Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 24, 1915)
Det, der heimat. soc Guts Ort besicct günstig lob CO, II. Hier-few Opladelfe. Og en stinde ned Navn LU dia . . ., sum 7r1)gtedr Gub lyjrte til, og derive-S Hjcrtr ov lod Herren til at give Jlgt paa M, sont bleo tolt af Paulus-» Ap. Ul. ll«-, U. Læs Kap. lo, ll——l.3. Paulus og haan tre Medarvezdes te dkog saa as Sted ein-r Herren-. Kald til Makedonjen — til Europa. De sejlede ud jra Tkoas og W kede ltgc til Den Zamotrakc » gennem Ægæeryanch Von um Jud sejlmgen til Taroanelusrne -« og den nwite Tag kom de tjl den um« dke bctydclige By Neupolt5, »Es havn for Zilippc, sum lau unlink-g ZU engelste Mil Demu, yluirul De jusotg dkog. Lukas balder dumm den sørnc By i den Dei aj Mascoonicxhs hocktil Røstcu fra Monden, fom Paulus hade sc: : Zwet, N kald te dem; Ncauouis rcwcöeszs ucmltg dengang til Trotij »F denue By opyoldt o; osJ neg le Dagc'«, fttiver Lukas-: andre Jack scktter Wogen Tid"; m Lang TO« bar de rimelkgmszs ikke inwldr sjg dek, mcu dog lasuge net til, at LJ Holdet bar rin Freund iwad dick fremgaar aj dct folgende nusn fast läg af Pauli Vrev til Filioocniernesp Hvordan fkukde de Im grka Bitt-? somheden ja: der? Lukas kaldcr Filippi en romerfk Kolom, kwad der ikfe bar ftort med vor Betrogming at gsm men det give-r straks Jud tryk af, at den er fremragende ro mersb altfaa bedensk og ikke jødjfh Som cri hat fet, henvendte Pau lus sig kwot han kom heu, fsrft til deernsse, hvordan saa her? Jo, Lukas sit-wen »Og paaSabs batssdckgen gik vi uden for Porien ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested Cen Samlings plasds til »Es-tm og oi satte oH og talte til de Kvinder. Tom kom sam men.« Vi lægger Mærke til, at de be ntmer Sabbaten, og de Joche heu, hvor de mente, der var et B e de sted, — altsaa Paulus-B gam le Prakfis. Om Jtderne i Fitippi ikke var talrige nak til at have en Syrinx-M- faa hade de dog en Zeinlingsplads tkl Bin uden for Poe-den« Nliligevel heuledes vor Opmærks samt-ed isce paa nogen Jtde men pca en M ved Ren-n Lydia, en Mem-erste fra Bveu Mut (i Pran Ists i Lille osien). Dei stoss- at htm stng Gut-, hvad vsstnsok hetydeh at hun var en Potbeng Roßw Det var jo flere Ruder hattet (W inqeu M), men Lu kas Weder Was-W W Inn een af dem, den neu-nie Ly Ra. Hun hsrte til —- hoordcm man de andre forboldt fig? — og heu des Vierte oplod Herren til at give Ist paa det, som blev talt af Pau htt. It here og hjte er to fotskellige Sing. Ren vi læggesr Mække til, at Zier staat first, at Lydia »Am til« Men hvocfok uplader Herren saa ikke alles Hiertet til at give Agt, naar de hjrer Guds Ord? Der-til er hcm visselig villig, men der man ogfaa viere Villigbed til Stede has Tilhjkerem for at Herren skol op lqde hans Vierte, thi han bryder ikke Diertedtren nahen med Bald og Mast. Her staat vi just ved Lssningen af den store Gnade, lyookfor Eva-n geliet Moses af og bæter Fragt hvs nong og ikke hos andre — Diserdets Opladelfe ttl at give Agt. Herren siger anderstedk ,,,Se jeg staat for Dsken og banketx dersom nogen hsret min Rtst og aabner Markt-il jeg gaa ind til hom« ow. Mal-. s, 20), —- Oekren ban ket pas alle OW, bvor og Das og W Das bleo Ut W Lukas. Det er eet as Ste dewe i det nye Testamenth der ger ne auf-M til Stttte for Bat-ne benb. Vj vil med det samme hens vise til Vers 33, hcvok der staat om Fangevogterem «og hon selv og alle hans bleve straks dsbte.