Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 18, 1915)
Skjulte Skatte. As Aliee Jsuk Muts-heim (Fotfatjetinde til Sibyl GartkU Fta Engelst ved Olgm (thtict) »ch nor, ji«-I Vil op nu, Moder, us du ikke koldc paa szm1ld"s« - .,-IZ:«ad bctndsr Mk« udbwd Obersten »le du fskc Mker csg smka 2:: Mmsag nie-d c:,«1in Trcngs Til Obre Er du Ums-: s: nasse den Mftc Im um Bur det.« »Tak, Rat-m net vijoer sur du«-get 7cr mjg E Tag « svarpdc Herd-sum »Na man var- Floh Ecrdt Jscq Micro dc ier kmmxt raer saa lasnzes nedu Nod Ihn, smde »Na-« Nat. mrn END szdrcdc den gaiulc Dis-»H. m Zum »Im Ijajdcsnt beklagend-) Og renin nd, d.1 zum sm, »Ur hngsnsu csg slasbcsdu »Hm-bonI ««s«s—.:::.« da .s-.1.1 Jus-tm tij Tenaldik Arm gis tm JE T«1,1.:.1-·1:1m op Ijj sit egcx Berti-He NHl Brei-et fm Indien. »Luz- du Me, Moder, at Neliie have-e dedft as at san Breit-et med der famme?« spurgte Kate, da yun og Mode-ten senkte var ein-. »Oui! hat lckngtes saa meget eitek at nøte Hm sjn Bruder-, focdj der ifke fom noget Brev til hende, da der sidft kom Stils im Jndich.«' »Maaske det var det bedste, Kate; jeg er tun ban ge set-, at det indeholder daarlige Efterremmger. Du ded, inm er altid asngftelig for hans Helbred, og at der Mc var noset Breu med fertige SM, snnes mig Inn at vcere et daarligt Tegn.« »Von jeg trot, at lntn vii bläoe met-e Engstelig og hemmt-ed bsois hun slet ikke hsrer noget.« J Lebst af de fidst forlsbne trc Uger Hunde den muntre, uftadige Kote under de mange Sol-get og Ve kymrfnger leert at beherske sig felv og jage Dcl i an dres Red, og nu do Fku Stuart mangkede Gotdons Hier-le og Rand, haode hun begyndt at finde Zorftaas elie Hos- sin eneste Dotter-, som i denneTid bande- ve tet sanfte nundvætlig for hende. ..Jc-g tret ogsaa, at du bar Ret, mit Barn,«' soo tede bun. »Du nma gerne gaa op med det, men gaa meget Eoksigtäg inds thi hun fov for en Times Tid fi den Jeg Inn ikke komme lige strafe, men Leg kommcr han« »Du maa ifke sc faa bedrsvet nd i Dag, tasnk dog pas-, hvor Herren hat været god inwd os, idgt wurden Im er faa vidt rast, og jeg er Dis paa, at Nellie eg soa blmer tast. Dotter Saundere jigek jkte Mach fsr hun et yelt rast-« Med disfe Drd lsb Kote ud af Værelset need iit Brei-. Die Ztu Sumrt noget efter gis op til Helene, var due overbevist am, at Rates ullidsfulde Zyn paa Ven ckndens Tilstand var fuldstasndig rigtig. Dis hun kom ind, saa yun til sin jtoke Werde og «Ovetrostelse, at Miene Tod poattædt j Lasneswlen formt Kommen, og foran yende swd et ltlle Bord med en Backe med Te og Sile-rechtsv. - »He-n hat ielo fokIanqt den, Lieder, Yun Yak jelv sorlangt den,« jublede Kote es daniede hemytt rundt I om Benåndsens Stel. Kote var ikte nieset erfaten i Syqeplejez men hun bat-de For nagte Tage fiden yskt Dmttor Soundeks ji se, at det var et Mkligt Tenn, at Helene spisce iaa bot, iom hun gjordr. »So-a inakt yun vegvnder felv at vielse, hoad nun vil have, hat ieg bedke Hand om hende,·« havde yan sagt, og Kote havde lige iiden paslet paa og spede eftek denne Dpncuntting, som nu var kommen. »Ja, Ante talte om Hiermit-MAY Fru Staat ,« begyndte Heime (medens Kote stod bog ved yendes Stol osg glædede fis over, at hendes Plan var lyttedes), «o-g san sit jeg pkudielig Wir M at faa nogem og den inkkzcr uns good-· »Ist -.