DU, m besinnt.
Ist Ists Ort W- wiss-is
M. to, Id.
strengster pas Beim.
Don styrkede Disciplencs
Sjæle og paamindcsde dem
om at blive i Troen og ow,
at vi maa igennem mangc
Trcrngsler indgoa i GudH
Rige. Ap. G. 14,22.
Lces Kap. M, 19——28.
Des var kun fort, Hedningerne i
Lystra bevarede deres Begejftring
for Paulus.
En af Grundene til, at den sag
snart slap op, var maaske, at Pau
lus havde kaldt deres Guder »kom
me Ting« og formanex dem 111 at
vende om fra disse til den Wende
Gub.
Det havde sikkert faldet dcdke 1
deres Smag, om Apostlcnc havdo
taget tmod dckes Hyldest og Of
fer.
Tet for-holde fig nu, fom der
mea, men der kom Jeder fra
Antiotia og Jkonium til Lustw, og
det lykkedes dem at vende djsje for
Paulus og Varnabas nylig saa be
gejstrede Mennesker imod disse.
Disse Jeder, siger Lukas, over
talte Rat-erne, faa de stenede Pan
lus, bam de ansaa for at zum-e Le
deren.
Og da de anyaa yam sur ded,
slæbte de ham udenfor Vyen, mau
sie vaa samme Sted, bvor de nnlig
vilde have brogt ham og Parna
bas Offer.
Om Paulus-, kamt as Sten, bar
forstilt sig som dad, eller ban vir
kelig hat vceret danne, det figes
ikke; der siges kun, at de Tlcebte
ham uden for Byen i den Tro, at
Jan var ded. (
At han ftod op, da Disciplene
omringede ham, tyder nasrmest pau,
at hcns tilfyneladende Dødestjlstand
hat væket fovftilt.
En slig of Klogfkab tilsagt For
holdsregel vilide ingenlunde mrce
Apostel-en eller hans Tfeneste unerr
dis.
J hvekt Feld stod han op, da han
mæckede, at Inn var omgiven af
Difciple, og gik ind i Byen; men
da han stmede, at hanc Wirksam
hed nu ogfm her var fotbi. reiste
han mestr Dag samtnen med Bar
smbai til Der-be, der laa et Styks
se W fvt Lystra
W lcmqe de virkede ber, siger
Ferka iste, men dekmkosd si
qui-un,atdehervandtmange
Gibka og hekfra betettes ikke om
W Melodie
Sau den-der de Wage til Lo
stra, M og Antioüa i Pisi
diety klle for at We Virkfoms
WiditfereerM for
et »Um-se Mich-lernt Sjæle og paa
minde dem out at blive i Ttoen,«
er We ikke for-andres
W Syst paa det Tom-gesinnt
de M TM, heller ikke gjoet
san used-Ue
Oest er oex ma, oe muge Its-Imm
der Disci.plene om, »a: vi maa gen
nem mange Trængslek indgan i
Guds Rige.«
Det kan ikke feile-, a: Tifcipleno
i disse Byer jo ogfaa hat lidt For
fslgelse af de samme, som Eorfulgs
te Paulus og Bei-nahes- der-for
M de denne Formanjng.
Men Formaningen er sxkkert ika
Man at forftoa, at Forfslgelsen
ellet Trængsel et nega, der hsker
til for at indgaa i Guds Lüge
Bd maa betragie deue Udsagn as
Paulus i Lasset of f. Eis. Jefu
Ord: »Hm-e de forfulgt mig, Dil
Ie de oqha forfslge edet« (Joh.
lö, 20) og Pauli Ord: »Den nærs
depend- Tids Libelfet ere itke at
que imod den Herlighod, Tom skal
W pqsa os« (Rom. 8, 18).
Posten ligget fauledes ikke paa
»W« men paa ,,indgaa i
M Uhef
Mermis-sauser oq het
at de W, Guds Btrn
W M at lide for deres
M, Mc er ver-d at reg
Dei betyder smledes W Me-«
tkighedsforitander end Pisa-www
mm en For-standest Lande jo vgfss
not være Predikant
Det er ogsaa værd at merkte fig
ai Wenig-betten paa ethvert Sted
sqaxcdes blev selvstwndig og lelvs
Uhren-de- Den blev ikle fat i Af
chængighedsforhold til andre end
Herren Fett-.
