Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 29, 1915)
Ort, ver heimat. Ist Dass Ort beßask solt-della lEL Oc, Il. Paulus i Athen: Men Paulus stod from mid: paa Areopaguså og habt-: »F atheniensllle Mænd! jeg ser, at J i alle Maader ere omhvggeljs ge for edcrs Gudsdlyklelfis« Ap. G. l7, 22. Ltks Kap. l7, 16——34. Brsdrcne fta Vers-a lcdsagcdc Apostelen Paulus läge til Athen, og de fil Bud med tilbage til Silas og TlmotheuH, at de sum-est muljgt fluls de komme til ham l Athen. M lasTck faa videre: ,,Medens nu Paulus oentcde paa dem i Amen hatmedes hans Aand i hom, da han laa, at Byen var fuld as Afgudgdtls leder.« Afgudsbilledekne var lldtryl for to Ting — at Atheniensekue var, sum Paulus fcnere figer til dem, unums gclige for der-es Mudssdnrfcslfc at de» altsaa Var j ikle ringe de reli gi-se, men tillige, at derei« Reli-; gissitct var as en sorkcrt Elsas » Zligt manttis lmtme en faa ovJ lyst og for den sande Nudsdyrlelse laa nidchr Mond sont Paulus. Men i fin Hat-me ais-or deune Fori vendthed staat Paulus ikle kaadvild ellet jrkesl-s. Her sum andre Ztedcn twor han; brwde tut-ret, fandt ban Zwei-H Lxmdsiinmsnd sum kendtc den fand-e Mod, og sont bavde reift et sus for fand Mttdsdnrkelfe, m Znncmogcr J denne qik bcm jnd oq kalte med JsdcrUL Tom fmn der traf, oq tilligc med de qndfwgtiqc fProfelnters: bans Erfaring blandt sit Folk, fidst i Tfsdssalonika og i Ver-a as Js der km Thessalonjkm bavde ika kunnet afskmskkc bam im atter at begynde sjn Æsfionsgerninqblandt disse. Lukas medchler doxx intet som, hverken at Pauli Bitksomlwd her dar nogen Fruqh heller ikke at Jo derne reiste Forsslaelse jmod Imm. Men Paulus tcikte ogsaa Zwet ch —--— jkke med men «til« dem som han traf paa Tot-ver boad ban talte med til osm i Almindelägbed, ellet hvilken Frugt det bar, det for tælles heller ikke, wen natur-liq vis hat han ogfaa over for dem vfst fig tro i sit Kald Men der var Fuss-sieh baade epi kutæiske og ftoifke, fom gav sig i Otdstrid med Paulus. Der var naturligt not, thi Fila fofer gcw sig jo da ud for at me Vismændz men forstokkede i deres formentlige Visdom var de ikke: de vilde dog not veksle Otd med Mus. De to nævnte filosofiske Retnins get Due- baade at stumme fra oq at« have udviklet sig i Athen, dette Hosi vedfwde for den gamlEetdens Vis-i dom og Demnelfr. ? Den epikntæiske Filsosofi mwnes M siu Stifter, Spikmy der var ÆiM 341eller342f.9k. og kmMAthen 306 f. Kr.og grundsde en egen silofofisk Skale. Mingen var altsaa nu over 300 Aar sammel, faa man maa We jmmdre fis over, at den tunde W udartet oq wiss-ich san Hi storie-I pas-stach at Epikur ikke var m hu flet, sum Retningen var M Pauli Tid: da var den udartet til at væve Wes-want for den Use Scndselighed: »Lader os We II bücke, thi i Morgetk d- vi« , Cl Dok. is, s2). Den stoifke Stole var stiftet as Zeno fra Citiumx den sit Mann ef ter den Buegang sZtoaI j Athen kwor Zeno plejede at boxde sine Fo redrag. Han kom til Athen 320 s. Kr. altfaa kun faa Aar fsr Epikur. Medeas Evikur satte Lyst en som det las-feste Gode og fault-des tenderede ben imod den rene Smdseligbed oa Materialisme, last te Zeno, at Dyden var det bsjes frog emste Gode,Laften det ene sie ende, og den ftoiske Filofofi blcsv — ttods Ein Fatalisme og Pan theisme —- den klasskske Oldtids M Mode Frembtingelle. Um bega- disse filvfofiste Retnins Ist m lige taugt fm at kunn- lede M til fand Gubierkendelses is M Liste- saa Paulus havdek — U W at for-Kinde E M sWn »Hm-d vil denwe M Kief« men andre: »den U O Mc en M Of stem III-· Mem-,- smi dem for " —M am W vg Op ss nagte fremmede Ting for Ørem derka ville vi vide, hoad dette fkal betyde.