Provetiden
To Form-Musen
As Cornelia Levetzow
Ptlvctiden
En midaldrendc Her-re med rank Holdning og et
tiltalende, mcn i dctte Ojeblit meget alvorltgt Ansigt,
og en noglcs Aar yngre Kvinde mod faste, regelmckss
flge Tmsk og et— flatt, lyscnde Udtryk i de smukke gwa
blaa Lim- gik langsomt henlmod en landlig Ville, der
loa omgivct af hsje fwggefulde Thron
»Nej se begl« ttdbwd Herren og pegedc mod Vesi,
hour Sols-n var lige vcd at gaa ncd i Purpur og Muld.
»Ja, det er vidunderligtl —- Og lwor or nu alle
de tkucndey nun-le Einer blksvrn af?« Hnn saa tut-stell
triumscrende den paa hom.
Han svaredc ille mon tog lwndcssxs Wand og wir-·
jede den
»3cg spurgte otn, hvot de var bleveu of?«
.,Solen cr en Zwist-dritten og dct er du ogsaa,
du kaskcs Bm Hur lwr sie uns-u lcger og tnmlet i
Oasen. Sig tlkc noget til dem i Allem Mut-ic, jeg be
der dig der-unt Iscg Haar nu ligc ot) vact mit Maske-Eic
du man Wic- dem im mig.«
Ta Ftu sinkst-lau nasrmedc sig Vortreflokketh stand
sedc chrltoldtspxllot strah, og den asldfth en trcogs
when-Iris Wage mcd et kont, nacht tankosuldt Knäul
og Jus-terms pag thmkcm spukgm
Hader or da rast? —--— Hatt plejor etlier alcid nt
konnnxs ven til os, naar vi cr her l Glutan
Hader lmr noqet at tættke paa, lmlt lud mig lJiljc
edel-. --— Zog gam- mt ogsaa ind, Klollcn er mutigen
Ec, der er Mannen allen-da Binden For-er de rosen
wde Einer sta Solncdgatmcn ligc imud den. — Oliv
nu im- for lasmw ude, Vorm Dugaen Hulden ug en
Fort-tells cr lettcre at heute end at blile as med. —
J san godt synge »Altenme for J gan til No, del for
ftnmsr oks slcst ist«
«Moder,« den jjoktcnaatigc Rigmor l)old1 Hann
dcn for Moden-us LIA- og lmiskcdex »Der er noget
Rhalmrbcsrgrsd.« «
»Ja, del er der jo ogsaa, del J del lim, der er
dog jllc nol til en dedog.« Hun niktcde Godnat og
ftyndte sig ind
»Vorc· ngcsr alljgwel ikte er daarlig, drt ligner
ham slet ikle at fmugle fig fm os.«
»Nei. ved du hvad, Jugeborg, dist er nasfteu for
galt! Skulde zorwldrenc were i den Grad ofhasngig
of os, at Feder jlkc hmdc We Enlomljrd, naak han
davde LyIi til det, udcn at Aste os Negaikab.« Kir
stem en nittenaokiq Pige mcd state instit-blau Øjnc
og et emme livjuldt Ansigt, laa bcbrcjdende pcm SI
steten.
Mrn Studente-h der as Aldct var midt intellem
de unge Pigety del-gib at hatt oglaa var bleven crngs
stetig, bog mente han, uden slcllig Grund.
Saa blev Rhaborbetgwdon spift indc i det state,
Mgefulde Lindeltjsthus, der laa underlig romantisk
ud i Manne-stimmt
Lidt cstek tonede Zangen:
Augen-er soa trin for Fore
som Gnds lille VIrnessarH ofv.
ud ira Haveftum
Lige da del unselige gamle Taffeluhk nusd Idol-e
hsjtidelige Slag fokkyndlsh at Melken var loo, insdte
Hufen iem Bskn estek chdvane i Spifestuen. De
nikkede Goldmokgen til hvetandrc og stod saa, ils-e uden
en vis Urp, oq ventode pag Forældrene. Fadcren plejs
ede ellets altld at vckre ijstemaud paa Mem-L Om
fidek Col-W Osten, og Modeten ttaadtc ind.
