F Wa« Tak.
In Orts Des ich-u wiss-III
(Ci.40. Id.
set Hiertets Insekt
blive ved Herren.
Da hcm »nu kom derben og saa
Guds Rande, glædede han sig pg
formanede alle til med Himets
Ferse-et at blive ved Herren.
AP. G. U, 23.
Læs Kap. U, 19—-—26.
Efter at Lukas dar for-kalt km
Ilpostelen Peter-s Mission i Kæsarea
ksg Forsoaret i Jerusalem for sam
me, gaar han her tilbage og for
tirller med et Pennestrøg om den
Mission, jom de, der adspredteijs vcd
Forfølchsen mod Stesanus, ovede
kcht indtil ,,F-nikicn, Kypcrn vg»
Antiokia.« H
Medens Reglen var, at djsfe ad
spreth ikke forkondte Evangeliet
seit andre end Jødexn saa var der
älandt dem nogle Mcrnd fra Kn
pcrn xen Ø i den østlige Tel as
Middclhovw og Kurs-ne (en By i
York-aftij som kom til Antiokia i
Sytien (dengang Verdens tredie
juster Stad, ca. 500,000 Jndbygs
gere) og talte ogsaa til Eva-keins
H forkyndte Evangeliet om den
Hex-re Jesus. » 1-«7"-;-·«- E
Lukas angiver inte: Tidåforbold
mellem Forkyndelfen af Evangeliex
for Hedninger i Kcvfarea og saa den
Forkyndelse for Hedninger her i
Anriokia. Man faar as hans For
tælling ikke Jndtkyk af, at dässe
Mænd fra Kypetn og Kyrene bar
kendt noget til Apostelen Peter-Z
Mission i Kæsakea, men de hat ri
meligvis ikke næret samme Fordom
mod Omgang med Hedningdh som
de Kriftne of jsdifk Æt i Palæstina
gjorde.
Tet hedder iaa aktgaaeno ern-Isc
Mænds Forkyndelse i Ilntiokia:
»Q; Herren-Z Haand Var med dem,
og et Hort Antal blev traende og
omvendte sig til Herren.«
Vi let het, at Herren kendtes oed
denne Forkyndelfe for Hednirsger
faa vel som ved den iKcesarea End
nu bsr færlig bemærkes, at naar »
Jsderne ved Forsølgelfe jog Evan-’
geliet fra 7ig, laa lkulde det eftet
Guds Villie gaa til Hedningerne
Rygtet om, lwad der var sket i
« Antiokia kom Meniglyeden i Jeru
.falem for Øre, og laa sendet de
Batnabas til Antiokia Dette et
rimeligvis stet, efter at Menighedeni
i Jerusalem hat faan Rede paa,
hvad der var lket i Marm.
Da Baruabas kam til Antiotia
vg laa Guds Naade — aabenbaket
deri, at et stort Antal i denne
Badensftad var blevet ttoende og
havde onwendt lig til Herren —
glcsdede han sig·
Dei var visselig ogfaa noget for
ethvett troende Mumeskr. og ikke
mindst for en Mand som Batnabas,
at glæde fiq over; men det et fksnt,
at del var det fix-ste, hau gjorde —
gav sin Glæde der-over Luft.
Ren Lukas lwgget faa betegs
neude til: ,,og formanede alle til
nnd Hiersei- Fokftkt at blive ved
Herren. Thi han var m qod Wand
ORDNUNG-Ideawa
Ja, Bamabas var en god Mand;
han folgte en Jordlod og lagde Von
disu for Apostlenes Fjddey og del
var haus, der ljrte Sauluz sammelt
used Npostlene i Wem En laas
Mkanddettilligevarfuld af
d- delkpgaand oa Tro, tmatte glas
de
Dank-Mol- oqsaa,atbeqyndtet;
ist eilst og detfot formanedej
hassanalle— Wundtagelse—l
sum-how Forsc- atmvej
set-W
Guds Naade var aabcnbaret i de
vornhe, omvendte Mennester, og
Saht Iotiæt at blive ved dem
III-d In Rande var i Orden: nu
gjaldt del om detes Hierteks For
fct at bw ved Herren.
