Sandheden tro.
Es Fern-Ists in Dusteastforfslsellerur.
Fka Engelsl.
(Fortfot).
Vlrnmnd stinkde tnmncndt paa den tatende « Ints
tudc nicd flnrftc Jntcrrcistx
»Ist vncsm sein Indnl lmr asnoldt nng sra at tmst
L« nun Misoan ocdblcn Tnpuy »nur unstet den Tan
fku nt 1 Isnn lesasldr kund-c nnn Estcrfolnisr nuij bljvc
en :I.Ii’nnd, der Var bitter m lmdrfuld sei-nn, og Hunne
nutnsrnex Ehr-Onk- lw unt Bord knndo blinc cndnu mrr
ru, und den «·r.'·
..:«lk m, drt er sandt« Vj sfnlmsr Tom »Wer usr dcn
Wodan nq Tritagchc sont Ic, nuer dkst zum »Man
Tllknndc lmk Unsrer nn«tlin, kmr lwin o-:—. Vurt Lin wild-c
hanc Unsrrt nnwst Dann-. Dorfe-n TO tmme nrlnscht for
at tuner ’lkrusclnttxsr.«
»An-n nn Enlcr W. nt W tkte Inmer Inn Mino
i nun Esnlnsdc «
»s0110k;0k«.««
»Sei-di W nn Mc : Eiern-: -r un Hunne
th,« sisnrcds Frnsncn kund
Ist auc- ct Eil-I i Itrrkmnd. on derwa nit ct Un
trnk nf Nin-de cincr Linn-i Jlnsnm tun tun Von-:an
Onnnd ich tmn ämdcj
»Ou« M Jkadkr nnq at tnnnsc Epilfc Tun znsjfxixns
W» th m Wem-r : Inn-n H i Den ltllc Sinn-J Mid
t—.-. sum zsxl snch annnst Mer«
»Ju! er tnxk xsn nmsrdig -«"r.Wr,« finer Inier
th! Im Jer Lum- Iirnunst nnd nnne LVordem-Ininnen
Mut: Un U« :.-.1 kunnntsn til M EIntnjnxL at im ikkc
Luni-n- fnn isixrc i m Wirst-. Fan- cr Huld di BRAan
sur un lsbrniantiscdcn nst nnm sntms RI, sucn im anscr
Dr .n zum-«- Znndiwd, kommt-. »so-nd der nil.«
»An- T.- 11i.«1«;s.1n.«1 LGtsssftx:n.»s.-.-1«nc1-« junan .«l1«
mund.
»J«n,« Iod dst Horn-, Inm denen-tu Zum-.
»Ur Te rcsdu Ul. unt Dsst zur wdinsttdi,n, at Uns
Tvkcis Wind-: Napdt J-: (’salnzsla:·cr".«
Innre zxnsxc nccltnnriisn U Sprnnn fund-do Imn
FUHZ
»Im Eisx cr, dsrisni bot itnldu nuer lssndii Vxllssc
nnsd nn: Gn- :k«.x ikfc Tun Jl trw nt Zmn, ika Lmr , m-!
Toni, Born-n de Runmnems on nmnsus andre- annsdra
Lsso m Umst, Unka nur j Etnnd til at lnsnnns Inn
TUTTI-«
»Don vil dist, Hatt vil aldrig snigtv disk-i, sont stets
paa tmm,« Tagch Firma-Id, ide: lmn Taa vaa Vcnncn med
et stroalendr Mit »Alle-n Te nma Mc- lllivc las-more
bist: vi hat Mo Lor- sclv at insmsknnde Foriølaelsc, ou
her ist ikkc more fiklcrt for Dem at vix-re«
»Im vcsd det, on san twnge im ikke befindet mia
sont Brote-stand iisillck im ou Rolle, sont or tiedmrrdi
qrndu Im lau illc blivcs den«
..T·(s man muri-Ort lage Risiko-" industan Ar
umnd mn end now-: bebt-must Ta, vi liar en Kamain
som Or. Uhu-nich lon hol-r Inm- bkingis Inn-. JU
vil made Dem til at mirs foa snort sont mulkat og
reife til ist Land, lmor Te san tilde-de Gild, sont Tore-I
Samoinithd bydcr du«
»Im vil iotssgcs at llippcs over til England, book
im nmaflc ocd llndcrvicsning limde iaa en Vcsskasstfs
gelic«
»Ein ils-W Blau Tcrfvut Te lau kommt- til Ost-ern
wich, or im vie paa, at minc Forli-ihre i Rot-mitin misd
qufi de Illiwimm villls zum-. lwad der staat i der-es
Mcmt for at hjaslpc Den-R
Tvnsjtrr kalte dls i nomsn Tid om disnnis Plan, osl
lworlisch ban bebst stach imdgcm at oasllc Ali-Stanke
