Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 17, 1915)
Det, per bestand Ia san ok- W mai-cis M· ov, si. Hist Is! Og et Syn viste jjg out Ratten for Paulus-: En ma kedonisk Mund stod der og bad ham og sagde: »Kon! over til Makedonien og hjælp os!« Ap. G. 16, 9. M Kap. IS, 1—10. Den Vej, Paulus havde valgt for fin enden Mission-dreij eftek at hatt og Bamabas var stille-T led Se ham med sin Ledsager Zilas først til Der-be og Lystra, og det for-sus Lukas beretter versta, er, at der (i Lysttcy var en Tifcipel ved Navn Amomen-T Sen af en troende sod inde og en græfk Faden Denne Discipel havde godt Vid nesbytd ikke alene af Brodrenc 1 Lystra men ogsaa as dem 1 Jkoni um. Hain vilde Paulus have til at drage med fig og Eises-. Timotheuss var rimeljgms dlwen vunden for Ktiftendommen under Pauli fjrste Bei-g i Lystra fKap Id, 6 flg.), tbi kmn kalder ham sit »ægte Vorn i Trom« H Tim. 1, 2) og »fit elskede Bam« tä! Tim. 1, 2) Han man have onst-et qan ske ung, da Paulus- csn 18 a 20 Aar senkte skriver til han« »Lad ingen kjngeagte dig for din Ung— dont-S Skyld« H. Tim. 4, lZL Timotheus blev Pauli stadige ag, scm det synes, hans mest demsede Ledsager og Misdorhejder. Paulus fkrion nemlig til Menigheden i Filippi: »Je-g bar ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omforg for, boorledcs det qaar eder« (Z«:l. L, 20). Jkke underligt, at han fe vete blev volgt til Forstander for Menigheden i Efesus (Eusebius). Her form-Her Lukas san oidcske unget, som er værd vor Domer fomdedt Paulus tog og omfkar Ti motbeus for Jst-erstes Stolz-, fom vor paa disse Steden thi de vidfte alle, at bonI Fadcr var en Gras ket. Iimotheuijs var altsna jkkc omI fkaaren for, rimeligvis for-di bank Fader hcwde fat sig imod det. Mein for Paulus’ Skvld vilde det ikke have nsdvendiggjort bans Musch relfe nu, ja han vilde endogsaa ha ve fat fig detimod, hvis det var bleven krævet fom en Freli Fesbetingelse Men for at blive »Ist-erste en Jede« for at viude des flere, ladet tmn Its-trottie ns must-km saa de ikke paa Fior hmmd fkal have Fotdom imod heim Altfaa — den samme Paulus, fom kunde væte absolut paastaai elig, naar det gjaldt Sand-he den, han kunde oære ftjelig, um det gjaldt ikke at give Inst-d Her er noget for Kristne til alle Ader at lot-te Lukas fortæller ikke i det en selte om Pan-lass Des-g eller Virt somhed i de ttdligere fktftede Me nsch-Eben han siger descngaaensde slvt -i stn Wndelighed: »Weil oft fom de droge igennem M, overgrwe de dem de Bessern-voller at holde, sont vare vedtags ne as Apostlene og de Ældste i Je rusalem Sau W Menigshk deine i Jeden og Mode i Untat hvet Das-« Hang Plan hat sikfert Oceret at fkride til at fortælle om Bewuss VikksomhediEuropa eller hvorledes Gut-, der baode sagt om Paulus: »Deine er mig et udvalgt Nedskab til at bæke mit Navn frem baade for Hedninger og Kongek og Js tacls Birn« (9, 16), viste Paulus ud over dc Grænset med det glade Vudfkabd For-Wadele fom denne Islv hovde twnkt fig. Men —- det var jso meget sagt i faa Ord, at «Nenighedetne schtkedes i Troen og Mode i Antal bvet Daq.