Mervelværdatmætkefot
M Wer til enhvet Tib.
et ill- vott Hinte- For-inei
fscet til M; bei et detimod
ande· Ne- uem Guds Noa
sgggg
ä·
?
f J I
ZEISS-HEXE
«7T«EZ« Es
; III Ja
III-. II
ågs P -?
L!
g
E
kxi
TIT
; i
kFi
S
F
Videre sitze-s, at Betriebes drog
nd for at opfjge Saulus.
Bamabas tendte jo Baums. om
ilke for faa fra Medet med ham i
Jerusalem (9,27), kendte formt-dem
lig ogsaa til Heme Kalb til yam
(9, 15) fra dette Mode, og hatt
.vidste natukligvis, at dem for at
Maske sikkek imod Jsdekues Eiter
"strcebelser af Brsdrene var sendt til
sin Fødeby Tarsus (9,30).
Tit JBgrnabas fandt Saulus, for
te han ham til Antiokia. »Og det
stete, at dse endosg et helt Aar iqu
nem fferdedes samtnen i Menighes
den og last-te en stor Stare, osg at
Tisciplene first i Antiokia blev
kaldt Krifme.«
Saulus var sig Herrens Kald be
vidst, men han hat-de visi, at han
havde Tro nok til Herren til at ven
te i Stilhed i sin FUdeth indtil
Herren kaldte ham frem.
Nu var Timen kommen, og han
var rede til at folge med fin Ven,
gennem hvem lkan kendte Herrens
Kald til begynde den Gewing, hvori
til han hast-de udvalgt hom.
Vi strnner af Vers 26, at der
hat owret udfoldet en kraftig og
omfattende Virklomhed i Antiokia2
her blev jo ogfaa grundet den Me—
nighed, fom sinlde blive Modekmes
nighed til den store Hedningemiss
siosi i Aposteltidew -—--« s
Det hat sikkert ogiaa jin Gewis
ning, at Disciplene her blev taldt
»Kriftne«, kaldt med det Novu
hvorundet de, der flattede iig sam
tnen om Ktiftus, seneke skulde ken
deg.
Nat-net Kriftne er og blinkt
til alle Tiber alle Jefu Disciples
falles Kendingsnavn og Herbei-»Z
nann.
Se, og bog ikke tro.
Af Pakt-or Karl Jesperfen.
Der er en ubnggelig Ekikkesfcn
Grundtvig i sit Digt »Poesie-Ul
jen« bar fremstillet i hin Jurister
som sjetner sig 7ra Zrelserens
Grad for ikke at faa bang Opjtans
helfe at se; ban vilde nemlig ikke
tro, selv om han san. Han hat-de
vætet Vidne til Lazarus’s Opvæks
kelfe og altfaa »set en ftendsd
Mond opstaa«; hvad kunde han
derfor ikke vente of den korsfæi
stcde —- »thi mer end ds man
kcm jo ej paa Kotset«. Selv om
hon Taa Undetet sie for sine Zins
vilde han- benægte det som Meut
værk —- det vilde nemlig tun dank
ligt stemme med hans Begreber om
Immer-beengen i Uvmelsgh
hvis denne »Gut-O Sin« stulde
indtage en Smftillinq fom Guds
udvalqte — det vilde first og frem
Hmest give W Selvftlelfe et pfu
ligt Knæl Nej —
»Jeg gaat min Vej, thi mine stat
kels Øjne
kan ikke tanle met-, end de hat set.
M ikie Øjet set-, ej Hjettet sau
ret
:Og nagte kan man, hvod mu J
hat set
RM forud ded, at det er Kogleri.
