Skjulte Skatte.
As Aliee Jsuk Muts-heim
(Fotfatjetinde til Sibyl GartkU
Fta Engelst ved Olgm
(thtict)
»ch nor, ji«-I Vil op nu, Moder, us du ikke koldc
paa szm1ld"s« -
.,-IZ:«ad bctndsr Mk« udbwd Obersten »le du
fskc Mker csg smka 2:: Mmsag nie-d c:,«1in Trcngs Til
Obre Er du Ums-: s: nasse den Mftc Im um Bur
det.«
»Tak, Rat-m net vijoer sur du«-get 7cr mjg E Tag «
svarpdc Herd-sum »Na man var- Floh Ecrdt Jscq Micro
dc ier kmmxt raer saa lasnzes nedu Nod Ihn, smde
»Na-« Nat. mrn END szdrcdc den gaiulc Dis-»H.
m Zum »Im Ijajdcsnt beklagend-) Og renin nd, d.1 zum
sm, »Ur hngsnsu csg slasbcsdu »Hm-bonI ««s«s—.:::.«
da .s-.1.1 Jus-tm tij Tenaldik Arm gis tm JE T«1,1.:.1-·1:1m
op Ijj sit egcx Berti-He
NHl
Brei-et fm Indien.
»Luz- du Me, Moder, at Neliie have-e dedft as at
san Breit-et med der famme?« spurgte Kate, da yun og
Mode-ten senkte var ein-. »Oui! hat lckngtes saa meget
eitek at nøte Hm sjn Bruder-, focdj der ifke fom noget
Brev til hende, da der sidft kom Stils im Jndich.«'
»Maaske det var det bedste, Kate; jeg er tun ban
ge set-, at det indeholder daarlige Efterremmger. Du
ded, inm er altid asngftelig for hans Helbred, og at
der Mc var noset Breu med fertige SM, snnes mig
Inn at vcere et daarligt Tegn.«
»Von jeg trot, at lntn vii bläoe met-e Engstelig
og hemmt-ed bsois hun slet ikke hsrer noget.«
J Lebst af de fidst forlsbne trc Uger Hunde den
muntre, uftadige Kote under de mange Sol-get og Ve
kymrfnger leert at beherske sig felv og jage Dcl i an
dres Red, og nu do Fku Stuart mangkede Gotdons
Hier-le og Rand, haode hun begyndt at finde Zorftaas
elie Hos- sin eneste Dotter-, som i denneTid bande- ve
tet sanfte nundvætlig for hende.
..Jc-g tret ogsaa, at du bar Ret, mit Barn,«' soo
tede bun. »Du nma gerne gaa op med det, men gaa
meget Eoksigtäg inds thi hun fov for en Times Tid fi
den Jeg Inn ikke komme lige strafe, men Leg kommcr
han«
»Du maa ifke sc faa bedrsvet nd i Dag, tasnk dog
pas-, hvor Herren hat været god inwd os, idgt wurden
Im er faa vidt rast, og jeg er Dis paa, at Nellie eg
soa blmer tast. Dotter Saundere jigek jkte Mach fsr
hun et yelt rast-«
Med disfe Drd lsb Kote ud af Værelset need iit
Brei-.
Die Ztu Sumrt noget efter gis op til Helene, var
due overbevist am, at Rates ullidsfulde Zyn paa Ven
ckndens Tilstand var fuldstasndig rigtig. Dis hun kom
ind, saa yun til sin jtoke Werde og «Ovetrostelse, at
Miene Tod poattædt j Lasneswlen formt Kommen, og
foran yende swd et ltlle Bord med en Backe med Te
og Sile-rechtsv.
- »He-n hat ielo fokIanqt den, Lieder, Yun Yak jelv
sorlangt den,« jublede Kote es daniede hemytt rundt
I om Benåndsens Stel.
