Vet, der bestand
In sub- Ord bist-sc mastig
(EI· 40, I)
Omvendelfen til Liv.
Men da de harte deuc, bleka
de rolige, og de Priste Gud og
insbe: »Saa hat Gud ogsaa give:
Hedningerne Omvendelse ti Liv.«
Ap. G. U, 18
Les Kap. Il, 1——18.
Hvor er det meget figende Ord:
»Ja-: hat Gud ogsaa gioet Hednins
gerne Dmvendelsen til Liv«, — der
er det, enten vi saa lægger Vasgten
poa Gud eller paa Hedninger
neellek paa Omvendelsentxl
L i v, og der bsr lægges Vckgt pua
all-.- disse Ord.
De et Udtryk for den Sturmw
50111 Menigheden i Jerusalem itsr
kommen til, efter at Apostclen Pe
ter har gjokt Rede for, hvad hcm
bar fotetaget i Kornelus’ Das i
Kasme
Bart Afsnit begyndek: »Men A
poftlene og de Btødæ som vare
tundt om i Judæa, horte, at ogfaa
Hedningerne havde modtaget Guds
Ord.«
Vi lægger Meerke til, at her figes
»Apostleae og de Bksdre, som vare
knndt om i Judæa«; det vil sige,
at del var hele den jsdekriftne Me
nighed i Judekm
Og videre mætker vi os. at her
siges ille blat, at Kot-nenns, hans
Hus og hans Verm-et- men »Jed
ningerne« havde madtaget Guds
Ord.
Sand-Im altsam figer Lukas-, at
den jtdektistue Mensgheds Opfatteli
se var af Petets Mission i Kome
Rus’ Gus, og det var ogsaa Peters
egen vaattelse, at med denne var
Guds Ord og Gudt Rige begyndt
at ndgsaa til Hedningekne, ikke blot
til nogle enkelte Hedninger. ellek
enkekte heben-le Folkeslag, men til
-Hedningetne«.
De Kristne as »Ouistcerelfen«, som
var kommen med Peter fra Joppe,
blev ,,forbcwsede«, da de faa, at
den Migaqnds Gewe blev udgydt
ogfaa over Hedningetne f 10, 45),
weg alle de as «Omstcerelsen« der
vede i Juba-a synes at voete blevet
Mo IM, da de htrte det
" m .
St Guds Rige var bestemt til ogJ
faa at omfatte Hedninger, det foril
bwiede dem Me: thi det vidfte de
det stuldr. og der var allerede optai
get Hedninger —- saaledes bl. a.
Opfmanden fta Ætiopien — men
det vat, vel at merke fom »owe-Y
lyter«, altsaa gennem Jndedommsemj
de var bleven optaget i den kristnex
Wenig-den I
De i Soweliuk Hus var. derimod i
bleven optaget direkte ved Daub
som de vat« uden first at blive Pro
selig-.
Vi TM side hvvt fvcktt det var
felv for Beet at komme til den
Mkevisninw at Dedninger maattel
cives Abgang til Gudz We alenel
vch Tto og Dank-; Gud maatte gäbe»
direkte W, fltft vw Synet, han’
viste Peter i Joppe. og fide-i vedj
Wellen nf den Helligaands Ga
be over dem, der htrte Ordet i Kor
nelius' W.
Nnnr her san figes (B. 2 og 3),
at »Da W kotn til Jerusalem
IDW de cf Omstætellen med
himmwa .Duergoaetind til
W Mond og bar spfst med
M.«hseedet—ikkveor
Trættekærhed.
Dr. Sk. Ntdam o. a. overfætter
«gik i Rette med ham«: de forlang—
'te Redegttelse af hom.
Dei et at prise baade Peter og
alle de Kristne as Omstætelfen for,
at de ists gik imod hævdvunden
M i Mgheden uden bestemt
M fta Gab seh-.
Det hat sikkert sin state og vels
M Wing, at Gud valgte
W Peter, hom, der stod Tom
W blaudt Ave-same til at gjre
W Arbi.
