Ekjulte Skaite.
Af Mike Jaae Muithead.
Gorfattekinde til Säble Garth.)
Fka Engdlsk ved Sigm
(Fortsat).
»Du isil bler Jordan-Jst faer Lustan ried at Te
shoor Zog cr: im die-J inslt sog as Bannen sorrjgc Ums
og Ort-gen maxedc mig Ijx at reife til Kosten sm- at sag
ltdt Insk Lein-L Jus-I tm san til NlmL Col-di Oberst
Mann-am « jmnss Familie bot bei-. Its-g Mal-or at kom
me 111 LOUPJU on »Jaan i nasske Ugo, men del er mkg
ikke nntljgt at fjgc mar: tlyi Inder ou Moder hat »ersten
lovet at komme dortil en Usestid Oberst Marcham loc
kede Rad-er til at fige ja ved at sende hanc en jllnsmsrcst
Befknskslüs as et prasgtigt gmmneät Oerrcsasdc der i
Nasrwxscth Tmnr Inn kunde sag tmc Tor-for U Planer til
Ombkwkixmen as immdnmim og im awade Wo Mo
der »Es-ed at Ircmfxillc Zagen jom ntin sidftc firrkxgcs Von
til Jscsudc Tor min LIMIij til LMU.11011. Hij do mt
kommen-, kam-r ji«-I til Cbcstcr Escr at uns-de dem, Jg om
noglc Tagi- fknl Du Ucn Inst-c km mixlf Ist par jsJ sch
lim, at jeg maattc fastte bin Tnacxiwdiakwd zum Prøve
endtm nogcn Tib» Staffel-J Lille Iccllåcx Imcm ffuldc
tro, at du lawng saa mocht cstcr bin Twre Ander,
som Inst lob dfg Eksrc et Eulditwndjzn Encboerliv
hicmmkx U Tau m Wn Tag Tendto djg as Irr-d til en
Stdn Tu Nil iffc zarte uns im at mer Akad, Imar Vi
nnd-II --«·«
»Vat- Emn med, Ftu Miiller?« statnmcsdis Helena
»Wars- jeg doq vidfie, om Robert var frei-TM
th Tor Ein-sie Gang sit bruchs- Torg Luft i Ian
ret.
.,T:1 sit Io tm l at lmnis Navn itlc er tmsvnt, mit
Vom endflkmt Toget nor fort forbi Cis-often Tot er
most sandsynligh at du ck paa Vildfpor.«
iilicn den ontliysggeiigc Beftyrerinde tut-rede fclo in
gcsct Trml mu, ester at bun havdc lasst Breiten at den
omtaltc Or. on Fru Mut-doch var Miene-s Forlrsldte,
og sum limdc tun sigemcgetlidt til Trost og Bereit-gol
se for den stallels Pige i de knotige Tit-scr, sont der uden
. Tviol Bild-c gaa, for heudcs Fkygt blos belmsstct cllcsr
borUagct
Fru Müller tog bendc med til sin essen Dagligjttte,
for at Inn tunde vatre alt-ne nogle Tlmcr. Hitn lostedc
siq paa Nulvct og bogravcsde sit Aufl-it i Puderne paa
Sofaem »den at twnlc ma, hvotlcsdciz Tidcsn gil. Da
hun bar-de qtasdt en Stund, fom om shcndes Hicttc fluls
de briste, saldt lnm hen i en underlig sløv Tilstand, san
at lncn lmetlcn limde tæiile eller grwde og hun laa
Iaoledes en Tid,ii1dtil Ist-m sagte bltsv aabziet Hun
ltstode hurtig Hatte-disk ok( sit-I läg oin i den Dankt-, at
dct numle var noch med Efterretning til wende-; men
der var Tr Karl Zoa reiste hun sig hurtig og vilde
sei-lade Bari-lich men lmu tog likndcs islol de Daand
os:sngde
»Er man cndclig ilke gar-, mit Bam; hvis Te helft
vil vækc almo, ital jeg gaa ntcd det sammt-A z« g;
Holz-ne Einst-Hob at hatt l ndtc beweg sorg, MINI
spdekligc Umsing W Joltö Mediølelic bwirlede, at hmt
atka Mo W m« at Crit-de san bsd hende sætte liq, gis
hell W Hat Mkdiiieme for Bindi-et; thi Juliiolen MU
Isebck ubatmlyjektigt ind 1 Værelsrt og kom saa atte: for
at trsfte Hmdg .
