Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 21, 1915, Image 7
Ekjulte Skaite. Af Mike Jaae Muithead. Gorfattekinde til Säble Garth.) Fka Engdlsk ved Sigm (Fortsat). »Du isil bler Jordan-Jst faer Lustan ried at Te shoor Zog cr: im die-J inslt sog as Bannen sorrjgc Ums og Ort-gen maxedc mig Ijx at reife til Kosten sm- at sag ltdt Insk Lein-L Jus-I tm san til NlmL Col-di Oberst Mann-am « jmnss Familie bot bei-. Its-g Mal-or at kom me 111 LOUPJU on »Jaan i nasske Ugo, men del er mkg ikke nntljgt at fjgc mar: tlyi Inder ou Moder hat »ersten lovet at komme dortil en Usestid Oberst Marcham loc kede Rad-er til at fige ja ved at sende hanc en jllnsmsrcst Befknskslüs as et prasgtigt gmmneät Oerrcsasdc der i Nasrwxscth Tmnr Inn kunde sag tmc Tor-for U Planer til Ombkwkixmen as immdnmim og im awade Wo Mo der »Es-ed at Ircmfxillc Zagen jom ntin sidftc firrkxgcs Von til Jscsudc Tor min LIMIij til LMU.11011. Hij do mt kommen-, kam-r ji«-I til Cbcstcr Escr at uns-de dem, Jg om noglc Tagi- fknl Du Ucn Inst-c km mixlf Ist par jsJ sch lim, at jeg maattc fastte bin Tnacxiwdiakwd zum Prøve endtm nogcn Tib» Staffel-J Lille Iccllåcx Imcm ffuldc tro, at du lawng saa mocht cstcr bin Twre Ander, som Inst lob dfg Eksrc et Eulditwndjzn Encboerliv hicmmkx U Tau m Wn Tag Tendto djg as Irr-d til en Stdn Tu Nil iffc zarte uns im at mer Akad, Imar Vi nnd-II --«·« »Vat- Emn med, Ftu Miiller?« statnmcsdis Helena »Wars- jeg doq vidfie, om Robert var frei-TM th Tor Ein-sie Gang sit bruchs- Torg Luft i Ian ret. .,T:1 sit Io tm l at lmnis Navn itlc er tmsvnt, mit Vom endflkmt Toget nor fort forbi Cis-often Tot er most sandsynligh at du ck paa Vildfpor.« iilicn den ontliysggeiigc Beftyrerinde tut-rede fclo in gcsct Trml mu, ester at bun havdc lasst Breiten at den omtaltc Or. on Fru Mut-doch var Miene-s Forlrsldte, og sum limdc tun sigemcgetlidt til Trost og Bereit-gol se for den stallels Pige i de knotige Tit-scr, sont der uden . Tviol Bild-c gaa, for heudcs Fkygt blos belmsstct cllcsr borUagct Fru Müller tog bendc med til sin essen Dagligjttte, for at Inn tunde vatre alt-ne nogle Tlmcr. Hitn lostedc siq paa Nulvct og bogravcsde sit Aufl-it i Puderne paa Sofaem »den at twnlc ma, hvotlcsdciz Tidcsn gil. Da hun bar-de qtasdt en Stund, fom om shcndes Hicttc fluls de briste, saldt lnm hen i en underlig sløv Tilstand, san at lncn lmetlcn limde tæiile eller grwde og hun laa Iaoledes en Tid,ii1dtil Ist-m sagte bltsv aabziet Hun ltstode hurtig Hatte-disk ok( sit-I läg oin i den Dankt-, at dct numle var noch med Efterretning til wende-; men der var Tr Karl Zoa reiste hun sig hurtig og vilde sei-lade Bari-lich men lmu tog likndcs islol de Daand os:sngde »Er man cndclig ilke gar-, mit Bam; hvis Te helft vil vækc almo, ital jeg gaa ntcd det sammt-A z« g; Holz-ne Einst-Hob at hatt l ndtc beweg sorg, MINI spdekligc Umsing W Joltö Mediølelic bwirlede, at hmt atka Mo W m« at Crit-de san bsd hende sætte liq, gis hell W Hat Mkdiiieme for Bindi-et; thi Juliiolen MU Isebck ubatmlyjektigt ind 1 Værelsrt