Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 3, 1915)
.,Yanskeren," . W Oc OMCOILSDF m m VI DM Iclss l M If Jst tut-u- PIMIIII sog-, Hut« Nebst-It Just-sm- adsus ossdsg i m- U M ps. Ast-pas DMStstsk tusa UMet stol M hat-las i konkmi. Muth Schuh-, AMICI-Mag sit- Iss VIII-selt- ss sich-II til M last-old III-eisen Dmsll LUTII. PUBL. EDUle sitt-. Nebr Alls M til Blut-u lockt-old — WMMV Ammiliagetossmäs Wisse —- seackes M det- Musk A. U« ANDBRSEN sinkt-. Nshr Ists-sei It Blssk kost- oflzeo so seumd gis-s mutet-. schmiqu ntei III-de komm upon Ipplicstfcw l Tilkislde If, It Als-set ikko somit-ges sssslsssstigt. Me- msn Wage M sit-O Muse Postkoator. Aleuldo cis-Ue Urk IJIIhQ bede- msn heuvencls si- til ·D-nslteken"s Rom-on Nut- Lgseme hours-sägt si- sl Fall-. I- IW i III-Ist. satt- is It deo ho- ttpas ellek for at ku Oplysainzk - set svsktskede. Me- cke sltitl ons -ls. it Es III Avoktisumoytet s Catt slstL Det fi! vors til sevdckig Syst-. Mr. Norman Ubath »Hm-wem Wilhan Forlovcdess kørste Mand var jfL A. L. Z. en »Graduatc« fra Pennsylvania Colle-ge Genos burg, Masse ist-Z. Hatt Var en Nev- af Mit-J. Man Valentine, denne Stole-Z tjdligerc Punkan Dr Valentines Huscm Mipsirnumsløn sur Præster. Al lmtown sPa.) Konserence besluts tede vcd et nnlig ofboldt Mode-, »ai But-stets Minimumslpn Om værc 81000 om Aaret og Præfco bolig, og at Konfcrcncenz Formnnd ventes at paafknnde Menigbeder til at naa dette Minimum« Bladet »The Lutheran Qbseri ver« bar i Oktober Manned folgt ud til »Luti)-eran Cburch Wort«, og det forenede Blad skulde den 28. Oktober udkomme under Nur-net «Lutheran Ebnrcb Wort and Ob sewer.·« Det nye Blad ventede at bespnde sin Libebane med en Abou nentsliste poa henved 20,000. Et Monmnent til et Kostende af 81,200 agtes rejst paa afdsdse Prof. sondtups og Prof. Oftedals Gra ve paa Lakewood Gut-land, Min neapolis, Minn. Augsbyrg Als-um niforening hat valgt Prof Millö og Pastoretne Hagen og Winther til at forestaa Jndsamlingen til Monumentet Der et irrt-kommen ca. 8460 Fell i Engkmd og Statt-Ind ivss Wer Krisen- W at km spdsaget m gvde Fslger af hu: Fttst, en afgjort Tenden- i W af were at helligsholde Jst-das sum Herreus Dag; for det W, en Tikbtjelighcd til mete Saum-beide mellem den engelfke Arke og Frikirken, hvillet ikke an , fass for muligt for et Aar sidem «fot det its-die en Wlivelfe of Müegxwwst. Der theologiske Fokultct ucd llni verTitetet i Leipzig hat for fsrste Gang i sin Historik- Ljiszidz en Rinde Licentiatgradem hvad de givet hende Abgang til at holde akademiske Forelassninger over-Theo logi. Dei et Frsken Olgo Tuge mmm af Bthmem denne Ære er tilfaldeIL Afhandlingen, hun leves rede, var om ,,Ludwig Feuerbacchs Religionsteoti«. Hun bar studeret Theologi ved Univeriiteterne i Zü rich, Berlin og Leipzig. Pktksideut Ductus Stilling. Der hat often i den ienere Tid verfe Vet Mr am, at Kinas Ptwiident, W Shi Kai, tragtet efter at blive Waabt til Neffen Dr. Frank Jøderne i New York. As de 1,i 300,000 Jsdcr i dennc By skal der ikke være flere end 28,000, som er Medletnmer "af jsdiske Zynogogser. san der er en stot