- »Die-f er et forfasrdeligt Slog, flaktels Bat-M fagde
k han, few dybt greben, ,,,Gud give Dem Kraft til at
Hatte den-te ijvchcy hatt give Dem Trøft i Deres
Sorg: thi hatt er den eneste, Tom lau det. Jeg sendet
selv saa godt til saadunne msrle Time-r i Livet; paa
en Das blev mine to Barth sont var min Glasdiy mit
et og alt, tqgne fka mig, og dog holdt Gud mig oppc
over Tkængflcknks Bande-, laa at jeg nted Ftyd lan
tasnle paa den Heklighod, de riet-. Mcn derfor glcmmer
ieg albeig hin frygteltge Dag, og da jeg fis at hsre otn
det, der hat-de kamt Dem, lunde jeg ikle lade være
med at opstgc Dem her for at sige Dem, at ieg tagcr
Dei i Deres Sorg, og jeg beder for Dem.«
»Ich Dr. Karl, det er meaet vmligt of Tem,««
hullede bun, — ,,men blot jeg dog vidfte, —- aa Robert,
min Bei-dekl«
J det samme kom en as Stueplqertte ind med en
Kop Te til Helene, og Dr. Karl sorlod Daqliqituenx
wen Titus-me stieg lig langfomt of Sted for den ulyks
kelige Miit-, sont aldtig fsr havdc kcndt til en fanden
Sorg og Angst. Livet var gaaet let for heade, oq vant
hque him virret til at faa alle sønster og Luner opfyllk
te uden mindste Jndvendinq, felv om hun havde favnet
fand Mligbsd i sit Diens. Og nu com der pludseligt
et saqdant Slag: Herren lagdc sin Haand tungt paa
, hende lot at give her-de noget, der var bebt-e end det,
F hatt tog fta «hende. Thi Gndg Hensigt med denne Sorg
var at lære den tidltqete total-fe, ovetfladisle Pige flg
ser at sende, hvorledes hun egentlig fqa ad, tmar htm
stod overfpk den lebende Gad.
Sein nd pack Aftenen Namede lmn of en fort,
urcilxa Sonn og san Fku Müller fidde ped decn of
»Es-am med et Ulogram i Hoandm
»der er nogcn Efterretning til dia, min san-c Hele
ne,« sang hun og læfte:
,,Nobcrt Mut-doch er stellt, om end noget sann-t,
bmqe FUde »de- Jea kommcr ika i Momen.«
United TM Utheden om den kirre Moder-J Stirb
ne sorbi. wende-is Virteliggsrelfen afhcsndcs bange A
rmut-, Forwldroncs pludfelige og fwgtcsige Tod, sont og
lagde sig som on kcntnektung Vasgt paa heuch End
sksnt det Mc vor et Tab af Monlig Kastligbed og
Omhm var Elagcst alligcsvcl frygteligt, des-es Akt-ds
maadc gribcsndc Da nlvorlig, og Tanken om, booklcdcs
der-es sidfte Øjeblikse havde tun-eh var saa usigelig op
tivenide Nu sont Zum til at huste faa mange Veniser
pas Kcerlighed, fom bun ofte havbe medic-get men al
dtig tagt videtv Mærte til: de kom nu og stille-de sig
bebtejdende oq sclvanklagende for heade. Hun sau, at
hun slet Me hat-de opfyldt en Datters Pliqter over-for
stne Foreldtr. hun fact, hvad hun havde Met, og
III-ad hmt burde have von-eh men altsammen var det
klan es Midelfcr fra spkst til fidstJ IDMI kuudc
steck me finde bei mindste at for-spare og undstypde fis
Msds M fvm Inn soc der i den lange, smlsfe Nat oq
Iastsde flg uW M ’og Ellboge, opfyldt of mmme
