sauf' soc-rede Helene, ,,jeg ttor ogsaa, at det vix væke
mäst for Elsa«
»Mein-nd jeg husiek det, Zrøken Murdoch,« sagt-e
Frisch Andre-man, da Sir Willjam var gemi, .,et
der ikkv et eller andet Des-m som De Hunde have vat
til at gsre nogle Dage, medens ElTe hat fri? Vi
dunde godt undvære Dem, og det vilde viere nieset rart
"· for mig, at have Detcs Vasrelfe til Paaklædningsvæi
relie for Fru Armstrong.«
»Nei, Tak, Frsken Andrennan, jcg var ingm Ben
ner at jage til, nden jeg ftulde reife til London, og
det var nasppe Umagen værd for saa fort Tid.«
»Im troedcn at Sturms vilde vaer glasdeJ hois De
Log til GlensZtnart nagen Tit-. Jeg «hufkek, at do Fru
Staat-: isten oq anbefalede Dem, sagde hun, at sde for
thes havde fjgt at twertale Dem til at blive der. Og
sog bxiver virkelig nsdt til at jage Dem ud as Deres
Pers-elfen tin Fru Atmstrong plejet altid at have dct
web-«
Oele-ne stiftede Faer og blcv kod, Wer lnm sngde:
»Jeg kan Mc godt indbydc mig selv til et Bei-g
paa GlensStuort, Ftøken Ansdtennan, men giv nng
blos Ovilkctsonmelst Vasrclscn De vil.«
Holz-ne og Eise opholdt fiq i Stole-stum, da der
nogle Tage senerc lwrtcss m Vogns Rullcsn udenfor
til chn paa, cn de denn-de Gcrjtcr ankom, og Elfe blev
noget nkoliq ved Taufe-n out, at Winnie Armstrong,
hin-m tnm holdt mmet af, var kommet, indtil endclig
en as Pmcrnc foin on for at tat-de Else ned i Taglia
stupn nl de stummde
»Nun Do Mo tin-d, Jst-ten Mut-doch?« spnrgte
Eise
»Ist-i Taf, mit Bam, ikynd dig nn, san ital jvg
lasgge dine Vogt-r til Side«
Da Bat-net var gaaet, Falte Oele-ne iig nogct en
sonu hnn nasrede on vis Fkygt for dennc Frn Arm
strong, nl Tkods for Fru Sturms tneget tiltalende Ve
skrivelsc of hcnde. An hnn oidste, at Freien Penelope,
lnnefnld fom hnn var, let kunde laedc dende solc, at
hun var overflsdig, Incdcns dercs kwrkotnne Gcrst op
holdt Fig der.
) Hnn var ncwp i Fast-d tin-d at smnlc Eises Vogel
og Taole samtnen samtidig med, at hun faa nd of
Vindmw og blev eniq med sig selv om, at det ikto vor
for Sent cndnn cn gno en Tut fIr Te, da Eise koin
stornnsndis ind i Estolcsstnen mod en lillc Pige of onn
trent sammt- Aldcr sont bnn selv vcsd Dann-dein —
. den ljlle Piae bavdc from-, ama Øjne ou lust, trsllet
Dom-.