·r nat-g, kaskc Orient-, un ijkmbcr jeg, at sj sn m ax Tun mit kam-, Leu-is Lange-, witgc Zoon i E kenmddag our ogfaa et godt Zeng Jeg tasnkcn at Kote dar kormlt Dem om den Gæst, vi dar yaft nede i Tagligstucn«.-« »Nei, Zum hat ims, hvcm var dort-« »I« msnkc fig, Kaki-, at du ikke hat fortalt L)ende det. Odem stujde dct vasre andre end Gordon'k« »An jo Ren Entart, Kato dar soc-kalt mig, at Lmn bavdc meet nebe; mcn W nache- at Te nimms, at disk euch havde Dckret fromme-de Tot glckdcr mig nicht-: at hat«-, at Dr Sumrt er jaa rtdt rast Te knr ismt ou strenq Tjd nnsd os to sich-, Hans »r« Entart: jen Ve) ist-, hvorlcdes im ital kam- Tcm for al Tores- Kask lizksed mod mig.« Da det saa ud til, at Orient-, svag Tom hun var ·V.1r läge Oed at begime at arti-den ngto Im Ztuart hurtigt at lebe heudes Tanker hen paa nagst endet oed at sptrge: »Te dar vel faust.gode Efterretningcr fra Indien, Ime Oclene2« »Im JndienW soc-rede hun sptkgende og forbgvi set. »Im hat ikke givet hende Brei-eh Moder,« ind veudte Kate. »Du jeg tom op, ssv Nellie, og da hun Magus-de memc jeg, at hun hade bebst af at faa lidt U fltst.« Nu var der faa We Tale om endet end, at Oele ne fis det vellomne Prov, som hun hurtig aabncde. Me dens hun læste«det, trat Fru Staat-i oq Kate sig lidt tilboge til et af Vinduerne: men de blev snakt kaldt ym tu Mem-, idet.deune udftjdte et hjft SMA, og Hin Samt styudte sig hen til bende oa spuken-, om Um dar sys. Cam wind- paa Hovedet og ruhe hmde blot Bre Ist WI de Wer, fom hun let-use davde keempet IUILWW, nusik frit Lib W M sorg, nieset men- for Un Mkd Mwwm,mjeg numdecigntdt virus Meile Us- « XII- W fyq i den sidfte Bd. Sieg , II W fertige Gang gis ber s FO- to Manns-der fide-: W jeg give en Embsss keij Og M dum- vax jeg i nogle Timer udiat for lau stark Hade, at jeg stxaks fis et Anfald as miu gamte Sygdom Jeg hat i denne Tjd haft god Pleje, og i de fidste Tage er det blevet bestemt, at der beditc Middel fsk ng Cjcg tror endog, at Lægerne mencr den eneste Udvej for mig) for at opnaa Helbredelsc er en Reise« til Australien Lægerne besahen at jeg, naar jeg kom mer tilbage Ira denne Reise, ital ver-re i Stand til at genomage mit Exnbede; men bvis ttke (og feg MUU si ge dia, mit kcrrc Bam, at jeg ikke felv bar meget Haabfh maa Log sage min Asfked og reife bjcm til Eng land Mcn nu maa du ikkc tabe Modct ocd at lasse dette Vrisry irr-re Helena Var Himmelslc Fadcr gør jo alt vel Ior Dis han twllkr alle vorc Sovedhaar og bar lot-et os, at intet ondt lkal vedcrsarcs dem, sont stoler paa hom. Der er en uligelia Werde og Trost for mig at oide, som Lea bar orfarcst a7 dinc Mart-, at du i dnbcsfte For stcmd er Guds kget Bam, Taa at vj kan vwrc fasllcs om det bedür, Trer paa Jesus Kriftus, og Vi lau tilmue oss hans manae Forjasttelsen »Han, Tom ikke fparede sln onbaarne San, mcn gav hanc bcn i Tode-n, lfulde han ikke ogsaa give os alle Ting med l)am.«· »Alle Ting ere cders«. »Alle Ting tjenc dem til Goch, som elfke Gud.