og kom saa atte: for at trsfte Hmdg . - »Die-f er et forfasrdeligt Slog, flaktels Bat-M fagde k han, few dybt greben, ,,,Gud give Dem Kraft til at Hatte den-te ijvchcy hatt give Dem Trøft i Deres Sorg: thi hatt er den eneste, Tom lau det. Jeg sendet selv saa godt til saadunne msrle Time-r i Livet; paa en Das blev mine to Barth sont var min Glasdiy mit et og alt, tqgne fka mig, og dog holdt Gud mig oppc over Tkængflcknks Bande-, laa at jeg nted Ftyd lan tasnle paa den Heklighod, de riet-. Mcn derfor glcmmer ieg albeig hin frygteltge Dag, og da jeg fis at hsre otn det, der hat-de kamt Dem, lunde jeg ikle lade være med at opstgc Dem her for at sige Dem, at ieg tagcr Dei i Deres Sorg, og jeg beder for Dem.« »Ich Dr. Karl, det er meaet vmligt of Tem,«« hullede bun, — ,,men blot jeg dog vidfte, —- aa Robert, min Bei-dekl« J det samme kom en as Stueplqertte ind med en Kop Te til Helene, og Dr. Karl sorlod Daqliqituenx wen Titus-me stieg lig langfomt of Sted for den ulyks kelige Miit-, sont aldtig fsr havdc kcndt til en fanden Sorg og Angst. Livet var gaaet let for heade, oq vant hque him virret til at faa alle sønster og Luner opfyllk te uden mindste Jndvendinq, felv om hun havde favnet fand Mligbsd i sit Diens. Og nu com der pludseligt et saqdant Slag: Herren lagdc sin Haand tungt paa , hende lot at give her-de noget, der var bebt-e end det, F hatt tog fta «hende. Thi Gndg Hensigt med denne Sorg var at lære den tidltqete total-fe, ovetfladisle Pige flg ser at sende, hvorledes hun egentlig fqa ad, tmar htm stod overfpk den lebende Gad. Sein nd pack Aftenen Namede lmn of en fort, urcilxa Sonn og san Fku Müller fidde ped decn of »Es-am med et Ulogram i Hoandm »der er nogcn Efterretning til dia, min san-c Hele ne,« sang hun og læfte: ,,Nobcrt Mut-doch er stellt, om end noget sann-t, bmqe FUde »de- Jea kommcr ika i Momen.« United TM Utheden om den kirre Moder-J Stirb ne sorbi. wende-is Virteliggsrelfen afhcsndcs bange A rmut-, Forwldroncs pludfelige og fwgtcsige Tod, sont og lagde sig som on kcntnektung Vasgt paa heuch End sksnt det Mc vor et Tab af Monlig Kastligbed og Omhm var Elagcst alligcsvcl frygteligt, des-es Akt-ds maadc gribcsndc Da nlvorlig, og Tanken om, booklcdcs der-es sidfte Øjeblikse havde tun-eh var saa usigelig op tivenide Nu sont Zum til at huste faa mange Veniser pas Kcerlighed, fom bun ofte havbe medic-get men al dtig tagt videtv Mærte til: de kom nu og stille-de sig bebtejdende oq sclvanklagende for heade. Hun sau, at hun slet Me hat-de opfyldt en Datters Pliqter over-for stne Foreldtr. hun fact, hvad hun havde Met, og III-ad hmt burde have von-eh men altsammen var det klan es Midelfcr fra spkst til fidstJ IDMI kuudc steck me finde bei mindste at for-spare og undstypde fis Msds M fvm Inn soc der i den lange, smlsfe Nat oq Iastsde flg uW M ’og Ellboge, opfyldt of mmme Tonset- Ipm Dtm M at windet mangen en stille Uns « Wmmsttme es Inn-Im sortrolla Somit-le med Ro— sek- hiiagne m Wu, ow- hmi viste We hen M den Luna-, bit W dort hmu felv san usigsliq