»u-1 er Winmcn Amen Umkme zumeoc mit-,
,.oa anicy her for du min Mkrorindcx nam- oi hat
hast Ferse en Tid slal vi lasse ber. Tot er faa mor
fomt at losre- noqet, 081 Ist-km Mut-doch Hortællcr os
Historie-L War vi kan von- Lcltjcsr. ch flulde flmrge
km Tand-. Fristen Mardoch, um Te vildc komme ned
i Taglikssmencs Winnic km jcj skal dritte Te den«
»le llddc ved et ltllcs Bord for us selv,« til-schde
annic dem-vix
Hislems fulgtecs altfaa used Vor-teile til Taglia
ftuem lyvor den Freisinn-de sad i Zofacn ved Ziden af
Fressen Freien Andre-Inmit, m Zir William stod lidt
derer og talte glad og sum-let med hcnch Flin Arm
strong reiste slg for at hilse paa Helene, som mal-:
sslte lig nltalt og indtach as bendes venlige Stamme
og vindende Vwien Der var allerede tcmmellg tnsrlt
i Vasrelfet, og Fru Arwftrong lad med Ryggen mod
Pindus-L laa at Decem- lkke tlattq Lande le Elendes An
sigtx men da hun fom til at iidde lige over for heade,
idet lnm talte sagte med Birne-un medcsns de andre
fortlattc del-es Satntale, lang hun flerc Gange Mckrie
til, at den itemmcdes Mit var rettet paa heudc Man
heades trinktng satte Daqliquolcs tog slg afstiktende
ud i den elegante Doqligstuef
Da Treu bragtcss ind, blcv der samtidig tasndt
Los, og derved tun-de hun bedrc le Ftu Arcnslrong.
Hun sonst-s, at hun aldrig lmvde set en merc indtagende
Tonw, « ensdscsnt huu iklc met-c var pur ung, og
hendes Ansiglsudtmt wdcligt vidnede out, at hun old
ste, hvad Sorg vak. Hendes Ansiglsfawe var los, og
hun havde store, brune Øjne og maget mprtt Haar.
Med dct nælte Silb, der glt til Indien, fulgte et
Bkev til Robert fra Heime mod fslgendc Also-in
»ng »der nolig oplevet de lytkellgste Dage, jeg
endnu hat haft her paa Andrennan Hall. Her er for
Liebt-Mel en Gasz den ist-ste, stden jcg som. Det er
en Entefru Akmftwng med iin lille Dattel-, og maskie
llg not hat jog opdamm at hun hat kcudl dig. Man
du kan halte heade? Hun hat selv fortalt om det,
men det blev opdaget ved et rent TilfældL Hendes
lille Dauer bad mig en Das vise heudes Moder den
Guldmedoillon med dit Vom-ast, som jeg alrid gaac
med, og da Fku Armstronq saa dit Fotografi. fo’r hun
samtnen vg lande
»Im ligner en Horn-, W cngang mide
«De hat maafte tidligckc trnffet nnn Broder et
ellcr andct EtedW iagde jeg.
Jtcj, den Herre, Den-s Fotogmfi rinnen hod itke
Mutdochf
»Men det hat heller Mk altid vcrret vort Navn,«
inwendte jeq »Mit Feder antog det samtnen med
kt GOE- htM W, og da var jeg tun en lillc Pige;
von tiidligew Jtavn var HargraveR
Hnn studsodc aner, tog Medatlloncn og saa længe
poa Fotoqtafiet, tdet hnn fande:
»Der er ham, jea syntes nos, jog havde set Den-s
Anijat sat, saa nieset lignet De Dei-es Vtoder «
Onn hat ittc siden anstatt dem; men hun hat ch
retfaa werokdentlig venlig mod mtg oq indbudt Inia
til at komme og des-ge fig Dun hat en Ejendom
et Stod i England-, sont hat von-et lejet ud, fide-n hon
des Mond dsch og hun hat i den Tid reist meget
Dun er meqet smut, mcget etstvceedjg og ier holt ung
dommettg ad. Dei er saa underligt, men alltgwel be
Wiqt at have et Menneftc i dette ftive, kolde Dus
Jmt Mc er ist-wirket af det afmaalte Verse-n oq Iom
Me er bang-, hversen for Sir Willtam eller Festen
Ravenna-d Cum lwqqer manqe smaa Planet for Ott
nene og mis, oq huu sam- selvfslgeliq altisd stn Pulte
Ida »Ist-v M sor, at huu squ sank-de p- ...... «
k""71.« ·
m.
c- W ·- a weis-.
«0q»ai«tiuvnekideestpkewner,
das-r yim i Meinem-» kam-« Dum- Sik son
Iqm en M vck W.
