Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 11, 1915)
Skiuctc Stank-. Als Alice Jane Muitlpead. szorfattekjndc Iil Ekkml Gath Im Engele rcd nga· (Fortsat). XV. stuksot sum Mord-Ja ink? »Na skyndek jeg mig hjem,« sagde Gordon paa Ein sædvanligc, hjcrtelige Monds-, «og deutet en Vogn til Dem; mcn De man ifke blivc her i Hirten og denn-. Madam Beqttic,«« hcm heutzendte sig til den propte, samle None, som hade gjort Kirken ten Tagen i Fowejem — «le Te ikke rillade dissc to Dame- at deute hjemmc hos Tem, medcns jeg gaar xil Ukcns Smakt og deutet en Vogn?« Madame Beatic fslte sig megei smigrct over denne sumodnjng og fsrte Oelene og Kote til sit 1ille, tsnne Has, hvok hun straks gav jig til at lave Te til dem. De fande, at de vilde itce dritte ene; men hmi afslog der-es Lpfordring. »Tai, let-re Freiern-h jeg dritter aldrig den Te. Nin Sin, som er Sismund, hat haft den Mem-km Indien til-mig; den er eher min Smag itke faa god fern den Te, jeg lebet herhjemme. Tror Te, at den unge iHerre eil drille en Kop Te, tmar han tommer for at heute Seins-« »Ja Tat, Madam Beatric, det vil hart oist gerne; hatt Felder meget af Te,« fvarede Kate, «men Te dru ger sc al Tereåi gode Te for vor Skyld,« oeddleu dun fdet imn Jedwede-, at den gamle Uoiie tom mere Te paa. »Hast-e sit-leih der er intet i Verdeu For sturt da godt, scim keg ikle med Glcede oil ofre For Teres Brod der, csg seg er die paa, at der Mc er et eneite Men zneffe i Croigsmere, idm itfe Tiger det samme, itaar man tasnker paa, l)vad licm hat giort for os. Tænk Klot, at faadan en iin Herre fom lian ofrer es fattige Fell megen as sin Tid eg siue Pengky det cilde ikle mange gere i hans Lied, ja hart giver es det, som er bedre end Penge « »Kommet liau da site Eierud«i sputgte state-, me dens Oelene interessiert-r lyttede til Samtctlen uden selv at lage Tel i den. »Don tommer regelmæsfig en Gang em«llgen, Fressen Kam-' inarede Madam Beatric, »0-g Ewie Tier er Roger-. inge, tommer lxan oftere Da Jakob Anstruther fertige Manned lom fcm flemt til Elade under sit Ar bejde, tem He. Ztuart herud hver eneite Tag, og da han itadig blev mere og mere sw, Teudle han lmm til Hoseitalet i Edingburgh Lg De stulde have ljert, ljvor stets leis Jakob grasd, da den hsrte, at hakt fliilde pack Hoiottalet og lian flagede imibrudt: »Im vil heller-e blive der, jelo om jeg ilke dliver tast, nagt dlot Or. Smart san komme ud til mig.« For at trsste dam, lovede Tores Vroder at sage til Edingburgh og bei-ge dann here det vorede lasngky ser lmn kam igen.« »Sei er tnærteligt, at Gar-dort ille tommer,« be mærlede Knie omsidee Klokken var omtrent hold sov og det var met-e end en Time fide-m at licm haode for ladt dem. »He-g langes eiter at komme hieni, soa at du « san femme i Zeitg, Nellie: Leg banden at Moder-, — der lcsmmer Vogkiem men der er Donald og Gordon er like med, saa er Teres deinge Te til ingen NUM, Ma dam Beattie.« Da Vogt-en holdt udenispr Teren, Log de unge Pi qer med en hiertelig Tat for Teen og Opholdet Af sted med deres forekommende Beet-Linde »Hm-riet tom min Broder ikke'.