Skjulte Skatta
As Mike Jene Mast-heut
Gotfattetinde til Siby! Garth.)
Fta Engelsk ved clsa.
(Foktfat).
»Ist-D nci,« »Bist-ad Den such jdcst mex Naniwa
tigt ask-u Hclcnck annxx ijgesom soc at nch Milde
tilbagc wr at gore et sarligt Eerdt, — - »Hu red kka
— du scrsmar :t"ks, zusad min Mond cr: mm du jk.1l
saa m scde san unsng Tom jcsg tot Horn-due dsg. Onn er
en slct Mand, Helena sont Our bragt Zions og Ban
astc soc-er part Natur Tet er ikke vort riuigc Numk
han lade-r fig kaldc for ber, og vi imr alttd nmaxtet
teij Hm dct scnc til dct ander Zted, sordk m mr xwt
dcr1:1:· en Ekaxtsrodme slm rieb bis-se Erd ou : De Jn
ic, ihr-ge Kunden km Zum veddlcv bcmmctt Jus-» rnia
Mc at sich cht til nogcn. Du chd ikkih Zum Ekan In
bringet over diq ivlo og over m:g med. Zkriis tu km
holder del hemmcljgt.«
Helmi- nmaue soc give Im Inder wire om Mo
at sxge new-t, og Wer nogze tax-HAV, bewikade Ler
haode Zum den Glasdc at TO Confmnce Halde i en Duv
Sonn Dercsjter muntre hun skyndc ji« Dokt; kivi ti!
sin Forkfraskkclse opdngissdc Lum, at lva impdc Vater
alt : lkmzc bona Oper nirqet Imn end- ·kn:th.- sig.
fom ä:-:1:1 doq Eier sent tkl Frofostom ug da Nun kam
sig vcsd Bot-M Jus-roh bun, at Zum var Hamen : Uma
dr.
»Tc man undflnlde, at Leg komme-r scm sent, Fro
ken Andrenna11,« fagdc hun, »jeg bar slct ikkc lagt
Messe til, at Tjden er lsben fra mig."
»Man Leg käm-ge hvok De bar vmket denn-z zw
ken :!llurdoc-l)?« fpurgte Frsken Pextelope mcd fin
skarpe Summe-. ’
»Ja-g gik getmcm Zion-entn« svarodc Helena next-et
forlkgcm dct vor en Sorg Tor besude, at lmu ikle turde
sigc den Exil-de Sansdlmd«
»Im troc, Jst-ten Mut-doch, at Te for Liebliks
"ket gin- bisdst i at undgoa at rælge den Roms-m som
Maul lot Teress Zpaferelurk,« mente Itsko Andrea
nan. »Ist-g dar lmn at der skal opboldo im zmglc me
get missicknlelige Menaolker i Kroen En as Pigekne
soc-raste mig i Gaul-, at en as dem, der rat znduitlct
i den swre Bedragerifag i Belfash ital opfsolde läg Hex-.
Politlet Im Port Michael dar anfrillet Esteriwmilck
am di; reifend-, sent or komne kmrtil de sxdzfte Var Tagc.«
Hexean masrlcdin at lmn blev ljgblca oed diich Ord,
og Hms saa til«ägc, at Freien Pisnnelope Watte-g nende
sing-m oq prsocnde: mode-nd lum bog fogus at mlc om
noget and-et To Frosche-n km- forbi. isiildks Oel-enc- gaa
op paa sit V;rrcls«cs: tncsu idkt lnm aabncdc Toren, kom
Fressen Andrcmmnsz ;l)ndlingshund. Both kommende
ind.