»Nei, jag hat tun lcvst om en Kobbermine i Nier
deden af Blantyte.«
»Den tænker ieg ikke paa· Et af Oldgkanktet
Selsknberne hat faaet Nys oni de masktelige Jndskrifs
ter, jeg engang viste dig i Stensdyssen paa Kilmains
heden Nu bar de itrevet til niig og bedt mig otn Tillas
delse tilat keinnieheroner paaFredag for net-kniete m un
dekssge Siedet Or. Faulkner, den hemmte orientalste
Sproggraiifter, linker nied til dette Sei-stob. Te money
at lwis de er i Stand til at tyde Jndskriitem nil der
med et lustige oinftrisdt Pnntt i »den gamle, skotste Hi
storie vasre aigjort.«
»Mei) Or. Faultner i Zeisdsen bliver de iittert hel
ler ikle tmrrede,« sag-de Frn Arniitrong, ,,l)an er en
meget dngtig og lærd Mand, som jeg ofte hat vier-et
samtnen med under mit Ophold i London.«
»Virkelig?« udbwd Baronen »Nam· du kender
-l)am, Mand, er det not til at afgøre den Plan, jeg
havde udtænkt mig. Ttor du ikke, Penelope, at vi
kan mode bele Selfknbet til den fastiatte Tid ved
Stendys7eti med Frotast Tet er itte meget girftfkit
at give dein Lov til at itkejfe onttring paa et Gods
uden snmtidjgt at viie sig som en opmwttiom Viert
Eller maafte vi liellere stnlde indtage Frokoiten i de
ganile Klosterruinek? Det er paa Vejen dertil, og der
er udnnertet Lee,«
»Ortsst- opholder de Herrer fig?«
»Der-es Brev er datetet »Wallake, Blantyre«, men .
jeg lmr dart, at He. Fanltner opsliolder iig paa Glens
Zwar-U han og Gordon Stuart var Viit Studente-:
kanunekater i Oxford«
To Fredag Fortniddag ten-, var der tnegen Talen
irem og tildaae, oni Helene og de to Zmaapigek slnldse
med paa Udilngten til Kilnmim og linis ikke Frn Arm
ftrong iaa besteint liavde holdt paa, at de ftnlde med,
hat-de de saaet Lon til at blioe ihjenmte Men eftersmn
Mand Armstrang var Gast sit lnm sin Villie, ag Vog
nen blev beftilt til slmlv tolv. J fidfte Lieblik foreträt
Festen Penelape at blive bjeinme.
Seln oni det var graat i Veiret, var det dog nieset
mildt, og Køretnren var der-for meget beliagelig. Ved
Vegyndriien ni Orden steq de of Wagnern on der niødtes
de as nogle ai Oldqranskerne
»He-. Zaulkner støder til as- ved Klosterrninerne,«
sag-de en af de frennnede, ,.l)an kommer fra den mod
satte Netning·« »
»Der konnner ban alleredel« udbkød Fkn Arm
ftrong, sont plndieliq iit Øje paa to Fodgængeke, og
hun gis dem i Møde for at bilse paa den hemmte Lærs
de, der, sont Helene- strats faa, var led7aget af Gordon
Staat-L
..Kendek De min last-e Ven og Viert, Or. Stuart?«
spumte Faullner Frn Armftrong. »Hast vilde endelig
folge med mig til denne prasgtige Ildflugt.«
Hele Selskabet havde imidlektid naaet den smufke,
gamlcy gotifke Ruin, der laa i en Htilning Oaa den
ftote Heda
Fru Annitrosm urasfenterede Or. Faulknec ior Zir
William, og Mordon Etuatt ilyilfte paa Helene Paa
samme Venliqe, men alvorliae Maade iom ved bete-Z
sidste Mede. Tet intekom lieu-de, at lmn nu saa ud,
som am det tidligere lyse SmiL der give-da at han kom
til at ligno sin Moder, aldrig mere stulde vise sig paa
hast-Z Aniigt.