Kote var ikte nieset erfaten i Syqeplejez men hun
bat-de For nagte Tage fiden yskt Dmttor Soundeks ji
se, at det var et Mkligt Tenn, at Helene spisce iaa
bot, iom hun gjordr.
»So-a inakt yun vegvnder felv at vielse, hoad nun
vil have, hat ieg bedke Hand om hende,·« havde yan
sagt, og Kote havde lige iiden paslet paa og spede
eftek denne Dpncuntting, som nu var kommen.
»Ja, Ante talte om Hiermit-MAY Fru Staat ,«
begyndte Heime (medens Kote stod bog ved yendes
Stol osg glædede fis over, at hendes Plan var lyttedes),
«o-g san sit jeg pkudielig Wir M at faa nogem og den
inkkzcr uns good-·
»Ist -.·r nat-g, kaskc Orient-, un ijkmbcr jeg, at sj
sn m ax Tun mit kam-, Leu-is Lange-, witgc Zoon i
E kenmddag our ogfaa et godt Zeng Jeg tasnkcn at
Kote dar kormlt Dem om den Gæst, vi dar yaft nede
i Tagligstucn«.-«
»Nei, Zum hat ims, hvcm var dort-«
»I« msnkc fig, Kaki-, at du ikke hat fortalt L)ende
det. Odem stujde dct vasre andre end Gordon'k«
»An jo Ren Entart, Kato dar soc-kalt mig, at Lmn
bavdc meet nebe; mcn W nache- at Te nimms, at disk
euch havde Dckret fromme-de Tot glckdcr mig nicht-: at
hat«-, at Dr Sumrt er jaa rtdt rast Te knr ismt ou
strenq Tjd nnsd os to sich-, Hans »r« Entart: jen Ve)
ist-, hvorlcdes im ital kam- Tcm for al Tores- Kask
lizksed mod mig.«
Da det saa ud til, at Orient-, svag Tom hun var
·V.1r läge Oed at begime at arti-den ngto Im Ztuart
hurtigt at lebe heudes Tanker hen paa nagst endet oed
at sptrge:
»Te dar vel faust.gode Efterretningcr fra Indien,
Ime Oclene2«
»Im JndienW soc-rede hun sptkgende og forbgvi
set.
»Im hat ikke givet hende Brei-eh Moder,« ind
veudte Kate. »Du jeg tom op, ssv Nellie, og da hun
Magus-de memc jeg, at hun hade bebst af at faa lidt
U fltst.«
Nu var der faa We Tale om endet end, at Oele
ne fis det vellomne Prov, som hun hurtig aabncde. Me
dens hun læste«det, trat Fru Staat-i oq Kate sig lidt
tilboge til et af Vinduerne: men de blev snakt kaldt
ym tu Mem-, idet.deune udftjdte et hjft SMA, og
Hin Samt styudte sig hen til bende oa spuken-, om
Um dar sys.
Cam wind- paa Hovedet og ruhe hmde blot Bre
Ist WI de Wer, fom hun let-use davde keempet
IUILWW, nusik frit Lib
W M sorg, nieset men- for Un Mkd
Mwwm,mjeg numdecigntdt virus
Meile Us- « XII- W fyq i den sidfte Bd. Sieg
, II W fertige Gang gis ber
s
FO- to Manns-der fide-: W jeg give en Embsss
keij Og M dum- vax jeg i nogle Timer udiat for
lau stark Hade, at jeg stxaks fis et Anfald as miu gamte
Sygdom Jeg hat i denne Tjd haft god Pleje, og i de
fidste Tage er det blevet bestemt, at der beditc Middel
fsk ng Cjcg tror endog, at Lægerne mencr den eneste
Udvej for mig) for at opnaa Helbredelsc er en Reise«
til Australien Lægerne besahen at jeg, naar jeg kom
mer tilbage Ira denne Reise, ital ver-re i Stand til at
genomage mit Exnbede; men bvis ttke (og feg MUU si
ge dia, mit kcrrc Bam, at jeg ikke felv bar meget
Haabfh maa Log sage min Asfked og reife bjcm til Eng
land
Mcn nu maa du ikkc tabe Modct ocd at lasse dette
Vrisry irr-re Helena Var Himmelslc Fadcr gør jo alt vel
Ior Dis han twllkr alle vorc Sovedhaar og bar lot-et os,
at intet ondt lkal vedcrsarcs dem, sont stoler paa hom.
