Sijtlk Skatte.
Gorfatterinde til Sibyl GarthJ
Fra Engelsl ved Olsa.
(Fottsat).
»Es-es »cO, at Oc: er sag ovcrordmtlig icmigt
mcittx wen Te ru) ;:-, Fruc, at jeg hat ingm Ttd at
give Den fra Imn Existng
»Da Lan tag-: aiæ Oänc Bøgcr med,« ägnljcdc Fu
te.
»Es H madet dig jndtrwngcnde at Tag-: mwd
Im thiarw Jnobydelfc, Helene,« sagde zru Mul
1er. »Im tum- ulx kontnwr til alt, vil en send-an Zern
ikkc innre m wilde Tid, mcn smrcrc at zslndc Hemde
TO u Ums-ten sog dar lcrnge yver Tag wirket paa,
at Dz: sczx jkuldc jaidc samtnen, san man du Zckggc On
Arsckdc til Side, m Oesuden kan du ju, sent Kaxe Esel-,
Lage Oänc Bpgcr nie-D og lese ljdt izerwnt
Helenc dumme iudrwmncy at der rat god Grund
soc Ftu Müllers zmgt Tot var jkkc lerngcre jiden
end sammt- Morgom atOlwerjnc cg Eejmmclized hav
ide hmdrel bendc i at sit-we en italicnsk Lccrfcmelfc til
Doktor Carl, og lnm blev angst og bange rcd Lauten
om at fkulle blwep sog Nil Var der ikke cugang et
Aar-: Ildkkxlle lse molk-m gis-we og Robert, izocr sjäde
de: THI- lslxrc en bitter Zkusfclje for dem sogng scm
heut-cis H. ist«-O jtuldc hindre lscnOe i at reif-c ji zuni.
T —r«- r UJ um mod sndbydclsmu tncn Zum Hat al
ch—3: :iOc IS Inn-T til a: Muse cum Forli- gg Irr·
ans-kurz .1.7 L..I«O-:-Otcx«i, ja undcttidcxl insrvssng Tan
Ien Hin ci: skullsc nd Olandt Zustimka «-ts.isnd.s zanke
W’.«I«:s:. : NOmis Ilroeu sg Vltdejdct meO Some-Edeler
:-L xsm 1 osj Erst-ad trastjede Elend-H Lg naDOe
ikkc Fu Wullcr jaa bestem holdt paa, a Zum skuLOe
reka VII-c du« ald elecs grade smwet dkc i Ins-bei IX Ol
tt n ll-,-.., .—Ir lau 11112llczntcndcis Judlmdsszc til III-en
Enzsri sg Begnudclsexg a- Fersen.
xl.
Jmkllkm Lyugen.
»Sta, Helene, Der er Gordon,« raubte Kote as
Glasdkn da dis- cttcr en lang-Rats Noch nordpaa isoldt
visd Brit Iille Landsbysstattcn Ztuartston, ddn ::cr::ms- -«
ste stinken ins-d NlettsStuart, dvokttl der endnu rat
adikiltige Mils Kisrscl ad Landes-den« Lg Contact-n Ku
vevtndaet faa Oele-te en hsL ftatelig Denk-, tltrdt i
en Jagtdragt, fom eftek alt at dømme vcntede nagen
med Its-get Saafnart det txoldh tom han den til Ku
pedzsrem eg med et Sinil leitede han Kote ud poa Per
son-Im Tom om tmn jmode vcktet csn lille Bist-, og Lyk
Iedc Rade gemach Gange til Beltomst: derpaa vendte
hakt Fig Im for at tpictslpc Oele-ne at komme ned; men
bunftdd atleredepaaPerronem mode-is han hade glemt
spendi- af Glede over at gense sitt System- Oan raste
heim-: Ost-M jin Haand og Miste-de hende hiertckig vels
komme-u til Stotland og Staat-stott
,.«senne i Moen staat Vognen og venter paa os,«
sagt-e hakt den-am Medeas edeks Ktkfferter tommer
liege-tot med Fragtkustcn. Nu gaa vi first Den i
Ktockt og faak os nagen Froh-ft; tyi J er veä boadc
future isg Lea-new
Lg des-pat- begyndte de at gaa hen til sitz-km sont
Mc isak taugt fka Statt-Unen.
