Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 1, 1915)
«Yanfkeren," I It W oe ommnsws w von vtsk out-It wuc! 1 M I W II — list-ts- PIM Ists-, Duk, Neu-sk MI" missi- Oaidsx i Inst Use. PU- pr. Aas-us Dfmäststet DIZC Ucklsudet IIOU M bettl- l konkmt W. Mas, Acktsssethax. M. III stät-sol- ss Bist-I M Mk lsådols altes-st Dmskl Lllm PUBL ROVM M, Naht-. Aus dick- tu Izu-u Mem — Imesposdsnceh Amocllioxekogsmjn Mitlei- —- set-des M des-s Rest-kost A. U. ANDRER- VUt. Nebst svtscmä st- Blsik Post use-e ss sextmd hu sum-n Advektiting Ists- mcke known upon spplimtiom I Tilfslcke Is, It Blutes iltke somit-sp iegeln-sitzt, Mes ma Hase til der stecllse Postkontok. slmlde Gotte ikke sich-. bedes txt-n bemalt-cis sis M DaskekevR Kontos-. Nut- Lssseme how-oder gis M kolb. Iei- nenekek 1 Ist-sey guten kot- It Isbe has dem ellet for It tu Oplysaisg - cket nett-entity dedei de slticl ons hle. It sc m Avektlssgseataet I deu IIIC Det vil set-c M getmädig stät-. Mit-til Angaaendc Grund-sum at Tit denne Man-g udkxmnuer med kun sirc Sider isenoiser di til vor lokale Spalte vaa Bagsidctx At mange Jlktikler maa Iwnligge vg denke vaa bedre Tiber, Lan vj kun beklagte og bede JndTenderne undfknlde. og det nil de fikkcrt, naar de set Stunden — Luxdemneke i Cnnoda Tkal 7ole h’ig meget gencrede ved toll-redigi Artikler, fom sorekommer i deres Smnütndki Ksirkebladz Scr udqives i United States og cirkulekes «- de res Menigbedet J nogle Tilscelde bevde de subskriberet for disk-Blo «de til offentlige Biblioteker, kwad der got Situationen endnu ubels dickere. Te Vilde Ente-imska at lu tlcerske Kirkeblade Vilde lade viere at udtwkke Sympati sor Tysklands Sag. En Gave paa 820,000 i Obsc gationer er bleven skænket St. Pauls Mike i Albany, New York af en Mes. Brady og heudes Bsrn som et Legat for Vedligeholdelses og Fortsættelse af Kirkeng Orgel. Den esse Halt-del af Jndfomstkn vil blive sat til Side for at danne et Fand til at MDe et nyt Orgel for, nackt M bliver npdvendign den cmden Holle et bean til Ped fischt-welk - Vi hat fra New Zealand mod taget to Eksemplarer af ,,Sfandi nwisk lutherst Ugeblad«, et dmsik oq et engelft Dei er saa det Mad, W M Bach omtalte i sin sidste W. Dei udgives as Evangelist Luther-IT Junnonuels W med Former-b Evangeliet til e Landw. Dei redigekes d Pest. D. O; N. M med Prie Me H. N. Nie-, Dem-wirke — R. W, Palmckstm North II J- J Noth Korsar-DE Tom OW. Bleibet udsommer spe- Uce Ists-is pas Dunst og TM Propaganda i Amerika The New York World publiserer Asskrift af Brove og andre Dokui winket-, som det bar faaet fat paa, og kam Bladet mener rsber et or ganifaet System for at fkabe ame rikanfk Sympati ttl Gunst for Tosk kmd i net-wirkende Orig. Kann-ag nens Udspring hidrsret eftet Worlds Mag fta Versin, bvorfra den Mo faat sitt financielle Ststta der vkl Ws fes merk Los Its dem Saa, war Vorm Str Met set-m bllvek ermattet Jsslge »Ehr. Her·« modtager 1200 Mamd — manqe of dem fremstqaende i det sociale, kommers ekelle og politiske Liv — militckr Uddannelfe i Plattsburg, N. Y. Blandt de f1-emmgc.