W-WUW,h-Maibaem.0q Brodetens Otd hin Fehl-untersten ved Muninildem — at fidrn hcm lelv havde fundet Ave-h havde han stadig W for sine kærcs Omvendelfe og evige Lylke, især for sing lille sztcr, og han susleda at den Dag maati te komme, da hun helt gav sig hcn til sin Frelser — dis se Ord stod nu underligk levende for hende, osg hun be gyndte at sorftaa, shvor meget der manglede i, at hun i nogen Munde Hunde ligne sin Edle Vroder og endnu mere Zwist-ren- lom han ønskede, at hun lunde kalde sin Fresser-. Hvor kunde det san være andet, end at hun i Hin Sorg og Nød gik ligc til sin Bruders Gild, der agan vildc vasrc bendes Gud, og bad ham om Hjaslp og Treffl, ja, hun fic ilke No, for hun havde bekendt alle finc Sonder, — og de blw mange — for ham. Men da blev hun ogsan ganlke stille, og Frn Müller-, fom ille forlod hende, kom hen for at se, om hun sov. Hure fandt dog den ftakkels Oele-ne lysmaagek1, spsrgcnde, san lmust hun san bende: »Hm- Nobert sclu sendt Telegrainntet?« »Nei, mit BartW svoredc Fru Müller; ,,del var sra Dr. Karl. Hnn var faa bckymret for dsg, at han strals Log til Clwfter For at slaffe dig lidt Qplysning i din Uvissl)ed, og naar kzan komme-: igen i Morgen, vil han not bringe slorc Elterretningetz fom kan ttøste dis. J kwcrt Tilsasldc rtcrffcr hcm silkcrt samtnen med din Brot-den« »«.’la, det ital glcrde mig. Hvor mange Timer tror Te, bot vil durc, før ban lommer?« »Mein-r du Dr. Kner »Ja." »Ti-! lomnnsr an Na, om Imn tager mcd Natiltoi get, cllcsr Imn Hiser Lager fm Ebester i Morgen ridlig. Mcn vil Du :m jllc szsllcre fcvc lidt?« »Es-ins si. Helft lade Hirn-: tlri jcg lmr stumm lidt et Var Gange-, tin-n jeq mode nogle forfirrdeligekmni me:« Wer naglc Minntters Panfc bcgyndtc lnm igcm »so-n- imm Doktor Karl vier en rat Mand.«' »Ja, der er lmn,« Innre-sc Fru Müller, ,,jcg lendcr nasser neigend Tom lmk saa nimm Medfølclfc mcd dem, der førqcr, Tom han: mcn Emn hin- jo ogsaa few dass storc Zorgc-r.« »ur set ums-ge wen-k« »Ja, von en Maade Vater de enduu. Han maane for ladc sit lylkeligcs Die-n i Tyfllanix fordi kmn lmvde btugt nogle lldtr1)k, sum fyntes at vwre jarligc for Ne geringcsn. lLum: unge Hultru og der-« s to Visrn blev has nogle Zlasgtninge, medens hatt reiste over til Eng land for at grunde et nyt Hjcm her-, lwis bang-s Land flygkigbed skulde vile sig at bline langvorig. Hatt jik snart Ilnscmtclse i London fom Lwrerz thi hans litter ære No Hemde allerede naaet «hertil, og hatt fkulde lige til at feude Bud efter sitt Familie, da der en Tag lom Vud til hatt-, at baade bans Søn og Dotter var druli nede paa en Udflugt. Dette frygtelige Slag beravede fuldstcrnslg Zions Hustru Sol-standen Hun bot endnu has Zlcegtninge i Tyfklandx men hatt tør ikle bei-ge heuch for-di hun trot, at det cr dam, sont hat drulnet Vermont-, og Synet of hom forværker tun hendcs Til stand. - TU-- :: g- If-« « « « « Tet er tm fire Aar fide-n, og han hat k denne Tit-, under disse haarde Pranelser altid vcetct rolig, ja til Tidcr glad. Hatt er et af disfe Mennefker, hvis viele lige Hjemfted er heroven til, met-eng han lelp lun.cr en fremmed og Pilgrim paa Jordem decfvr kan han oglaa frimodigt beere alle ler Sei-geh sin Fattigdom og Ensomhed. Medeas han var en, Ung Student, lærs te jcg bam at lende paa en Reife i Tysllandz men nu, leere Oele-IN hnn syntes, at den unge Pige saa sev nig og tra-: ud, .,nu ital jeg ikle sige meet-, men blot lasse noglc Vers i min Bibel for dig, og saa skal du isve.