Skjutte Stam.
As Ali-e Jene Malt-head.
Gotlattekinde til Sibyl Gaul-J
Fra Engelsk ved Olstr.
. (thtlat).
—
»Ja-g louuwr dcksr.1,« fvaredc Helene, jdet Olm
forsøgtc at tolo roligt, samtidig med at Zum kaftcdc et
migstelmt But hcn til Kroeu for at fe, om ikke Virt
te11’eller nogen as band Falk til jasldigoisz fluldc Date
at opdagc »Im uma gcm vcdcre « og hun forfsgtc at
komme «ra hat«
Elle iaa hurtigt, ungc Innres «"agdc Monden
Not-stammen ,,jeg vllde op eg tale med Sjk WJliam
Andremmn; men jeg kcm vist läge saa godt sigcs Tcm
mit Ærindcs. ch Vilde blot fortwlle kmm, at der her
pon bans End-T nwstcn lich for »Zum-j- Tlm Egger en
ftakkelsss Kvinch sont er ved at do. form lmn mapqlcr
passende Mad oq M odicin «
»Er dct nmliqt·.«« udbrød »in-lenke »Im er Dis
paa, at th Williaim pil scude lJendc nogen Dicht
Ovox opkmlder lmn sigLV
,.Tcrindcs,« spare-di- i«mn, idet hakt pegedc paa Kro
en. »Du ck min egcn anmh Tom tidljgere rat Ugo
faa bøjt Pan Etmn Tom J fornmnme Folk dcroppc Pan
Godfrn mcsn nn er lum, fam jeg hng kng og nasr
vesd at §- af Zult «
»Nid ia dec Jvfcrlpcs Tun,« fagch Dolcin-. ,.:Teg
er bog Ell-. m de 5otnemmcs Fokl paa Zlottet, men kun
Lwrcrmdcn Zna snakt im for-, fkal im Eige det til
Sik Willians cller sum-I Eos-et Liszt Tores ftnllcsls
Htsitm til mes?«
k,JDet tanler jeg; oil Te gaa med ind og se til
bende?«
sZelene stod et Dieblik raadvild. Det vilde so verre
drimt as liende at goo ind i Krisen en en tilnied nied
den lldiigt, ot den Andrennnnlke Vogn kimde komme
hieni, niedensks nun var der, eller endnu vierte-, den
Inn-de Vasre pac- Veien, ncmr Linn les-m nd, Men ma den
andese Zide var det jo et Meintest-h bendess Mein-, iom
loa i nderite Neb, maasle Jeden nier, kund-e oq tin-de
linn :«el sige nei til denne Losordriim7 Hirn tirnkte
pac- gamle Jobmine i Ewig-Unsere —-- livisrledes dette
Besen i rette Tid Hemde trøltet den ziamle Konex Helene
ten san den Veslutnian at scette alle verionlige est exten
kasrlige Densnn til Side oki soqde til Monden:
»Ja, ieg eil gaci nied Dem et Lieblik.«
Dei-pas folgte-Z de ad ind i Kroen Kinn Eierens
Sei-stei- var nede on linn blev meaet forbaviet Ved at se
HEXEN
»Hm betet-, at ber ligger en sog Keine, Jemirn
Maleelm,« loqde Helene, ,,e-.1 bendes Mond bar bedt
mig vm aHe til lieude.«
»Ja, stalkels Kone, bnn er meaet sm. Stal ieg
gcm on nied Dem, Freien?«
..Nei Tal, iea lan gedt ana ene op til heiide.«
»Man fest teile lidt nie-d Dem, inden Te ziemt-V
hviskede Jomfrn Malcolrn
Helene nikkede og flimdte sig dertiaa on ad Trup
pen eitee iin Lediaaetc Til hendes ftore Gliede og Let
felie sei-lod- lian liende ned Deren, endstrnt det hin Var
en lidet ovmnntrende Tante for lieude at slnlde gaa
ene ind til en iremmed, nden at de gensidig kendte bin
ggdetk Vgsxelset var temmeligt proper-Laien tgxpeliqt
on kparloml nie-bietet medens Liriiers i del öar opMk « «
sl en fvaslende Tobalsesg Den lvge Kvinde laa i Sen
gen, iom stod langs nied Bieggen Ved isrste Tit-kalt
troede Helene, at hnn var en gammel minde: tshi heu
des Aniiqt var mutet oa fuket, og bendes Haar var
fier graolvrængt, medens der var en Jld og Livligs
hed i bendes Hine, sein fuldstcendiq modsagde dette sie
blilkelige Its-html Da Helene kein ntmnere, faa bun
at linn vor meget loparreL Bestelde Vægge var skkaa
og Vindnet lau lille eg langt bot-te, at ingen a! dem
rigtig lunde le bittenden men san meget kunde Helene
bog se, at den Cyge lau forbcwlet og mistænlsomt pas
heade.