« Vi lasset saa vidcre som en for kfarkndse Tilføjelsc af Lukas: »Me« alle Athenienfere og de fremmcde," som opholdt fig det, gav sig ikke Standes-· til and-et end at jortcelle eller hsre nyt.«« Nam- Lukas siqeL at Athenienseks» ne og de frommt-de, fom opholdt fig der, ikke gav fig Stunder til andex end at fortcelle eller hske nyt, saa tænkcr ban fikkert ifke ved ,,nyt« paa Bynyt eller chkddsm mcn paa not netop i Retning af det, fom de wenn-, Palus bragje dem for Ore --— tme Neligionssystemer. nye filos fest-Die Retningec o. l. Der Eremgaat klakt nok af den Fokbindelse, i hvilken Lukas sigek det. Terfok er de ikke alems oillige til at lym til, hvad Paulus hat at sige, men de fører ham ov paa det opbsjs eve, agtede Areopagus og opfordker bam til at for-klare for dem, hvad det not-, bsan sorebkinger dem, indekwL der. Dct mærkelige ved denne Osten Nyt og ked deres Opfordring til Paulus er, at blandt alle de filofos fiske og religisfe Systeme-; som de bidtil er bleven kendt med, bar de ikke jundet det, der tilfredsstillede Hieriets Trang og Krau, og ved hvilket de kunde flaa sig til Ro. Der-for Ønfket om fremdeles at hsre noget not i de Retninger. Vi fkai faa næste Gang Liste- bvad Paulus bar at fokkynde dem. Den luthetsik Hsissolks . Opgave i Amktifa Et Foredkaq ved Zimer jnbilæuniss festen paa Brorsun Højskole ved Krumme-, N Tak, 1 1 ! ! 4 ! (Slsttet.) » Den luthetfke Htifkoles Opgave i« Mystik-. . Zog hat under Escle den fokegaa cnsde Udvikljng spgt at kocht-rede os til paa en intelligen: og jotftaaclig Maade at behandle Dort Ernste Og jeg har smdig tmfx Kern-en i Op gar-en for Zie. Disr finde-s jo i oort Amstan mange Stegs Stolen og hvjs der jkkc et os flatt, hvorfok vi fkal apholde og vælge vote egnc, Tau vælger vi let de andre. lemed man vi forstaa at optette dygti g e Stolen « »Man maa vcere en Romer blqndt Romere,« hedder dei, og det bliver for os enstydigt med, at vi maa viere Amerikanere blandt Ameri kamst-ne- Denne Opfattelse et net pp ogsqa den meft gængse blandt as Dunstsnmikanere Nu oil feg it ke til at slaa et oældgt, Flog for Danfkbeden. Jog er ikke tue-re danft, fom jeg var det i Danmarh og jeg; km aldtig mete blive det. Men jeg er heller ikke Engelkametftmtek— kcm Mc være det, am jeg vkldr. Jeg er,og bliver altsasa Dunst-Amerika ner, og hvod Hiertet et fuldt af ljbet Wunden over med —- ogiaa nu. Jeg er tillige ved Gnds Rande Himmean, og jeg fætter sdette Borgesstab hsjest Saa er detmed Platten legt, sont jeg vil stng nam jeg vil give vote Skolar den Wie Anbefaling, sont feg ovethovedet for maar at give dem. Atfam Himmel botger, DanstiAmerikaner — ikke AmerikaMWanstez thi det gtt en For-flet Zom Hjtmnelbomor ou Tom et Mcsdlmn as den httkksrskcs Wirst- er det, at jea fsrft og Eremmisst anbe ssrler vore Zielet Og ieg unbeso ler dem ikke blot tkl de unge, Tom vil paa Zwie, men jeg anbesachr dem til bele vort Kirkesamhmd fom et ydevst