Skjulte Skatte.
Af Alice Zank Mithin-L
Gorfauetjnde til Zibyl Garth.)
Zka Engelsf oed Sigm
(Fprtlat).
V.
Den indess-strebt Ingl.
Er iron, Zwit, grimt Dus- i den nordveftlige Tcl ai
London, We saa langt sra Regeln-s Pari, i et Nabe
lag, »vor »ersten alle Ousene er store, Mc og grimme
og sum i lige Nackte-h hvor Gadcrne løbck paralelt med
hinanden, og overskcvrcs i rette ankler af andre Ga
der. med ganfkc lignende Dust-, Izsje og grimme, niedens
de: hole gør ex kodeligt, ensformigt Judtryt Der var
en jwk Zorandring For Oele-Je Mutdocu at Unmu- iud
til jra dej gamle Oerrcfasde i Eudonglmw used de man
ge Tilbygninger, med den frifkc Lanoluft og de heu
riveade, Stegs-de Zier-friert Og cndnu more jtod det
dagljge Liv 1 Fru Müllers «Be:1-·iosi.1t, twor Tiden var
nsje udreguet og afdclt med bcskcmtc Acht-Weh i Mod
fætning til iwndes hidtil nahenbake Zrihcd, der kun i
den sidste Tåd var dlcocn afbrudt af Vrodekens Laster
og dendcs bclxogeligc Morgenlæisning mcd hom.
Anat en ny Eleo kom til Pensionanet, jit yun
med der Jamme- cn lang ijte mcd Forholdskcglcsr, Tom
stach overhclgscis Urudcn et kwjagtigt Etema over
Degen-J Amt-Den Lmktmg i Vasrclscsmc, i Spifsstuem
i Käseseoasrolfcrnc sag t Eoocsærclscrnc yoan lignende
Anweuxngrr. Mcn Felv km Dicaplenen saalcdcis var
streng, var den dog pag mgou Maadc ;tsunnn"1jg, og
Fu Muller var en fand og tastlxg Moder sur de unge
ngcr.
Hexen-.- lom Ul London med den Taste Bcjlutnmg
at nore rigtig god Vrug af iin Tid, lsrst og fromme-it
for at spendes Bruder lunde blioc rigng glad, og der
næn sat, at hun saa 7nart sont mulnt lnnde ocnbytte
Stolelwet med et Djenc has bann. Estek a: äzan havdc
fortalx bende Om jin bitte Slnfäslfa lasngited hnn mere
end nagen Linde rsc cfter at fees-de Zmns Lin med
lin Taster-läge Kwtljglsed og lnm vjdste, at udcn Blan
dens rette Tanne-lic- Lunde bnn aldriig blioe en Etatte
for imm i Otdets bedste Betydning. Tot-for last-ehe Inn
läg med Flid og Aloor over sine Zlolcakbcjdck. Lad
os- engang ljgge ind til hendc en Lordag Eftcrmiddag
og ie, hvad lnm flriver i sin Dagbag.
»Tet dt nasiten Fpkfte Gang, at jeg er cne paa
mit Vasrcslse i den Tit-, ieg hat pas-et her, og del-for
M jeq begynde at sltive i min Dagbog, den lsnne
Bog, Robert gno mig. Den kæte, gamle Robertl
Der-er net-sten, sont am del er tte Aar og ilke tre
Ugek fide-h han fuigte mig herril Q, mange Gange
ern Daaen lasngtes jeg dog cjtek at se haml
Jkle fordl her et saa llemt at, the. Naac man
nu endelig flal opgive fin Fkihsed, og man ille hat
Lejllghed til at lege Tagfat med Kato eller ftkejle
omkting paa Bello, er dct nteget bedre at have en hel
Del at gske, iscrr nnak Zru Müller er laa tak, som
bun ek. J de ijdste Dage ek jog blcven nieset forbaofct
aaek a: finde, at Læsningen begynder at interessere
mig. Da jca besondre at ltkse sannnen med de andre,
forekom de mig at væke laa ffinle og langt fromme,
at jeg hegyndte at wivle onn, a: jeg nzgen Binde oilde
tnnne sslgeö mcd dem, og jeg fil snart en slcm Don-ed
pine as at iidde saa mcget mdelullet Mcn forledcn
Tag koste sen Müller min tysle Udtalc og Ovekscemls
le og sagde, at hun var fokbavset oval-, at jeg paa saa
fort Tid navde lastt Taa mean, til star Ære for nnn
Laster Oper vil Robert blive glad!), og alle-rede ncrsie
Uge bar hun lovet mig, at jcg ital begonde at lcrse
Inst med Tr. Karl, — l)an hat lun aveksle Klasse.