« Hold fast ved disfe Ord, fære Nellie, de ital bjælve dig til Irimodigt at se Fremtiden i Møda Jeg er ikle farlig sog, efler hvad Lasgcrnc figer, og Zog er ncrsten oglaa vis paa, at de bar Ret; men del er ja utegvt rimeligt, at jeg om faa Maancsdcr kom mer dieer til dig mer aller mindre Tug. Lg da jeg itke paa det Ttdsispnnkt ml raste berettiget til den Pension, som sog for din Ekojd syaabedc at Haa, maa vi oære me got sparsamntcljgc. Jeg dar dog i Løbct af de to fidste Aar spat-et noget as min Lon, saa at jeg kan glæde mig til at leherede dig et lille Hieni, selv am dct jkle bli ver elegant. Jeg Inaba-, at dette Breo maa naa dig i dit nu mrcnde Lpnoldisstcd: thi Zru Müller flrev fornyllg til mig, at en as dine Elslekammcratch zorwldre bar-de istdbudt dig til at tilbringe din Feric has dem. Heim-ed er en losthig Blat, Oel-enc, og jeg længes ef tcr at se dig igem naar og Zwar Herren nu vjl, at vi ital umher-, fund ag rask baadc Paa Zjasl og Lege-me Tin dengjnne Broder Robert Mutdoclj.« «V.E. Du ffal seloEølgclig san snart sdm mulig here km mig igem merk selo em del slulde date lädt, maadu :««le—b1im- asngftelig: tm i de kommende Maa neder ril leg most keck-.- paa Spen« Ta Fru Etuarx jiavde lasst Brenn, Var Miene-Is Taarer wrredcy og lmn faa sowentlmmsfuldt paa den de, fom havde eilt läg Tom en fand moderlig Veninde mod hande, for at fcm at nide, lwillcst Jndttyl denne EIterreming vilde get-e paa Elende »Im tror illa fast-Z Helene, at De flal gsre Dem neigen Belmncing set Teres Brod-ist« fagde FrnEtuarl amuumrende. »Ja-g bar ssr set, lwillen gaonljg Jnds Hlydelse og Vielman en lang Ist-eile lan haue, uq Zwil len en Glckde er det illa at Herren bar spat-et Tore-Z Breders Liv indtil nu. Jea er gansle Form-Esset ons, at hcm vil komme sig, sag at De lcm reife over til bam nieste Aar. Nu man Te ilke ver-re oppe beugen-, ellers bliver Te for tram Jeg vil gaa lud og fortwlle Gor dism at Te er meget bebte; han Vidfte slet illa at De bar Oasrct s:)g, Tor Obersten i Eftermjddng koxy zil gt sareale Tig, og Te kau not For-Kam itt Bau blev steinw set ever at Taa nesct at vide, som Emn var gansle »vi dende Om-« »Tet er deerordentligt venligt as Or- Ztnart,« lvarede Helena »Vi! Te hilfe ham og Tige, at det glasdek mig at here, at lmn hat san-et nede i Taglia sluen i Esset-middan »Der skal jeg: men lwem ded, om De file en as de Esrlte Tage lan Eaa Los til at komme lädt ned om Eftekmiddagen ?« »Jag; klal gøre mig megen Umage med at fpife,« soc-rede Helene, «oa lwillen Gliede fan, naak jeg i mit neeste Brev kan formelle Robert, at jeg er hell rask.«' Ftu Staat-: glcedede ljg inderligt over at le den Kartlighed Helene havde til sin Vrosder. Han havde al le heudes Zaum-, om ham drejede tidt hendes Sam tale fig. og for dane- Zlyld lunde kmn ofre more, end nagen use-ede Fra den Tag at tegne gil det hurtig fremad med Oelenes adelbtedese Da den fetsle Sorg over Rot-erli Zygdom havde lagt lia, synles lnm ganile at vcere be sjælet af Tonlen om det Anspan iom maafke om fort Tid vilde komme til at holte paa hendc, naac han lom hie-n og trwngte til hendes lærlige Dmhu og Pleje. Alle-rede næste Dag, —- før lnm prøvede paa at gaa lidt ued i Dagligstuen, —- genoptog hun sine Studier, idet hun legte at fllge den Plan, fom Dr. Karl havde lagt for heade, ist hun reiste fta London. « . . »f« Tag or Ist satt var-tit, taro Helene, at sog isxrtclm trot, nt To Inn its-time at komme lxdt iusd i Taqugstucn i EstcrmiddaC til Trods Tor Doktorzmup ders. Det var for toldt og raat i Vesret den Dom Zum var den« sagde Fru Stuart en Tag fidst paa llgen »Jeg bar lasnge onst-et rede til at slippc nd af Fasngsxen Fru Entart, den cnejte Vattsteligl)ed, sont holder mig tjlbagc, er denne, at jeg ncrppe lau sume paa Fsddcrnc.