HMen ej, hvmidt mit Sie kan for
l blinde-;
iJeg min Samvittighed vil have
fri
Saa jeg kan meet-, hvckd jeg ille
mindes
Jeg ttor paa Gub, ej pag den
Kot-fett Mand;
Vi et Gut-s Sinnet ja, fqa vel
fom han«
Dei er en psasaldende Mod
Tastning :j1 de Mcnncsker, Tom
den prtondne i Zorrwllingen om
den toivlende Thomas Unser so
lige, for-di de ikke set og dag trot.
Lg det er ikke blot en tænkt Mod
sætningx han er oirkelighedstro nok
grebet lige ud af den Stare, Evan
geliet betener om, som overvækede
Begivenheden ved Lunens-Z Grav,
og blandt bvilke mange kom til den
Tro paa Underets Ophavsmand,
,,men nogle gik hen til Farisces
erne og sagde dem, hvad Jesus
havde gjott«, for at de nu runde
am deres og faa ham fjernet.
Oq nwn den SIqu Falk ikke
findes schnu, Iom lasset detez Øjs
ne til eller wer Bold paa detes
acmdelige Dtmmektaft, as Urillie
imod at rette sta efter, bvad de
vilde faa at le oq maatte himme
»lwii de ille var rillige til at btje
M spk Was-, spm umd
O tro. wag de tilfotn hat von-et
ulydige og willige ovekkor »dek
de i Stunden hat-de erkendt og
Islt sig overbsevist um« Der er jo
nemljg MenneTket en aandelig
Synsevne give: til at stelne de
Ting med, som ikke fes: men en
Erme, Tom slkves ved Ulydighed
mod det, som derde ,,ses«.
Som Pontus Wikner her
sagt: »Sandheden fko i sin Tid
komme for en Tag og i stim
Klarhed blive vor Ejendom, men
pcm eet Vilkaar, at vi optigtigt
vil Sandheden — thi den win
ger sig aldrig paa nogen«. Die-n
faar kun Mist-ed og Mast
over den, som vil bpje fis for —
Sandhedem og det nat-, hvad hin
typjske Fakifær ikke vildez om han
end saa aldriig saa meset, vilde
han dog ikke tro.
Den Opstandne vifte fig da ogs
saa tun for fand-anne, som vilde
tro; han wang ikke nogen til at
tro paa hons Opstcmdelse ved at
vife sig for dem. Thomas er en
kundtagelsz fom kun bektæfter den
7ne Regel, der var nemlig Trost-il
lighed nok i hcnn til, at hcm sie
blikkelig bøjedse fig Tor ,,sin Even-Hl
og jin Gud««, do Inn blev Hinwte
ones Thislens dpde Punkt ved at(
se. Lg der et denne Välligäzed, aix
aääzænger of i de store anndelige
ANY-reifen --- « ,
Te Tom ; Ein TO Ida Fre1·cren.
Eos Hm .«-:D: xkke Juker ftilledss
LJnrkxende Ein-gier, som
ar mødt LEidneLsZssnrdct am
Ihm Jkaak de ovtinde3:ge Vädkecr
Tiger, at de zur Fe: bam me) Irre-:
L;::-.s, unser de dcrfsr :kke Quid-:
;u«1. at de Eaa Zum med Tumu
: Ludjgisechs Lje — its-.- Taa kmni
Deutsch Inst-r de urscuige itucl
äu eller sitt-e fe. Lgfaa Paulus
saa aa Tän skiisz men. Jan Tiger der
om udxrokkelig til Lang Tigripr
ma han for Emm smdi »denn for Do
des Dostandelse«): »Die-g blev ikke
ulydig mod det himmclske Syn" —
de: havdc ncmlig, mcnncstelig set
virtet mulizst Ogscm Tor ham at goa
jin Vej cg lade Syn von-e ,,-3yn«.