Taffet være Vornemsg muntre Underlioldning blev
Frokoften i Nuien nie-get livlig, og til Helenes state
Lettelse sad Gar-von Stuatl kangt borte ika den-de
»Ein-r sont dct bliver saa tidliat niørkt,« sag-de Ot
Zaulkner, »maa oi heller-e ikynde as til Arbeij Dem-,
Sit William er en Ksopi af den Jndflriit, sont vi haa
ber at blive i Stand til at tyde. Bil De sum Eier af
denne ttmsrlcsliae, bistoriite Oldtidslevning modtage
denne?«'
»Im synes ikke, at De set rigtig rafk nd,« fagde
Gordon Stimrt til Helene, da Zelikabet var blevet
noget spredt, saa at lmn sit Lejliqlped til at tale med
heut-e
»Ja Tal,« svakede hun, ,,jeg er kun noget træt.«
Zir William og Ftu Akmstrong var allekode sam
men med Weiter-ne paa Vej til Stendyssfem inedens
Gotdon og Helene kom noget bagefter. Else og Win
nie var optaane af en iokgasveszs Zagen eiter Blau-stets
og Bregner. Pludselig iaa Helene, at Fru Armstrong
standfede ligesom noaet for-learn, oa nu laade buu Telv
erke til, at tunge, sorte Skyer trat samtnen over Kil
mainhedeu, niedens hun i sdet iamme masrlede en Regu
dtaabe i Ansigtet. Oun blev herved levende mindet om
en tidligere Lejlighed, da lmn samtnen med Gordon
Stuart blev overraiket ai et ligncnde Umsic
,,Vi nma søgcs W under Disk- tastte -s—1)krctmscr,"
sagdc worden, — - »Hier Im trut, Oel or dcdrc at gua
txtlequ til Ruincm det bliver vist en steka Bwe.«
»Weil hvok er Portions-« udbrød Hechkc www
1igt. »Am der ck de! chuo oder, Elsc og Wmujc, at
lobe tilbagc til Nuinen.«
Dg da bun fan, at do andre ogsaa vcndte om i
samme Romin gis lnm jnd paa Gokdond For-flag.
Der blev itke nogct of ist-spukt vcd Ztcndyssen den
Dag; thi da Negnen efter shalvanden Times Fort-b
hstte op, var det Tid for de foksiellige at gaa hoc-r i
fin Retning for at naa l)jcm, indcn Msrket faldt
helt paa
»De er maget trust,« sagde Fru Armstrong til Oe
lene, medens de swd i Fothallen oig befriede sig fopdet
megm Overtsjh de havde haft med. Under hole Vejeu
hjem havde Oclene iktc kalt et Ord, og det var first,
da hun tog sit tætte Slsr af, at Fku Armstrong sau,
syvot bleg hun var.
»Jkke meget,« svarode hun hurtigt, og yeudes
Stemme ljd under-läg dass og tsc «Jeg er bange for
at du er blevet ists-let, Etsc, kam mod min
»Der er ikte npdvcnidith sag-de Fru Armsctong
bestemt »He-.- tommer Jane for at toge sig af den«de.«
»Der er qod Jld i hendes Vætelfe,« sagt-e Jane,
»jeg Lager annie med der op. De maa endelig tage
alt det fuqtige Tsj af, Jst-sen Murdoch.««
Ftu Arn-streng vilde tage Helen- mod til sit met
qodt sopvakmede Von-elfe; men Helene pas-stob:
«Jeq er aldeleö ikke bleven gennembljdt, Fru
Amstrong, og jeg vil heller-e gaa sop paa mit eget
lefef
Wen Fku Akmstrong holdt Iige m nieset fast ved
M Mtntmg, og hun hvilede iste, ist hun havde faaet
Oel-ne med fig.
»sng Tom nu paa Sofaen,« sag-de hun, «og bring
WMW-«WWWMW-»vg fes
hqk iisg M M for Dem, tut joq Eimer hat«
W W W i W, oq Im Arm
straan tasndte jkke Lampen, for Pigen kom nie-d Teetr.
Ved da at taste et Blik paa Helene, jaa hun, at hun
havde jkjult Aniigtet i jine Hemden og yiele heudes Le
getne ryjtede, sont om thun var ing.