viatigt Led eller Gren as Dort Arbejde. Vil vi have vor Plads som et levedygtigt Samsund i dette Land, faa maa vi have Sko let, og vi maa have Mtige Stolen Port Land er nemlig fusldt wf dygs tbge Skalen Og vort Samfund er fuldt af begavede og dygstige unge Mænd og Wände-. Nu er der en vis maqnetisk Tiltrækning mellcm Mal-den og deune Tiltrækning III-set sig site mfndst mellem dygtii ge Skalet og dygtige ung«e Nenne flek. Hvis vi dersot vil holde vore Skolet gar-ende, san man vi se til ot vi ikke indlodet as pas noget Mvhedw, thi det duet ingeni Stehn-. En hold Former, en halt Wmd, m hold W og en Inberawvmoqdeteten hals- Oeekek oq en help solt vg det ikke faa vidt, fom est Kur-ins paa sden egentlige muckifanfke Hsifkole, saa hindket dct den flet ikkc i at gjre et mere dygi tigt og trofast Arbejde i de zag den befatter sig med. O g Id et ka n den gsrc, am den tager re: sat. Dei Materials af Eli-very smn voke Zwle hat a! nkbcjde med, er nemlig sont Regel en hel Del be dre end det, fom de amerikanske M skolisk dar at arbscidc med. Dels et Elwcrne lpaa vor-: Skosler ældke, og dels komme-r de paa Stole for at faa et faa ftort Usdbmte som mu liqt, i den Tjd de er det, saa de ta gcr sat med al den Energi, som dcr er i distri. Bette er anderledes paa den amerikanske Hsjfkole, thi der gasar en Masse ftore Dreer og Pt ger, for-di de nu en Gang fkal gan, den-Es Fokældre vil det: og komme Tider, iffor-di de ikke gider destille an der Tette til Opmuntring for os og ikke for at kritisere den ameri kanske Hsjskole. Den gtt sit Gavil. Men vi got vol i at mærke os, at selv am Kundfkaben ikte er og ej heller skal vix-re dej Tot-site paa vore 3koler, saa maa vi aldrig bilde os ind, at vi kan holde Skole uden en dngtig Mindfkadsmeddclelfm tbi dct gam- nu ikkc -- — »den gam- Use-Gran bemA Im fiaek ikke dettc fom Kri tik, jcg header og trot, at Brot-san Hsiskole hat qiort himd den un der Omnnsndmhedeme knn oq Ver Jen- van dette Omraade Men nt det the Talder sonst-i for vori- Zko ser at qsre det. dei Ved Lea ns Er farinn Tor er to Eing. sont ifask munter kwrc Stoler Ver: ferst en Jnmng Lsnsshfsusn af Forsmndetc og nennt-it Pecmenmngel. Ingtjge Folf qror ifke nan Tmser. on del get dugrige Lasten- msller jkke Men der er altid start man vaa dngnge FOU, on de san sont Regel M san en hsi Len. Nu san en dank amerifansk Untneraner not hu nogist If me Banne-n sor Zagen-I Einw, on so bedke tmn er skikket til Bindi-ein jo nie-re kasn non flnsa af. men dctte fsn list blioe For cnsidigt Vxl ob, at han ssnl getr- san stiegen Tom han fan, Tor Zagen. san man ogsao oi agre, hvad M kan, med at lubke Bangen op, blandt atmet Nam- der et Tale oumsfte on Umkreist-. san swmeis der nassnsn altid em, book mem-: Bisse Person«-r heb-ver For at lau-, medens de fleste af de Folt sotn bru aet og nnder aodt of del-es Arbeitse hvek Dass gaar oq regnet ma, hoc-d de kan faa til-weiss Sligt nma ni ofte finde as i for at tjene Gatt, men det est Mk den anden Side of Sa gen ket. En of vote Adlers Oran «vet er der-for at san dem sanledes ftvret, og at Jan Lasset-ne sankedes lsnnet, m de blioer de dyqtigste mu lige KundstabsTtolee Ovid nemlig vor Gudsfrygt er af den rette Akt, saa viset den sig her itte ved at overie og tilsidesætte Kunde Bemdning, men ved at