Sau drog Apostlene videre —
gennem Pisidien og kom til Pom
fylien, hvor de talte Drdet i Per
ge, hvad vi ist hat omtalt i For
dindelse med Bereiningen am, at de
paa deres Udrejfe drog igennem
Perse«
Men det berates saa nsgetm faa
vi intet iaar at vide on1, enten Or
deis Forkyndelfe her bar Fragt
eller ej. Lukas skriver blot: «Og
da de havde talt Ordet i Verge,
dkoge de ned til Attelia.«
Fra denne Ssstad sejlede de iaa
til Antiokia i Sytien, hvorfta de
var sbleven wergivet til Guds Noa
de til den Gewim, fom de havde
fuldbragt. De drog altsaa nu bjem
til Modermenigbeden
Da de kom dertiL foksamlede de
Menigheden og fokkyndte eller for
talte den, hoor store Ting Gud
bavde gjott med dem, og at han
havde aabnet en Troens Dir for
Hedningerne
Der er to Ung, fom her er paa
faldende. Dei one cr, at leostlencs
fynes bel: at have glcmt Turn
»flerne og Forsølgelserh
«de havde lädt, for de ftore Tinq,
TGud ved dem bavde urcttet
Dei andet er, at uagtet Paulus og
Vanmbas von ctbvcsrt Sted MI
vendte fig til Jsdekne i Ad
sptedelTen first, faa bedder del
sbet i deres Beteining, at Gud ban
de aabnet en Troms Der for Hed
n in g e r n e.
Jtderne i Adspredelsen bar jau
ledes ligesom deres Brod-re i Pa
læftina for-kostet dercs Messias og
det glade Budskab om Frelsen ved
ham Hodninger hat toget imod det.
Mlet slutter fau: »Men de
apholdt sig en ikke liden Tid sam
tnen med Disciplene.« Man regnet
den Tid for omkring to Aar. Ved
dette Qphold i Modennenigsheden
hat sde styrket sig til attet at dra
ge ud til Fokkeslagene med Ftelsens
Evangelium
Pan Tilbagevejen drog de Ae
over Sen W — hvorforf Hat
de ordnet Forholdene der allerede
ved fjtste Bespgf ellet hat Drdet
jagen Fragt bannt det? Vi ved
det iste, Magen tier besan
gaaendr.
Hssipmdiken.
Tu lkoner Aal-et mcsd du
Mode Eal 65, 12.
David kaiter i denne Sol-ne forsr
lBlikket spat-, og han skuek Gad.
jDetnæst vender han Bljkket nedao
Jog indad, og han set flg seln blandt
Ten bedende Flot, som beste-»der sjn
JSynd og modtager uforjtyldt Nao
Ede. Jgen vender hcm Bljllet ud l
den vide Ver-dem og der fer tmn
Guds Rande, Magt og Gode alle
Vegne. Saaledcss sjner han pag um
ellcr anden Maade Gud og dani
Værk alle olde Vegne, og book han
fer ham ptiser han ham med Sov
lsangstonet Don fort-holder os en
dyrebar Last-dom, Rennen Dist gasls
der for alting um, at vl londer
Frydescmam Kslagesangm kommer
lettere frem. Dog, den rette Klage
sang et ogfaa vanfkelig, fao vcms
fkelig, at de fleste heller aldrig faar
den læn Jeg mener den, Paulus
tænkek paa, naak han siger: »Den
Bebt-belie, der et efter Guds Und
virber Omvendelse til Stelle, »so-m
Elle fortkydes." Denne Bedrwelfr.
og den derof flydettde AMICI-Ug
fom hedder Syndernes Bekendelfe
for Gub, et den njdvendiqe Foruds
sitt-sing for Mein Og her
paa Jord findet de i Grund-n al
tid samtnen J hvett Falls er det
vckst,atden,detakdkigharlært
den Regelung, den leerer heller
aldrig den rette himmelfke Frydes
ret med at synqe den alt for tidt.