Wen — alljng —- Peters An
NII var iste not for Mensgheden
ssm Woritet for det epotegstende
M. der var met, cis-bei qjorde
DI- hellet its- ieb W elle
M Komliuz fokklarede, da de
kom i han« Has, og endelig om, at
den Wann-d faldt paa dem, der
bitte Ort-seh ligesfom paa Apoftkene
i- Mermis-liest
Peter flutter foa med at sige:
»Da jeg kom Denkens Otd i Hu,
bvorledes han sagde: Johannes dsbs
te med Band, men J skulle dsbes
med den Helligaand. Naar altsaa
Gud gav dem lige Gave med os, da
de ttoede pas den Heere Jesus Kri
ftus, hvem var da jeg, at jeg skulde
hindre Gud2«
Dem er kommen dertil i fin Re
ises-tele at hatt hat gjott det for
staaligt for sine Tilhfrete at hvad
han hat-de fotetaget sig i Kot-ne
lius’ Hug, det var absolut efter
Gudg Anvisning. saa hem end ikke
kunde have undladt det, uden han
derved fkulde have fat fig imod Gud.
Derwed er Jtderne »af Om
skæreUeM ogsaa timede de bliver
ikke alene roliige, wen de prifer Gud
for, at hau »Man hat givet Hed
ningetne vaendselsen til Liv·«
Her er atter Anledning til at be
mætke, at Gud ved Rand med hil-«l
lige Sjcele, dem imsdekommetx
hcm paa fanden Munde, fom han
ser, de behsver.
Baade Peter og de Brødre
Omsiærelfem som var med ham i
Kassatea, og nu de andre Avoftle i
Jerusalem og Btødrene of Omskæ
relfen der og rundt om i Judwa
hat hcm imsdsesommet poa faadcm
Monde, at de hat sk-nnet, kwad hans
Villie var, og saa er de til Eredse og
Misek hom.
Og de synes ogsaa at have for
staaet det Städt, Peter efter Guds
Villie hat tagt-N det vifer de, idet
de siget, at Gud hat ogsaa givet
Hedningerne OmvendelTe til Liv.
De forstaar, at Gud hat gjort
det, det er det ftrste Osg de for-staat
at det ille blot er nogle faa nd
valg t e, Gud hat givet direkte Ad
gang til Frelfen i Krisms, men Hed
ningernr. I
Qg endelig —- de synes at for-»
staa, at »Dummdelsen til Liv« et
bedrc end Omvendelsc til Omskætel
se Og deedom vilde have vætet.
Og saadan et det endnu —- Om
vendelsen til en viz Lckkesotm eller
en vig Form for Guerelse et
Mc Hovedsagem men Dmvendelsen
til Liv, vg» det er det, Omendelsen
til Jesus Kristug er, thi, i ham er
Aust, oq hast « sinkst evigt Liv
faa de emsig sta fortsbeQ og sagen
sta! knunerivedsemud af bang
Wir
Roget m Omveudelsr.
Omvendelfe er et Ord, Tom man
ge Wer Man vil not forbedte fig,
men man vil ikke omvende fig. Om
vendelfe er jo vix-selig ogsaa et yderft
radikalt Besuch Det betydet, at jeg
spillet Fallit i Bund og Grund med
hele min For-UT med alle de Lins
!apitaler, jeg hidindtil hat draget
Veksler paa. Det et verfor i Grun
den ikke faa mærkeligt, at mange be
tænker sitz. Dei fvære er jo at kom
me til at indic, at man virkelig er
Mit Hat man first indfet bette,
saa et det ikke saa fvcrkt at lade sig
bevæge til at drage Bekfler paa den
Bank, hvor der tillwdes den falle
rede at drage dem uden forud at;
have indskudt nogen Kapital. Deil
hat man ganske vist aldkig vætet
mt til, og Tilbudet lydet fra first
as Moligt, men hvad geil-er den
hjælpelsse vec iste til, um det rig
tig knibet. .Den fortabte Sta« i
Linn-lieu ex det klassisks Esset-wel.