»Im er ilet tttc tret-U soc-rede Kate: ,.tdi jeg hat
fes-et nikstcn Oele Nattern Men jeg er vis Paa, at
Futen Mutdorh er nieset tret-t, hun funde siet ikte
sowe, veget, huu for Nest-m heller ikte tundc i London-«
»Bei er rigtignot staat-« spare-de bot-. »Jeg haa
ber, at den friitc Luft fra vore Heder stat blioe stor
kende Jst Dem, Zacken Mut-doch. Jeg et dank-Je for,
at De hat over-anstrengt Dem med Dei-es Arbede De ,
set Hhvert Feld tret og anstrengt ud· Ttor Te, De
san Sau det Iille Stoffe Vej til Kroem sont er ligc
der txde
Er Qui-I solid! LIE«1.11UD, m kmtc sichs Rufst
vem Te can dem 1 Eumrktsxsrx Fin, Inn-r den moder
Ue VanEkEdc Mord-) der scu luswa sank malt-It csr
ins-.- -««--1."·tr:- Or Gestdeu Etuart par ikkss mch ta
lc.:T-«-, »-::dskvn: Lmn its-c lob Bot manglc um cui-J Lo
n1.1rks«;«:nk«si.»k mcd im Basler ej dotmcis Venkndc Luni
scrcicm ask-Lem- .11 via-ro en Ida-»und s- tn IUJJ Ja
site Tcxmncr LW m 07 en mmct krastjg Uegcmdbmxs
niem; — men hans Versen og Stemme var mcget hef
qu x 3.s:11ig, ligrfom csn fand chrtcnszssgcdiwd luste
n. en .««—.1:!s:- arlijc Ilnftgt Lan-) lrllc stssm xiuod «·ä,1
suange Rrjkwdrr oiicrsor inmit, og lmn Lssd t-.l at halbe
mcgot as fnsndr. Lan-: Omfm for Dolcin-.- Etsfwnnnp
ngipcd und-er Lniuldkst 1 Wesen lob Insndxs tusstcn Erlmc
sor, at Im Mutter Jazsdc Wstt dzdisc rsm Former den
F.srcstglls.n,1, at zum var mmsst fznmcijx
»Vi! Te ists Esisllms åmikc Nu disnns FULL Its-«
km Mut-roch spurgto Or. Eman »Es-r er Hm sit
lim- Brrd, hvoruaa Te km! Taa Tores Frcsost ferne-set«
Onn aislog dcst wd m san lvjercclig Laster, at
Kau- stirtede fotbavset paa beim-; thi Rexfctravlycden
og der nni1 i Omgivelsernc haodc allen-de hast gavniig
«Jnd91:sdelsc paa denkst Da lmn nogct cstor Tod i Bim
mcs-, sen-. Milde fsrc dem ud til Wen-thka Hunde Zum
nasppc tm at hun var den komme Helcnc Mut-doch, sont
Tun for Caa Tage siden hcvde fiddet i Kings Gute Housc
i London so lkkst og lcest uden rbgtig at vide, Lwad hun
law-, for-di hendcs Hode Wettern-, og Taufe-me var
saa longt bona
»So der-, Freien Mardoch," ique Gokdon Entart
,,min Moder gav mig nogle Sjaler med til Dem, hun
stolcr Mc megcst pac- de Sialer, som vore Gæster sod
sra site mcd sig,« mcd disse Ord fvsbte han hettde holt
ind i et stott, graut Treppe og qav hende et lignisnde
til at have om Fäddetna
»Es-m Gordon,« begyndte Kate- »fortæl mig nu
aktive hiemmefra. Er der nagte Muts-«
«Det er noqle of Davids og samt-kennes, faa
It der sit Aal-rennen oa en Cr· oq Im Gmith fra
Smbuh W du Mk kendet"
ist W oq Moder rasseW
»Is. de ek, naar undtaqes, at Feder hat list
«
»Ob«-W hat Jersey dess«