Lied oss bede Gnd am, at han vil
drioe den ud as vott Hjedte ved sin
Rand, saa den kan aflsfes of Zw
defcmgen. Ved denne dsdbringende
Klagesang forftaar jeg al denTviVL
Misnsje og Knur, som ri Mennes
sket er saa tilbsjelige til at frem
fsm og hvoraf den daglige Tale
er fuld Den hat lpdt ogsaa i Aar,
naak der tcrnktes paa og taltes om
den kommende Hssh og den for
stmnmede ej en Gang helt, da de
bugnende Marter stod der og fro
-dede Øjet, sde Marter, der dog saa
sjensynligx vidnede for os omGuds
nforfkyldte Rande og Godhed Det
et den gamle Historie om Israel,
som knurredc, da de ikke havdeMans
na, og fom knurrt-de da de havde
Manna!
Maatte vor-H-stscst i Tag være
os et Middel til at kvasle vor syn
dige Knur og vcrkke Zrydefang i
Stedett
f
Gud krouet Aqtei med sit Gotte,
uaat han givet os lmkmligt
IM.
Gud bar sfabt os. oq han bar
Tkobt Bist-den Tor os.at leve i. Oan
Im- saafedes skrevkt Programmet
for vokt Jordelm Og bvcm tsr
Hat-, at ban ikke forswd dot. Dog,
dej et i Gran-den« bvad man gar,
noar man knurer over bans Sm
relsc. Misn lad os nu gaa ud sm
a: a! fanden Knuk et uberettigeL
at ban ask alle Tinq vol, og lud
os for-sage at leere Herren-Ei Vei.
Mud Emr bestemt oås til Wirksam
!Jed, oasaa til den Form of Bitt-som
Ewd, sont Vå folder Arbede For der
daglige Brod. Allem-de for Sonde
saldet bsd ban Adam og Eva at
dorke og rogte Hadern Ac dem ikkis
kunde Inn-e Stra; figck fiq fett-,
tbi bsvorledcs fkulde ban kunne straf
scy book ingen Snnd endnn Var be-«
gaaet Man Hunde tmrtimod den
Gang uden alle »aner« og
,.Detsomer« Iale om Arbejdcts
Velsignelse Tor var ingen Adel
se men kun Glasde og Velfignelse
knyttet til Akbejdet der-. Soa kom
Sonden til, og mod Synden kom
Libelfse og Mast til- »Im-den skal
væve Jerbaut-et for bin Skold —
Torne og Tidslet —- djt Aussatz
Sved —- oq san Stjv til fidst.«
Men, »Geh-Z judgements are teuf
perod with merky«, ingen Vom san
streng, at fo Neu-den Mutter igens
wom, og endnu taxet vi med Rette
om Zrbejdets VelsigneFe Der et
en negatåv Velsignelfe knyttet til
Arbejdet, idet det friet os fka syn
dig Lediggang og dens onde Frag
ter. Dei gamle Oedsprogr »Sei-ig
gang et Fandens Hovedwde,« er
ret baade for gamel og ung. Scr
bejdet for ijdet hindret os mete
erkd noget ander i at lægge og til
WIepaudenM ngogerdek
dem, fom midt under Arbejdet hol
der sig M ved Udsigten til en
M at tut-ne llqge paa den· Det
te et i Stunden en god og M
Ide, kam er blauen fernendh »Es
tet Leb-ff komme-: Oviie — hist
i Himmelan Sin- pan Jorden er
Arbeit-et nasfk Guts-J Netinsrdisbed
« KTiTtuå den størfte Velsignvlskn
an Spile et ikke Ledinqnx1n. J Der
renii Ouss pnn Herren-I Tag Lin-Hur
bonI FOZQ mexs de: er Ecke Nod-gr,
Flandcn Grimer Dei-i Gunst-r For
delnth sg ijmmslltvcti Korb-als
sig Hur Gudö Boer Arbejdist Imr
ogsoa positiv-e Vo«:gne1scr, og de«
er de stsrfte Arbejdet asgiver en
Unelfesplade for inm- 1egemlige 031
anndeligc Esan Arbejdct Ekel-Ist
os ikke blot tm at DIE-ne op, men
det sger Kroftm Der er ikke alt
sammen den i Vejret, naar de un
ge sorsøger. hvem der san springe
leitest og Magst og hvem der kan
lsfte den tungefte Vægt. Dekunder
gemmer fig Ønstet om Kraft
Vel kan faadant misbruges, man
kan skade sig seh-, man Inn nære
sin Forfængelighed, men Gnka
otu Kraft er i og for sig berettiget
Kun bit man ikte glanme, at den
nandelige Kraft er met-e vckrd end
den leganlige, og at »,Den fom
ihersker over sin sond, et stifte, end
den, fom indtoqek en Stad.« Gabs
fkygt et Kraft, vg vi trænger til
den-Mendeiden9taftlas
der sig her von Jord kun gute un
der Its-beide i sen eller anden Form.