Lg umilige andre hat »Ist-t«
;pac: den«-i «Bi;«s: mcn hvordan de
lth- ftillet sig dektiL dar bewct pcm
deres Vixållgded ellcr Uvillighed xi
at lade sig ndmnge of Sand-Jeden
om Gud og Me:.ncske. T
Der er sikkett ikke fau, Tom gast
og venter sig ftore Trug sogsaa i
thing ask Tro) af at se —- traben
lysk og jvingende —- det, som tm
»Im THE-«- Men man oil kun deute
Skuffelse ad den Vej, hvis ’man
trækker Beksler paa Fremtiden og
ikke i Tko vil ertende, hvad der
ved OfElP af den aandelige Saus
alletede nu ladet sig se med tilfttæks
kelig Tydelighed
Salig er og bliver tun den, der
iKe set og dog troc: men ufalig
den, som ser, wen hverken san eller
vil tro, der hvor det selber-, der
hvor Tw vil fige et personligä Hier
fets og Villiens For-hold til »den
Aparts-R
Skulde M ikke værk muligt for
den, fom vil ydmyqe sig for Sand·
Wrwsudoqos,atsenot
til at ttp pas den Lords-stehe og
vpftandne Fresser fom den dybe
Saumka
St det newlig ille —- trods alt
,-- eudnu muliqt pas Jotden at
jbtedetovetaltogalleaphsjede
»Wafhmn,fomnaathmles
ver i os, oq dort naturlige Nenne
ste M i W, W Wid
dens Most i vote Hierin-« wit
tvr W)·
ts
.1
ist-»
J«U
Hvad Tro og Bau formatn
As Zognepmii A· Fibigen
2015 701ældreløfc Bank nimmer
George Müllers hemmte Bemede
i Bristol i England-.
Og alle de Midler, et saadani
Hjem tret-ver til Bsknene og til
Ledeten med sine 112 Mel-arbei
dere, lommer ind Aar eiter Aar
alene som Svar paa Bin. Aldkig
nagen Sinde er det, fiden Hjemmct
blev stiftet i 187Z, bleven reitet
nogen Slags Henvendelse om Bedkag
til noget Mennesh hvetlen mundt
ligt eller striftligt. Stifter-en be
gyndte i Tro til Gud. Til hom ssgs
te hcm used alle sine Begætinger og
ltpede bogstaveliqt efter dette Ord:
»Die-et ikke M for aoqetx
l
Ei
THE
?
IT
Ei
?
Hi
kx
J
newnte Ord: ,,Og Guds Frei-. Tom
oderng al For-stand skal bei-are
edeps Hin-M og Obers- Junker i
Kriskus JejusA
George Müller var fsdt i Haber
stadt i Pksjsen 1805 og dsde i
1898 i BrfstoL J 1870 var Hiern
mej under hans Ledelfe vokset til
sin nupckrettde Stsrtclsr. Da han
Lfyldte 70 Aar-, i 1875, begav han
jsig ud paa en stokslaaet Missionss
reise. Don dtog Vetden rund:
flere Gangs i Lober of 17 Aar.
Oder-alt talte kmn færligt til Guds
Bjrn om sin detlige Erfaring as
Guds Godhed og Mast og opflanv
mede dem til at tro paa, at der
gaar an at foklade sig paa Gud
Oel: og ubetinget.
Hatt vedblev at staa i ungdommci
lig Kraft baade til Sjæl og Lege
me. Da han var 76 Aar Sammel
fagde han« at ban nu var lige saa
kraftåg, Tom da han i sine ungc
Aar ftudetede ved Universitet, »for
di jeg i det fidste halve Ast-hun
dredeö Arbejde bar vcktet i Stand
til at stole paa Gud med barnlig
Enfvld Jeg har- væltet min Vej
paa Herren, og det er ikke mig, men
kund der bmer Bykdetr Jeg Hat
Hast mir-e ProvelseU men Leg bar
hozdt mig tæt ti! Gub, og paa den
Moade er jeg bleven boldt oppe.«
Don sov stille den i Aaret 1898,
udcn Eorudgaacnde Sygdom, sang
U Irisk til der sädftcn baade Pan
Zjirl og Legerne. over 92 Aar
Sammel.