« Den slsnue Salmers traftende og opmuntrende er M i Vikleligheden den staflels Pige noget an det at tcrnle paa, sag at hun en Timestid efter faldt i Ssvn for sekft at vaagne langt op Paa Tagen uden den nagendc Frygt og Sorg, som havde pint hende Tagen i soweij Eudelig Estcttktning. Den znta Ettetnttddathn tut-su- Tng sttd Quinte Z Frn Münzer-I Tagliktstnw nn vor lntn Wltg tm Satt-et, tnen ttlljxtenel ttdc as Stand til at ktntnc bestttssttgc sit tned noqtm » nasppc not i Stand ttl m tasntty — lntn tnnde tun tmtlntudixtt denn-. Hendes Tanter var thust tte at de sknnne er, Frtt Müller lntvde ltrst Jst Hunde, Ott nmttgc Andre, sont un pludseliq stod letnsnte sur dendth oxt sont lntn i san das de mengte til: »Wald zum ntizt tnm Reden-Z Dag, tm im vil ttdsri dist« »Ist-g opsatter ntiite Ljne til «Bjerttette, heut-im ital tnin Hjttslp kommt-? Miit Hthslp fettnncr ska Herren, sont itttbtc Hjmlen og Ast-den« »Gnd thrr ntig ttctadig; tlti Inin Sjitsl sotlctder Hin dem dt.·1, tm under dine Vinqetå Situ ge Wer Leg L«n, indtil al Ulytke er gaaet over.« Etnkkels lille Helene! Ottn lsavde i den stdstc chttsxi bange Tinter lasrt at sink: »Gnd vær ntiq naadig!« tdet alle dendeks Varndotndsnndcr og Forsøtnntelser var konnte til at stoa for ltende t al deres Gru, og dobbelt tung syntes Syndebyrden, nn da Forwldrene vor dokte og lnnt laaledess lkte knnde cis-te godt mod dem, Zwod tnm havde sorbtndt. Det var i Sandhed godt, at lntn bavde en saadan moderlig Vettlnde sont Fru Müller, der netov vidste at vaslge de rette Ord og den rette Trost sor det nasse-IT sinderkmtste Hinte. Og godt vor det tillik1e, at »Hei-ten i ftn Naade oa Visdom havde gre bet ind, om end paa frygtellg Munde, for at saa sat i det lille, vildsatne Faar og faa det gjort modtageligt for bele sin Zrelsernaade Kampett havde vætet fort. men den havde vasret askliq, og derfor havde Jesus del ler ikke stsdt bende bott, misn fowisset hende om alle dendeg Syndeg Forladclse ved Trer paa shans Navn. Hun sad oq teenkte og grublede hin Eftekmiddag « over det forsærdelige Stag, der hat-de kamt hendez men btm sorstod ogsaa, at det var nu Herrens Maade at drage hende til sich vg hmt var glad set-di hun kunde sige: «Under der Plagen Stygge siqer feg Ly, ind tsl al Ulykken er got-et over.