»Jeder hat We fovet i Nat,« sagde hun religi
fsklt her-ad Morgenkn faldt han i en dyb Swa, og
sawnænnede jeq Mc at vækte hom. Se ikte san for
strækkede ad, Bim, Feder et, W væke lovet, rast,
men hcm sit l Aste- et straellgt Budftalx der not Um
five mange Trinker- chers Moder hat opgivet lin
Fort-stumm spillet Mit-«
Der blev et Mel-lik- Tavshed, det var nasstem sont
can-ded- de unge leime.
»Zum-li- csntel,« jaqdes Inst-vom endch »von
bar vist lasngcs somdstst at bot nmatte ble Eudeu.«
»Der tkor jeg ogsaa, mcn J jurftaar not, Vorn,
at del Use olenc er for Onkel-« men vgikm for im cgcn,
cllct rette-re for ederii Stolz-, Feder er instit-mer« J
ved jo alle, at Fadvr satte en stok Zum md i Form
ningen, da der for m- Aar fide-u maldt at iaa den
bkagt tigtig paa Fodc Demu- Sum er tut mbt, cllck
soc at siqe det med faa Ord, vi hat miitet en zierlic
del as vote Jndtæqter. Nu gasldcr det at takke rot as
Oft-riet for de xke Zierdedelcy kirre Faders Entbedsinds
AND og saa indretje Udgiftertw, efusr hvad vi har·
Billet-n her er egentlig bestem til to Familien men vi
hat gjort os del hyggeligt og bkedt os i de: bete Has.
Der vindcs en ifle lille Sum, nam- vi nsjeg —— jcg
undier mig næftem nagt jeq figer ask-s —- med den
Imer Del as Hufet oq W. J Bat-n maa vasre mo
dige og bastcs edecs Del af Byrden med Glasde Inder
anklagt-r fig selo, fom havde han gjokt oder Um oed
at itstte sin Mode-A
»De: havde da vckret mange Gange vcrrre,« Knud
talte ivrigt, »ou! Feder havde sagt Nei, da der virscliq
var qod Grund til at MEle saa havde han nu haft
en onsd Samvittighed og noget at unsre
Moden-n nistet-e glad: »Du maa ielv scge dem
tti dam, min Dkeng.«
Jucchorq ttaadce nu frem: ,,J Gaqr apiordredes
issq M at undewife Oberst Mitk- to unge Dstke i
Mk, faa jeq vil da i det mindste tunne klæde mig
fele
»OI its vkl fandelig ier betale for at lære cui
holdnkus« Tom vä have tasntt os,« Erstens liviulde
Iustst IIW elf M, »jeg vil slide ordentlig l det
CI W M. Dei Mem-ne Averttsfemewi vi lo as
i Gauk, »m! heut-»der Milde hjælpe Ouiets Dotter med
alt-um-dudetvcksiqepaa0mtden,oæreiri for
Grads-Uberme for mig. Var den unge W
qestM-Mbmlthenwindre Lin-M
M,oswa-DIMM.IIIM,MI«
Wn saa gansie modfalden nd. »Ihr-ad stal
jeg sige, del enestc jeg kan gsre, er at være flittigere."
Joha, den yngste, syntes like rigtig om Planet-ne,
og hans Scemme lsd demmelig fvrknyt, da lnm fagde:
»Nun den nye Leier ital have den holde W,
den« der hører til drres Side, saat de jo Gougem
Vippebtædtej og Bdldtpladsem der et det bedste af del
hele.«
Te andre unge lo, og Fcu Lindelsv trat paa Sini
lebaandet, ide: hnn fvaredc: »Vi maa indrctte del
Ojørnc til en for begge Familick fælles Plads.« «
»HUad san det nytte, Fader vil altid give de frem
mede Rest fremfor os. —- Mcn du cnaa da ikske tro an
da, Moder-, end at jeg ogsaa vil hjælpe Lad mig htt
ste Fodlsjet.«
»Amt« John,« raubte de andre,ff og i fanune Zie
blik aadnedcs Osten, og Faderen traadte ind. Han
saa forundrest paa de glade, oplivede Ansigter.