Tonset- Ipm Dtm M at windet mangen en stille Uns «
Wmmsttme es Inn-Im sortrolla Somit-le med Ro—
sek- hiiagne m Wu, ow- hmi viste We hen
M den Luna-, bit W dort hmu felv san usigsliq
W-WUW,h-Maibaem.0q
Brodetens Otd hin Fehl-untersten ved Muninildem —
at fidrn hcm lelv havde fundet Ave-h havde han stadig
W for sine kærcs Omvendelfe og evige Lylke, især
for sing lille sztcr, og han susleda at den Dag maati
te komme, da hun helt gav sig hcn til sin Frelser — dis
se Ord stod nu underligk levende for hende, osg hun be
gyndte at sorftaa, shvor meget der manglede i, at hun
i nogen Munde Hunde ligne sin Edle Vroder og endnu
mere Zwist-ren- lom han ønskede, at hun lunde kalde
sin Fresser-. Hvor kunde det san være andet, end at hun
i Hin Sorg og Nød gik ligc til sin Bruders Gild, der
agan vildc vasrc bendes Gud, og bad ham om Hjaslp
og Treffl, ja, hun fic ilke No, for hun havde bekendt alle
finc Sonder, — og de blw mange — for ham. Men da
blev hun ogsan ganlke stille, og Frn Müller-, fom ille
forlod hende, kom hen for at se, om hun sov. Hure fandt
dog den ftakkels Oele-ne lysmaagek1, spsrgcnde, san lmust
hun san bende:
»Hm- Nobert sclu sendt Telegrainntet?«
»Nei, mit BartW svoredc Fru Müller; ,,del var
sra Dr. Karl. Hnn var faa bckymret for dsg, at han
strals Log til Clwfter For at slaffe dig lidt Qplysning
i din Uvissl)ed, og naar kzan komme-: igen i Morgen, vil
han not bringe slorc Elterretningetz fom kan ttøste
dis. J kwcrt Tilsasldc rtcrffcr hcm silkcrt samtnen med
din Brot-den«
»«.’la, det ital glcrde mig. Hvor mange Timer tror
Te, bot vil durc, før ban lommer?«
»Mein-r du Dr. Kner
»Ja."
»Ti-! lomnnsr an Na, om Imn tager mcd Natiltoi
get, cllcsr Imn Hiser Lager fm Ebester i Morgen ridlig.
Mcn vil Du :m jllc szsllcre fcvc lidt?«
»Es-ins si. Helft lade Hirn-: tlri jcg lmr stumm lidt
et Var Gange-, tin-n jeq mode nogle forfirrdeligekmni
me:« Wer naglc Minntters Panfc bcgyndtc lnm igcm
»so-n- imm Doktor Karl vier en rat Mand.«'
»Ja, der er lmn,« Innre-sc Fru Müller, ,,jcg lendcr
nasser neigend Tom lmk saa nimm Medfølclfc mcd dem,
der førqcr, Tom han: mcn Emn hin- jo ogsaa few dass
storc Zorgc-r.«
»ur set ums-ge wen-k«
»Ja, von en Maade Vater de enduu. Han maane for
ladc sit lylkeligcs Die-n i Tyfllanix fordi kmn lmvde
btugt nogle lldtr1)k, sum fyntes at vwre jarligc for Ne
geringcsn. lLum: unge Hultru og der-« s to Visrn blev
has nogle Zlasgtninge, medens hatt reiste over til Eng
land for at grunde et nyt Hjcm her-, lwis bang-s Land
flygkigbed skulde vile sig at bline langvorig. Hatt jik
snart Ilnscmtclse i London fom Lwrerz thi hans litter
ære No Hemde allerede naaet «hertil, og hatt fkulde lige
til at feude Bud efter sitt Familie, da der en Tag lom
Vud til hatt-, at baade bans Søn og Dotter var druli
nede paa en Udflugt. Dette frygtelige Slag beravede