«Mc-1 Volk du smr jo mislet du Okllsdaand!«
udlzrpd Frslcnmh da Hunden kom hcn til lwde Her at
saa en fis-ge »Hm- Bob ver-rot ude med Dem i For
middag, Ersten Wunsches-«
»Nei, kae:1.«
»Im man jeg sigc til Time-nun at de fkal sage
estek del i Slonew Der maa jmdes del-, haabcr jeg;
thi da var megct kostbar-L ch moattc have legt Mast-te
til, om den iklc has-de haft det non i Gaak Aftesf
»Im wed, at den davde det paa i Saat Zermids
Dagsf laws-me Eise, »Hu-di fes holdt den i det, da
den begnndtc at knurre ad den jkemmede Mand, Te
kalte med, Fristen MurdvehJ'
Stakkels Helene! Uvilkaarlig og uden cgenklig at
ville del, Tau hun paa Futen Andrennan for at fe, om
hun havde last Man-te til Elfes Bemærkning, og til
fm Rædfcl saa hun, at Frslenen msnstkede bende med
et Mil. book-i der baade var Strenghed og Forbavsels
»Man iikd i Ziolestuem Elie,« benvcndte kmu fig
til Bat-net, «nej, vil De ikke von-e saa god at blink
Frskcn Murdoch.««
Elle lkyndte ils uwiig og forfkmstket ud af DI
ten, niedens Helene stod sont fastnaglet til Siedet, hun
maatte stme sig til en Stol og var ligbleg: men hun
holdt Hovcdet oppe, og tut-de sc Futen Andtemmn
lige lud i Aufmer
«Vil Te nu Me, Frskcn Mardoch, vasre saa god
at sorklate mlg dette underlige og gaadcfulde Mode
Sig mig For der lskste: Er des laut-D at De bar talt
used en frcmmed Maul-, da Ti- i Gaok var nde med
min Iliccc?'«
»Ju, Frølm :«l:mr-.«n::an.«
»Er-ein Our det, uma jqu "porgc·.-"
«qu san Des-wirkte ifkc fxge Tom Ictf
,,«.I.lcs1usr Te dmnccu at Te lflls Jud, Jus-« Jan
rr’.-«
,,«.Icrj, zog mutet-, at im jklu lmr Les n. at ich
der Jeg lot-staat godt, hoc-r underllgt cg mxsurntiomt
dem- maa jyncd Tem; men jcg lorsilrcr Tem, at der
Mc er noqet ondt ellek urrgtigt der-L«
»Wer dct er en .dcitknteligk)ed, er der ugsaa noget
www del-L« sparede Ist-sen Audrcnnan strengh »og
TO um« da indrmnntc, at Deus-«- langc Zpafcretur i
Dag, sont Te Mc san gsre Regnjlab Hor, i Rokdjndclsc
nie-d Tore-:- Mødc mcd en fremmod Mund i Zinnen,
stiller Tom 1 et Ineget mistasnkeligt Uns-. Lsg denan
Lspiførfcl er flet jlfe til at undisylde paa Grund as den
betroedc Stillmg, Te indtager i vort Die-IN
»K- san vasre vie paa, Ersten Andrmnan, at jeg
Mc for alt ital miøbtuqe Deres Tilljd til mig,« sou
kede Heu-ne also-Unt- »c)g jez Inster inte: helle-re end
at kunnt- sottlarc Tom alt. Men De maa tro, at dct
Mc er min egcn Hennneligheh ellers sag-de jeg Tom
det bele, og det er inter, sont paa nogcn Maadc Etrider
mod minc Pligusr mod Den-s Niere.«
Futen Andre-man symeö i hsj Grad fort-irrer og
urollg, ldet hun insbe: »
»Holt jcs omtalte dette til min Brodes-, ved jeg
at shan tieblitselis vilde give Dem Ame-tu thi alene
kaufen m. at De hat-de Forbindelie med nagen her
i Naht-lagst, im zDe itke tan gsre Rede for, oilde være
not til at flge Dem op fra Dei-es Mal-C Men jeg
ssCI MS Wth di De tll en vis Grad hat vundet min
UND M TM M og Lærerinde, og hvis De vil
lpve Mig- et De M, iqa lustige De befindet Dem l
vort Gus, vll mjdes M nagen uden min Villie og
Oilligelir. stal jsq stammt- bvad der er stet· Kan leg
Pole paa- at De viI MI«
M Milde Heime Ist-f It give eiter paa dette