»De maa tilgive neig, at jeq uden videre Sommer
ind," beayndte Helene. »Der-es Mond fokialte mig,
at De var sog og bad mig gaa op til Dem: ieg iulgte
bang Linske i Haab oin at kunne viere til nagen Nytte
for Dem«
»De skal have Tal,« fvarede hun loldt, »men der
et ingen, lom kan gsre noget for mig.«
»Mit-e De Mk væte glad, om jeg sendte en Liege
til Dem « spurgte Helene kmligt
.,Nej Tak, det er aldeles nntdvendigt: jeg vil hellt
tier alone «
Tot Var et Um Linf om at gaa sum Hiclcne Inw
de ifkc ni: til at include den stakfclss simndc med dct
samme. Estcr lyonch Munde at take og mkc paa, fclo
om dun var fold og ctjnmalt, sna Helene- strakiz m Zum
havde feudt bedre Tage osg tsusrct blandt chro ngis
velfcsr. end lmn var nn, m besucht Hund«-do hrndes
Aufs-at bendc paa en under-km usorklarlig sMaadc om
heudke Bat-Mond -— Heleue spurgte siq -«·elv, out Zum
neigen Zindcs havde vaskct zum Fmrlond, Miene-s ssrftc
Hieka Tom Pige eller lignende, men paa den enden
Sxdc srmth hun at ver-re for fin og dannet til at have
indtaget ei: tjencnde Stillina.
»Hm Te mange Smerter2« vovedc Hrlene lidt
eftcr at fpsrge
»Nei, minc Smerter er gaaet bort as sjg felv, —
Hjcrtcsfotgcn og alle de andre,« tilfjjede hun bitten.
Helene- glasdcde fig over bei fskstv lille Tcgn paa
Fottroliabcsd m sagde ferting
»Im snneäs as Tores Ansigt at kunncs se, at Te
hat haft sinke Form-M
, .,Sokger!« qisntog bun i Lamme bitte Tone-, «jeg
bat aldrig kendt til andet.«
»Jeg hat ogsaa hast Sorqetz men her bar feq
sundet min Tkjt for dem-« sagde Helene og viite hende
sitt Illlr. fokslidte Bibel,
»Den Singt Fing san ogsaa vckre gode nd for de
Nennefer. sum ise felv er Swld i der-s Sorgen meit
der findet tagen Trjft i den Bog for mig,« shared
dekn Me· sz
»Bei man De Me sige,« bad Helene indtrcenqmdex
»Gu« Vrd M Mfor alt troste os, naak vi files-, at
vi Ek W, der Mo et Mld i vor Sorg og Ums-·
Jeq man not lese Not en engste Seining for Dems«
GM IV vp YOU WILL Is, p: »Bei var bin For-dekr
velse, Jsmeh at du we imod mis, tmod bin NOT-OF
M Wiss - MM Wledds i Biblen,«
Mdeniose,vsmdm Mist ir.mttehunfinsfs
M M nd Ist-tot s« M, M M W
pe san ud til, at Gun havde Kræfter til at kunne holde
den.