fuldstcrnslg Zions Hustru Sol-standen Hun bot endnu
has Zlcegtninge i Tyfklandx men hatt tør ikle bei-ge
heuch for-di hun trot, at det cr dam, sont hat drulnet
Vermont-, og Synet of hom forværker tun hendcs Til
stand. - TU-- :: g- If-« « « «
« Tet er tm fire Aar fide-n, og han hat k denne Tit-,
under disse haarde Pranelser altid vcetct rolig, ja til
Tidcr glad. Hatt er et af disfe Mennefker, hvis viele
lige Hjemfted er heroven til, met-eng han lelp lun.cr
en fremmed og Pilgrim paa Jordem decfvr kan han
oglaa frimodigt beere alle ler Sei-geh sin Fattigdom
og Ensomhed. Medeas han var en, Ung Student, lærs
te jcg bam at lende paa en Reife i Tysllandz men nu,
leere Oele-IN hnn syntes, at den unge Pige saa sev
nig og tra-: ud, .,nu ital jeg ikle sige meet-, men blot
lasse noglc Vers i min Bibel for dig, og saa skal du
isve.«
Den slsnue Salmers traftende og opmuntrende
er M i Vikleligheden den staflels Pige noget an
det at tcrnle paa, sag at hun en Timestid efter faldt i
Ssvn for sekft at vaagne langt op Paa Tagen uden
den nagendc Frygt og Sorg, som havde pint hende
Tagen i soweij
Eudelig Estcttktning.
Den znta Ettetnttddathn tut-su- Tng sttd Quinte Z
Frn Münzer-I Tagliktstnw nn vor lntn Wltg tm Satt-et,
tnen ttlljxtenel ttdc as Stand til at ktntnc bestttssttgc sit
tned noqtm » nasppc not i Stand ttl m tasntty — lntn
tnnde tun tmtlntudixtt denn-. Hendes Tanter var thust
tte at de sknnne er, Frtt Müller lntvde ltrst Jst Hunde,
Ott nmttgc Andre, sont un pludseliq stod letnsnte sur
dendth oxt sont lntn i san das de mengte til: »Wald
zum ntizt tnm Reden-Z Dag, tm im vil ttdsri dist« »Ist-g
opsatter ntiite Ljne til «Bjerttette, heut-im ital tnin Hjttslp
kommt-? Miit Hthslp fettnncr ska Herren, sont itttbtc
Hjmlen og Ast-den« »Gnd thrr ntig ttctadig; tlti Inin
Sjitsl sotlctder Hin dem dt.·1, tm under dine Vinqetå Situ
ge Wer Leg L«n, indtil al Ulytke er gaaet over.«
Etnkkels lille Helene! Ottn lsavde i den stdstc chttsxi
bange Tinter lasrt at sink: »Gnd vær ntiq naadig!«
tdet alle dendeks Varndotndsnndcr og Forsøtnntelser var
konnte til at stoa for ltende t al deres Gru, og dobbelt
tung syntes Syndebyrden, nn da Forwldrene vor dokte
og lnnt laaledess lkte knnde cis-te godt mod dem, Zwod
tnm havde sorbtndt. Det var i Sandhed godt, at lntn
bavde en saadan moderlig Vettlnde sont Fru Müller,
der netov vidste at vaslge de rette Ord og den rette
Trost sor det nasse-IT sinderkmtste Hinte. Og godt vor
det tillik1e, at »Hei-ten i ftn Naade oa Visdom havde gre
bet ind, om end paa frygtellg Munde, for at saa sat
i det lille, vildsatne Faar og faa det gjort modtageligt
for bele sin Zrelsernaade Kampett havde vætet fort.
men den havde vasret askliq, og derfor havde Jesus del
ler ikke stsdt bende bott, misn fowisset hende om alle
dendeg Syndeg Forladclse ved Trer paa shans Navn.