« Man rwfonerer som fan, at i de allerslefte Hase eller Familier er der Bam, og sank-des er det sand fynligt, at der blev døbt Vorn ved bmge disse Tilsaslde i Fil invi. Det sidfte Sted Ida-Wer dog Vwifet, idet der siges i det forudgaaende Vers »Og de talte Herrens Drd til ham og til alle dem, fcnn vote i bang Hu5.« Men ——-- bvad vi med Bestemthed kan fige m basvde heilig over for Vorstufon om Lvdias og brach Hast-s Daub, det er, at det var Fufoävarliat for Lukas at u dtryks kk Tig, som ban Sym- giort, hvis Daab of Bsrn ikke var til ladt, og bcm vildc ika have udiH trykt fiq hole-des, hvks Paulus-s Var imod Barnedaab, SUCH meget a7 et chis for Bnrnedoabi llgger der deri, W des-r foa var Børn i Lndäas Hus isllcr ikka I Ta Lndin sog ikisrxdcii Onk- inn blevcn døb:, Sud Zum Baum-J ok; hart-Z Lsdfnzusrcv .,Ti!r7som J Utc mig 70 at Isasre Herren Iro, da knxn mer ind i mit Hu; :·,1 Esliocr dorIJ Oq Zum nnd-te dem. Tot var en nndorlkn Ihm Mod taqelsc for Baum-J sog Inn-;- Rennen at sna j den »in-, Ercxmncsdc Ver densdeU Trinken lob-ek- Vpd distte Tilfældc bcn paa Here andre Kvinder. Terr lig da pnn faadanne fern Maria i Vetbmria som Jofuk- sngde omr »Hm! gjokdih fwad bun knnde«, on paa Tabitha, der fyede Kannst en Kjortler til de cattiges Ente-r i Jop pe - An ja, Hierms Lpladclse bas baade Kvinder og Mel-nd til at horc Guds Ord hat spillet en ftor Rol le i Guds Riges Historie —- ille blot til Frelse for vedkommende, men ogscm til at okre for og Frem me Guds Riges Sag. Det var fikkert noget i den Net ning, Missionckr Børresen tcrnkte paa, naar ban von dej fidfte nd bttd: »Mit-me Hier-rest! nat-me Hier ter!« W— Sptedte Trek. If Guds Okd i Mem-Wider Af H. P. Haufen. Den engelsie Teolog Zakrar for tckller. at engang han stod poa en Bilgebrydey bleo han flogen som aldrig tidligete af den Munde, hvotpasa hoer enkelt lege i Sol fkimtet sputes at oplst i en Hur-nd fuld Die-W. Jog fkal aldtig glemcne disse Bilqer. M kcn undertiden gaq paa en lang Strandvej of gult Land, og her pg der synes at ener Smrdwkn blaudt den Oriac Mengde lese sont en Rubin eller en Smaragd fotdi en Solstraale traf den og ligefom fortlarede den. Smädes fotholdet det sig Os iaq med den hellige Skrift: Ord, Bendinget, enkelte Seminger i den san andertiden frembringe et und sletteligt Jndtryt Den fsviske Ypperfteprceft hovde paa sin Sind en leade »statu Iende of Ædelstenec hvormed der M en WWUUI Mai-de var sper C Oraseh vg det be le W Unim osthumntita el k »A. os W-« « De gamle Rabbiner sagde, at den Munde, hvorpoa Ypperfteprassten ft! Guds Villie at vide of Thumminh bestod deri, at han betragtede Nav nene vaa Jstaels tolv Stummen der var indgravet i Bienene, ind til en Guds Jld i hemmelighedss fuld Glans viste sig over Bogsta verne, og han kunde da stave sig til de Ord, der fortalte Gudg Villie. Saaer vi bruget den helll ge Skrift