Jog hat ikle set dann men de andre ialcr nie-get am,
hoor streng han cr, laa jeg ck bleven holt bange for
dam; men det er jo et Stridt frexnad, — og Robert
vll bllve laa alad.«
Nogle Dank jener-e strev hun:
Rings Garben-, den 4. Mai 18 —- Tisn forste
fcygtede Time mad Doktor Karl et farbl, as den var
virfelig Flem nol. Den let saa streng nd uden Grund
og han ligek nassten intel, laa at man ille lan vide,
am han et fornsjet ellet ille med enö Udtale as Oper
fættelle Hans Anligtstrwl og Holdnlna lignet Ikapos
leon Bonapactes, og undektiden faar man en Fjlelle
af, at han er llge saa haakd og tyrannfsk. Feinden
Toll nndewiler han vglaa i Jtallensl og Latin, i Astro
nomi oa Matematih hvis der er nagen af de unge Pi
sa, lom tnller at leere det. Seneke ben, naac jeg bli
vet bog-inne i Tosk, og jeq hat anewundet min Frygt
lot dam. ital jea not forlsae at lære noaet mere.«
Da en Matmed lenere Ittev Helene:
»Jeg kommt-r met-c og mekc til at suneö om at
ver-re hist-. Te unge Piger er tlgtig rate-, og de jlcstc
er klang jede og domcha Nu forstaar jeg godt, lwor
for Robert ille vilde have, at jeg maattc ocrre Benindc
med Mond og Marqaket Ilion-. Margakct hat ilkevct
til mig, oq jeq ved slet Me, hvad jeg lkal gen-. Htm
sendte mis en Hiler fka Drum at lmn ventede paa
det Bren, jeq havde lovet hom, og hatt haodc vcrket Taa
bedrsoet oq keheliq, siden jeg var reist. Jeg ved dog be
stemt, at leg ikke lovede ham noget, unt-tagen maafce i
Spio, da jcg sagde Juwel. Jeg ttor not, Robert jkke
holder meget af, at jeq »wer til Margaret, men de
holder mecht al, at feg skriver til Margaret, mcn de
Vlsu
De unge Wicht her taler aoget om, at jeg er flir
tig, medens W leli- more og merk apdoger, hour uni
deitde oq dum jeg er, ifckr nagt vl hat Dr. Karl. Gan
san undertjden gske Nat as ot, og jog er overbevijt
em, at hvis han nagen Sinde talte til mig iom han
ijkde l Not-ges til Annie St. Clair. vilde jeg undgaa
W for Fremtidem men hidtil hat han ise legt oides
u Worte til min
»Mus- WI, den 28. Maj. Dritten en Stuf
stlle W badete mtg l Dos. Robert mater, at ieg
bot Mk If at bllve her i Sommerfetien. can kom
mMquattalemedlinqubelyvqe
en Oel Why-, deriv- mener han, at vi tmme
raste en Dei leimt-m Fru Müller bar nemlig lot-kalt
WI- II Wil- ol be unge Pisa-, hvis Fokwldre et i
Udlqndet om Volum-ren, tun blive bei og iaa nogle
timeti hastig Majas Dem vll nu have, at jeg
lkal dat sammt for It lau lett lau meaet lom muligt.