« Her ncwneö nu fem lilleasiatistr Provinser —- Ftyqiem det galatiste M, Mien, Mysien og Bethynien —- uden at der figes noget om Apo W Momhad paa nagst as Usse Siedet-. As Pauli Brev til W sttnnes det dag, at han dar vitket det, og at hans Wirksam dsd Im bat-M FAM sdsn W figer ligefrem, at de les Me, og del er os derjor not, at »Was forstiod Stand-Ins Wink. ! Wen nu maatte han san natur 1igt veate paa Herren-J oidere An visniing. Lukas sktisver videre: .,Dsc droge do Myfien forbi og lom ned til Trog-IX det almindelige Oper fartssted fra Lsilleasien til det ligc overfor lkggende europwiske Land skab Makedonien. At de Isgte hen til dette Quer fartsfted tydet paa, at Paulus al :lerede hat haft Anelfer om, book JHetren vilde lede hmn heu. Saa om Ratten —- maasie forste Nat i Troas —- viste der sig et Syn for Paulus: .En makedonifl Mond ftod der og bad ham og sagt-H Korn over til Makedonien og hjælp os!" Alle Muligbcsder ligget for Her ren. Ligcslom hcm i sin Tid talte til Josef gennem Drsmme og siden Jtircmdke csNedskabcr pas sokskemg Vis, saa lod han her Paulus len de fin Villie actmem et Erm. Vi langer Mem-li- til, at det er det førlte Sted i Hedninqeverdenem bvorsra der udgaar VonI am Hjsklp til Evangeliets Sendebud. Der er Trana til Sicle lra den Kant alle Beque. men det er lau koa Steder denue Tranq sales og kommet til Orde. Det bedder loa, lom lidste Vers i vort Aslnitt »New da ban bavde let dekte Son, mlkedse vi fttaks at draqe over til Makedoniem tbi vi lluttede, at Sud bavde kaldt os der ben til at forkmtde Evanaelicst for dem« Her bruger Lukag lor fsrlte Gang Gang Stedordet vi, lau ban maa her have lluttet sig til Psauli Reer følge, men del er oalaa alt, vi faar at vide, det var ilke om läg Zell-, hcm vllde formelle Men det maa bade været lvært zpaa den Tid vludlelig at fkulle wade op og gaa til en freknsmed Verdensdel wen Paulus var rede der-til, oa bang tte lekesacxtslpefdeteW Sile-s, Timotbeus og nu Lukas — var rede til at lslge hom. T Rom og Bibelen. As H P. Hain sen. Den kamlske FRer Etilliiig ::1 Bibelen Emk ikke altid vceret Den samme J den kristne Oldtid kendte man intet til Bibelkorbud Eok Lægmænd. Te qamle Kirkeiædre iandt Kilden til deres Kraft i Bist-elen, og det lau dem dybt pack Binde-, at ogfaa Lægmænd sit Abgang til at let-se ’den. Hvokledes kan man ellckss for klare, at Martin-en Parnphilius, Presbvtek i Kæsarea i Palwitina i Slutningen as det B. Aal-hundreds Hier hvad Hieronymus foktæller, mwendte sin Fortune til Jndkøb as Bibler, som bon uddelte til de sat tige. » Augustin kluger over, at mangc l itke besidder Mbelen, mgvet de hat Muligbed for at komme i Beiiddels se af den, den Bog, der ilke blot byder de ftjrste Aander tilstkckkkei ligt Tankestoi. men ogsaa giver Bsmkzie