Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 20, 1915)
, r- —. -«Prøvettder. « TIFMclliuser. Af Cornelia-Leuetzow MortjaU i »Te: er farsxe Nang i mit Liv, der cr sagt faadant et bestem: Sckal til mig.« Adagnus san anerkendcndc pag Jngenisrem der ictc greb Lejligheden til at holde en Forelcrgsning, men jagde i en kasrlig, faderlig Tone: »Mit ,,Zkal« er i dcttc lefætde saure lecnpeligt, da dygget ja ists-: en Mut op jmellem edcr. men oasrncr blot um hvers llafhamgighed med et Treppe, der tcm stodes til Side, se bate, oq lpitcs op, PAGA-« »Farvrot, hvor kau det vasth at du, der egcntiig ittc er tum Faun-oh vil —« »Ist-te et Ord mete, min Dreng, 1cg bar jkke nas tet dig en virtclig zarbroder spr) mcn nu anstrt jcg at blch det, — nan, J kan tro, jcg ital vagtalc oder jok Modek.« --— Zaa inatt de var blcvcn one-, iagdc stund liougt: »J samme Lieblic, Hader mvvnedc Vetmermy for stod jeg, m han havdc Ret.« »He-g ogiam mine Von-Irr cr for Reiten foundne ind i den sidste Tib. Te Finder mig nusd Rette tang, fedelig og uttusdgørlxg.« ,,Kundjdat Falk konnt-er rcl dog ja-vnligt?« ..:Wj, med Vom dar jeg ollcrede for Iasnge jeden drudt. Ta im nickt-todts, at han, for at sorsuare sine Ansfmslfcr. los, ntod bedke Vidcndcy var der sorbi mel lem oc- Toi jkkc om det, for dest blødcr end-m« Han gik den til Vinduet og iaa ud, dewaa vcndxe han sig pludsclig mn og fogde: »Der er noget, jeg fom mligt Mcnncssfe man sit-ists for hig, og det ek, at idet J nahm-r Hjcmmet for Inm, nahm-r i dct for en Spion og Lsodagcslsczbctjent, nci L- iste, del er Moor. Alt hvad J fix-w U got, Urg ger W Mckrke til og stiwner til Ton-, For sog maa vxdkz unt dot passer used dcst Lin-Einn, J vedfcndvr oder. Im ask del alchissk uvilkaarligt ou tun ists lade ras ,-ks. »s- Nu visd du det.« Kund san alvorligt ncd for fig, san lsftodc han Eos-Jeder og Etwa Haauden over Banden. »Du er S. bin suldo Ret, mmr du ask Jet, zusag nni, Ltm et vjl jcg bede- dkg om, ncmr dn »Ist Fort sog Fah. for vi ist dcsmsrrcs sanrc ufuldkomtm fast faa »sc- Ekuldm zum den Bernh m Nenn-, mcn ndcluks Lende poa os.« fys Da Mognnö on Kund tom ned, iandt de Commis ten otz lmne Bruder i sortkoliq Zniiitale Frn Linin sad into Vermidnen oq tcimerieredcs livliqt as en gam mel Ebers-, der honde indinndet jin isor at liiknnIXe Ins genisren Tet nat en vidtbssrejfn ionial on felftnbeliq Mand, der nied stsrite Mikatesse betet-te Grosserekens Uneld, fosi han haabede var qanste forbiqaaende Ober sten stiilde netop tiltmsde en Vaderejse on var jnld nf gade Rand og praktiste Wint, fanit antek otn et Mode t lädt-miser Pengaspstgsniaal syntes itte at etfiitere ior dam, og Mnden, der iad stiltiende ved sit Haandari beide-, var lidet tilskeds m d de laqte Planet Da Magnns oq Kund Vifte sin, betydede Fru Vin delsv dein, at de andre unge var nede paa Legeplads sen Kund stulde imidlertid bringe et Breo til Passag Hi, san Maqnut alene gtk den senkte Ves, han tids ligeke plcjede at farkokte ved et Pat lange Spring over Ækwsplænen Den muntre Lattet og Snmasnak ftandlede et Die-· dlit da Ferner-en niste- tiq, men i nasfte Nu havde knm demægtiqet lig