»De maa gerne beholde den,« sagde Helene. «De
vil finde mangc Steder i den, hvor der siges de sam
me Kerlng trøstende Ord, for Eksempcl,« og hun lagde
et Mast-sc ved det femtende Kapitel i Lukas Evange
lium. »wes jeg man, kommcr jcg igen on anden Dag
jeg antagux at Te hljvet Inst i nogen Tid?«
»Ja, misn jeg banden-, at dct fun bliver ineget
fort: mit ncrstc Hvilested blivek Graden.«
Helme tog den syges nmgrc Haond i sin, saa med
inderlig Kasrligbcd og Mcdlidenshed paa det udtwrede
Ansigt og sagdm
»Hei-ruf give Dem at komme til at hvile i hans
Naade og i hans Faden-fava jeg oil bede ham bekom«
Der-pack gik hun, taknemlig over, at den fyges
Tavsbed og Samtykken i at behalde Bist-ten var et Vids
nesbord om heudes Tilladelfc til at komme igen.
xx1.
J Punkt-set
Da Helenc Vom net-, stod Jomsru Malcolm og
ventede istaalmodigt paa bende
»Trot- Te, hun er weg-It stig, Fressen Mnrdocb?«
spnrgle bun. -
»Ja, laa vidt im kein ie; Ved Te ikken Hvad hun
feiler?«
»Im tret illa at del er nogrt Erstlin nien man
kcm let sk-, nt Tinn langimnt tmrcs lieu-«
»Hm- lnm nogcn Hain-P
»Nei, Frøleii.«
»Hm-r er de kommen im?«
»D- er kommen Inn-til sra Jrland idr noigle laa
Tage ilden Monan vilde helft have ieilet direkte til
London deriva: misn da de rat i Flasche-den ai Hunne
bycn tm licwcd var den itallels Kdnc saa sug, at.
Kaptajncn ilkkI vildc lich hendc om Bord, lian var
bange ior, at Enm sfnlde da vcm Skibet. Eiter at de
var komnwn i Land, iaa der nd til,.at lnin kam fig lidl,
og de liade alle-rede beste-un at tage Viderc nicd Jem
bancsn til London Men de tsm ikle lcVngerc end der
til i Former-Zu tlii den itokkcls Kone var san trcrt og
udmcnton nt de maatte taae Instinkt, lwor lnm iiden bar
maattct blink. Hun ladet til at vcrrc et nie-get taalmos
dsgl Mcsnncssla der nodisg vil got-c- nogcn Ulriliabed.«
»Er Monden Milqu mod licnch
Jomirn Miilcsolm miscde wo Dom-der
»Na trok irg, lian er lidt irngitcslig for sende;
men ellerss ist lian on nnderlisj Mand. To de lom der
til, bobkejdcsde min Vrodcr bam, sordi lian Rande ladet
Nonen sma bertiL sog fom lnm var, oq foreitillcde bemi
at han bar Jlnlvaket for, om liun døde ber, og liden bar
han liacslotn vwrct lidt more omlmagclisk for hciidcs.«
.,Spiser lnm godt?«
»Am iorlanaer aldria noaet solls, og ieg tret-, at
de ikke lmr inm- ond lige Reifepenqenc til London. Jeg
hat lcwet lidt Hapteluppe til hende: man hun hat næps
pe smaqt den«
Erim dejtc til limide,« iaade Helene, idest lnm gav
Jomiru Malcolm de iaa Bienge, liun bavde i iin Pung:
»ieg losmmer igen om et Par Dage.« .