paa rette Monde, et der et fand-tut Urim og Thummim en saadan Tilkendegivelse af Sandhes der, en fanden Glans af helligt iLvs . i und-senden tun Gut-g Amei, uden at vi vil det, Iom i en Stubean ring lwendeqtre et vellendc Simi ordforos, habetstmaletfom en Ædelftm, til andre Tiber kan den i stille Standes leiste himmelst Los over Ord, fsm vi We hat W m, man som ikke wägen Ijst — nagen Bitt-sing m os. Ietfækdiggjottvedtko en bar vi Jud med Egid »O sit per-e sein Iri »Is U e d- s— M« Ist ssteks Mystik-, UT Mit IMM. Mag var Anders ung. .Og han havsde ogsqa kevet et Mkkeligt Lisv men hatt hewde ikke villet give Gud sit Hierw. Dog hat han sta dig Uro i jin SjæL og det gsk godt at ftaa og tret-ste, for saa glemmer man sin egen elendige Tilftand. Hatt lasset og bedek meget, og Taa staat en Tag Billodet af den toknes ktvnode Frelfet tydecigt og levende for dam. »Da last-te jeg, hvoki min Synd bestod, og det dar sich ftaact san levende For mig, bvad Paulus stri ocsr til de hellige i Korinth: »Der fom nogen ikkc elskcr den Herre Jesus Kristus, hatt være en For bandelfe." Tktte for-mit tilfsjer han iom wate Jyden i min Faders Tasrskelo i det fydøstligc Hfsrncy og der havde jeg saa min Helligdom indtil Kri gen brød ud i 1848. Krigen kom —- mcn Frean vilde ikke komme i Ruder-Es Hier-ten Han var angst. Tkt vor ftadig szrgsmaalm Er jeq dit Vorn? Hat jeg Troen? - — indtil Ins-. sandt nd, at ban var i en Mäsjorjtaae1f, Wollte gis. od 7or mi,1 ist-d at lasse om igen. kimd Baums ffrämsr i Romorbre ver: »Ref;,1-rdi1ajorte sonncdcsit Tro en knr zsi »Ur-d nusd Nud ved vor cum Jesus Kmtus « . IN bmsdc riIladt mjg at lasse-H erene sank-des udcn at oidc el-; icr riilg dest: »Netkaskdigaj:rt for-I medelft Drehen bar oi Tro von Wid« » ..Vidftcs du« endog pas-« dcsnne din Dag, bvad der» sie-Irr til din Fted.« En wldrc But-it i Tanmark dar Eormlt LU. Nikard. Lworledes tyan U han«- Kaum-erntest Tom unge Sm. denkst Tod Im Esndagcn s. Kitte rjdcn og spillede Kot-: pas Regen Tcn, de var ettdda Tcologer. En Von komme-r ind osg figer for-ban set: ..Hvad, spillet J Kort Smtdag Morgens« »Ja, bvod Ikal oi ellers bestille,« foarede de. »F skal no tutligvis gaa i Kittel« »F Wirks« -- de let Syst ---- .,lwur sfulde m iam : Atti-W »F Johanns-Bärten Eva hsro Frunodn der gaar allt Folk.« De som- en los Ide. »Zw! vi print-W Koktene blivek smnlet, Flaabroks km oq Påberne slcvngt til Side. Og de gaat i Johannes-Akten Den gamle Vrcrft sortalta lwots ledes det bete stod sot dam, fom var sdet siet i Guar. Kikken var vakkende fuld. Fri nwdt kam pac- Ptasdikestolen. Tok sten vat: Jesus, fosm græd over Je rusalem: »Vidste du bog, endog pas denn-e din Dog, two-d der tjenet til din Frohl« Predikanten begyntte msd at fMdke Jerusalems Belefring, book dan ijden rykkede naskmerc og nærmerex — vi san der hele for os, der var, som flsi der Kastefkytis i Hovedet pas os. Do med eet thd han af: »Mei! vietjoikcekommetiåikceheti M for at htte om de gamle Js dehntenfokatbtreomzesusog « s Dg saa talte hats om Jesus og am os, todte uforglemmeWQ Da der og i den Stand besiuttede en as de Stube-weh at hatt vilde bli ve en Gerte-w