Der er en uligelia Werde og Trost for mig at oide,
som Lea bar orfarcst a7 dinc Mart-, at du i dnbcsfte For
stcmd er Guds kget Bam, Taa at vj kan vwrc fasllcs om
det bedür, Trer paa Jesus Kriftus, og Vi lau tilmue
oss hans manae Forjasttelsen »Han, Tom ikke fparede
sln onbaarne San, mcn gav hanc bcn i Tode-n, lfulde
han ikke ogsaa give os alle Ting med l)am.«· »Alle
Ting ere cders«. »Alle Ting tjenc dem til Goch, som
elfke Gud.« Hold fast ved disfe Ord, fære Nellie, de
ital bjælve dig til Irimodigt at se Fremtiden i Møda
Jeg er ikle farlig sog, efler hvad Lasgcrnc figer,
og Zog er ncrsten oglaa vis paa, at de bar Ret; men
del er ja utegvt rimeligt, at jeg om faa Maancsdcr kom
mer dieer til dig mer aller mindre Tug. Lg da jeg itke
paa det Ttdsispnnkt ml raste berettiget til den Pension,
som sog for din Ekojd syaabedc at Haa, maa vi oære me
got sparsamntcljgc. Jeg dar dog i Løbct af de to fidste
Aar spat-et noget as min Lon, saa at jeg kan glæde mig
til at leherede dig et lille Hieni, selv am dct jkle bli
ver elegant.
Jeg Inaba-, at dette Breo maa naa dig i dit nu
mrcnde Lpnoldisstcd: thi Zru Müller flrev fornyllg
til mig, at en as dine Elslekammcratch zorwldre
bar-de istdbudt dig til at tilbringe din Feric has dem.
Heim-ed er en losthig Blat, Oel-enc, og jeg længes ef
tcr at se dig igem naar og Zwar Herren nu vjl, at vi
ital umher-, fund ag rask baadc Paa Zjasl og Lege-me
Tin dengjnne Broder
Robert Mutdoclj.«
«V.E. Du ffal seloEølgclig san snart sdm mulig
here km mig igem merk selo em del slulde date lädt,
maadu :««le—b1im- asngftelig: tm i de kommende Maa
neder ril leg most keck-.- paa Spen«
Ta Fru Etuarx jiavde lasst Brenn, Var Miene-Is
Taarer wrredcy og lmn faa sowentlmmsfuldt paa den
de, fom havde eilt läg Tom en fand moderlig Veninde
mod hande, for at fcm at nide, lwillcst Jndttyl denne
EIterreming vilde get-e paa Elende
»Im tror illa fast-Z Helene, at De flal gsre Dem
neigen Belmncing set Teres Brod-ist« fagde FrnEtuarl
amuumrende. »Ja-g bar ssr set, lwillen gaonljg Jnds
Hlydelse og Vielman en lang Ist-eile lan haue, uq Zwil
len en Glckde er det illa at Herren bar spat-et Tore-Z
Breders Liv indtil nu. Jea er gansle Form-Esset ons, at
hcm vil komme sig, sag at De lcm reife over til bam
nieste Aar. Nu man Te ilke ver-re oppe beugen-, ellers
bliver Te for tram Jeg vil gaa lud og fortwlle Gor
dism at Te er meget bebte; han Vidfte slet illa at De
bar Oasrct s:)g, Tor Obersten i Eftermjddng koxy zil gt
sareale Tig, og Te kau not For-Kam itt Bau blev steinw
set ever at Taa nesct at vide, som Emn var gansle »vi
dende Om-«
»Tet er deerordentligt venligt as Or- Ztnart,«
lvarede Helena »Vi! Te hilfe ham og Tige, at det
glasdek mig at here, at lmn hat san-et nede i Taglia
sluen i Esset-middan
»Der skal jeg: men lwem ded, om De file en as
de Esrlte Tage lan Eaa Los til at komme lädt ned om
Eftekmiddagen ?«
»Jag; klal gøre mig megen Umage med at fpife,«