« ,,Te flol ittc vasns bange, bot-Z Te ittc tun gaa ene, bar vi i bvert Tilsasldc noglc tsaftige Pisa-, som kan hjcelpe Dem ned ad Trappen.« »Tai Ftu Staat-t. Kote fortalte mig noget om, at Dr. Gordon stulde reife bott for at komme helt til Kkæfter.« »Ja, Doktor Saunders hat i de sidfte Tage ar bcjdet meaet paa ham For at saa baut til at reise, men ban er ikke til at soc-nole- Man skulde nassten tro, at der var en smlig Grund, sont ltoldt batn tilbagc,« sagde Ftu Staats og faa iagttagende paa Helene, som ganske ligefrem og naturligt svarede: »Bei er ikkcs riatigt as hom, at han itke reflek medcns Volk-et er gebt: Gran-den maa vel vasre, at han jtke fsler sig kalt not til at kunne taale at reise. Nei, book et den kun, Kate» De stdste Ord var benvendtst til lKette, lom kom lud med en Vuket tsde Gemnier og bvlde Crylantho mum3, som bun lag-de fokan Helene. »Er de fra Drivhuset7« spurgte derive »Dum det maa være fmuttz men hvorledes hat du kunnet Mle Gar-wenn til at give blg Moses-« »Im del vllde albriq være lyW msq at faa MAILstmechmMetW-Mhut UWMMWHDMMMMMUMM ter sin Sysdom været usde i Hat-en. Jeg tager trog-le as de smukkefte og pynter dig med, hij du stal for ssge at komme lidt ned til os i Dag.« »He-leite fkal tigrignot ned til os i Dag,« soakede Fru Sman «gaa du ncd og bed Kokkepigen lave en Kop Bonillon ligesaa god sog kraftig som i Gaar. De skal førit have den at styrke Tem Paa, før De skal op og prsve Tieres Ktæfter.« To Helene med Kates og Margaret Brues Hjælp ikulde til at klæde sig paa, mærkede hun førsh hvor ask1«a«"tct sum var blossen i Lobet af de fidstc tre Uger, san at hun flere Gange nmatte sætte sig ned og hvile. »Er jeg nu fnart fierdig?« spurgte Helene ior nøjet over Kote-J intigc Zorsøg paa at satte hendes sperre, brune Haar i en tarvelig Kunde »Nei, ikke rigtig,« svaredc Kate, idet buu tog et Var ai Blomfterne og fwitedc dem i den fine Knips litmskrave paa Helencs Kiole »He-m faa et SjaL Mar garet, og sig til Moder-, at vi er iærdige til at gaa sied.« »Vil du rwkke mig min Bibel, Kote?« bad Helene og satte sig i Lænestolen. Jeg bar lagt et Mærke ved Tekiten til i Dan. Er det ikke et fkønt og sandt Ord: »Im vil give dig Liggendeitk, som er skjult i Merke«? Dem-n vil aennem disse Drd sige, at felv i de merke oa trange Tiber vil ban give os af iin rige Velfignelse; Lea Ved oafaa, at Herren bar velsignet denne Sygdom ior mig, saa at den ital tkene mig til Gede« lell Moses igen. To Hefe-no onibmmciiat indpakket koin ud as sit Vikrolso ftod Kokkepigon oq Margarct og ventede for at birrfpo hende nod ad Trarwen Da hun endelig nonode ned i Forbollem maarte Zum bvilo lidt, stauen dscs iig til Koth Arm og Travpvgelcrndoret: thi hun var oldoles ude oi Stand til at gaa vidoro End i Dag likiiinm Plndselig iaa hun, at der kom nogcn on tog hciidos Haand og iagde: »Volkommen nod, Froer «öoleiic!