sank wide schickt- ot Ins-W M « bwdh entm del
MMUWÆ,MMWHMM
Liste, hun hat-de qivet jin Später for en Time sldcm at
hun Mc vilde fige est Ord om Elende og heudes Op
holdsited, eller ogsaa maatte hnn brych det Løfte, sbnn
samtisdig hat-de givet hcnde, om at komme igen. Hnn
stod et Øjeblit aldeles raadvj!d, blnssscnde kød lige som
ovekbevist cntien Brude: men dct vor ogfaa lnn ct Esej
blit. TM Helene lnwde last-: at lolte sit Blik op ad
for at san Ojiklo i fin Nod Lg nn kom hnn til at
linfle paa. LWD incn oni jllkorgksncn Inwde læst i fin
Bibel: »Kann al edel-;- Eori pac- Gnd; thi han bar
Omtjn Irr edör,«· og del-pag sontede Hnn Tattct og
rolfgt:
»Ja-g tun ilkc love Dem det, Fristen Andre-nimm
ndcn at fvigtc on Pligst, som endog staat over Inine
Pligter mod Tem, nten sont Leg kan forsikrc Tom ilke
er modftrjdende vller tklotslig.«
Eiter noqle Liebltkleiks Tanzbod, i Imilkc Fristen
Penelopc ilte teg Tit Kann-, streng-c Blät Im den nngc
Laster-indes blose Ansng sagde hun:
»ch vil nsdiq komme til at handle lmrtigt oller
noverlagt, del-for nnm leg äave lidt Tid til at over
veje denne pinligc Schi. Te oed musska at jcg i
Morgen samtnen med tnin Brod-or taer bcn til nogle
Venncr der i Ncrrlnsdem hear vi bliocr til næste Dag
deindtis bar jcg illc gjort niig nogen Belymring For
at over-lade Else til Tem; men nu er Forholdet for
andret, og jeg beklagst nieset, at oi nma tage hort,
selv for saa fort en Tid. Men jcg kan illc sende Af
bnd lma Jndbydelsen uden at gøte nnn Vroder led as
det og dcrved ndfcrtte Dem. Terfor nma De i lmert
Tilfckldc lud-i- nm, at Te ille ril gan alene nd, streben-Z
vj er dorte, og ikkc lage Elle tin-d nd, mcd mindre en
as chncme cr med.«
Tette loisde Oel-one dZnn maatto indrmmne For
sig few at Fressen Jlndrcnnsan harrsdc Rest til at fordre
det, on nun fnndc link inmka at izendes Stifters- Zog
dom gxl meng lannfomt, las-I m to Tage-T- Adflilleife
im lkende ikkc Däidc ånwcs alsdrlige Folget-. Jndtil Bär
William og Fristen Bettelopc kom Mein ägem vilde Dnn
have hast god Tid til m over-wie, tworledes Sinn «’lnlde
Danle i dcttc Tilimldiz nicn Ercmsor all vilde linn kaa
Iid til i Von at tnle tned jin Eiinnnclslc Fadcr Im
Engeln
Trllad cig tilljdisinldt sknndtc Inn-i lig bete-er op
til Elst- : Stole-Einem idct Sinn nndredc fig over, at
den Kam-L Huld-I Fristen Penslopc lmvde Vawt san god
og Ditcrbawnde nnd Elende-. Tcn Zorne sstrnnd tiertil
vidste lnm zscl Var donne, at Elende-S- Hjslnd Var naadig og
barsnrijcrtig, en Und, der horcr Wonnen —- den andcn
Ost-nnd lenkte Tinn äffe: tlki del Var denno, at Fristen
Andtennan satte stor Ptlö paa Frimodighcd og Be
ftcmtinsd, Tals om del vor lige inwd lJendes egen Blute
»Im kund-: itlc andet end benndre lieude,« inaatte
lnni senkte indrømmcy »unm- ieg twnker paa, ins-or fri—
nsodigt lnm fund-I sc mis] läg-: i Linenc nden at bltnce
eller sortrastle en Minc, flønt lnm vidste, at jeg havde
Magt til at aiftedige hcnde med det samtnen sog tror
illa at der er noget urigtigt eller Octntneligt i licndes
Handleinaade, men Zog-en man alligevel nærmere nn·
beklagt-T naar vä komme-r tilbage fra LIEonkiGletI.«· ,
XXUL
Alene hjemmr.
