Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 27, 1915)
Prøvetider To Form-Musen As Cornelia Levetzow lFortsaU »Nei, del man MU- lnsrliat for den, der lmr for-ej Kalb til at vwrr VmssL mcn dct hat im site-R Moman der var vcmt til at Inn-e Qrdcst Kalb aiivendt Wo en more matt-riet Monde, betrrnlte fiq lidt sm- lmn uan Ordet ou Nun-gie .,Er der da noget ander du nie-nor at lmve san-et Kalb til?« leodet its-d lule up i Knudcs Pntldc, da lmn Ton tedci »Ja, men jea lmr nldriangt dct til Imqom for dct er san stott, og im er jo inavntinq i mm solxx men nimm del-for kunde del in mer at im uxmvde mja til at brugcs.« »Na blimsr im for Alvor instantle Du maa siqc der-« »Elolcrcjonnnlok," lnnsji Jlnsigl lnsus »Nim, dot nma im siqu Mnmmsks nimle est Zkridt Allmac- mcsn fWdcs dismm mod Vormw »Ja. der tmsns A.s:- i Zaudbed til un Enden Mund, um del km blivcsr dia vllpk en under Lun- dit lastka tænkt Nuan »Im Ihn-n .x-·. mcxt im lmr nldriq kmsvnet del Fest oq fulcr ma, at du » mig Ins kam Las-us nil du kun ms bin-Tol- mrx stumrnm oplnfc on rctllsdc mjg vna man-Jl- Ilkkmchr Ja, lmiss .,.S:-::- li:s.1d?« lIcaqnuJ spurgtc lot-Lin, xmwm Mär-It ,Lis! lsxsisklvcr We at nasmnst du Ord, kund XVI ntksxicr III-. Linde nahm Imkns brugl III-WHAT ::.1.».:«. bxt Zwist- mcre Finalwsnldl Tal Est- Vxxmnk nu Thl ils nnrik lage Ent. I s — Tisn nnldcs Fomarsksnilh vistedcs txt-hakle its-d i trcdns Klasse-J Tantcliinv, kwor Kkrfnsn fad. Tcl nor Undokligt at draqe bort km nlt det lcndld. ind i kmtsich nne For-hold lwor der ventcch bcndc csn underordnet Pladskx Hun nastede innen lallte Forl)nabningcr, mcn snllcsde lndcsrliat cn mcmtte lunne gsre Fnldcssl Tidt cis-I nmnac Range havde lntn lanmtes cSter at lasre andre Lindiorbold at kondc, le andre Egne oa andre Montie flcsr. Nu Fkanc dcst blims Moor Lmn san siq om mcd klare, ingttagende Øjne. To nnqe Piner i elegantes Immer lmnde Plads vcd dist andet Pindus-. Do pasiiarede linliat, og den one skjldrisdv ct Sclllab, smn nnlig bavde over-Unsrer Lnttcsren lod, der kritflekechs oa Ncwne nasvnedes, nden Omlnn til Kikfusns unsnsnsnslsp Eli-d en landlig Sto tion i Rast-beben of Nocskilde slm en aanske unq sor gmsdt Piae ind i Klippen Oenchs Fabel-, en bkedlluls dwi nuqu Vondcsnmnd. sulgte Elende-. »Lad tnig le du holder ud, Ane, for lljcsmmc kan vi illi- have dig langem ocd du.« sandt- bsan og saa ftak lmn det rsdbmne, fkmggedc Anfigt ind nj Vinduet og gav hende et sys Pigebarnet Makel-e med det wdtærnede Lamme tskklasde sqalænge han vär til at sink, laa laqde hun lin Bomulds Reqnfkænn, et start uldent Tirklæde vg et Karme, der offer Formen at dsmme indeholdt for siellige struttende Genftande, fokllgtigt op vaa Onl den, lworefter hun satte läg til at grade-. Dank-me ved del andet Vindue var kendelig ilde til Mode-, og den ene denn-klebe, at lnm ellers altid pleiede at tage paa enden Klasse, on faa visit-de lnm siq med begae Hemden laa Atmbaandene All-rede Men Kirstcn laa deltagende spaa den unge Pige og fpurqte venligt: »Er del sstite Gang. De flal fra Hientmct?« »Ja ja, jeg fyldte nylig fjorten Aar.