soc-rede Helene, «oa lwillen Gliede fan, naak jeg i mit
neeste Brev kan formelle Robert, at jeg er hell rask.«'
Ftu Staat-: glcedede ljg inderligt over at le den
Kartlighed Helene havde til sin Vrosder. Han havde al
le heudes Zaum-, om ham drejede tidt hendes Sam
tale fig. og for dane- Zlyld lunde kmn ofre more, end
nagen use-ede
Fra den Tag at tegne gil det hurtig fremad med
Oelenes adelbtedese Da den fetsle Sorg over Rot-erli
Zygdom havde lagt lia, synles lnm ganile at vcere be
sjælet af Tonlen om det Anspan iom maafke om fort
Tid vilde komme til at holte paa hendc, naac han lom
hie-n og trwngte til hendes lærlige Dmhu og Pleje.
Alle-rede næste Dag, —- før lnm prøvede paa at gaa
lidt ued i Dagligstuen, —- genoptog hun sine Studier,
idet hun legte at fllge den Plan, fom Dr. Karl havde
lagt for heade, ist hun reiste fta London. «
. .
»f« Tag or Ist satt var-tit, taro Helene, at sog
isxrtclm trot, nt To Inn its-time at komme lxdt iusd i
Taqugstucn i EstcrmiddaC til Trods Tor Doktorzmup
ders. Det var for toldt og raat i Vesret den Dom Zum
var den« sagde Fru Stuart en Tag fidst paa llgen
»Jeg bar lasnge onst-et rede til at slippc nd af
Fasngsxen Fru Entart, den cnejte Vattsteligl)ed, sont
holder mig tjlbagc, er denne, at jeg ncrppe lau sume
paa Fsddcrnc.«
,,Te flol ittc vasns bange, bot-Z Te ittc tun gaa
ene, bar vi i bvert Tilsasldc noglc tsaftige Pisa-, som
kan hjcelpe Dem ned ad Trappen.«
»Tai Ftu Staat-t. Kote fortalte mig noget om, at
Dr. Gordon stulde reife bott for at komme helt til
Kkæfter.«
»Ja, Doktor Saunders hat i de sidfte Tage ar
bcjdet meaet paa ham For at saa baut til at reise, men
ban er ikke til at soc-nole- Man skulde nassten tro, at
der var en smlig Grund, sont ltoldt batn tilbagc,«
sagde Ftu Staats og faa iagttagende paa Helene, som
ganske ligefrem og naturligt svarede:
»Bei er ikkcs riatigt as hom, at han itke reflek
medcns Volk-et er gebt: Gran-den maa vel vasre, at han
jtke fsler sig kalt not til at kunne taale at reise. Nei,
book et den kun, Kate»
De stdste Ord var benvendtst til lKette, lom kom
lud med en Vuket tsde Gemnier og bvlde Crylantho
mum3, som bun lag-de fokan Helene.
»Er de fra Drivhuset7« spurgte derive »Dum
det maa være fmuttz men hvorledes hat du kunnet
Mle Gar-wenn til at give blg Moses-«
»Im del vllde albriq være lyW msq at faa
MAILstmechmMetW-Mhut
UWMMWHDMMMMMUMM
ter sin Sysdom været usde i Hat-en. Jeg tager trog-le
as de smukkefte og pynter dig med, hij du stal for
ssge at komme lidt ned til os i Dag.«
»He-leite fkal tigrignot ned til os i Dag,« soakede
Fru Sman «gaa du ncd og bed Kokkepigen lave en
Kop Bonillon ligesaa god sog kraftig som i Gaar. De
skal førit have den at styrke Tem Paa, før De skal op
og prsve Tieres Ktæfter.«
To Helene med Kates og Margaret Brues Hjælp
ikulde til at klæde sig paa, mærkede hun førsh hvor
ask1«a«"tct sum var blossen i Lobet af de fidstc tre Uger,
san at hun flere Gange nmatte sætte sig ned og hvile.