Akmand gik ind paa Von-teils Planet-, idet ljan somi
at iljnlc sin men Sorg over at Mille mistc inmi. Ein-:
nogen Tit-O Fort-b saqdc Akmmid:
»Der-few dcst lnkkcsz Dem at komme til England-,
maa De ikkcs give minc kner en altior slcm Zorcstilling
out, twad vi nma lidc IM, cller lade dem gsrc siq Fors
stillicm om mich disk cr must-, end dct montlig rk.«
»Ja-a ttor heller ists-, im var i Stand til at bestri
vc Tilsmndvn om Bord,« spare-de Gabriel Dame
»Da dckiom Ti- ikuldc komme i Nasrhedcn af Nye,«
vcdblcv Arn-nnd tunc-Ida c- im vis paa, at Frost-n de
Fontanellc vil blivc glad for at Wie paa Dem og bske
im miq gcnmsm en Ven, der bar owrist samtnen med
mig i saa long Tid. Hun sonder Dem allen-de af Nava
thi im bar oitc fortalt heimi- om Derco lslodhcd, og imn
vil bndc Dem volkommcn fom en gammcl Ven.«
»Du-sont de: kcm glasdc Dem og Frskon dc Fon
tanellc, ital jcg germ- opinldc dcttc Frisch spare-de
Prasftm
»Ja, dct :·jl 1 Lands-ed vaer m Wusde sur ni— bog
A(-. tin-r del-sont Tks vgl strins km forth-Ue nqu om hon
dc. Oq De man sokiikkc hcude um min »in-anderle
Kost-Halde vcdblw Anstand iaatcy »Hu im wo jo iste
kwor snatt Montana-n sank Lust til at Mns m Ende
zum mit Vronssrixscri sllor Lscodmgm Ort-ist« csstcrsom
dcst or lpans Lnst at plcmcs os. Tot-for vil dxst almde min
«-n Te vil siqe dct til bettdcs.«
»D(-t fWIIJI lnsllm Pliqt at opinlde Te
nscs Laiko fuarcdo Prassten Ojertetigh »og im Moder
inm stal foklpindkc mig i at opsnlde den«
Tot Nik- sOlII han fasftcdc uaa den unm- Malt-Ma
vc, var futdt of fand Dommeln-; tbi van var out-the
vist onl, at den mmc Mund oifr maottc lasnmsszs cstcr
de kams, bou vor stilt sta. Mrn da Prasfusn gil, vcsudtc
Anstand im um mod Vasmxcn ou kannde lasnms stille
oq em- mcs Linmslcn cftrr csndnu m Mann at sc det »
m-, indtamsndc :Il«iint, sum Ipan tun san i Trsumny km
han um- ltgo wo at misnnde Wonnen, der nu, del-sont
alt gis ankn, inart mldcs faa bende at sc og talts used
hendki
Gib han funch hum- mcd dam! Hvap gkw hast im
for aner, om dct faa tun nat for en eueer Timcy at nas
fri Mand, san at tmn fund-s tale med sine fern-!
Gabriel Dupns ais sorfiatiqt til Berti-, ban spatc
om Wssked im sit Emde oa fotlod ,,Prinsessen« udcn
M We Mit-trinke Tor um- ikkc on as hanc over-ord
nede, som utmede siq over, at hcm var bleven ked as at
vtkte Galejpræst oq passe-de at am- Forqndring. Snart
estet M han Jan-et til Atmand on seitedc fra La
Rvchslle til England- Uhindret lnkfedcs det ham at kom
me vertil- hvok han iapdt et Seit-, der var bestes-it tu
Gualand: Inn Mache faq sin Præftedmat og reiste fom
en eivil Rand.
AWDI Ton-ke- fulgte med imm, oq det var tie
fru Wiss for tm at reine tatmodist pas der Biw,
lom sitilde fortcklle om hans stlevellcr, inen fremfor
alt aivc hain Underrctning om de trc destoer i England,
otn twem allt- hans Tanker og Banner drcicde fig.
XXIX.
Sik Edward Metyan hlaudet siq i Sagen.
Kort mer tom der on tm Prømsllc ovisr Akmand.