« fpurgte Kate, idet sum satte fis til rette i Vognem og Kalten ord nede Taspprrne Doneld bot-rede ikke freute, og Heleue lagde Meer se til, at hans Anliqt havde et inckrteligt Udtryt. »Der er en lille Smule Forstyrrelse Mem-ne Fre Ien Smart,« iaqde hatt omsider. »He Gordon —« her brsd den ai, enten fardi han ilke tunde eller ikke vilde füge mere. ,Sig mig, hvad du wettet-, Donaldl« udbrsd Kate. Evad er der i Veien med Gordon?« Ta Morde-n Ernan Horixd sm Zøftcsk og Helene- i Mndmn Bonn-cis Ontny sinndtss Lmn sig fnsn ad Lande vcsikn Tor zntrtjg at nun Wen-Entart. Lskcdcniz nan faul-IRS gis ems, frndscdc nmngc Zenker qcnncnt han-? Hosen Rot-sc Minder knn qmnlc Johanns, der Nin-de ioa frcdclxgt nnsd et sorklnm lldtmk i dct Hund«-, mn kcdcs Ansiqt ..Zaligc er de, socn ds- i Horn-n, « — Here-J Ger ninsusr folge dein,« hojskcde tmn for sjg Mr Lg den nnge Mandsz Tonfo- git langt tilbage i T;:s-.-::, jdet han niitidedes, at det var gamie Johannen sont i »aus tidlige Barndom kunde fortalt hatn ont bank- Zrclch —- thi dengang levede hans Moder tun for denn-e Berdcn og dens Lyst. Og lyan nat sanfte overbesoift ons, at det var denne trosaitc Vcnindcss sta dige og utmsttcligc Bsnner, sont hoode snlgt lmm qcsns nem bang Ungdom og Studeretid, san at non fornnsdelft disse var bicmsn spat-et for manqen en Fort-, indtil han tilsidft under fit Qphold i Oxford baode fnndet suld Fred med sin Gad. HatttakkedeindckligtHcrtcm set-di ban bavde saaet Lov til at bringe bende den fidstc cksst her paa Jordan —- og dog ikke den sidite Hans conser- dvælede et Dieblif v-:d den kære klare Stein-ne som i det lille, lcwe Bestele havde fanget oni Guds store Itelsernaade. Dei-Im gis hanc Tanker til det lille Nsde i Trojas-note Mrke samme Estermiiddagz ban faa den lille Skake Mel-nd og Minder helst ulnskkelig ever ai Zwecken de eller han knnde begynde M Fahnen M den Das vicde kunde tale more til deres Hierm end selv den bedste Predifen formaaedr. Men da kom M YWII den qltedelige Overrastelse, da den taste, klare Sie-inne lidt ceantelig brsd Sticheden oq be SWI M W. Ved ae se sig om i Kisten upda CM htm- « del-sue Mardoch, sont san saa fin oq satt ud I NMMM M de sollsmsndte Landstfolb var til Rede ved htm- fslstr offentliqe Wide »de ist M M Me, at den Das mai-Ue Wydqvifiksthdotdefdesmnmen i Den-end W-«MMMIIM«»W jogervis paa, UIUU CIMI M sk- M , s For wis, oq jeg ded disse trete Menneskcr, og cns egcn jordiste Lytte er io Mc Maalet for Livet her paa Jord.« Medens han var fordybet i disse Betragtningcr havde han sagmsrt sin Gang lädt; men han maatte snart til at skynde fig-; thi han laa til sin Forftrcekkelse, at en tyk Taage lagde sig over Hederne. Han var naaet faavidt som til en lälle Duj, hvotfra man faa Glens Stuart hære fig mellem Lyngen et lille Marters Vej dorte, da saa han pludselig et Pat Tjuter fokskrcktket flyvc op fka LyngeIL »Venyt Frihedem medcns J hat den, stattels Fugle,« sagde han« »jeg er Dis paa, at i Morgen ved denne Tid —« Han hatte, at en Bpssc lige i Nærheden fyredes af, Fuglene fløj uskadte hort, men Gordon Ztuakt faldt med et Skrig om i Lungen. J et as Bäbiioteksvinduerne paa GlensStuart sad Fru Stuart og spejdedc asngstelig ud over chcn for at se, om tkte hendes Dotter og Helene Inart kom hiern. Klotka var næstett syn, og Jhele Familien og Gcrftecne var famlede i Dagligftuen, ventende paa, at Motten skulde kalde dem til Aftensmaaltideh som am Søndagen traadte i Siedet for Middagen. Men Fru Stuart var altfor angstelig til at kunne