»Du hat endnu ikke sagt det, Marie?«
»Ja del hat jeg. Hver as Born-me hat nu five
Planet om at hjælpe og gjte sit, detfot er de faa
glade.«
»New Zader,« Kund lagde fin Arm om Fadekens
Hals, »havde du ilke hjulpet Farbror den Gang, der
var golng Grund til at hjælpe hont, havde du nu haft
en indte Anklage at bære paa, det var mange Gange
tangere end Pengetabex."
»Und veliignc jet, Vani, men J tan not forstaa,
at dist nil gaa nd over jcg Paa mangc Mandel-Z
Nu sfyndte Modeken fig at lage Dkdcl, hun havde
Taakcr i Øjet, men Smil paa Læbem »Habt er al
len-de lcjest dort l Tanler11e, Jugeng giver Timer ·
Mnfik, sisikston hat paalagkst sig en lsnnet Ungpiges
Plads:» Rxgmor oil oasre vor Zwange-, og John Fa
milien-I Ztsvlepndfcr. Ficrre Knud vil paatage iig det
usnuljgc-, at vix-re endnu flittigcte, end han allerede ek.«
Jngeniørens Ansigt apum-ech
»Tak Marie, og Tat alle J Vorn. Saadan en
Stund er not sinc Tkodivctufind værd. —- Men min
stalkcls Brodety shvad ital der blive af han1, af hans
Hustru og ljcndeis Sols-«
»Als-gnug er min Gudfsn,« Fru Lindelpv sagde
det med Var-me.
»Don bar jo næppe et Aar tilbnge,« det var som
Kund lagde Armen om den from-tende, ,,og vil nok
gsre en udmasrtet Eli-unten Hvis lnm lan bewennne
sig til at dele Vasrelfe med mig, vil jeg vckre glad.«
Jngebokg witede paa Hovedet og indvendte: »wer
Lan det dog ialde dig ind Kund, laa styg og drilft, ljan
altid hat unstet intod dig.« .
»An, inwn det dog ilke, Jngeborg. Hat han For
nsjelie as at kalde inig Moders Dteng, faa lad ham
det, jeg er jo ogsaa Moders Dtcng. Og lwad »He-Ein
Kund« angeor, foretommer dct mig icke fom et Øges
navn, tnen sum et Maal at jun-be efter. Jeg hak altid
holdt as Magnns, og da lmn sluttede sig til andre Kred
se og ligeiocn blev borte for os, hat jeg inderlig Mitei
hon moatte vende tilbage. Hvor var vi godc Venner
og Kamme-roter sont Bern, og hvor saa jeg op til hom,
sont den asldke og tlogere Odem ved hvad dette nu san
fsre til«t« «
Kirllen hart-c naa Vroderen med straalende Øjne,
Magnnd vor lJendes Bardoms Gelt, og det havde væi
tet en itor Sorg for l)ende, da lian blev dorte, fom
Knud udtrykte fig· thun holdt af dem endnu, fksndt
lnm mentlig undfna iig ved at gsre det, men un, efter
Knudts ’Udtalelser, synes hun, det var natukligt og be
ewige-L
Zuge-nisten nistede paa Hovedet: »Ist-g toivler oni,
at Magnuixs Dil, vi faor nu fe. Hans Moder skal jo,
eftek Lassen-J Qtdke, rejle til et Vadested, og det regnet
jeg, trods Udgiftem for en ten Velsignelfe· Saa lan
min fmktels Brodes komme nd as det shele uden Jud
blanding og Klagek og iaa det nye Hjem nogenlunde
ordnet eitet de nye Forhold Jeg header at kunne steife
lnnn Atbejde paa et eller andet Konten-.