»Er jeg nu fnart fierdig?« spurgte Helene ior
nøjet over Kote-J intigc Zorsøg paa at satte hendes
sperre, brune Haar i en tarvelig Kunde
»Nei, ikke rigtig,« svaredc Kate, idet buu tog et
Var ai Blomfterne og fwitedc dem i den fine Knips
litmskrave paa Helencs Kiole »He-m faa et SjaL Mar
garet, og sig til Moder-, at vi er iærdige til at gaa
sied.«
»Vil du rwkke mig min Bibel, Kote?« bad Helene
og satte sig i Lænestolen. Jeg bar lagt et Mærke ved
Tekiten til i Dan. Er det ikke et fkønt og sandt Ord:
»Im vil give dig Liggendeitk, som er skjult i Merke«?
Dem-n vil aennem disse Drd sige, at felv i de merke
oa trange Tiber vil ban give os af iin rige Velfignelse;
Lea Ved oafaa, at Herren bar velsignet denne Sygdom
ior mig, saa at den ital tkene mig til Gede«
lell
Moses igen.
To Hefe-no onibmmciiat indpakket koin ud as sit
Vikrolso ftod Kokkepigon oq Margarct og ventede for
at birrfpo hende nod ad Trarwen Da hun endelig
nonode ned i Forbollem maarte Zum bvilo lidt, stauen
dscs iig til Koth Arm og Travpvgelcrndoret: thi hun
var oldoles ude oi Stand til at gaa vidoro End i Dag
likiiinm Plndselig iaa hun, at der kom nogcn on tog
hciidos Haand og iagde:
»Volkommen nod, Froer «öoleiic!«
Do nun ioa on, iik bun Lie pao Gordon Sturm;
han fiod iigo icsran hondc mod both Hand medens
dein-J Blik 7uldt of Venkigbed c-,i Toltaaelic boilede paa
bondo
»Nam- To bar bvifot Tem, nma Te komme ind i
Tagligitnen,« vodblev ban.
Lidt estor vor bun i Stand til ot goa over den
itorc Forbol til Togligituen, book der var ilyttot en
Soia bon til Kontincn til honde.
»De- bar vckrot more fyg end im, Or. Stunrt,«
saado Entn; »in-on det glædor mig, at Do nu er bedro.
Joq glommer im-, at det var paa Bejen hjem for at
Honto en« Vogn tii os, ot De blev saaret.«
»Li! jeg gionnner ikkc, at det var for mine kære
Etaigssnicrc Folfis anld, at Te blov iorkølot og iyg,«
soorcdo dan. »Und zarte lcht, at det ikko hat Vceret
vasrrok Nu man Hi Varro nieget omhyggcligo ior Dem
i lang Tid.«
Hnn glasdedo iig over Gang en, saa on anden kom
ind ior at hilso honde Volkommen nod igen, og snart
var Eumtalen nie-get liolig. Kun Gordon var temines
lig Inn-I, og Heime nicnto sai kunno se paa horn, at et
xll.«· endet var ganot Fiain iniod, eller ban bavdo haft
on .:1.:« anden Ascarer Moden-Z Birkeliglzeden vor,
at hon «:-):s.-i langifka Hat Mk, Evillot var ganske let
at sc, nam- :i;.:.-- lagdo Mærko til hanss blogo Ansigt
og ilasbende t,«-..:s:«.,i.
To Posten koni, blev der Traolbcd for at se, hvcm
as Faniiliemcdlmimorno dor var saa lykkeligc at faa
Btcvr.