IMatt-enfkststiklsisesmvatjoogs
san grundig fallit, der var ctte en
gang levnet bam Svinefsdri Svines
føde —- ja det var ja egentlig det
ban bar-de levet paa, lige siden han
drosg himmefra· Han havde blot
indbildt sig Ielv og andre, at det nu
gik med Livslyst vg Livsglæde: i
Birkeligbeden var det et Svineliv,
opholdt ved Soinespde Hans Fa
der havede skænket hmn en sksn og
god Kapital, men han havde straks
owiat den i Svinefjde, da han kam
til det fremmede Land. Den var new
lig gangbar Msnt der i Laut-et
Kapitalem ban bortftrte, var Sond
hed, en begavet Rand, en god Op
draqelse, Benge, tort sagt, rige Ev
net og Mulighedet paa alle Om
tactder. Men hele denne hetlige Ka
pital blev omsst i saubern-te Tit-g
fom Lande Ulfredistille Sksger vg
Wiss-. M IM, det var i
Oun havde tænkt paa at tage Gift!
Rittean var fluppen op —- den
tilfredsstillede itke længere Sau
sorsøgte bun det nie-d Vinea og Musi
kM- da fidft jeg forhtrte mig om
hande, lsd det, at hun befandt sig
ocl ved den Fjsda
Anderledes var det med den ekl
dte Proben Han blev derhjemme og
levede paa Herretettmir. Men de
fmagte ham aabenbatt ikkr. hcm gik
og længtes efter et Sid. Retter-ne var
udmcerket i og for sia, men Sma
gen var bleven forth. J og for
sig var der altsaa her en slaaende
Ligbed mellem ham og bang unge
sVrodety lige fsr denne sidste drog
skijemmefm Men det vilde hatt ikke
End-minne- Detsor staat han endnu
udcnsor Huiet —- der fotlod vi ham
’da sidst Jeg hat i wrigt megkt ofte
mødt ham paa min Vei- vg. jeg
fynes, nieset oitcre end den unge
desvasrtek Han findses alle Vegne i
Menighedcn. Han nyder Hufets Go
der. Han here-r Ordct Søndag efter
Eindag, hatt er dsbt og konfirmeket,
ban Saat til Alters: ja, Retter-ne er
Tra det kongclige Bord, og der er
intet i Vejen mcd dem. De synes
ogsaa at Tmoge bam indtäl —- ja
indtil der paa en Gang iynes at
raste Malta-L bitter Malurt og
Waldei det alt-samtnen Tet er hver;
Maria« Guds Aand iigcr til haus;
lHIMU »Umveno org; xrt k-.
Fgemlig ikfe oltid Order Omvscndelfe,
zimn gsr Jndnendinger imod, thi
han hat for længe sideti gjokt fig
sortrolig med at bsre det. Hson set jo
ogsaa stadig omkring sig soa man
ge- Stalle-tu Tom ttasngck til Osm
vkndelsm og han et aldcxes paa det
rene med, at det bar siges til dem.
Mcn det, ban Mc vil dire, kr, at
Jan skal omvcnde Tig. Hatt holder
jo ikke Selskob med Sktger onguks
kenboltr. den er ikke äigcgvldig over
For Religioneu. Ida-krian ban
itor poa Gad, og han bckrcr fin
Del af Vorbei-ne Ja, ja. trete, des
cr godt at gaa i Wirth tun er det
Mc gebt, noor man kommer der at
osrc Dosten-S Liset, liquom f. Ets.
Kain gjorde. Der er godt at tro
vaa Gad, og det er oed Troen, man
feclfcs: tun er det jkke godt, om
Troen hat for meget tilsaslles med
Djæveicns, its-i dsc lmk io i Stunden
aldkig haft ander end Psage af den.
Det et godt at væte med at bme
Vyrdemtz M det er fandqu ist
Icht at svede og fmme under dem.
»Hel- gect jeg og stider da ils-ber
ng jeg kaut bog aldrig mit Kid og
kmit Sæftobuä Dei er tun Slid ca
I s- —.
Elckb Vs uIMZ« —- ch qui I via-In
den aldrig lidt det, naar man hat-»
kaldqt det Byrder, som det kostet at?
opMde Guds Riges Arbeit-c Jeg
ved jo meget godt, at saadant et en
Bntde for KOM, ogsaa for mit Asd.