Hun sad oq teenkte og grublede hin Eftekmiddag
« over det forsærdelige Stag, der hat-de kamt hendez men
btm sorstod ogsaa, at det var nu Herrens Maade at
drage hende til sich vg hmt var glad set-di hun kunde
sige: «Under der Plagen Stygge siqer feg Ly, ind
tsl al Ulykken er got-et over.« Detsvr harte hun del
ler jkke, at der lsd Wn og Stimme udenfok paa
Gangem str Fru Müller stod ved Sidm as hensde med
en duttende Kop Kasse vo tot-de
,,Dtik detme sey Mc og spls Iidt til den, stm
mod W le
»Er Doktor Karl Wen Allmqu todt-nd Helene.
MtabmodbammsddetsammeW
MWMllerlodstqiMwsesrqsinVcsw
Z
Z
Z
F
Z
Z
s
melie, at hun first skulsde dritte en Kop Koffe, og der
fot skyndte hun iig at spise og dtikke, hvorpaa hun tog
Fru Müllers Haand, med en Følelse af, at hun hast-de
bautet Iig utaknemlig ad, og saa paa shende med Tau
rer i Øjnene, idet hun sagde:
.,Tat, kære Fru Müller, Te er saa god og venlig
mod mig, og jeg er utaalmodig og utilfreds.«
Frn Müller shavde Taarer i Øjnene, da hun hole
de sig og tysfede Helene, medens hun ikke kunde und
gaa at lcegge Mærke til den Forandring, som de fidste
timge Tinier under Herrens« Tugt havde bevirtet has
hende Kun Tagen i Forvejen havde hun været saa sød
og elskelig i sin ungdommelige Kaadhed og i sit gode
Humor-, idet hun numtert lo ad Fru Müllers Spieg
fprdi hun havde været oppe Kl. 372 om Morgenen for
at lot-se paa den latinfke Gramatit til Doktor Karls
Time. Jkke at det vindende og indtagende ved hendes
Vasjeii var forsvundet med Sorgen, —- det var ikte paa
den Monde, at Forandkingen viste fig, men der var
kommen en dle Aloor over den muntre-, livsglade Pige,
og txendes Zamvittighed var bleven mere øni over-for
Stimating, ganske ubetydelige Ting i hendes Opførsel
overkor andre-, som det itte før faldt heude ind at stren
ke en Taute.
llden at iige et Lied forlod Fru Müller Vierelieh
es, iioglc Minutter efter hørtes en let Bauten paa Døs
ren, og hendes tyske Laster kom ind. Hatt satte fig ved
Siden af hende og begyndte uden Ft give hende Tid
til at fpørge:
»Teres Broder er paa en miderlig Maadc sluppet
im Ziele Motten Som lian lmsnde skrevet til Tem, traf
Ziati Tore-Es Forwldre i Cliesten og faa Minntter før
Tit-get itnlde goa, steg hakt ud nf Kupeen for at købe
en Ilviity Dei-es Feder saa gerne vilde sc. Da han com
tillmgiy ititlde Toget lige til at fastte fig i Dem-gelie
Iiverior kmn maatte springe ind i den første den bedste
Bogn, og den Kupe, han kom i, Var tilfceldigvis lige ved
Fäden of de Vogne, fom blev odelagte, men denne lcd
miixrligvis ogina en Del Stabe-. Hans ene Arm og Si
ds seien iioget tout-steh og tradi-« dette, fortalte Jernbas
::c.-erionalet mig, hjalp Ljaii lige til det fidste med at
Tliitte Jlden, og da denne var slnkfet,« —- Doktor Karl
axiiie lidt, idet han Inaaske i Tanken iaa nogle as de
irngtelige Enkeltheder ved Katastroer for fig, —
— »Wald zum med at tage sit-, af og forbinde de man
ge. der var kommen til Stadt-. Senere iølte hatt sig
selo meget ilde tiloos og mantte lasggess ind orm Hotels
let «: Clnsfterx men der er slet ingen Fare ior nam; duns
Iiojre Ilrm er bleer most koasitet, og derfor tunde lian
ist-e itmks strive til Dem, men Te oil fao et Poe Ord
im Emm i Morgen« « — — «
,,3c1a De «sl1bert2«' spurgte Helene.