« ,,Skal De til qanile fremmcde Fisch »Nei, det et iklc saa vol, leg skal til min Sternw dets Stilet hun et strap og bestenm og im sam- in gcn Mel-hold hjanmek »Det er takt, at hun er bestand for naar De laa Ist llge dvad hun lägen vil del not gaa godt. —— Jeg sial dalag for firstc Gang ad til fremmedcs og del til ungen, jeg llet Mc send-ZU Aue tsrkede line Øjne og iaa anerkcndende paa Kiklten ’ IS O «ch ital da Unsre ersrmdcy Lan W must-A ,.Jc(-j, Im ital Inn-we c Hufut Vod To, inmo jm inne-JU- Im muri-, at m to ital sit-me txl hiuandcn og sortaslle lpuorlcchi del gaar o-:,« Piqebakmsts Ansiqt optlnrcdcix sur fnn cis-W Imn jo udtale alt det, lnm Mk- uoocch at flrims Hmsm »Am-e det san gcm an,« faqdc tntn don. — «-soorfok Me, sit-in dm Adresse uau dette Blad,« — Kirsten fcmde uvillaurliixt du - . »Der maa fma moclim on klar-h Tak, san ftkivrr im wrer Vrcsv og du dm sur-steh im sial not Tende Konvolut mod Frimcrrs k- oq Udskrift.« »Der er jcg glad for, yvis De nu ger, hvnd De lovek.« Et Øjeblik efter trat Ane Knytm ned fka Hul den og ledte mellcnt das blaudede Jndt)old, indtil hun sandt en temmelig stor Passe insbt i Avispapir og am scmrket as Seglgam Da hnn aabnede den, tom firc store, vislbesmutto Rundenom Magde frem, to betagt med Bande-Lage og to med himmelavet Knapost. »An, spib et kake med, De man qodt.« Mkftcn var ljge ved at sige nei, men da de unku Piqer ved Vinduet begyndte at le paa en for Am- nas ften fotmmelig Munde sagdc hun Tat og brpd et halvt Stricke af. Egcntlm smagte det godt, og hun spa te at iwde alle mindre bebagelige Tankeforbindelser til Side. »Am-ge Tat-« nu ital du ogfaa have en Mks oq st Pat Ghocoladekuglcr has mig. Noa, de er da godt, at du sen funkle, lille Ane. M nu endeliq ind til bist M med set Anstat, ikke med det endet VI M vil fes give dtq et Readx hun btjede sig hen til den We We oq dont-ve- »Ve.d Gud types Morgen hjælpe Ug til at me en god og flink Pige Dosen igeni nein, det vil fes site« Aue mit-de most-s m OW, da var streiten svm W W M M Ast M at vceke Stedmodes und Gifte-.- til M. »M! stsl OTW OF M Mochi-weh da To sq Wehe stq Dorf-h »der er yuieh det lille med Ists-blat- Dstz sc disk unme- den Wie M met WORK-ME- IMMIIMMQ I M« - — »Ist ital jeg, Gud vom- med dis, lillc Aue-E« De to unge vcd Vinduet gjorde Miner til hinan den, men et Øjeblik ofter var Korsar naaet og Kirften tobte- dem as Zone Süden sad hun nassten helc Veer alene. Tiden faldt hende bog ikke long, der var not at umke- pan. —- Nu var hun i Jylland, nei, hvot her var sitka skodigc Masken bøjcy grønne Pauker og pkwgtigc Ekooc net-Siebe Estcrhaandcn blev ngivels ferne met-c almindclige, men dog kønne Nu var der kun to Stationer tilbage, faa en, og her fkulde hun ftiae ud. Kirften stod ved den landlige Station med Garan tifcsdlcn i Haanden og saa sia om. Et Par Dragere tumlede mod bcndes Kuffert oa der Ttod Vadsækken, bat-e der nu var nagen efter bendes En Sammlan Ensvwndervogn mod et Aaesæs de, holdt udenfor Stationcm og m midaldtende Mand, mcd bufkeh csn anlcs qmafvrwngt Haar, solid, land lig Dqut ou et kserviuth Ansigt km sig om sit alle Sider. To Gange streift-de Vlikkcst Erste-m tredic Gang nasrmedc kmn ssq. »Wie-d For-law er det Dem, der fkal til Machst »Ja, dct er maaske Hv. Villing 7elv?