»Ist-« nu, das mag-: hcpt tic met se case
N M- YOU-Q- M NUM, beste ex nemlss en
Kompeka ,
» »Is)s-1sww«fdst;mendeternu
Her « II- Nx K Dis-IN Web MU
.s«- NDUW Os- on dest- Ws De
W
vil taqe den« fein den er. Jeg hat gestern mmäct op
give at ride, fotdi dej et saa must-list at faa en Heft
fom er stærk not til at bæte mis. Hat De Brødre?«
»Ja en.«
»Du kan tro, Gotdon, at Heleae hat en prægttg
Brodek,« asbrsd Kate. ,
,,Virkel:g?« somedc han smilende. »Aha jeg bede
Kote beitrwe hanc, Frøken Mutdochf«
»Hm: dar aldrig set min Broder,« joarede Oelene
Ieendxn
»Mein oqu san paa, hvormeget du hat fortalt mig
om dankJ sagde Kcuc scheidend-G choor ged, hvor Ener
1ig cg Amor dysgtig han er, oa vcd du, Gordmh under
idcn lasse-r Heiene lidt af hans Brch for mig, og Vj
hat faact yans Fotografi over Ksaminen i vort Begreife-«
»Er den i England?«
»Nei, kmn er i Indien, jeg hunder, at jeg stal over
til ham nmste Aar-«
»ch er saa suitcm Gordonl« udbrød Rate nong
Minuttcr often »Ha: Moder itke givet dig nagen Mel
1emmad med til os?«
Tot var ickc merk end en Time siden, at de havde
faaet den solide Frokoft i Hroem iaa at Helene troede,
der var states Zpøg. Stor var derjor hendes Oder
raskelfe da Gordon tog en stor Kurs frem, fom inde
holdt Samuel-UT Kugel-, Vindtuer osg en Flusse
Nerli
Kau- begyndte strats at spise, medens Oclene ikke
var i Stand til at faa en Mundfuld neb.
,.«L!i Hilf jcivfølgelig ikkc winge Dem-« sagde Gor
dcu thun-n »me» Leg haabmy at De snart skal san at
Dich hvnd en ged- Aimctit vil iiae.«
Tot Arrest-ais- cg de Gang-, de kørte igennem, var
noget holt nyt for Helenen Der var store, abstrakte Oe
dcr med saa ujcevne Lgndcveje, at den kcrmpcmasssige
Gotdon hvert Lieblik maatte ftaa af Vognen for at
føre Hcstcnc oed Usme Der var ikke nie-get Guts
at se, esg det, der Var, var gult og affvsedcu mcu dets
visncs Udfcsendis swd smukt samtnen med den røde Hyng
og dic- uwrkcgrsnnc Tor-robuste, san at der over bete
Egnen ina et oift vildt og romantifk Purg. Hist og her
fandtes lange, jpredtc Rcekker af Dcemninger eller Vol
de animi- af mat, utilyuggct Granih mode-IS man Paa
andre Ztcder faa de vitkelige Granitklippcr kiggcnde
frem zucdt jmellem Lyngcn og Bkegncplanternc.
»Ah-und Moder disse Volde i en Egn sont donne?«
spat-me Helena »Ich out de er, Her her ikkc ud M at
vasrc nogcc at bestqu og ingen til at bryde iud.«
»Nei, Zier dar Te ganske Net i,« svarede word-am
»mei- diissc Beide betegncklsrwnscrne for de forfkciiigc
Godscr og Ejendomme. Der paa Haben i det fjemc
set man den Voll-, som stiller vort Godö fra Glenvakcx
Lord Bairds Gods.«
»Der hat jeg aldrig føk set eller hort,« sagde He
lette.