III-is- -««· «—··« · w
»Man sog Mo bebelde III-Um til Posttaskem me
denis Te cr dorte, Frsfexr Ilndrksxtktan?" Tours-Ue Helene
nasste Tag, lidt Zei- Sir Willjam og Freien Benehm
skulde jage as Lied til Wiens-Elen. »Im muten at
kosten Im Jlnitraxjen maa Jan-e fommet, ou sog Venter
Bren Im min Vroder.«
»Ach den Paar Te ikke,«’ soakede Fristen Penelepe
afmaalt. »vi le helft sein aakme Pofttaskem men Zwis
vi nieder Pestbudet 1mdekvei5. km der er noqu Vkeu til
Tem, skal jcg sendc Emm nd med det."
Men det san ud til, at de ikke hovde modt Post
budeu tkvi Po7ttasken kom Tom sædvanlig lasset, og det
var haardt not Vor Helene at se den ligge paa Bordet
i Forhallen tmäde den Tag og nieste Tag. Der runde
ikke Orm- Tale om, at Elfe Lande komme nd; tbi vcd
ZsTiden beqnndte det at regne.
»Im- fan Te form-Ue mjg Historier i Siedet fet
stken Mardoch« fort-flog Bat-net, »Ist-it en, der er
fand-, on san et Ævenmr.«
»Te: ftal jeg gerne; men ieg trot, at oi begge to
bar gedt of lidt Veocegelse just Hvad Tiger du til, at
du våser mig omkring i Hufei? Tkor du, din Tanti
oilde baoe noget derimod?«
»Nei« det twr Leg stie. Tau-te lukker altid nogle
af Vaskelieme ontbyageligt: Inen hun dar aldriq kor
budt mig m komme i de andre«
Tot Var Port-ringt en Tod«-Ha J trist Udjhm so
as nird ; dcst Iron- Zl;«1, Tom mr Ins-Hex 1il at kuer et
stort Rnnnltonxcsm Da Mthmnxftct Tor imstraft Cssasstsrp
insb, m der par del-for Its-Jst Mr nisdslnaendc rcd at
sc de nmnge storo Varulscr siszdt lnsmkkedc used tzldasks
krdc Moan Eusrfte Zelt-n cis Isrstc Unw- Emodo stan
et ubennttht i manqc Aar, osg ein-kalt stødtsc do pas Baa
brn as entmcr Urt, Rustnikmcsr ou sturc Materie-r uden
Nummer Dei nat lmlt interessant tue-n oqsua lidt »des
sfcsdcnt csnsr Ost-Jenes Amte-her at folge jin lch Visi
vjsct ind : Zir Williamszi og Frost-n Pmiclopcs private
Vasrcslsrr. fom Tun var taroeligt umblercde i Zum
nsenliqnikm need de andre. J Baroncsns Arvcjdövm
rclke bleo Helene- ovrtrafkest cicd at sc et stort Maler-i i
Legemsstsrkelse af en nirg, moqu fnmk Dame i Zel
stehst-ragt
»Ist er min itakkclii Moder,« lwifkede Wie noget
hcmtncliahcddfuldd «J,a::c kmr formlt mig, at alt dotte
bar tilder Modet,« m Zum peaode oaa en lille sløjlss
betratko Holde ocd Eichn as Malckjet, book der Sand
Les et usuldendt Haandarbejdc i en Atbejdskurv, noglc
ngct og en Kryftalflatom
Helcne kunde mein-n itte scrtte den hast-da kolde
Sir William med banö ftioe Vasfen og asnmaltcs Tale,
i Fokbindelfe med disfe Beviser paa fand Kærlighed og
Erindring om sen afdsde Hustm
Langt om lernge naaede Helene og Elle ap til den
Iverste Einge, hvorfra de tunde se ned ad Btwdeltraps
pen, der sit-te M Tnendets Verm-elfen Medens de ftod
og hvilede lidt efter den anstrengende Tut, harte de en
statt Ringen, der lad, ligefom om den var dem sanfte
W, oq den sick Else til at fltmge fig til Helene, der
vftrctks foritoty at det var Loden as Masken paa Hoveds
kosten, spm gav kaa Itærkt Mo hevoppr. Denne Lyd
estetfulgtes as raste Fodcktkn og Waben og Lutken as
Dir-.