»Heut- er der bog, mit Bank-« udbrød Fku Arm
sttong, tog den unge Pjges Hirnder jta Ansigtet og jaa
kwrligt paa hende. Da brød Helene ud i en ustandjei
läg Gtaad, og i lang Ttd kunde ynn ikke tale Langt
om lcenge blev hun dog mere tollg og vilde sige noget;
men Fru Atmstkong gav hende ifke Loo til at tale, før
nun ljande faaet jin Te, jaa begyndte hun:
»Der er kun, — det er tun, —- det er for tnig,
sont ont mit Hierte skulde brii1e. Aa, Frn Atncitrong,
naac nu de to Metutciter, Te elitede hnjjt i Verder
begge ønjkede Dem for at vli.oe lykkelig og glad, hvors
ledes vilde De faa faa at oide, hvad De stulde spre,
og hoad der var tigtjgjt?«
»Im er nis paa, færc Ba1n,« fourede Fru Arm
ittong tærligt efter nogle Minutters Tanz-ded, »at
Herren altid sendet Rand og Hjaslp i rette Tib, lwis
vi tun overgivec vor Sag til hont. le Te fortcelle
nng noget tnere om Deres Sorg, eller vil De yellere«
have den for Dem sel-v?«
»An jo«, yullede Helene. »De- kender jo not noget
til« nnn kaste, koste Proben lwad yan hat wettet for
ung, og jeg fortalte Dem om hans sidste Bren, hvori
han ffrev, at han nmligvjs fnart vilde sende Bud efter
nng. Jeg hat i fleke Aar tænkt mig og oer sagt til
Robert, at det vilde bllve den lykteligste Lag for mig
naar 1xsg satte nnn Fod naa Indiens Grund. Men nu,
— jideit zeg kornnllg hat erjaret —, og jgen i Dag, at
Hr Unrdon Entart. — —«
Helene- afbrød og skjulte sit Oooed paa zku Ann
strongszi Zkulder.
»Im forstauk Denn kasre darn, tnen elster De da
ham igen?« -
.,.·l.t ja, jcg elster, agtcr ug ser op til hatn Men
nnn kaste, kasre Broder1«
»Hm Te givet Or. Stttart noget Evar2«
»so-g sagde til hont, at leis Robert sendet Bad
engst- 1ni«g, ntaa jeg rejse Der ser faa egenkckrligt og
utctlnsctnligt ud at tale sank-dec- Vidfte De kun, hoad
nnn Bruder hat Ulrret for mig, vilde Te ogfaa kunne
foritaa nng.«
»Tc sagde, Helene, at Hv· Ztuakt lntvde talt til
Tom ,.igen'«, altsaa er det ifte forste Gang?«
»Nei, og da hatt vhatt jaoet det detryt, at der
var en attden, jeg holdt af. Da hatt i Dag jorstod, at
det oar Robert, jeg ntente, var Det endnn vanfkeligere
at iaa ljatn til at forstaa, at jeg tnacttte reise«
.,.Ovorlcch- tug han i Dag mod Dercs Iljslag?«
»Don sagde tilsidst paa jin fasrlige, Iaalmodige
Madam »Maafkc Herren en Tag jvter Dem tilbage
til mng Men jeg sagde l)a1u, at hoad euren Robert er
i Indien cller her vix-nimm for-ladet jeg heim aldrig.
Han had mig da altid at betragte ham sont män Ven
og urtdertiden skrjve til hum og lade ham vide, hvad
Robert beste-armer for mig.«
»Ic« bar ikte haft nagen Attelse onl, kasrc Var-n,
at der kmilede en saadan Sten paa Dercs Hieran-«
»Im har heller aldrig følt mig ulykkelig før i
Dag, det var ikke nær faa oanfkcligt at sige Nej farste
Gang. antil den Lag haode Zog abdrig tueer mis
Ætligheden as en faadan Lykke, eller jcg kunde tænke
mig, at Hv.31uart»holdt of mig. Men da han hisn Eiter
middag mode forladt mig det, begyndle jcg at overoeje,
hvorledes usw Folclser for hanc var, og hvad im hav
de mustet; mcu «.-r1ued troede jeg ogfaa, at det var en
afgjort Sag, som oi jfkc more stutde komme tjlbagc til«.