-»Vt hat helf glemt, Kalc, at fortælle vor Gæst om
alle dort Land-s- chndommelighcder. Altsaa her bruges
saadanne Walde sont Grænfcskcl mellem Gabst-me og
da Jagtgcbetet paa nvglc Egne, som f. Ets. has os, er
fjældcnt godt, one-ges der strengt over Grasnscffcllet.«
»Im bar undret mig over, at der er foa god en
Landevcj genucm disse Vilde Egne,« bemcrrkede Hexe-te
lidt est-sc
»Ti- vil snatt komme til at andre Dem over, Fis
Len Dir-Woch, at der i der hele taget findes nogex godt
oq dumm i mit Fødeland,« fvaredc Gotdon mcd et
Smil; »wer Te vik faa at se, at vi ikce er noglcs oft-de
Maine-steh klædtc i Stind, der levek as Sinnen-s Rod
der og Frugter osg bot -i usle Dotter-. Ja, tilgiv 1nig,«
asbrød han, da han sau, at hun blev lädt soc-legen og
ille svarede. »Er holder maaske ikke af, at man gar
lädt Spøg mcd Dem, saa gemmer jeg det til Kate
Med Hensyn til Vejen andrer jeg mig flet ikte over, at
Te et forbavset over den; thi Feder hat felv ladet den
anlægge, og det et kun paa GleniStuaI-t, at en saadan
god ch finde-DR
«mt iaskmms n«1.c skmnorcocs Lastscxcn tu cn
vorm-I .llle«, bssojanter med mutetmxsr paa begin Zjdcr.
Wtcr umnge Lmdrcjningrr fnart til beer sxmrt til
Von-Inn ssk du LJO Ema en stor, Etrkamxm lyngbcroksct
VIII-»F Ins-Er biet gamlc Hornsfassc 07 gmmnisldagis »Im
ththson knuthdc Fusan Lsoznsdühadwz vier Lungen Dis-!
rnddst dort, U ; End-et sur nur Der eins-Lug ot Strian
Und anlaqt Ja Umsqu m lkllis Hart-, Twsz njjiizzsk
Essxslnxunsxkzx par Lisxw sLOruuor U djxrnjsisilcx ::««:::
Um de num- m Eidcr as »Oui« wiss-Je Inn-gen IIJO
op M ;I.I«’nrcnc. Tkst nmnglcdc mthrtid ikfo zum mum
fcrrdiglnsd i den Moon yoorpna Hermäasdct og »Tai-sen
Var Neu-n still nd Im den øch wilde Heda
Ta Zog-Im Izuldt ndonsor den brcde Jsthangidsr
mod du Ewc NraniwilchL sprang Gordon Zuker Horsl
as Buche-: sur at kunnc hjaslpe Decem- msd mcdcne
state sclss sprang noh mcd Naabcstt
.,««s..«oda-J, Rades ug jllcoder!«
Bau der occrstc Trawetrin stod en lwådhaarct Oct
ri.-. Zwis- fasmpcxmröfigc Efiksclfe og lanng Guido III-J
fnldte Heime med Ækcfnmt og Ærbsdigfnsd. Vud 3:
den as Esam Hob isn mindre Dame-, bviiz mildc Zlnfigt II
modcrligc Hilscn strakk sammt den Itenunede ungc Pi
gcs Hieran J Foreninq mcd den ftcrrkt udpmsgcde
stotsfe Iltccxm hun havdcy lsd Den-des kcrrligc, mixdc
Stemme Tom ssd Musik i Helencs chit, da nu Juki
tog sig kastligt as hende fom Gæst, trods hcndcs Wurde
over bcndcs eneftc Dotter-, Rates, Hjcmkomst
»Na vil vist en Kop Te fmqsge godt,« fang bun,
»den er smdig og staat og ventcr Paa edcr.«
Iil fin stote Ovckraftelfe opdagede Helena at
Motten var over fircx den fyv Mike lange chetur haodc
vakat hcnvcd set-s Time-n der-for var det heller ikte faa
underligt, om bun nu var fallen. Lidt after fad ogsaa
alle Familiemcdlemmcrne omkring Tebordet, fom min
dede Oele-ne meget om Frokoitm i Kroem idet der sand
tcs fokskcllige Slags Brod oq Knarr, Stinlr. sonnt-m
og Marmelade.
