Provetider.
Te Fortællisser.
As Cornelia Levetsow
(Fortiat.)
»Na stal De here min Erjaring, Träne, naar man
gsc sig kigtig Unmge for at udspre sit Arbejde faa qodt
Iom nruligt, og san skynder sig as al Magr, bljver det
en Lyst og Glasde at arbejde. men sjaster man og sur-.
let, bleoet det en Kval.«
nge idet Kjrften standsede fin lille med Liv holdte
Tale, Iraadte Billing nd i Kettenex
Strecken ganr not rasceke end Arbejdet ladet det
ti1,«· hun iaa misbilligende paa Kirstew "
»De: var bore Jotnfruem der sormanede mig, hun
sagde" —
»Lad mig endelig vasre jri for Gentagelsel Huor
et zwienenW
»Hast fover vist pas sit grsnne -2«sre.«
»Im-Zwist — Kald øjcblikkelig paa Oende Og faa
er det bedsf, at De daskker Borde og Inder Koffem Jam
frn, Herren vi( altid have jin Morgennmd pro-cis Klot
Ien sels.«
Folkene kom nn ind fra Ganrden og traoede gen
nem Kette-net til Falkestnein Forkarlen i Zpidsen og
bereitet de andre, ester en beftemt Rangjorordning.
Ersten bed venligt Godmorqen og For-Laden hilfte hsfs
ligt, men de andre stirrede blot paa hende oq Husmoi
deren rnnkede Tine Bron
»Der bnigek vi ikke at sige Godtnorgen Heut nu
Flsden og den store Maslleknnde nede i Kasldereih Josu
fru. Jeg snnes De har staat-et lovlig meget Hvedebrød,
der ital tun et Stoffe til hver og to til min Mond og
mig. Bat-e Villing nn ogfan sonst Vi fknl altid væke
san Drin-ich men se om han er det."
Kjrften ordnede i en Fort Messer Bjness Morgen
nmd. Aussen i den hinlief-se Kop san del mdbydende
ud med det Inkke Fledesiind Den modtoges ogsaa med
et dannpet Zweimal-.
»Bei se, der er jo Fløde i! Tak, Init velfignede
Bat-M —
Fhrften og Or. Will-w lom fnd Einer as jin Dor.
,.(«Kodrnorgen, Freien-« raabte han venligt, »nur-,
hvad drsmte De sein«-«
»Im sov godt og drømte ikke en Zinule, men«——
og koo kenn Historien orn Verkkenret og ftakkelsz Moster
Bineski Vrede .
L
Adclaide tmade nu ind, og Waffen bødcs om.
»Mo» bvad et dem-P« Fru Billing reiste Tig i
Harme, »Im-m hat met Flsden? Der er taget Hut pas
Flsdetanden.«
»Im tog til Muster Vines Kopf
»Noch det gjokdc Te, men dct gsr De aldrjg mete,
Juni-fru. Hat De fokstamst mig.«
»Ja«
»Ist-den er tun til min Mond og mig: jeg sogdo
ja, at De scnlde scrttte Maslkekondcn ind.«
»Den er ber, men feq troede« —
Gaakdejeken gibt-d heade.
»Es- dog ikke en Mtyz til en Elefant, Roiine.
Jeg under din aomlc Mofter Flsden af gansle Hier-te
og det baade i Das og hvet Dog, un ved du det, Og
Jkskenen hat ogsaa hart dest og vi( rette siq dereinst-.
Drangs og trift er heut-es Liv, M gamle Stint-, lud
- es doa gsre del saa godt for hisnde, Tom vi kan. Saa
Tat for den Gang og Velbekomme, Allei« Han nikkede
og soklod Sinon men Adclaidc grob triumferende Fli
dekanden oq vilde dele Jndholdet mellem fig og Kir
sten.
»Jfle en Dkaabe i min!« Kirsten hcldte hurtig
Welt i sin Kop, men Fru Villan klappede kasrtegncns
de Maus Kind.