Det et l· WM Ists W glrdet mig lau me
kt Eilet Wiss-I es tm incl- Mdetuke og genle
III-W JUWDIIIUMIUWW
til Robert; men jeq rw det i Stykker igen; thi det vils
de bedrtve ham altfor nieset. As hanö Breve can jeg
Tot-staa, at der er not hjemme, som kan bedtsve ham og
fette ham i daakligt Humor; men han fortællek unget
fom et nieset sjældent, —- at en Das i fertige Uge tøkte
han, Feder og Moder ud. Jeg ved godt, ielv om Robert
aldrig taler om de daaklige Fovhold hjemme, at han
oilde være tusinde Gange lykkeligerh hvis Inder og
Moder var bedte Rennen
Mit Zammenstsd med Doktor Karl tom dog vg
faa. J Mandags gav han mig for fttste Gang en Op
s gute for at fkrioe, Tom jeg nu syntes at jeg havde ffilt
mig iaa qodt fra. Don læfer alttd vore Stile og Op
gaver. igennem hjemme, og da hau tom med dem i
Garn-, vendtede jegatfaamcgen Ros; men da han raste
mig Bogen, sagde han i sin mest spottend-! Tone: »T
er altfor ærgcrrig, Fkøken Mardoch. Jeg trot, at naar
To sit-ever misc- Opgaoer, gjokde De bedre i at wide
Dem Im moralste Betrawimger og poetith lld«1ydcl
fek.« Jeg blcts megct ærgerlig herover, jcg «n.r:tcde,
at Lea dlcv rsd i Oovedct, og det var ätge mec Jksd og
nasppc at jeg kmtde holde mine Taster tilba.1e·
Zenere opdagede jeg, at han havde streut-: nogle
Spott-Indes Okd i Morgen. Jeg can nu Essig Sordrage
FOU, iom dnfis ou got Nar, men jeg cr alligesel bange
for, at der er Ztolthed hos mig, Tom ger, at jeg lass
ger saa meget Masrke til det. Jeg bad Fru Mollcr om
at komme tixbach til anden Klasse-, fokdi j« der ikke
jjk Ins-get med Tr. Karl at gøte; men hun afjlo,1 liges
sum min Wu. Jeg fan nu alligeoel its-.- aksdet end
tro, n: Fru Müller hat sagt noget til Ham: mi Da
han : Famuddags gav mig en ny Stil Jor, W nun
Irr «i-rftc ts«-a:1,i- kenligt paa mig og sagd-.-: »T-: ital
ille carc Lunge for at gøre et nyt zorin Brot«-n
Oe um« Lg M san jeg saa godt lide ham.
, «
Hut-c Cum-Po »u-. suttuu tut-U uugcl JI Uslslsp Vl
swric, sem nun bar Faact at vide as Fku Malt-sc Hm
dar Inst der zwdt og været re: velstaaende; mcn Hans
For-mais bless- konjifkeret, ag han felo fowist fra ijt Land,
fordj tsan havde tilder et Parti, der var fjendxligsin
dct rucid Regeringcm 7a1ntjdig med, at han udgav nogle
Ekrjften fom Falte offentljg Anstad Julie n1enet, at
Jan er Enkcmand mcn hun er ille rigtig visk der
ma. — —«
»Den Z. Juni. J Ist-sie Time i Tag btev jcg me
gu drei-rasten Lki imode Verdenshiftokic, og Dr. Karl
Inlte um Reformatåonen og fortalte os, at Luthers
Ynglingsord vak: »Da ketfasrdigc oed Troen ital lebe-«
stokrstor han holdt en hel lille Ptædjken om den
Mande, lworpaa m lunne blive frelfte og komme til
Dimlen Jeg havde ille noch at han htrte til den
Stags Mcnnesker, men han talte moget bedke og me
tc interessant end var gamle Præst hjemme. Næste Uge
ital jeg begynde at læse Latin.«
»Den 20. Juni. Diet blioer varmt nu herjnde i
London, og jeg længes undertiden efter den stygaes
fulde Haue og den frisfe Landtqu hjemme Bot Prvve
et for Haandcm og enlelte af as maa staa op Kl. fire
am Morgenen for at lasse-. Tre Uger til, saa komme
Ieticm og jeg skal genfe min tære, gamle Boh
Tet hat vist fig, at Olivcrs er i Familie med St.
Chief-, dckfot skal Henry opholde ilg has Annies Zor
ældte, og ban lom i Gaar Afte« med dem herhen for
at date Tr. Karl-J Zorcdkag om Tasse, hvoktil alle
Fotældrcne var indbudte. Hvor jeg vilde anste, at Ro
bert var i London! — endiksnt han natukligois ikle
vilde vka bleveu glad over at se nagen af Olioers her.
Eiter Zokcdtaget kom Oenko den og hilste paa mig og
fortalte mig, at han var tun kommen med for min
Skyldz derefter bcgyndte hnn at gsre Nat af Doktor
Karl og hans Foredrag; mcn jeg paastod, at del var
udmasrlen Jeq havde jo set, at Dr. Karl var dybt bem
get, da han talte om Basses Lidelfek og Stuffelscr, og
jeg runde itte lide, at Henry hiertelsfc gjorde Nur af
dam. Gan lod til at blive skuffet over, at jeq itke skulde
hjem i Sekten, og spurgte mig ud, om andre læste de
Brei-ev jea fik, og am jea havde faaet hans Hilfen af
Margaret. J det samme mente jeg at fe, at Fku Mül
ler saa vis: paa dam, og jeg slyndte mig dekfor hcn til
minc Kladictannnekaxer.«
Vl.