Ptckstr Dg han et blevetdecogerdetdenDagiDag mod Ærr. Dei er after Mut midt i denue Baden- Vätern-. der spillede Kett om Morgen-u — og kom hjem med en Irr-sämt »Fotlad act det, du hat« og fslg mig·« j Zog Dur sauer 1 Llfntu 1 17 Aur, fortalte en rejfeudo tu« en Aviskors respondent. J Aar-et 1871 rejjte jcg 111 Afrxla og blos oed min Af rejfe anset for den vaskstc Atejft i London. Mm den-de sit Leg god Zid til at tasnke mjg om. Jst-g var derude langt bono ska en oetdslig Verdm Jeg sandt der en entig gmnmel Mand, og jeg spurgte1 ,,.Svorfor imndser han paa demu Plet of Jude Er han sinds fyg eller hockledesP Hvad er det som inspirerek hom? Nogle Maa nedck, efter at vi firste Gang msdi tes, fad jeg blot og lyttede med Forundring til hat-h da bon udvib lede, hvad der kcm i disse Okd M Kriftugt Forkad alt det, du hat« og fjlg mig. Men lidt eftet lidt brev hqug Mwenhed smitsou.. Da ! ! ! ind i Pslmeblnsde og bat det pea der-es Sknlbre den flere Hundtede Mil lange ij fta Aftikas Jttdte til Zaafibar. Et Zkib fsrte Liqet til England, og dest jotdedcs under Adclens og de masgtiges Tom-er i Wesmrinster Abbedis Hovedffib. . Den reisende var Smale og den gamle Missionasr. der gcw Ewdet til det ulyfkcligis m Eorfømte AL rikass Genftdelse. Var David Livius ftone. Stint kmn dode »den at have set nagen Frngt of sit Arbei de, er det dog kmm og det Bibel ftcd, der straachde sur kmm med himmelsi Los, vi bar at takkcs For at Bilde-lett efter Ema-S Tsd er ble »von overfat paa en Tut-nach criti stanste Epkog, iq at der arbcsjder Tufindcr of Missiomrcr vcm at tasnde Evangelietss Onk- Z set marki Festland. Kaidkt CSluttktps Z. suchet sg Monds-nimm Er Ungdmnmen Is»r.1.ir-:srwisn,( van er Manddmmnctt Escutncrtxdmhl Frugternes Vom-nd Lin war man! midt i Udføtelfcn as HI: wid. Hort ftødcr vi aner tun L;:cnr«). Man mcncr. at nu Zur M«1.:o-s:1 mgct jin Essai-new lmn kan »nu- Tm—,;. sog al mdcre Uddakukslsx cr Vers-»u csocrkiødig Mrn E—;::1;":.scd-.-71 cr, at Uddanneljcsn nku ka »m- Dcxx M skal blind xkl neigt Ton Bach Jurist og »Hm-Eh Tom Mc »Ob«-»ker a: fix-dem naar .1.’dr:.,-. txl nagst« Fm1dekltgt, ja hu ich en »Jaan ordentlig iyldc su Wid. Lg det Essen-wich fom zkksu ckddlzxusndc ie ger at nasrc U Lunge sm Stand vil kun afsckttc :·.:::5f.w1c og Muld komue Fragt-m nxsms Ox- -lk-ste vii salde vjEsne til JJrI:-::. Ja Emn ml ielv kjlfidst indwrrch U ;-i«:—ncs, TM, som udgwcr zi.1;1i1.1i. Zum-i Cum-J »1ndtage Kapital, .—:n san Mc vil ssma samt Nu Exsritcjdicr der sig ganifc njjt su-: imsd Iscri aandcåims Kapital, at den out-XII- under sein-s Uddelingcn Mcn dr: sxraskfscr mi: winsl jkfk Ul. Jst-: stun loücr statt-ist pan FuEkuxttkncnhwd »Bor Dct Fuldkonnm um euzxx Radst Himlen er fuldkomnusu« Mcn Inst-— al Znac um cxt Um Rusdtmmncv Orden der nedcy »Um isLoer alt-I disn Kcndisqor:nn.1 misqu at der-. most juldsomnc set bedü, book Lan-m ban mdåu Zur Alb-ask Ruldkcsm menhcdenkå Hofe Hng oaa den ism Don Zähr, sog des: ftørsw Fnldkom menhed her bostoar i smdäg at ils mod Manier Saalcdcs soc Paulus paa det, IM- at im allen-de bar gkebct det, cllet alle-rede ct Huld konImen, nie-n jeg iler mod Maalet.