»Hm- Moder Mc dtid holdt lidt tilbage til sin
Leide, jo vist hat hun, men mqekligt er det, naak Fa
dek ftikker Mker i Fing, han ikke forftamc — Nu
maa der Wes as Verdet, Junier oq det i en Zart
Det skal lægges Tsj i Blsd til Lasten i Morgen; jeg
hjælper selv nnd-«
Det var en tkavl Formiddow Mrsten tog fat med
Jver oq Fru Billing indian, at hun havde faact en god
Irbefdskraft i Pakt
»Naar Middngsmaden et fpift og den lille Del as
OpvaWingen, der wahvilet Dem, endt, holdes Hviles
tid til Motten to. Sau kan Jomfruen fove eller gaa
Dem en Tut-, efter BehagA san saa næsten quer-tenden
de pag Kirstens hukttge Bevægeller og gode Mande
tag
»Saa der et Oviletid hvet Dag? Au hvok det
qlesdet mig, faa san joq da Me og ogfaa faa skeevet
hist-IX
V ,
»Es-M stock Ocm THI, lllcn klvxjcll lItIk ON Ucl llUl
at fove.«
Tast ved Gast-dem lim- baa Kskkonlmvm lau m
sinomkranfet Dam, hvor Seite-ne blov wahr-de En Hsi
med qomle Eaepurrer ved Faden oq Smaakrat opad
Gibt-nie- famt enkelte stanke Birketræer paa Topva
hcwede qu poa den anden Side Damme-r Kirstcn sandt
snart en Fotdybnina med en af Naturen dannet Mos
bænk, hvor hun kunde sidde med sin Bibel og Strives
mappe. En Time til essen Naadighed kastede Lys over
beste Bogens Slid og Mike
Et fortfattet, dumm-Mist Brev til Hjemmct oa
et baade formanende og foknsjeligt Btev til Reffefæls
len, den lillc Ane, flsd let fra Pennem oq Kikstrn
midn- et Minnt fsr Tiden med to fætdige Brevcs i
M.
—
Mrften var ikkcs ganske ukendt med Bass, Tom
Bat-n Wehe hun Dukij oq fom Possen hole Fa
milien- sine, btodekede Sagen men dette th var iaa
grwi og im fort, den starpe Lud tog Dudeu af, iaa
det M M og bed i bendes sine bltde Hemden
Mm unt stulde det blive, Mkften avbejdede pas Nyct
Tkknks M W M ordentlig i det, gav Rund og In
visninget. Mode pillede med sit eaet five M do
Ins Mllina beim-d- Miet.
»er Uc, WI« cekt Billinq holdt son
dean hist l W.
»die-IMM- W Mstriftl«
J des Adieu M sp- M hun Gusmoderens
LWWVMJIMMWMMMM
WIMM-MMMMMXW.
,,waW.W,Q-kuiu ostw- De
o« sw« .
««WMMFUI-u,fssd«smsmsss,
dens vi spiser. GI- som Jonksruen bad dig em, Bil
ling.·« —
Endelig var Middag og Opvastning end: og den
Syldne Fritid opknndet· Kirsten flej op paa Hosen og
ind i sit lille grønne Paulun.
Faden Moder-, Zøstre og Ort-are havde hsver sendt
et Par Linien Mon der ille ogsaa var et Ord sra
Magnus2 Hnn estersaa Understkistekne, nej. Der var
dog et Qrd sra ham alligeoeL Knab skrev nemlsg:
»Im savnek dig i Hus og Haue, ved Gyngen og Vald
spillet og ived bvert Manltid,.jeg savner din glade Lat
ter og din sriske Sana. Gar du ikke det samme? spurgs
te seg lige nu Magnus, men ved du hvad han Tom-ede:
Jeq kan ilce saadan pariere det, Kand, jeg savner hende
altid og alle Venne.« «
Da Kirsten lom ind for at daslke Kassebordet
Inste heades Ansiqt »Mange Hilsener ska Fader og
Moder,« sagde hun glad.