blive der; hun maatte ind i dct Værelsc, hvor Cum ·havde Udsigt over Vejcn, der fikte gennem Oedetn »Im blichr nødt til at bkde Andreas om at gaa ud og se after dem,« Fagde hun til sidst og fkulde lige til at udfstc denne Beslutnjng, da hnn i den Rteninch hun stadig havde sat, sau, at der kom en Mand lebende benimod Glensstnart Han var masrkelig klædt i en fort Jakth csn grau Jagthat og Bøsse i Haandcn Hnn opdagcdc know at der var Hv. Zmithx men hun kunde ikke tro, at han knnde bringe nagen Esterretning om de ungc Bissen Hiin luttedc hurtig Vinduet op, sin tede til ham og kaldte paa dam. Han standsedc, saa fig om og kom dcrpaa ben til hende; cnen han lignede ikte den tidligcre osermodige Dr. Smith bleg som han var osg nasvpc i Stand til at sige et Ord. »Form« Injg Jnirtig, imad Te ved, Or. Ernith bad bnn i bange Forvontning. »Ja-g tan se paa Tem. at der er ske! nogctt state er Oel ikke kommen til Stadt-, sig mig det bitrtfg!«' »Nei, dcst er Gokdo:s., — han er blauen, — Zog haucht dag, at det jkke er faa slentt, s— jcg todt-de mig og gik nd paa Hederne mcd tnin Possen Ble itte for skrwktet, Im Emart,« tilsøjedc han, da ban sau, at hnn Var nat-used at isesvimm mcn Inm var stark ng tsnt Zur tig tik sig felrn »Juki«-il inig nii,« boisirdc Linn »Don gis emsi- Hcchih Lin-er der ingdc sig m m-: Tonge. Juki Sknndtd iisiq dient Eis-r at iaa nagen til at via-ins miq nicd at ist«-re kmin Lijcni.« »Ist-la misd ning Linde inni. liden n: iigc men- ifnndtc iinn sig End i Tiigligs inten, Zwar alle sprach-:- 3snncr miiioldi sig »Hm-du« or biet-en skiidt,« Ting isnin til drin. »So at ina noglc Mit-nd 111 at bin-los oder nicd at san hanc dir-m, Tand J Lindrun, Or. Eniiti) Ufer oder, kwor Von kiggor.« Morden Lan Na famine Ztcd Og i fainnie Ziil«iiig, hvm den nämidtgc His, Zmitli imisdc forladt hat-U inen tii alles-s niigeirgid Betteiie intkedis Sinn let, da Lindrun iorsdgtc .n Zeit-.- Zsaziss Dein-d Te Fickldisck iidt Cognak i Mnndcn ihm dani og bade-de naan Bande nie-d kdidt Bands Og noch Licinnttcr ein-r, insiiic den erinrne To naid kmodc drngt til at oddagky nt Linn hade sauer Kug ien i Hniscin side imn Linenc op og hvisiedc noch »in-ad- cr dist? L, nn oed jeg dist, hat« jeg iigget lcknge Hirn-« Andreas saa ipøkgcsndc paa Or. Sinith. »Im nor not, det cr en bald Time sidcn,« spare-de denne ist«-get spagsærdigh og soin dei lod til, fulds stimde helbredet for 5in Jnddildikhed Den Haarcde gjorde alter Forspg paa at figc unget hvorfok David bøjede iig ned til ham for at holst-, hvad han fagch »Te venicr —- pan en Vogn,« iiannnede han. David opkanede rkte Zions Mening, nien troede, at han famascrch og ivaredc derior beroligcsnde: »Du kan not forstaa, kæte Gordon, at vi bar noget mcd at bære dig paa. Tror du, du kan taalc at blivc slyttct nu?« Hatt rostede paa Horn-der »Im wenn-, s—« og nn taite han ineget tydclig, «at de, — Kate og Zrøken Helena venter —- i Craigss merk — paa Vognen,« nie-d disse Ord befvimode han fuldfiwiidigt. Mcn nn her-de David fokstaaet hinn, og jagt-e til sin Moder-: »Skynd dig og lob hieni, Andreas, send en af Trengene med Ponnyvogncn til Eraigsmete, hvor de unge Pigck sandinnligvis opholder fig. Sendsaa man den Vogn as Sted efter Doktor Sanndersx nien sig first til Moder, at jeg ikke trot, det er fertig