Gnngetebet og lod Rigmor ilyve iaa htjt til Weit-T at hun bad soc täg: »Im saa beit, dn maa itte, jeg vil nedl —- Tab s- vec var dejiigt. Nu ek dick Inn-eng Tut Mag-ins vendte fis om, nion lnin vilde? Ja, der kam bun, glad oq ftejdiq, sont bendes Natur var. »Du maa gerne gynqe ntiq heit. ieg er slet itte bange« Han gyngede hende dog itkc hpjrkcz end han tun de tasnte, det var behageligt, og faa vilde han hjcrlpe hende ud, men hun var nede i et Siptim »Det et lcenge, fiden jeq gyngede dig, Mitten« »Du hat Ja tkte vcetet her, Magnus.« »Nei. det hat- jeg fo Me, on dog er alt faa tendt set mig, sont havde jeg været her si Gaar. Kan du dasse, hvad du lagde til mig, da vi stdst taltes ved7« De ftod nu under Birken-weh et Stytke fra de andre »Ja, tndeligtx jeg lande, at jeg ikte vilde share et Dkd mete, og at ieg slet ikte vtlde tale nied dis, naar du prsvede at nedbwde og vovede at spotte det, der var mtg dnkebakeke end alt endet. Sna gis du din Vef, vg leg havde mästet dit Venfkab.« »Sei havde du ikte, men en Holler kunde ieg tkke Me. Dog, nu er jeg da bleven slaa klog at lade andre beholde depe- Overbwidning, haabende at du ogsaa la der intq i Fred msd min. — Er du ked af, at jeg ital vkkke her Rette-M susp- « ---. -,-, »Eu-« leg er cIIng gsso Demut-L nich ou wo ou not, at jeg stal reife-' . »Hvorhen doa?« «OIW til Jnllond for at lære Huskwldnith Zum newnodcs ikkcs de ncrrmeke Omftændighcch »Bitte-lich dri er kedeligt, for du er doq den, jeg s liae fra du var en lille Piqe og fad paa min Zkuldcr. bar sslt mig mest knyttet M. —- Nu er du jo blesvet stor, ja, en vokfen Dame, men jcq synes, Ansiqtkt er det san!me,« bare tue-get Winters tænkte han, men sag de det ikkcx »Du er fortwde Magnus, dog ikke nasr san sprandtet, sont du var, da vi Mites og on Tid einst-. Vi er alle saa glade, at dn vil væke bot os.« »Undtqqen Jngeborg.« »Daß-a Fuge-borg, hvor san du tto awdet.« »O du, hoc-d hun fagde til mig fix-: »Der er inoget jeg maq füge Ug, Meman for iog er vis paa at Amen If de tmdre siger det; du maa væte densvnss fuld oq qod mod Kund, han er Ssn i Dust dg htms Lfsv fiel XM WI- Gun havde Team i M oq faa twds den Winke-We Tone, umaadelsig brav oq Nitsch w. Du san W ganstr tqu, wende seaogaavhesweoamdegsaastmesvimedet gewstdkgt Suc, wen du san viere vis paa, Brot-den stol« »Hm-r det Wink Ins-how hun kan sommetsbdet M saa rent Wild cuu W dig flet iso, M man warte —- scm W. se bog Mo saa bebt U nd.« , »Hm ex M- bsxwey ltlle W, nun met kam . Istwsstoefmdwmäwøomis II W og den vorne Danke-ganz —- Eet vil jeg dog Fige, at rigtig glad og let om Hjettet hat jeg ikte vces ret de sidste Aal-. Tak, at du hat villet tale fortroligt med mig, det bat gjort mig geht« — Et sszljeblik efter, at Obersten havde taget Affked, reiste Fru Ortavia sizi og udtalte i en klagen-de Tone at hun var tkast og lcengtes efter at komme hjem. »Frederik, nu maa vi gan.« Grosfereren reiste iig ftrals og gik ud i Veran dadsren »Kon! op fra Hatten, Magnus, din Moder vil Mem-« »Na-It du ogsaa, Futter-? Men hvorfor dag? Ja saa iarveL beggr. —- Jeg maa vel nok blive til The Taute?