»Tal, Futen, og Fokældrene vil itke have Dem
hsem igen.«
»Nei, nei, jeg er so kommen sor at leere«
Husmoderen saa lettet nd og bemcerkede neds
ladende:
«De maa gerne strive bsem at seg synes De tager
gansle godt ester det. Man kan so ikke sorlange, at
en, der ingenting kan bsemmesra, skal viere suldkoms
men.«
Det kneb lidt for Kirsten at tie til denne Udtas
lelse og hendes Hserte sloia buttige Slaa. tnen saa hu
skede hun, hvotdan Modeten, da bnn var Vorm lagde
Haanden paa hendes Mulden naar Heftigbeden truede
med at brnse on, oq lmiskeder »Alle Kirstem nn gale
der det.«
--J0mfmen maa gerne dritke en Kop Kasse til,
den Dem vi nassen on ogsaa give Trine to Kopper.'«
»Mei! ilke niia,« la Schelmde
»Du lan so altid faa w Komm-, naar du enslek
det, min egen søde lille Leide-«
Tet Var en nel Fornejelse at hænge Tøjet ap paa
den store, prasgtiae Inkreplnds, mens Zolen stinnede
og Bin-den blasste Det ail med Latter og Sang. Trine
der plesede at bevwae sia nted en vis Trwgbeiy sik
pludselig Kavpelysc on selo Adeleide, der plejede at
smunle sig bort sra eqentlig 9lrbesde, tog sat med Liv
og Idee
«Men hvordan er det dog dine Hænder se nd,
Klksten7 De er je ganske rede ovenpaa Fingrene; dine
nydeliae, ellers saa beide Hirsches-F
»Moder« sorndfaa, at det vilde gaa saadan og gav
mig·Glt)ce1-itt med. Næste Vask haaber jeg at vcere
mere lsaarhudet Se, lwor lsnt Teset nu beengen
hvek Slags sor fig.«
»Ja det maa jeg slge,« Trine saa anerkendende
paa Kirstem »man kan merkte-, at De kommet fra et
ordentlig Hsem og ded, hvotdan Tingene skal get-es.
Her pleser vi ellers at hasnge op, sum Stylkekne sal
der os i Handel-ne —- Hvad mon Fruen vil sige?«
Futen sagde klogelig ittgenttna, sksndt Spuk-as
maalet: lwad er det nn sor nye Kunster svasvede bende
paa Leben
Ei Pak Daac efter logdes det rullede og ftksgede
Tsj ned i Rufst-me
»Im Inn en Voll hat vi aldrig haft spr,« paoftod
Erim-, men Mksten ytrodcs Ønfket om, at den nackte
VaTk maams blivc cndnu kennen-. —
»N«u sknl Strsmperne ftoppes, Jomfru,« lsd dct
en Eftermiddag, ,,dset paatmilcr Dem at ftoppe min
Monds oa mitte. Adelaide burde fo sorge for fiq felv,
fo, lille Leide- dtst but-de du, men san du ikke over
kommr det. dickle Jomfkuen dig nok.«
»Hvorfok sinkde im ikke kunde overkonnne dot,
Moder-? Naat im bat-c san sit-de samtnen med Kirstem
er inacnting kedeligt.«
»Ja, nn skal vi fe, hvor lasnge du holder ud, min
Sturm-. —- Mcn hvem komme-r der samtnen med Fa
bel-? Det et fandelig Prwstrn Tag et af de hvide
nyftrsane Forklasdek paa, Ade-leide og det i en Fort
og glat faa dit Haar og bind et Silkebaand om Halfem
du fer saa fasset udl" —
,,Goddag, Paftor Unm, og velkommcm det csr
rart at se Dem den« Fru Villing trat Læneftolen
frem.
,,Det var mig, der fangede Prceften, Nosinc,«
Gaardejeren gned fornsjet five Hænder.
»Men jeg lud mig gerne fange.« Paftor Brun,
en temmelig hs1«, asldns Mand, hilstc venligt idet han
traadte ind, og da"Kitstc-n reiste fig, bukkede shan saa
shsfligt, at Zru Villing ligcsom afvwrgende oplyste:
,,Det et Jomfsuem vor m)e Jomfru.'«
»Nat: iaadam ja faa maa jeq rigtig hilse paa
henda Velsmmncn til Egncsn!« Hatt raste hende Hann
den.
Dcr var c1 »wdt, jadkkliqt lejf j Prassusnz Die
Kiksusn satte sig underlig forstaart.
Adclaide kam nu ind mcsd et ftkuttende lwidt
For-Hast og et linde lyjerødt Vaand med lange Ende
bundet om Hallen. Det flcrdtcs ikke ogsKirftcn haodc
Lust til at tage dcst af heade.