ZU
.- Im Som- ma km Hm oq Krat
07 in Tro modtksg hart i Aarcxc.
Lob ca. 28 Mill. Kr. tik sit Bist
ncdjem oa sin dr- :-,.Jc Mission-Eger
n«::-.g. Han bmkzsendte Fig : den«-n
Eag, sent i all-e mdrs der laa Zum
ma Finde, udglukkknde :il Mikd
mcd Von og i sc .aa, at Nud
tilde send-e bam Hjælp i rette ZEI.
Lstc hier« bang- Trs M pas Brot-c
naok Las-en par mu, eig Ojæipsn
fnntes at isvcx men sclviplgclLI
kom Hjaslpm m nldrig Zor sent.
Hiemmet Brich mdnu eslcr fam
me Pri::cip. Zidfxc Aar-k- Ncgnskao
balancerek med ca- MMW Fuc, alt
er milde Gaver Tcm Evak am
Bøn og Tro.
Hvok trcknger Irr dann-so- de if
at blisoe stiller over-or Ums sicndis
gerningerj Vi san :««1ns«k-.s2:,1 unt-:
os den Flog-I- Fsrctagchcr dress
ne udvn encmistc Lpraab, Ewig -.":
diag, Indsamkinger nir« og san
cnddo jasvnhg Imkkedc as Gede as
bcskcrnmwndc llnderinjlaucis. Mcn
dette Taster Os, at Sen-It sei 2 Ondh
bcd sog Tro og et Dort darf i Nnett-:
Pian, faa sonder Eyau aIt i rem- Tåd
-—.·.·-.-—-—
Kummer Tagwerk mkd
i Krisen.
-
Zorn Lasset-ne Ast erindth imr
jeg i ej Par Jnterxsiewe Cused MS
litastsersamrm Tr. phil. H. J.
Haufen og Ingenisr F o rch Ja m
meU bemft der btwdendeZpstgås
maal: Kammer vi med i Kri
Its·
Jmidlettid hat jeg ment, at det
vilde vastet of wegen Jmeresfe at
dire, hvad en Officer mener bekom
men da tjenstgsrendse Officem jo
ikke man udtale sig —- i hvert Fald
ikke faa stät, at bei kunde interes
fete —- hat jeg maattet We til et
afstediget Medlem of vort Ritters
korps, og det lykkedes mig at ov
naa en Samt-Ue am Syst-»macht
med en Jaa anerkendt dygtig Miti
Mftss
Lbsgrsx Emanuel «13r1):;.
Liner P, der er Konmmndsr as
Tonxxcsisrcsq Ig Tanncisrxkx5111311«H,
dein-g : Hm ncrgc Tcue Tom Merm
ralstobsojficer i de topoqtasxskc La
maalingsarbejder ·i Tonman
1874——79; i 8 Am- oar kmn Eises
Zot Zkydeskolen spaa Christiansi
havns Voll-) og endte fin mjlixaste
Virksnmhed som Regtmentieths i
Aalbotg.
Esset sin Afsted bar Oberst Prytz
pawet et interesse-Ast Medic-m as
«Udva!act Sor Z-I«.-.Uls,s.;t«nqs
Frcmme' lMefom !«::1 sr Arm-«
beider IN den nu .1-).«.- 1 tsnIc U)
gar-e as Salmonsens Listskkoxr
Som en Jndledning Fremscrtter
Obetsten den almindelige Bett-agi
ning, at man jo aldrig bot Mien
naar Naboejendommene braskkder.