skatte og btni ge dem. -—— »Wie-: du kalte un, at du var Himntelsbotger, og at du sat te Religionen beseit, og nu ptæditet du om Kundsiaber og Mc fsa det piber om Øtene me disk — Taalmodiahed, kæte Ven, Icaltnoi digbdy bei Mal not komme Wen det betet nu med ti·l inin Msswat fom ieg first lætte hjemme hoc Mo der og siden hat lækt, hvot fes gis i Skale, at man fiel gute sit Ak bejde grundigt oq med al den Flüs W og Energi, man formt-at at trog-ge deri. Gtt man det Me saa bar man We Mk sin Opgwe M en Ulftedsfttllende Rande. Mcn zut ital jeg gaa til den reli gjsse Zide as Zagen i snasoketc Be mdnjng, tlpi var del ndkslulkende en Vasddestrjd med andre Zloler i Ktmdskabcsr. de: drejede sig om, san var det ille værd at spendete san meka Blask og san Ins-gen Vind paa. Men det dreier sig om langt mete. Det dreier ffg om vort Kirs lefamfunds Beman Dei vil jo meistng Hat-, at del dreier sig am vor Lwetmgtighed og oort Liv fom en Gren af Guds Rige, og form et Regiment, der kæmper for Sjæles ist-alle Jutet Kickesmnbmd san l Længden bestaa uden Stolen Dette gældet ille mindst i vort Land, book net-Osten alle htjere Skoler eies oa drives as et eller andet Mike-sam fund. Jea lau henvise til »Juki-r nakional leopedia« og F. V. N. Paintet’s »Als-Ins of cdueatioM lom Autoritetet for denne Passions-, og de er flet like de ringeer blandt Stole Hvoefor can itvtiqt et Arbia-m fmtd itse i W bestem udeu Skalen ill- blot Imstefkvler men Here Ungdomsfcclet l III-Melis hckf —- Jss heut-Mc sattellg M Wem Dei er een Grund Modfigelse, men det et kun et Pa radoks, et af de mange vi Ist-der bei-. Ethvert Mecmefke hat nexnlig jin Gad. Og er uu denne Gud ikke den fande Gud, san er hatt i dybefte Forstand sin egen Gut-, thi Egetv fast-Zigva er den raadendcn Men Egonkasrligheden er asf Djasvclcsn og saa vlivek han til syvcsudc og sidft de vanttos Gub. Dem er irogteligt, men fanden staat der i vor Guds Ord, nam- vi lasset dct ret: »F et m« dien Feder Dimelen," siger Je sus til Jsdserne, ,.og edcrs Faders Besalinger ville J got-ek« Luther si gek fanledes: «aneskct liqnek en Heft. nogen siol kide hom. Ridet ikke Gud dam, saa rider Dickvelen bmn.« .·Vi bar ikkc Katin mod Kid og Mod, men mod Magie-r oft Mon digbedet," siqek Paulus. Lsg her hat vi Brug for alle note bedfte be troede Mæfter. og dct gaor slet ikte an æt forsssiime nogcm thi Zjenden Forsøminet intet Men det skal vi nu ikke bedtsvcsi doch thi des et Sørft og fremmcst godt for os selo at Daske Insmmgsus, v.mp.1.sisseude«og trofafte i. al vor Fast-d Der er alt For mega as den Musik-find Tom yam- og regnet med on Gang at slippe ind i Himlen tilsidst. Zog vcd io noh at disk ital holde baakdt not for as alle. oa at, Lmis Gud jkfc i sin Rande vxutkcdc es Tom Brandt ud as Jldem soa muckte änger as ois bit-m Men im »Jed- t;T"mc, at der er« Nin-de U Vclfiqneäsc i oqsaa bot node at vern- i kuns- Tssenefxc. og jo nicke«ksei1 di gam- oxs j kuns Iic steife fo fest-re or Waden oq Vol signcslfcsn. Derfor nun ni jun-: spann Vi bar fasse alt: Dem-me on Ein-l Gods og Efcndom Sud i Esaus- Tip ncssm soa for-ff Hm vj Wirdcs oq Gavn af Von Kräftvnnavn Dei et Dahn det, vsi Mal laer imre unne Fom gis-It von Zkolcs For at lam dem dettc et det. at DE man Imm Iriftelige «S’kolrr, tksi mir de andre lasset de def faavist Mit Ja men der last-er des-i zurle ach »Du-Tigris nein-t, i Studagsttxiay ccd sum-it mationsiundewissmn,:s:«. H :«i-d von leoinsmsdcr. Tot er altsam mkn godt im m « .