passende Svile. Det var first med den esterhamis den stærkere voksende hierarkisie Rand, ftfttet af Ukendlkab til detj latinske Kirkesptog, at Beoægelseir i Retning af at usdelukke Lægfolk fra Abgang til Bibelen fandt mete Fodfcefte. Heri stete dog enÆndrinq, da Nordeuropas Folk blev sonde ligt selvfwtdige, og Studiet m· Bi belenö Grundsptvg havde til Fil ge, at den oglaa blev tilgængelig for Lægfoll J det 14. Aarhimdrede talte man allen-de ikke mindre end 30 seco stættdige Bibelwetsættellet Uf den Judflydelh det Wi! fta Bild-leih meet-lebe man dog spart it den ilse var günstig for den hier arkifke Land inden for M, og denne faa sig detfor Mai til W vg her at lockst-de den belliie M Welle i WOC W det adeli- paa del ftove At Ismjde l W, Ists-MUS, Icev W, at W of den del like M i prsxt ku- kna de Wes estet stüftlsks lee of Wassers-, socdi den var were M end W. Zone-re ajorde der sjg en noget mildere prctttelse gældende novns lig under Jndflydelfe as Josef den Anden· Mangi- Steder tillod man iLæsning as Bäbelem og Pape Pius den Sjette stwv til Abbed Martin: Du gst vel 1 at holde de troende til W as Guds Ord: thi det! et den kenestr Elbe det stal anb nes for alle M, san de lau Use i Modernes og credit-ken W D W W E Saaledes udmltzt j. Ets. Biitop Colniar i Majas i en Ptædjten over Lcesnmgen af den hellige Zkrijt th Laste, at hvek Ousfadek besiddser den hellige Strift og til visse Tidcr lasset højt af den inden for Hjetmnetii Mede. Der er ogfaa betendt, hoorledes Johannes wohnen Martin Boos, Michan Wintan ug Leander v. Eh arbejdede for Bibelcus lldbres decke. vanlig den fidste der var teo-«; losgist Professor i Marburg, udfsrte» et stort Arbejde i saa chfeende os« over-satte sammt-n med sin Ferner Karl førft det no Testament, senekc den helc Bibel. Hundrod Tu7inder af disse Qverscrttelsek er feneke ble ven trykt og spredt i vide Kredit Ogsao Michael Wittmann over satte det ny Testament, der blev ad givct afdet afbam stiftede Bibelsels skab i Regensburg, der fenere blev opbævet es Passe Pius den Sydeu de. Lige sao sandt Johannes Gofzs users Operäksttelfe as Ny Testament dek bls W mel- det AM liae Generolnikakiots Billigelfc, be wdselig Udbredelsm i Lobi-: of faa Aar udkom der i ikke mindre end 30 Ovlag. Zom Efsemocl fan nævne(:s, at Prwswn for den katolfke McnigbedT i Elberfeld, Oben-Zwe, 7ammcs Aal-J som hcm tiltraadtc sit Emvedc» udE dcitc Eli-re Hundtcde No Testamen-« ter, som han modtog fra det Ber ger Bibelselskab i Elbctfe1d. Hans virkfomsmc Jver for at udbredc Z Evangeliot soranlediqedc det nasons te Vibklsetjlob til at udncwne kmm Tom Meddirektsr. Der fyncsz doq itke. at ban dar deltaaet i Sclskas bets Msdety men Fokholdet til dank var dog dct bedft mutige, og han imødekom Opsordringkn til lcjligs bedsvis at delmac i chskadcts Aarssest Pan bang Fotanledning blen der ogfaa Imppia sendt helliae Jkrifter til katolske Prassnsr i Om egnm Pan