For at vi nu ille stal gleimne det
te, hat M W os Nrbejdet for
skiuuige kuyitet kammai, pg YOU
kom under sen eller enden Form;
findes hegt-Mem alle Beque, hvotT
del er muligj for Mennefker at le
ve. J det varme Me Ris, lame
re mod Nord —- ellet Syd — Mai-»
Hvede, Rus, og Hat-re, del er(
Ordensem uden at jo dog Grænsekne
ek skakpt ais-am nogex Zug-. Meuj
ikke dlot et der Former af BEID,l
som passer til Norden og Sydeu,
de komme Arter er tjllige riß-anO
de til de lave Sumpe og Haddkedi
der eller til de hsje Bjetgfletter.
Gud dsækker inaledcs Vorder for fi-(
»ne« Bsrn hvert Aar fra Jordens eitel
l
JEnde til den-s awden Ende og Re
gelen er: akkurat nol til et Aar
ont den hele Slccgt. Vel er deri
more der og mindre der, vi hats
Jede osg magre seiden yeldigt el·.;
let uheldigt Klimm gode eller dank-I
»lige Anr, men des one Steds Oder-s
flod opTvejer altid dcsl andets Man
"gel, og blev Sædm ligelig fabelt
»fsaa fil alle hvert Am- nok og in
’gen formeget. For-Vollmer lettes
»ved vor Tids udmasrlcde Ema-J
»sa»rdse1snridlcr og hindre-S i thj
Grad ved vor lunftige ORDNUNng
Mcn Gud elflct vor syndich Ziel-l
tjltrods for Vor Sond, »Hast ladet
sin Zol opgaa oder ondcs oq Hoch
og ladet regne Oper retsærdige Das
liketfckrdige,« og krank-r hole-des Aas I
rot med sit qodc !
Men paa Ewrt Brod-. Zwar Za
den drittes-, maa besass Dorfeer
wingc sig til at Miso-: et beste-un
Sie-d og sve en boswmt omfattens
de Ming i Il.1teviz. At dem
hindre-r wegen Lcdiggang, tnegisn
Etrid og et Utal a7 lllmwek, siget
sisg selv. At dct derimcsd Ircmmer
Himnkaskligbcd, Etadigbed. Flid og
en kolig Udvikljng er ligc san Tolo
sagt. Og at ct saadant Lin et dct
sundefte og kraftigsm disk bevifcsss
blandi ask-disk dems, at den kwjdc
Former sortrwnsxcsr den rede Jas
gck i en fanden lldstrasfning. m
»den tsde Mond nma selv blivc Far
zmety om ban vil ist«-sten- oaa andin
IMaade end fom en Lkmv i Zoologåss
Hche ellek Tom en Pfafde å
;Mufaset.