»Tu- et ilet intet til mig,« sukkodo Kate.
»Men saa or bet- nogot, sont i bvcrt Fald angaar
MAX sagdo hcndos Moder. »Im Müllers Arn-küsse
mont i Zinses at Stolen i Kings Gute Hause begon
dcr igen den 16., og her er ogsaa et Brev fra hende
for at spørgc-, bvorledes Do bar det,« med disse Ord
vendte nun sig om mod Helene.
»Da er iaa nie-get iom to Bteoe til dia Nellie.«
saade Rate lädt bebrcjdende
»T« maa ils-I Dir-re aiisnndclia, Kate,« skcrndte
Oele-De »Tem er et lille Zkrift, Tom Tr. Karl bar
»Nicht et Foredrag om Schiller. lom ban kam-de at
sende mia, Haar der var ndkonmiet.«
..t«lordnsn, Te .s:-..xan;1 ma Mmu masrloli.kc Wand
fkrthA same Why Ast Tsnn fu« uunruluttm Im Oelk
nr. »Te! er UT Mex- Lttjsrcrcz ellksr retten-s .le-11(ss, fom
nimm-, at der Sind-; inan i kule Vu1«dc:« Um inm, oa
han memm at der er inacn saa dnatia sum lum«
»T» mad. ikfcs mII 5aalede-Z, Kauf«
,.«Jla. du ch rel, at Jan aktjd bebt-ot- dia um at
bin-Im sja ach at skriise alle do lasrdo Zum-«
»Te: er Inn Lscrfasttclfen Kaki-N aTlnsad Helena
»Hm nn, T«·s0rdcn, km skal Imle dia en stor Heu-me
ligkwd,« faadc Kan-. »Im-klar Nobinion bar lmrt Dr.
Karl lige til Arn Müller, at en Eli-v fom Fressen se
lenc onst-jede Imlt alt Wende-riet soc-d Undcrvisninaen.«
Orif- Skldnp lvaxsdp vasnst Tia sehn vilde lnm have
let over dennc vigtiae Hemnwljglwd: mon un lnm ikke
var rast, redmcsde bun oa Tit Taarer i Amme Da
hun var Gnrdon Stuatt meget takxtetnmcliq, fordi lian
ved at lasse as en af Aviserne lcdte saavel Kates sum
de andres Lmncvrksombed fm bende Hun kunde nas
ften tro, at det var med Forscrt: tbi plndfelia kom han
ben til bende og satte sig ved Siden af beut-es Soff-.
Oelene lagde det lille Skkift fra fig oa sagt-U
»Hm-r de maa lavne Dem i Craigsmere, He
Stuart!«
»Im favner dem,« lvarede han. »Bei er under
ligt at se, hvilket forskelligt Arbejde Herren fætler ob
til. Kan Te bulke vor Samtale om Prøvelfer, Frsken
Helene, lige for vi beggc blev syst-W
»Ja, jeg bnsser godt, bvad vi den Dag kalte om.
De fagde, at De havde endnu aldrig kendt til en Times
Sygdom eller en Dags Sorg: det var mærleligt, at
De skulde sige lauledes lige fsr saa mange Ugers Sog
dom Juden jeg gis Med, læste leg i mln Bibel de
sttnne Ord: »Ja-z vil give dig Liggendefce. lom er sckjult
i Wirke« og leg syntes at fokstaa, at der selv i Sog
bommen ligger en W, en Velsignelfe Mult, fom
denen derigennem vll give os. Men lelv om De nu bar
lætt Syst-am at kende, vkl ieg hande, at Sorgen endnu
me W langt hatte fra Dem.," Als-jede hun med
et Wil.
M M M benbe web et underligt Blit. For
W M den Midas vpdagede hun, at«der
vatäewerJMMMchmnelletgijori
ssm Wir-.