»Mir-, der lmr vi jo Ade-wide Geddag min lille
Von, hvordan lmk du det?«
»Tai godt. ——- Im spiller nu med Stolclwrcsrens
Kam-, fom Prasstcn modkdc mig til.«
»qu fagde tun, m det var den bedste Underviss
ning, der san faoes ber. — Mater det dig?«
»An ja, naok Øvelfcme blot ikke var saa skraskkes
lig kedelige.«
«Pmsstc·n kan tro, im holder knsndc til at tve fis
meu hun bar oqsaa qjort stomrtcde Fremstridt, sy
nes vi da, og dot baade i Sang og SpiL Billing brys
der siq nu ikke om Spit, »den der er Sang til. —- Syng
den du ved, Adelaide, »Der er et yndigt Land,« at
Prassten can hsre du er qaaet f1-em.«v
»Ja, gtk kun bet, min Pige,« Pastor Brun, der
var megct musikalIL faa en lille Smule lidende, men
fætdeles taalmodig ud.
Mrsten gis paa Adelaibes Beque, for hun havde
hskt Øvelferne Gaardejeren flog Takt med Finstene
paa Bordet og Ftu Billinq lyttede med moderlig Stoll
heb.
»New, thd synes De sank«
»Man man krybe, ftr man kan quo, Feue, Ade
taide hat jo kun lett i kort Tit-, faa Dis hun hat In
lwg og gtr sig alvotlig Umsatz blivet det not hehre«
Der Mate en tmkkeade Tab-heb ovenpaa Pres
stens Welle- men san sputqte Caavdkjeren plus-sehst
»Muttsrflenwwillerotwvediegda,
Des-I MÆMMCIWHAMWU
stirbst-«
»Lindel-v,« faldt Prcesten ind, hedder vden unge
Festen Nabel-M Det er et ijældent Navn, og jeg man
not have Lov at fpørge, om De er i Familie med Jn
geüieur Lindeløv?« «
»Det er min Fader.«
»Nej virkeligl Jeg har kendt ham fer. en Snes
Aar siden, da jeg var Præst i en anden Egn, llwok han
forestod en storartet Brobwning. Han var en herlig ung
Mand, en fand Miste-te Min Huftru og jeg mindes med
Gliede de Maoneder han opholdt sig i vor Nærhed.
Heer haode han en ypperlig Sanaftemme, og hvor var
han villig til at bruge den. Han leengtes meget efter
sit Hieni, tror im not, da det vnr bam en Trang at for
tælle om sin unge Huftru og del-es to Smaabørn.«
,,Tak!« sagde Kräften uvilkaarligt, men Herr Bil
linq gentog sit SpørgsmaaL om hart ikke tunde spille.
»Ja lidt, msen min ældste Søster spiller mange
Gange bedre, og derfor er det gerne hende, der spiller.
nat-r vi hjemme bar Fremmede.«
«De kan altjacII Jugen Pardon, Ist-leih syng
den De sang i Messe-T da De tørede af i Dagligstuen
og spil saa til.« «
»An je, Kirjten.« Adelaide lagde Armen om l)en·
des Liv og drog shende hen til Fortepianoet.
»Im vil helft være fri,« hun laa bedende paa Has
fruen, der dog rvftede cergerligt paa Horte-der .
»Gott Dem nu ikke kostbar, Jomfru, kan De iste,
san tun R ikke og faar ftmks Lov til at holde op.«
Der var noget wogende i Monden hvorpaa dette
sogde, og Kirsten gjorde ingen flere Jndvens
dinqu.