»Kom, kecke Glie, det er bedst, at vi gaa ned,"
sang Helene, »du hat vcrket lamge not heroppe i Bisse
koldc mGelfek.«
Men i det samme nist: en af Pigerne sig paa
Trappm
»Der er en Horte new-, sont otl tale med Tem
Jrøkcn Murdoch,« fagde hun og raste Helene et Korr.
Mcn Her huu wg dem- og lceste Novum straalede
hendeii Ansng as glad Foroemningz og da hun havde
1æst: ,,(jksordon Entart, Glcn Stuart«, lo hun af sig
sclx zur den taabcligc Tanz-, som Pigens Okd havde
vakt hos heim-, at Robert kunde vasre kommen hjem.
.,-Zig til Hin Stumm at jcg skal komme straks,«
sagde Helena-, ,,-»-ed :)au, at er William og Frsken
Andremmn ikke er hie-stach
»Ist-g tror nok, at Max-) hat sagt det, Jst-ken, det
var E)e11dc. Tom fcndte mig op med Korret.«
»Er Or. Etuart i Tagligstuen?«
«:1k’cj, Froka Llndremmn Tagde, ot- Dagligftuen
sfuidc jkfc bruch— i Dag, og dersor er der ingen Var
me. sog hat ladet Herren gaa ind i Spifeftuen,
Frske:(.«
»Ist er godt, Jana Men vi maa først nod og
oafkc oore Oasndch Glie, estcr at have famlet um paa
all-.- dc gamse Ting her-appe, og jeg fkalkogsaa ind i mit
Bat-»die cig deute noget, jeg hat til Or. Stuart.«
Ujdt estcr var Helcne og Eise paa Vej ned til
Etwcmgem Helene med en lille Patie, omhyggeligt
indsrcdt i Silkepapir, i Haandm
»Er-or der glæder mig a: se Tem, Or. Ztuart1«
sagdc Hecken-z Wedean imn Log yench Haand og faa
vcnzigt paa hande, uden at jjgc nagen ,,Hvor det er
pas-It as Tom at komme og des-ge Else og mng Er
Te im Tzelt rask?«
»Ja Tak!«
..chg tasnkcxz Te og Else tender allctedc yjnanden,«
vedxzco inm, jdct hun Taste at saa den sty lille Pige
Its-m- der zer nogvt bange for den store Gæjt Han
pag iten Stdn Innre-.- nn sørst ich die-sc er at lcrgge
Muse t:1 den Zille Pigsc In inlste vcnligt ag bekendt
1)-.1.: .)c:ldss."
List er fedele der ingcn Banne er i Tagw
sxueix i «ag,« sagde Helene; ,,1ne:: Te dar maaske ckke
ncgsgz imsd at gaa med jnd i rcr Efolestue, OT. Etu
ar:.- Tor Or more hnggcskjgt end i dctte storc Væs
fes-IS'
,·-'-—;·n1k, Festen Odem-R soaredc Osordon
Min Eli-c rcd Haanden gis Hclknc vJers: for at
Dis-: chz Icur Von store Fokhal til en Lang Hort-sour,
Amor Erdlestncn sandte-:- Zka denned Bindi-er Dur tun
en Its-: UNng idct det cneftc Binduc var jkyggct af
de Herk- Træcr, Dur ftod längs cued Allem J dct
ijcxnc Eknmcde man on lille Fodstj, sont snoedc fig
nxcucsn Traset sog Gusse-, indle den endelkg føm ind
j Efeu-M
Men der Jndre as Vcrrclfct var hyggeiigt og be
hazci:gt not·, og der narede iite la-ngc, før de alle tre
sad c:nkring den Linn-, blusfeude Jld i Kommen, Eise
paa en kamnri oed Ziden af jin chrcrindc og med
jin Haand i heudeis, modeus Helenc gjorde mange
Zwergen-nah angaacnde since Venncr pua Wen-St11art.