Natur Tage ritt-r Tuer Afrcilv tom der et Vka
til tmm ntcd en nlnslendt Oaimdftriit Da lsaii vendte
cht for at sc Festst, san lmtt, at dcst var im Ejr Lfdmntd
Momoii, osi band Tanti- mm at Rom-t- imr san fix-» at
htm var ude af Stand til felv nt strich
Jdct hatt lod Vlikkcst for-is til-n over Sind-me blev
hatt liqblm. oa on usimslig Angst urtrnktts siq der-i Hatt
tabtc Brei-eh og dtst tin-Osten foimlisde for lmm og Fort
msdcs for hatt-Es Øinic Ktm tut-d stiIIrl Eclvbclnsrllclse
lyklcdtses cht lmm at time sizi smnmcsu oa gemiitcs Brot«-et
Trt blcv Nat, den cncitc Tib, sum Armattd kor
ltoldsviis kund-e nnde stille ou ems. og dist var nltid den
Stund, ltait kimdc lasse di- dnnsbaris Etrimstsisr, der of
oq til immsdc lmm fm England.
J Midtrtt its Etibist bona der altid on Lamms, U
ved dcns singe sZkin hme Linn atliimt itiintc Ell-isten
km med cui-tust Bisfmtsr lasctc Menin jammert.
J dcst stimme itildt lianizs Mit vaa do sum-ist- Elsas-It
onilriim vaa Bastitoiics, mod de sorhasrdcdts Aufl-stor
tworpaa dts ondc Lidcnslathr i ntmmis Tiläisldc list-do
fat dcsrecs irmitclims Stempel. san at de Itslo i Sonne lie
vakcdc dct wilde-, mich Mik. Ttti frlv om der var ad
slilliqis andre Hiizimsimttcsr um Vord, mi- Jlmsand lusti
kct til en Basnt stumm-n med imglis um Misiztsrdcre. J
lammc L-icb!it, sin lmn misd Zum føatc at nende sitt
lmrt sm fiitc Stumm-lieh jin kmii i Tanltsr ot tntdigt,
bariilizit Anstat, der var san stiegst ltøiiiicrss, iordi drt
itod i faa stor Modiastninq til dcs Um :«li:si.«-.tcr otttkrin,«.
liqui, sog idrt lmit ffinltc Ilniiqtcst i iiiic Basis-disk Stiiltctscs
han holt
Tnj nun var knn e: rllkennesku on Zir Einner lmni
de lxedet lnnn at ennine oq risse bende nd as sit Gern-,
fein i t:dligere. lnfkeligero Tone lnwde vieret lmns stor
ste Gliede un nn lmncs Trost i Tidelsen og Entgelt III
dene, der ller sorlungteszs as lnnn, dar altfor hanc-soc
san-J merligned lil Nenee var nelset i digsse IldflilleL
sen-J Aar, og den nur bleoen en Tel af lnnn seln Eiter
tman Mening lnnde Bei-den lizxe san lidt net-re nden Zo
len, fein nun fnnde nndvasre hende Tln dene. der sor
lanqteis as lnnn, nat ille der snnnne. fon- at nner lxendc
ned Tedeu, san eildelntn aufng s.1.1-rem-dble;wn at M
re lmnis on nente zum lnnn i Hiennnet innka Allen nn
blev der furlangt af dann m lmn flulde give lpende til
en andeu. lmad der oilde sige der fannne sem, at lmn
slnlde lmre on Ined at merke pna hende og eler heade
J sin Zoer lont lmn til at get-e en Beuasgelfm let
sttnkci semarscmede, at den nnden Elave Daannede og nd
ftvdte adfkillige Forbandelfer, sordi lmn inn- bleven sor
stnkret i sin Sonn Men der varede ille lasnge, for Mon
den sen Men, og Anstand lnwde quer en Følelse nf usi
neljg Ensomhew thernerne vaa deInlen ftuede del
mgende ned zum hinn, oq i klang Hier-te nnaoede og
brasndte det.
Zir Edvard Metnon hin-de tun tasnkt nun Renees
Inseln-, eller det, san lmn tasnfte sin, var ljendess Lytce,
da lmn slrev sit Vrety lwori lmn lmode meddelt Arnmnd,
at nun fnnde gen-e et ndinasrlet Parti tned en agtoasrs
dig Mand, der var i Stand til at give lnsnde et lnllelisgt
Ost-m im et trosast Vierte-J Art-künden »Don fortlarede,
bvorledess Sir Darm -:Ikorclijfe lnwde bedt om hendes
Haand nden at vide, at lnm allen-de var forlovet med
en ondem es lworledes lmn, da non fis dette at old-:
stkalcs trat fiq tilbaqe og refste bott. Men da lmn tm
eftek ne Aar-Z Fravcrrelie kom tilbaqe, og fksnt non
bavde sent at alennne hende, var bans Kwkliahed dog
den samme, on del-for haode lan gemaget sin Anmods
nnm. Da Eit- Esdvard var ois paa, at det tun var til
Reue-es Volle. forelloq lmn Arnmnd at lnwe Forlovels
sen, eitel-sont derei« Föreninsx paa Grund as non-Z livss
vakige Fannenslab dog var untnlia.