Der blev en lille Papie, hvorefter Fru Lindeliv
paa sin rolige og dog livfulde Maade sagde: ««J5-orleden
laite jeg en Artikel om, hvotdan gode Hjem ved at
vcrrne og see-de oni de unge, baner Vejen for dem og
hjælper dem til Rette i alt, ofte hinsdrede deres selvs
ftændige Udvitling og ncesten gjorde dem ustittede til
at tage Livet op, sont det er. Og laa maatte ieg tcente
paa Hjmntnet her, og jeg fslte, at sder var en Fate for
voke velsignede Born netop i det, der saa san lyst og
godt nd. Jeg gik irr-als til Herren nted tnine Dankes
og san blev de jo til en Von for VII-neue Og nn tror
jeg, dette er, lyvad de ikænget til.«
»Ist tror jeg ogiaa,« Knud gis shen til fin Moder
,.sommeti-dek hat jeg liqeftem savnet noget, der var
lockt-t, noqet, der skulde strides imod og overvindes
noget, der tun knnde naaö gennem Kamp og Rorfagelse
Egentlig ukimelige Ønsker that-de jeg iste, og de time
lige blev altid teerligt jin-bekommt on dpfyldt Vsi
Bitn hat lun at sige Tat og atter Tat, og san bede om
Kraft, ncar Stummen sank imod.«
Zuge-nisten stod sanfte stille mcd Haanden over
Øjnene fom gut-Wede- han. Lille John saa dclmgcndc
paa ham og udbkød faa wendet:
»Hutte- for Fader1« og alle de andre istenuncde«
,,Hvad nu? — — Er J fka Samling Birn, hause
bist endda vastct Hut-m for Moder.«
»Hm-m for Moder,« lsd det nu, Ingenieran
Stemmc klang Meil.
To Momenmaaltidct Var endt, tog Zru Liudelsv
Hat og Hundster paa.
»Im quar hcsn til din Moder-, jo, kaer Paul, jeg
maa derben. Jeg Vil indbyde dem tli Fsdselsdagen i
Morgen-«
»Trot· du, at de vil kommeW
»Der er jo din halvtkedsindstyvende Fsdfelsdag,
san din Bruder er da ntdt til at komme. Nu maa J
bebe Gud velsigne min Gang.«
Gwssermns Stuepige var m) i Pladsen oq kendte
ise Fru Lindelflh
»He-findet tagek We imod,« sagde hun afvifende.
»Im er Herrens Brodetkone og verfor en Und
toqolse,« hun gis lige ind.
»Was hast« Fru Oeiwia for op of Wwim
dun var ifIrt en knivlimW Morgenstolq det kin
ne, end-m mastig unsdommeliqe UW var Mol
dst as M, oq M var Mast
»W,MW,«hMbmsckem-jss
-1ængtes saadan efter at se oder og glenkte det rent.
Mange Hilsnet im min Mand og Vorm-»F
.,Tak, Marie, at du vilde domme,« Grosfereren
trykkede chendes Hacmd varmt. Hatt Var en middelhsL
noget fyldig Herre, der var i Øjeblikket et forgræmmet
og raadvildt Udiryk i det blege Ansigt
»Kommet du for at anklage os, for at minde os
om edcrs Tal-W Soigerindenö Øjne var noesten tkuens
de, »F Lan sagtens, din Mund har sin faste aarlige
Jndtckgt, men vi staat paa bar Bund, bogstavelig paa
bar Bund1« Hirn vred fini- Hasndet
»Du skal se, der aabner sig nsok en Vej for din
brave, dygtige Man-d og ogfaa for Sønnen.«
»S-nnen er bare Udgift.«
»Der-for agtcr han sig ogiaa til Amerika,« faldt
Magnus, sder havde fiddet i en Lænestol vcd Vinduet
og bverken rcjft fig eller hilft, pludfelig ind.
»Jo vift!« Fru Lindeløv saa kætligt hen paa l)am,
»du maa natutligvis fuldende dine Studier, Magnus.
Du er min Gudføm og oort Hjem er dit AMI
Dcn ungc Mond hverken takkede cller svarede,
men sad igen bøjet over Avisen. Ftu Lindeløv oensdte
iig til Svigerinden og fpurgte venligt om, naar hun
agtede at reife til Bade-stehet
Grosfeketen tog hurtigt Orden »Jeg hat forbes
rodt min Fäusten paa, at Bade-reifen, der selvfølgelig
modfører betydeiige Udgiftcsr, vistnok maa opgivcs.«
»An nei, det er jo of Helbredshensym hun reisen
lad hende dog endelig rejie.«
»Men min Mond maa folge mig.«
»Der kan han vist ikkcy her bliver jo meget at
ordne.«
»Die-i iandelig san jeg ikkc,« Grosiercren iøgte at
nmiidc sig op, ,,og vil heller ikke lade andre iøre min
Sag i det kommende Opgør.«
»Da saa har J mig saa rart af Vejen, J Lan tro,
jeg genncmskuet oder, Godtiolk!«
»Mode: dog!« Magnus reiste sig i Harme, men
satte fig straks ned ist-m Ljet var fasswt paa det
tmktcs Beginn mcn Øwi linkede ipændt til Sonne-leih
»Du man tro, til-re Marie,« Grosfereren tog
Evigcrindenis Haand, »a: vi ----
»Mac- jeg bebe dig om at sige jeg,« gibt-d Fru
Oetavia lideuskabeligt.