Men det er ogfaa tun Kideh som
ivedek derundæ Aanden glæder iig
vedatfaaLovatværemedst
tigt siget vor Bibel os ja, at »Gut
elsier en glad Givek,«' men en sur
muleude oq gnaven Giver hat jeg
aldrig hm euer leit, at han set
tet Pris paa. »So-I mange Aar slis
der og sterbe-e jeg for dis, og läge
W hftklpst det, läge meget Tat
fast jeg for d«et, du vil kxm have
met-l" —- Mem »al: mit er bit,«
Tiger FrelTerexd Min Zug er Im
Sag. De Ziksta Leg M imm- Ein-lit
Kcm man da zum- Crr mcgct for
Ejaslesz Frislsek Im zmc mit th·
for dem, oq du Finder Jst sinnst at
give noqle Ek:llingch -s Lsg dog
ved jcg not, at der er en Bykoe ag
isan For den krclftc Amth Binden er
fo nemlig en Hulden Ver-den, Tom den
frelsende Kærliqbed baster paa fine
Skuldre —- nej pao sit »Hm-te Mcn
det nedslaaendcs ved det cr, at det sy
nes, som det er more Egenkwtlighe
den, der Unger, end det et Kætligs
heben. —- Men hvad hat dem veU
med Onwendelsen at gskef Om
vendelfen et jo en Sindsforandring,s
den er Anger og Tto og beftaat ikfe
i Gerninger. Det er jo neun-, hvad
luthersse Præfter altid holder iaa
stækkt pas —- Ja visi, km, det et
netop, hvad vi holder paa. Dei var
ille nogen fortjenstfuld Gewing af
den fortabte Ssn at qaa i sig few
at staa pp og gaa til sin Feder, at
bekende In Syud oh Skyld for Tin
sahe-, og at lade sitz to ten og blive
pyntet og sat til Nimde Det
var altfqmmen Rand-, kostelig, user
og davor Rwenk sont bla- mpdtas
gen i Wen. Wen standen
mit-Meissner stq je Mosis-t
ninser. es det nom- Minos-ex
sie-F med set reitest-M
Ver-den Da den gamle Adam er
altid baadk den yngre og den celdre
Broder. Oele For-stellen bestaar
blot deri, at fnart viäst sig den ene
for Vordem og spart den andeu, thsi
de er begge i det syndige Vierte
Hos den omvendste er de korsfcestet
misn ikke bode, de er i chkldom men
Mc fuldstwndig kvalt —- ak, book
ufuldftcrndigk Dei er denne sidste
Radsgcrning« som gst mig Tau
fkeptifk over for den frimetodististe
Tom-i om Fuldkommenhedm Den
Fnldkomtmsnhed er vift for meget
i Elægt med visse gamle Mttnkes.
Te vor bleven saa fuldkomment Her
rer over thet, at ,de kunde delc
Scng med Nonne-me — Men der
trcknges vist ikke til mange Argu
menter for at overbcvife tot-akde
Kriftne sm, at det var enten den
yngrc cller den ældre Broder i sin
most uforfalskede Skikkelle, der rejs
ste sig om Morgenen, og Historien
Tiger-, at det tiest var den Unsre.
Jkg trot, at vi her san opnaa Fulds
kommenbed not til at lade vckre
med at Kanne es dumme Jndbilds
jüngst-. som ikke innrer til Birke
liaheden. J spritzt tror ieg paa as
al Mast at ftkæbe hen mod Fulds
kommenhoden bvek Tag og hsvkr
Time paa Degen. Men gtr man
det, 7aa findet man, at baade den
erldre og den nngre Bruder traskker
den enden Vei, og det boadv nd
ligt og sent.s Men det var nctov
denne Erkendelse. fom manglede bos
den ældre Bisher-, on Falgvn blen,
at ban stod ndenfcw
Der-Ton nam- vi skal til selve
Kernen i Omvcndclsen, san man Vi
se at Folge Jesus mcd Forftoaelfe,
book bnn figer:,,LD-sm nagen com-met
fis min og ikkc badet- jin Feder oig
Moder og Hustru oq Vorn og Bra
drc oq Stifte, ja endoq sit
ca et Liv, kan kmn ifke ver-re min
Disivct Ten, spm ikke basrkr sit
Kot-s og fllaer eZtisr xnig, kam ikkc
Ver-te min Discipel." Hsm prirdikedr
io netop da Mndelse Tor de stati
Skaker. Men hcm vildxn at Om
vendelsen ikukde vix-re sand. Don
prirdikedc ikkc Ton mmcst ofter doij
matiske Nester-. kam kmn kremboldt
inkologisse Lade· Im mencr Flor
iste, at Jesus fomgtedc Zog-notif.