« Detsvr harte hun del ler jkke, at der lsd Wn og Stimme udenfok paa Gangem str Fru Müller stod ved Sidm as hensde med en duttende Kop Kasse vo tot-de ,,Dtik detme sey Mc og spls Iidt til den, stm mod W le »Er Doktor Karl Wen Allmqu todt-nd Helene. MtabmodbammsddetsammeW MWMllerlodstqiMwsesrqsinVcsw Z Z Z F Z Z s melie, at hun first skulsde dritte en Kop Koffe, og der fot skyndte hun iig at spise og dtikke, hvorpaa hun tog Fru Müllers Haand, med en Følelse af, at hun hast-de bautet Iig utaknemlig ad, og saa paa shende med Tau rer i Øjnene, idet hun sagde: .,Tat, kære Fru Müller, Te er saa god og venlig mod mig, og jeg er utaalmodig og utilfreds.« Frn Müller shavde Taarer i Øjnene, da hun hole de sig og tysfede Helene, medens hun ikke kunde und gaa at lcegge Mærke til den Forandring, som de fidste timge Tinier under Herrens« Tugt havde bevirtet has hende Kun Tagen i Forvejen havde hun været saa sød og elskelig i sin ungdommelige Kaadhed og i sit gode Humor-, idet hun numtert lo ad Fru Müllers Spieg fprdi hun havde været oppe Kl. 372 om Morgenen for at lot-se paa den latinfke Gramatit til Doktor Karls Time. Jkke at det vindende og indtagende ved hendes Vasjeii var forsvundet med Sorgen, —- det var ikte paa den Monde, at Forandkingen viste fig, men der var kommen en dle Aloor over den muntre-, livsglade Pige, og txendes Zamvittighed var bleven mere øni over-for Stimating, ganske ubetydelige Ting i hendes Opførsel overkor andre-, som det itte før faldt heude ind at stren ke en Taute. llden at iige et Lied forlod Fru Müller Vierelieh es, iioglc Minutter efter hørtes en let Bauten paa Døs ren, og hendes tyske Laster kom ind. Hatt satte fig ved Siden af hende og begyndte uden Ft give hende Tid til at fpørge: »Teres Broder er paa en miderlig Maadc sluppet im Ziele Motten Som lian lmsnde skrevet til Tem, traf Ziati Tore-Es Forwldre i Cliesten og faa Minntter før Tit-get itnlde goa, steg hakt ud nf Kupeen for at købe en Ilviity Dei-es Feder saa gerne vilde sc. Da han com tillmgiy ititlde Toget lige til at fastte fig i Dem-gelie Iiverior kmn maatte springe ind i den første den bedste Bogn, og den Kupe, han kom i, Var tilfceldigvis lige ved Fäden of de Vogne, fom blev odelagte, men denne lcd miixrligvis ogina en Del Stabe-. Hans ene Arm og Si ds seien iioget tout-steh og tradi-« dette, fortalte Jernbas ::c.-erionalet mig, hjalp Ljaii lige til det fidste med at Tliitte Jlden, og da denne var slnkfet,« —- Doktor Karl axiiie lidt, idet han Inaaske i Tanken iaa nogle as de irngtelige Enkeltheder ved Katastroer for fig, — — »Wald zum med at tage sit-, af og forbinde de man ge. der var kommen til Stadt-. Senere iølte hatt sig selo meget ilde tiloos og mantte lasggess ind orm Hotels let «: Clnsfterx men der er slet ingen Fare ior nam; duns Iiojre Ilrm er bleer most koasitet, og derfor tunde lian ist-e itmks strive til Dem, men Te oil fao et Poe Ord im Emm i Morgen« « — — « ,,3c1a De «sl1bert2«' spurgte Helene. »Ja, Te koi tro, jeg saa og talte med liam,« soas rede Doktor Karl »De tun vasre stolt ai Deres Bro der, Jst-ten Helene; ieg kan ille tcenke andet, end at Te bver Tag nma tolle Herren for en saadan Ven og Vroder.'