farligt· Korn endclig tilbagc, saa hurtig dn can. Blut vi kundc forhindre Saat-L i at blsdr. Donau-P De gjokde, hvad de kunde, idet de af der-es Somme titllasder og andre Tsrllædcr, som de havde med fig lavede en foteljbig Fordinding at lægge paa Saatet for at for-hindre altsot start Blodtalx Med nagen Ban stelighed fis de derpaa den kæmpemæssiqe Stiftelse Isi iet op i en ftvr Kam dækkede ham til nnd Sjaler og Sei-per og bar innn dient Da de nanede den store For-hol i Stueetaqem sit han sin Bevidfthcd igen, Tau at han kunde its-sie sin gkædende Moder, ja han bavde endoq iaa mange mass-ich at chan stinkt as Ta vid og Donald kunde gaa op ad Trapden til sit Bei-tells Da chan var fominen der-op« sputgte dqn mat »Er Vognen IMP« Og da dem var Betoliget i den Mitm, luktede han Hinein- og lasse iiq sanfte stille for at vente paa Doktor Gesunder-. Dei mode to Umst, itr M kom, oq stor var Moder-end Angst og W mode-u dmi anders-Its sonnt »Jea bar dct bcdftc Haab om, at han let vil kom me over det,« fang ban Tom Svar paa det spsrgcnde Udtrnk i Fku Smarts bekymrede Ansigt «Jeg bar faaet Malen Ind; mcn det var weget vanfkecigt og sikkekt vg Jaa smertefnldt. Don er meget abmattet, og nu gekl der det om at vcdligebolde bqnö Kræftety uden at sder swdek Feder kir. Jeg hat qivet Kam Iidt at sove pac for at stasse bam No de sit-sie Timety og jeg vil made Dan, Frau-, til Mc ast gaa ind til ham faul-NO An drws hat ladet at Mve sho- hat-M Iru Quart var sWnlslg W ved den Osten-ei ging, selv om der endnu var mete, som forutoligede heut-U thi hnn sagde: »Nam· De nu har seist til Akten, Or. Doktor, maa jeg bebe Dem om at se til en enden Patient.« »Der er da ikfe noget i Vejen med Obersten?« »Nei, det er en ung Dame, socn er paa Bei-g, hun et bleven weget stærtt fort-let Men kom nu ferst med og faa nagen Aftensmad.« Men Lægen joretral dag sørft at faa Forretnings gerne fra Haanden Da Mls Helene havde naaet GlensStuart, havde hun faa strecke Inneren at hun med det famme fkyndte sig op paa sit Vcerelfe og lagde sig i Haab em, at naar Tnm ikke kunde spare tij nogen Hjaslp og Nym, at hun da i hvcrt Tilfælde ilke slnlde give DInledning til for eget Bekymrjng og Weichen Men Frn Stuart savnede hende ved Astensberdet, hoor hun søgte at famle alle de nnge og Gassterne niedensi Lcrgen var oppe hos Gor dcn. Zaasnart nun derefter fande, skyndte hun sig op xil den nnge Pige, der var meget ft)g, og 'l)vis Sygdom lod dende frygte, at del var Lungebetændelse. Eiter fern hnn ikke selv knnde blive hos l)ende, fendte hun en as jine mest paalidelige Piger up til at viere hos hendex men Pigen maatte snart gaa ned og sige til sin Feue, at Oele-ne blev dortigen-. »Te: fer ud til at være temmelig alvorligt,« sagde Doktor Sanders, da han saa Helene. smtdlectjd blev der sendt Bud efter Kate, fom sad inde paa sit Bærelfe og græd for Gordon og Nellje, for a: Inn knnde give lidt Oplysning om, hvad hun vidste om Heleneö Sygdom .,Tror Te, der er Zare for l)ende?« fpurgte Fru Einen-D da de gil ned ad Trappen, — Doktoren til sin Ilstensmad Frn Ztnart For at give Pigerne i Kekkenet Besfed. »He-g fkal :kle net-gre, at det ser meget alvorligt nd.