« Do nun ioa on, iik bun Lie pao Gordon Sturm; han fiod iigo icsran hondc mod both Hand medens dein-J Blik 7uldt of Venkigbed c-,i Toltaaelic boilede paa bondo »Nam- To bar bvifot Tem, nma Te komme ind i Tagligitnen,« vodblev ban. Lidt estor vor bun i Stand til ot goa over den itorc Forbol til Togligituen, book der var ilyttot en Soia bon til Kontincn til honde. »De- bar vckrot more fyg end im, Or. Stunrt,« saado Entn; »in-on det glædor mig, at Do nu er bedro. Joq glommer im-, at det var paa Bejen hjem for at Honto en« Vogn tii os, ot De blev saaret.« »Li! jeg gionnner ikkc, at det var for mine kære Etaigssnicrc Folfis anld, at Te blov iorkølot og iyg,« soorcdo dan. »Und zarte lcht, at det ikko hat Vceret vasrrok Nu man Hi Varro nieget omhyggcligo ior Dem i lang Tid.« Hnn glasdedo iig over Gang en, saa on anden kom ind ior at hilso honde Volkommen nod igen, og snart var Eumtalen nie-get liolig. Kun Gordon var temines lig Inn-I, og Heime nicnto sai kunno se paa horn, at et xll.«· endet var ganot Fiain iniod, eller ban bavdo haft on .:1.:« anden Ascarer Moden-Z Birkeliglzeden vor, at hon «:-):s.-i langifka Hat Mk, Evillot var ganske let at sc, nam- :i;.:.-- lagdo Mærko til hanss blogo Ansigt og ilasbende t,«-..:s:«.,i. To Posten koni, blev der Traolbcd for at se, hvcm as Faniiliemcdlmimorno dor var saa lykkeligc at faa Btcvr. »Tu- et ilet intet til mig,« sukkodo Kate. »Men saa or bet- nogot, sont i bvcrt Fald angaar MAX sagdo hcndos Moder. »Im Müllers Arn-küsse mont i Zinses at Stolen i Kings Gute Hause begon dcr igen den 16., og her er ogsaa et Brev fra hende for at spørgc-, bvorledes Do bar det,« med disse Ord vendte nun sig om mod Helene. »Da er iaa nie-get iom to Bteoe til dia Nellie.« saade Rate lädt bebrcjdende »T« maa ils-I Dir-re aiisnndclia, Kate,« skcrndte Oele-De »Tem er et lille Zkrift, Tom Tr. Karl bar »Nicht et Foredrag om Schiller. lom ban kam-de at sende mia, Haar der var ndkonmiet.« ..t«lordnsn, Te .s:-..xan;1 ma Mmu masrloli.kc Wand fkrthA same Why Ast Tsnn fu« uunruluttm Im Oelk nr. »Te! er UT Mex- Lttjsrcrcz ellksr retten-s .le-11(ss, fom nimm-, at der Sind-; inan i kule Vu1«dc:« Um inm, oa han memm at der er inacn saa dnatia sum lum« »T» mad. ikfcs mII 5aalede-Z, Kauf« ,.«Jla. du ch rel, at Jan aktjd bebt-ot- dia um at bin-Im sja ach at skriise alle do lasrdo Zum-« »Te: er Inn Lscrfasttclfen Kaki-N aTlnsad Helena »Hm nn, T«·s0rdcn, km skal Imle dia en stor Heu-me ligkwd,« faadc Kan-. »Im-klar Nobinion bar lmrt Dr. Karl lige til Arn Müller, at en Eli-v fom Fressen se lenc onst-jede Imlt alt Wende-riet soc-d Undcrvisninaen.« Orif- Skldnp lvaxsdp vasnst Tia sehn vilde lnm have let over dennc vigtiae Hemnwljglwd: mon un lnm ikke var rast, redmcsde bun oa Tit Taarer i Amme Da hun var Gnrdon Stuatt meget takxtetnmcliq, fordi lian ved at lasse as en af Aviserne lcdte saavel Kates sum de andres Lmncvrksombed fm bende Hun kunde nas ften tro, at det var med Forscrt: tbi plndfelia kom han ben til bende og satte sig ved Siden af beut-es Soff-. Oelene lagde det lille Skkift fra fig oa sagt-U »Hm-r de maa lavne Dem i Craigsmere, He Stuart!