-nde Mænd, der ckrivilligt hat undetkastet fig et Mi litasrlivs Samt og Sttcsbadser er Mir Michel Dnsdag den U msonst We get-en des-at as General Boot-, Mckommandes mde over U. s. Arme J en Tal-, M holdt til Rentene, dadlede fu«-sitz men sikkert den næststsrste og faa vätkekraktig fom den stor ste." «Jeg haaber«, aufnes hnn videte at have sagt, »a: De vål beuge Der-es Jndflydelse som godc amerikanlke Borgere, i Modsætning til den uvidendse MasC af hoc-m iDe ikke maa influeres, til at gøre Halt, Te sormaar. for at hjælpe til at faa vedtaget fund Lovgivning for Etablering as en adckkvat Ar meting.« — Man det dog er hel digt Steckt-Mc »den uvidende Mas se« istlmerika i det 20. Aarhuni drede. Qg mon vi kkulde lade os skræmme af den nækværende Krig til at blive on militariftisk Stat. Den stscste Mist i Vetdems Der bar i den Iidste Mennefke-. aldisr oæret kalt nok om Stor-» magisr, men hour findes den ftvrste Magi? Og i Forbindelfe med Stormagi ter taltes der om Magtbala11æ: nu prsvet Stokmagterne Styx-km og bidtil er der lagt ikke saa lidt Magtbalance for Tagen gennem Stormagterneö Kamv med bverans dre. Men den ftsrste Magt øjnes ikke Og man talte om Magtbalan cen fom en Slags Tryllemidi del til Fredens Bevatels fe: nu viser Magtbalanren fig som den ststfte Hindring for Krigens» Slutning og Frevens Genoprettesl-j se. ’ Verdsen er blepen tyftet og op skrwmt If Ktigenk man guter oa spøtger om Midler til at umulig gøre Krig, men bookledes2 Vor-den staat Tor Tiden mai-wild Tet er under bis-e Omftændi,2 beder 7aldet os ind at spørgk — ikke om Stormagter, men om den stsrste Magt i Werden Het i Amerika Insker vi ikke Kris, meu hvad skal vi gsre Tor Ftedens Leporeler Der lyder for Tiden itærke Rvgi ter om Ttsrre Forberedthed for Krig — starre M bedre indsvet,; tviungen Vätitættjeneste, ftor ogl stærk Flaade oft-. Nu vel, vi hobdet dem, der staat i Spidsen for vort Lands Fokfvar ’til Gede, at de stynder paa i den Retningx men lud es andre tæni ke besindigt over Sagen og fe, om vi ikke kan finde et bedte Middel til Frede Mist Der betet da ikke megen Statu sindigfved til at se. at det var net op Forberedthedem der stortede Europa i Mig. Havde Kejfer Wilhelm Me sto let paa Tysklands Ktigssorbetedti jhed saa havde ban ikke saa abso lut afvift de andre Magtets For— flag am at lade Mellemvætendet mellem Zitrig og Serbien afgsre ved Voldgift. Man vensde og dteje Sagen, Tom man viL faa kan man itte komme Jsbott fra, at i Farberedthed ligget der en Udfotdtina. J Og ad den Bei naat aldrig no get Land at blive sitt-et imod Kris: thyi man naar a!dkig« lcengere end !til Naqtbalanch ise til den stat the Mast i Bei-den « Det kan vi tage Napoleon sum Bevis for. Henry Drommond strev i sin Tid en Afhandling am »Th- greu test thing in the world«, pg det var Karlighedem hmt sigtede til· Vi er flet ikke bange for at op stille Kmlkghed ved Siden af Aug let og Stadt, 16 Sommers Kann-T net og Mastingeværeh Milliohces re og Dreckanung —- og Unda vandsbaade med. Qg vi stack prjve pag at bestun de M. Kmligheden Mennestek imellem er jo udttykt i det gamle Bud: »Du stai elfs- din Neste som dig ielv.« Og dette Ord Weh at Rettig— Hed og Retfærdighed er SWda Lob os anvende det paa Jst-hol det mellem Nationek ellek Falke floc. Det sizek Me, at vi sial gaa os Telv for met-, men det siger, at vi stak unde andre akkurat lige saa godt sont os fett-. Lad et Falk og et Falls Rege ring vise over for et andet Falk, at det agtet og elstek det og tilkens der det femme Michel-eh som; Hv,-nsser, —- det vll vcske en M « tilatafvæts s- — sMogal NEW ! sDet skal fandelig Nod —- vi er AND-MS M at ssge dscwelfk Mod —- M for