»Er skal itkc fr1)g10, karc Barm« trøstcde Fru
Armstrong kasrligt. »De! var jo felv fortalt mig, hvors
mange Bcviser Herren shar give-: Dem paa, at hcm har
meorg for Dem. Duft paa Deres Yndlinggokd: »Im
vil give diq Linnekldefay sont er skjult i Mørkc"', og
vær De tun vis paa, at Herren bar Velsignclfe stjult til
Tom i disse mørkc Skycr Huld De fast vcd denne For
jasttelse og fig: Bi ein-r Herren, min Sie-U
»Mot- lasnge bliver Te ber, kære zru Armstrong2«
fpurgtc Helcne cfter noglc Minutters Tavshed.
»Nimm lustige-, kasre Helene,« svarcde hun kcrrligt.
»Im bliver her san til-Ugo, som Herren vil give mig
Rande til at vasrcs til ljdt Trost og meuntring for
Dem«
XXXL
To Brevr.
»J« Tag er Vor tu Lin-ist- sm Juba-»F iidlirød Mit-,
da Pontnjtcn antun-de »Es-in liiwdis laer at kende de
Braut-, sont Hielt-m- nltm litsiigtcs ritt-r sog san Liter.
Tot var oiiitrriit Horn-n Tage sitt-r lldslngten til
stilniainycdcn Jg .itluitt-i·rtiiiioii, og der Var i den Tid
ingen, Der hin-du Tot nagt-: nicrc til Oldgroiiitcrtio, jom
jo kigtignut liiindc sagt, at Dort-S Opl)old i Stotlaiid
var farbi.
Helcnc tog dist ciic Brot-) jra Indien, der var adress
sekct til l)endc, tut-d up pcm sit Viert-lie; thi l)uit var
altior iorocntniugsiuld og dem-get til at tunuc lasse
det, tiaak der var andre til Stein-. Og medcns yiiii
lcrfte det, kom der paa m) den jnderlige vebrcjdende
Fslelse over hcudc ined Hensyn til hendes Moder, iom
hun hande- spgt at gøre Fru Armstrong fortlarlig. Nu
bad cndelig dont-es egen fast-e Brodcsr den-de om at
komme over til sit-dien, iordi hatt var bedke og rastcm
end han lustige havde været det, og dog splte hun lige
laa wegen Sorg og Smette sont Glcede ved bang Bon.
Dvor maatte hun itte værc bleven Viertel-S og egcus
cætlig, uaar hun kunsde tage dct saaledesl
»Im ved,« sitt-v Robert Mardoch, ,,at Fru Mül
ler med Glsæde vil tage sig ai idig, tttcdens du er i
London, og hjælpe «dig med dine Jud-kob, saa at sdu kan
faa, hvad du holt-ver Hos Hilh min Straf-ten tan du
have Penge baade til dit Uidstyr og din Reise shertIiL
Den Dame, hvis Adresse jeg lægger inden i Bkevev
fkal i Stumingen af Marts reife shewver for at træffe
sin Mand. Du vil have tre Uger at opthiolde dig i
London i, eftvr at du hat modtaqet mit Brev, sog jeq
horchen ast du snart skrstvet tsil mig. Du tan splges med
Fru Sesott hetovety og joq er vis paa, at du i Iyende vil
faa et Weligt Reffssekfckak Hils Dr. Carl, hvis du
Messer sham i London. Honor viilde jeg wisse, at vi het
udc hat-de mange Mit-nd Tom -han for vort aandelige
Avs Mld ........ «
M Nellie, tm fkal faa en hiertolig Miso-nist
hilssnl Der W kmt en til foruden Ug, Tyvis Nekr
vitreife dee give mit Hbm Was-list og Alb-M
fu« mig W i bei frommt-de ............