« »Im favner dem,« lvarede han. »Bei er under ligt at se, hvilket forskelligt Arbejde Herren fætler ob til. Kan Te bulke vor Samtale om Prøvelfer, Frsken Helene, lige for vi beggc blev syst-W »Ja, jeg bnsser godt, bvad vi den Dag kalte om. De fagde, at De havde endnu aldrig kendt til en Times Sygdom eller en Dags Sorg: det var mærleligt, at De skulde sige lauledes lige fsr saa mange Ugers Sog dom Juden jeg gis Med, læste leg i mln Bibel de sttnne Ord: »Ja-z vil give dig Liggendefce. lom er sckjult i Wirke« og leg syntes at fokstaa, at der selv i Sog bommen ligger en W, en Velsignelfe Mult, fom denen derigennem vll give os. Men lelv om De nu bar lætt Syst-am at kende, vkl ieg hande, at Sorgen endnu me W langt hatte fra Dem.," Als-jede hun med et Wil. M M M benbe web et underligt Blit. For W M den Midas vpdagede hun, at«der vatäewerJMMMchmnelletgijori ssm Wir-. »Vi! du ilke fortækle os W Of M , i Dag, Moder, sac- at vi kan fea de to syst til at Ab om noget andet end «Prøvelser« vg «-,Sorger« « fass Tavw pmdspllg »Jag( bar ikte faaet noget fwrligt interessant, Dd iid spart-de Frn Stuart, ,,jeg har kun faaet et Bre fra Sir William Andrennan.« ,Ja, saa er det heller ikke meget livliqt,« W te David: ,,men Vi man vel nol faa at vide, hvad d Fyr DU?« »Er det en Maade at tole fanledes om andre Meu ncfker,« bebtejdcsde Fru Stuart. »Du trot maaske, U han bar fcsndt mig et Tiggerbrev? Aldeles illa has fkriver tvortimod, at han ikke vil sende fin lille Datt til en cller anden Skale, fom jeg randede ham til, has vjl derimod Ioreløbig i Vinter have en Lærerinde him me til bende.« »Zu« lkrivesr han net for at faa Kate?« »Stakfcls lille Kate!« udbrsd Ftu Stuart ft uimodstaaeligt komisk at hun fik dem alle til at le. »Nc-f saa langt fra. Han beder mig skaffe en gennm Fru Müller-: tbi Lærerinden fkal kunne Fransk o Tysk, undervise i Sang og Musik, desuden skal hu vasrc ganfke ung, for at hun kan vasre til Selfkab fee Elfe »den for Skoletimerne.« ,.S:1ad Løn skal den ungdommelige Læretindt have?« »Te: bliver maafke nok det vanskeligfte, David Sir William fkriver nok, at han vil give den ung Danns, kwad bun forlangct, hvis det da er et nogenluti de rimekigt Forlangende, men han fremhasver tiMge gentagne Gange det gode Hiern, hun kommer i. Stat kels Lærcrinde, det man bun selo afgsre.« »Na bar Vi Zum om alle Brevene undtagen M GordoI«-,« sagde Kote benvendt til sin Bruder-, som find ver Vindnct med Brevet i Haandem men ban faa fa adsprcsdt sog tankefuld ud, at Kate maatte gentage sit Inka Her fmn kagde Masrke dertil. Sau vendte bat siq om m svarede fort: »Mit Brev er fra Jnglis, Kate.« Frn Etuart faa forundret paa Smmen og sputgs te: »Im san net-stets Make- at det er en Jndbvdelxe fra Imm?« - »Jo, der er det, Moder Han sbeder mig om as komme en as de Iørfte Tage-, efterdi hans Ferse ku er ganske korl.« »Im le jeg made dig til at reist-, Gott-um« sag de Frn Zum-r »Du ocd jo nok, at jeg vil ikke gerne unduer dsg, men du ved ogfaa, hvor beftemt Doktor Emmdcsrs holder vaa din Bortrejfe en lille Tid, og is for du reisen desto snarere kommcr du bfem igen, mau ske ligo i rette Tid til at køre for Helene, name hu første Gang skal lidt ud. Tror De ikke, at vi vil serv-I ham til det?« benvmdte Fru Stuart sig til Helene, i Laub om at kmn skulde sige noget, fom kunxde opmuntte Gordon lidt. »Te: vilde rigtignok ver-re en Skam om He. Stuart skulde komme for hjem as den Grund,« spare de Lqu med et SmiL »Hu-It bot Tieres Ven, Hi. -3t11art?