samtne- Tid var der i Bat men en Prasst ved Navn Als-z, der ogsfaa atbejdsede for Udbtedelsen as de ovenfor ncwnte Oversættelset as Ny Testmnent J Essen vikkede den IntolskePkæft Scheins for Sptedningen as Biblcr og Ny Testamenter blandt den btjei re Skoles Elevet og andre Zoll ngnn mange andre Steder var der villige Hist-Her og Hamdek tii at tilfkedsstille Trank-en til debres delse as dc hellige Skrifter. As 3,000 Eksempcater af heilige Sktifteh der udgik fra det Bergske Vibelielskab var ofte 6-—-700 Intel fke Udgwet En emnqefiss Vmssl sknnsx Essisrfvørdfkcn oktisr faul-Yo Bib ler blinkt Tusdsp more lon«n)«.-, tu san Oel not uddclcs hundreds ondnu Lig m kmolfk Bibel-non This-: Col qendcs rarende Brot-: seg, der er en mocrjxg Von a Bxdelexh havde ntlex Etscumlar. Da Brbeslselskabet davor iendt nng trog le Etiiemplarer og Stole-Mast sog Naboer criatede dem, bevoldk jeg jexo Inxet Etsemplar ug vljvcsr fried se befxormet med der Epsrgsnumlz Er der ikke flece? elletz Kummer der like !1ere? Tksr kom mig Glas desftaarer i Einem-, disk csndnu 1Uc er Inn-. da jcg modtoq isdch Art-o og en Passe fntolfkts Jcn Iritamcn ter. ch figer Tau Inmde Man ge Taf for, at Ti- san oelvjlligt bot tilsktillet miq Dis-se Eksemplatetx thi Horden sandte-:- der ikke blandt Katolikfetne her noget No Testa ment. chnkck De ogsaa poa Bra drene inden for den katolste Kirke i videre Krebse? Det er nsdvendigt, og det er ogsaa paa hsje TO Gud vil velsigne edel-s Virksomhed paa edets Esterfslgere As Eise-umla ret med ftott Tryk for gamle Falk her jeg uddelt to Hundtedr. Jeg et .bleven saa stcetkt preier at jeq ikke ;selv hat noget Eksemplmr. Jeg be der Dem derfor i det mindfn Tende Hmig eet Etsemplat med det gqmle jTestmnenh M vil fes da Feld be wole for at ieg stsdie km hqve »Gut-s Ord for Die, hvad der er mig en stor Glodr. . Dog, det varede ikke sengt-, f katolfke Zions-Osten lagde derei Fjendfkub vg Woge for Degen Biskvppeme lcgde ruht-er Hindring i Veer iot Bis-elen- Udbtedella Var Arbeit-et M Deckelle i M Guid WMjM Of W W tm M, Lea blev bat me thätJ ,Mbestcmte Mk. Mist-i Nod Bibelfelsiabeme spr- C He fotfalstede den hellige Skrka Kinde det saa cui-get leitete tikbxtgwi , som da kunde hetwife M, at ’ Uddcling blandx Kot-plis ket komzkun saadonne Udgover i Vetthg, Tom var audesalede as de Arkeli e Lästigtwdctt Ekuldc dei alrfaa Zär- muligt cu eftsewise »Als vidensk ige disng vilkaatlige Fell tagebfek" saa kimde denne Anklage selvfslgeslig kam Huld-e tilbage pag den wka katolske Osnerscrttek og de kärkelige Øvrigheden der used-deli te Approdation. Tisr bukdc altiaa ikke have fundet nozwn Fordsnmtelfe as Vibelselfkabetuo Etcd, men ved en Tilssyndelse til en rägtig og feil srj Ideen-arise Der Vcrgsce Bitwlkelftad isedbleo da ogfaa at arbejde for de bellige Strifters Udbredelse, ogiasa diandt Katolikker, navnljg Brauch von EW Ovetsættelse, Der var jorfonet med ikke Inmer end 14 Alt-provo