Rim- Ztkket. E. E.
Tot et i et iattigt starker i London, at Vi sei-es
heu, brat- det førfte Jndtryk, man faar, maasle ;kle
saa nie-get er virlelig Zattigdoin, Ineii snarere as ster
fte Iakoelighcd Magie as Hase-ne bat cndnu Burg as
fordiund Velnmgtddage, cnlclte endog af Rigdoni ng
Zniyed Bcbocknc lod osiaa til at passe iaminen nicd
Hufencx det var innnligt at tirnle fig, at vix-selig jine
Zoll flnlde gaa hen ad disfe triste Gader. Og denne
Dag var tilmed sasrlig uheldig til at bei-ge en faas
dan Del af det uhyte London; thi alt lige fta Hiciilcn
til sztenene var graat og ledeligt at se paa. Gaben
var nogenlimde beed, inen der var dog knap Plads til
de mange Vogne da Omnibusieh locn fcetdedes her, og
et Sted loærkedes Vejen betydelig af en gammel Kitte.
Paa den anden Side denne strte en Omdtejning ned til
en final Sidegade, Niver Streu; den havde besstscrldis
ge toetages Hase paa hvet Side da uden for djsie fand
tes lmaa, jikkantede Hader, i hvis Midte der stod nogle
smaa, tstre, stedsegktnne theer.
Man kunde hver Tag se Doktor erderil Karl lang
fomt gaa hen fast ad den brcde Gabe, faa sorbi den
qamle Mele, ned ad den snævte Sidegade, ind igens
nein en as de faldefærdige Laagcr til de uhygqelige Ha
vee ril Gadedsken til et as de smaa toetages Hufe. Han
gis langsonm og hele band Udseende til-ede, hvor langt
dorte han var i fine Tantey oq hvok lldet han lagde
Markte til, hvad der msdte eller omgav hanc. For det
nieste gil han med Blittet kettet nedad, og saa han en
delig op, faa man strals, at hans Øjne eaentlig ikke
faa de Genitande- de ttlfældigvis hvilede paa. Da han
var kommen lud ad Wir-en l det ist omtalte Gus,
lukkede dan Daten op til llt eqet Viereck hvok han
lagde den Pafle Paplk oq quey han altid gis med
nndetcmen,fmsia.2eepaastlftedesbmiszralle,oa
Wie omhvgaellgt den til Side, som han tog af. Da
banlede det paa Osten, vg ist han tunde lulle op, fein
en midaldrende Rinde ind; hun saa proppet og net ad,
met-e end man skulde have ventet i kaadanne Omgis
della-.
»Na htm, at De kam hie-m Doktor Karl; nu
vil ieq blot Wege- om der et nagen De Ins-en De hat
vel Wt til Mc Mk«
day laa aandsftwckende pag hende.
»Spist til Middag, Madam Jene-II Nejl Aa, nu
haltet jeg, at jeg sagde, at jeg vilde spife ude, nten
jeg hat oitkelig glemt at gaa paa Restaurationem og
Te hat vel næppe nogm til mig. Det gest heller itke
noget, giv Te mig blot en Kop Te, naar De Hat Tid
til at lave den«
Detpaa satte lnm sig ned ved Verdet, sont var
helt opfyldt af Bogen Hefter, Blade og Papixer. Han
tog de Stile frem, fmn han Stande haft med hjem, og
ton Pen og Blatt Ikenu men lnart efter rejste han Fig
csg lukkede Vändnet saa zwjt nn, det kunde komme. Bee
relset var pænt og proppekt, men der fandtes en ube
hagelig Atmckfæte som i Alntindelighed findes i Hu
fe i faadanne Dmgivelser, og fom enten stammer fra,
at Bygningsmnteriolet eller Behaoet er gammelt, eller
af Mangel paa tilftrwklelig Udluftning, —- det er en
fanden Luft, at man næften sknlde anfe det for umnligt
at spife en eneste Mundfuld Mad i et faadant erelse
Osg efter alt at dømme Eelte vor lærde Professor
det femme hin smukke Juniefterniiddag: tln ban lod
den gode Mad ftaa unm, som hans otnhyggelige Brett
inde havde givet ham til Teen, hvilten han dog hegte-r
ligt drat Hans Værelse var tun sparfotnt mebleret,
nted UndtageFe af den Overflod Paa Besen som sand
tes, og som var stnblede op overalt paa Stolene, ja paa
Kantinhylden, san at det lille Spejl herover næsten var
stinkt: der laa Bøger i Vindneslarmen, og de laa ord
nede i Rætter paa seloe Gulvet, weben-S der i Kragene
laa store, unabnede Pakkek i brnne Papirer, rimeligois
ogfaa fulde as Beizen
Med Pennen i Haanden gennemsaa Doktor Karl
Stil efter Stil: det var tyske sog latinfke Stilty strevne
i tnange forfkellige Zlolepigcftaandskriften Tet var i
Sandkzed et trcertende og ledsotnmeligt Dlrbesd-,
en lærd Mand, og man kundc egsaa fe, at Doktor Karl
bleso træt under Læsnängen Men Jan læste alligevel
Stilene omiwggeiigt og taalknodigt igennem, indtil
pludselig et Emil opllarede items alvorlige Dlnsigt.