« Han var dog vist naoet et Zmllk lasngcke end du og jen. Han kundi iaa triftig sich, .,ctt lcsoe er mja Ktifms, at d- on Vindjng«. Hist var en Mand, Tom bavdc fundet og sulgte Tit soll-. Wen han ikke blot »Mein-, han tilegnede fig tilligc Han ikke blot Meduse-ehe ban as similetcde das-m Dei hat vi hans egne Ord for. »Thi jeg langes es tet at se ebn, for at jeg kunde msddelc eder nogkn aandelig Nan degave. for at J maqtte fwtkesz det vil sitze, for sammen at opmunttes has oder ved hinandens Tro. bas de edets og min." Rom. l, H. 12. Gan vilde ffyrke der-es Tro, men hau vilde oqsca ftyrkes ved den. M M for Mensghedemh oq han vilde at Wiss-deute stulde bebe for hatt-. can sit-ev Bibel, men jeg et viö ma, at han asso- var en füt tig Bibellwfeh det marked pas alle hanc Taler og Web dem kunde cis-m We M selt- sf de are-ist W oq de greer We Neu nu not betont Des-, sont staat WiUdstW qfsicksaldfom en Etlig ZW, M fasset Mc let pas den tw, « M et M . Dei ksn kim den iW M m Eucer hat Herren jo vjft oS Ho ocsdsagen under Kaldets Udsoelie i Lignchcn om de betroede Talente-rv Og Lastdommem han der give-r os, san samles i et Ord: Dreisch »Sandheden tro i KastlighedA siger Haulus Lad os- vcete Iro mod det himmelske Keil-d, og lad os vcere tro mod det jin-dier Kalb. De betet jo femme-m hvok Sagen et ret i Ok den· Eu god Mbmand et bedre end en slet Papst, siget Spurgeon. Men del et oqfaa en god Darmde en god Arbeit-eh en god Bande ow. cu hat Kalb her, en enden der, og met-e end bald-I ydre Stillsng goldekdetatstaaidetmeddettw Vesindvgmeddenrettesætligs heb og ttW Neu her vitde ieg gerne itje , v M ca- IMM sont M Mk Mit its-U »Was-at tu Z Es M oq han« Wer-W blinkt-L Wie-meidet Dei hsrer med Eil M Mienkaxd her po- Jvtd. St am del-te i, med oq under Wien of din doglige Gerning, det ftret til uberegnelig Velsignelfe bat-de for dig selv og andre. Saat-an et Liz peget Kuldet hen peo. on TM et Lin ferner altid zeugt »Don ital ver-re som et Træ platt-ist ved Baud. durfte hoildet bietet zeugt i fin Tid hooras ikkc et ulad affalder, og alt, iwad Hmn got, ital den faa Lykke til.«« » Men sag et der endnu et Ord, Horn vi faat Vkug For, nemiig lld-» "holdenhed. Lg den Haar vi Brug fokj mange, nmugc Mange. «Ved edctsl lldHoidenbe ikullc J vrclsc cdctsl Ein-Ic« , sigcr Jesus-. »Nam« isi Ast-ej der godc, da ladet ost« ifke biivej trank-, tlii i sin Tid stulle vi »in-, inafmnt Di ikke give tabt.« siger Paulus. Lig bog, hvor oitc irisiedcs Vi ikke til at give indi, nam- Frag icn immis a: udcbiäch J im Tid »Tai Di liest-c, den«-It geridcr dct um at holde ud, sclv om ikte Fkugtcn fotcfindeo til den Tjd, vi dar v"at Katz DE dechr Eise Ikskich he Faar pl Ew, m san N Elle sau, hu kan ; Zwij J-; tm isi lklr wish-, »Im lnn :ss. bot-c Illu- kasw Hort Brod mu Rat-Der Mcn Inst imm- merk end mmnefkclig Krast til. steer er der uodt at wide-, at Imn, sum mksdte osrs mcd siaädim lmn nil 031 sag give Krasten til at folge og soc dot. Eli-UND ic. fix-: Nr di de: vi tolle mu, og Zu imr sagten-J et, men jeg sur must Kuer Ves, jcg bot is »Im at Mc dist, at mert lille Kri itenbam Eil m Kald i den Heilige Kuh