« »Ja, oq jeg siaer velkommem men fromme at Mad fcn ikkc wisset for saadan en fin, ung Dame. Nan, jeg vil ikkc nedflcm Dei-es Mod. men der fkal wars ordent lig fot biemme bos os.« »Ist cr jo netop dot, fes-Ferne vil laste, og jeg banden at dct nok fkal ana. Jeg er jo unq og rast og vil mit-e mig al Umage.« »Ja. velkommen iiqer ieq inen!« liiaardejeren rnswde bietteliqt liendes Eine-nd »Sid nn bare Op san lnnrrer im Banns-en init « san laqde Reisen-Oper om lwnde Og ikeg ielv on »En, m, tre, lna er oi bjemnie.« Ton scnnlle brnne seit tmoede'mnntert nisted on Kirinsn ian III-ed Glide pna den lielqendc Ewd sog de initizmrønnc Erim-, der var inlch as Blomster. »Ho» er liet innilt!« »Nun dot inne-is Te. Ja Zion Zmr ni vgl-am men der er nnsrmerc ved Anat-den Nu man Te ikke miite Hin-must oin Onsnmdensn til Tidcr er lidt minnen on tttaaliiiisdig, det knn so tmsiie fixi, ncmr man bar me net Um Ort-ne, nien bar-e Te Elle innrer Men, zwar M over as iia ie!o.-« Don nikkedcs iaderliqt til !n·nd(-. »Ter- er in en nnq Darm-, limde glasder im miq til.« »Nun er nan Lisdmaelicy Frost-n inen km tror man mr iimy at liendes Hierin er must. Nu lnn De ie vore nne Las-mer og um et Lieblik ininzier im ind i Allern, Her iørcr til Vaaningskiniet Noa. der fun- vi Hundenef« Jan ils-g et ninntert Knald med Piflen on holdt fna ndisninr Den temmelig nanielige Soveds bmning. - « J det fmnme kom en Flut Mel-nd nd im Bag acmrden, de var i Akbeidsdmat og i Fast-d med m aaa hieni. Den iorreiie liilite heilint og laa lom Hallen i en Fort ai de andre. s .,Er Te allekede fast-disk Jmfen2« ndbrød Or« Billing idet lian sprang ned ai Vognen. »von det maa im lige!« Dewaa henvendtc ban sig til Hussmoderem der lige lom til Sym- i den oabne Den bei og lmal med skarv Rasse oq tastilnttede Leeben »andene hat da iaaet Kaise, Reime-W »Bist er endnn ikke Kaiietid, og da Arbeidet er imdiqt, vil de lelvisslaelia lieth hiem.« Gaul-deinen spare-de ikle, men sendte iin Hustru et Par hvasfe Øjne og raubte lao til de bortganekide: »Willst Falle-is, vwr saa god at vende em. Det er ikke Stil her til Lands, idet mindite ikke vaa Muth-j at lade Falk llipve fsr de bar iaaet en Foririfkniiig. Jnd toned jet, Venner, den gmnle Haandlanger skal med, oa laa lavek dn en Kov Kasse, Moder-, oa den lkal vasre ekstra got-, m- er det sagt. —- Qm Forladelse, Festen im bavde nast glemt Dem, naa De springer selv neh, del kan ieg lide.« Fru Billina, der var lmirsd ai Dame over den hende tilisfede Ohno-tells laa itrenqt paa Kiriten idet hun sputgte: »Csr hist min im« .’usiiisrit".-« »Du fnn genu- lims Frøkem Konk« »Vi lmk Vriia for on flink Jmmlrm im isil mai-n Frost-n hoch til Husaeniinqen « ,.Vil Te ilkis kaldo mia Kirftch »Nei, im vil kalde Dem Jomirm etlier vild(l Pi acn oakcm kalde Dem Kirftom oa lwmi ded, om lnm ikke tilfidit driftedc sia til at kaldc vor misn Dotter Ade laide. Ali-j, Piav, Famil-m Frpkcsm sandan lydct dot. s Sknnd Tom san as Tøist oq liiaslp mig at flirrt idvischkaae oa dwlle Vorder - - Hmd nu?