Han var kommen til en tyff Ettl, streven med en ty
dclsjkp fast Haand, og for dirstc Gang viste der 7ig Tegn
paa Interesse for hans Arm-me Han lasste Stilen me
get omhyggeligt igennem og rettede lun af og til, ja
ofte tcknlte og ovekoejede han lidt, Zør ban stregede et
et eller ander Ord nd.
Hatt liriie iietop paa Etilens sidite Side, sein rat
uciderilevet »He-law Micrdecli«, Ja sum fis Lje paa et
fammenlugt Papir. Han luklcde der ep og Elia, at der
besondre »Na-re Nell,« og før kian selo oidste ai, lmad
hatt gjokdin havde lian lwft faa meget, at Sau Einsied
at Brevet var fra en eller anden img Fyr og indeholdt
nogle meget upassende Hemydninger til nogle ncere
Slcrgtninge tsl ,,fiere Nell« »Im Zauber, at vi inart
flulle fes igeti trods alle ftore Brødre,« hed det, »men
send mig et Var Ord i et Bkev til Margaret, vi kun
ne godt stole paa l)ende. Hvor din Bestyrerinde er dum,
ilke at lasse de Orest-, du faar.«
Doktor Karl var fat i en stvr Forlegenhed og bleo
tillige tin-get omsrrasket Ved at lcefe dette Bren. Han
wivlede ikle om, at ,,kcere Nell« var hans Yndlingss
elen, Heleue Mut-doch, fom ftrass haode tiltrulfet sig
hanits measrksombed ved jin slaaende Lighed med en
lieh aidød Dattel-, famtidig med, at hendes Begavelse
og Zlid havde for-get hans Interesse for hende. Han
teenkte fig, at Brevfkrivereii var en Dis ung Fyr, som
han havde set tale med hende forleden Akten efter hans
Foredrag. Men livad fkulde lian gøre ved det? At uds
fastte denne indtagende, loveude Pige ior en saadan
Fore, som denne Korrespondance kunde føte til, var
der ikke Tale om, at han turde, Og Poa den anden Si
de vilde hatt ikke gerne omtale Sagen til Fru Müller-.
Naar alt kom til alt, kunde Helena maaske ifke gsre
for, at hun havde saaet et saadant Bren, og lnm havde
rimeligvis ikke beivaret det.
Eiter nagen Leervejelse hesluttede lian ved iørste
giaiie Lejligsbed at tale ich-d den unge Pige selv, og en
saadan Lejligbed behsvede yan ikke at vente saa længe
paa; thi han tilbragte hele Degen i Fku Müllers Sto
le, spiste der endog mellem Kinn-ne Og eiter denne
Beslutning overgav han denne Bekomring, som lian
for lcenge siden havde lcett at gsre ved alle Bekymrins
get og Sorgen —- til fin himmelfke Faders Vatetmgk
og Omssorg.