» Alle Beque, book Sasden grot,
Ibar den five Fäisnder. som, Zwis
Tde flap rigtig los, vitdc aldetieis
spdelcvgge den« Tøtkcn Oderspomxw
Ese, HagL Ruft, Brand, litt-»di
Græsbopper, Billet-, Orme oq andre
Idelmaende Herre- Tmr ligcsom sum
mnrottet sig for at tilintetastc
meskets Flid Men Guds Sto
relle, Menneskets of Gud skænkedse
Evner oig Stil-stet- overvindet alle
Hindringer Tom Regel Kuu bei- oa
der vifet Gud vsd een og enden
Gelangt-Ue Mennesiet sdcsts bild
stændige Asmaqt vg Ashængigbcsd
af W, medcns bcm pag Neste-n as
Jus-den vifcr Ein nendelige Lang
nwdsghed, Right-rn, Naade og Gad
hdd, dvormed hxm vil lobe dig til
Onwendelse og et Liv i bang Tro.
It Scrden nett-v et et of Gud
vidt alsbde og fwig aiment-: Mid
del, det ital fes We i endnu to
deligete Tkask ä nckstr Assnit
d
; u. !
Gud kronet Aas-et med sit Gaben
» naat Ema under Uddeliugen of !
; dct leqemliqe Brsd tilligk s
tckkker as dkt minde- I
(
liqe Brod.
H »in-) insd at give us- legemith
Brod kkl Arm-, opmthrc sog star-»
ke os- us at mode TM come BUT
Brod, du: offer hon ois iaa at sigcsj
alle Beginn ielv om Wonne-im j1) ?
nos blkndt derior sanften alle Zog-·
ne. Vi hat oift nogcst of tust j dct
forsgooendc oh vil fort-holde os des
endnu tydcligete· Gud sagde: ,,Ze,.
jeg hat givet edet alle Utica-, som
give Sma, fom er over al Jorden,
og alle chkeh i hvilce er Arn-ersö»
Fragt, Tom have Sæd; de Mille-i
være eder til Fide« Og dette paa
Vibelen, Guds Bog og hans Bsrns
Bogs ftkste Mahl Er vi da fan
utaknemmelige, at vi lig de ni spe
dalfke vel Lager mod Gudö Weltger
ningek, men ladet Giveken skmte sig
sele Spur felv. Det er jo dig felv
Tom skal stqu til Regnstab for ham
til sidst. Men ellers hat han selv
sparet ved at sige: »Menuefket fkal
ikke leve af Brtd atme, wen af
hvett Ord, som udqaar igennem
MS Mund,« og »Arbede ikke
for den M, iom er himmelw
men for den Mod, sont mer til et
,
ZTZZZ
ji
JTZ
s
?
IF
T
III
ktk
E
I
ä.
?
Z
Hijx
-
til sitz, M og swides om du« og
foksjsnmet Lin-s M. Hat hakt
lronet Ast-et for dig med sit Golde
sank-des, at du givet ham Plads i
dir Vierteil Gan gap paa vidunders
lig Mai-de Folket, som hjrte pas
hom, ogsaa legemliqt VIII-. Direc
du2 de, Tom harte pas hom, fik det.
Vel figes der udtrykleligy at del
var iokdi han yukech iiiderligt over
dem og ilkc Mist-, at de ilulde for
imwgtc paa Beim men Grunde-n
til, at det gil saa ydcklig med dem.
var jo den, at de blev iaa ltvngc
hos itam Tot at bsre vaa dam.