»Ah-m m, san, at jeg af Viertel vaastønner din
Tcltagclse og Tilbudet mcd Heusyn til Magnuå Saa
maa du oqfna wide-, at der Tab, min Bruder lider, vol
dcr mig stor Einem-N
»Tal ikfe derony din Bruder or glad, at liau lngde
Skiildcr til, da dlst dengang gjaldt Vi lejvr nu den
halve Volig bort og indskmsnker os paa eitleltcs Om
taadek, det gam- af v«ig sein« -- — Ja, det onde er der jo,
at vi ikko«kc1n byde Magnud et cget Vwrelfc, men
Kund shaabcsh at han vil bekocmmc fig til at delc Vik
nslse med hCMU ,
.,.Haab(sr!« Den ungc Mand i Vinducskrogen
sprang heftigt op.
»Ja, thaabcn du fkulde have set halt-s :lnsigt, da
han sang det. —- «Og faa vil jeg bede edcr spife til
Middag hoss os i Morgen· Paul jylder halotredfindss
tyve Aar, saa J kan da ikke sige Nej.«
»Undskyld gode Svigerinde,« Fru Octavias Øjne
jetmelig gnistredc, ,,vi et i Øjeblikket ikkc oplagte til
Selskabelighed.«
»Der commer ikte et fremmed Menneske.«
»Mi, i saa Fald siger jeg Tal og stal komme.«
Grossercnsn san behende paa sin Huftm
»New s-« .—:! gaa alene?«
»Jkke alcsne,« Magnus traadte til, »jeg fslger med,
Fadc-r.«
»J forlader mig altsaa begge, hvor hensynsiuldtl«
»Im haaber. at du belasnkcr dig og gaar med,
men det maa J jo selv ordne, tætc Beiwerk Er der
ellers noget, hvormed vi kan tjcne eder i decme svasre
Tib, saa sig bare til.« Hun hilste mildt og ikyndte
fig ud.
»Dann-l« Magnus ilede eiter hende, hans ellers
underlig tillutkede Ansigtsusdtryl var i dctte Øieblik
aubent og opklarest, «sig til Äms-d, at de gloende Kul
brænder.«
«Hvad nu?« Moder-en saa tharmfuld paa hom, da
han kom tillmgc »Lod du dig stikke Blaar i Øjncnes
as denne hoffwrdige, hyktelsle Minde? Aa, hun er
mig iaa ufigelig imod.«
»F er ogfaa iaa grundforstellige, og derior er
del vel, at du stadig hat sagt at sætte hende ned hos
mig, stadig hat udlagt hendes Versen og Virkcn, som
udsprang den af dulgt Lyft til at lage sig nd og blivc
beundker. J Forstningen forsvarcde jeg hende iom en
Live, for hun var min Barnsdoms Ideal, men eitel
hoc-»den sont jeg fsrtes ind i andre Kredfe og paa
andre Beil-, opstsod der Tvivl i min Sich og —- jesg
blues ved at sige del —- et nedrigt Ønfke om, at lnm
maatte hlive grundigck afslsrel. J Dag fandt Aisløs
ringen Sted. Ord er saa lidt for mig, jog maa ligei
som Psrnene have del gennem Anfmlfesbilleder, og
del Villede, jeg saa nu af dig og af hende, glemmek
jeq aldrig, saa længe fes lever.«
,,-J.lc’ngnu—3!« Grosiereren var ensdnu blmerc isnd
far, »huss, bvad du sknlder din Moder. Det imr fini,
kasrostc Octavia,« han forspgte at tage hcndcs Hnand,
mcn lmn trat den til siq. «din haarde Udtalelsc um
min Vroderd Hain-m der lod Magnus forglcnnnc sia
solt-. Vi man bog indwninics, at det var et imukt Til
bud, der ajordiss din Ewi. Sau moa det da ogsaa
paaskønncs, at hun ikke med ist Ord bentndcde iil det
ftorc Tab, Familien bar lidt visd os, on da jog nmvs
nedcs det, flog hun det ben.«
»Bisher du nu iqen mcd deres Tab, dreer Tol
ken om i det blsdensde Saat,« hun bulkcch stamp
agttgt.