Mark for evan gelifk Missionsvirkfomhied blandt de vorige langt over en Million Faden der er saa at fige uden For bindselse med deres Fædres Reli gion. Men den jødiske Presse mod· atbejder ivrigt ethdert Forssg, der of evangeliste Kirsefamfund gutes pack at naa nogle as disse mange Tusinder med Evangeliet »Folteblodet«, der udgiveö af »Halte-blendet Publishing Co.,« i den norske Fkikirkcs Interesse, fkal fra Nytcmr af udkomme i nyt Fro mat, slxiz X tät-z Trunknen of hnilket Format der gioes en Pr veside pcm 5 i ,,Flkbl.« as 20. Of tober. Bladet vil da udkomme med 24 Sider hver Uge, og »der vil blive gjort Forspg paa at gøre det faa meget som mulkgt til et Organ for den luthckske Frikirke, fom det ved Menighederneg Hiele paa no gea Munde kan Spres.« Formanden for Hauges Ermon Past. M. G. Hanfen, er dad, Den s. Oktober bleo han i et Hospitol i Faribault, Minn., underkastet en Operation for Galdestem og den U. Okt. dtde ban. Past. Hanfen var født den H. Juli 1859 og var fauledes ved sin Dpd lidt over 56 Aar ganmteL Han var en of sit Sades lebende Mænd Hirn havdc været Prasst i St. Paul, Minn» Grund Forts, N. Tak» Be ftvker af Synodens Prwitefkolc,Red Wing, Minn» og to Gange sit Sam junds For-wand Han var en vorm Ben as Forwingsfngem og bans Jndflydelse naaede langt ud over sit Samsunds Gut-used saa Fore nkngsvekmerne i de forkkelüge nor fke Samhmd vil ferne hom. Den lutherfte Nefocmation. Eiter Anmodning talte kcg i Ssndagz Akte-J i Kirccn Ver i Blair om Refornmtjonen, og ligcs san bar-De jeg om Fokmiddagcsn j Kennard talt om femme Emne. Jeg vil san her for»Dst-«s Læfere i Korr hed meddele væsentlig femme Tan ket, fom jeg i Sande-as foredrog i de to Kitfet Den lutherste Kirce er det enefte Kircesamfund, der fejrek en be stemt aarlig Reformationsfest. Ovar for? Det hænget nok paa det nsjeste fammen med, at den luthetske Kir ke et den egemlige Reformationss kirkr. anete Svar pag Spsrgömaas let gemmet vi lädt Der er tke Mem-, som man reg net for Refornmtoren Motten Luther, fsdt i Eisleben i Sakfen den 10. Novb. 1483; Ulrich Zwing li, ftdt i Landsbyen Widqu St. Gallen, Schweitz, dg Johan Calvith fsdt i Nov-m Frankrig, 1509. Der blev dog itke tte Reformatios net: chi Talvin fortsatte, hvad !Zwingli havde hemmt-L i Der var presentlig iamtidig Lu xthet og Zwingli begyndte, hin i Wand og denne i Schweitz, og det var ogiaa væsentlig mod Af Whandelen begge til at begynde ated optraadtr. wen uafhængig of Mars-Lea Fislcxlsen af. at der Irwngteis til len Kirteiotbedring, »en Rest-Unmi Ion poa Hoved og Lemmer,« havde allerede i længere Tid qjort fig gældende inden for Kriitenhedem og der bar-de vckret giort Tillsb i England (Wikles), i Bshmen Guis) »Ja i Italien sSavonarola), men dis fe Forspg var ikke slaaet iqennem Vi hat færlig i dette Land med de mange forskellige Kirkesamfund Grund til at fpsrget Hvorfor Re inrmationP Og lyvvrfor er vi· Lu thekaneref Hei-, hvor vi er am aivne as iaa mange, hvis Beken delfe og Lan-e er forskellig fta vor foreligget der færlig Trang til, at vi fkal klare as vort Stude, blive »O feli- bevidfte smn OW. « Oberst-r