sssordon var meget ordknap, saa at Oel-one næfteu
hat-di- ernnd M at Unte, jonx pun Yandc joxuxgdex den
fidfte Dag, deTsak kommen paä Gleuscsiuarh at hatt
mi- fcsd as et eller ander, hois ikke hun haodc lagt
Maer n’. at Hans Mit usravcndt Var reitet mod
yende um Ist wilde Uhu-ob sont gjordch at han Iignede
sin Moder äu :::cgct, til Brot-s for den ntørke Anfigtss
faroe og det just-c Skckg.
»En- Willimn Ansdcennan sagde forledcm at De
havde vom-et syg ich, Hv. Zutun-«
»Ja, dct var jeg ogfaa, vistnok fordi jeg gik for
tidlig nd. Pan et Par Jagter faldt oi i Woferne, og
jeg bleo stemt Eorkølcst Jcsg ftnldc have owret hjemme
alleredc for tre Ugcr sidenx men mine Vennek vilsde
ikkc here Tale betont-«
»Lg er De nu vix-selig helt rask?«
»Ja Tak, fuldftændig,« spare-de han og faa paa
hende med et glad Smil; bestrdes JntercsTe for hans
Velfækd glasdede imm- -jenfynlig. »L-g yvorledes bar
De det, Jst-ten Helene? Jeg syne2, De set noget blcg
og mager ud.··
»Taf, jeg er sanfte mik. Fortæl mig noget om
Fru Etuart og de sidste Ruhe-der fra Knte.«
»Mode- er rigtig rast, hun lustiges blot megct ef
ter a: se Tentigm Og yvad Rate angaar, ffrioer hun,
at hun ved itka Lmorledes hun skal kmme holde ud at
vccre j London uden Tem«
,,. Vor cr Te dog alle samtnen gode imod 1nig,«
iagde Hei-euch ide: hendes Øjnc straalede. »Vi1 De
jage til Takte nnsd en skop Te her j Skoleftucm Dr
Stttart? Eise-, du kan lobe nd og sige til Jene, at vi
vil have Te KI. fein i Dag.«
»Ja· ercu ;l«k’urdoc.),« sparedu Bartw, "o«) leg
oil fxgcs Tsin n:g«st,« nusd die-sc Lkd lagdo hun sjn ene
Arm um »Ich-wi- Halis m Mist-du nagt-: 1jl Elende Tot
var umstx Liszt-l »Hm-L Jun vad unt; mj Miene snciledc
og nikchlh og Bauch løb nd.
»Gut lmo mjm um lnm nmattc v"aa Tun til at
ristc noget Brod til Tecn,« faadc Helena Idct Zum med
ct Zmil Urndte I«:g om mod lslordon Entart, »og jeg
Lan jH tru, at Elendes Baute fan have noqct derimod.
Aa, do: er sandt, jeg var lige ved at almqu noget me
gct nigrng vil Te give Deus-:- Modcr dettc samtnen
med min yjcrteligste Hilsenl«
Hun raste ham den lille Balke- l)un lmvde haft
med sig ned: lmn patkedc den op og san til jin Oder
tafkelse, at dct var en Skitfe af Wen-Entart, malet
med Vandsaroec Helenc lnwdc begondt paa den, før
hun tog dersm og nu band-s lum fuldføkt den i sine
Fritimcr paa Llndrcmmn Hall.
»Man im ikkc lmvcs Mute-, Frako Helene, saa kan
De male en andcn til Moder-« bad Nordom
Helene- 1o muntert. .
»Bei maa Te risgtignok like De ital giqc hende
den, san snart De kommer dient, og den iskal væke til
at hænge op i hcndes eget Værelfe. Vil De ogfaa
sige til blende, at jIeg har usdført den med taknemlig«
Erindring om hende og hendes Benlighed, —- og mine
lyktelige Dage spaa GlensStuart,« tjlføjcde hun, idet
hun falte, at hun styldte Gordon Stuart wegen Tat
for hanö Omhu for hende.