J de: immne dates Voanullen ude vaa Lande
vcjen, m »He-lette- takl iig tilbnge, sqa at ingey kunde
ie« Lende-« mch Bissen med Tit Williatn og Fristen
Penclopc XII-te fokkii Dei-pas iknndte lnm sig hierin-d
en lille Smule urolia ved Tankcn om ikfe at væte
hierinne- naat de kom hieni, ia maafke komme soc-sent
til Middagm Men hun gis hurtig ad den nasrmefte
Bei og naocde op til sit Vasrelsle uden at møde nogen
»Der var nong as Tores Venner i Kirle i Dag,
Ftskvn Mutdoch,« lagde Eir William pludfelig ved
Middogsbokdet, del var omtrent de strite Ord, ban
endnu liavde bcnvcndt til bende iiden hmdes Ankomst,
..det var nogen af Familien Stuari.«
»Virkelig,« spnrgtc hun leende, »lwem, Sir Wil
liam?«'
Reali- as ?mnn«smc,« lmrcsdc ban, »so-! bar tidt
set de- mmc Zenker i vor Kirl(s,«' lwmwndtcs kmn fi.1
til Juckt-n Von-elan ..mcn km lmr nldräq lør set Nor
don thmrt.«
»Ref, Eis-I fmr chllcr ikkis ssr lot Isam den« nmdc
fnm i Ein fadmnläxis qnnrinc Tom-. »Im Stnart kmr
lot-kalt min, at fmn i Jllmindcqubed tilbrinncsr Zon
daaon i Land-Ebnen Craiqsnsmz mm W trocde mont
lia, at kmn iklcs vor lvkcsmmc For Lieblilket.«
»Don lot-tolle miq nahm i Dan, at lmn lmr vaer
zum Vol-g og fom lsscm i Moor-; stakkcls Glorde kmn
blev sog jgcn under sit Lolmld pna finaliss Flor ch
fonds, Pcnclolnh nt xsi flnlde indbndc much as Familien
Sman derer-er i nmch Dime: del wilde misc- csn Das
fonds Ulcsrrgaslx Zot- al den Vcsnliqlwd m (ss(1-ftlr"clnsd, im
bar mødt zum Wen-Entart., Tr- Var alle venliqcs oa
opmwrklonnnk mod mia Og Mmedc Tor at armnqcre
Jagtor lot mig.«
Vorbei mon dcst glndcy ins-endi- Vlil mm den mmcs
Lærekindcs Ansigt, lom fik Jst-lett Vcsncslopc til san
skawt at siget
»Vi san ille qodt lmve water nn Willimn. Tn
ved fo, at Hugboldersscn wisset i denne llgc for at holde
Freie, og sog tm- iflcs lade Wollt-rügen em- ftcm Tor Fro
losterne og Middaqenc, naar vi dar fremmede Naar
bun kommer dient igem maa vl give nogle Sislfkaber.
on san kan oi invitercs Staat-is biswver.«
Nasftcs Dag gis Gelt-ne lom scrdvanlig on Tut mcd
sin lillc Elen. Hendcs Tanker bavde vætet mcgct op
toget al den soge, nmaslo dsende Kvinde i Kroati; lmn
havdc overmsjet, bvorledcs lmn skulde faa Lejlighed til
at des-ge lsendc iqem og om del vilde ver-re til noqu
Noth-, Ewig ibun for-falle enten Sir Willimn eller Fri
ken Penelove mn bendes elendige Tilftand De var
gode og velgttendc mod de saftige paa Gut-seh Baro
nen gav endog rigellgt til alle, der bewendte sig til
ham om Hiasspx men hun var dog bange for, at de dei
fatende i Mom, hvor trængende de end var, ille vilde
dlivc betragtede lom himmehskende der· Endellg var
hun oqlaa bange for, at et Mtde mellem Sir Wllliam
pg den syge windes Mond med det lkdet tiltalende
Ydre tun vllde vække Baronens Midas J hvert
Ulfælde tut-de hun Mc twnke paa at lage Elle med ttl
Kom, og des-for glk de l en helt enden Rewing gen
nsm et tæt Miskads for at komme til Staren Helene
sqd Elle sortælle lldt om Gudsfieneften den formt-a
mde Das oq Mode ttl Cengekld at set-tolle bei-de at
MMJMMMMWMUWM hkdmels
MWUMMAIUMWMMJKU
M m Rand komme SMM M. W NO IM
- .