da Reformatisons Der gesittlbedelle og Aflad blev Fil gen. - Og Haand i Hannd med denne Zustand-, ellet maafke sont Folge deraL gik Jordifksindethed og Vetdslighed. Dr fas, fom wilde ssge Guds Rige sprit, og som længtes efter Fred med Gud og Frelfe, de fandt hvctken Vej eller Middel til Freud Luther var en of dem. Hcm spe kulerede ikke paa at blive Reforma ztor, men han vilde for enhver Pris Fbcwe fin Sjæl freist, han vilde op .naa Guds Bekbehag. Dei var ham ingenlunde not, at kmn var bleven Prof. i Bittender-g (1508). Han ists-Ste, kyvad der paa den Tid stod hasest i Kurs som Fromhedssvel?e, han gik i Kloster, og oven i Ksbet plagede hatt sig few —- alt somit-des Sytiden blev ded at ttnkke baut Men saa blev han, fort sagt, of en gammel Munk vist ben til Lkdi det i den S· Trosartikel om »Zw .dernes:« Forladelse«, han fandt en jBibeL og hau kam til at jmndse ved Order »Den retjærdige mf Trep »en steil leve.·« ; Men endnu tcknkte ban ikke Paa Im blive Reformator, kun at spri IMIDte ril den Ind, ban selv havde sauber J 1517 var det san, at den ftckks te Tigaermunk Tktzel optroadte i New-heben m« Bittender-g Tom Ils ladgsktasmmm og Luther ekiarede i Zkriftestolem at hans Skriftebstn beroabtcs sig paa der-es Afladsbkwe» i Ztedet for at rw von Kkjjtå For-z tjknestr. « « La da Lmn ordne. at Mit ma islueikelgcnzdag : Madscsviss Bilde ikkømme til Kirken for at blive dem-arme i Hclgcrncssz overskydisnde gode Naniwa-, san var det, han bestemtc fig le at hemmte Lejligs Asdent til at akfatte sun- bewmte 95 These-I cller Easmingcr om Aflai iden og fand Bad og flaa dem op paa Slotskirkedsrcn i Wittcnderg Aste-neu forud, den Bl. Oktober-, og da netop die-fi- Ewminger «—— uden at Luther havde bekegnct der — blev Anledningen tiL at Re formationen bksd igennem, kom man naturligt til at regne den lutherske Reformatjons Vesondelsc km den Das eller den Afterr. Dei et dct næwtete Svar paa Spsrgsinaaleh Zwar-for den luthetske Mrke hat en bestem Dag, da den holder Refor matten-fest Og det, Gud gw sin Kirke gen nem Neformationen. er noget san start og beklng at det flet ingen Ovekdrivelfe er at mindes det en Gang om Latei Nefokmationeu er Guds stskste Velgerning mod sjn Mitte og mod ;Metmesteheden fro AMtIenes Da Tge og indtil vor Ird. Zog W sum Msmets Grundviidfarelfen »Herr-Its Bog var legt pas Hycdew Eventyr iMksi ten ind. For en Krone, for en Gyl« den Himmetig til fals man btd."? Reformationens G r u n d o r i n civvcr blen, fcm at sige, diamcs tmlis Modfwtninger disk-til Adern-us Vog, Vibelew blev tnaet Im Golde-L den blesv overfat von Felsens-k Soroq, rsg dean Jndhold knm til at lnch 7m Vrwdikeswlenc Gubs Ord, fom vi kmr det i Bibpr-L blev bcwdet fom Noaisl Da Nottefnor for Tro, Leere og Lin Aslndstmndlm oq den derwed fammenbænqende Helgendnrkelsp blev assknsfch oq Kkifti Fortienefte, modtaqet i Tro, blev forknndt fnm emsste Grund for en Synderg Frelle Angaaende disse to Grundprins" cipper var Luther og Zwingli va scntlig enng men naat det gjaldt Udlmggelsen af Bibelordet, stildtes« de pas flere Punkter. Det gaar vist an at betegne For sfellen