—:s"k neit. Mcsn det irrte-:- nu cn Nur-a set-sc as dem fom aaar pas Zieh-, Lug segn- Ek. len. Sfoicn lmr m um Eznik ;; at faldc inm ai: M, Tom er i ZU len. Den beim-mer fix w JJX est-n eilst enden Mond-c ins-I Zink og den-is Cum-r sm Morgen M Lls tm os; Mienen IncN- L-,1 EIN-:- do requise Lisdkaqcslsc ists TM- Huld nd sffe bsot Mart :nc-d. tin-n zwar komd for al den anden ksqusl se og Last-dom, san tobt-Es disk sum-: som M kan bljvk soc-n not at sin de igem om der i dct belc mark tat findt-s ins-ji« Oder lmk manch-I triftc lig Inder og Moder lidt et Wiederhin ofte et uoprettcsligt Weder-law Den-»T begavede Sinnes- oa Ists-e fkuldis frem« de skucde blive til noget, helft noget statt, de fkulde blivc i Stand til at indtcmc qode osa fordelagtiae Stillsnger i Liset, de ste blive i Stand til at tienc Ppnszm og iaa glemte mai-»O agan her gældet Kri fti Ord: »Hm-d gamm- det et Men nefkr. om Ema wndt den ganske Vet den, men tog Stade paa sitt Sjcklf Jeg kan foksstaa Friswisem men fes can ocriaa fotftam at den maa over vindes. Wange ung- hak taget abo delig Stade pas bete-s Ziele wo Wo Stoler. Dei et ikke en wfn Bat-stand thi fes hat atte- og attet mtdt fassqu sum-stets pas min Bei. Jeg sendet Mk Im fes begaben nag- Nennesiet met beriin Erim-, somvi hnehcatdtswgsotigudz Æ,mmsoateesmätqhtfot Sud-B Mac, forbi de M deres llddamwksk von en tmer stott Jmn intellmcsntc Krifnm sont-Butsu rnnero, Tom Kirkrfamsnnd but-de vi virus de ist-sie til ai send-: We For bokd on til Hier Evne at hindre Ta bct Most Ui ital gske noget Iueke end hindre et Tal-, vi ital vinde dis se unge med deres Begovelse og Ev net for Ktiftus og hans Mete. Der-« for er Efoler gennemtrwngte afiirii in Aand notwendige Vi man gskc Brug of disie unge og ifke iillade Dickvelen at btuqe dem. Der er Spuk-. Vi hat Brug for dem fom Prasslct ou Missionærer fskst, mcn vi hat fandelig mäaa Brug for kristne Lasters triftne Læger. trift ne Prata-known kristne Kjbmænd, tristne Former-e og krisme Saat-d ont-viere Bi hat Bruq for krifme Lerrerinder, kristne Sogeplejersiet og kiftne Tjenefiepiqer. Do fidst « men Mc minth dar vi sing for Iristne Fabre og Mie. Manne vil io de fleste as dem msd täten Nive — Jeg meiner W oq Midn. — Fok at famle alt i en Sum, vi hat Ema for indsiydellesrioe og dyn tige Acad og Wer i alle Livi ftMngU. It W VI Mie Fkoler og ille Akademier ellcr Col 1egek, san bekendet vi derived, at vi hat taqet Arn fta den grundwigske Hsjsiole i Danmakt « Jndre Mid fions Højsiokcr — ogsaa de er Ef terfslgete of dcn grundwigste Felle højssoch —- Her fakdet vi dem lu tdckjke Vi skal hvrrken vasre kede as Arm-n ejdrllcsr af det nye Nonn. Bmge Delc et offer min Menan, fom det skal owns. Numde var en ftor Mond og en kig Stand. Og han hat fat san dybcEpot i dct danske Folkelith at ingen, som vil sktkve Danmatksbisiokio, san komme uden om hom. Man slan heller Mc kom me udcn om Vilbclm Bei-U —- Rei, most det var ikkc i Stolen, at han esjerlod sine dnlwste Spott Det er derian gennem Stolen at Grundt via bar nacwt Folket Da det var bek man fis-mate- til beim Hans Salmer er Wonne