ende oldeles taadvild, da hiun genkendte ham som den
fremmede fra Ktoen. Han kom nærmete og nærmew
og det var let at se, at han vilde tale med hende; men
han saa ikke saa hovmodig og bydende ud fom den fores
gaaende Dag·
«Jeg band-e haadet paa at møde Tem, Frøken,«
bcgyndte han. »Efter hvad jeg forftod paa min Hu
stru, bavde De iovet at komme igen og se til hende;
huxi Icknch nie-get efter Dem«
»Hu« er vel ikke chrre i Tag?« spurgte Helene
deitagende.
»An nei, hun hat det omtrent som i Guar; De
kan tro, det er Haardt for en Mand, —« og han paa
tog fig en bebt-net Mitte-, —- »naar han lige i Øjebliks
set ikke har Rand til at give fin syge Hustru den Hjælp
og Pleje, hun Hunde behøve En lille Pengehjælp nu
vilde hjwlpe mig over det verrer og ssuide snart sblive
tilbagebetal .«
Helene ftod aldeles for-legen og raadvild Hun an
iaa det ikke for raadcligt at give Monden Penge, og
hun oidste, at de Penge, hun om Sondagen havde givet
Jomiru Malcolnt, viide firække til alt, hvad den fyge
Kone trængte til for Øjeblikket.
»Im fkal gøre, bvad jeg kan, for Den-s Huftru,«
Hemde Helena »Vi1 De sige til hende, at jeg fkal kom
me op til Ihendkh faa snort det or mig muligt.«
Lrg da bim sagdc disfe Ord, saa hun et mørki
Trunk i this Ansigt.
»Einem var det, Frøken Mut-doch?« ispurgte Eife.
»Im ved ikke, iivad han bedder, eller noget andet
om Ham: ieg ved kun, at ban bar en fng Huitru, der
licmer i Krom Jeg medic fmm tilfasldigvis i Gaar,
da im gik mig en Tur, niedens du var med din Fadet
og Tante i Kirke.«
. . .
Messe Tag Var Else fetten-D eller Fressen Vene
lope indtiildte fig, at lnin var det, og derior iik lnm
ikke Lov til at gen nd den Tag, medens nun den Fore
flog Helene at Jan alene nd Tor nt ian lidt Bemrgelse
eg iriit Luft, unget, der one en ufædvanlig Ocninnsi
iiiädzied im liendes Zide
»Wie knn sidde indi.1 Eies niig og in, inedens jen
fktiver nonle Breite-« snnde l)nn.
Vornet san bedende pnn Helene: tlii en Fritime
bjemme var i Illmindelinkied en Plage ior sende, idet
den betød nt lege med Tnkkerne Og He i en Billedbog;
men Helene- ear qlad over, at der Tier tilbød iig en Lei
liglied til at se til den snge Kninde, ng derfor fknndte
önn sig bot-L
Monden nnr nde sont sasdnnnlizL on Jomfru Mal
colm fad on ventede pac- sliende Tor at tale et Poe Qrd
i nl Fortrolighed med l)ende, ier liun aik op.