« »An du maul« Vlil og Mine sagde mere end Ordenc og en underlig livialig Fslelle af at være hjemme her, listedc lig over dam. Da Aftensmaaltidet var endt, gik Jngeborg eftet Scrdvane ben til Flygelet, og nu denn-de Nigmor Sal web-gerne »Fawel, Farbrot, og Tat, —- jeg kan ille fige det, Tom det but-de siges.« Sau du vil ikfe ligge herhjemme i Nat? —- Aa ja, det er maaske ogiaa tigtigft du venter til din Mo der er reist. Godnat, min lot-re Dreng.« »Godsnat, Taute, og alle. —- Godnat alle.« Han slnndte fiq ud, men list-te dog Fku Lindelsvg hiertelige ..Velkommen igen!« — Mannen ftinnede paa de lyfe Birketrwer, den møkle Vlodbsa og de linke, sagte fusende Poppeltrwet, der stod Vogt lange Ztakittet Magnus lmvde ikke Lyst til at qaa hjem ftkaks, og vendte om, da han naaes de Laagm Der var nu teendt Los i Havestuem og Pi getne var kommen ind Familien bavde taget Plads i lmaa Gruppen og da han vor langiynet, kunde han stelne hvet iicer - « - s-: Sau brufte Tone-nie ud i Nummct: , »T« Oimlene rwkler din Mifkimdlied, Gud —« Ledan meldte fig, Vers efter Vers-, som gamle ; Belendte Nu lom den ftore Bibel frem, og Jngeniss T ten la-ste linjt Aa, five-r Lian linflede Gange-n i det hele im Vatndmnstidm lloillaatlig tog han Hatten as og blev staaende Tilsidst fpillede Jugeborg igen. Tet var en as Tnntens gljiidlingsialmen husler han. Jørit da sidite Ver-:- :mr summ: »Hm oi«, o Und, ij ma dit Bad Man lczsc san tilfantmen, Alt pi has dig, Euindelig J Himmckig Knn Ecm din Wasde Amen.« satte han Hatten paa oq sit hie-n. — Grossercrem der hats-de staaet i et aabent Vindue og set ud eftet heim lukkede selv Gangdørcn op. »Gott sagte Mantua-, din Moder er nu cndelig falden lidt til Ro. Hun hat meet rent fortnile StaHeL og fuld af Anklage mod min Bruder og hans Humm, mod dig og mia vakat-, selvsplgelig. Vi maa basre over med heuch, staune bende unsre, end vi hat gjott.« »Saa hun et fuld as Anklage-, i Stedet for of Tak? — Ja, hun er i Sondhed en Stakkel, som du sigety faa sink, ftok blind. Hvem vi-! kunne aabne hendes Øjne?« »Fort-ledig maa vi vasrne om heudej gelte dct saa godt for heade, fom vj paa nagen Munde tan. —s— Hid indril bar jca nasften udelukkende tasnkt paa hende, men da huu farst vor kommen til No i Aften, hat jeg tasntt paa dig og angret, at jeg, da du i Zjok blev myndig, tillod dig at fastte hele din Fædreneqtv ind i Fort-et ningen.« »Du advarede mig, Feder, det var Moder-, der presse-de paa. Selv haabede jeg jo, at Summen vilde kunne hindre Ulykken.« »Der Mode-de feg felvsslqelig oqsam men but-de alligevel have afslaaet dit Tilbud Da jeg, efter Af gsreksm sortalte det tiil min Brodet, udbrpd han Hv rigt: »Hm-riet siger du det fsrst nu, da Sagen ikke san Altes ow. Det er en ftot Uret mod Amsan der ikke er inde i de forviklede Pengefager og derfor ikke ded, hvad han gir.« —- Tænk, om du nu havde haft Summen, hvor havde du kunnet hjasbpe din Moder.«« »Am beende, shun hat bedrc af at væte uhjulpet, i al Feld var det hende, der nceppe Lande denke-, til jeg fis Bengene udbetalt og overgivet til dis· Din Samvittiglyed et fri, Fader. du mente, at Pengene Bunde afvende Futen, og alligevel advatede du mig. Moder derimod vjlde have noc, tostbare Gardinser og en peltsforet Knabe —«. »Ti, Mngnusk Im male-r ji«-, at du toter i den Tone om din Moder.