·' searede han. »Hei-f- den nnge Pige ellers lxavde meet starrt ejlde lnm lef Ocere kommen over det; men hun var ejensynlig svag iForVejen, og derfor er hun Esseren et faa meget hurtigere Bytte for Kulde og Trwti :)«.0. Zog lommer igen gansfsc tidlig i Morge11." «.,cmn Te jkke blive her izllat?" »Tet er gcmsle umuligt, Frn Stnart.« »Im- Te, at Freien Mutdochs Spa7eretnr i Tag dar Iowa-km bendeå Sygdom?«' f ,,L"lldeles Effe; men Te man Elle for-ge Tore-Z Be fikinringer med Ectodevrejdelseu Im Ztnart,« spare-de Doktor Zaubers-. .,Tror De jkfe, der nilde viere bebst at zeg sendet Tom e:: aneplcjerske inwde Tln De r:'. Im ncik at Here lmade Nat og Tag med Teresz to lege-« »Tak, oi kan godt undvcere Hierin Den unge Pi ge. Margaret Butte, sont Te saa inde i Freien Mur dochs Beweise. er overordemlig flink, og Te Sommer del Twer Tag l)erud?« »Ja, selvfplgelig.« »Im Tau vj i hvert Jald se, hvorledes del gaar, og nu For-geh jeg hat nie-get at gere« XVL Eu Afskelx »Der er et Brot« Fra Jud-en til Helenc,« sagde zru Etuart en Tag, ldct Ltun getmcmsaa den store, bruue Posttaskcs, sont yocr Tag Wolken 3 bragtes ud til Elen Ztuart »Hoad ital m gørc vcd der-« »Ha: ymi endnu rkle saaet nugct Brett-W fpurgte thtdreaiy t:l Hin-m zru Ztuart haode yetwcndt fig. »Nei, sog xjar tkkc gmet yenoe noged fordi de ikte var iasrllg nistng Her tom en Tag et fra Fru Mül ler; mm jcg sttcu strats t:l ycndc for at fortaslle l)ende, hoor fny Ftalkclis Oclcne var. Hatt strev tilbage, at der var mtet vigtigt i yendeg Brav, og at det tunde vente, indtil Heime vleo hehre. Mcn dette Vrev er naturligois fta ljcndes Broder.« »Noch-des Var hatt det i Tag'-« ipurgte Andreas ,,.Ouu er megct mot og aftmjtet, endfksnt Doktor Sauders figetz at Sygdommen er l)aso«ct. Hatt sagde i Goal-, at det jtle more var nödvcudigt at komme lwer Dag; men jeg troc, at hatt dermcd mutte, at For andttngen fra Tag til Tag er iaa ringe. Men der kom mer jo miu kasre Gordonl« Med vix-sc Lsrd rejste Fru Stuart sig for at tage mod den ljoje Stil-tolle iom pludsclig vifte fig i DI ten, omyyggeljgt mdpakfct ·- Tørtlasder og Sjaler og stflttende fig til Tonaldå Arm· Han var bleven mager og bleg, merk ljgncde ganfke sig felv, saa snart hatt smilcdcx »Halt vilde absolut net-, Frue,« sagde Donald und styldende, niedenö Andreas og Kote trat en blød Lænes ftol den til Kaminildenz thi det var en kølig og fugtig Tag, og ljdt cftcr hviledc Gordon behagcligt «l)c-k. Fcu Stuact Var imidlertid gaaet ud for at bede Pigen kom me med nogen vorm Bouillon til dann men hun kom snatt tilbage, satte fig ved Siden as ham og tog haus maqre Hat-nd i sin, idet hun med Nsd og næppe tunde holde Team-ne tilbage, dels af Glæde, fordi yan var saa vidt hellstes-eh dels of Sorg over at fe ham saa aftræfta Tet var on ungcng nor Wasoc for yenoc, at wr rcn Sande spart-: Jan-:- sdiu og gioct ham tilvage til dendc; men der var faa førgeligt at je den Forandring, der var skct mcd hans Ydre fra sidste Gang, yun havde set ham ncde i TagligstucIL Thi de forløbnc trc Uger havde i Zaudhed oærct en smmp mcllcm Uiv og Tod. Nogle Unter-Z Tid efter Ulykkcn var den frugtcdc Feder kommen, og andomutcn log en faadan Vonding, at det ; chkc Mr Tjntcr sim nd, sont om alt Huab var ude. Oan kom dog over drum-, og i den sidfte Ugc var dct gaact detydelig from med Helbredelsem felv out der cndnu var langt :i1bagc. Den foregaacndc Dag havde Doktor Zauber-J lauer dam fuart