at lsfte Banden imod den Moll, Im altkd svet Ret« YEIW- vg Tom Wer, at den un der andre llge soc geht Tom sia Ich Mmdetmtgældet onst eget M,U.C.I.,fmvslvihwbe, CUManmdql W-OUWW for og Kætlighed til andre Fol kestag, end om vi par not san krigss forderedte Just Menge-! paa den stote Zot bekedthed offer, at vi hat Tillid til Naht-erne, og det skaber Tillid dos dem i Stedet for Krigshumu Tcknk blot et saadani For-hold mellem Naht-eh at den ene skulde være krigsforbetedt imod den an den —- det vikde ver-te den direkte« Bei til Mig. Viser den ene Nah-o detimod Agi! telse Tor den andeu, sog de got bin«’ anden fmaa Tjenester, viser i des bele taget chrlighed i deres For kwld til binandem saa vaaget en langt Ttætkere Magt over Fredens Bevorelse imellem dem end al Maqtsbalance og Krigsfotberedtbcd Det femme gælder Nationa. Vel indrsmmer vi, at vi Tom Na tion maa have baade Kkigsbkkr og Monds dels som national Politi magt og dklz ogfaa af internatio nnle Oenfnm det kan ikke blive an der-sechs L en Ver-den, bvor dct on de Vil reife fäg snart vaa en og snart paa cn anden Marthe Men vi bævder allsgeveL at Kast ligbed er desn fwrite Magt i Ver den. og sial Freden bevor-es haa de i mindre Kredse og mellem Na tionen san maa denne sitt-sie Magt brinaeg i Andendelfr. Vi vil nsdig ke den Dag, da wungen Militekttieneste Ikal inb førcs i dette Land. og da der Tal lasqges state Butter og erder paa Folket fest at skabe en vældig Hast da Flor-ds-, indwre Militakisme. Vor Krigsmogt bit kae væke fanden, at den Egger oa udkordrer. men langt Innre et Udtwk for, at vi Hat Tillid til vote Naht-er Shilde det faa exraanq bbive nsdoendigt at fremde, Tau Tkal det oife sig, fom det hat vift km Tit, at den Nation, der est befiel-let as Irrt-linked og Reismdiabedstleli se, ogfaa bar baade Mod og Mast til at konnt-e Vi vi! flutte med at benvise til. at vor almæatige Guid er MIN bed. W Trinitatis Semiuqtium paa Vandking. U. Lvekflag. Lad uns txl a: ochjnvc nie-o jin at i denuc zorvmdexje er dcx Hure Zpstgömaal for mig Me, you Trut. Zenk· ital vasre ocllggcndu der man Leu for. sitt-te axgskcy men oet froke Zpørgsmaaj cr, Ovar ledeg dennc Llfgøreäse gaok for Fig. Vi hat 10 tit not haft det wache-z ;a: noget bleo tm jgennem ocd c: Plarsmsde og iaa bagejxer smd »den store Mængde og san paa der ssom noget Snydeti, medens andre "lettede deres Zamvittighed ved at fremd-the at »Es-en for. Kjrkc hav de vedtaget det pas sit Aarimsde", og alriaa var det Zotten leiic De SpskgsmaaL vi jkal Forssgc at spare paa er: Hvad Bemdning hat det for Stolen? Vg: Hvad Be tydning bar det for Stole-fassen? Der lægges smlig Vægt paa, at det kun er Seminariet, der stal Horte-T ikke ProfeminarieL ellek Tom vi ogsaa kalder det« den for beredende Afdeling« szor dem, Tom ikke maatte vide, hvad dermed me nes, vil jeg Jäge, at det er det Kur su5, der omfatter de Fjre Aars Studium, Enden Studenterne kom mer ind i Seminariet). Men hvem kan gut-untere, at den forbetedende Afdeling forbliver her, hvis Semi nariest flyttesk Er der nagen Ga ranti-i, at vi Tiger, at vi er klar over) at det man verte- faa for Fi nanseknes M? Ellet vilde der vom nagen Garantt i, om nasste formt-de vedtog, at det aldtlg maatte flyttesf Squecigt mel. Dei ene fortan-de san ille binde bei Met, III-en den Pei, vi staat M paa, vi! vi komme til at fjlgr. Msisssptiuoetudftaetwtw