«Vil De ikke have lidt kold Skinkc?« spurgtc Ftu
Stuart Helene: thi Gordon havde fscrtalt hende,
Kote ganike we bavde Mit den solide Mellenuuad, han
havde haft med. »Gla- vil De have et Glas Porwin til
at begonde mod? M spkfet first til Middaq Masken
772 for Spoxtsmmrdenet Mid, saa De maa fpifc
godt nu.«
»Nej M, Fru W,«.W Helene. »Im vil
helft have en Kop te
»Nei Tat-' geutoq oberst Mart fttmqt og barst
hvillet sit Oele-te M sprbwfet at se wo dum, Mc De
vfke Im M at am, fom Itu Mit user-«
hun undte fis fnbwiet for at se, om han sagsde
WCMMMI f«hmssMeSvm, oqsta
tmhstMmM-mwws
»ij i Siedet for Gordons Blit, som faa paa M used
et saa fornsjet Udtryk, at hun ifte kunde lade være Ins-d
at le og fandt sig i, at Fru Stunrt gav hensde et start
Stykte Säufe.
»Der Sommer del« udbrsd Kate, som ikke havde
nagen Ro paa fig, men stod med sin Tekop hetme ved
Vinduet for at kunne passe paa, naar Brsdkene kam
hjeut Og nu saa Helene ogsaa firc Herrer i Zagt
dragtcr uærme fig. De vilde til at gaa forbi Biblio
tckcst, hvor Tebordet var daskketz men Gordon aabnede
.: If de franske Vinduer, for at de kunde komme in
den Ve;
Korn jnd og hils paa Damerne,« sagde yan.
Herefter fulgtc hjerteljge Velkomsthilfencr og Prces
sentatjoner af dem, der ikke kendte hinandm De to
var Kote-Es- Brødre David og Harm, og Helene, som
var ukendt med fkotske Stifte, undrede sig ineget over
den kcldky afmaalte Monde, hoorpaa de hilfte deres
cnchc Taster vcliommen hieni.
»Hm« J faaet godt Ildbytte2« spurgtc Gordm
»Ja temmclig godi, tredive Agerhøns, nogle Tjurer
og et Par Harerfl svarede en af Herrenre, hojs Zagt
dmgt var færlig jin og pyntelig, idet han havde en fort
Fløjissjakke og Best, grau Filthat med graut Bacmd,
men trods dem saa han dog ikke meget fin eller for
nem ud.
»Du maa da ikke tro, at Smith one skød alt det,«
sag-He David Etuart og blinkt-de til sin 7tore Bruder.
»Es-as km hellerc og lasg VIII-ferne fra eder og kam
Haa this-Ists sog faa en Kop They cller hoc-d J cllcrs Nil
:1-.:;-e,«« form-quetsc- Fru Smart
Tarstd diev lidr bagcftcr de andre-.
..A—.1, Moder-' besondre dan, ——— »du kan tro, at
cj bar Eva-r e: godt Arbeij med gamle Smithz han
tm sägt Likkc fknldcs, sog rj bar alle været i Liosfare sfor
hakt-: Zkyk d: mcn vi brød cis ikke saa nkeget om det; thi
ri mesredc o: over baut. Lg faa fkulde du fe, hour han
vildg gar e Tig ngtig ever-for xwitle Donald. Du kan
Hm di a- Oswrden —« mcn i der samme kam de andre
trxszgky og David ftyndtse N Dort Ide sin Ves- so.
XII.
Aftenea den sprite Dag.
Tut Var cii hol ny Zang Uåcnncsfey Hechte pluds
selig Var kommen iblaudt. Hun forstod nu godt fin lille
E.:1ckaminerai, state Stuart:, Maadc at være paa,
naar nun .i.rionlig var midnc til det iric og gladc Lio
ins-a QslcnsEinarr Lg bog var dct ins-get Delgørcnde at
lasggc Mirrke til, hvorledes zrn Sinon inidt i de nn
gcs glade Tale og Spisg forstod at gøre sin Jndflydelse
Amt-derive Hun bchøvsede sjæident, naar Sonne-me blevs
for iiøzrosusdc m nildc, at jige ander end et vcnligt:
»Man David da,« ellcr »Bin nu gode Drenge,« og
stracks iagde de Baand paa dates Spøg og Kaadhsed, nn
dertidcn nd 1n at lnm mgdc iioget, blot saa aloorligt paa
dan —
Tcogle Linn-r efter skilte Middagssklokken det lille
Eclifab ad for en Stund, idet endvcr fis travlt nied at
m sop til sit Bawlfc for at klæde sig oin til ilkiiddagecr.