« »Im Vil blot lwiitis mit Fortlasde der limior micert i Vadlaskkisil — - Ei-, mi er im til chiiesto.« »Hei- isr en .0vc-d(slnnis, Dis nma llnsrc faadan, ikke toller-in for der llnl mai-ais Zwkler Da mon im faa tsr betro Dem at lmøre Zum- 1ma? Mensch lot, et wndt Lag loadan. Raa ja, De lmr da siiiukt Ein-r relirsd spr, san im sc, men lidt hindtsre man M doa helft time-. -— Boot- cr Frølonem Tritte? Staa bog ikke der ou seit paa den nncs Jomsru, mm lald of Fra kenem oa so laa at san Kehlen i Koq i en Fakt. Alle di- Anstaltok oasaa, on de heb-Des llet ikle —- Nan cr du mdcslia chr, Pigcbanh dask ksnt Vorder og fast Koopemc beruh, mons iea lcwer Kassen.« »Ja, nie-i im man da ist-it lilllr Wo den nor Jomfm, lot dot csr vtsl denkst-, der staat vod Singt-ehrerb iet. — Goddaa on volkommcnl« .,Tak.« Tagdk Kirslrn vormt oa laa vcnliat ind i Adecaides ksdmoslodcs, frmncde, aodlidende Niisial Sankt-vieren bavdcs imidlertid anders-at det uds fsrte Amndsættelles Arbejde oa ndot M fin Anerken delle oq nu bænkedes Masndene om del start-, aflanqc Bord i Spileftuen Da Klrlten kam ind mw en mægtig Bakkc belat med fnldte Kassekoppeh reiste Folkene sitz l Sædct og hilfte bsfllM. »Er det like over Krwftcrnm lille Daniel-« Mur mesteten vilde gribe Mu, men Kiriten holdck falt. »Na-it hver taaer sin Kop, bildet Becken lnart let sqadqn,« hun nikdode mildt. »Er det den nye somit-M spurgte Weitem Ewi siende, »Mei! en Stadipigr. Bote J maa bdholde hende- ieg lrmes J skifter lole ttdU Kleide der lige kom ud i Meint grob et ai de W Mk Rede-soge Ws med, Jonkfrw sog-de lnm venllgt, »so llg mig los M De Oder-« »AWAM.« WMWMÆ leg-Dem Oft-lumqu MCMJIIVIM Nebst-Mo odtbllvedus M Umk »Nei, Deres Moder oil ikke Tsynes om dei.« »Passsiqr,«jeg brydser ntig nldrig om hvad Moder fynes, eller ikke synes, i saadanne Ting. Den forrigse Jomfru og jeg blev snart Dus og dei fandi hun sig i.« »Sie-l vi ikke kende hinanden lidt meke føtst?« »Uha hvor De er kedelig. —- Modek, Jomfruen vil jkke vasrc Dus med mig, hun tror ikke du vil have dei.« »Dei vil im heller ikke Adelaide. —- Nu gaar Mændene, dæk san om i en Fari, at vi andre ogfaa kan san noget,« hun skyndie sig ind. Zdet Kirsten gik forbi en smal Treppe der fra Køkkenet fsrie op til de sverste Regioner, hsrie hun en llagende Stemtne ovpefrm ««-’5aar jeg ingen Kafje i Dag, hat J rent glemi mig Siakkel?« Kirsten fløf opad Trappen og saa en lille gammel Kvinde staa bøjet over Rcekvcerket. Hun var iført en merk ulden Kjole, et stortcernet, uldent Forklcede og en fimmtsiddende fort Vesi. Ei lille basklei fort Tørklasde var bnndet under Hagen »Jam- jeg ikke noqei, bund bliver dei til? —- Men kwem er dei?« »Im bedder Kirsten og fkal ftraks komme med Kassen.« Kirften satte i en Fort ire velsmurte Sinkker Hves dekaqe poa en Tallerien, skænkede Kaffe i en Kontor kop oq forsnnede den riaelig med Sukker og Flede. Dem-Ia snappede bun en lille pleiteret Vatke fka Bus seien on løb san ovad Trnpven oq ind i en lille af Menle overfnldt Sitte-, bvor den gamle Piae Tad og ventede med LcengfeL »Tok, men dei kan vist aldrig gaa an,« hun smaas lo, »den fine Backe oq saadan en heilig stor Kop med ire Ztvkker Bnedekage Ja, fa, jeg bar ikke bedt om dei oq ladet miq det smage Er De den nye Jon1fru? Enadan en kan, ung en, mcd aode Øjne og en mild Stemn1e.