W det Me, st ist W Jos am, at feg vil fare til Himmels tbi de ved, at der er en Sov, fvm sit-er msg til Jordem faulebes vg faa her: og derivr et den Stegs Lfftek heller ille vætd fern Tents Mnet Neu vi san stillesvsrgs maalet fauledeic Er der noqu Sandfynliqhed for, at den Torhe tedmde Mdeking i Længden for bllver i Blair. bvis Seminariet fis-trei- ud m act, thd mit-us Historie her ovte læm os, spare-T sog for mit Wams-: »Hier-J IHMorien Wer og to Fremaqngsi maader. fom bar vckkei Mgt Den me er at bewe Gewinst-ist for sig selv og san ovtette »Es-news« for den fu«-Verwende Uddannelle. Mem ae as Mkkekambmdene bar des fas lsdæ newllq nam- de hat teplos aisie Studente-.- nok, san der et Nenbm i det, og NR nss Ul at We MW. Den W M seh den M hu M II at were det, at bevor-e den trifkne Stand i bis-se ,,Eelleges«, og det var atte: sin Judslydelie paa Se— minnt-jewe- Ten anden Frmgangs maade hat Met, at lade det væte samtnen, Tom natukligt hsrer sam men, nemlig Seminariet og Pro seminariet. Denne Ordning vil al tidhavezotdelen af den gensidige Paaoirxning iblandt Swdcngeme Medeas det Tom Regel er saaiedes paa «Colleges"«, at den kristelige Paavirkning i alt veesentligt maai udgaa fta Leerean, Faa bar Se "minariet og Proseminariet Lilie-m men den FordeL at Studente-tue i bete-I Samliv faak Anledning til at virke paa en Munde, Tom ingen Laster kan, for-di det krævek de to Tim: selv at raste ung, og det daglige Satt-Mr Dei-for finde-s der ogsaa Studente-, Tom et for »gem le« til at væte med i det Ost-Heide de er Eneboere midt i Flokken Med Henfyn til den Isrfte Frem qongsmaade, nemliq at have Semi nariet udskilt Tor fis fest-, da sy« e: det mig. at vi manglet to Tingk Studente-r nok, saa der er Mening i det, ca Petme nok til at betale Omkvftninqeme Dei innes oafam naar der mitndess, at der med Tiden Bunde Zofe-Z »en Isi skeleaideling og en Musifafdeling« til. fom om man kmr nieset bange for, at en Del vilde foneå at det Ekel-: saa for fort nd, kmis ikke der blev sat andser til. Jmidlerttd vjkde den Mode nasxme Holde fis m lasnga thi man skal viit lede Sorgva estet et Zideftnkfe til, at et Zamfund stiller Seminariet nd Hm den Zorberedende Asdeling for at spie det kommen med few neus artede Elementen Te, sont bar Lsne at Te med, Tiger da oqsaa acmfke toligt: »Am-r West Semis nariet flnttet, faa Sommer dej M rige of sig selv.« a ket irsassn :«7:!.«5:«si»;:-131.:d er Ich It Ten Irr Erde Dii sller Jan Zsr Ecjnz narkcst almo, km .’.1:s-. kspt knn Ins m »wir Student-IT 1 tck Tide fuss Inxr hast set fmlrt T-17«:(, III-J :«:« bot un hole-dok- .-.: du Wi« Jus III 1mldv!1«.c, .11.««7« der sum-: s·.1:n:nc:1 Tode-is 5.7:!«.·:-—:.:. ::—«-::1.·:.1 Ex wadix en stiix VIII . kntkmcht U Her- EITHUFUJJIDC .’!· dsåin.1, 821 dem-If :«: 1:Ti-.1—1-. kwvor Hi bende FI. Its-J VIII-if Nov ers-Um UZHZEIZUIUR « Or ndsnldt incd uk-:-.I:ri:m.x:-sk-, Hüler ski-xscrnn«:n!cr. J Illkisn End Tksxndnhk n: . Imksc For anim Our « Nar- TI: Er We Danffisfi.t It Ti-, Den mer »Tød it Dcn Jude »Ur-UT Te Nurde man Endtil ZW- Ic: Trentsørd san man knslkksr ttts «in"t kalde :s—.1«.1ti,1xs. Tor ;111;ør.