»Im er Dis -pnc1, at den stakkels Kone er inere sng
end i andags, Fristen Jeg bar gieri, lwad jeg lnnde
for bende; jeg link sat Vin og Æg on non bendes Bee
relse; men knin vil ikke spife noget, maaike De bedre kan
san bende til at spiie Hnn er en nydelig Dame, og
ieg er vis paa, at lnm er af fin Familie, det er det ene
fte ai alt, slwad Monden fortæller, jeg trot. Jeg tror
ikke, Festen Murdoch, at han hat været god niod bende;
han bar vasret san nrolig for at komme berim, at ieg
ikke kans feig-re mig for den Tonle, at linn er bange for
at bliee forfnlgn Og i Mai-ges fagde han j en meget
llaeanldig Tone, at Jan blen vlsk neidl til ak reife til
Landen i et nigtigt Ærinde, saa vilde han om nogle
Drin-: femme og bente sin Huitrn Men ieg ttor nu
Frøken, at lmig han reisen ier Vi ikke mere til Il)ani.«
»Tra- T.s. nt han vilde forlade iin Huftrn ber?«
»Ja, det tror jeg, Festen Mutdoch, og det vilde
ikke vaske saa let for min Brodety fom ogfaa sagde til
hom: ,,Jeg fynes ikke, at Deres antru er sauledes, at
De tan reife fra bende: nien fbvis De get det» maa De
first give mig, bvad det vil koste at have Tiende bei-, til
De komme-.- igen.«
»Hm-d fagde lian til det?«
»Han spare-de paa sin evermodige Mande, at det
var en Selvfslge."
Det var en mark og trist Tag, og det lille Sege
vætelse san i det trifte Veir endnu mere uhyggeligt ud
end ellers. Men var der end markt, straalede den fygeö
store, klare Øine med en underlig Glans, da Helene
kom ind.
»Im tasnlth nol, at Te tmn ig(1n,« sagde bun, og
den-des Stennne lød nn sont en Iml Hvkskcm »Ur den
nksäi Stnld,« m Tnm vmedr nan dort lillcs Bibel, sont
laa prm et Vor-d ved Zidcn as lnsndcss Sens.
»Ja-J pildc inter kommen nden don,« spart-do Oc
lcsne »Im fun· m andcn Bibel ksjcmmky oq sog Vil ikke
time dmne fm Tom, saalaanc Te vil bckwlde den«
»Te: pil Wes narc ret !cmm(s,« somme hun, ,,jc«g
nimm-, at Eis-g iktcs ret lasnch vil Imm- ang for noqet
i dcnnc Vordem men sen er megcst glad sor en Nana
intcllcm at lasse lidt i Ton-s Nishi-N
»Hu Te lasst der Kapitel, imur Leg lagdo Mast
seh-«
»Ja, dut or cn nndcrlig Histsrikn Our Te nogcns
Sind-c fksndt en Jadrr her naa Jst-don, der er s.1alcdi-:-«.«
,,:I«’(sj, der klar jcq ist«-, oq doq Innois jug, man sor
staat, nanr man lasse-r den Linnelfe, at dot or ist sandt
Villech paa, lnmrlcsrcs en jordjst Inder stal vaer Inen
det er,« hun tog den sngcs Haand i sin, ,,ct svagt Vil
ledc ma, twad nor bimmclsfe Rade-r virkelig er. Hør
engmm: san csr mislundelig oq InnmnodinJ ban tilgis
ver Znnd oq stortrwdelsrt Da im er vix-— paa, at dct
tidt og nfte er Manglen vaa Kcvrljglsed og sordjstse Ven
ner, sont vott Hjckte lasnch often men som netop fo
ter os til at koste os lige i dans Fabel-arme Kan De
huske disse Ord: »Min Feder og Moder forlod mig;
mcn Herren tager mig op?«
Den soge Kvinde vendte staunend-: sit Hovcd bott.
Det,var fsrstc Gang, at Helene ovlevede dette at
skulle vidne for og troste et statkels svgt Mennesle.