det gistde hatt saa lidf Tom Paulus
og Johannes. Men mecgithjir
bei-oder noget more end at Zokfma
Dogmcttikkem den gam- ud von at
ersva den-Z Vikkninger i cniki met
Fiedeln-. Osg faa last-er man at
kendse Hadet til dct Solv, man sindin
vil lsde fra, nden at dct tiljnncsla
dende Miss- Meu saa last-er man
ogsaa sat inmvknisrre med deji oq
olste den, Tom fromm-c femme Kamp.
bærer sammt- Kokä, knien han Tau
i migt kommst fka Sksgens cller
Farfstretenp Bord.
Jesus opfordker ingin til at op
fertte fin Omoendekih wartimoiy hcm
formt-net til at am det Muts-. Wen
pa- den anden Side, sag fes halt
gesendet-L hellerm at den taget Tib
enb at den bkivek fotjastet Derfor
et det, at ban figen »Damit Om
tokniugetneP
vetegm note-gn: maagc »wes cu
beksgne san lasnge, at de aldkig
blivet kærdiq med Regneftykket
Men lwad er det Isa, der til syvendc
og sidst tilbogeholder Mennesiet
Iwansi Jn. tist » M net-w Ze! I
Ist. Zelt-It km so Co Isclt gvdt uds
for Amme-Essle Tini-, ogfcm ons:
emw Tjgw «:s:n ja oqma er wonne
Urlqu Jkki m: ndft noor m n bar,
knaet csn kriwli 1 Oodmwlsp ng vir -
keliq b fiddcr Mc faa scm Exnkkvri
af en kristekia Karakter Man mcs Z
net-, at man fscsr hat Vmäjer, foms
man Mc TM vmde Ha sm. Dkt
bar man virkxsliq männ. Den kiqe
anlina i Evangelist besad vix-ke
lige Livgvckrdier. Dei gale var, at
ban ikke besad dem paa rette Munde
Hcm wenn-, at ban bavde begyndL
at bogge sig en Salighedsqkund afl
ditfe Vækdser, men han manglede
Materials til at san Grunden hell
fætdig, faa den kunde være fuldtudl
tilforladelig Jesus vilde san vifeH
ham Grundens Stil-heb ved at heu- ;
vise how til Mater-Mk hmt ists-«
kunde fkaffe Pensene hat-de han«
ganfke vist, men han mangledeH
SindeL Nat-r dem blev hqm klattJ
Taa vilde han maafke læke at indse,j
at en enden hat-de aller-de last!
Grunden—elcervakwidtiden
Gewinn at lasse den« Noak den
ha havde funbet den rette Grund,
den feie Nat-de i stksti Ferse-akust
M, atMc Ins-de hqn trage five Stene
den Frost. naat vi taler og strivet
om Melfef Jea ttor ikkr. at
vi ret godt kan tale ellet sttive om
den paa en ret Maade uden at kende
noget til den Fkygt.
ch syncs, at der ck en egen Fare
ved altid at skulke pkcvdike Om
vendelfe for andre, den netnllg, at
man glemmek at se efter. om ens
egen er rigtig i erm Pan den
anden Side giver det os m en stadig
Lejlighed til at thetsc vor egm
Lad vs faa være enige om at benytte
den. Ellets er det den crldke Brodes
fom prcediker. og hans Tilhsrctc vil
have en flem Tilbsjeligbed til og7aa1
at blive ældre Bridke I
Slutningen vaa det helc bliverj
altfaa denn-: Lad os Me, knien viJ
er læg ellek lætd, sky Ordet Om-;
,vendelse. Lad oz heller-c tillade det
Tat ttcenge dybt ind i vort Hier-te
belt ind i inderfte Grund. Der-til
er det netop skikket og givet.
J. K. Jensen
Los nedenstaaenderdikeu.
!