«-:- H. Ets at i Illacmc Uiidc Etudmxcruc guts »so-d Iliilcdmna Lu- Jndymgdiks i TDlrbckdct i Muts-J Nisc« Nu, Ist Or kkke Un neun at Ihn-, inud de knu de bljzw sndksxnst j, men over Or Arbcidvt j Wde Rägr ck der to Ader- mm jkce bst qicmmey den me cr, at d e moc- o i l l es, den an dcsn, at nun III-Ia Villc bruac dem, Da der er ikke altid, at man lmr vasret san begeffttet for den Studentcsmsäksjott Man skuldc vg faa inne-I, at de bar haft god An iledning til at drive Mission udcn at gaa see-or Bckkken for at·k)entc Wand, idot disk hat været ca. to JHnndrede Eli-ver her i Vintenidem Haa det egcsntliq ikke hat manglet jvaa Anlednina for dem, som vildc jgsre Vtug dems: og vil man lex-g qe Vasgtisn von .,Jndsvelsen«, med Henvisnjng til Prwfter fom Lebew faa vilde jeg Tor min Dex arm-ge at des vjlde væte klogete, ask de fis den Jndsoelle i Sommerwaemeders ne under Tillyn es den Papst hvot de sendet ben. Eigeledes med de »Am Biblio tekey Fondtag oq Musik« Ned Hahn til schlicht var der mere Mmeciqhed i at We fsk at san nagst Hv, men bei W Melis sfom om man Mc hat W paa, at der var unget, der heb »Ums Uch W nu msn tm bat-e des at arm-W mü; di met Hand-as es sagt h d M send-, pg at sen-e Use et m re, fom W er »Es fa IT IF THE gis-Z ? Med Henlnn til Pladlen, do » det vilt uok fauledes, at en Tid mn Vinteven er Skalen over-Miit men det et kun i Mntetterwinem den weise Bd of Noka lea. leis Maonederx er der Plads nol, ocH M kan vel bllne et Sysrgssnaal,’ mn det kein Male ssq at have Pyg nknqet til to Bund-sede, naat mem den nieste Ab kun bat est Bank-reden vq lud os M qlemme, aj en Huld Male breiter beste end en tem. www-its sie-Umw Mntek welkend-quND bade de S ifke paa Stolen, faa det dreier sig ikke am san arm-se Verklin som det gives Udieende af. Betten ker man sau, at Nesultqtet san bli ve, at man sdelægger en Stole-, som» er i god Genge, uden at kunne love andet end en hel Del M om. hvad dct nasste et, der ital Is res, saa kan man ikke undke fis over, at der er en Tel, Tom er be tasnkelige vcd Efepcrimcntek Tet nmfte Spergsnmal er: Hvad Bewdning bar det for Ekelesaäs sen? Naar der angik Stolekasfem og det at drive Stole, hat det aldrig manglet Paa gode Regnemestre, sum kund-: regne dct saalcdess nd, at vi. fis et godt Facit — paa Papst-et Men hvad vi Hedfe bar manglct Hvar Penge i Kassen. Dei sfulde da Eva-re underligt, vm det ikke stuldk sgaa og ligesaadan nu. Men san me gri kan vi i alt Fald se, at det ko stet mere at have to Husboldyini get end em: at de to Stoler i For-· tidesn bat haft kigc store Undeksknd, selv om der var wegen Forskel von sEkolernes Stsrrech: at entcn der er Lan cller mango Studenten faa TM der balde-Z Janitor. Stolen skal oppormeå oplnscs, holdes i Stand etc. Vi san der-for fige, at Her Rolekaäen bewder det en Memdgist of mindst to Tusindc ikolkars rsm Aaret fMin person kliae Mening er rigtgnok, at det be stnder ikke san lidt mete. men ieg »san- fat det lavt. for at man ikke Inn-d Grund Jkal knnncs Ciac, at det er et Skrmnmebillede, der er la det for Tilfældet: og Fertide Ersaringer talcr jo tvdeligt nok). Er di san villiqe til at betale Flvjtmildetf N. P. Lang. Tit VII-Im af note Bitnehiem. Ved Flor-Himmel i Lust, Wis« blos del rcquct at give Vorne jmsmis Beim-elfen Uer til at ind Tianrlc firrliacs Makel- tii Hjirlp til fat indlimge klein-Eil Lnsfs Na vol-e Vornehimt En Gar-e paa 842 cl allxsrcdc skasnkct til et sandant Foud Ur et Var Aar :idcn. Mcn dersom jcsj ital lmme naa at indlckggc !«-f.-strif.