« »Hm Forladelse, del var vist ogfaa stkaskkcligb men jeg kundc ikke anbet. Ovad dig angaar, Faden Pan jes tun Antrage-, at du Zkke hat noaet at angrc mcd Hensyn til mig. Godnat!« Maanolystst stinncde ind ad de aabne Vinducr i den ungc Monds icon-, elegantc Stute Der faa under lig foldt nd, sandt han. Tot vsldc ikke vwrc foasrt at forladc et Hirn-, hvortil uasftcn jagen raste Minder knyttedc fig. »Ja-g dar fommrtidrr tasnft paa dis, naar jeg stod ude paa Altancn," fastde Knud ist« Mon han ikke mmte bedt for dig. Ost Tantcsn bad for ham Mot gen oa Aste-n, lnm betrocsde hmn det Konfirmationsi demen, oq det kam- og glasdode ham, men sidcn havde han tasntt dcrpaa med Ilvillic. Stolthedcn havde ligei frem tran siq vcd den Zenke, at hun vovedc at bede for dam, mwntc hans Navn for den Gub, han ikke met-e troede paa, og Sindet fylbtes med Gitter-heb og Brod-. —- Men nu var det fmeltet bort altfqnnnem oa det faldt sikke fvært at tase mod al dereö Godhed. Gan fotstod ikke fett-, at det kunde W saa let. —- Hvok vilde hon væte flittig, ja anstrenge Fig ttl det Mersta M der ille vilde blive slaqt tingeste M paa han indre Menneske, hans Ovekbevisning, filte han, og det Morde ham tryg. Da Knab nasstc Morgen ester Sædvane evelede sind M Vom, hohem-de- hau as Ohms-. M vi Maas · Womit-« MXOMUIDMQIUUWE W m M »Jet- plejesest axtid at Deut-, tu du km kom men et godt Stykke sprud, da jeg nsdig vjlde msde dis.« »Jeg oilde ogkaa midig made dis, Magnus, og dog lasngtes jeg esster at gøre det.« ..Virkeligl« De cyclede videre i TavsheQ Der var en fkøm dugfrist Morgen, og Knud nsd Foraakets Liflighed i fulde Druck Matker, Sinon-ha ver, de blomsttende Grøftekanter mødte hver med sit ejendommelige Skønhedsprwg· Himlen spejlede sig i den lällc Tom, der var indrmnmet af Siv og Elle bufch og Solon spillede paa det fattige Hus med de blomstrende LEbletræer udenfor. og paa den grsnne Volke, hvor en lille Faareflok græssede. »So dog,« sang Knud engang imellem, og saa slog tmn nd med Haanden Magnus faa gg opdagede, at der vitkelig hist og her loa Skønhedsglans over denne Vei, der plejede at forekomme ham saa ensformig og dkæbende kedelig. .,-Hør!« lød dct nu; Knud faa opad lyttende til Lerci-sangen Hoch havde shan egentlig et udtryksfuldt, ligefrem dejliqt An-figt. Magnus betragtede ham med Undren. Tet lose, l)jettensgode, barnlige Udtryk var underlig sammensmeltet med noget fast, bestemt, urokkeligt. Han nmatte tænke paa de i Spot givne Navnet »Moders egen Trengkog ,,Hcllig Knud«. Haanden pegede nu til Wettstre, bvor den marke blaa, fmaaktusede Strand glimtede frem. »Tak, Kund, dcx er næstmi. som vjl jeg herefter kunne Te alle Ting med dine Øjnc. Der hat væm en dcjln Tur, og dog bar jeg rot fslt, hvor fottig og tsr Leg hidindtil hat været, og lwor overstrømmende rig du er. Takt L - ---. . » « III-»F s« -J »O» »sp- » »k- «z-.»,.:ek--«.-.-w -;- .,.-.