Illlerede da Anslaget lød oplivedes Proeftens An
figt, oq da Sange-m »Lee: mig Rattens Stierne« ofv.
tonede nd i Rummet, reiste Gaardejeren sig og lyttede
gansle bete-get
»Ist knlder jeg Musik! En til, Festen, en til.«
»No, jo, Kirstem syng den du i Gaar fik Trine og
mh til at leere udenad, du mna ikke sige Nejl«
Eaa kom den da: ,,Himlens Sol og Stiernefkoret«
— der var Hjerteklcmg i Stennnen, og Kirsten glemte,
at hun hcwde Alb-rette
,,-Bravo, bravo! — Naa Herr Pastet, hvad liger
De?«
»A: Sind link qioct sin name Tjencrindc en qod
Asan der kan blivc til Velsignclse for mange. —- Og
nn nma Frøkcn Lindeløo love mig, at den førstc Zøns
dag, Te frit kan mode over, nma tilfoldc min Hlistru
og mig, og det holst fra Morgen til Iman
,,I?asstc Eøndag er Pigenss Fridag,« oplystc Fru
Billing, der muntre bisher-ftp Stemmen af al Magi, at
den ikke sksulde sokraade heudes Sindsoprør, »Fritidcn
begmider Klokken to.«
»Hm-r vil du ben, Koste, naar Frøkenen er ind
budt til Prasstegaardem maa huu da mode iør Gudss
time-stott. Vi holder ingcu Slavek her-«
»Tai Herr Villing og Form-L — Farvel Fristen
Lindcløv, altsaa Uenter vi Dem næftc Sand-M. Far
vel Fruc! Form-l lille Ildcslaidcy se til os oed Leiligshed.«
Da Prasften vor gaact blev der et Øjebliks Taus
hed, men saa sputgte Fru Billing haanligt: »Hvorfor
fkabcdc De Dem, somfm sum kunde De flet ikke wills-,
det var en hcl Forestillina.«
»Im fagde ikkc, at jeg ikke kunde spille, men at
jeg iwdigt vilde og da var sandt«
»Er du im dum, Moder, at du, citer at have
borifKiritem ;t:- kan sorstaa lworior hun vasgrede sig
for at spillc. Dei var alene fordi det gjorde hende
ondt at fastie mig belt i Stamnwkrogcti ch forstod
det strick-, jcg fokitoar altid Kirsusm skønt vi er saa
forscelligc fom to Bischer kan være.«
»Saasnnrt jeg havde dort de føkfte Toner, forstod
jeg det ogsaa,« Herr Billian talte l)jerteligt, ,,og det
gjotde mig ondt for min W, men da fes fau, hvordau
netop hun nnd Zangen og glcrdede sig over Musiken,
var jcg beroliget. —- De maa tidt fynge for os, Fri
ken, vil De gøte det, tror jeg vi bliver bedre Mennes
stag
Medens lyau talte fik Fru Villing en Jndsfydelie
Kirsten var mutig bedre skitket til at underoise end
Stolelæterens Konk; det kunde da i al Fald ists-ges.
»Was-sie Jomiruen kan fspsille med dig, min Pige,
hvad Tiger du um det? Vi hat jo ttüvlt i Sommertii
den, men naar det var mellem Ei og To.«
»Nei, nej,« Kitsten reiste sig sheftigt, »det er jo
min eneste Eritis-, den vil jeg jkke unwert-sey
,,Vil?« Hvor dct lød overlegcnt og wobst
Kirstcns Hier-te bankede og Kinden blas-jedes men
Mindet lwifkcde ganskc stille: ,,Kirften nu gaslder det,«
oq san bøjede hun fig.