« Ins ma bcgge Oft-km maa Idctte Reis-N Iokdoblcs ti Manne-, idet -;·j Tmr bot-much at del vil kostel Im ZW- at Tau Ledningcsn sm; Vol-inne Wmmam oig Ell Horn udl Jtil Ost-morsch og indlagt med Til-; ’L—.··m.s ifsitsturcsl Tot ck indlysmsH lde Ist alte, at cleftrssk Los vaas Pan-dankte Sism, hvot der et mange; Van, vilde vckrc en stor Fort-di Erkm Kot Pstrolemnslanwer og be mdlsliq sttjndfkc Fort-n Tor Jldesl stand ! IN ril der-For kwtligst denkt-MSl til Visnnct as voke Bsknobjem at Hemmt- dcm i Hn med en Gave til Wonne Eim. Huss saa cndclig paa IVcnnkr. at del et en sittlin Erwe ;dcr bebe-I ent, las edeks Gover- til EBsrnebjemmeneZ Drift af den Mkund ikke fokmindskes. Disse, Tom Yvi kunde kalde de almindelige Ga !ver, tkænger vi io stadig til at Faa Hi Kaser bele Aas-set igennem, om Ipi skal holde alle Ting ganende udcn at gsre Geld. For Tiden un dctgaar Himmel i Waupaca en Ncparatiom sont del tkængte haakdt til, og sont bukde have vertet udfskt i Fior, men blev udsat paa Grund af Reparationer pas Hjemmet l Ell Horn. Alt er cllers i bedste Velgaaende paa begge Hiern. Alle Gaver baade Hætlige og al mindelige bedes lenbt til vor Kas serer Mr. John Madfem Paul-aca, Wis. Pan BirnehjemiDestyrelsens Beque. J. Sie. Gamle fsmilitæke Straffe Under den im eksisterende Forme ting of Sittingäsfmkken salder der fecvfslgelig en Mængde Straffe blandt det uenartede Flaadeversos net, og da disse militæte Strasse fokekommer mange worde, san det maqste interessere at htte lin om stmilitære Zttafse i gamle Dage, da det gis nogei haardere til end nu. Kong Frederik den 5. underifwv d. 1. Januar 1752 et revideret fan kaldt SIOiMigsArtikelsBreM Tor at sctftflaa for enbvot i Monden, bvad Beltnning ban kan glwde sig ved, naar ban de bam waligqende Pligtek eint-kamen og html-Ster ban san fkyqte for, nqar han mod« samme hemdlet eller dem efterlas des-« Mllsge af de deri nannte Foriyndellet oq den Straf, Udsvei tm ans-a M Wie kor, virker ket IMM, set med Nutidesina og Strafer stam- effek moderne km meme Prineivvet ise altid i For W M Wollens Art Cudbespottelse schwieg I löst htm- det W, at m at dem i Qrd ellcr Geming vilde oife nagen Bank-m eller Fort-st, da skal Tungc bannen- Ievende as bans Mund udskasteiks og san bang Hoved asslaas med Este-« Talte en ,.Gemeen« sMenig) otn den krifme Tros Lærdomme med Vorm-re og Foruths da skulde Lmn kanes mrd 3 Gange 27. Elag i 3 Tage og siddc i 8 Tage i Bojem sluttet ved en Ringe-Wolf paa over fte Basi. pas Band og Ort-OR Var det en Undcrofsiccr, ffnlde ban yderligere dem-abend Man ogfaa Kongens Person var hellig og uktænkelig, s 537 Tiger how-m: »Er nogcn faa sor ntasjcqu, at han sig mod Von-s Hajäcd Tokgtibcr. da TM han, om han er Gewesen, hudstrnggcss ass Vaddclen Tor hvcrt Skib i FIaa den« ellet Eskadrcm i alt med 27 Slag af Koste og halsbques medj Ope; et M en Undetossicer. das kasfcsrcs han, og belmgges mch sannne Straf: er der en Bctient» da den-c ban san-me Straf under kaftet: or det en Diskor, da skal M fasset-IT bans Vaaben og Kaarde brydes m« Bsddklm da Emn balsbuaaks med Res« »Mutter-L Rotetina aller Haa dan Tummel, bvormed Opltb knnde foraarfagess ffmfsech strengs. Var det ·cn Gen-sen aller en Undcroffis cer, blev Imn basngt km Raanokken en Ofsiker skulde »mifte Hooedcst ved et Svasrd«. Man-ed ftkasfcdcssks ma den nd spgt r Einercsde Mande, at Pia-q geren ffulde unsre 2 Fingre sog fornises Londonf Dog var dot be wdelign