at jaa Loo til at bli ve flyttct til et ander Verrelscy hvis han vildc oære me get sorsigtig. Alles Glæde over haus- uventede Tilfynckomst i Dagligstuen var bei-for blandet med en hel Del Ængs stelfez men Gordon selv saa glad og fornøjcst ud. Fru Stuakt forbsd ham paa det bestemteste at taki-, inden han havde faaet en Kop Bouillon, og for at faa «ham ttl at Mc Tilhstek i Siedet for selv at tate, begyndte shun at form-Ue bam forfkellige Begivenhcdcr i Hjemmrh fom var stet, medens han havde vætet sog. »Sir William Ansdrennan reiste Degen eftet, at du var Bleven kostet-' ssagde Inm: »men han hat stadig væs seiderforatWtildig. DAMAGE jaduved fo, at de sog-spe- er reiste-· M den me Gordon Smart Ohavde indstæwdigt Unrechts-Guts Mem Lassen-senkte M sked med band Uden at nogen vidste det, var den be kymrede Fru Stuart bleven i Gordons Værelie for at værö til Stede, hvis det flulde vife fig, at Gotdon ikke kunde taale denue Sindsdbevægelfa Thi at det var en stor Uforsigtigyed, Vidste hun vel; men dewed blev hun Vidne til den Eammle, fom førtes mellem Gordon og Or. Smith, der forføgte at tage det hele paa jin sied vanlige lette, men alligevel venlige Munde. »Jeg haaber, at Te spart vil være rafk,« begyndte han« «Eaadaime smaa Uheld er meget kedelige og abe hageligc; men vi Sportcimænd man jo ftaa til Regnskcrb for dem·« ««(igi-som vi alle skal gøte Regnsskab for hver Tan ke, Ord og Gerning,« fvarede Gotdon sagte. »Im vilde give meget for, at dette ikke var stet,« sagde Or. Einith forelomiiiende, »og jeg Msker af gan sfc Hjertky at jeg kiinde gørc noget for Dem, kære Sm ort. Mcn Fru Etuart forsifrer mig, at der er slet in ter, mjn Hustru og jcg san udrctte, og derfor mener vi at dct bchm vi kan gere, er at rejse hiern. Jeg rejser herfra iucd Don Loerbeoisiiing, at De ikfe vil bære Nag til mig, for-di jcsg var saa u«l)eldig.« .,?lldclusi ikkc, Ziiiitd,« foarcde Ginde «men De san ausgein gørc iioget for mig.« »Ein fkal jeg med Glæde gøre det, lwad er det?« »Mein aldtig hin Søndag Eftermiddag, og brug for zrcnitiden Herren-E Dag til at spge ham i hans Dus. Herren vil forføge at faa Dem draget til fig ved dem- lllvcld inia en Zoiidag·« »Na —- :.1, —« staniniede Smith forlegent, ,,dseck var ogsaa iijscidign at det skulde træffe paa en SM dag, ifcrr Eier, jin-or Zøndagcn holdes saa str-engt. Nu Zur-ach Etimrt, km Zumer fnart at him, at De er kom men op Egcn.«« Til Zru Erimrts fwrc Lettclse trak den beføgende sig durpcm txllsagiy vg til heudcs endmi større Glæde rcxse do nasftc Tag im Wen-Statut Det var fsrste Gang, iit den E agsis Gæstcr Var indbudt til God«set, og denne Undtagelse var kun gjort, fovdi Or. Smith som Sag-Nur lmsvdc Sankt et godt Resultat paa en af Oberst Stimme mangc Processist Im Smart vedblev at foktcelle ham om alt, hvad du« var im : de trc Ugerz men det var let at se paa word-one- thisigtssudtrijb at ljatis Tanker var langt bot-te fra der, fmn den-un »Er du blvvcn tmst as at høre paa mig?« spurgte bun firrlign »Tai: skcil jcg holde op, for at idu kan faa lädt :llo.« »Im er iffc kcd as at liørc paa dig, Moder,« fvas rede Nordwi, »sig min knn, lmor er Frøken Helene, jesg ser ·l)ende ifke l)ernede.?