— L
Ende quwk H. C. Hausen. dckl
er Forfatter af denne thdiken pas
first-de Ssndng cster hcllig Trcfoli
diabed, var en meget from osg er
farwss ung Prw5t, der led of Lun
chstaspristg og maottc do, inden ban
var 35 Aar Sammet Hatt bavde
en siasldrn staut Forstand vsd
ijlp as äniZken ban kunde se
wan iqenncsm oanfkcliae og ind
vikled Sagt-r bedre end de Fle
stcs. Dei er min beTtemte Ombe
visning. at det« vål gavne alle de
Ilkkstnwskkr, der hungert oq wr
stcr ester Sande m thsastdigbrd
om do vil lasse U werde-je ncdcns
stammde Prasdikvn under Von til
Nnd km bank- Aandss VejkednitU
Pasmr Dunst-n par sclv isn sattig
N nusd Engdmn Lnardt prsvek
Vmssk der tmvdcs aod Jndfigt i de
Zinsg. Inn Judmndxck i neben-Kna
isrxdv Ptasdikcir A. J. Teilun.
»Saa unstet da batmhiektiqe!«
Tisfktt Luf. ti, Ists-III
BLer Ex-.I:t.1icäi11:ki å Dem om
»s.rgnfvTertikthedckH ssspminacr bar
I n Ewikob fis-m alle Emngcslicb
Dssr sisllisr m Fordrinq til os, m
"-.-! er List at ask-wende oim andre.
Jus-! uns-get sanfte-list at anvonde
Ema osks solt-. Stunden til die-me
siinsuxscd Iscd as angivet Jesus os
«i Tag, det or vor medfsdtc Selb
Jk,-siirrdi-:xbpd. ..Hoi set du Skæven i
Hält-addresses Tät-, mcn chkllen i dit
met blinkt du ikke var.«« Saolcdes
blinkt da Okdcst i Tag suchet med
Vesærligbcd" as de fattige og an
vendt iniod de riqex »Der kan du
»Es-m du eige, bmd Jesus siget
Jtil dia, i Tag taler Herren til dsg
äsom bar Qoerftod pas alt, det er
-dig, Tom stal ver-te barmbjertig, du
Hm Evnk destil, jeg Me, Taa vig
"dq nu i Getningem at du et en
Kriftem fanledes Tom ieg vitde gl
te. nagt ieg var i dit Steh-« Saa
ledes Lenker faa mangen fattig, og
wemvilogfaamegihatvedeti
Tag gelber den eige? Neu det
meidet läge Iaa fnldt de Faüigr. og
den, fom tænket og toter som wen
ftm ved siet Me, hol-d kristeliq
Inmhieägbed Je
Denne Vctmatninsg as Zagen, nt
dpt » de käm-, snm Wl nde Von-m
!1sor1i;1bcsd, men de kattinm Tom sin!
modtaae Vnkmbjortigbcd, komme-II
der-IT nt Vormbicriiakwchn » bles
pcsn giort til M Wonach-I oq manch-E
rster Mir-nahen o« des nimcsndte Von
ak-, bvoksor jo ogkim Vorder- cr faa
akad vesd at kcm sinc· Bannksjcsrtig
hedsanninaer ind i 91--5ksrn-J Mcn
Benge- holdet Vor-den megcst af, Da
del-for er det ganskc naturliqt, at
Barmbjertiahcsdcn nrmnest opfotteks
sum en Bin-de Ioalpdez at den, fom
skal modtoge Vormbjcktigbedcm
»Juki-er til Wurde-". Dvtte gaar san
vidt, at endogfoa de gamle For
ældre falder Birnene ttl Vorde,
og det gamle Qrd er sandt endnut
,,Een Feder can letters ernære 10
Birn, end 10 VII-n een Feder-; tbi
de 10 Bttn tænker som sue-: »Der
er bog flemt, at vor gamle Feder
nu ssal »falde til Vyrde«, men Pyr
den er ftsrte for og end for Sog
net, derivt et bei bede at han »kom
mek m Sowe« Det er tungt at
falde til Bist-tm km Venner. bei er
W, forfcttdelsig taugt at stulle
ver-e Umstand for deune qtuelkqe
Barmhiettiahed, hvot man hvekt
WMMatfilhbvothdds
syrdeu et for de, andre. M
Aas- MWhed er magst al
Ben Hur .