tionet. JIMM M M M Glæde untere-is at det for hundreds Am- si dcsn of Biscop Colmar ; Mainz m talte Lnske: at »Im-c den bellxgr Ikrift tilgten-selig safad Eor Tut-g likkcsd et jmsdekamch as Pape Lea disn Tremude 1697 J sin »Constitntio ischigrnm at www-um« bar Emn wideng opkgasi net de tidliqere besudean Jud fkkasnknjnget for taro-IM- Limsolss Lassninq of den hell-ge Zfrsit I Rai kesproget og uden mdkrc tilladt cnlwcr Wollt at lasse disn belliac Zkrist few ndcn Anmærknjnacr. blos der er en as den awsmhskektol approberet Qorrfasmlse J en Sklaende Zxrtikci ital vj ie. bvorlcdes Papstan bar Etiälct im til disk katokfkc Lsksrrsnmmtsich skob, disk satte siq th Lsogavcs at arbpjde for de brlliae J rissest-S RI bredelse btandt Kot-Hättst W Skal vor Horte have Skyldea . MIIII heiter ug lasset VII-I IIII c: «og anbet, der griwa mid « III-inst ket vj Mennefkcts Man-un m ins-L tilkeqnet vor »Im-; hat«-ds- .-.I51. feg for III TID fide-I I »Jansccr«:I" om ist Mission-J euer Wind-:- need , der fkuldv have- imsnsx I m Mc nighed, IneII bit-O sekånndrcd III-« det paa Tnsugs i demu- LUÆIOIIIHIHT »der spie-Z til: Mem Ost-km DIDe de. AMICI-des Hom- vot MIId zog äu Eknld for III-met Tom fitccrt VI Wen IIekket Mo but-de tagt- Zkvldm Cor saalcdes hooa bet. Tor bler Echt. at Smdomnwn bit-v denn-I jta daarligt Trikkwand. VI IImo SIII «ske paa, der er Iquet, foIII deddisr Naturloch liqe faa EIIIDI Tom disk Ist noqct I Und-sti- Lm der jigert hvad et Manne-sie fast, det skal has: og hista Naar en gaar den og drikket III-get ureIIt Band med Spi ter ellet Vssiller Iil denne cllet hin Sygdom, og oedkonnnende faat den ne Mom, er det faa tigtigt at sige, vor Heu-e vilde det fau? Enhvet as os, der gaat IIIIod Natur-Mag III-Ia absolut Lage Fil qetne, men lad saa bog vor Hekre væte fri. VI sendet keI indgaaende Tongdewvem kostet vi en Sten lige ov over vort Hoved, vil den ubarms hjettigt falde ned paa os, og hvis Stenen er stor og et kostet hist not op, vil den Inn-Ists fastte et godt Maske pas dort Hat-eh Ssql vor Bette "saa ogsaa have Skyld for detief - En Man-g i Daumen-f var im Vidne til, at en velhavende Goal-d mand, Ewig Kot-»i- vat dad, tsrte sine to Bskn, en Treng og en Piae Don 11 n 12 Anr, en 1,-2 danfk Mil til en By ior o: gaa poa Taufe-Volk der to Nin-net om Ugen Vinteren igennen1. Te com läge its der var me Lokale og fvedige ud i fkarp Frost oq Kulde pas en gaben Vogn til dekes Hjem De blev faa forts lede, oq det endte med, at de beqqe to fis Tæring og dtde med fort Mellemrum i Foraattmaanederne efter denne Vintets Dansefkole Selvsslgeliq fik vor Gerte ogfaa Sknlden for bette. Blandt andet sagt-e en Kone i en Samtale, iea havde med hendex »Bei var bog baut-di, at vor Gerte tog disk to rate Bsrn frq den Wandl« Hun sagde det, sont det var en Gruft-m hsd, End ginde imod denne Mand. Du m Mlthm en Fthe ai at gaa kund Natur-W. Amme kam nd nnd W online, M mWiqe for den koche