Oele den kristelige Leidw Jssisp knal- ud um m got-c Bartwi, Puglinqem Monden sortkoljg med; dettc Kalb· Er alt dette da spilt Usm dia? Jo, des-owns det er spildt wo mange, »:lls’ange m- selbe-de fim udvalgte,« ficht so Herren Mcu wasri ledct ist bloij bot-te for dig. ji«-J :«:l W alvoklia made dig til at Hi- Ot san Sold wo det, mens Tid ist-. Er Lin »den Kaldist et et for Teil-et Liv, og der lmt ins-gen For jwmslfc Tor Eoiqknsdsen Im menct naturliqvisk Kaldcst til at lcsve ct fandt JOHN-Mist Leder du est Tandt Krisis-rle sao lmr dn nl Tid et ellek andet joks disk Kind bcsnlngt til dick qenncm stsjtsct du san mms dgt Bund fragt .bringende. Dsog ved jeg godt, at «det kniber for mange med rigtig list satte dene. Neu i- htpt sigtig essen og prsv om like du paa en el ler anden Maade san udbkede Guds Rande-J sollt-in omkring hig, og naar du findet ifke blot, at du kan men laolnart du blot findet Lej lighed des-til scm hat du fundet dit Kalb. Og tag det laa op, du Mond og Rinde-, og du stal le, lwor indboldsrigt Livet Mit-et At lcsvi1 og di i sit Kaid, det or Livetc Lykke. 'Dies at gas og llide og ase og skmbe og samle i Bunke for naar du et 60 Ausk, at tunne bog ge dig et hyggeligt Das og der leve uforstyrret og ubewmret, det brin get TM Lykke, og der et ingen Bel slgnelle i del. Dei kan en Hedning gsre dig often Maasse du gsr kei l at lade Formen eller Fort-emin gen gqa over paa Wke Hemden men dlt Kalb Woa- at væte det samme: at fptede Guds Nat-des Solikijt omkklng dig. Jegvednoi,atdetersvækt rigtig at faa fat paa det. meu ved løuds Nqsde losre- dee. Sym- du ikkks bist bljvw lnTt nm dizI blo: Wd to Iasnkks mm dist«.-- st, »Im del bar da o.1«"m1 tit vasrct mørkt rscstov under lldssrclchn 417 mit Held « chist hat det, oq der ljskcsr nu en Monq med chn Opbold pcm For klarelfcsns Viel-a var jo heller ikkes af lang Varigbed Ztrafs han kom mä, maatte han jo sale, at ban Var i Jommerdalem han mast tcs til nt kæmpcs misd Tvivl og Van tko oq onde Fanden Og fide-! blev det csndnu mskfekc om kmm i Geths semancs og pcm Golgatha Men Marter var tun midlettidigt· Ved at fslge Kalt-et naaede han iqeni nem Max-seh og nu fidder hatt paa Heriighedenz Trone Som dct gis hom, vil det gaa enbvek, som bli ver tto i sit Kalt-. Mm more wirkt, end def bleo for hom, san det aldrig blive for dis, oa blivek du tro, stal du sidde med ham paa days Traue. Der hat han selv sagt. IV. Dabei ·- des Ist-le »Nm man blivek qmnmel — T Moclekn Eise-He I skaber hjemlig Hygge— pnnprsCTlON mokunszmu nx An us Clem ikkc at brugc "Perfection 0i1". c ZTANDAZD 011. COUPANY ist-MIN UMAHA s- VilllvkgbeellersælseP T Dersom De snsker at kade siclge eller bytte Ejen Ml · dom 1 By ekle-r paa Land da soler vi os korvisset om at vi kan være Dem til Tjencste Vi hat Ilcrc gunstjge Ante-M ninger i og omkring ved Blair at bydc paa « Besug eller tilskriv IF y Rovinson Restes-. Blatt-, nein-U jj l Ida Ackcs kam ..I·lskwood«-l«stld. 113 Mit km ist-»m. l««.- ( ».. Mitm« is Mit samt for Askms9. Töoslt Um Ehr-»O cum Rossi-tm um«-r met liess-, 7 Vusnglskn Nat-l sur lh stykkisr link-ji« gis-i tmnst Izu-nah gom Umsi. Hon sklnuH fruictsmskkmlis .