Fragwogncn var eudnu ikkc kommen inisd de niige Pi
gcris Kuiferter. og Heiene faa lidt stuifet ned ad sin
lioric Molc, tski if Evarsommelighedshcnsyn gik hun end
nii i fsrt, mode-is state var bedre stiller, idct cum havde
en bei Garderobe l)jeniine,
»Te: jfai flet ikfe værc ked aj det,« trpfxedc Fru
Etuart Helena Te set saa sød ud, fom man kiinde
ønife det. Kote skulde heller site-have stiftet, hvis hun
ist-e naode Vastht ude omkring og hilft baade paa He
stcno og Honieiie.«
Lg da Oele-ne havdc ordnet sit Haar og pyntet sig
nied iwgle rsdc Geranier, fom Kote havdc plukket ude
i TriohusM iaa hun virkeljg nydclig ud, sasrlig fordi
Sande-:- Kinder, sum i de sidste Maancder var bleven
bit-ge og wagte, var· farvcsde af on iin Rødine. Kate
fein ind til Veninden for at anbringe Blomfternc efter
fin Ema-g, og derpaa fulgtes de ad ned til Dag
1igftuen.
Gleiisstuart var ftort ag rnmmeligt, til Dcls Ima
gct eftcr Lberitcns egen Tegningx det bestod as to
Etageiz og i book Etage sandte-s som Midtpunkt en ftor
saakaidet ZoriiaL hvarfra dar satte Gange i forskcllige
Retiiinger nicd Vasrclser paa kwcsr Side.
Da Heime kam ind i Tagligstucn i sin fortc ch
sedmgt, Hunde hun næppc genkende Jagtgæfterne, saa
forandrisde var de bleven. Sir- William Ansdrcnnan
var den eirkste of Jagtselfkahet, som hnn ikte havde fet;
han var en hin Mand med et stift og form-tut Ydre, og
han taltc knn unstet lidt.
:m1«i:.n«r zum ist«-c W ! Laglxgnucm tout LWrOun
Ztuart Juc: ni xnsndc for m finde en »Er-M til notwe;
misu 1 Ist kmnnc rjugcsdc stlofkun Izu-n, ist til sin store
strftxuufclssk unum- Hcicnc »Na til Bord-.- mcd den
lmjc, 5.r.«.-«.»1-;5:«Ic Ltscrsr Etnan Tum indtn ikkc
Pjadkcn Dr Linden as Bord-eh ntcsn i wrle den 1:l Ein
mir-Su- Zc-;:, vorn-ed Oele-m sont Ijl at fiddc midt intel
lcm Nin Jxkukk
Oberst Zumrt taltc tmfhrndt und-or mslc LIHDdugen
og for-te umstrn uanjkc ene Zammlm idct han most
hemmndxe Tig til bendc. Hans nieste Underholdning
bestod i Ilnokdutcr. og da han vol var midt indc i en
of dis: fe, isechndt til hole Tolstoi-eh forsøgte Gordon
at dragc Heime ind i en andcn Zamtalo ocd at fpørge
hcndc om Dpz)oldct hoss Zru Müller; mcn lmns Fader
standka ojeblikkclig og vondte sig Lmrmfnldt mod hanc,
idet Lmn fagdc:
»Was du ist«-, Gordom at jcsg ikke kan 1idc, at
andre taki-, nlcdcns jeg fortwllerP Jng sknlde nimm at
jca fmx Not til at Sorlangcs Ærbødialnsd vcd mit cget
Vord.«
Helene Taa aloorligt paa Gordon Stuart, uvis um
doorledes han i saa manqe fremmedes Nærværelfe vilde
tage mod en faadan Jrettefættetlse; mcn hun blev ftraks
bcroligct, tbi Gott-on ioarcde kætligt:
»So-g tier, kwre Fader,« og han faa sna morsotn
ud, at bun nasppe funde lade vcrte med at le.
Denne Afbrydelfe bwirkedih at Obersten qlemte,
shvortil han var kommen i sin Historie, unget, fom for
svrigt var nieset heldiqt, thi Helene sau, hvor ked Fru
Stuart var over at hat-se dennc Undevholdninig, svm sjeni
synlig flet ikte faldt i bendes Smag.