-.. Zaa var Fru Octavias smiicsrt da endclig pakket, OF Os« pi: ilige Komm-, om hiad Zum for eniivcr Pris vidk Esaus anilaifet, oa liisad lmn burde og ogfaa me gek ais-di inndc nndnasre Urban Den efter Forlwldcnc veliorinncsdc Tegneboa lagdeåi ncd i Tasten, lworpaa Magmiiis omiavncsch under Taarer. Han stud ligesaa udeltaarnde lom en Sncmand, derimoi trykkedk lian iin Mac, bedrøvede Stedfaders Gaand biet-trügt Nun ikrercn vi ldo Hohe iin Hufirn til Kors ør, og der wroimd bam adskillige bitte lldbkud og en augribmde Aiikcsdistageih vidiie Ssnneit Jkuglc Tage ein-r vakkedcs en anden Kuifert, Kir- , sinkt-: Forbcredclicmc var ika ncrr iaa indvifledc, og det anikaiiede Tøj indskmsnkcdc fig til to Bomuldss kjoler og seks store, imslige Forklckdcr. Kiritcn havde indlaqt Billet paa en Ungpigcplads i Jylland, og Jn genicuren liavde sorespurgt hos en Ven, der var Her redsiomsd i Eanem om lian kmdte Familien og turde anbciale den. Svarej lød, at han kendte Monden, der var iasvn af Basis-m men brav oq hæderlig i eiilwcr Henker-fide Den Oriac Familie, der kun beftod af Mo der oa Taster-. kendtc lian hverken af Selvitm cllcr Om talc. Kirften udtalte invidlertid, at da Fadeken dog væscntlia stmnpler et Hieni, bavde bun godt Mod paa at ovcrtage Pladim At der vilde være Vanilcligbedey bewiolede hun ists men mente, at bei vist var noget, sandiski et fokkwlet Pigebarn som hun trckngte til »Tcr: kein du have et Vasrn,« Modcten fnsøg kirr lsigt der vix-die brune Haar fta Kirstens Pende, »men dsu maa um«-.- ma Vaatx det i«ltre, opbrusende Sind, du bavde sont l:1le, stikker dog end-m fommetider Ho vedet frem. Lærer af mig, sich Herren, og faa neevs net bau, hvad vi skal lære.« »Tai Moderi« Lidt efter tilfsjede bun hviikende: »ja] visd godt, at det netov er det, feg trænget til, og im bar oglaa understreget Ordene i min Vibel.« — Hele Familien Mate Kirsten til Stationen. Der sit-d ingen Taster-, men Forwldrene var dog ftærkt be vægede, og Sjskmdeflokken islte ret, Ewin hua havde vceket i Hier-mich og hvor meqet de vilde favne hende. »Herr-en velsigne dig,« sagde Moderen sind og Faderen tilføjcde stastfu »og vær en Velsignelse.« Sau fad hun da vel beknket i Damekupeen og nis kede til dem alle. Een manglede dag, vilsde Magnus slet itke sige bendc Form-L hoor kunde det dog være? Øjet ledte iorgasves eftet dann Nu satte Toget sig i Gang, saa maatte Lommetsrklasvct frem og vifte til iidfte Afsced Der var Taarer i Kirstens Øjne, men hun man dede fig op, tæntte paa, hvor lykkelig hun var, at Hjemi met vedblev at vix-re heudes Hieni, og at dets Dsr altisd itod aaben iok heut-e —- Men hvor Hunde Magnus dog vix-re siaa ligegyldigf Der gao et lillc Ryk i Vognem da Togct holdt ved ftrite Stettin-L »Ein-sum .’« »Man Magnuis dag, er sdct dig?« »Ja, jeg mlde gerne have ct kigtigt FaroeL ex jor mjg selts, det kmndc jeg jkkc faaet, naar alle de andre lagde Boslag pas dig.« »Jo, Zu Vade for jeg can sige, at jeg saa efter dig og savncdc dig.« ,,Gjorde du!« De vildc rastka hinanden Haondcm men dct ubøus hsrlige Tog satte fig««1 Gang og hindredc det. Kirstens Hier-te var dog fyldt Incd Glast. Dct var sont hol-te hun hclc Tidcn hanö jublendc: »Um-de du!