« »Vi! Dr- ikke not kalde miq Kirften2« In gerne, og im er Music-r Vinc-. Tus, nu kal d »M- af Tom, Lan jcsq st Jomsnk Jomfkn,« los) bot sm Køkkenet oq Kir fusu Eli-i ncsd »Den gamlr Tanne dem-vors lasngtess saa mmct ef tcsr sin KATTP oq sim bragte sog bcnde den.« Tonen var Itndsknldendc. »E» anden Norm spoer Jomfrucsn mig. De ved io ilcst jkke fumrdan sum fknl have M. Ja se, der staat bende Kappe-r fundelig. Den dunkel-se Kcm or heuch, bun Emr foln flcmet sanken as, M im vil ikfe have flere honkkslose Kommt — - O] fu«-ad fik sum scm til?« »He Var Zwist-r .Lsoed(-kams.« «To cllcr tre?« ...Trc,« fnnrcdis Kiritcn kafkt og Gaardejeren, der lich var konmwt ind, bcaft i Latier »K- ek nok i cher Joch-h Futen, Inen hoc De selo faaet nogctP — Pigcbarnet bat jo reist hece Dagem Reime-, oa kan nok trwnge til ekstra Forplejning.« »Nej mangc Tak, men en Kop Kasse vil rigtignok sinnge· defiiat.« »Ein-Its den felu —- Nej ingen af de blaa Kapper, den lille klinkcde bkune, er Jomfruens Kop.« « »Taf, icsg fknl nok bufko det.« Hmnoten blinkcde i Kirftens udtmksfulde Øjne medcns hun fkcrnkedc Kai fe i den klinkøde Kop. Fru Villing, der holdt Øje med hier Istsvasqelfiy bnnckrkodc, idet hun satte Staalen med Vuddprfnschr hsen til den ungc Bist-: En strøczet Teske passer tjl Ucnzscsns Størrclfc og bnfk fcm ogsaa, at Mo stet Bine aitid ämr en strøgct Teske i sin Kop. Det paahvsilek nu Tom at qisve hendc Moden op. Frskenen og Pigen er begge glrwfommc og der bliver et farligt Braul, nom- lnm ikkc fcmr alt i rette Tib. -— Er De nu Rubin-« -,Nej Tak, endnu ikke.« »Ja, jeg fpurate bate, for jea lænch efter at faa Kapperne vasket as og sat ind i Stett-eh det et Der-es Arbejde.« i ,,Tak, jaa ved seg det.« »Vi spiscr til Astcn mellem Zoks og Sov, og der poahnilcsr Tom at same sor Astensbordet. J Aste-n ordnet sog det dog solt-, for at Die kon se, lwordan jea vil have det. Vi Haar tsdliat i Zeug og smar tidligt op: De hat nt møde Mokken Fen1.« »Der nma nof blioe kaldt as msk1.« Kirsten san bcdcnde paa den strenge sue-moder, ,,jc-g er des-umkre skke vcmt til at vaaqnc as miq selts. Ztuepigcn vaskkede os altid bientnus.« ,,Ztm-ujgen! D- lmvde kaufte to Pius-v Ja sna var dct tssis nndcrlsqt, at Ruder ask bag as Dnnsom » so, tmn strev selv. at lmn manni- sndskmsuko sig « »Mi« Ruder gis sstcs bog as Dunst-m sont De nd trntkor Tons Hast-I Vrodur suillede Fallit da vcd den Lcjlszslsod lcd lmn ist slørns Pcmsomb.« Kirstcsn bluåssode oa bende Oamtd rnstedky nnsdcnis sum ilsomt samlcsde Kovpernc sammt-n. »Nim, sa, sum-« nor sonder dist, san Te Lan ju sin de paa, lwad der skal Umrin« Mit-stean Oker bankede og det urede Gettsvar spa vede paa La«1wn, sum standscdcs as Adislaides lidenskas beliac Udbrndz ,,lll)a, kmor du er crkcl Moder! Entwcsr Lan da se paa bendcy at lnm ikko Inner. — Nu fkal im hjwlpe Um KirsnsnP Hnn aadnede Dørm »Tai, num« det hvsskcsdes, »He maa ika tale saa uærbsdjgt til Tores Moder-, lillc Frøkett.