Ester Middagen blev der spillet i Dagligstueu. Fru
Sniith. Hustru M JEAN-en i den for-te Jlsjelsdragh
sang rigtig smukt, bvotefter Kote maatte vife de Frem
sttidt, hun havde gjvrt i Sang og Musik fiden sidste
Sommer-.
»Was-« Ale- Mllet De- Festen Mutdochf" sputg
b Im W W.
M»BeggeÆ:M1UH-täs,,
cis-Lohn « svarede dennr. -
M»Men du skulde hac, hvot small bim W ,
Moder-l« udbrsd Kate, som estrr alt at dimnpe giesst
sit til, at Beninden kunde blive san nieset beimer
som hun estet hendes Mening sortjente.
Es andre bad hende meget indtrængende om at
wage-, aa at hun ikke uden at vcere ushøflig kunide as
slaa Opfordringen. Med ikke ringe Ængstelse sog med
lidt Usikkerhed i Stemmen til at begynde med sank
huu da ogsaa en religiss Sang; hun havde aldrig lært
ander, fordi hun holdt uiest as disse, og fordi hun vidsth
at Robert vilde blive saa glad Ded at ljøre hende synge
hans Yndlingssange. Hun var Iidt bange sor, at en
skclte as Gæsterne ikle skulde synes om hendes Balg; merk
hendes fyldige og klare Stemme var en Nydelse for
dem alle at yøre paa, og den svarede saa ganske til
Ordeiie, him sang, at de alle takkede hende og bad yeiisde
syuge endnn en Sang.
Oberst Stuart forsvandt snart sra Dagligstueu
stimmen med Zir William og Hr. Smith ind i Biblio
teket, hvor de mere usorstyrrex kunde tale saininen. ,
»He ser noget træt ud,« sagde Fru Stuart senere
heii til Helene. »Jeg er vis paa, at De vilde Vcete
glad sor at faa Lov til at trcekke Dem tilbage og gaa
i Zeug, eller vil De vente, niedens vi holder Andagtf
De vil helft Vente, ring saa paa Tjenestefolkeiik
Gordon?«
Der Var en underlig For7amling chnestefolh «
sin lli eiter kom ind for at lage Tel i Asteiiaiidügtew
Der nor Ic- cller ice Mænd, som est-er here-S Klar-de
dmgi a: dønime var Kask, Tjener og Staldiiiesier, tre
Pigcr og to balovoksne Pigebørn ined date Fødder.
worden Smar: lededc Andagteu, som beswd i en
Saum-, Lassniug as et Kapitel i leileu og sluttede med
en Ven. Alleredc under wreturen ud til GlensStuart
Sande Helene saaet der Jndtryk as yam, at han var en
troende Miit-, og nu bestiirkcde hans eusoldige, inderlige
Von den-Je i deniie Olierbevisningx og deniie Aiidagts
stund var en rigtig Hoiletid for derived i hvilken hun.
fu«-de saa Lov at liøre det for yende kære Guds Ord og
take med sin hinnnelske Fader og lcegge sig paa uy helt
sog fuldt i Zum-Z Faderfaun.
Te iølqmdu Tage var Yulde m Werde og nye
Lolcoclslsr EJr Helena sag lwer Tag paa GlensStuart
besondre H sinnt-do med Wild-:- er og Von. Huu
Vcdlslcn smdig at nasrc on Vis- Ængftelsc og Respekt
for den lmjttalcndc og bydende Oberst, men lmu Jan
lmin lnn Ocd Mm1ltidernc; tbi bans meftc Befkæftigelse
synusxzs m lwstaa i at køro omkring paa Godsot og bese
de m)c Plantagor, ljan havdc faaet anlagt, og at lcegge
Planet til Forandringcr og Forbeldringcr. De andre
Hervor gik nassten hver Tag paa Jagt, og naar deres
Jagttcrrwn ikkc var fcm langt harte, gik Katc og Helene
ud utcd Frofost til dem, ofte fulgt af Fru Statt-h, fom
iniidlortid ikfc kunde gaa ret langt. Gokdon Stuaä
var nung sjasldcnt med paa Jagt, og Helene undrede
sig ostcs over, hvor han kunde vcrre herum
XUL »k
Laadsbyen Craifgsmeth
»Im synes jkke, Rate, at du hat værct ude at se
til gamlc Jol)qnnc, niedens du har været hjemme,«
sagdc Fru Smart om Lørdagen efter Morgenqndag
ten.