« —- Og hvor faa han god ud, ganike som i gamle Dage, før den ungc Pigcö Taufe blcsv pludselig til Bin. Maguus gis ogsaa glad derfm Hun hande jo savnet ham. Aa, hvor vilde han ogsaa savnc 1)endo. — Et Øjebtik eftet, at han var kommen l)jem, lsd en tolig, fast Banken paa Toren, det maatte være Far brodeteth »Noch lyvokdan gaar det, min Meng?« «Tak, gebt —- Jeg kan hille fra Kirftem jeg saa hende paa Frederiksberg Station." Han tvang fig til at siqe det. »So-m det var derfor, du ikke fulgte, det var jo miotfomt —- Du traf hende vel ikke i Tom-er's — NeL hun er en tret Bise, vor lille Kirstm — Der er anget, sog gerne vil spirqe dig mu, Magnus, der maa væte fuld Apistiqu imellem os, og du maa spare mig nforbehoM·«« Den unge Monds Arusigt sit et iMuM, næften Wtsdende W- Qdet hcm sonde «Jeg Olejet alt-O at take SaW.« »M!stoler sog quæ M wis, om du eci Mi- fotsr du dch man-U se at san den W.« MS tret-W swmlsg leitet dem M ftygtet for Samvittigshedcspsrgsmaal Wogen-de ach delige Ting. Dem var saa let at spare Paa· »Nei, nei, —- og dog jo, feg er i stor GEW, fulds tredtvetusind Kronen-« »Passiar! Du er lige faa lidt i Gæld for de Pes ge, som Kejferen af Kinn er det. — Sau sdu skyldet virkelig ika noget bott, bar ingen Smaagceld hist og IMP« »Jka en Øre, men det er ingen Ros, Farbkor, for da min Fasdrenearv fattes i Forretningen, gav Fadet mig en Nøgle til Pengekassen og bad wig fylde mi Pung, ljvcr Gang den var tom. Det lyder skrcekfeligt mcn var ikke fuldt saa slemf, da Feder vidste, at jos ikkc bavde Tilbøfelighed til SpiL Drik eller andenØds selhed. Alligcsvcl brugte jeg ikke faa Penge til unt-d veusdige VII-gen Smaarejser. Vennelag m. m. Mitte Omgangsfckllrr var i Reglcn flittige, ærekære Mennes ster, der aldrig tcrnkte paa at trækkc mig op, eller lokke mig til noget ligefrem vndt. Ei Var Undtagelser var der bog, to velsstillede, begavede, udvortes elskværdige Fer prøvede paa at drage mig med ind i deres vilde Lin De lagdc Fristelser lige paa min Vej, men faq var dct ——— jcg kan slet ikkc jorllare del —- som Bille det as et Par klare, uskyldige Bemeser bevorede mig og indqav mig Affky for alt urent.« »Der hat« være din Engel« »Nei, Farbror, det var et levende Menneskebarns Øjne.« Jngeniøren sagde ilkis imod, men begyndte igen: «Det glasdcr mig, at du ikte er i Gæld, men nogle Petqu man du sclvfølgelig rasve mellem Hemden Kund sank ti Krunvr i MaanedspengQ kan hans ældre Bro dek Mon med det samme?« »Am Farbror!« »So ber, og tmaner du til et eller andet Stykktz san sig til. Jndtil Ekfamen er vel overstaaet, er du jp Vorn i Hufet.« Moden-ji ban endnn taloch baute-de det paa Di rekt, og strnksrs csftvr transdte en bøj, ung Man-d med U bleqt, noqct strengt Ansim ind, bukkedc sttft for Juge niøron oa san spørgende wo Magnus, der præsenw rede: ,,Knndidnt Einidt, aneniør Lindeløv.« »Mnaike jeq iorftnrrer?« ,"Jlld««-«.li«s ikke di var iasrdige med vor SamtaJle .xii.1(-11iøre11 liilste on aik ,,:mn, san fnndt jeg din dn eiidelig, Magnus! Dettt er alt-an dit Bin-; den høje Herre er formodentlig Fan qenogteren.