En uy Udgave af Lew Wollt-ke- beksmte Bog »Von Duk« et
nyliq udkommen i Danqu oq findcs nu pag Lager hoc under
tot-new
Udgaven et delt itte Dele og hver Del fest-still tartonaekei
Der et altsaa egentlig s Bind. hvet pas m. 125 Sideh i For-nat
474 X 694 kommst-. Pac- Fotsiden af hvet Dei sind-s iFats
vettys Billedet as de tre Vifr. der ftlgkr Ostens Stier-ne Dom
Fotnd findet en fort Levnedstilbking as Jokaärten Bogen er
twkt med stete. tet læselige Miner Tyver.
Den festges, faa laan Lager-et rette-, for den befkebne Vtis of
Co sti. yet Esset-witt
sitt-NO
Du. Luft-. Publ. Hafe.
C. MWIULEM:
Mlllsfosls IOZ IIMCUIDIU
Bist Mast-sent 1.—II. Bind. stokt Form-L Pri
ive1b. i smnkt og solidt Vklskijd 8650
som ev Kitkehistoris tust-läg for Menisbeden et den es
st tot-di den »ges- st via Oads Pskelse med den sahe-Ue
steck sent-sa- Meck os Lieds-us og bete den dybe, und-like
staunenden-. der et i Menigheciens Oplevelsn
M. Z. i Nstionsltideode).
Det, com give-· Bose- siv state latet-etc, er de out-ok
deotlig any-e Bild-dem ist-t- Portrskttoh Iom prydet den«
Do sika Ver-set en setz-dumm bvorved set ovetkuk Ille
wäre kjkkehistoriske Hemnillingek pss Dunk·
(Dumebtok).
Dust-h Luth. Publ. somi,
Its-it, seht-.
Sta rck PigLoSI
You can
save slso
III-Ja .
Direc
from Our
kactory
130 DAYS s«FRE·E«-DTRIAL BUT-II
You cu- btns s. beugt-ist« Stark pisno in kom- m bome kok 30 cksys km W,
sitt-out IIIka tax-thing is Ist-such All wo- saik is that you will kshy apom M
satt tpkt this Isäuno tmk jin Jus-g. Is. u thi- oncl of that Linn-. zsms du not ils-il it U
hikbett knickt-. um«-steht Cum-il ums tin-soc Its-no m ists-y- Ku)-, ils-L you have ess
Ieeu sm- thts Many you an- st Ins-fort Indes-U to its-M it bat-h sod M- vill its Ums
event, ps) the irojght both way-. This stack kitno must malte soc-l UN- HI,
of there us m- Dass-,
sm ZISIOO or Um
Is adsp Jfrm m »Um Its-im « e hing-« u
Wot- Ust its-r sm- 1..x«-s-IJ- -( 1170 »i- -n sh
cost of your sit-fu« N-- wiss-His- I-. um«-h
M s beut-I- Figtm !--r Its-« sk- Jus nun »Hu ou
M this-heim You »s- ogumt «k meiqu
I Ochs-OF Iksc Wut-d ist«-»M- Lsh Frid
fis-.
I .
1 gib-I- Wes
Im san-sc III-m .- kur
IIMI »I! 23 fes-st. Th-- ’
tust-Inst l-· «·«Ik -k .t th
fes-statio- - Isi-«--(.-li»
litsmt »l. .- sit-m kmw
lt mu- Ituit n tax-.
·
I km III-c Leu-os- »
c To Ist-V- punluw M Erste-is !
Plan-I. te sit- im- ’—« muss
TM III bu- iif Un Mel
IW Ihm-II so lMssskm .
You sti- rbt- los-»m- ·.ss pur
M dort-. oy mill.
-
Lock M Ists-ins
W-- b-» most-mir --« I--«k:-1 s
Inn-s- t. ins-ist ssf sit-»Hu kund wiss-«
sf st -e-1«J«-Im.-L:s-i u»« m »
sls«s..» sin- ns-« sur-«- lsunot mit
HJJJ r-l'i.2nsss.