Der er jo altid Fare forbundet med
at Im under utolige For-hold, og
den Dpiottelie et jo ogsaa godkendt
as soc-rinnen vol-, at den hat ind
W as im Dei as M oq sta
l"lsl-IVIIT Äl«
CAND PHILOL B. T. DAHL OC cAND MAS. H. HAMMER
INDIJH )1k.m«u-»k.xm(- »n
PASTOR EMERITUS HANS DAHL
« NsKoRDBoG FOWKET T
t«- .-,:« s : . « — — —»— ksmkpäest : 2 Kurs-. In Mie- ·sc: sukmäe limil t« stu- !--rh--.sj.—v«- kuk fu« M SU- »i«
11-«t---.--st:1-gm osr vcsnkast Art-eg(1««u«u»k( -«·-«t «:.«x-:.- (I«.I«.«
instit-o- Asu «..-: X1«1 i k- H— »t. : « — ils-: 1 1859 Uhu-: 12JH. WITH-s m ist-. ««.---.,««« isc . « km- Hn Wut-L
kiim tskt »Hu-· sei s-. :2:.«Lk- (I. ir. .-. siisr x « :·—«. skgashwzkg »H; s.-—n«k»-k»-i s-« t’-« k« -E.-«1..·«——s.j!1wesr
Isji (Z«1«ss1-1AR-- H s.('«t1pj--Z. an H- - I"««1 «,,: MOUMNILI Uktllmg mkksup LI« IlJ sysan III sitt-X : «L«« Äåu -III(«H
zsuc«!-(c’ ( tssxssspfstx Itk osn H !isl-iv.xrss·.«1s -1.«».—k(«r-H«I-, Ida-: Mit tmlisrd!««l«:I1--tl««1h,«o:- « Ju- sit drin-c
rucqu m .«s1·· : ir- ssn Unitmk km- lnlket. -t--« ums-r Dis-wirklic! n-1«—11-k««»-!1K" .H-ps.«sr.st. .k: pt .kki- fis-—
—!«:! Hut me is !:. on cui- lin l':1«. «1:(j-:.k..:.s«.e vgl-m- lnshmng 1 zins- llgo-I«· ldek s« l’«m Dis-IT s.»,-«s —«Hk.
1-«enn.k--:«IO-«» »in. «!o- tisni.:--rk-—sjo— qsrssgn .· : ·! «.·-: s: un suin KIND-t- l«(1givi«ros. huva kz-kk««qz«s f«k «».;- q;
IT Langs- 1 ·i:«-1 S»r!-«s:«c1h-.XH·-jchs
Danish cuiheran Publ. House,
X f Blair,nebk. J
sisg jo sydligere, i det Istlige Mid
deiåmv IIBospcrtcs, Suszkanalen
obs-L san man Inn forelsbig ikke
amech at Interessen has de kkigss
Wende Magter iiulde dreje nord
fig.
Zandsynljgdeden sor, at Tosk
lands Zjendet fkulde springe et An
greb mod Kiefertanalem unser jeg
For ringt-, ; dels vil der blioe onn
skeiigt at landfættc itser Tropper
i Jnkland —- med Undtagelfe as
Antäus Havn er Landsmningsfors
Salbe-ne ja its-e Taa praktifke for en
modekne Hast med Belejrkngsskyts
--- sog del-d uil der til et essenin
singt-eh paa Kannlen krasves weget
bestoben-ge Troppeftytker, mindft
300,000 Mand, og en saa ftor mi
lirwr Kraktudsotdelse Lan de allietes
de Muster antagelig ille aife til
dsstxc Ljexncd; dem er natutkigdis
sen-Man at der jfke sker Dmgtupi
verjagt-r as Mantuas-, fault-des sont
man ved tidligere Tit-ers Wüte
net hat set sprechen Qg faa længe
den tykke Blonde er i Behold, an
scr sog der For meget ufandsynligt,
at nocxet Angreb paa Zielet-Konntest
vil blive fees-et
Hoad Litersscn angetan er Eng
lands Interesse i dem cui-deswe
Rarxsand vjstnesk tun ringe, og der
san so da ogsaa somwlcke Liter
Ewc sm den ;Dlska1«rjitgs:«linje, das»
Ekibe nu Läg-get paa nord for Etat-H
land. Saa vidt sog husket — men»
her taler jcg Tom Lassmand, da jeg
so ikte er Mariae-Mond —
tmk England asierede for 6 Aar
skdcn Ein Ton-esse Linie tjlbqge til
Roms-en
For ovkigx er Ktigisn jo nu ble
nxsn cn Wohnortesij en Zæstningös
krig: dct bele er gaaex i Staa, og
M er jkke lcknaercKrigskunft, der
ones-, der er Zlogteti. Og det san
jo ikke net-gies, at Tystland staat
sum-h Landet er een stor Fcrftning
og bar Itrwnted Land inde.