Helene Mut-doch var ifke den mein-, som davde
undeet iig over Doktor Frederik Karls levende, indu
lige Tro. Mange as hans litterwre og videnfkabelige
Kolleger trat paa Ekuldrene med et medlidende Smil
over hans urokkelige Tko paa sin Gud og erlser og
hatt-s Ord, medens ingen, som lendte ham perfonligt
eller hans Sktifter. kunde nægte ham del-es BGB-dis
hed og Beimdring, del-for havde han ogsaa vuudet en
hsj Plads, om end itke verdensbetømt Ny, —- i den
litterwre og videnfkabelige Verden, og mange haode
maattet erkende, at naar en saa dygtig og begavet
Mund Tom Frederik Karl kunde tage mod og tro paa
Guds Ord, but-de Aandsftolthed og Hovmod ikke staa
nogen i Beim nagt det sjaldt den kristne Tro.
VII
Samt-steck
Øverfte Klasse i Stolen i Kings Gutes House hav
de faaet fri, og Doktor Karl sad og lasfte deres Still
igennem, medens han oentede poa at blioe taldt ind til
Fru Müllers Frotostbord. Da tom Helena Mut-doch
tilbage til Klasseværelset, gik den til sin Pult, lwor hun
begyndte at fsge ivrigt eftek nogetsmellem sinc Papi
rer og Bsger. Hendez Ssgen lod til at vckke forgæves;
thi hun bukkede sig og faa paa Gulvet efter det, hun
savnede, da hun derefter reiste Dovedet op, lau hun
til lin Forfætdelfe, at hendes tylte Lærek befandt lig
l den enden Ende af Vmelietz hun vllde faa hurtig
M flg ttlbagex men han standfede hende.
,,Vil De ikke blive et Øjeblit, Festen Odem-P
logde 4han, »jog vil gerne tale med Dem,«
Neue blw rsd i Wheh og Doktor Karl tænkte
sic, at lnm musing vtdste, hvad han vilde siqe Hun
Weg Jan-J Tilbud om at ssdde neb, og ban vedblem
Web at lasse Tores Stil igennckm i den Bog, De
fik Isr« Its-ten Helen, fandt jeg dette Papir.«
Uden at se paa det vidstc bun, lwad det Var.
»Tai, Dr. Koth sag-de bun hurtigt, »det er anget,
fsg bar tobt. og jeg lautes, at leg bavde lagt det ind
i min Mke Stilebog."
cun fertigte at tale i en san lägegyldig Tone fom
muligt og kalte Haanden nd for at faa Brevetz III-I ""
shan holdt det tilbaae, laa alvorligt paa det og fast-:
«Jeg· hat lceft dette Beet-, stkken Mutdoch.«
»Das Te virkelig,« lvarede hun og forspgte at lkjus
le fin Fokvirring ved et være ovekmodig, ,,jeg stulde
mone, at et privat Brev med mit Navn Haa, —«
Hun kunde ikke lige mete; thi bitre Veedestaarer
afbrød bende
»Te: laa aabent i Deres Stilebog,« fvarede has
nenligt, ,,og da jeg havde læst det, spurgte jeg mit
selo: Hvorledes kan jeg nu bedft væve noget for heude
j denne Sag? Hun er ung, uerfaren og bot-te fra link
Vennek. Hvis jeg liger noget til Ftu Müller-, vil det
blioe lige pinligt for dem begge, derfor vil jeg tale
med bende selsv og forløge at give hende et godt Rand.
Lad os brasnde dette Brev, jeg er vis paa, at De selv
km en Følelfc af, at det er et grimt Bew, og den.
som bar skrevet det, hat ilke handlet som en fand Ven.
Fru Müller har fortult mig om Dei-es fortrceffelige
Bruder, som her i Brevet omtales lom ringeagtende.«
Ved denne Hentydning til Robert var Helene
Stolthcd lige ved at give tobt; men lidt efter ratte hun
atter Haanden ud for at faa sit Bren.
»Volk- De ikke vil gøre, som jeg raader Dem ttl,«
lagde Dr. Karl lætligt, men bestemt, ,,og lover wig
ikke at have more med Brevkkriveren at gøre — idet
minde nden Deres Familics Viden og Villie, —- blivet
jeg nødt til at sige det til Fru Müller.«
Lmn vallede nogle Minutter — haln tilbøjelig tiI
at trodfe lmade ham og Fru Müller, ilke for ldem-n Oli
versts Ekyld: tbi lelv i denne Stund fslte bun ikke
mindste Tilbøjelighed for hamJ men hun lyntes i sitt
Flohle in det var nie-get ydmngende at blive irettes
lot as Tr Karl. Men atter kom Trinken om Robert
bende til Hjcrlxh og hun saa med Taarer i Øjnene pas
Lasterens Venlige Anligt og lagde spagfærdigt:
»Die bar Ret, Dr. Karl, De maa brwnde det Brev,«
og da hnn var kommen ben til Dørem vendte bun sig
om og lagde: ,,Jeg burde ikke have besvaret det,« hvors
otm Zum sknndte sig op til sit Værelse for at græde
nd. st
Der dar innen tntre og netttge waret nun gries.