-I-JMC«-t-». link-s- Imsil Worin-glei- sksolss s gis-um« Nsrttmk Hm- vkij licnstsdvesjøtk Teslo—t«»n. Latwme shanmninskkk Ost-Uh Imst Pris 040 Ist-. Acri-. III-« Nimmt-L längre-« pu- itsstlr Yuksmt skm Hier Lusts- Wek andres Druck-trinkt« til holst vom D. c- liqu Its-Itz- c0.. Ums-o. Mira-. JEI new Boolt Devotional Readings PZOU LUMU·Z WORKS For Islveky Dny of the Yes-r By Rest Lohn ssndsty l-. li. l) Not-in 81.00z soll Komm, kilt kop- 82.00. These selections have heen made chiefly from l«uth»-’s set-mon- nnd devotionnl writing-. The-. aim has been to iu troduoe bat-bet- to s lot-get- cirele of linghah read-im «l«uth er nnd his work are not known in this country tu- they should be. Americ- does not restize what un jnhekitsncss the hu received from Luther nnd the Lutheran Reh-mus tion. The but way to understand Luther is t» han«- Luth» hin-solt soc-IN — The ohiek sitn ok the hoc-k, however-. hu htsen to gis-k- the Mek s Mk midemsndjng of the Unly scriptunss, to bring hisn to Ohr-ist« nnd t» furnish him cotnfort nnd uns solstion in bis Christi-n faith l«uthet·’s wurd- oecnsiunnlly appetit- vtkne nnd enigmntioaL hut in reading further hi« mennink hocotnos olesk nnd is found to he sokcihle nnd »in-u bosntikuh The rosdjngs ske well ehosen, the cis-ceer change-« well inst, so u to mske the reading im- esch dsy appear n- san oontinnous whole, nnd throughout the whole book the son- os the ohnreh yesk have hoc-n ohaerved VMU LWUAU PUKUSLMC XVIII sich-, Nehmt-. « Zs spu-m-s-—-4««t-4-.-- ...-«-.- ..- -4-4—-«.- . skuldc til at Aste LIllvor m at as banfe Boot-ne nmams de 111 J: M de paa den qamle Lord Ruhms-; og da Tyskcrms skuldc til at drioo Russernc ud as den-is Land, fonds de inqen anden csnd den gamlcs non Binde-»bler til at gan- dest. Don fyldte nnlig 67 Aal-. Dei er doq vel Akbejdek, sum krcwek Inaba-I trot? Men da flige Foketagender fisc- faldek i bin Smag, og jeg mcm tilftoa, heller ille i min, Tna vil jeg gsre dig opmcrrkfom um, at der rundt om i Skale- oq Kir ke siddek mange graahaarcsde Va triarker, som tver et Akbejde oq en Jndflydelie, der hat en vcrldia Ve tydninq· Og ttl hvilken VelsignelleI kam ikke en kigtiq Bedstefader elletz Mit-nebst vore. Der er tmqu sa- skistt m sama-e gamre Ausschl og windet-. Man san Me stg holt umblotvedatfepaadan MI er det iaa, der holder dem san fri fsef Det man et ellek M, Ei et W M M W UN. U ved ist, og du n, st W must-a lieu a W Mc su W, km hist met »De, sum ers nimm-m- : Her- » »Hm-, De skullc Just-W : «.-k »Anm- For Anat-da TO sknllcs enduu basrc Fragt, nuka de m- gmnhasrdcsdkz ds «lull(s viru- fnftims oq gross-n- M » surkyndky at Herren er .-m1thg, nun Wurm-, ug at der ittss sy llket Ewi- lmnt." Zul. »Z, « —- Saa dnn en Aldcrdom Lucia-uns « Der »n-ns er den, der blioek Kam-: »Im Horte-»O Blond et on Hm Ihn domcs stand, der-for bmmsr .»--.: llnqdomnnsn under de »s-) wun, Lig Imag- fao chsgntp S-» .-.«. fide-r, saa er da jo de ) Jst-»m Mlyfe Hofe-, der Wer ask- Mitte fka den anden Sidcs Tor » « e vigt Fort-at on tilliins m wcq Zorns mer, hvvk Gud folv et Zol Jo, det er dejliqt at islge Onl det. J. K. Jenseit