=-—-=-—l
Nuvar detalvsaa asajott WMWW,
heudes Ves, som var Herrenö Vej, Wig og klar fot
heade, og paany state hun i Hjertetö Insoldiabed msd
en oeklig Villie at give sin Villåe ind under Guds oq
lage alt, som han vilde give det
»Du kender min Vej, kasre Herre,« bad hun, »O
du kender og ser ogsaa de Skygger, der vhar lagt sig
over den. Gjo mig, som du saa oste ssr har aivet mis,
dit nggendesm skjult i Markt-, gis-I mig en skjult, uanet
Slat i denne marke Sky.«
Da hun reiste sig fra Bannen, tog hun Roberts
Brev og oilde til at gemme det i Konvolutten, hvors
ved lyun sik Øje paa noget mere, vsom laa deri. Dei
var et lille Stykkc Papir, der indeholdt folgende Ord:
»P. Z. Zog har lige saaet bit Brev, skrevet den
SO. Januar Jeg ssik tun Tid at skrive et Brev til,
sont kommer med samme Post som dir, og hvis Ind
ihiold ou kan saa at oide hos din kcere Veninde, Fru
Armstrong.«
Hun harte i det samme en let Banken paa Daten
—- Døren mellem lJendes og Fru Akmstrongs VE
rel-«e, ——— der aalmedesz«, ou mm fom ind« ogsaa med et
Breu 1 HaandetL
«Fortæl mig, kære Helene, hvilke Efterreminger
Te lmr saaet fra Jndien,« basd hun og satte sig ved
Sideu as den unge Pige.
Helene raskte heil-de siu Bruders Bren, og Fru
Armstrong lceste baade Brevet og Eftetskristem W
paa hmi gao hende det tilbage med er lykkeligt Zwil
som ooerrastede og soroirrede den-de
,,Nu er alt i Orden for Dem, kcere Baru,« fsagde
l)1m, ,,jeg mener, at alt blitzen som De vil have det.
Hojixi nu den ene, som Dekes Broder omtaler, vibde
reife over til nam, Vilde De saa ocere glad for at
blioe l)jemme«.-«
Helene saa et Lieblik sowjrret paa l)endse, og pluds
selig stod Sagen klar for Lende Denne indtagende,
elsfnasrdige Dann-, den-des egen koste Veninde, var Ro
beer eueste, jarsle smrlighca Tot oar underligt, at
lmn jkke før haode genkeuot det msrie Haar og det
indtagenoe Enth, Tom altid shaOde staaet lesvewde sor
hende blandt hendes Barnoomis sparsomme Erindringer.
XXXJ1.
Hjcmgaaendr.
Tmnnskibet ,,:)lmofn«, liestemt for Bombay, var
läge Ved at lette Anker for Aigaaende, og de mange
rørende Farnel og Affkedsord, sont altid er uadfksilliqe
ved en saadan Lejligthed, saas til alle Sider. J nogle
as de fniaa Gruppen bestaaende af Passogererne og
deregs Vennen var der niegen Sorg og Smerte blawdet
med Ilfstedem thi de kære maatte blive tilbage, madms
der i nnd-re, hoiH rejsende sknlsde made deres kcere i
det fjerne frennnede Land, knn saas glade Anfigter og
lusteljge Zinil, knn hørtes leertelige Lykønfkninger og
kaerlige Hjlscner. Ren der var ogsaa en lille Gruppe
der bestin af to Damen en Horte og en lille lyshaaret
Pige, ljsvor Glcoden og Sorgen fyntes at være lige stor.