« »Te! er min Stedfaders Broderx han har msistrt tredivetniind Kroner ved vor Fallit, og ved du, hmd han vilde nqu nn? Spørge om jeg havde Goeld, for saa vilde lian se at faa den klaret, og da jeg benægtede det, gav lian mig Lommepenge og bad mig fige til, nnar jeg trwngte til eet eller andet Hvorfor rynket du Ponden, Etni12« · »Im bar ondt af dig, det er fandelig en vanskech Still-ing, du befindet dig i· Held trods alt vaa di Seloftmndigbed Magnus, og husk, at selv om Oder-fla den er los og finilende, faa kan der godt være gemit mørke Skygger bog ved. Glem ikke at se bag Kulis serne.« «Det hat jeg gjort, vg gsr det med Skam endmk nien hidindtil hat jeg kun set hvad godt er. Der staat et Sted i en Bog, vi to kun siældent aabner, ,,af dews Frugter ital-J kende den1«. Sammenlign tm Frag tetne of de forskellige Retnmger « Exa ,,Aa, Magnus deg, er du alle-rede fmittet?« »Wald det hvad du vil, jeg kcm ikke holt lukke Øjel for Frngterne For mig hat Frugterne as de sddste Aar vasret tunge Dunkel-, et Udtørret Hierte og en Frem · tid uden Gab« Magnns hade lige udtalt, da del grsnne Treppe løftedes op, og Knuds glasde lyse Ansigt vifte fig. · »Om Forladelse,« sagde han ved Synet af den frennnede og lod ftraks Tit-nnd falde. ,,Var det »Hellig Knnd«, sspukgte Kandidat Smsidh jdet han reiste fig, ,,det andet Navn »Weder-s egeu Dreng« innes mig niere passende. Han set nd fpm et saare nskyldigt Præfteemne, for ham er jeg ikke bange men Faderen —« »Ja, jeg for-staat godt, at du itte synes om Fak brors iØjne, de er san genuenitmmgende, og dset under lig niedlidende, nassten kærlige Blik Paa Bunden shar ogfaa haft mig noget wggende.«' »Medlidendei Monden maa jo være gal, hvis has saa niedlidende paa mig.« ,,(s3al er han ikke, det kan du stolc paa, nten jes tror nok, at Sønnen, paa sin Vis, er farlsigere. M de forholdsvisz uskyldige«Øgena-vne angaar, beder jes dig strege dem over med en tyk Streg. Utaknemlighed er en grinc gritn Last, derom er vi enige, ved jeg.« Kandidaten nikkede samtytken-de, men udbrid fttaks ester: »Im Woc- msuere utde djg paa et Dampskib til Amerika, onsd klomt inch herk« »Wenn inch »Ja nctop flemt inde. —- Nu tun et velment Rand: Bring din Forstand og svigt itte Sandheden.« ,,Tnk, dct or et gudt Rand, jeg gisver dig del ich af gansth Hierte." Sau raste de hinandou Haanden til Affked, met Kandiidat Emjdtcs Form-l var køligere end cllers. Hatt standsede dog paa Treppen og sputgte op: »Vi! du med til vor Skovtur paa Mandag?« Der var et forskendc Blink «i -Øjet. «Nej Tak, jeg har sit-get alle Adspredelser os twnkcr fortsløbig kun paa at læfe, Ikrfe, læse. — Me du set vol not l)erud, Emil(« »Ja, du kan stole derpaa, « lød det ncesten som en Trudscl Magnucs ftod et Øjeblik stille og grundede, sa lsftedc ban Treppe-: og spurgte: »Naa, Kund, hvad vilde du mig, og hvorfor sit du?« »so-g tom for at laane en Pen, mit Fortaad s ncmlig sluppet op, og jeg gik for at lade eher i FUX »Du giver kort Gestad, maa jes fisk- — set Its du Pennem og der staat min fyldie Eis-, fom er til fri Afbenyttelse selv om Tieren er erdd — Ic, bliv et Hieb-M, KMQ IV vilde gtte W et M maal, du kan jv lade være at befvare det, bri- du is hat Lny —- Sr det bin Ast at blive PrEstW W)