« »Faul- im nu oqscm Utak as Dem?« Kirstisns Kind sik et djasrvt KyLs.. »Der or site for det, jea nol der Inmct as Moder, hun er voldsom qod mod mig, men nnar lnm bar Fortwjelse as at sige nogct saarende til andro, lmr jea sommetider Lust til at banke- hendcs.«' »Fr) sy, dont« »Ja, De er andertedcs dydiq. —- Aa, der aaar Fia der i Garn-den — Judex-, der er noget jeg vil spøtge dig mn. Hat du vel det mindste inwd, at Kirsten og jeg blivet Dass-« »Mit i Alverden skulsde seg have derimod, men Fttken Lindelsv selv vll vist ille ver-re Das med saadan en lille Land-Iwaan fom pig.« »Da manglede hat« Adelaide blov blussende rsd og sit en svasg Lisshod med skn Moder-. Kirsten san det og havde mdt of hande. »Im min Side er der ikke noget i Besen, det er s- Fku Maine spm me ins-er det »Bts)l, gtr bare som J völ, Bien. Nan, der hat vi Futen seh-. —- De to Mach-tu er bleven Dus: det et jo der-es egen Sag, men jeg synes bog, du skulde M ist« »Um CI- butt- mm M Hm ,,Men naar nu Monden i Hufet Instet det,« W talte spøgmde, »fo: dct kan du da ikke nwgte, at jeq er.« »Ja heldjgvis!« Asdelaides Tone var striumferens de, men lønnedes i samme Nu mcd et Ørefigen af Mo derens kraftige Emer Haand. Pigebarnet hulkede hist men Feder-en bankede i Steinbrer mcd sin Stok. »Na ital her vasre Fred! —- Tør dinc Øjne Ade lnide og dct stmksz feg nil ikke høre et Muk! Hund tror J Frøken Linder tcenker om jaadanne Historiey hun er ganfke bleg. — Det betyder nu ikke saa meget, Fri ken, vi holder alligevelafhvcrandre, deter bareMangel paa Opdragelse.« Sau tog han Konens modstrwbende Arm og gik ind med hende. »anr er mit Vasrelse,« spurgte Kirsten kort efter Pigen, men tilsøjvde strnks: ,,hvor skal jeg ligge?« »Jomsrnens Vertele er lige bag Muster Abtes dser er fkraa Ver-Mc soa De maa vare Dem for at ftsde Hovedet.« »Ist at De advarer mig;——- jeg er glad over at faa eget Værelfe, hvor lille det saa etc-« Matten bar fat Tøjet op, men Kommoden kunde ikke dem-c- dor, faa den staat i Rullefmen.« »Mi« pasnc Kommode!« »Ja feg synes ogfaa det er Synd, men faadan et Futen nltisd, faa krakilfk.« »Tys, tus, det sømmer sig ikke at tale ilde om sit Hei-stack Nei, Trine, De man ikke l«urmule, men give miq Net, og faa ex vi lige gode Benner.« »Im and vidst, hvor lwngc Jomfkuen vil kunne holde det ud Orts-« »Amt« nmdL lmnbcr im da,« men næppe bavde Kfrfthn ndmlt dettc, før dist var, som Aarets Længde forokom sum-do wurde-list — »St- Im or Aftpnsbordet sum drt skal Unsre Jam fru,« »r« Villiim fortc bende bm til det dcvkkede Bord »Ost, salt Ksød og en Asfiet med det hakkede Æg, en stor Bakkcs Rimbrød oa en lille Brødkurv Sigm-bund Da Villing endnn ikkcs or kommen bit-m sm Max-ken, er det bcdst, Di- givcr Muster Vinc- Moden op ftraks· To balde Stufer Nualwd, dcst me bart dot endet med Panlim, og fnu ist lmth Stocke Sigtebrød Vov aldrig more at mais den plotteredc Verka fom De qjorde spr. Tor ftcmr on grimme-l Bakkc til det Bmg i Køckenet." Kirfton udrmlate dct tnkkcste Stykke Sigtebr-d, bredte rixusliqt Æg pna det one Stykkc Rugbrød, tryks Bedo den ftrøgms Thoka Pnddcsrfukker rigtig fast, fyldte den dunkel-Isi- Ksop til Rande-n oa balnncekede saa op til Mofter Vinc. »Taf mit velsiqnede Varu, sikken en dejlig varm OA fuld Kqu Te, og Æq paa Vrødet, men del staat vifx allwqu Da der aik ikke, »Hm Villing faa opbragt paa Kikften, da lmn kom ind. »Die bar taaet af det hakkede ch?