mellem de to Reformationet« omtrent Wehes, at modens den lutherske Reformation nanneft var en« Hieriets Reformatiøm saa var den teformette fortrinsvii en Hovedets eller Foritans deng Refonnatim Det et imidlettid ikte vor Op gave eller Genügt her at katakteris sek- den kefonnerte Reformatim Ren naat Luther ise Hunde gosa med Mmli anyone-we demse- Sa ttWM, san var bit en W si Lust-ers barnliqe Op fattelfe of W Ord Demenheomtcuatfori »Det et mit MS ,.det er mit Blod.« - En anden Ejendcmmclighed ved den lutherske Reformation her frem hcwe5. Luther tænkte Me, sont sagt, paa at ville blive Reformator- ftk han var inde i Gerningem og fauledes tasnkte han heller ikke pas at tive Kirken ned eller at forlade den. lHan mente derimod i Begyndelien, at naat Kikkens lebende Mcend blets .gjoct opmasrkfoncme pna Mist-tu gcnc, der gik i Spang, vilde de stoa med hom Don troede paa der Qrd as Jei Jus sele, at Aaanden skulde vejlede Kirken i al Sandhed og minde denT om alt, kjvad Inn havde sagt til sine’ Disciple. l Der-for satte ihau fig tun imod faadanne Lærdomme og Mist-kug, Tom han fand-L at ittide jmod Guds Ord. Dette hans Syn von Kirken havde til Folge, at den lutherske Kitte be boldt mange gode og nnttige og staune Kirkeskikke, som den refer mekte Kiste fast-de Vrag paa. Eknl Tun nævne Luther-Z Kate kismuset og Konfirtnationen Luther beholdt ikke den katolstr Katekiåimus med denS Wildwule men hon belwidt den knieketiske Un dcrvisning as Bot-neue der oed Dauben et aptaget i Kikkem og den vaaselsgende Konfirnmtion Dei er vix-selig et nor-, praktisk Godc og et stott Zorn-in for den re formerte Kirke, vor Iutbkrske Kikfe eier i vor Qplmelse as de unge i Guds Qrd og Konfirmation. Jeg er ikke blind Jak, at Konfis nmtionen hat vcetcst misbrugt, og jeg vil taugt sta sige, at den ikke misbknges i Dag, men vi man stel ne molk-m Fängen kclv sog san dens Mist-tug. Tot er langt mer«- brkiunlim at opfordre de mmcy fom ist bebt on und-Zwist i End-I er, War de saa kommer til Sckeldsksalden til at as lreqae en Bekendelsm om de vil bli ve i detes Daabssmnsund med Her ren og Zum-S Meniqfwd, ti! at Tva re ja til detes Tnabdmzkt end dcst er offer en Max-beider Bei-Wolfe at ovfordke de betone til da in aslkm ge en Bekendelfe Dekmed steil san inqenlxmdc Unsre sagt, at vi i den lutberfke Kirke in gen Plads ellet Vrng hat for Pack-; kelfe og Qmpendclfex objqu Zsar oi det; men ist-it oq Eremmcsst et Ar ! beide for at de, fom er døbte titl Samfund med Herren og dane- Mc I nighed, maa blive bevatede I En hetlig Arv et tilfaldeu oez Mmlesnoteme saldt Tor os paa Hliflige Jeder Man vi san blot vjsu ’os sont Risiormationens Itsasrdixm Awtagekek Men det kan oi ikke verke, der-sont pi ladet Herrens Log cigge ma Opldem osg dessem vi ikke holder fast pas Kristus i Tko sont enefte Grund for Syudsfokladelse og Frels fe. Men beendet vi Reformationens to Grundpriueipper, Zae kommer vi atte- tillmge til »So-de Gewin qet«, og da faar de deres rette Pfad- fom Fenster as Trom, og da vil Mennefker. fein vi dem-get os iblcmdt se disfe og ære vor Fa det, kam er i Himlme A.M.A.ndex1en. For sent. CEjter »m.Lgdl.