og opbsjede, nien de et ifke san dnbe fom Kingog eller Brot sons. Hang TentoaiP « Ja for dtst fsrfte var ban nu ikke ftor Tom Tro loxL og for det andet et hanss Ten— loin nu en Gana ikke bel Nitsch san boldt fast vaa drt matt-risk Prinrip. men dtst formale lod han aaa km fig. Mrn til Etwde on fidft staat oq Mder de to sammt-n Der jor hat ogsaa ntanqe as haus- Eiter følgeke og Eftekjnaktere —- dc siditc ck de kleine —- mvt de: umtcrialc Prmcjp ogsaa. Bibclcn og Krjjms Lan nu yet i Verm-n Ittc stille-s ad. smstus er Monden og Bibelen Mas dekncs, ja merk-: Iman er Gud W ijclcn er Emcsimm onkj you til alle Tjdck jkcnnkcrdck her i Werden. Tone er stokis og hsjc Bittg, og jeg tmsvct nasstcn Ded at ker oed dens.« Mrn del er usw«-ndng Neiop det te, at Vi ickc vjl have Bibel-en og sman still od, er luthetst og fun pqa den Mond-s er note Zielet lu t:)(srjke. Mc« der hindket os ikke i at got-c Bring as Nunmin hvvt imis havde sm Instit-. Hang Styrs te zur Jan-J Personlighcd, oq Vaan Bersksnjxgåstis Scotto var bang store »s-:I:ff:wudi.s Hund«-Gan faa Tom in ,1«-:1 and-en damit i nmsrc Tit-, jcg kundi- i» den ans Ekyld ogsaa ZW- uldrr Iid, der hole zott. Veri Umst- JJH terrestr-u Lumcr. Men Luther var Tosk, Grundwis var dankt- Lkg datskc vil tm del-it hskc danfke Rssict Lg Danskcrne hat idem Jan-Z Rost, og den bar lsftrt dem til saa nat oq svldigt et Falle 1iq, at Udlasudinaesmakjkilleog be undrcr dei. Tcttc » horiedfageüg TM gmtem den danfkc Zollebtfssolt Folcoysjskolk et den-T- Mte Novu täi den er en Stole- sok Folkm dct vil sige dct brcde Lim. W Luther var Teolog for Mle for de beede» Lag, tilligemod m ban ostfaa var oqk et Tkolog for M Linde-. Men nu not bekom. De to msdeö hos Folket, og vi ask soc-( i at til-de dem der med voke Stola-. De· var begge ftoke Personligheder. oq vi bat fremfor alt Bmg for Perionligbedek ved vore Stola-. Dei et Modigheders ne. san fætter de dvbe Spok i Fol kcst m iske mindft i de unge- Let dom akne san itte gsre det. Dyas tighed i at undewsse naar umgeke, men »den Personligbeden ftrwkket den doq ille til, book de cigrige Re fultater scal erman Dei er Eos-dan ae Personligbeder. jeg bar meft at takke For fra min SMALL Im hav dis"den Lgykse ot modi- dcn form- i enl qruudwigss Frifkolcs sum Warn, im lmr mødt en michs zum en qrnndr EIN Hajfkolcs smn ung, nusn im hat msdt dem ogfcm No andre Stolen Tau de er Mo just fast-dam- for di arundtviaske Stolen-. Men man Licw de disk sra Mit of et klart Sitz for den-s Vetvdnina. Oa disk er Per sonliabkdek vi Unsker at faa tilbogr til voke Meniqbeden oqfaa der dar vi qu for dem — famnmet fom noaet Sied, naak de er tet vendt. Personligheden got sig gældende alle Vegnc og paa Stole i alle Un deszningsttmeme Tom-et iom i hole Amst, som det der rtccr fig. Den fslger Elwetne op paa detcs Kamer, den dragek med dem hiern, og den bliver hos dem for Liver. Men fele en Petsonlighed maa btuge Midler.j Tet bedste Middel er vor Bibel« Guds Ord. Dersor man Vibelen have sit-sie Plads ved faadanne Sko let. Den mqa bruges oed Andaap men den moa Man brugeö i Uni? dervisningtstinmne, og den maa bebst bruges ved Foredkag. De mange Foredtag et io igen noget for-Amt ved de gnmdtviqsie Stoler. oq der sindes m- en Gang ikke noget heb-e Musllesnüddec m M Stole Nm jeg W Qui-ten det heute Ind del oq Mag det besstr Mit-del faa et her Wen NOqum og U san Waffe-M M We i bit-esse M. De bit helft viere IIWM For-day De bit-el J-. 