Hun kunde ikte lade vasre med at tænke spaa sit Des-g
i Eraigsmere shos den gamle Johanne, da thun laa sor
Dsdem —- hun san endnn den mile troonde Kristens
Fred og Tro paa sin Falsch og hvor stod den ikke i
Modscetnlng til denne stasels hvilelIse, fortvivlede
Minde. Hun ansiede, at Gotdon Stuart bar-de staaet
her i hendes Sted, og hun sukkede til Herren om Hjælp
og Vejledning til at sige det rette, da den syge pludselig
vendte sig om mod hende. saa skawt og spsrgende paa
den unge Dige, idet hun sagde:
»Im vtl rette et Spitgsmaal til Dem, som mau
ske vil synes Dem underligt. Trot De, at De nagen "
Unde ssr hat set mig?«
»Ich-« sparede Helene, jdet thun saa paa hende og
MUC sjgde at genkalde sme tile andomb
trink-Weh »du jeg saa Dem i MINI- IW iso, at
MWlsevarhsltfmmmdoqukendtssotM7
mine Tanker sattes uvilkaatligt til det Sted, W W " -
Forældke boede, da jeg var en lille Pige.«
»Mener De Fairland «
»Ja, uetop!« udbrød Helene. ,,Sig mig, hvess
er Der-«
»Hu Te neigen Linde hart om en Dotter, som l
hjcsminc sra og bragtc Skam og Vanære over hele Ic
1ni1ien?«
»Ja, jeg vidstc knn lidt om det, indtil for faa Aar
fide-n —- to Aar fide-m — da havde jeg en Bruder-, sont
i Eli-re Aar skulde opbolde sig i Indien, og fom for
gmves havde søgt at finde vor stakkels Ssster, og fis
han reiste sortalte sban mig hendes Historie Han tro
edc-, at Zum var død, men De kan maafke fortælle mis
noget om hcnde?« "
Ton fogc svarede ikke, men saa tun paa hcsnde med
et bodrøch ijl og pludsoljg stod Sandheden klar for
Helene, soa at Zum ndbrsd:
»Du er min Syst-er Eonstance1«
.Mcd disfe Ord slyngede hun sine Arme om den
stakkcliks snges Hals-, og de græd begge. Men Helen
var don, som hurtigst genvandt fin Fatning ved Tan
ken ons, at dette jkke Var gavnligt for den fyge, udtces
rede «Skjkkelse. Hun fik hendc atter til at lægge iig oq
spise den Mad, som Jomfru Molcolm havde fat pp til
hours-e
»Naar genkendte du mig?« spurgte Helene.
»Ein snart jeg saa dig i Sendags; ikke saa meget
isrdi im knnde mindes dig; Ihi sont dn ved, var du ktm
ins-» Aar nannneL da jeg tog diennne ira: men du ligs
nor i et on alt Robert Jeg ned itke rigtig i hvad og
i)Voric-de-:-.« Vedhlen hun, idet Inm betragtede den unge
PigeO ftniikke, 7riike Ilnsigh bendess store, grau Øjne
og bendes Midian brnne Haar, ,,:Teg Innes dag, at din
Mund ligner Roberter og dfne Øjne ligesaa, isaer naat
du ler. Men da ieg saa dit og Roberts Navn i Bib
lcn, var im ins i min Saa· Fadcr antog det Efters
imvn, ein-r at jeg Var taget nieinnie fra: men jeg havde
tilfasldigvjs liørt oin det. Jeg fotiitMr Effe, Helene,
book-or du fnnde tro, at dn Sande set mig fer; thi ef
ter at im dar liait Kannen er ieg bleoen aldelesis Men
delia da iorandreh Tor ikke at tale om alt, «k)oad jeg
bar gennenmaaet Nu blinek jeg altid betragtet som en
gammel Kone «
Tot lod til at viere en Eindrng og Lettelfe for
bende at knnne tale frit ud, hvorior Helene bad:
»Im-rast Inig Iidt om dit Liv og dine Bekynirin
ger, kasre Conftance?«
Hun jo’r saninien.
»Ja-g kan ikke sortælle dig derom, mit Barn, og
det vilde ikke nærc rigtigt, oni jeg gjorde det. Mit Li
i)ak unstet en fortsat najhrudt Kæde af lange og bitte
Sknsselser, indtjl jeg tilsidst blev jaa sortvivlet, at jes
ikke kunde blive fknffet mete. Den eneste ·Lysstraale.
sont faldt ned over min Livsvej, efter at jeg havde op
daget, at den indbildtse Frihed oed at slisppe bort fta
det elendige Liv paa Fairland kun blev endnu vaetke
ananni og Slaoeri, var da min lille Dveng blev fjdt.