«. Indsendt m »Wu. J. UsnudsenJ »He set jaa sorgmodtg nd, Post. Zenit-m ck disk herum Dem noget ubetjagequt?« ,,Ubek)ogeligt er vjst Ikke det ket te Udtryk, Post. Hausen. Naak man i sit 63. Aar opdaget, at hele ens Præitegernmg hat oæret spriele er det mete end ubehogeligt,« spa rede Past. Jenseit bitten ,,Deres Præftegerning for-feilen Det loher mærteligt, man jeg sige. Jog kender ingen, jeg saa gerne ht ret, ingen, der tan fotkynde Nanden saa fuldt ud, sont Dei« »Im der et netop des Imme Punkt, Jeg hat forkwdt Nat-den men jeg hat ikke med Lamme Overs bevisning og Kraft sorkyndt Spu dens Rest-set — og sqa er Fortga delsen as Not-den kun Gift for Sie .lm—JoghariDaqsetindi U Dyb af M, sum hat Mist det mig. Zog san vist geht fotivan at fort-le Dem dei, mt sog ikse Hien, hat jeg dog indtil i Das an togct Dendc for en stetiqu Sid om hdetn jeg stadig havde qodt Hand Monden hat jeg sittlan set i Kiefern men han er en neun-Une detlig Karakter. og jeg hat dgfaa stadig ventct, at han not skulde komme til Kkiituå « -— For ndgle Uger iiden tnjstede de begge Sin nes-ne ved et Ulykkestilfaslde, dg i Dag kocn Forældrene eg vjlde stil les.« »Hvad for noget!« udbrsd Post. Haufen Men den enden fortsatte uden at agtc paa hanc »Am-sagen vat, at de nsu ikce hav de flere Bern. Da den anden Sen var født et godt Aar efter den spr ste. havde Konen sotestillet Man den, at de jkle butde have flete Bern. Der-es Stillinkx knente hun, vilde fortingesis, hois de sit flere. Bisse to cunde de moaske faa Rand til at give en standsmæssig deras gelie, san at de ikke fkulde synke ned i en lavere Samfundsklasfe end detes Zotten-we Og Monden davde ladet sig werte-le Men nu et de darin-sc og Slagei dar trus let sasrlig Monden uhyte l)aardt. Han bebkejder fig, at han lod sig overtale of Huftruen og set i Ssns nemeis Ted, wuds Straf for detes Forlwld Men famtidig lau dem ikke i sit Hiertes thterded lade vix-re at rette Bebrejdelser nwd Huftruen De har, siden Epnnetne dsde, le vesl et kuldsnrndig optevet Samliv on vil nu ilke vaste sammelt, da de ikke lan male at se lzjnanden. Hu struen vjl ikte bit-re Zkyldem og Monden vil ilke vasre sammen med den« der eftek bang Mening hat vwret anld i, at bans Livs Lylke er sväldt for bestandig. Nack, ja, jeg preis-Jede naturligvis paa at mass le. Hvad jeg hng ital jog ilce gentage oversor Dem. Dei gjorde heller ingen Vtrkning. Derimod ajorde Mandens Ord Virkning paa mig. Han fande: ,.De ved qodt, at ei er under Forbandelsem nagt det kkte He. Posten-; den evige Gen nnsldelse lmr ventet under nogle lot-te Rats indbildte Lykkcy for si den at mnune oås desto spleligete on cause del bele. Jeg ded, at Leg gik knn ind Pan dei for hcndcs Ehnd - Te kcm lige, at jeg hat met-et for ljdt Mand, Tetes Reli gjan latet Zo, at Monden et Min densxi Oetre « men non ieq seen nem alle disle Aar hat holdt mig bot-te lta hendes Kiefe, lau — »det kein hun tto ellet lade værr. li gefom hun vil —- faa kam det af, at der var noget indenl mig, der vor bange for at komme Gud for Lie, sag noget, der ille kegnede den Gud, sont hun san driftigt th lede." Jastor Jenseit tap »O:ss.1d (·k Maudens Ztilljng?