's « Bufhcl Avling i 1915 Formen-c seit-let for sit Land med » Aas-O leinq oq aldtäs var Betstunde-I itm stor. Mcd Ewnflm N ht vclhine Canadu som v! K U zsscsdnptct H- ! i- Nun-Wende Nun-tm f Jnnuduxs ix«..: . :.«:0 er hmdkcc um um Os ;-s.’ » I· I. s« ·-.«n- Dame mitc - .: s Fokm «.«« : ’- hin um »Hu- .«l«k: M LI E.m. « - « s ! s «1 this-Hur ins-»du v densmcxdrmsc « Z « '« og u« ssl ’ « - « ss spkniklkn gf zjuu :. TIM at byaao rem- dek oder-our vk »u» on sum- Faust-staunst oan Ia ansagt-Unu- 4 Intr- svet JE- XII-stets Ok. Im d..n mk .st-.msfljk"o ( Ulsrp III C-- VIINC II- Akte VII Ist sinnt-Muts l 1915 us I- 40 BUT-III U· In· Pks erste ck wie, sie-wenn M Markka nimm-( : Ums m time Prism mtsn sp dd et dies anders-des, vors-wer fra 572 m Izu H. . sr Ikst BUMMMEIWUD IT ver i ehernes ca Mk Mmt im anmwzpm »s. »wes-m tu aodc steter M Mrknc muri-Im ist mum. Der et sum Ins-ists us Linde-. es m imm Mäuse-tax Iok sitldffcklsdksl WI dctretumg om des bedsse Steh m nchnm I:.:. HEXE-Ast IVMVMNUH M Den-h binde- illgtftkckkt Pracht-m stkiv US Fonds-»Ja Vol-L of cusöiss case-steht - - ZU Julius sk-- sk- kais-FI W. V. ZDNNSTT, Room 4, soc Bläs» Omsbth Nebr Camuijan Gimsnnnisnt Äg-«x, Var-Im staats-schiffe Stimme-d Omkting Vormun, Hovedkvakteret i Nord Besten for Zmøk og Ægsznduftrien cfm »H- c. Haufen Meinen-« er der godt km billigt Land til Salg fta 812 m. Acke, IX-. kontant oa Neste-; bemi bak eftek Qvercnskomft, med 6 J-« Rente. Landet er as en udmcrrket Beskaffenhod og vil fasklig tiknlc dankte Landmænd. Denk-Jud Dem personliat cllek fktiftligt til O· T. anfom Bak Imm Minn» og faa ncrtmetc Beste-d om den her-mir »H. C Han scn Niemde , H new Book Devotional Readings FROM NOTICE-MS WORKS For Bvssry Daz- of the Yes-It lsy Rus. Jolm sendet-, l-. U. l). Clotb, 81.00; Kalt Meteor-C gilt tap, s2.00. These seleotioos have been made ohiefly from Luther-U sermovs sad devotioasl writing-. The sim hss hoc-n to in troduoe Luther to n lurger cirole of English reader-. «l«uth er und his work are not known ja this country as the-) should he. Amerios does not reslize what so inheritsoess she has received from Luther and the Luther-m Reforme tioa. The hest wsy to understand Luther is to hin-(- Luth» hinuelf spat-« The chief sim of the book, however, has been to give tho resciot s better Undermodiog of the lion scriptures, tu bring him to Christ, otul to furuish him eomfort smi coo solitioa in his christisn festh. l«uther’s word- oeessionalh sppesr vsgue and eoigmoticsh hut in reading further hi mesuing beeomes olesr and is found to he foreible Inst even Mutifai. The restlings are well ehosen, the oeoessury change-s well mode, so u to III-he the resding for euch osy appear ss ons contiauous whole, sod throughout the whole book the se soos of the ohureh yesr hsve been ohserved. VW LMAI Pllsmslsc KOCH-· Moll-, sehn-km en Gang megct of Bille As Don Grund » nl Historie for den Saus ged, nam- den blau-r nst bona-wich Tet abstrakte tilmlcsk dem kllc Inn-l sna Inn-gen Mcn ogfaa dist abstrakte-I man jo indmw·;-s, og til faadant Any crsior Eis-. Romekbth ndmwrfct Trstst Tot er for