»Ja, Te koi tro, jeg saa og talte med liam,« soas
rede Doktor Karl »De tun vasre stolt ai Deres Bro
der, Jst-ten Helene; ieg kan ille tcenke andet, end at
Te bver Tag nma tolle Herren for en saadan Ven og
Vroder.'« « DIE-« ««s« »so-—- 7 ---«-·-s--k- ersp
::-- Hefe-ne itmrede itte, men grch blot, og Doktor
Karl oedblev:
»Don dad miq sige til Dem, at lmn tom bot-til
ioasnart det oar muligt, og De fkulde indtil videre slet
ikke plage Deres Tanke med Lektierne eller noget som
Helft endet, meu kun viere rigtig meget ude i Luf
ten.« - · . LJÅH .« »"1;.-;;«
»Kom, kasre Robert,« hvifkede hun, hvorpaa hun
med fonlig Bevcegelfe fpurgte: »Og hvad med Feder
og Moder — sagde han, at —«
»Tet ontages olmindeligt,« soarede han, «at de
omkomnes Tod var fuldstændig smertefri; efter alles
Mening havde de vasret walte af Regen, før — for
Jldeu naaede dem.«
Hun ryitede of Sorg og saa laa daarlig ud, at
Doktor Karl foreslog:
»Die stulde heller-e loegge Dem paa Sofan, Frøken
Helene, saa ital jeg hente noget Pan-d til Dem og bede
Zru Müller komme-«
»Nei, det maa De iste,« bad bun, »jeg fejler ikke
nsoge ,« og hun forssgte at beherfke sin Sorg og Graad
og talc noget met-e roligt end for. «Jog oed ikke, Dok
tor Karl, hoorledses jeg skal takle Dem for alt, lwad De
hat gjort for mig. Jeg oil staa i Taknemlighedsgrrld
til Dem hele mit Liv; thi netop Deres Kcerligshed hat
hjulpet mig til at se, at Herren er ged, og hans Mi
skundhed varer evitidelig.«
»Halt er forsøgt i alle Ting lige med os, dog uden
Sond; vi have ikte en Ypperftepræst, Tom ej tun have
Medlidenhed oed ooke Strebeligbeder,« sagde Doktor
Karl, og Helene soarede:
»Ja, Doktor Karl, nu tror jeg det.«
»Stiftu- De, at der staat videre: Derfor lader os
tret-de frem med Frimodiglied for Naadens Trone, paa
det di kunne saa Barmhjertigshed og finde Naade til
betimelig Hierin Kasre Baru, oi vil ogiaa med Frimos
dighed trcrde frem for Rande-its Treue, og lmgge al
Tieres Sorg og Velymring derned.«
Te timslede sammen, og Doktor Karl bad for Ho
lene og liendes Vroder, for deres foelles store Sorg, og
for deres Fremtid paa en laa enioldig, inderlig og til
lidsiuld Maade, at Oele-te ligefom blev ganske rolig
og blev stykket som aldrig for.
X.
Hanbendc dct bcdfte.
»Der et ikke anbot tilovers til ask-, Nellio, end hvad
jeg san fortjene; fom jeg nok aus«-de det, viftc Faders
Pengefager sig at være daarligc og i størfte not-dem
Jeg er i den sidfth Tid blevcn klar over, at lwcsr Ørc
af,Faders og Maders Fommc er fat til. Vroadnmin
maa faslgcss ved Auktion med det samme: dot er for
Resten ilke merk vor Ejendom, og bar heller ikle i Aar
og Daq været det.«
Brodeken og Saft-even opholdt sig i det Pensionat
i London, hvor Robert var tagct ind ti Dage eftcr
Jerubaneulykken. Helena var kommen hen til ham, og
i Begondelsen net-rede shun det stille Saal-, at nu vilde
han ille sendc benide fra fig. Men efter nogle Ugers
Forl-b, hvoraf den meste Tid var gaaet med at otdne
de mange forskellige For-hold med Familiens Sagførci
re, var Robert kommen til ovenstaaende Slutning, og
det var saaledes n-dvend·igt, at der med det famme
lagdes Planet for Fremtiden.