kostbarere cn sabrifekc Inlfkc Bonn e, endfksnt man skulde tro, at Mem-d var en name Forbkndelse § 622 start-, at den der forsikrdiger Talsk Mnnt, TM »mis·te Ein Ærc og sit Hovcd med en No« Sirt sna galt gi! dct :ft’k bank. der forfckrdiaedc nogct falsk Frist- Zeal ellrr Navm non italde blos Janus sjn Ætc ag sin Adaan Da den, der be tjente fig dems, sfuldk » atchdn i Jekn vaa Bote-I Rande-« Lm Typerier handker §632:i der staat her, at «ftjcrlek nogen da stal han eritotte dct stjaalnc, og! Cørfte Gang satte-s i 3 Dage- kniet-i Mang med 27 Sing: men and-en Gang budstmgges af Bsddelen for Vom ijb i Flaaden ellcr Stad ken, i alt nie-d 27 Slag as Koste, brendanmkes vaa qugeis og at befde i Zorn sin Livs Tit-. Bxydcr han eller djkker noget op, da ital lnm hudsiryged fom ssr er molk-t brændemasttes i Landen og ais-beide i Jern jin Livs Tid.« Bat del Skisbets Gabs, soc-sont «·Fck Mit-, Muh, Kasten Geom« ass» wogen formaftcde sig til at fein-Ie, da overgik ham den samme Straf. men diriede han noget op, da stut de han »das-»ges- im Run-Nokkrn"«. En Stildcvagt blev May hvem han end stial fra. Mjokde en Lskicct cllcr Bistjmn Läg sknlsdiq i uagtsomt Mand drab, ffulde han »ja-US i evigt FerngselN men stete Drnbet ,,j vrcd Hu«, stuldc Netnismsnmndm ..nu fte sit Hoved med Sonn-M § 641 ndtaler. at ,.Mnrder En Vogka da skal han, am tmn er Meiner-L bindes til den Motdtes Kroo .—-,1 dkktknes.« Sclvcnotd blev — som man ijger —- stmffct med Indem S 644 siger bekom: »Ist-We Nagen have begaaet Selvnwrd, do hcknch hnn ved Benene fta NanNokken til Zolan Nedgang.« En anden raisinercst Strafm Ftennnelfe sindes i Z 638, bvuri dct otn Stagsmaal beddm at »Am-km nagen Knir, da fkal den slnaö gen nem hans Haand til Stormastm og han felv tive den ud.« Mindre alvoklige Fokseelset, der dog sanfte vift Lande asstedfomme Ulykket, straffedes ogsaa sit-ensu Saqcedes siget s 596, at »Jngen man rtge tobak uden paa tvers str th Trunknen for Stormastem og det med Hætte von been Fin des nagen uden wo det anordnede Sieb med ellec uden Me, da Tkal han, naak Revfelle We hat kunnet fort-ehre hom, springe sra Nonen, bankes for Kanonen i 3 Dage, hver Das med 27 Squ as de tmaa Tempe. on stums i Pser i vme intkll s Gage pan Band og Bis-d ved en Ringe-Bett paa sverste Des-k, Neu finde- han i Lasten, w hqy W M N Glas-I Tklfvarmdcs Straf obs-kais den, der qik med Lng on1 Mienen ndi Lasten: men Mulde- noqen the faa Tonne-stetig nt aaa med bat Los i Ursein-L eller taqe Lns as Log ten i Mttd-Knmkneret ellet Tat-bus Msfm dn ftrafses ban med at mi Cte sit Hoved med et Gott« M den mokaisse Bandes on qaat beste-nie z sw, at om noqen its-fes i at Oe Lisagttghed web nagen indes-I Mbsbotds da fiel han, »An hon er Gerne-w stmks eftcr Exzescus Foranstaltninq springe jka Noahs-» bankes for Ko mmen mcd 8 Gange 27 Stag, og i Z Tage sidde pag Band og Beid sluttet i sten vcsd en Ringe-DR Mm Mrfte Taskx medic-Isi- »Juki« Mennefket over-seg- med Band og fault-des sites i Land.