«Sig mig, Frsken Helene, how-for —« begynidte
han, mcn standsede plusdselig; thi en msrt Skikkelse
vier sig uden for Vinduet og forivandt ftraks, da de
forfærdede Im ud; wen Helene bavde bog straks gen
W den htje, stummelt udfeensde Mand.
»Es-o W. fes sag en msistamkelig Skmelse lisie
vist hellere gaa ud og tale med hom; wen De M
itte blive saa forskrækket ug urolig, Frtken Seien-.
Den Flugs Fyre gør ikke noget, naar de opdageh at
der er Mennesker i Nærheden.«
«Te maa ikke gaa ud, Or. Stuart, bliv heller
her inde,« bad Heleue rystende af Sinkt
»Ja-g fkal not blive,« svarede han beroligende oq
vixde 111 at fastte sig igen, da der hsrtes en Bank-m
paa Toren, og Jane sagde:
»Man jeg tale er Øjeblik med Dem, Frøken Mut
doch?«
Heleue reiste sig og vaklede hen til Dørem meu
Jene oinfede, at hun skulde komme udenfok Eurem
føk dun sagde noget.
Xxl v.
Beute-we oaa Zorn-.
»Hei csr kommst en skiunmeltudseende Mand, som
beder om at tale nie-d Dom, Zrøkeii,« sagde Jam, ,,og
hviks lian ifke kein det, bcdcr han Dem om at læse Denne
Seddel.«
Mcd disk-se Ord gao Pigcn lieu-de en sammenkrsls
let Las Miin adresferet »Til Lærerinden«, og den lsd
sauledcs:
»Mi:: anmi øiiikcr at se Toni, unge Dame, kan
Te ikle komme snart? Jeg mach dcsdærre til at reife
dort, iDcsi nixnigc ng nsdoendichagcrtvingcr uiig der
:il; mer« dpt er c:1 Inst ior niiq at kunne overladc min
Hain-u xil Tores Oniforg.«
»3ig Iil han« Juni-V iagdc Hclcmy da hun havde
lcrit chlcsm »a: im fmi ifke ielv tale med l)am; men
kmnii Lxsikc skal blive opfyldt.«
Oun kund-c ikkc undcha m lasggc Mirrke til Baues
Eorlnwicric in iiiiistasnlsonune BliL da lmn gil· for at
ndiøre Beil-edeln meii der par endda ikkc Der oærste
og kunde itlc liaoe iaa »Wer at sich Hendes virkelige
Zum og Befnmrinxi unr, at lnm var aldelcs ude as
Stand til at ownlde iän Falter-I Ltiikcx og Inui følte
iia iiokict asngitclig til Lllodc oed Tanicn uni, sum del
frciimif as xlsimidonszs Bud, at Jan vildc forlade den
siakkcli Demok- Duslru og gprc Milde afl)ivngig ai frem
mede :!Icciines«lcr. Alt dctie Hur som et Lin genuem heu
deci Tauf-c ou foidte liendc nicd Frogt og Bekyiiiriitg
iiicdonsks lnui Var paa ch tilbage til Efolesmeu, nasiten
iidc as Ztmid til ikicsn at viic fig for Gordoii Stuart
Mcn plndiclig —- Ja knm langsoint lukkede Toren op,
ide: Luni nnstreiiglv sig for at merke iattct og rolig, oends
te liaii iig oin fra Vinduet, lworved hun niødte hans
vomng crrlikic Blit, som hun altfor godt vidfte var en
fand lslcnipcjling as limit- kcrrlige Hier-tm —- og pluds
selig iif Sinn den ninmdstaaeligc Jndskydelse at fortaslle
hom, om sin Sorg og Vanskeligshed.
»Im er kommen i en ftor Forlegenhed Oc.