note-ne unge- bedu cnd nogen Last-Wust ch talrr m« Er farinq l Maasse im mt kmr sagt dank-. mckc ou miner end man Hilfst-da mm som allen-di- saat, »H(1ad Dier tct er fuldt of loher Munde-! unm nwd,« oq vil man tcwve as min Tons F de, man man jage tiltokke med hoc-d .V der m- i den. Jeq hat dog en Anelso« ons, at man ifke er rigtiq Aftede uden jeg gaar Iidt nærmeke ind paa . Dankt og Enqelft Dei er et bmds fomt Einve, oq der er tasrsket znmcsn Langlmlm pac- den. Oq der vil blive tastfket merk-. Jeg vil dog n dia til et saa cedfommeliat Arbeit-e isæk i Dag, thi der er san lädt i det fom Drengen sonde, da ban skwide til M. Jeg vil der-for Iott og godt füge: Læt den Dunst kam ikke can det, og leer den Engelss, fom ikkel san det. Dogge Sprog et for den Sag lige gode, og de er ligc leiden-. de for den, sum soc-staat dem. Des uden er der stor asndelig Madam at heute i dem besse, og kun pt drive pas ·det ene er at foran fig felv uden Aas-M. Ved onsidigt at holde paa knien det em ellet det andet as dem kan ders· ten-III en Masse »Armes- as Halm-m menNVed lebende oq form-MAX at brnqe dem begge ten der ndvinbei. bn Rasse M. Ditt- du fou, Ist-me rules s Naor Vkorfon idsfsioce nu i Dass holde-r Tiaaksjubilmtm laa »Mit-« im as Simon »Ti! kostet-' Meqet· aodt bar i do tt Aar mret met paa« Skalen, oa mcte endmt Ian wes, om · man eneg om i Gub- Navn at alte Isit Vedftes J svriqt qælder det her Hom alle Siedeh at Stälsttmd er Tit Ibagegang Dei-for items-d i Jesu Natms Dei-til give Gab eder Lykkis qukastiJethisti. vor Mlovede iMIlfets Amt status J. . Jenseit · Vsll de Schmidt Rotte-charg. ils-ZU IIIIZJ AS P. Z. Vis. »E« tro Von er en sum-c Ase skækmcle oq two der hat fun den bonI, hat fanden en Stat. Jesu« Siruch Ci, tö. Tet, Ieg her agtcr at sktwe om Villadd Rom-»vorg, tun jeg bebst indlcdc used dcst auf-ru- Ord as Je ie Birnen-J Bog, lwot dct handler om Verwirrt afen tro Ven, og dct hu meqet cum-, sum jeq ; mit Sam liv nusd URom-nimm lmr imit rig An lcsdnjug til at crfare disk- Ode Sand-bed, bciade i det ftiulte og i det nahenden-. Hast lika i Zimdhed vir ket mia en tko Ven, made i trange og i lyse Time da bac- Lmr von-et mjg baade til EIcssasrnksjse over for Modftandftc og til Berigelse i min Ito paa isckesmcsfker. »den lwilken set io i Lasuqden büver umuligi at tm ivtkmdx dem. Jeg time Noten bom at Lende Jota en flog Nun-d der med sit itakpe Blik saa baade las-men- fkem og Andere ind end de fleisc, bat-bei Ting og Persona. Jsg last-te ham at Lende fosn en Oel su kakter, der-M Nod til M at stac- M den mutte, ou Tom punde ofte bqode W, Me vg Weh-I for den Saks oq seit Person, hqn bavde kast. Oa im last-te hat« m Imde sont en fand on ndnmg Mand, der ists vildc anstdc for met-e end bat! nar. ou sum bebe-de W dnbt i Stint-f for End og bans Ord, da ban first lmvde fuaet søjet aabnet for Sondbedeng Vei,— -— — Mit Kwtdfkab til bam ster sig site faa formt som mange andres. Oog hat jcq kcndt ban- i heut-ed 21 Ink, ntmliq fiden im iEsteraatet 1894 bit-v Præft for Bethania Ne niabed, Nord-ff for Kintballtom as Willen ban var Medietm og sim M band Did for qodt 2 Manne-der si den. Da jeq hat vidst om ham at Hat-, llge fiden 1864, da isg Iskstk Gang komtllclldorn dankt-obs versamman »Ist- Ist-Ists Ist-« im It forde- WARRij si