Inn Tølte endoq en vis Lettelse ved at have brudt et
Belendtsknb, 7om hun vidste, Robert vilde misbilligh
og Tom knn bendes Ensomhed paa Broadmain havde
formaaet hende til at knytte.
Den lille Provelse og Erfaring viste sig atmet-e
aavnkig sur den unne Piges Korallen Sammenlignins
nen mellem den letfindige Hean Oliver og Mel-nd fotn
lpendesks Broder og Dr. Karl soranledigede en. hel Om
vceltning i hendes Tanteh som kun bevlrkede, at hml
ikke mere deltog i Kammeraternes lidt løse Sank, oq
fka den Dag at regne flog den Tanke at fkænke jin
kære Broder sin eneste Kcerligshed og Hengivenhed dyi
Rod bos hende. " «
Hun var en lille Smule bange for den nceste Tise
med den tyfke Lasten men hun befluttede faa nieset
som muligt at vise, hvok uendelig talnemmelig hun
var for hans Handlemaade over-for hende.
Nogle Doge efter, da hun var ved at gaa ned til
Klassenærelset til den tyfke Tinte, faa hun i en anden
Klasse en hel Del af de nnge Piger famlede om Fri.
Robinfon, den engelske Læterinde, der læste noget i
Avisen for dem. J Almindelighed var det ikke tilladi
at have Avifer i Stolen, og Helene var overbevist om,
at noget of udlmindelig stor Interesse havde foranles
diget denne Undtagelfe fra Reglen. Nysgekrigt fluttede
bun fig til de andre og horte Frøken Robinsfon læse
om en gribende Jernbaneulylke, fom havde fundck Sted
med Natiltoget fra London til Holybead, i Næthsdes
of Lasterindens Hiern· «««— s «"3-·k«" Sich-Hi
Toget var lommet i Veroring med nogle Dunke
med meqet brwndbare Vædfker, og i et Nu stod de for
reste Vonne i los Luc; do Jlden endelig blev slukkeh
fandt tnan lun de forlllllede Nester af de Passagerer.
fom bavde opholdt fig i disse. »Vi kunne endnu ilke,«
lwite Frøken Nobinson, »nøjagttgt give Oplysning one
de omkomnes Nonne og Hjemftedeu fslgcnde forstr
Klassses Passagerer er dog genkendte: Lord og M
Wyndbam og deres to Dotte, Or. og Fru AlbertBruce
og deres San, Or. og Fru Mut-doch —«
Lærerinden standfede pludselig, forskrcekket ved at
se dette Norm poa Dødsliftem nun saa paa sine Til
hørere. blandt lmille bun strals opdagede Helene, liq
bleq on ruftende of Angst klyngende siq til en andent
Arm for jlle at salde.
»Man jeg fe? bad hun hæft.
Der vor kun nogle faa Nonne til, — derpaa be
svitnede bun, og nogle af de unge Piger løb ud eftex
koldt Band.
»Na ringer Kloklen,« sagde Zrølen Robinfom
«saa nma Dr· Karl være kommen. Julie, kan du im
finde Frn Moller og bede hende komme herop; jeg
kan ilke gaa ned til min Klasse, før jeg ved den flakkels
Vige i hendes Hænder.«
vIII
Mstke Timetu
»Im indfer like-, kasrc Botm« lagdc Bestyrerinden
trøftcsndcu da Frøkcn Robinlon havde fortalt hende
Grundcsn til Helenes pludselige -Besvtmelse, ,,l)vorfor
du straks trot, at dct cr dine Forældre, fom er em
komneP Mut-doch er dog ikke soa ualmindeligt et
Navn.«
»Bei var min Fader og Moder,« sagde Helene
sagte, men mcd en soadan Overbeviöning, at fer Fru
Müller blev forfætdet.
»He-r du da nogen Grund foruden Navnet til at
tro det, kcrte Helene7"
Hun tog et Brev op af Lommen og raste Fm
Müller det. Det var fra Robert Mardoch, W i
Myl, og indeholdt blandl endet schen-de Linien
Genie-tu) 1