»Na chat-de bestandig haabet, at nu vilde du op
gsfve Indien, Robert,« sagde Helene bebt-weh idet hun
saa paa ban- ntagre, gustnse Ansigh Den lisdfte Iid mcd
den- fakfwodelsiae Glas havde umisketrdelig taget ftærkt
paahansiFowejwMeW D
kommen sig efter Bestadigelferne ved M.
»Von en Mai-de vikde jeg nok vceke SM, om Jst
kunde have været loaledes, Nellie,« fvarede han; »wes
paa den anden Side tror jeg, at det ikke er heldigt for
en Mond i min Alder at opgive sin Stilling. Og ster
lig da den Pension, jeg nu vilde kunne fan, kun er
meget lille, maa vi viere glade eg taknemmselige for, at
Lasgerne erklasrer mit Helbted for saa godt, at jeg Lan
vende tilbage til Indien-«
»Me« tag saa mig med dig, ltvre Beb. Jeg kan
godt blioe oed at let-se, felv om vi tommer til Indien,
og du Vil trcenge til at have ndgen, sont kan sorge for
dig og tage fig lidt af dine Husholdning.«
Hnn rystede paa Hovedet.
»Wer gerne jeg end vilde have dig med mig, Nel
lie, man jeg dog bedrøve dig ved at sige nei. Jeg meer
ker godt sei ev, at selv om Ort-gerne menety jeg er rast,
er det meget tvivlfomt, om mit Helbred vil kunne flaa
til til at vtere der feks Maanedes eller seks Aar, der
for reader ene Herren, og Udgifterne ved dit Udstyr og
din Udrejse ville vcere altfor store til maaste at være
spildte Desuden gaar du faa godt frem i Stolen; du
kan tro, jeg blev glad for at here, alt hvad Doktor
Karl og din kære Veninde, Fru Müller, har fortalt mig
om dine Fremfkridt, saa at jeg ikke tør tage diig her
fra endnu. Qg nu, leere Helene, er jeg ikke bange for
at sige dig det, — nu, da min Vøn er hart, og mitt
kirre, lille Bester har givet Herren sit Hier-te, og jeg
har iet, at han vil holde dig oppe i Trcengslen, —
nu tør jeg fi1e dia, at jeg nmasle vil komme hjem fyg og
nedbrndt eller itsm det stulde the Guds Villie at ta
ge mizx tm dia, faa vil du ikke fortvivle, og din Ub
dannelie uil Viere ai største Betydning ior dig, idet den
vil sitre dig en Ztilling sum Lasrerinde i hvilket fom
helft Lin-T Zelv om det altid er klogest at være for
beredt pait alt i dette oniskiftelige Liv, bar vi ogsaa
Lon til at se itenmd og Eva-aber paa det bedste, i hvert
Zsald det, fom synes os at vckte det bedite. »Herr-eng
Lnft er til dem, sont sorvettte hans Miskundhed,« figer
Gudss Ord, oa derfor vil vi ogsaa tro, at naar du hat
vasret te Aar til lws Fru Müller, du faa«kan komme
over til mig og blive hos mig, indtil min Einbedstid
er fgebi, tu jeg matt veere mit, eg du tnaa blive og
snare til, inmd feg venter as dig.«
Te nmattc altsaa stille-S: mcn fein om Helene nee
rcksc sur Angst og Bekomring for sin kære Bruder, hav
de Inm dog mc noget at stottc oq holde fig til, sont hnn
ikkkI Lmode fksndt for kun kort Tid tilbagez thi alsdrig ftsr
kundc Onn have fundct sig i at skulle bøje sig og ikke
faa sin Villie. Skolelioet med det bestemte Arbcjde hav
de gjort ruscht i Rctning af at sdckmpe heudes bydende,
cgonsindigc Karat-ten og nu havdc de sidfte Ugers Be
givenhcdcr, som gjordc hende baade forceldreløs og
fattig, saa juldstwndig knust bendes Stolthed og ydmys
get hendcs Eind, saa at huu rigtig var kommen til at
sc jin cng Ussclhed og føle Ein Afmagt over for Guds
Vccldigc Hamm, saa det næften var vanskeligt at tro,
at hun var den samme Helene Mardoch, som et halvt
Aar i Form-im sorglos og glad var komm-en til Kings
Gute Houfcs. « .