Naar Krisen er bleven en Posi
tion-Strick ffnldes dem bl. a« at
Fodfolkspadem der —- lyoad
maasse vil interesseke Tieres Læsei
te at dire, er en dankt prins
helfe-. bar gjort det muligt for
store Jnfametimasfet i en Fatt
at grave sig ned i Jorda- Spaden
er opfnnden af den danske Infan
terikaptajn Linnemann.
Dem et en of vore Jnsatset i
den state Kris. Men vi lxak ogsca,
altsaa fsr Krisen, ladet-et Reinl
gevætet General Men- Op
.findelle) til Russetne, og jeq er til
bsfeltq til at tie, at de nu atmend
te Pigtraadsspætrinqet
et direkte chedet of de W
begn, som vi i 64 Wdte ffka
Gang i en M·
Misn Eor at komme Iilbage til
Udgangspnnktm Tanmarts Ind
drogcn i Krigem san er Bands-Jn
ligknsden hersor felvsslgeljg forringct
ded, at vi bar en itor en Sikringss
styrkc liggende Ende og heke vor
Flaade j Sten, idet der jo of en
mulig angribende Magt vilde kræs
ves lldfoldclse as betydelig ftørte
mjijtasr Kraft, end om Vi Me havde
formen-et Sjkringsstyrkm
Lg skulde del ske, at vore Jot
haabninger om at blive holdt uden
for skulde brifde, saa ftler jog mig
vis paa, at voke Soldater vil staat
gebt German min lange Timeftetid
hat fes haft med Fell its alle Eg
ne as W a- nm, da its hat
fet, at del et et Ilhurende
Soldatetmatetiale.
Press the button
I —it Alls itself
No mhek sc1f-snking pm like- it. c!e:1n,
smooth band-no humps or Imme
1t’s always on the Joh. Justptm tbc buttot
—pcn sjlls in two seconds, at any inkwclL
Nothlng like it in all the World. The eimplest,
eures-r and bandiest of sll sclk·sillew——100TZ,
eBcjcuts Lct us show you how My it WM
solch
TATTISH LUMZZAN punusmxo sonst-.
Bleir, Nebr
SOGANMELDELSE.
Meerk! Meerk! MærM
NU, Imm, ins-ersinnt og gest-, der-»in spiirges der nie«
sten over-U, og derotn man det- ogsnn sporges pss Beginnt-ke
dets can-ode.