« Endelig skal omtaless, Dvorlcdes m Zim? ckäckvetedes. naar dette Tntdc ske i Mc Efkadkens Wanst-w § IITZ zärc set-am ftlgenchBestcms molscn »Bist Executionen tile sie »den Her Ekibot i hele Elemde csllcsr Eskadrensz Poesmh da stell pag den bestemte Tag i en Skibss band Massen »Es-, oa vaa den en Rate krkidses, til bvilkm Defin qucntcsn fkal bindcss med bore Krop vcm Bande-! bnxms san as en ek lek Ficke Thale-upon as hvilke den firste skal have L. Pambourek med del-es Trommcr ände. Foruden didfe Thal-paper stal der være 4 til ö paa hville Fokkene skulde vaske be væbncde, og Mille de kommanderes af km Kopfeer oq 2de Lieuteuans ter, as boilke den widste rot for ved den buxetench den andcn Mitte-h nie-n Capitainm rot ftwk oftek Banden »Jam- de kaute-des km M Skikv Telinavcnten afqaar. have fanget-et Ra. skulle de first under Trommcflcm Here Tour-en af hole Flcmchn Dller Efkadkcm MS Mand Tkab skal sma 031 se der-von (Mandskabist fkuldcs »Im-We sisg wo Nrclingm qu T: VomcmeW Distri tcr ffin Gnaden XMJITJ ved et of de bcqoemmisftc Ekibc E. Monden vller Effadmk Ast Ewifkct Greci-rinnen skol bequdky Fwok da kommen of den, Tom ·- KxigssRettcn bar fmkkets m Audiwrs ellek OversAuditcurz Täisnesw, nie-d bei Rost ovlcksekI da lusgrmdkss san med Hemmnis-L og continmsres mcd den for bvett Fieb, åndtis Kommen med Min qcn csller Piskningm er ffet Mdesu Imm- do tilljae Livs Straf fkal erkenn-»Es der Este-s Telinaventen tilde-ge til det Säb. ban var paa.« J Vor vvlrpdc Tid Pan det vom aemskcs interessant at stifte Beste-abt skab med virkelig strenge oa inimnmne Strasse, halt-des fom »Mit-Stich den Fenste, as Gut-O Rande Konqe ti! Daumen-f oa Not ae, de Bruders ca Noth-E Hering udi Yes-sich Holstcsem Stokmam og Ditmakfkem Greise ndi Oldcnbokg og Delmenborfsi udvsnfede dem sdwatd Spore-. Dyctiden. skvhcnkkwn l. August 1915. Attct i Juni Moaned tan der grauem der Tratjstiitc Departements Log-kri«ck konstante-I en jmm Stignikm j Prjsnjvmnet Tor Livss fortwdenkwdcr. Lg naturligois staat stet hsjt opve paa Listen over fordnkcdcs Bann saalcdcg et sscktt Ort-wo siogct Hm April til Juni fka l m. ERT ch pr, M. til 2 III-. 24 km Kolmssoriød Hm 145 til 171 Erz-, median Lonnnektdet kun hat undemanct en ritmc Stignjng; is tmth Lamka finde-s der ifke mete- as. Scrrljg smssigt er Prisen atmet im Tor Karto«etmelet, nomqu im m. 30 til m. 70 Øre ok. ka» og mfcm do smer- Meb oa Mrnnioktet er ftiqcsndc Ente-Ue Vom-. faasoin Brune Banner og Bogbvvdcgmm csr owkkmvedrt zkkc til at sm- Bett Jagde dmtskcs Zum-, der i Ists-r paa Edcsnne Tjd soffs-de M kn- Wunde-i Nebenbean stmatisrnw note rpdcs d. 17. Juij i Aar til 1 Kr. 25 Lrex mi sicher dcst i Vutikfekne U-« Kr. Og ruf-m Æquifeme er opadgaaende, sie-träg ov imod et Pak Kroner Snofcsn mod l Kr. i Fjor ved dcmw Tib, lwilken Stig ning kann-Imqu siyldes Inwi ning i Haus«-holdes Miste Warst samt den ftadiq omfattende Nackt poktx Oft er ogsaa en kostbar Vate. Dei eneste Wkt i alle Use Bedrwelighedet er Mofflemq do Udfsrselsforbudet kom- laa M lanterne nemlkq iude med stor- Oa grr. 45's-m de nu aus rot-Meri- htm ved Busen er met met. Endeliq er Koksprifesknc atmet ndeskligere op: paa Ksbvnbavnkke ssnsoekrker — soc-vol fom von den nwrmefte Omeqns —- er Folget endog sauste indfttllet: anemi Initsvkifen i Juni for knusie Gag vaskkskokes var 2 M 10 Du- pp bl: skotfke Nsddekul staat i s Kr. 82 Øre i Gennemsnit pr. bt.: oq Mt Oovedstoden Og de stirre Oder Milde antages at bave beim Op lagkimsforbosd end ProvinshykkM er Weisen i disk ssdfte bog Yo Cke lahm pr. bl. end i de stoke syer —- Mnn vil under disse MU knnne for-staa, at Reaktion for Abt-n bat under Uhu-seidene ei Oovforstaq om Darfst-stillem til Zinkens üwsst Munde smbedsi oq Mttmnqtmwd — Sp.