»Der lJar jeg heller ikfe, Moder,« indrømmede
Karl-, ,,1«eg hat voeret saa optaget.«
,,sd«unde du saa ikke faa Tid til at gaa ud til -l)ende
i Eftcrmiddagx jcg hat strikket et vormt Tørklæde til
heude og jeg er Dig- paa, at hun vilde blive dobbelt glad
for det, hois du kommst ud med det. Sandy tan me
eder derud, hvis det er for langt for Helene at goa
og hun san med det famme faa det Laune Lmtdjtai
aus« -· ««· s-« sy
« Aa, jcg fan godt gaa langt, Fru Stuart,« for
sikredc Helene, »jeg or allerode «begyn«dt at blive raskes
re, end jeg var i Loi1sdon·« «
»Der glasder mig meget at mit-ex inarede Fr
Stuart l)jcrtcligt, ,,Olordon sagdc ogsaa i Gast, at
Te Var kommen til at sc raskerc og frisfere ud. Dei et
sandt, Kate, ved du iste, hvor lum bar vkrrct hcnne
hole FormiddageM Er han gaaet med paa Jagt2«
,,ch, det Iror jeg itko, jegssaa ham i det mindste
ikke gaa kommen med de andre. Skul vi faa Tcynde
os, Nella-, og saa man du fortællc mig den Historie
færdig, du ljar begyndt paa.«
lJi un af Mutes hedste Foruøjelscr var at høce
Hechte formelle Historier, og mangen en Spadferetut
ILondon op og ned ad de triste cns formige Gadkr es
Vejc i Nalwlaget af Kings Gute Hause var blcven for
kortet for den skihedsclskcnde fcotfke Pige pag denn
Maadcn
Zu .-.ir ziisimeiu Iuech jurffellige Ztrwtninch
a: Dis tx- Its-under gif; for do: nieste gik Beim over
Hoden .1;«su1·«1·.1 du as oq Iil ina et lille W lim: cii Søcm
men viscmlt iandxcsxs tun iiniitic, Picrpurfaru de Mig
Lg tut im Da ljørtc de Bot scjkud i der fix-tue Eiter
en god Time-S Spodscsremr iik de ije paa en lillc Lands
by, dcis i der Oele liciiod af noglc fau, lavc hvidkallede
feurige Honor-, inidt ivlandt livilkc der knejscdc en lille
Kirkis med or Epir ug Klokkctaarii.
.,(»ia1uic Johanue bsor i Hufet ligc ved Siden of
Kirkcu,« opiyftc Kote-.
»Mei! saa konnner du til at formelle mig, Iwem
gamlc Johanne cr,« fvarede Helene.
»Unmu- Johaune hat owret paa GlensStuart i
uiaiigc Aar. Hnn Var vasret ncin Barncpige og blev
hoc« cis-, ligis til iexi kom til sLondon: tut-n i de sidste
Aar funde hun slct ikkc tagt- sig noget for, fordi huu
havdc Gigt i Hænderne vg Fsdderne· Da jeg san
reiste hierinneer fiyttede bun dem-d til sin Dotier, og
Feder giner hende en aarlig Pension Jeg er vis paa«
at du oil blioc zlad for at lasre hende at Lende; hmt
er en rat ganmiel« trocnde Konk«
»Er det den Kitte, J gaar til vm Studoqenk
spurgte Helene
,,Nej, vi himsr til Anödale Soga; jeq glwder mit
til at komme i Kirke i Morgens-,
Worin er da Prwst ved Wirken i CraigsmereW
,,Vor Præft, Paswr Marxple dar oqsaa den MI
ke. Undertiden komme-: bau selv her ud og NOTI- " I
vm Eftermiddagem men det er tidt anstrengend- set-ff
ham,bahanerengammelMansd; non-MON
kan komme, sendet hatt jin Mjnlper ellek M Its
le af be tvoende Mem-d i Grabgsmere om at W c
lille III-de «