« kurng Pastok Haufen .,Tc· tkur sagten-T at hnn er en mindre Mand, mcn hau er Etatsi mad. ch ital newlig sigc Dem min kam- ungc Pen, at naak Gud taki-k, saa sorsvinder Etat-Branden og der bliver aldkig andct end den mindre Mand, Syndckm, tilbage." Ester et Liebliks Tavshed til fsfcde Pastor Jensem »Im hat for fejlet min Spanne Hvis De vil blive til Mlsignelfe, san bed paa Deus-J Kna- tidlig og silde Gud om Magt til at fokkynde, at Syndm et Felsens-s Fotdæwelfe, og at Her« ten vor Gud er en nidkwr Gub, fom hiernfsgek og ikke ladet Sonde ren ustrasset. —- AL ak, hvad hat jeg ille forfImU Der bot demu Kvinde siddet Sindag efter Ssndag under min PtædikestoL og jeg hat aldtig advaret heade ellet hendes rimellgvis saftige Since as läge Hut-Mk Bester Jener skile sit IMM i sine W. Bomo. Post-r (5. Skovgaartk Petetiens Bsger. Nu et det snart lasngc fidcm og bog det or ikke glrwt, at Pastor A. Rasmusfen com Inn-d et füllt-) An greb pao »Mennesseslitkrlfer« Nr. l. Jeg var en as dem, som vor ked af, at det kom frem; thi selo om der er Ang, som er Zeil, saa er der san tut-get, dkk er godt, saa det er be dtc at splge Form-ringen til det s. Bud. Men nu kam der iaa i sidste Dan fkeren et nyt -— ja, jeg ved its hvad, for jeg blw ille flog paa, hvad det cqentlig var; mai nu ielv unfegkmdehwevattilatsttis ve om det, san vil fes bat-de for Ti dens oq Pladsens M saa det fotbi og holde mig M det merk po sttivr. .» ( bans ,,Menneskeskikkelfet« er liges frem heilige Det et interessant at( lasse saadanne Ting Der et noget nyti hvek og en af de ,,Mennestefkikkcüer« , sont han dkager frem; det er ikke Wexelö QpbyggelfessLiniek han folget-, det et heller ikke Geklacks og Aschen felt Hause-IS halvilætde Veje han gast. Nei, han et Psycholosg og spl get — lud mig sige —- hans eane VIII US Wer os. at Bibelenö Mit-nd og Kvinder var Mennefkek i Ligs heb med os, og selv om der er saa weget forskelligt i alle de mennes skelligc For-hold, faa hat de strik lige Ting onst-et san næk ens, faa Kaum-M der ital tasmpes for os, er i alt virscntligt de somme sont dem vi qis iqcsnnem Ln san m- dct da san dejljat, at S. V. undgaar. sont-»J- jm, alt det dramatika og feg fck ikke bedro, end at han com-net faa langt uden om Bibelkritikkernes Von-, san jeg san ikke ist-stach hvotfor tmn ital sigtcg for Bibelkritit. sog inne-« sonmustidek, det var roter-e, osm Von var lidt met-c kritisk og det baude nie-d Ocnfyn til Bibclens Tesst fan vex sont den dognmtiske Ist-enthäl 1mg, Mo am det tkke er bang Am at give os nagen af Delene. Zog vil der komme med et Par Firma-veg, sont tan godtgsrcn twod jcg her hat skkach og der er ikfc for at fastte III-gerne neb; tin jcg er as drn Mc11äng, at dr: vilde vir rcs oort Kjrkefolk til stok Gar-n at lasse hang- Angst og sittlig da J»Mc-nncskcstikfe-«fer«. Leu siegst Dank-Unze Arcmml ling as Eva-( Nabel-m kam ist am kalt, vil im blidt minch om Tom no Akt, der for nng sum-L- at Turn- skm mutrem Nonscnist mi Zum-d Rot-fiel vil det Aste, enten man hac- den «euc cllvr den enden as de to? - »Im