Boot-for siger ban ikkc paa for-mis
tig Vis: »Nu, Bot-Mille nu bar J
iaamqmd hakt nok i Dag, gaa nu
og faa noget at Mit-, ist J bliver
alt for iultne.«? Nei, for-di han
vaa en bogstavelig Moade vilde vi
ie dem, at bans Ord vor til at
stolc paa, naat han ihng at den«
Tom fstit spgcst Guds Rigc og haus
Netiætdigbed, sknl faa alt det Hv
tige i Tilgift. Ttor du det, ellcr
drager du maaike onde fiele
tmnc von Guds Kasrligbed im ri
gc oq fkonne Fortaklling i Trüle
Netov den ilnlde ver-te onlaa for
dig Lichts Brod Tisrtil et den br
stcsmi Gud give-r dig bvert Aar
Vtsd pan lasdvanlig Monde, iom
du dog ille iNimm-, bvor vant du
end et til at modtoge det, ban kcm
mioa goot gsre M poa en uscrds
vanliq og overordentlig Maade, om
sban inne-I: det one er lige iaa let
iot Sam, iom dist anbet. Deck, ban
i alle Tiliwlde sniker. det er at iaa
Lov til ai qive dig Livets Bis-d
Han vilde faa gerne, at du ssulde
leve til sig Tib,
Luni väicr disk Mino sag mdeligt
nicd liclc Ren-lieu oi iit Folk i den
zinnilc Fazit Ade-n iiiier sog iigcr
Zur ti? dcito Full i III-leiten Las-J
I.«;!Ii’:1iis R ihn Bist or et ai do
ihnen-its For-E »Es Zum ndmn
aufk- d-.—.1 « Tod diq limer m aau
III XII-in at iisdxh kmillist du illc
leid-tu H dixic Jus-der ej kesidte, ior
in lade dig Ende- ot Mcnneikot Ic
:-.-r iklc ask-d Brødct als-ne mini
jllkuimisilut les-irr void alt dot, iom
ndgcmr ai Herren-Z Mund«
Cllcr ics til Israel-J iiorv Rc
ster. De me Paailcy Pinie og st
iolenezs Reit. Hort liavde lin irrt
eqno inmbolile cllcsr billedlige Be
tndnina. Binsen var ovcrneiendc
Hsitieftkm men alle tre var de daa
en ellet anden Maade Htftfsften
Paa Paasieieftens enden Dag bras
te man Ferstegtøden ai sin Bnglisii
i Fvvni oi est Neg til Hclsgdommen
iom et Offer til Herren Saaledee
famledes bcle F list i Votdbsm og
til den vor bede , nsd ingen noget
af Aarets Hsit At Dosten tun var
ist ioreløbigt jokdisi Maul, det vi
ies os den-ed, at Ktiituö kaldes
Føriiksqrødcn ni dc beniovede. Som
Pmiilclammvt botmnsdcs Kriin For
sonn:imL-dgd, iaolrdes licicgnedeFIts
Umwde baue Ovitandelie. Hans
vamndelie peger igen hen vaa al
le de irelsteg Opitandelie. Den for
diste Syst et en Profeti og en For
icrttelie oni Guds store Jndhsitning
oi de stellte Skorcr. sont han un
der der-es Jordeliv liavde iwrlet og
ncktct nod Livets de Hvor sinnt
livor betegnende, book lærcrigt et
itke den«-! Ceremoniallosvene var
ikke tomme udvortes Stifte, de var
iom en Leganliggskelie ai Guds
betligite ForiættelieQ Og at Gut-s
iolkets hole Liv var knyttet til dis
ie Oste, Wachse og Feiter tjens
te til at give Livet Jndhold og Netz
ning, tjente til at vende Blikketi
mod det sondellge og evige iok otj
gribe og Mtholde det. Mnatte vii
bloi kigtig lecke den Kunstl Dei
mqatte tron alt dette itsnne don(
wies med Wer as Fokbinedecl
Of det, sont et blasen Liv og Birke
W i vor Fressen hani lom bil
bo icmedelst Itser i vore Hinter-!
Hno Uger euer Hemmt-Dens
Lisring pao Paastejeftens nndcn
Tag Tom Pintscn Zaa osredc man
men Isrftegrsde i Form as to Brod
baqte as Mel as den nue SOLD.
Altsaa atter Bordbsm attek Tak.
aner Fest med Lovsang og Jubel.
hvortil Udtog as disk herlige Sal
met ndede sit bewdcligc Vidmg.
Ved Paafkefeften osrodcs man Vog
neg, den Sei-dart, Tom afgew Fertig«
mandsbtsd, og man nsd tun usy-»
ret Btjd. Saaledes aabenbaredeQ
Kristi Henighed i den dyhestk Ak-!
mod. Ved Pintfefesten osrede og
nsd man tillige syret Weid
det krafthste oq Wie Bud- sont
Man-da finde-. Oud velsignet
og beriqu sit Falk for hanc MO
fom blev san W. Man samt-en
den Jst-risse springtde fom Pre
sten oft-de for bete Fetti- soc
Mit hvet M M Pius-W
HONOAMLT
sKOLC sKO
"«0LDI-»75 Zo« JEW
FOR Den-«- Gnttpr m: Pia-is Honor-NR Sknleglko nz km oft» lsvok
Uns-sc- dcs uu--»r——(1«l»t»n -» cssnws :-»m Hin-ju- skmpkkk ·1-s —.· !