»Lad Um ai troste bendc, Judex-. Soin vordende
Lasge san jeg Tige, at den Slags Udbriid qaor bebst
over, naar man ladet svm ingenting.«
Magnus tav lisdt og spurgte saa i en dasmpm To
ne: ,,.0vordan gik det egentlig til, at Tante Morje blev
min Moden vsd du MI« .
, »Ja- din Moder mfkede, at hendes Veninde
Agentinde Falck stubde bære Bat-nah men det vilde bin
Feder paa jagen Mache tillade. Sau benvendte hkm
sitz UT Mig- der Many var fsrfte Fulsdmægtig paa
shans Idontoh om Rand, og jeg nasvnede min Brot-ers
Øustru Omi var nygift oq blev meget forw
tkdk isg Mk- over den fremmede Monds Anmodnsinig,
mdalimimotiverededenmedathavbavdebsth
W Mqu var en W, sag-de hun stmks et qlqd
Ja,qkwagMMM-IMI M««
-" Im J M fortalt msg des-W
»Der andrer mig mete, at den Dante ist hu
formlt dig de.«
,,Hun begyndte engang derpaa, ttor jeg WI, ms
det var netop i en Tib, hvor jeg tev mig lts fra alt
saa jeg afbrsd hende og vilde intet here —- RO
Moder, hat du det nu bedre2 — Om Forlckdelfe, W
leg spr talxe i en usømmelig Tone, men Sandhed
er nu Sandhed alligevel.«
Do Fru Octaoia havde grundet lidt over Jud
bydelfen og mwrket, at her var et Punkt, hvor Mande
ikke vilde bøje fig, men hovde i Sinde at gea, ielv out
hun bleo l)jenune, bestemte hun sig til at tage med es
iførte fig en ftruttende lysegraa Silkekjole, med Knu
lingsbesætning og Ametystfmhkke
»Zuk: pyntet1« Grossereren rystede lidt paa Ho
vedet, men betragtede shende famtidig med en vis Bo
undring.
»Skulde jeg ikke thmdre Fødselsdagen med en ot
dentlig DragtTZ Ønfkede du maafke at fe mig i Sees
og Affe-«
,,Paa ingen Mag-de, men med dit Ydre vilde es
tarveligere Dragt ogsaa tage sig ud, og jeg fynes, at
vore forandrede For-hold -—«
»Und mig dog være fri for altid at høre om vors
forandrcde Forhold. Jeg can godt blive hjemme end
nu.«
»Nei, itejt —- Dragten vjlde viit heller ikke se fa
elegaut ud paa en andeu, men du hat jo dette strau
1ende oed dig. ——-- Maa, Magnus, vil du ikfe have o
wed-? Du jler jo fora11.«
»Ja uok, mcn jeg kunde itkc udholde at høre pas
eder. Ja, um zorladelie Fader, men du er sandeliq
for god til at yde den Stegs Hyldsest.« —
«Velkommen!« sagde Jngeniøren varmt, og im
Log han sin Bruder i Faun. Belkommen sag-de FU
Lindeløv shjerteligt, men omfavne Svigerinden tun-de
hun dog ikke. Belkommen bøsd alle de unge med gede
glade Ansigter.
Magnus sxod ganske stille« det var længe iideu
han haode ucrret her, og han var dhbt bevæget, men san
uetop derfor eusduu mere indesluttet usd end eller8.
Fru Octaving »Ti! Lytta kasre Svoget,« havde est
iskold Mang, Jugeniøren sparede med et høfligt VIII
og sørte hende saa til det bloimstersmykkede Bord i Spi
festuen.