« »Ja, der faudesks blot Paalæg og faa tasnkte jeg, at der-te vilde fmaqe bende bebst.« »ij De vil bilde miq ind, at De troede den lille Asjet Æa var bestemt til allemand. Det er til Herrens essen Minia, og bliver der noqet til ooers faa til min Mund. Nu ved De det.« »Ja, og faa maa Fru Billing, endelig tro, at naat jen gør galt, er det« kun fordi jeg ikke ved Belketr Om et Par Tage ital det not gaa liebte-« . »Ja del maa man da haabe. —- Naar vi nu hat drnlket Te og alt er vasket af oa sat ben, maa De gerne gaa i Sena, der er fat et Vaskkeur ind paa Deres Kam mer.« Den gnldenrøde Solnedqang lyste ind i del lille Auskommen da Kirften tmst og en lille Smule ør af Daaens skifstende Jndtryk, aabnede Døren Moster Bi ne var allerede gaaet i Seng og en spag Scrophu trasnate nenne-m Dørspraskken ind til hende. - Kirsten aabnede den skraa Vindugluge og lagde fiq paa Knæ for-an den. Hun trcvnate til at udøse sit Hierte for Herren oa paakalde bans Hjcelp og naadige Biftand, saa bun i ftort oa fmaat, maatste kunne være som set sømmer sig en as lkans fmaa Derefter basd hun Fabel-vors Bannen og sølte fig i famme Stund midt i den niemlige Krebs, det var nasstsen for bende— som Faden-as Stemme udtalte Ordens« - Førft da lnm laade sit Horn-d pao Puden scskdf Tanken paa den lille forknytte Ave-. Hvordan mkm hnn lJavde det nu? Kirsten maatte igen paa Kna- og overgwe Ane i Guds W T « a Vasskenret lud sin kaldende, strattende Røst Zum-, reiste Westen sig fnrfkmskket op, rent qlemmende det skmn Tan, der qav Honedet et ublidt Eisd. Sam tidig lud en epbraat Etemme inde sra Muster Vineö VwreFex .,Et«nn«c’i det. smndks der doq! Jea vil likme i Fred!« »Im fursmnr ikke, lmnrdan det fknl standses, vwr san qod oq sia miq det.« »Mut- kender im til den Ewng —- An jeg hol der det ifke nd. Saadan et tosfet Pigebarn ogfaat« »Na holder det op af fia felo. Jeq skal not lære Kunsten til i Morgen, De nma ikke vwre vred.« Men Muster Bine var dir-ed og san-di det svar ufors sinnt-net at hendess qode Morgens-on var bleven af brudt. Kirften klædte sig paa i en Fakt. Skøndst Hovedet gjorde ondt, indvendig af Lyden og udvendig af Slaget, var hun dog trøstig til Mode og gik styrket af Morgen bønnen glad ned til Dagens Arbejsde. Pigen ftod og rørte i Folkenes Morgengr-d. »Nun brødet er skaaret,« fagde hun venligt, ,,saa Feste-ten kan godck begynde at fmsre.« »De maa ikke kalde mig Frskem Trine.« »Da tør jeg nok fiqe, at De er meaet meve Frtken end den nutzen-« »Passiar, jeg hat jo Plads her i Hufet form Jam fru. —- Aa, se et Øjeblik her-heu, er Brjdet nu sinnst-t, sont De ded, Fruen Inst-er det.« »Ja, det finnes feg. Folkene vil je shelst have Siner en Lende miser-V og W maaste sn M tyndere Deterikkeneimatqjveallettcpas —M, dog,hvorDefkynderDetnfD-tstalDeMe, Juni-h for jo met-e man Mdek MI, je met-e bllvet der læsfet spaa en.« - W-»)s « e