V· Hun forstod bedre og bedrc at skattc en Laster fom
Doktor Karl, og hun satte end more Pris paa hans
Venskab, sidcn han havde leert den-des kcere Robert at
kcnde, og hun havde adskillige Gange-, naar de tut-dies,
fet, hvor bøjt disse to Mceud agtede hinanden.
Tosen gik megot rolig og behagelig for Helene
Hun fik regelmassfig Breve fra fin Brodes-, Tom skkev,
at han var rast og befandt sig vel i Indien. Hun blev
i Kings Gute Hause i alle siue Ferier baade Sommer
og Winter; thi hendcs Fader havde ligget i Kiv og
Strid med alle del-es Slægtninge, og heudes Forældre
havde aldrig haft noch Rennen Men hun Var flet ikke
ked deraf; thi hun onskede sig ingen bedre Veninde end
Fru Viiller, der betragtode hende som en yngre Ssster
og slct ikke holdt of at tænke paa den Tib, da Helen
fkuldc forlade Skolm - -- ·
— .IL
OOUIIUOD Olllllllllgcll Af Ocll Ulwcll Guslluucl riski
Nobektss Llireife til Indien lagde Frn Müller imidlertid
Mast-le til, at lnsndes tidligere faa blomftrensde Helbred
hegnndte at fninde, liendes Kinder blev blege og knong
liendeiäi Gang bleu inan og flcvlsende, og Skolearbejdet
traitledse liende Terfor befluttede Frn Müller at staf
fe liende nozien Fornndrinq af Luft og Opl)oldsfted,
hnilket l)nn anfan for en absolut Nødoendig«l)ed for He
lenes Velbredx men bnn var lidt i Vildrede nied, hvors
ledes linn fknlde ndføre denne Plan, iudtil hun en Dass
plndfelig braqte: nd af «Forlegenl)eden. -,
Ved tilfnsldigois at aaa gennem dui lange Gang,
hvortil alle de nime Pigers Sovevasrelfer førte ud,
berie linn nagen i et Vierelfe grasde heftig, og til fin
Forlmnfelfe apdagede hun, at den bedrøvede var Kote
Entart, en ai de bedfte af hendess Elever, en fed, troens
de Pige fra Skotland. Helene Mut-doch fad inde hos
hende og forføgte at trøste hende, meu øjenfynlig var
denne Anftrengelfe fornges.
»Hoad er her i Vejen, kasre Vern?« fpnrgte Fru
Müller. »Hal- dn faaet daarlige Efterretningev hiern
me fra, Kate?«
»Nej,« fvarede Kate, og begywdte at grcvde, »weil
Moder vjl have, at Helene fkal rejfe nie-d mig hjem i
Ferien, og l)nn figer, at hun vil det ikke Se sl)er, Fru
Müller —« og hun rakte Beftyrerinden et Brev·
Det nur en lijertelig Jndbydelfe til Helene fra
Fru Stuart, fom flrev, at Kote fkrev altid faa megei
i fine Breve om fin leere Stolekammerat og Beninde,
at hnn lcengtes efter at leere henide at tende, og da
hnn vidfte, at«l)un ingen Familie eller bekendt havde i
England, bwd hun hende at reife med Kote til Glens
Stnatt og tilbringse Sommeferien der.
»Te vil finde Hitfet fuld af water og Kates Bri
dre,« itod der videre: ,,smen ieg tror ogfaa, at De vil
finde noget fkønt og tiltalende i vore fkotfke Landfkas
bek og vor rene Biergluft, fom vil være færdeles bel
gørsende efter at De shar vceret faa længe i London. Jst
haaber, ast De for Kates Skyld ikke vil affloa min
Bsn.«
,,Hvad figer du dertll, koste GeleneW spurqtt Im
Müller og vendte fig om mod heut-e, medms M Hm
behende fra den ene til den enden.