Ztuart,,« lvcgyndte hun og lod iig falde ned i en Lee
neiioL »og jcg lmr ikke en Von bei-, jeg kan henvelide
niig til. Vil Te give mig et Rand?«
,,.L)iertclig gerne, Frøken Helene,« svarede han
«ZL xgu Mc gøxe mig uogelz lxlgxre Glæde end lade
mig ver til nagen Nytte for Dem.« C
Tcrpaa satte han iig atter foran Kaminilden og
høttc iidcn at iige et Ord, meu øjensynlig med »Die
sin chrl rennt paa, lwad Helene kort og rpligt for
taltc liam om Søiterens Sorger og Lisdelier og den
piulige Etilliiig, lwori hun bofandt sig uden at se no
gcn Udvci til at ilipspc nd af den.
,,«Zig mig nu, Or. Stumm lwad sfal ieg gøre?«
ipiirgto bun og saa bedende Paa heim, medens hun i
siii Haaud ldec den lille Lap Papir, sin dannede
det iiditc Led i bciides sorgclige Fortælliiig. :-I:7·H».
»Jo: der første maa De ikke være iaa hehr-net,
kwrc Fristen Helene,« trøstcde Gordon Sman »Her
ren sonder us aldrig es Prøoelse eller Sorg, uden at
han med dct samme viser os Vej til at komme over
dem, og jo mere ubetingct ni sioler paa ham, jo forskal
vi opdagc denno. Jeg kan ikke lige i dettc Øjeblik ie,
hvorledcsss Te bedst flal cftcrtommc baasdc Frøken An
dkennaiiis og Tore-j- Eøstch Stifter-; men jeg trot, at
jeg kan lijaslpc Trin. Hvis jcg man, gaar jeg nu heu
til Tores Stifter i Siedet Lor Dem, og maalke jeg kan
erlioldc lieiides Zamtljkke til, at De fortællek Frsken
Andre-man Zagen-I- Sammcnliasng. Hun vil fikkert ikke
sætte fig derimod, naar lmn hin-en hvormeget det hat
losust Dem at bevare lieiidciz chnnelighed.«
Hans Stemmc lød saa harmfuld, som om han ikke
selo linide male at tcrnke derma
»Hoor der er venligt as Dem, Or. Situart,« nd
vrød hun med Taarcr i Einerle- «Jeg haaber ifke, Man
den ital Unsre for Paatrængcnde inod Dem«
»Der fkal De ikkc oære bange for,« svaredc han
smilende.
»Um nu komme-r Leoni« udvrød Helene, da yan
reiste fiq for nt gan.
»Don kommt-r til at vsnlcx io Em« jog zwar, desto
snansrc cr Zug txllmzun To maa ijdlortid forsøge at
ammkc en Nov til mig.«
Tot var on virtclig Trost og Ommmtring for He
lene at inde, at Mordou Zumrt qik hcn tjl Sen-des Sp
ftcr. Og twor var der nudcrliqt for hendc at spare Gudö
fasrliacs Haand nenne-m den Estermiddags Hasndelscy
idet Herren scudtc Nordon Stchrt, bendes gode Ven,
dertiL lige jør der kom Vud jm bendos Søster, og Tau
den lnkkeliacs Tonko sum pludfelig stod for bende at
fortwlle Om- om fin Sorg oq bang bicrteliac Deltageli
so og virkclige Vcnligbed, on saa cndeliq at tænke sig
den 1lbctvdvliahcd, — mcn det var oqsoa en Side af
End-S Lnisom, at Elfcs ikke var indes i Stum, faa at
bun ubindrpt knnde tale 1rd. Her äfbrødes bendes Tan
kmanq ped, at Elsc kom løbcsnch ind og meldtU
»Vi bar ristet en bel Talerken fuld of Brust-, Fis
kcn Murdoch, on feq bar ristct over det hol-ve. Men skac
Or. Staat-i ikkc drikke Te med os? Jane Wer-, at hu
maa verre gaact: thi hun set ikke bang Hat ude f For
hallen.«
»Det varcr ikke femme-. M han kommer igen, cl
fe,« beroljgcde Helene Batnet: »Von er bkeven W
til at gaa hen og tale med nagen: men hem kommu
tilbage og drikker Te; vi maa bede Jane hopde des
vorm endnu en halv Times Tib."
W.)