gss (:l »Im-no Pris. Diphdsplkss 1..I--1- :-"l’.s . r. kamst-Mk lmisstiksp ««.s—s1
» «««;,. «;-.s,.zI-«-«—!,- Tut-« L · « -s '·E«(·’« Hebr nk Sind-« .« « III
cslspwmkz«---l-n:--.1.u—--!· n« it H x s i s- I»--!«!«r.-1'.k:lclit: UUI .II- In»
ÄlIT UkskILs-—.I’(I ulilsl rer Wzssri Nin-I m- Him
iloslsnsnsrlus ji«-s sisislnk »si— Id« n-— Not-mum!
»Juk- lum for-nn- Idosnk III-Mit u-.
H tin-, wapk »»«.«kp.i-s sk« z un- 1" « « « « ’s«-’- KU s
·!-r· Hort-; lsn N x fusssks X« « · l( " « « «- «L
Musik« Hughingkiih I ssnpkws NR .«
k- Myer Boot z- shoe compimzz wwka wis. now-un
Ido Art-es gmit ..«akw00d«-l.smi.
N XIZI linstl Im Astkspi . (-««1’ II-.
YJO --’«--r XII-I Hir H WILL-« l«(’
««««’"-I.I«L’k"·st«lJ- lj«"s««’:;-«—r« Hokus-: Fuss-»Im H .:.
—·«is1,(-I. U H« H s’s-«t -.·-«1« "I·-I--1-.H l «I·j-.«,s ,;«..«H,».» » »H»
·-.I«Is ÅUH sjkaHn
ssttl «!o-««.o-r.sk. Zs M --«O.»n. «««
H.-I« I’!
III-. . »so-I K: I ! I« sit-»so r its-! O«
isg Ost PW Uns-il »Es .—»»:
’«t!:’, I-«’-’4101«1«.:»!(«X"-)x«'
:.- FU— ’-(-t
l) c Hulyt Restc) c» . sit-um« Kinn.
II,U:1sr-slhu.« I«.k«—t» xhih
c
: unl«
X
For Sale. «
Alsktilukvlzs tl«- l-0-9-15;«-n— Uml in HEHEL Url;
list-stock Jsiljntninks this «-(«nm"--ll Il«-n«-«. The- Lin-l
gis utikth this Ist-irr :-·(ks-sl. Nisus-·- 1-· wwtks IIIHIML
ich-T Isl1ii(!111;:- in gmisl rcszinjh This- i«- sc Lin-»ja
Y--u tm- isn·«I-tig:-1«- this It,)i-ttrcst-!1I·ss Hans-in- !:(.:-.
l'r1"«« fxsr rxll THE-MU«
I«·«sr »Hu-s- IHs ·»r writ-- t«
Robinson Realty,
Blair, Nebraska.
"—vii ok- ksvs euer sæsgsxs T
l
Dersom De ansker at kobe, sklge euer byttc Esen
dom i By e!1ek pas Land. da sslet vi os korvisset om, at vi
kar« viere Dem til chneste Vj hat tlcre gunstige Ameri
njnger i og omlcring ved Blair at byde paa.
Bessg eller tilskriv
Kohinson Mem-. Blatt-. hebt-.
B- sI -.: s- I
uue, og wer cnpoxe For Herren med
der bedj1e, »und Haand sornmaede
Herren mode zu irr-net Karat mec
sn Wade, J Jan Inwoe Iselngnex :n
zoit og zwei net Brod. Un Unr
nentljg Zkisdiwjten 111endevr.1gt, «
nn nod man Den-J zeugt
Stdn, naar ogjaa zrngtlmthen
var tjlendebmgt, konl Løusalenes
Fen. Sau bot-de man k Arm-ne wu
tnmer ug prine Gut-. »Er-Hm er
Jurdem Brauter er Hub-J HmnnkL
Zion er Ejasleneszs PilgrnII-:w1—,;."