Han var et dejligt Batn, Helene, jeg elskede ham, og
lmn noldt af mig. Vi var den Gang i Amerika, og i
alle inan Zorger Var det ntin Trøst og Glæde ot M
Baa, boilken Find del vilde Entfe, siäär han voksede til,
at underni«se hani og nise nam, hvad en Moders Kærligs
ihed vix-selig er; men naar jeg var optaget af distfe Tan
ker, Vom jeg altid til at mindes vor egen Barndom
uden Kasrligl)ed, nden Omhn.« Hun afbrød Tig selv; thi
Taarer knaltehendeisStemme, ogHelene, fonisblev bange
for, at lnm bavde handlct urigtigt at lade hende ops
srisse disse Minder, sagte at saa hende til at hvile fig;
men efter at have drnkket Iidt Vin, vedbxey hun: ....«’
»Da Rikard var to Aar gammel, besliittede hanc
Fader at for-lade Amerika og rejse til Island for der
at danne fig en nn Livestilling. Bat-net var ikke helt
rafk, saa jeg var bange Jor, at Reisen stulde gøre sham
Stadt-, og jeg bad inin Mund om at vente, indtil det
nieste Skib gil. Men det vilde than ikke. Nogle Dagt
eiter reiste vi, og Rikard blev kun mere sog. Lceges
oni Bord ssagde, at Barnet niaa7ke kunde faa Hjeknes
betckndelse, men ban troede ikkcy at den knnde blive far
lig, naar blot Varnet fik inldstanidig Ro. Vi havde
knn anden Konnt, og der var saa niange Passagerer, —
Kvinder og steigende- ftøjende Vorn, at det var nmsuligt
at iaa en Kalin for sig feln Jeg gik til Kaptajnen os
bad hanc give mig og min lille Sau en lille, stille
Krug for os solt-. Han var en venlig Mand, og jeg er
vis paa, at non vilde sbave hjulpet mig, nvis ban havde
knnnet; nien Etibct var overfnldt, og Ihm-r lille Kahyi
var optaget: og alt, hvad ban kunde gere, var at bebe
anden Kabyts Passagerer om at være stille og roligr.
Men der var nogle ftøjende Verm« —- den syge gtjstr
atter, — ,,soni ikke kunde vcrre stille, og Vejret var fsas
daarligt, at de ikke «kunde vix-re spaa Dcekket Jeg Tat-,
Helene, bvor mit Varus Øjne blev vildere og vildete.
Feberen tog til, og tilsidft kcndte han mig ikke mete.
Jeg tog bam paa Armen og gik hen i den anden Ende
af Skibetx men dct var ligefom om Staer forfulgte
os, og ihr-er Gang Bernene skteg, gav Rikard et Strig
fra sig og klyngede fig op til mig. Hvor jeg dog das
Gnd om, at jeg maatte dø med hom; men da det blep
Morgen, var han død, og jeg sad ene tilbage.«
Her fulgte en lang Stilhed, der kun af og til as
brsdes af Helenes Hallen.
f«- sksy --·- »
Xxll
,,Lov mig.«
»Wu« Kloan faqu den Mc en Stund eftet
wngftcslia m lwisfch »ng skal ika bringe Skam over
dis. Jkkc est Mvnnesse Zwist-km bet- eller noget andei
Sie-d sknl faa at vidcs, at feq er din Ssstetc Jeg stal
oqsaa sørae for, at min Mond ikke opdagek det; met
du kommt-r vel igen til mig, bvis du kauf«
»Ja felvftlgelig kosmmer jeg iqen. Men det M
vwre meget leitete for mig at komme, kære Osan
Ewig det var bekendt, at du et min Sssten Qq its
sub-set heller illa bonI-for det siulde Mutes, —- ieg vil
ikke vom- ked erk, om nogen faar M at vide.«
»I» .. W)