»Vi! du ilke fortækle os W Of M ,
i Dag, Moder, sac- at vi kan fea de to syst til at Ab
om noget andet end «Prøvelser« vg «-,Sorger« « fass
Tavw pmdspllg
»Jag( bar ikte faaet noget fwrligt interessant, Dd
iid spart-de Frn Stuart, ,,jeg har kun faaet et Bre
fra Sir William Andrennan.«
,Ja, saa er det heller ikke meget livliqt,« W
te David: ,,men Vi man vel nol faa at vide, hvad d
Fyr DU?«
»Er det en Maade at tole fanledes om andre Meu
ncfker,« bebtejdcsde Fru Stuart. »Du trot maaske, U
han bar fcsndt mig et Tiggerbrev? Aldeles illa has
fkriver tvortimod, at han ikke vil sende fin lille Datt
til en cller anden Skale, fom jeg randede ham til, has
vjl derimod Ioreløbig i Vinter have en Lærerinde him
me til bende.«
»Zu« lkrivesr han net for at faa Kate?«
»Stakfcls lille Kate!« udbrsd Ftu Stuart ft
uimodstaaeligt komisk at hun fik dem alle til at le.
»Nc-f saa langt fra. Han beder mig skaffe en gennm
Fru Müller-: tbi Lærerinden fkal kunne Fransk o
Tysk, undervise i Sang og Musik, desuden skal hu
vasrc ganfke ung, for at hun kan vasre til Selfkab fee
Elfe »den for Skoletimerne.«
,.S:1ad Løn skal den ungdommelige Læretindt
have?«
»Te: bliver maafke nok det vanskeligfte, David
Sir William fkriver nok, at han vil give den ung
Danns, kwad bun forlangct, hvis det da er et nogenluti
de rimekigt Forlangende, men han fremhasver tiMge
gentagne Gange det gode Hiern, hun kommer i. Stat
kels Lærcrinde, det man bun selo afgsre.«
»Na bar Vi Zum om alle Brevene undtagen M
GordoI«-,« sagde Kote benvendt til sin Bruder-, som find
ver Vindnct med Brevet i Haandem men ban faa fa
adsprcsdt sog tankefuld ud, at Kate maatte gentage sit
Inka Her fmn kagde Masrke dertil. Sau vendte bat
siq om m svarede fort:
»Mit Brev er fra Jnglis, Kate.«
Frn Etuart faa forundret paa Smmen og sputgs
te:
»Im san net-stets Make- at det er en Jndbvdelxe
fra Imm?« -
»Jo, der er det, Moder Han sbeder mig om as
komme en as de Iørfte Tage-, efterdi hans Ferse ku
er ganske korl.«
»Im le jeg made dig til at reist-, Gott-um« sag
de Frn Zum-r »Du ocd jo nok, at jeg vil ikke gerne
unduer dsg, men du ved ogfaa, hvor beftemt Doktor
Emmdcsrs holder vaa din Bortrejfe en lille Tid, og is
for du reisen desto snarere kommcr du bfem igen, mau
ske ligo i rette Tid til at køre for Helene, name hu
første Gang skal lidt ud. Tror De ikke, at vi vil serv-I
ham til det?« benvmdte Fru Stuart sig til Helene, i
Laub om at kmn skulde sige noget, fom kunxde opmuntte
Gordon lidt.
»Te: vilde rigtignok ver-re en Skam om He.
Stuart skulde komme for hjem as den Grund,« spare
de Lqu med et SmiL »Hu-It bot Tieres Ven, Hi.
-3t11art?« spurgtc hun derpaa Gordon.