llek tilbydek ijsb Luth. Publ. Von-es Port-gesorgt
njng noget, sont svskek til alle diese sit-e Kot-dringet-, norng
VED SKILLEVEJEN
en Bog tot- lcontirmsndek, en prasgtjg og pmende Kontinu
tionsgsve kot- bude Drenge og Pjgekn
Bogen er ny, splinternyz intet Inn viere met-e trinkt og
jndbydende end den; tbi den ek lige kommen In Preisen og
Bogbjndeken
Bogen ek unt-h sterdeles unuk og smsgsuldz smnk i Pot
1nst, Mittel-V Pspir, Bind og bete Udstytr
Bogen er inw; det vjl du snskt unde, nut- da lo
sek den. Det- ets stykkek i den sk skovgsnkd—l’etersen, Ol
kekt Ritter-C Axel lzülow og nnd-se Possen-ere, der vil Ultnle
og gribe Lasset-en, iklte mindst den nyltontjkmekede, kot- hvstn
det bete et- skkevet og sonder
Og Bogen et· ged. Denn lndhold ek ikke noget let, pjstlat
snsk, men späng og vejledende, og slligevel bnrnligt og kot
mneligt, just et Ord kot- Kontirtnanden It tsge med nd i Li
vets mange Kot-hold med des-es Olmde og sorg, Pnrek og
Krittel-etc
Bogen ventes fast-dsg, u- den ksn levekes til III-neun
dng Prisen blivek 50 cents kot- Bnkelteksetnplntser. Pot- It
gsre Bogen tilgasngelig i stor Udstrssknjng sotn Gnvebog Inst-—
lig ktss Priester til der-es Konfjrmsnder, opgives ssskdeles lsve
Psrtipkjsets ps- Potlsngende
DANIsll LUTH PUBL. ll0U8B,
Einst-, Nebr.
IF -—« .... « .... .. — —» T
1
aljmrcndc Soldaten ncmr det skal
komme til Alvor. Men dct er jo oas
saa Sonner as dem. vi bar-de vcsd
Dybbsl —- Ed. Spore.
Den sidste Heft-Spornen fotfvuudm
Et specisikt købcsnbavnss Gadebili
lede er botto: .,Hsnen« luntet Mc
mere ned ad Nstregade, og dckmed
er den fidste Heft-Spokvogn for-span
den. Der erlqaaet Modernisme i dcst
gamle hyggelige Und-erweisva
tar, Absalten og den elektrifke Spor
vej fkal have Jndpas i dette gamle
kjnne Stntte Kobenham Fugen
fptrget efter dellen — den gaar
femme Bei som de gamle Volde: det
»in-sie Sittdt bliver vel Iivolis Om
»dannalle til Staaten-w og Langelis
weidend til KullosningssBolværU
»wer de leerde Mænd hidtil hat fet
»-W, trippende over knudrede Bro
;st-eu og msd kun »Amt« ists-Ase
«Rosinwes2tinsken og Werts-mond
,IW sont oplivende fmqa
Isfhrydelsek i stilbedem vit hart
We sifallsMakadamUeting og
M lotmcnde elektriste Beam
HIM Tit os kre. Den nye Tid
bat stillst five Etat-, oife Fædre
jbat IW M di Wem-net di- —
dst Wie M cis-.
L—
J over TM Flor Zwar de smaa Host
SPOrvogne besnrct Macht Oprius
delig gik Nun-n til Silvtowetz
nu endte den ved Vendcksgade.
Tor vor We paa nogen ksbenkmvnst
Sporvejizlmie faa hyggelige Kon« (
duktsrer fom paa NsrregadeiRus
ten: de vor paa Hilfe-: med alle
Maricketö Saqfsrete og Skoles
bsrn —- man fik fort sagt ikke Jud
trykket af, at de var kommunqu
Funktionætet — og de havde ol
tid Stunder til en lille SluddeL
Name Linien nu skal elektri
ceres oq feil-enges og fasttes i For
bindelfe med en as de andre stsrte
Linie-t, er Grunde-! Telvftlgelig den,
at Rat-n Mc hat Malt fig, Tom
denkbar- J 1890etne gav den Im
csdes tun 65 Kr. dqgliq i
folg eller tust-n tun en M
of, hvcd de andre Heim-user III
i1904 qav den 62,000 Kr. i Ub
depsiud, men West hat des
dog atbcjdet fig gqnfke M III
det sjdfte Rats Asskselskndtmlst vat
sqatedes 32,000 m. sae- sv imvd
100 m. i das-im sitt-fals
Dg der hat da MMMW
Tale om hell at mälasss M