« « DIE-« ««s« »so-—- 7 ---«-·-s--k- ersp ::-- Hefe-ne itmrede itte, men grch blot, og Doktor Karl oedblev: »Don dad miq sige til Dem, at lmn tom bot-til ioasnart det oar muligt, og De fkulde indtil videre slet ikke plage Deres Tanke med Lektierne eller noget som Helft endet, meu kun viere rigtig meget ude i Luf ten.« - · . LJÅH .« »"1;.-;;« »Kom, kasre Robert,« hvifkede hun, hvorpaa hun med fonlig Bevcegelfe fpurgte: »Og hvad med Feder og Moder — sagde han, at —« »Tet ontages olmindeligt,« soarede han, «at de omkomnes Tod var fuldstændig smertefri; efter alles Mening havde de vasret walte af Regen, før — for Jldeu naaede dem.« Hun ryitede of Sorg og saa laa daarlig ud, at Doktor Karl foreslog: »Die stulde heller-e loegge Dem paa Sofan, Frøken Helene, saa ital jeg hente noget Pan-d til Dem og bede Zru Müller komme-« »Nei, det maa De iste,« bad bun, »jeg fejler ikke nsoge ,« og hun forssgte at beherfke sin Sorg og Graad og talc noget met-e roligt end for. «Jog oed ikke, Dok tor Karl, hoorledses jeg skal takle Dem for alt, lwad De hat gjort for mig. Jeg oil staa i Taknemlighedsgrrld til Dem hele mit Liv; thi netop Deres Kcerligshed hat hjulpet mig til at se, at Herren er ged, og hans Mi skundhed varer evitidelig.« »Halt er forsøgt i alle Ting lige med os, dog uden Sond; vi have ikte en Ypperftepræst, Tom ej tun have Medlidenhed oed ooke Strebeligbeder,« sagde Doktor Karl, og Helene soarede: »Ja, Doktor Karl, nu tror jeg det.« »Stiftu- De, at der staat videre: Derfor lader os tret-de frem med Frimodiglied for Naadens Trone, paa det di kunne saa Barmhjertigshed og finde Naade til betimelig Hierin Kasre Baru, oi vil ogiaa med Frimos dighed trcrde frem for Rande-its Treue, og lmgge al Tieres Sorg og Velymring derned.« Te timslede sammen, og Doktor Karl bad for Ho lene og liendes Vroder, for deres foelles store Sorg, og for deres Fremtid paa en laa enioldig, inderlig og til lidsiuld Maade, at Oele-te ligefom blev ganske rolig og blev stykket som aldrig for. X. Hanbendc dct bcdfte. »Der et ikke anbot tilovers til ask-, Nellio, end hvad jeg san fortjene; fom jeg nok aus«-de det, viftc Faders Pengefager sig at være daarligc og i størfte not-dem Jeg er i den sidfth Tid blevcn klar over, at lwcsr Ørc af,Faders og Maders Fommc er fat til. Vroadnmin maa faslgcss ved Auktion med det samme: dot er for Resten ilke merk vor Ejendom, og bar heller ikle i Aar og Daq været det.« Brodeken og Saft-even opholdt sig i det Pensionat i London, hvor Robert var tagct ind ti Dage eftcr Jerubaneulykken. Helena var kommen hen til ham, og i Begondelsen net-rede shun det stille Saal-, at nu vilde han ille sendc benide fra fig. Men efter nogle Ugers Forl-b, hvoraf den meste Tid var gaaet med at otdne de mange forskellige For-hold med Familiens Sagførci re, var Robert kommen til ovenstaaende Slutning, og det var saaledes n-dvend·igt, at der med det famme lagdes Planet for Fremtiden. »Na chat-de bestandig haabet, at nu vilde du op gsfve Indien, Robert,« sagde Helene bebt-weh idet hun saa paa ban- ntagre, gustnse Ansigh Den lisdfte Iid mcd den- fakfwodelsiae Glas havde umisketrdelig taget ftærkt paahansiFowejwMeW D kommen sig efter Bestadigelferne