»Er Var Mil udenfor Edinburg,« fvarede has
temmelig fort. »ch reifer i Morgen, Moder; thi im
faar Jeg nie-d det samme Lefligbed til at beføge Jakok
Ansxruthcm Im sik i Moracs at vide, at der ikke er me
get Oaab om, at Staklens Arm kan reddcs, og has
man idisrsnr blivc meget lasnaere paa Hospitalet.«
«Men du maa basko Gen-dem at du ikke komme
til Jngliss Elot for at bei-ge sngc, men for felv «
samle Arn-steh« sommncde Frn Staat-L ,,Og du kas
vckre Vis paa —«
Mere Zik hun ikke sagt; thi Gordon havde forlccdt
Vasrelfet « —- « »s« «-si--vias0s.4-s«
Dis-are san laa nnsqvt knn at saa Wo til at blivk
nede inle Astenm at Frn sZtuart til sidst gav hende
Lan dortil paa den Bonn-Mle at lntn spiitc one ind
i Tagliaitncn Den moderliae oq outsorgsiulde Ven
indc anfaa det neinlig Tor bebst at lade bende vwre m
en lille Tib, og gav Elle eri Gang Kate Lov til at bkwe
hois neithe, ffønt linn lmd meget betont
,.-Lsclcnc lnsanndur at sc tmst nd,« faade Im
Ztnart: Juni til lmins bedit as at tut-re enc en Lille
Tid,« Ja state indsna, at lntn liande Ret.
Gelenk- Var Oasaa zilad ior dennc stille Llciddagsi
stund: tjii der var faa ntanav Vnnslelithdcr, der foks
nroliaede bendeisi Tanter otn Fretntidem on un bun
ilke Sande inanae Kræiter, var de nasr ued at bltve
bcnde ior imer J de sidite Tage ljaodc hun ftadig
Hirt-et otstaqct as Don Tante og det ZpørgsinaaL unt
lnm under de ntwærende Forlwld med ltcndes Vtodets
Engdlnn link-do tusndc tilbage til Kinaszs Blute Haus-;
oa derood give iin Moder Dlttlednina til de snw Up
giiten i Stedet ior at bjwlpe batn lidt undn Stank
Stmdoin Mcn naar alt kan til alt, linor llulde lut
saa taacs hon? Inn cinslede laa inderliat, at der oilde
lonnne en cllrr anden Udnci, saa at lnnt for en Its
knndc Dære nafbængia af bank, oa lntn twnkte allerede
paa at flrioo til Tr..(larl sur at bade batn ltiasltns nende
til lldt Locklcrttelsesarbejde Men laa lom den Van
skeliabed, book uden hos Fru Müller lundc lncn finde
et Hieni? Hnn tnnde unniligt lægge Bellag paa des
venlige Stnartfte Families Gcestfrihed ndover Jst-ritt
Hun havde alvorligt og lndcrligt bedet: ,,Vis mig U
Vei, o Herre« en Bøn, lom kunde være vis paa et
naadig Vønltørelle oa et tvdeliat Sinn-, nnar den blev
bedet i Hiertets Tro oa Enfoldighed. Oa lnm hat«-.
at Herren lelv lamme Eftermiddag, modens hun hav
de lyttet til Samtalen, der fsrtes omkring hende i
Dagligltnen, bat-de givet hende Svat paa hendes M
— og det indebokdtes i det Brett, fom Jtu Stnatt hav
de lmft fta Sir William Andrennan. Han Mike-de es
ung Lwrerinde med netop de Egenlkabcr, bun var l Be
siddelie af, og det lod til at væte weget multgt, at en
det liaelom lnm kun kunde tage en midlertidlg Anfert
telse, fnarest vilde blivc foretrukkm Thi Dir Willhm
talte l sit Brev om, at denne Bestemmelle var for-eli
blg for Muterem og Helene ncerede tngen Mit-l m
at bun lnart igen skulde genvlnsde llt Heer og its
Kræfter, laa at hun tun-de vm rast nok til at W
sig en Lærerindes Gerning og Anlvatt Wyden- huu O
laa befandt sig ene i Dagltqlmen, tog hun ttl lässt b
Beslutning at ville overvete Sagen k M M Herren I
derestrt tale med Fru Stuatt nasste Possen
W
III-—- fsks P- « I
« s