« « Fru Stiiart blev lidt forlegcn; thi der var gjort alt muligt for at fkjule for Gordon, hvor syg Helen hcwde iurrct Him lmvch paalagt Andreas- som mest var cui-S Imm, ifke at omtale det, idet him som Grund award at Gordoii ikke kunde male den mindfte Siwdss bcvwgelsc. Miin hun selv havde nied en Koindes og Moder-is skarixc Lje opdaget, at der var noget mere end sasdranlig Gasstirilwd i Gordonås utrættelige Vcnliglzed og riddcrligo Lmsorg for den unge Pigze den Dag, Ulys lcn raintc beim. Og i den Tid, han havde oxiholdt fig i Tagligftucsm imde hqu lagt Mærke til hans lcengfelss sulde Blik mod Dørem hver Gang der kom nogen ind, og hun var sorberedt paa lhans Spørgsmaah hvortil hun saa roligt fom muligt svarede: « »Am er cum-! paa sit Virrelfe.« s »Ur an Zelt raff nu?« ..Jt"kc ganka Zum sjk en slem Forkølelfe.« Esm ::k-,x:e tvcinntterii Odervejen begyndte han« igem »Im inne-: äffe, 111111 Wurde opfjoldc fig deroppe naar der er saa fgljgt i Vejret sum i Dag.« . ,,:!Ii’eu jmn Lmr Jld i Kontinen.« Hist-III- « ,,Ja1nen Moder-, Kommen i det rjde Værelse, Fr-. ken Helene- :1ar, or alt-de lillc til, at den kan opsvarme Vcrreiset.« »Na-ro Mordnm du skal ikke være bekymret for hunde; Lmn bar Taaet et andct VMelfe.«' Nordon sang saa itke more. Znart csster fom Pigen ind med Tem, og somi dig Tom David m de to andre Breier Andreas oq Harm, Insjsz Würde over at se Norden uede var usbes skripelig stor. »Der Tal nut· were lislasdesfeft for din Sfyld et ellcr ander Zted!« udbrød Andreas. ,,:!caturligui-J i Craigsntrre,« saade David. »Im ital ikke nagte-, at de mange, mange Trin, disse gamle Mennesker hat gaaet frem og tiqu mellem Eraiqk mere og GleniStuart for at spørge til dig, er meget smigrendc for dig, Gordon. Du fkulde se, hvor de bar gaaet over Hecht, saa at Lyugeu er hclt traadt nied, og Zader sagdc i Epøg, at han Vilde læggc Sag an imod dens; men da jcg faa sagde, at det maatte blive mod djg; tm det var for din Skle-, at de kom, var Fader jkkc nie-get tilbøjelig til at fass-ge dig·« »Stil«-, David,« formancde Fru Stuart, »du man ikke mrtte Gordon for nicget.« J der samme kom Obersten ind. Han hilste med Glæde og Tilsredshed jin ældfte Sjns Nærværelfe i Familickredsen, hvok han faa lcenge havde vasret fav net. Hatt Log en Etol og satte sig ved Siden af Got -don, tdet Don spat-gle: »Er her noglc Moos-« Ta Gordon saa uventet var kommen ned, havde Fru Ztnart lagt Posttafken fra sig og ikke tcrnft mece paa den. Nu heutede Kote den og gav sin Fader den; hcm under-sagte dens Jndhold og fandt »Timeö« foruden flerc andre Blade og Breve meft til ham seh-. »Der er et Brev fra Udlan-det,« saigde han, sda han kom til det indiske Bren, som hans Huftru af lede hat-de glemt at tuge til fig. »Dct er til Frøken Mardoch, Fader,« fagde M »An, stakkcls Baru,« fvarede ban i en ligeqyldks Tone, »Man can vist ille have noqet med M at st re, at dømme efter hvad Saunders saqde til mtg for leden Dog.« »Du maa du ikke Tige, GckaM« saqde Fru M ænqsteligt, ,,nu Maler hun tun at komme til M der-« · Mcd dissc er scm hun paa sin syge Sin. Ha bavde reift jig fra sin Ihvilende Stilling og rettede sit Mit-, førft til sjn Fader og derpaa, som Fru Stuntt indbildtc «sig, bcbrcjdende mod header Hun gik hen til bonI, oa idct knm lod, sont om thun ovdnede hans Pu der, hvifkede bun «Helene er iemmdig rast, Gordm « » sunvarikke helt M Mit-. M WM khi han fvatodc kun: W i W ,