stappe Lust. De gis mob Natur-lo veue og M tue- Mem-. W Wer givn vor Her W for Weilt-giesst hu W u M IIIWUMMILIUDIE ti set Zk i Hi jeg, det dtivek et Nisipkhold at bei? de den femme Oud standfe sit egeti Bau-K Jeg trot, at alt det mdes ksom wk Saughemjeade quk iat i; Gang gennem ob Metmestey figerJ vor Heere at lede holst-es at det! san tjene til at fremme bans qode og vise Hensigter. husk Josepds Ok swkie. Hvis ier han paa den Maa de hemmt-de det ondc i Verdru, tkor im, det blcn svasrt for de Kristnc at owns bek. De onde Handlingct ttor jcg ikfe vi maa til Iwgge vor Herri- Skylsden sor. Vi Menneskek lever med on fri Villie täl at gsre godt cllcr ondt, men vi mcm time Folge-me as vote Hand linzust Der bljoek oftc sagt as wit sinsdcde kristms her: Vi bsk have Inmpati for den tyfkc Nation, tdi disk er von- lnttwrfke Bis-dre. For cst Aar-Jud sidcn sonde en stiften Mond til mia sont Ststte for sin Paaftand, at Tusker-ne var den bedite krisme Nation: Toffel-ne hoc anma det de krtsme her i Amerika om at opimldc deres ndrc Mission, saas tasnge de kngeex Jca dsjede noget med at saa Hat-vom 1 Ktig og Missiionsdarledks, mcn vcd Dybvke Ektcrtanle gav W dennc Mond Isl gende Even-, som jeg endnu den ne Tvg set paa det. Zfal vi have nogisn Mcning i dems, maa vk dclc den tyskc Naxion f. Ets. i 3 Dele. TM enc- Tredicstsl or Miseren med bang yøjcre Officcrcsr samt Ktupi konwagniet og alle de ftoke Fabri kanten der iasttcr de Forde1e, de Lan Ewitc as Mig, hsjens end de Li delscr. der detoed paafsresz dem, der mag tTun i delinten Disse· sinniger W Emldcsn for de Gru Ttsnthodcr. der passierte-s den lillcH isisiztttfc Iscnttun ncd ztrtgcns Began drin-, du do nmrdcdc en Tisl af Be «·-.sUningcn, en andcn Tel drevezs Hm as dorcsszs Land, dcn Del des blev Irgen, wang dc sont Slavct til at instit-c at fabrjkcrcs Annnunuion til Brit-z inmd den-S mne Landsmasnd, fksrndcde doch-:- ungc Minder-, stsd der nnndcrtge Vngningcr i Gut-I Etat ist nut- Ztade: sei-time euer zho strtsnny tnaa vt dsmmc efter inniknngckmy ou da ttones jeg not at nor-i- Oon at ihn-, at den Indie --t Inst-r mnst trjfnsnt Mission-Zar .n-;dc Eint war vi til de andre to Insdåcsdelc Te er as Magtimoerne den Iørstc Li« wungen ntcd i Kri qem disk er den itore jævne tyskc Rtssgiknnnh sont fiktcrt snsket erdj fast Esel sont noqen Disse Zså er debj disk hast-or og drivn al Missionsapj beide baadc hjemme og ude. Nu; Tau der blive Harmoni i, at disk-( beder de kristne berovke at ovholde der-es Missioner. mcns de man kri ges, holdes bot-te km detes Hjem oq Vitkfombeder af den fsrste Mk Lad os, naar vi msdrk Stusielser og sejlsiagne Zothaabningek, Sau til Bunds, og fom oftest vil vi finde Otnstændkgheder, sont maatte resul tere i landqu vi kocht-d os imod Natutlovene, vor Heere hsvde Mc Skyldsem men vi selts N. P. Jenseit Waldkl Otnxnsrk LUKImussfcdurtL sum er Im 111 Verm-n, rcprwfcimsrcr m stammt. En soweian Ums-unsin