ved M. »Von en Mai-de vikde jeg nok vceke SM, om Jst kunde have været loaledes, Nellie,« fvarede han; »wes paa den anden Side tror jeg, at det ikke er heldigt for en Mond i min Alder at opgive sin Stilling. Og ster lig da den Pension, jeg nu vilde kunne fan, kun er meget lille, maa vi viere glade eg taknemmselige for, at Lasgerne erklasrer mit Helbted for saa godt, at jeg Lan vende tilbage til Indien-« »Me« tag saa mig med dig, ltvre Beb. Jeg kan godt blioe oed at let-se, felv om vi tommer til Indien, og du Vil trcenge til at have ndgen, sont kan sorge for dig og tage fig lidt af dine Husholdning.« Hnn rystede paa Hovedet. »Wer gerne jeg end vilde have dig med mig, Nel lie, man jeg dog bedrøve dig ved at sige nei. Jeg meer ker godt sei ev, at selv om Ort-gerne menety jeg er rast, er det meget tvivlfomt, om mit Helbred vil kunne flaa til til at vtere der feks Maanedes eller seks Aar, der for reader ene Herren, og Udgifterne ved dit Udstyr og din Udrejse ville vcere altfor store til maaste at være spildte Desuden gaar du faa godt frem i Stolen; du kan tro, jeg blev glad for at here, alt hvad Doktor Karl og din kære Veninde, Fru Müller, har fortalt mig om dine Fremfkridt, saa at jeg ikke tør tage diig her fra endnu. Qg nu, leere Helene, er jeg ikke bange for at sige dig det, — nu, da min Vøn er hart, og mitt kirre, lille Bester har givet Herren sit Hier-te, og jeg har iet, at han vil holde dig oppe i Trcengslen, — nu tør jeg fi1e dia, at jeg nmasle vil komme hjem fyg og nedbrndt eller itsm det stulde the Guds Villie at ta ge mizx tm dia, faa vil du ikke fortvivle, og din Ub dannelie uil Viere ai største Betydning ior dig, idet den vil sitre dig en Ztilling sum Lasrerinde i hvilket fom helft Lin-T Zelv om det altid er klogest at være for beredt pait alt i dette oniskiftelige Liv, bar vi ogsaa Lon til at se itenmd og Eva-aber paa det bedste, i hvert Zsald det, fom synes os at vckte det bedite. »Herr-eng Lnft er til dem, sont sorvettte hans Miskundhed,« figer Gudss Ord, oa derfor vil vi ogsaa tro, at naar du hat vasret te Aar til lws Fru Müller, du faa«kan komme over til mig og blive hos mig, indtil min Einbedstid er fgebi, tu jeg matt veere mit, eg du tnaa blive og snare til, inmd feg venter as dig.« Te nmattc altsaa stille-S: mcn fein om Helene nee rcksc sur Angst og Bekomring for sin kære Bruder, hav de Inm dog mc noget at stottc oq holde fig til, sont hnn ikkkI Lmode fksndt for kun kort Tid tilbagez thi alsdrig ftsr kundc Onn have fundct sig i at skulle bøje sig og ikke faa sin Villie. Skolelioet med det bestemte Arbcjde hav de gjort ruscht i Rctning af at sdckmpe heudes bydende, cgonsindigc Karat-ten og nu havdc de sidfte Ugers Be givenhcdcr, som gjordc hende baade forceldreløs og fattig, saa juldstwndig knust bendes Stolthed og ydmys get hendcs Eind, saa at huu rigtig var kommen til at sc jin cng Ussclhed og føle Ein Afmagt over for Guds Vccldigc Hamm, saa det næften var vanskeligt at tro, at hun var den samme Helene Mardoch, som et halvt Aar i Form-im