vil srcmførc et andcst us sum »nu- Voxh sum for mig Pr of mon chdnjng d, r-. s. dogmatkit XIV-g her nma Mike-T at Ekoisgaard Wedel-im ikfc sknl lmuc Ehle for Hat vaer Dominante-L Lasset m Ei Jdcs 54 i Nummer 1 ..:lsckcmnssscstjf Helfer-N twor der blandt mange Himme- Ting staat om Noah s - fis Most-b. « · »Mo» Noah fandt INoade for Heu-eng Ofnek Mksn Stovqaard Pkdcken West-: »Don havde windet den, paa den enestc Maadcn boorpcm den can vindes: Hirn vandrede med Gnd.« —--- Nei, og atter Nei! Dei er ille Rest-— det et iwekkcn Bibelens Mensan paa dette Sted ejhcllcsk er det lu thekss. Men Noah vandrcdc mcd Gad, fokdi han bavdc fundet Rande bos Gud!’ Det er baade lntlpcskfk oq bäMiU Mea fclv om man·paa et feucht Sted III-der en fattig Taufe, san er des not as strnt sagt oin Noah til, at jeg med Kraft kan anbefale von Foll Bogen. Bibelen er ikke selv uden Ufuldiommenbeder", og book for stulde sacs im cllck andre tro, at en Mond som Scovgaakd Pech sen skulde Mc det? Vor danike Bibelovekiasttclfe, sont vi nu bar den, er vift fqa ged, san vi nu san med Glæde pege pas den og anbefale alle at faa en ny Bibel med den Tidste Forbedring i Overiasttelfm pg koste alle de for· Eldede Udgavet pac- Hyldeth Her vil fes iiæt give en Idvatfel mod den billige amerikanste qucwc tlsi den et ikke stille-i til at give til noget Nuttds dansk Menneste, ifast ikke til Birn. . J l Most-b Lö, TU, smnr Ovrx »,,Tvcsnde Full er 1 dit Lin, oq cht Hfmkrc ital tjeyc det mindre«. Misn naar nu Ekovgaard Weder-sen stri »ver, at Jsaf vidstcs, at Jakob stut zde have Vclsjqncslsc, oa san hxsnoiser til dette Eted, faa Lande ieg have isøn ket, at han lmvde vwret lidt intere af en Tetftkrittitcst Thi seli om jeg ded, at det omtalte Sted et under Kritik-us »Landroler« san spat-s jeg dag, at vor danfkc Oversættclfc hat den FordeL at den er saa mild i fin Fremstilling, at dej netop maatte passe for S. P» der da csllets hat faa mildc Dom me om de state Fasdre Men naar han nu folget m an« · Skovgaatd-Pedersm hat not al ligevel Ret her, idet han ovfattek Nat-de Tom Undoit Den en gelske Mag James’ Ovskiættelfe her »so-nd qrcce«, men Nmerican W bar Mund few-Mc Stal. Luk. 2, 52, der efter den gamle Oberst-helfe heimt- »·Dg W fotfremmedes i Visdom oq W og Rande ho- Gud og UND-« men estet den uyet »D« Jesus M frmmedes i Bist-im oq Ilder on W hoc M oa Masse-« san del da sum 1 M S, 8 itsustst W Un W W C- lesSs da M W — " — den Oberstelle-Um sna san ieg jkke le reitet-h end at ban vtier os en lrittisk Fertigdom sont om den sknl undskyldes, faa sknl det gstek nusd en Tat for det ellers sna rige Villedcy hcm givek os nf Isol: thi der er fandelm dejligt ast lasse og der et fna nieget dejligt i alle dis sc Menneflestilkclfcr, san jeg lcens ges ein-D at der alter konunet en ny Von Fra Danmotk,. og Iaa at vl gennent »Tansieren« fast det at vide. Der er jo endnn kam kommen s, ug im Vil gerne- sigc til alle-, der vil have en fkøn Furstaoclse af de bibelske Personen Ksb dog endeliq Nr. i, oa nanr den er qcnnetnlrkst, vil du silkert fan skrabet samtnen oa de andre vil kommt-. Petti- l nl Broderligbed fm U. Klkksgaard Der er Konsitmutlom As Poswr Carl Jesperien I »Am-h. Ztlftst.