else par-staat rjgugnoL at del 5111 get en Kapital. Man san der-sur him- oq lasse, at selo velhavendc Sols und-tunc o: de lmr ikte Raod tkl at san ret mache Born, deres Lpdmkuslfe kam-r alt for umget. Tonne survrasnche Livsonssuclsc ck —- iom faa maget andet soromsn get — en Fragt as vor hsjt wori stcs Nundgkulmr. Ton Kultur-, der blandt andre Velsiqnelset Jordan dclscn nu tmle hat btaat os en Verdensstiq Men jeq blinkt nu ved den gammeldaqks Besten-zwings maade, at et Taudant Iille Nenne fkebakn repkckfentekek en Kapital. Men san san im gerne gute den Jndrømmelse, at der er Lighcsd mellem det oa den jomskucsliqe Jord, som fo oqfoa reprersentcsker en Ka pital, men som tilliae udkrævek en DriftkapitaL for at den san udnyt tes Men faa holder ieq riqtignok M, at Malen. som ligacr gemt i Bat-net, et den Weste on at Dtifts kapitalen knn udqst en forboldsvis lille Sum. Bootme den moderne Livsanfkuelse fer acmsse modfat, idet den tager Bat-net som en lille Kas pfsth saa Alle, ak den kun aber-» Dristsnpidqlem det vll Nie Udgifteri ne. Deufqnestwokinogletllsj fælde at have M. M um MI vste en Mi, com kms dner til Wäre-de U singe W: IMUMMW, fomMiek Internationat Bodens-Malta ask III-a hat tke bru enge Typus og jyo Etskxcner alt vælge imellem, faa sku de det ikkc falde vanstcltg at finde en International Feder-Maue, som akkurat nasses for Arbeit-et paa Tores Form . « lem V et hvod de fleitc Former-.- dkugcr. Den er Wem-It fansmkmt for at male Mais paa Kalben, nnsn Lan ogjaa ndnytes sur a: male icnoat Korn Cin Zype- V Motiv nick- s«- Tonkunst-: Mch Eimer Ull WMWE Op til 10 Vushcls pr. Tnnc n: nodt malt-: Ue— der B Zinsen lcsoeres i 3 Stumm-, nnsd ti, d og I« Tonnncks Zinsen link-n C dringst alt-Ich for smaat Korn on er fast-sechz- unnen dclin i dennc Blaue Momij Den kotmner i w Its-kreisen med ji euer d« Tonkuner Eli-set s; Tommcrci Eiern-Neu «nk nmäc up ul ZHU Unsäwlis Ur. Time Tnocn D or til tmu LIkalning, besinnt for at mak- Majis i Hund-n osg siixssir usin i Mann-. Ton Mhiss knn i d sog 10 Tom mers Stsrrelser. «L-Ti mkdcsnlcr ej Lilqu Monat on Titan Olksgknsssfmktcs :!Ic.1it:ner s - den fix-Ohms Trmcrwt nun Ists-wer - ::: at dritte Its-sc ils-Dilet fsnlthmmjxw Lplnstinumor mcd derian txl Ratde as male-: FOR-s xsn ins-We Monds-r til at Misan w! um Horcnndsiti : Diss :.-r. Tom :-«. sonder udm Asctnkkm Zkrn »Ist dein International Immer company oi Americ Mit-O cchco u s A Ums-Pto- DGIII Uccckstch Ist-Ist- Osnune HI ROTTBRNZ GNÄVBR lKKB Risle l sonn- blau-lus Rom-me gnaver ilckcs Sake Home Tsmdstikkekc Man Ictm jhke san dem til det. De er » Itsvet M Hand-one Stoff-eh sum I— skønt giftkki — vix-ket- sk« Iskkzrskkeade pas alle Gouve ) I dyr. s I I I I I I I Ruf-s llumis blau-he- txt-y qcsq M, men ikke Utkok Ist. Do ist- sbsolut säka Tut-et er ekstm langt 08 stets-tät Ue kostek jkke Ins-re end andre soc-tu- st Tmndstikkstc 50 hos alle handle-ade. Porlang dem vecl Nava. 7-r..