»Da vor vift ogsaa galt, at ieg fagde vil ikke, i
Stedet for, vil nødig. Men to Dage om Ugen gør
jeq det gerne, hvis Adelaide tniker det·«
»Det er ligemeget, hoad Adelaisde jnsteh heudes
Fader vil ikte have det. Vover nogen at rsre ved De
res Smule Fritid, Futen, saa com bare til mig.«
»Vi er faa enigc Fader,« Adelaide klyngede sig op
til baut
»Bist trur W ozram nun ungr. —— W jaa Hat
endnu cngcmzh Frøkvtt.«
Do Kiriusn lom up til Muster Bim- mcd Aftenss
made-n traf hun hcnde grasdench
»Prasstcn bar vastet her, jeg saa ham baade komme
og goa. Ellch plejer kmn oltid at se lidt l)erop, oq
jeq ventede og Wede, men der kom ingen. Dei er
som jeg ikke var til-« hun halb-de
»Besten kommec not en enden Gang. —— Naar
jeg cr fasrdig skal jcg syngc en lille Aftensang for Mo
ster Bitte-. Det gøk mig indcrlia ondt at sc Dem faa
bebt-det«
»Gut det? Naa det glæder mig »da. — Ja, saa oil
jeg se at holde mig vaagen til De kommer.«
Adelaide og Trins Etat Hovederne samtnen ncde i
III-senkt Adelaide ths meddelt Pigen Kirstcns
Triumph
»Det er rart, at jeg trmffer baade dig og Trine,«
Kirsden logde sin Arm ind i Asdelaide5, Jeg vil faa
gerne, at vi tre fkulde kunne ones om at gskc det scm
Inst og godt for stakkels, gamle Muster Bine, fom vi
bat-e kan. Jeg traf hende Streben-de fordi Prcesten ille
M set-w til send-, fom han ellers plejer, og faa
sagde hun, bei var, som om hun ikke var til. Og der et
noget i det. Tritte sit-get for at holde hendes Stue ren,
oq det paarligt wof, bliv jcke vted Pius og ellerg tæns
kerDeikkepaahende JoqbringerhmdeMaden,t-ct
et det del-, og du, kære Meloide, der blot ved at vise
UIW,MWMWM,MIHU
duf MMWMBMQÆMIÆL
Lækkekbidskem da km du jp, som Datte- i Das-. W
vi saa give hverandre Haanden paa, at vi, estet M
vil strevbe at glæde og opmuntre Muster Bine?«
De unge Piger sagde ikke et Ord, mien Vom hvek
med fin Haaud, og Adelaide havdse Taarer i Øiet.
»Hm- er Brev til dig -Kirften,« raubte Adelaide
glad,« men fra hvem kan det dog verre? — Det et som
var det din egen Haandfkrift, ja jcg er nærved at tro,
at du felv hat skrevet udenpaa.«
»Ein mig Brevet,« Fru Billing rakte Haanden ad,
»jeg gad nok vide hvad det er for Kunfter.«
Gaardejeren faa op fra sin Avis og Blodet for
Kirften til Dom-der Der var et lurende Blik i Fru
Billings Øjmh som fornasrmede hensde.
»Im traf en ung Bondepige paa Reisen hertil o
hende gav jeg min Adresse paa en Konvolut og bad
heude skrive ntig til. Jeg hat alle-rede sendt hende et
Par Ord herfm — Tat jeg bede om mit Brent«
»V(m· Tau god, men Fortlaringen lyder lidt utws
lig.«
»Tro: De, at jeg lyver? — Nei, behold Brevet,
Frue, jeg ønsker, at De fkal aabne det og læfe Jndhols
det, ja, jeg fordrer, at De skal!«
«Rct san, Fasten-« Gaardcsjeren rejste fig, ,,hmt
din Moder-S Vrillmy Adelaide, og luk Brevet op.«
Kirstcnszi Vrede gik over i samme Nu og Skælmeriet
glimtedc i de klare Øjne.
«Sikke rasdsomme Kragetæer, jeg kan ikke læse,
hvad der staar.«
«Lad mig, Moder: szre Frøkem mange Tat for
Mem-L Konen blev vred, da dcst kom, og troede jeq
1-j, da chg fortalth bcndc vor Aftale. Monden melde
det vilde vise fig, naar hun lasstm hvad der-stud, og det
gjorde lmn san, ja, hun lasstc dct to Gange, og jeg fem
at hun græd. Jeg hat haft det meget bedre siden, meu
gør mia jo ogsaa al Umagc, som De formanede mig
til. Og nu sial jeg hilse saa mange Gange fra Maus ;
den oa Komm, og bcdcs Dem skrive snart igen.
Ane Nielsen.«
»Nim, Nonne-, siger du Um on1 Forladelse? Dei
Var en fnink Optejsning De fik, Frøkem men tillige ei
sprgelint Veniss paa, at andre kan være lige faa mistaenks
sonnne sont min Kone.«
Adelaide lo af fuld Hals.
»Hvor nma det unsre rcedfomt flovt for dig, Mo
der!«
»Adelaide dog!« Faderen trak hende i Øret, men
shavde fnmtidjg ondt for at tilbageholde sin egen Latier.