« Tisk er en lille god Fortaslling Cm den grundwigske Vaskkclies Zum-d c Tnnnmtt Dist- vak Kon Ejmmnisn i LIMle Kitlc paa Inn. Prasstm havde for Stil hvek Kon firmationsssndag at lade sine Kon fitknandser eftcr kndt Dvekhsrlng trwdc nd pcm Flirllsgnlvct og item iige derkgs Ytidltslgsfnlnlepers. Den Dag lmvdse ban blandt Mc Dkengei jwnfmnnnder noderit : Rællen en ljllc smlkclis vanfiret Trenn; han vat- sksdt thøblinq osg Mode hole sit lldskscsnde mmd fin. En For on lmvdsc alle de andre Tusan sagt bereits Ver-E- fkemx nu lot-I Inn-n til lmm: bnilket man kmn isjldc exkl-ges- Han ttoadtc et Eltidt nd non Flirlegnlvset, oq flsnt oa list, san alle Hunde hsre del. sag de han: Etta set :-: allt- ttimgtslnsrm illtttt Etttttge oq ringt-, ot] hsjekc end nagen Lrtt sitt Haabet can opfvingel . »sa, tut du«-je ettteltc Rou firtttatwcrs Styld utaa Cz illc lage Muttttrtttattottctt tm us"; iaaoan tasnlek mit ttuttgett en Præjh oq der staat for ltatts Dante ttogle at vix-sie enkeltc, sont var tue-) pai ltoert Hold, tot hoettt stottttrnms ttotusn yet-d mcgeh mcgct more eud Zeit og Gover, den bitt-d uoqet ufors tlarligt, anget, iotn Bart-tot end-tu tnaasce like kuttde gake Rede for, ttten iom det fiden tasnkte tilbaqe paa nted saa itor Respekt: var det del itrstc Pust ai Guds gode Art-id. iottt gis hcn over Bat-trete Liv — var det fskste Gang, Jesus Krtftus var traadt hen til der og ten oq statt-l og kærlig og mægtig havde sagt sit: Zslg tttig --- eller var de cn Fjlelie af dem-: »Hast er vi alle mitgeber med Hat-b og Tko oq Maul at stræbe eftet i Livet. Nu l disic fskite Sindage i Ot tobek lalder Kirceklockerne i By og paa Land igcn Stare- af unge til Gab-:- Hus: en for en trwder de ikcm paa Kittegttlvet og aflasggek den gode Bekendelse. Det er intet Lsftz de given for Koniirmatios nett Wer ikle Lsfte, men Be tte-stelle; de beim-im over for Gub, at de felv vil itoa i det »Ja« til detes Daubebekendelfe, Vn andett vsed detes Daab ivarede for. dem; og Gud beteteka over for dom, at paa dct »Ja« btjgget hatt iin Menighed oq veliiancr hoet en kelt, din- ltaar i Sattdited i den Naar lau Kirtms Dpre or htka og Himmels Fest er endt, iaa tus der Livet dem mcd alle de memge Muligheder til et lykteligt og geht Ungdomsliv oq med alle de W For-r for at blive flugs as Milde Meister og leite OW. - Foktsasttcg pas-Time Side. »Ist danslcs Bettlement ved Stan dnrd, Zuber-tm Conada Inllek at lusnlcsdis thucrrllontbeden paa at aom og billigt Land endnu et at sna lusr paa 20 Aal-d Afbctaling. Alle Oulcwninger om Forliuldenk er mdeboldt i en lille »Iqu udgivet as den danske Settlemenl Klub og faas frit ved Henoensdclsc til Klub— bcns Sekretmt Anthon D. Nagm1sstifen. Tit Salz-. Falte Male opdyrkede Faust-. Vel lkikka til Majscwl oq Mejekls mit Satt Muld med Lerundets lag. Glut danlk lau-. Koloni. Nat ved en By paa 8000 Wes-. Golde Skolas- Fotlrinllqe M. »so Mein-let i Voru. 26 i TM pun 57 Mll tll Minnen-rollt Os St· Paul. Gode dran-de W med gode Bosan M tll III M Im. Q- W M Mka I. s. Its-II