Lg dog snanglede endnn der beoan
sum oi tun We til: »Es er en erng
Rrelser Endr« Eksnt var del Den
Mang, da Herren like blo: nur-nebe
iit Folf med den bedste Hvede men
nllige fyldte der-es Vierter ined
Werde. Stonnere er det nn, da han
vedbliosende nsastcer os med Den
bedste Hvede og sfrrnker 05 Lioets
Brod i Jesus, og pcm den Maade
nedlnsgger den frelftes Frndesang i
vore Vierter -—— om vi da ellers
vil give den Mode-. Men det fkal
du oide, at fault-des vil han helft
krone Aaret meb sit Gode for dig.
Er Kristus blot Livets Brsd hos
dsg, saa hat du det, enten du iso
kigt er saftig eller rig. Den, sum
spifer bakt Rugbrsd, men ejer denn,
er rig. Den, Tom spifer fint Hoede
brsd med tykt Smsr oq Paalrm
men ikke eer hom, er oh faa fattig.
Gan et den eqentlige Rigdom «
Ill. I.
Hm sum Amt used sit usw«
me di ist-set det, hau better dng
til It Use Octlighed i hau- Nat-tut
Kun den, som hat et kærligtl
hierbe, san væte glad. Kun deml
som tillige hat en neben Haanzz hat
et kætligt Hier-te »Willst et det
hellm at give end at modtaqe.««
W et det at modtaqe W
M dg faul-des vide siq Ost
s
zuc- .i« wu- pmtnitcn Hm
hat giJc 1.1--i i cil Bog, jsm Mosequ
,,L.« i:r.i,4««;» «.r Brcixch LIM
ciku -·.r »Um-U Ein-Vol m en Eu
,1«-1vt:11.1:1.!. sum thöcr W en Zins
sci:u.):th, uq zog u-) Mc, Odem ya
» Mut swva gez san j.-, er LmJ
Sturz-inaan Ha« user-, m Stride
sur Mist er Den jtcdwmrcmäe
stud. szt er MI, sont M kuglig
fu«-r um ntcllcm Kapital og Ar
bc;;1c, uq dct er sie-i, fern csr Rim
skmscn 1:i alle du«-m sein Inr ausm
som cr, og Tom M blika Hatt Him
aatksutmrt nd Em, .11 Ilsc U.J: sm
der LIM, km Itzt-: Hut-d inn, ««:-r at
hm Inst, tin-n den, sont km zust, Hirs
dcr Njoo for at Eaa M Unsre
Stocke Han site-J den nsr Dus. nu
Vasrcsnndis skmssspljns Um Ohr-?
men Imn Bilde at Engelsfnmnden I
fkuldcs pasdms fix-» sxiwi »sich Ich m .
iksc andre ksg N umsan loskom
shtlde taqc dr: Cis-rin- 3mkke im
bonI, Tnshsrisn Tun hist mindfto nn
fimsr ban, mep- Imn et nobenbakj
cktcr ot tum- dcst flskftc fka os, og
dpt shl fmn zkke have Lov til, det
sksr man vi vix-bar oö med Rifler
T» quqcr stor Verdcnsklogssab og
cst itvrt politiss Kenthab for Da
aen j hanc Bog. For faavidt man «
im give bam Net. Men Gud W
Met, der er en enden og Edlere
Strjd, som forogaat i Werden Den
bar Jesus Kristus fsri ind i den:
Stkiden for at ofte, Sttiden Eok at
give At Tale am saadant i Poli
tik er tun ,,eant« oq »mnt« sw
lcri og tomt Mig) for nt stoppe
Falk Block i Øjmsmy sinkt Engelss
manden, Msseimandem oq hqn hat
tieva vel alt for wegen Vet.
Wudeltsetbathtmlkkd VII
Jesus beddet det: »Dit Fell M
stMek flq frivilligt M bin W
Dos: l Wo Prydetfe komme M
W MWCH M UC sollt M
as Moment-den« WORK J
de soc-see ek des W se m