sorglos og glad var komm-en til Kings Gute Houfcs. « . V· Hun forstod bedre og bedrc at skattc en Laster fom Doktor Karl, og hun satte end more Pris paa hans Venskab, sidcn han havde leert den-des kcere Robert at kcnde, og hun havde adskillige Gange-, naar de tut-dies, fet, hvor bøjt disse to Mceud agtede hinanden. Tosen gik megot rolig og behagelig for Helene Hun fik regelmassfig Breve fra fin Brodes-, Tom skkev, at han var rast og befandt sig vel i Indien. Hun blev i Kings Gute Hause i alle siue Ferier baade Sommer og Winter; thi hendcs Fader havde ligget i Kiv og Strid med alle del-es Slægtninge, og heudes Forældre havde aldrig haft noch Rennen Men hun Var flet ikke ked deraf; thi hun onskede sig ingen bedre Veninde end Fru Viiller, der betragtode hende som en yngre Ssster og slct ikke holdt of at tænke paa den Tib, da Helen fkuldc forlade Skolm - -- · — .IL OOUIIUOD Olllllllllgcll Af Ocll Ulwcll Guslluucl riski Nobektss Llireife til Indien lagde Frn Müller imidlertid Mast-le til, at lnsndes tidligere faa blomftrensde Helbred hegnndte at fninde, liendes Kinder blev blege og knong liendeiäi Gang bleu inan og flcvlsende, og Skolearbejdet traitledse liende Terfor befluttede Frn Müller at staf fe liende nozien Fornndrinq af Luft og Opl)oldsfted, hnilket l)nn anfan for en absolut Nødoendig«l)ed for He lenes Velbredx men bnn var lidt i Vildrede nied, hvors ledes linn fknlde ndføre denne Plan, iudtil hun en Dass plndfelig braqte: nd af «Forlegenl)eden. -, Ved tilfnsldigois at aaa gennem dui lange Gang, hvortil alle de nime Pigers Sovevasrelfer førte ud, berie linn nagen i et Vierelfe grasde heftig, og til fin Forlmnfelfe apdagede hun, at den bedrøvede var Kote Entart, en ai de bedfte af hendess Elever, en fed, troens de Pige fra Skotland. Helene Mut-doch fad inde hos hende og forføgte at trøste hende, meu øjenfynlig var denne Anftrengelfe fornges. »Hoad er her i Vejen, kasre Vern?« fpnrgte Fru Müller. »Hal- dn faaet daarlige Efterretningev hiern me fra, Kate?« »Nej,« fvarede Kate, og begywdte at grcvde, »weil Moder vjl have, at Helene fkal rejfe nie-d mig hjem i Ferien, og l)nn figer, at hun vil det ikke Se sl)er, Fru Müller —« og hun rakte Beftyrerinden et Brev· Det nur en lijertelig Jndbydelfe til Helene fra Fru Stuart, fom flrev, at Kote fkrev altid faa megei i fine Breve om fin leere Stolekammerat og Beninde, at hnn lcengtes efter at leere henide at tende, og da hnn vidfte, at«l)un ingen Familie eller bekendt havde i England, bwd hun hende at reife med Kote til Glens Stnatt og tilbringse Sommeferien der. »Te vil finde Hitfet fuld af water og Kates Bri dre,« itod der videre: ,,smen ieg tror ogfaa, at De vil finde noget fkønt og tiltalende i vore fkotfke Landfkas bek og vor rene Biergluft, fom vil være færdeles bel gørsende efter at De shar vceret faa længe i London. Jst haaber, ast De for Kates Skyld ikke vil affloa min Bsn.« ,,Hvad figer du dertll, koste GeleneW spurqtt Im Müller og vendte fig om mod heut-e, medms M Hm behende fra den ene til den enden.