-. 2«-......,.-e»zz.27--. gw»,,, Vil lik- Lgbe aller sælseP Dersom De snsker at kobe, sælge eller bytte Ejetk dom j By e!lek pas Land, da toter vi os forvisset om. at vi Lan vkke Dem til Tjencstc Vi hat- ilere gunstigc Autod ningek i og omkring ved Blair at bydc paa. Besvg euer tilsltriv Rohinson Keim-. Mai-, nebs. inlle den Mond-Osaan at! der er Tintxgc Zoll, fom tun Kunsde dct at lerimdvmdithc, U mrch Oct, .11 ooomge Den-Ei Born Yor, mode-ni disfe Bym Oed Fljd Og Energi Mex det til m vljvcs Ahllxonwrck og sna cui-get ander stott. Lg de er de sh sto. Mcn en Kapital san jo mdfasr uss i Foruujtige og nsornuscjge Fu retagondck, og det er demj lldfaldist nihasngch ncj Mc blo: fcloe Fon mgendet men Fortennngenmadm cllcr sclocs Triften blmcsk som us tch bcftcmmende for Udfaldkst Men jcg oil nu itkc unsre Mau rmlist, og jeg holder disk-for paa, at de aandelige Vasrdjcr et de ftøkstct »Gud hat gjott alting fsnutt i sin Did, ogsaa Evigheden hat hcm tagt i dekes Hier-te; tun at Menneitet it Ie san udfjnde den (43ekn1«ng, som Gnd hat gjort, ska Begyndelicn og Hndtil Endrn.« Pde s, Il: og «,,Gud skabtc Wonne-ich ret: men de Issge mange Spidsfindighcder.« Pisa-d. 7, 28 Jeg holder sor, at Evighedem som Gud lagde i Hierm, er den sttrfte Kapital, og det et den, fom vil baske ftprft Renten Der af kommst det, at Bengene i og for fis slet ikke gsr Udsaldet. Hex et npgle iaa asf de niange Beoisen Motten Luther-, Motten Borup, M W, H. E. Wien, Stundwig, Mem Fredekit Mel fen, Rain Ehr. Rast, Benin Familim shtchmn Lüan — Bat de foa ille Maqellets Jo, m ’k0mnu-r m 111 Tcsfimh Kalt-et TM dcri besinnt nemlm hole Hemmeltas bebe-n i et snmi og itugtbtingende Liv: at Mcnncsket sandt sit Kalt-, tog det op, og for blev tro jmod det. »Im jndkc Kalb er en Bis-heb i Eamvittiqlusdcm at det jkke er til 7asldigt, man hat faaet disn Plads i Lim, man irrt-tagen en Rished am, at disk inmier Kalb ladet Cig fort-no med dcst nimmt-HA-« S.E«W.Bindebtll H Der gives altfaa et himmelst Kalb og der give-s est jordjsf Kalt-, og beq ge ladet sig music : k: Maine-ske ;1iv. Ja meet-, de maa formt-ex om Livet ital komme til Hin Ret. Nu et det imidlettid flatt, at Wen nesiet man indtage forstelliqc Stil länger til Kalbet i de fotssellise Livsperioder. Der kunde jo bekam Hilfst-es Btger Men da ieg ice hat faaet sicevet dem, og du man-sie Mc tog tid at læse dem, om jeg W« faa nsjes vi for nmærende mcd m kort Wink-II I. Lacher es Bat-et Kan cst Bat-n have nagt-r Wle Im form-L at faovist Raan et et Menncsse, oa sanvist hvekt Menneske ben- et Kaid, 7aa dar Bar net ogiaa et Kalb. Mm som altina has Bat-net et ubtsvidsL iaa er dets M det onst-a Isbwibst. »Se, Blut ete en Atv sra Herren, Livfms Fragt et en LIn.« Hat IN, s. Bat-nett first-.- Kacd turde W vaske at fremkaldr Tat has W ogModetfochwm Ost-few tut-de maaske m soc noqet for-bist M, M Det er W W M at Ists-Wut en M W den M is M It Sk? Tit-T