Kirsten toa den lille tilblækkede Strivelse, fol
dede den varfonit samtnen og «lagde den i sin Syæske·
Garnle Muster Vine overraikedcs ljøjligt da Tritte
opad Formiddagen traadte ind i hendes Stue og spars
te, ont det var belejligt, at hun pudfede Vinduerne, buu
haode netop en Sinule Tid tilgt-vers
»Solen maa da have Lov til at skinne ind til
Muster Vine gennem klare Ruder. Saa kan Spele
faa en Omgang med det samme. Fluerne skaaner in
genting.«
»Jeg holder ikke af Rengøring midt paa Dagen,«
Tonen var gnaven, »luk Vinduet saa spart De kan, jeg
taaler ikce Takt-«
»Ja det var da i en god Mening jeg kom,« Trine
var ilsde berørt og foklod hurtigst muligt Stum
Medens Kirften ordnede Kassebordet Mo Adelaide
ned i Hauen og affkar en Buket Blomster, «
»Man jeg i Tag bringe Moster Bine Kaisen op
Kirsten?«
»Saa inderlig gerne," ljd W, M FUI m
ling ryncede Banden .-.
»Hu-w skal det til, Adelaide?«
»Jeg hat plukket et Par Blomster til Moster Bitte.
men saa faldt det mig saa sært at bringe hende dem
men hat jeg Kaffen med, er jeg nok velkommen. —
Nej, Kirstem du ntaa give mig en anden Kap, jeg vii
ikke gaa Ined den gamle, dankeløfe Tingest.«
,,Vr-vl, Adelaide,« Moder-en var vted, »hun hat
felv slaaet Haufen af og jeg vil ikke have flere Staat
i Huset. —-— Hvad get dn i Ekabei?« —.
»Leder en anden Kind frem, en rigtig buttep
hyggelig Kop, der kan rumme noget.«
,,Jkke den, jea vil ikke have det, fcet den jjeblikkes
lia ind igeni«
s
««.i«’(-j, Moder-, dct got im like, sur der er Faden
og sna sank im Medbold — Kein du net ncenne, Fa
den at staikelcs Muster Bine skal dritte af cn dunkel-s
Kop, san incn musi- Lag brasndcr fiue gamle Spinwa
»Nei, dct var Synd. Er det dennef Saadan us
uIsVL spknkfcu Kqu er ikfe bedro naer end at koftcs
ud,« lmn smed deji gennem det aabne Vindue ned i
Guardcm misn fuqde fimks i en godmodig Tone: »Na
man du ikke blch Drei-, Mutter, det er oltid min Ma
ner at ødeluskme Stridsasbler.«
Fru Billing spart-de- fiko Inen sagde bydendez
»Jmnfrucn ital lave Kasien til Tom lnm plejer.«
»Mo» da Koppen er starre Fruc, kan en sit-get
Tefkc ikke gøtcs dei.« Kirsten satte Top paa.
Adeloide modtoges med nabncs Arme af Muster
Bine, der i monge Aar, ja, fra Vatnet begyndte at
gan, havde nasret en ubesparct og derfor ulykkelig Kast
lighed til hende.
»Du er rigtignok blevet en stor, ksn Pige, Ade
laide, og foa at du tiriiktc paa gnmle Moftcr med Bloms
ster. Kost de vilde Blomfter, der stcmr i Glasfet bott,
min Pige, og fast disse i Stedet.«
»De vilde Vlomsier er meinst konnt-re Kirften hat
nok plnkket dem og sat dem saa yndigt fammen, dem
beholdcr jeg, san bytter vi. —- Hvorfor kommer du
aldrig mere ned til os andre, Mosrer Vines Eriqu
var du dog nede hver Stadag.«
,,Naar man man-ker, at man er i Befer og dst
mærker jeg altid, got man klogest i at bbive pas sin
VMWMM.—Ognu stalduhavedessfiude
Tak, mit fsde Warn, men hvad iagde Moder bog til de
ban Kappe-U«
»Jeder flog din grimme qamse Kop itu med Mc
lie, faa der var ice matt at Ne«
»An Fader er tat-, oq bei er Mrsten W, mit
dig holdetjogdogaWtaf. Wiegetlillewk
WAXCIMOIIMMWIMII
,migekfuld, da shml Itb W TtW » »
W.)