Kath- .... . . . . . .8Us.dc
stsipay .. um«
Ernenn- . . . Iscoc ;
Muth-II . OIDUI
sit-el- IIHOOH
Sind for »m- lstes stockt-haust l
han«-is- list. q ;
suy Pay-ist
fast kity ar- ssIIs ·«-- Ein-. Uns Iscsk sc M
as txt-l Ism- un Ist-km »k- -mM ot- MI
m. »Ist-sit usw«- «·8--k txqu by I ph
mmsifscmsss The-(- tsnm use stunk-i O
trus- ;iiur umwoben-w snil Fort III- huy I III
kus wu- hmuq Immuc tat-ins IN w.
stack Unser-Pius
plus-«- Hyss Hans-· t» Ist-I
-.1.— !. I sdif w Wi
s-« u « L- »Am-Inst Inl
(1.·- s-- «- « I- hsiw «»· k-- shks
Nu m- ,· Use-sit- Musik«-pl
-I.«!s..!-.072cs. zusl »He-M Ins
»k» »Er km print-.
could-It Frei
Umsi tut-i si-- mu- IV
hmumults fu«-»und est-«
Iswso ist«-h kin- npu s Im
ans-Hm is just-stunk III-M
ins-institan. Wtius My« .
lR A. sTARclc PIANO c0.,1400 stsrck Buildins, cbscssopllhl
os: bebe vor Hem- om den rem
LlarmZsjcrtngbedep—:« Aankx Tun-m der
Mc- cr en Vorde mm en Nnadmch
o-,1 en Werde m vcrre Larmkijertåg
Tot lmddcsr so i Ton: »Juki vkrrcr
da barmk)jertiqe, fom ederti Inder
og » lmrmhjcklig«. Ja, kcrke Ven
nck, vasrcsr ickcs lmrtnbjertigc, som
Vede er bamcbjrrtig, mcn sum
vor Heu-es Je7n Krifti Feder er
barml)jcrtig. Der vor bam jagen
Byrde at sende sin Ssn Tom en For
foning for vork- Znnder, det ek ham
ingen Vyrch of over-se os med sin
Nat-de fra Morgen til Atten, det er
Iham en Lyst oq lede: thi deri be
’staar io bans Liv, hcm ek jo Kast
lighed. Dei maa heller ikke me
nagen Bin-de for et Guds Born at
Gaste barmhiertiq, det maa væte en
Tranq i Oft-riet og en OfertensF
Glekde, naak det engana vix-selig
lykkes os. Den Iristrlige Bamhjcri
ttghed er en Guds Nat-begabe, en
Evm som vi Mc hat as Naturen,
men Iom kalt-et M Ave i as ved
tkoen vaa vor Gerte Jesus Erim-L
Da er flet ins-en Donat-sag- staut
Wust-is Mo kan Wes i ven
ne sag, bei er en cjeetesew en Kast
W« Mut hat Man den
W fis-im aodt spu- oa Leibe
hch M It me kamt-W M M
Tror du vikkeliq, at bot er Mr
ligbed til de feurige com rr Num
den til Socialismens 1a"c· oq sum-?
Er der vikkclig nogen Kasrkizlvcd her
at opdoch Er der TM- mekcs as
annnytte, Misundclse og Hast-M
qunnyttcn visck fis jo dos den rjqe
i Form as Gertiakwd og Peitsche
gmliglwd, bos de Iattjqc i Form ak
Misundelse: nie-n det er i Grunden
den femme Sag: dct er dcn Ank
Djtwelen bar til fine Bsrm han sm
den rigc til Slave as Eine« Mage,
den saftige giver ban Bitterkwdens
og Misundelseng Aandz og dctte er
Stunden til, at des er faa fvcktt at
hiwlpe i vort Zamfund Ovid en sat
tig biivcr diuspen oq bfulpen rege
liqt, faa et der Cundrede andre
som bliver fyge der-over as Mistw
delie oq tænkeh as de et da ligc saa
neu-. Ven- batmhieksia min fattise
Broderi ieg vil ifær i Dag take til
digx ieg hat faa ttdt talt om den
thes Mfkktighed imod den M
tige, i Das vil isq Eule om den sat
tiges Mierttqbed mod den riqe
og mod sine fattige Bttdrr.
VI first vil im sink- Lad dig Mo
Wusserdemat duikkebsr
M oi Leillghed til at viere W
OW: tat dsg ikkc fratagc W
qttddommelige Bestasftigelfe « M
Miettigl Dei er dick-cis soc M
M Use at Use Denkens U II.