,,3ig til ham, lkaere Maud,« fagde den yngve Dame
med Taarer i Øjnemy »at han maa ikke tro, at jeg hat
ophørt at elske l)am; iig iham, at jeg beder daglig fsor
hain og lcrnges nie-get efter at se «ham. Lwd ham frem
for alt ikke tro —- — men jeg oed, at du bedst kan for
klare liam »de: ——«
Med digse Ord saa hnn paa den ljøje Herre, der
stod ved Sisdsen af hende, og smilede gennem Tau
rerne. « — -. s- 4 Zwis- -«·" CUEJ
»Ja, kasre Helene, m foritaar dig begge, hvem sknlide
forstaa det dedre end vi? OsJ Robertsks fidstc Brev maa
da ogina ganite lnwe lieroliget dig i den Retning. Qm
Gud vil, oarer det sikkert heller ikke saa lnsnge, før vi
alle niødesz igen.«
tilnften ringt-de for nnden Gang, Mand Arm
itrong vendte iig oin mod den lille, lyshaarede Pige
med en hierielig Onifavnelse, og Afsteden var fokbi.
For ina. llqer siden nac· Morden Stuakt og He
lene Mnrdoch bleone Viede i Et. Useorgeskirkem der laa
lige i Nivriieden af den Leili-gl)ed, lwor Fru Arm
strong lioede i London, niedens inin gjorde Fordere-del
ser til sin Rejse til Jndjeih tyvor hendes eget Vryllup
nied Robert Mut-doch ital-de iinsde Sted
Hatt Oavde ist«-· ligefrem i det Bren, lwori han
ffrev til liende oin sin uforandrede Fisasrliglnd bedt heu
de om at komme tsil fin: men opninmret ved bang Hen
tydniim i Helenes Brav, hasvde lmn tjlbudt dann lwasd
han itke hast-de bodt ·om, og iamtisdig shavde hun fortalt
ham oin Helenecs Stilling overfor Gordon Staat-L Og
Rollens nasste Brod til liende oq ijn Sein-r non-de oæs
ret Seglet paa iaa Uel del-es Lyfke fom paa lians men
Tln uden Heienes Vidende havde Fru Akmstrong nn
derettet Gordon Stnart oin Sagernes forandrede Stil
ling.
zlln risiito nltina bot nnxus Æmkspar imumcn meid
lille Winnie Armilrong fra Southmnpton til London,
hvor Winnie samme Dag skulde optages i Fku Mül
lers Pciiiioimt i Kingsz Nati- Oousc Barnetsz Kasrligs
hed til Dolcin- slmvdis lijiilpct Vden-de til mt forione sig
nie-d en inidlcsriidig xlldskillclsc im fin Moder, og fsr
di- rejicndis imde zlllnalist for dort-k- Rejsc, ivar hendes
Taarisr tømsdiy og tmn taltc not saa fornøjet om alt,
lwad lmn oq Etsch sont allen-di- oplioldt fig lios Fru
Müller, skulsdc livrc sammt-it
Eiter en fort Bryllupsreiie var Or. og Fru Gor
don Situart von-M tilbage til Jst-u Armftrongs Bolig
i London for at blive lws hende lige til den fidste Dag.
Disrfor var dort-Es Flieij ist«-d Natiltoget tsil Skotland
derei- førsste iiirkisliae Hirmroiia De skulde bo i en lille,
men »Wer sinnt Villn ima Wisnstimrtg (-llod·:s, og den
laa midwejs inellsem Oberst Stuarts Bolig sog Lands
bycn C-raiqL-iiiscrc. Mod en Hjisrteliikhod og Kasrlighed,
der Var ijasldcsn shos band hasvdc Obersten budt Helene
velkommcsn sont sin Svigerdatter og Modlem af sin
Familie
Den-s nye Hjein faa yndigt og friedelisgt ud, belvst
fom det var af iden straalcnde Esteraarsfob da del imqe
Par kundc begynde at skimte det. For næsten et Aar
«s’rden havde en liginende Aften og en lignende Sol
nedgcmg været Visdne til W ist-sie pinlige Wllielir.
»Es-es er bange for, M, at det bliver mäst,
fsr vi nna Ewig-mete," brtd Mem Jud-hellem
»Wi) gjr dess« We Neue web et slykkellqt
SwiL »der vil vmfe Mo Mel-e i dort lille Ojem OI
vismdejodogallewdelwtilbesijulte ROTHE
MU, km Mon?«