»zum-n Vinng,« Iænne nun, ,,men de: pagkek
med det innige- Suppe, Steg og Rhabarbergrød, mindre
tun-de der da ikke være.«
zløjdørenc til Hauen stod nahen, og enkelte dri
stige, form-lede- Zmaafugle vovede fig til de unges
Glasde over Dørtriuet og snappede de tiltastede Krum
uwr. Magnin huskede Legen« fra gammel Tid og ka
stede med, men da Nigmor nikkede bifaldende til hm
skød hatt igen Skodderne for.
Te asldre talte om den forestaaende Bosderejitz
um sisureuis Lasngde, om sde forskellige Badefteders for
mmtlige Form-L Det more-de ingen, men faawde ists
heller. Da Jngcniøren fluttede Maaltidet smed en Dort
Tatkcbøn, føltes det som en Lettelse, at man nu tut-de
reife fig. —
»Mngnus, kom med op at se din Lejlighed,« M
saa glad, men tillige ufigelig fordringslss og beskedep
ud, da han sagdc det.
»Tok, er det l)cr?«
Et tykt, mørkegrønt Tceppe delte Stuen i to, das
ikke lige store Rum.
»Am- er din Side, Magnus, Moder har indrets
te disk saadan, at du kcm have dit for dig selv.« ,-sl«
»Ok; du ogfao.« « EN«
»Ja, der forstaar fig. —- Her er en tom Reol til
dinc Vøger on et stott, gammelt Strivebord. Du hu
fker ntaast at Dørem hvoci Hjøknevinduet er anbragx
ferer ud til en lillc Altark, bvorfra man kan se Sol
nedgangen. Jeg char fommetider tcenkt paa dig, nagt
jeg har ftaact -derude.«
Magnus spare-de ikke, men sktd Gardinet til Side
og gik ind i Knirds Afsdeling.
»Man yvor fkal dine Boger staa?« fpurgte hanl
en nassten opbragt Tone
»Dct skal du se, jeg hat alle-rede sat dem ind.«
Han aabncde et Stab i Vasggem der var fuld af Sys
der.
«Naa, ja det san jo gan, men Bordet er temmss
lig lille, og der er ingen LænestoL Tmppet gar dä
ogsaa umtkt hcriwde, hvor der kun er eet Vindue. Skal
vi ikkc se, hvordan her for ud, naar Tmppet tages neb·
—- Jdej, hvor Ther nu er shyggeligtl — Saa jeg skulde
have Lyfct, Udjigten og alle sde bedste Møbler for mis
felv edle-tm's Nei, ved du hvad, det er for galtl« Hat
krammedc Tasppet sammen og kastede det hen «qu
Kund.
»Man jeg vcere fri, der kunde dog komme den
Dag, da du holst oilde Unsre one og i Fred." Han ka
stede Tasppet tilbagc med en soa munter, næsten dreis
geagtiq Butter, at Magnus uvilkaarlig maatte stem
me i mod. Saadan havde ban ikke let i Aaringer. Ha
havde not let kaud, sotirifk, spottende Lotter, men is
faadmr Dei giorde Vnade ondt sog godt, og han fis
Tom-er i Øje1.
J dot sammt- -børies en rolig Banken paa Deren.
og Jimeniøren traadte ind.
»Hvad gaor Thei- fok fig?« Gan fmilede, da has
saa Spinnens qlasde Anfigt. ,,Naa, det maa jeg fige, J
er to nettes Fore, der river neb, bvad Moder og fes
møjionmielig hat ophmngt. — Behag at hasnge sTæptpet
op igmt, sdet er mit Aslvorl —- Saadan, nu hænger dä
ssom det fkal basnge J maa have et Steh, hvot J kcs
vasre ene og i Fred med Arbejde vg- Ton-ker. Ebers
forskellige Venner -— jeg tvor nu ingen af eder hat
mange — maa kunne tale i Ro med den, de bei-sey
uden Frygt for at plage og forstytre den andep. —
Forstaar J mig?«
»Ja-« sag-de sde besse, og M, der streckt Jst
set modfalden ud, Als-jede
»Nun jeq ice-Zier miq em, er isq vis wa, at I
bar Ret, Fader.«