« spurgtc hun derpaa Gordon. »Er Var Mil udenfor Edinburg,« fvarede has temmelig fort. »ch reifer i Morgen, Moder; thi im faar Jeg nie-d det samme Lefligbed til at beføge Jakok Ansxruthcm Im sik i Moracs at vide, at der ikke er me get Oaab om, at Staklens Arm kan reddcs, og has man idisrsnr blivc meget lasnaere paa Hospitalet.« «Men du maa basko Gen-dem at du ikke komme til Jngliss Elot for at bei-ge sngc, men for felv « samle Arn-steh« sommncde Frn Staat-L ,,Og du kas vckre Vis paa —« Mere Zik hun ikke sagt; thi Gordon havde forlccdt Vasrelfet « —- « »s« «-si--vias0s.4-s« Dis-are san laa nnsqvt knn at saa Wo til at blivk nede inle Astenm at Frn sZtuart til sidst gav hende Lan dortil paa den Bonn-Mle at lntn spiitc one ind i Tagliaitncn Den moderliae oq outsorgsiulde Ven indc anfaa det neinlig Tor bebst at lade bende vwre m en lille Tib, og gav Elle eri Gang Kate Lov til at bkwe hois neithe, ffønt linn lmd meget betont ,.-Lsclcnc lnsanndur at sc tmst nd,« faade Im Ztnart: Juni til lmins bedit as at tut-re enc en Lille Tid,« Ja state indsna, at lntn liande Ret. Gelenk- Var Oasaa zilad ior dennc stille Llciddagsi stund: tjii der var faa ntanav Vnnslelithdcr, der foks nroliaede bendeisi Tanter otn Fretntidem on un bun ilke Sande inanae Kræiter, var de nasr ued at bltve bcnde ior imer J de sidite Tage ljaodc hun ftadig Hirt-et otstaqct as Don Tante og det ZpørgsinaaL unt lnm under de ntwærende Forlwld med ltcndes Vtodets Engdlnn link-do tusndc tilbage til Kinaszs Blute Haus-; oa derood give iin Moder Dlttlednina til de snw Up giiten i Stedet ior at bjwlpe batn lidt undn Stank Stmdoin Mcn naar alt kan til alt, linor llulde lut saa taacs hon? Inn cinslede laa inderliat, at der oilde lonnne en cllrr anden Udnci, saa at lnnt for en Its knndc Dære nafbængia af bank, oa lntn twnkte allerede paa at flrioo til Tr..(larl sur at bade batn ltiasltns nende til lldt Locklcrttelsesarbejde Men laa lom den Van skeliabed, book uden hos Fru Müller lundc lncn finde et Hieni? Hnn tnnde unniligt lægge Bellag paa des venlige Stnartfte Families Gcestfrihed ndover Jst-ritt Hun havde alvorligt og lndcrligt bedet: ,,Vis mig U Vei, o Herre« en Bøn, lom kunde være vis paa et naadig Vønltørelle oa et tvdeliat Sinn-, nnar den blev bedet i Hiertets Tro oa Enfoldighed. Oa lnm hat«-. at Herren lelv lamme Eftermiddag, modens hun hav de lyttet til Samtalen, der fsrtes omkring hende i Dagligltnen, bat-de givet hende Svat paa hendes M — og det indebokdtes i det Brett, fom Jtu Stnatt hav de lmft fta Sir William Andrennan. Han Mike-de es ung Lwrerinde med netop de Egenlkabcr, bun var l Be siddelie af, og det lod til at væte weget multgt, at en det liaelom lnm kun kunde tage en midlertidlg Anfert telse, fnarest vilde blivc foretrukkm Thi Dir Willhm talte l sit Brev om, at denne Bestemmelle var for-eli blg for Muterem og Helene ncerede tngen Mit-l m at bun lnart igen skulde genvlnsde llt Heer og its Kræfter, laa at hun tun-de vm rast nok til at W sig en Lærerindes Gerning og Anlvatt Wyden- huu O laa befandt sig ene i Dagltqlmen, tog hun ttl lässt b Beslutning at ville overvete Sagen k M M Herren I derestrt tale med Fru Stuatt nasste Possen W III-—- fsks P- « I « s