Hunde den Kalk, sont den nnae Mund hidtil lnwde
mut, neere bitter, saa var doq dissie sidsle Trank-er end
nn de bin-eite, lmn bavde maattet komme.
Hain insntto illi- ist Licislit nun at aka iin For
drinq plm ritt-nist- iiiisldnsnth dlst bllsn io altior tndclia
fmninllist for nun-, at dot mr tun til livnch bedin-. disk
ioin lnui lilisn løit im iit witt- til limit, m lnsndcsiz Luft-c
inlmtte vix-n- d(-t, lian iørit titsnlth part
»Mei! nid im diszi tnndo its tnsndc on lnms disttc ai
lnsndlss vgl-n Liliind.« tliwsdc imn. »Im tnn ittis tro, at
dist csr nun troiaite Nenn-S Liiitcsl Monstr- di- lim- mlt
on talt inr lnsndu indtil tnni tin-nor, bist tsr lnsndcsz Plikit
nt nndorlaitls sizi iin Onkel-:- Lsnilu Tor-Um im blnt
liindcs its nendc i fein Minnttrh tnndis im svlo dennncs
del-inn. Most list iiddcr im foni on hin-locle Riiiiiics,«
oq lian lniltedv aner.
J bist imnnns tinn dist- Csn irimtcsliq Friitislio oiiisr
hatt-, on dlst var, foin om on Stimmu- lniiilcdi1 til lmnis
»Im-sont dn aifvor din Tro, iik du din Kritik-d. dn
tnndc sknndr diq til England, am Ins-bring poa din
trolovcdv og noulioldcslig aørcs lwnde til din. Oktorior
vil dn lasngcre finde dig i dettts Jlninsri? Nu lmr du
tanlt dct i fein Aar, on Angel blivok tun umgere, Msr
tet dnbete.«
Arnmnd ior op, iilritcn iom mn lmn var blmsn
bidt ai on niitia Slanmx Den plndscsliao Vom-stelle
moddisltc iin til de otntriimiiddmdc, ou iler as Immer
ncs vaazinede Atti-r stremmedc en Rean as Eber over
lnnnx tin-n lmn laadr im- Masttc til dem, icm flirrt tim
disn Kaum linn nmatto qrnnvmtcvmm
Misn lian lmndis iltts tut-rot Slavc oq taalt Forlmmis
olicr i icm Aar til inqcsn Nvttcn Gomit-in Kaum vindcs
Kraft, on iclv i dottv Lipblit da Trwnasclrns Polster
lnltcdc iig over band Dankt-, tunde lian tlnnacs fig til, at
den, der var sum-tote end Tier-volen, ftod visd hans Sidc
oq var rede til at give hanc Seit-. Hatt var nn iao vont
til at licnwndc fia til Gud om Hin-Un at lian ogiao nn
maatte sc opad mod Himlen og hviste:
»Hm-en hiaslp migl«
Evaret paa dctte Raub udeblov heller ists-; det var
tun et Oft-bitt han vatledv, oq lian var inart i Lilie
vægt Men der Øieblik havdc vastet sont en bel Men
neitcaldct ior dam, oa Trinken onl, at ban, fclv om dcsi
tun var for et Mel-til, virkelig kunde tasnke paa at for
mrgte sin Hei-w on Mester. tyngede laa stärkt paa hom,
at shan ganitc glemte Stunden til tin bitte Sorg —- det
Offer. der blev fortangt äi hom· »
in dem havde atter da after i Samlivet med sin
Frei-sei filt, at intet kund- icmmenltqnei W, oq at
endog Renee maatte viere- den enden i hans Hierie Oa
fkulde lmn nu give efter for Dicevelens Jndskydelser,
icrtte sin Herde fka Tronen og tilbede Afgnder maatte
lian spisme sig selts.
»Nei, nei. Gnd bevake mia derira,« lød inan ivs
rige Evar paa lians eget Epørqsmaal
Derpcm beqnndte lian at anklaqe fiq felo for Egens
kirrliq"l1ed, idet lian øiiilede at binde Renee til sig og
tasnke part fin eaen Lnkke iremfor bendesT
llden ctt give fig selv Tid til at tcenke paa iin egen
Ekcrbiie areb lian den iørste Lejliglied til at slrive til
Nenee Tet var ior limit, fom om lmn skrev boert er
ined sit ·0jerteblod, men de var dog faite og benenne
idet lmn bad liende ikke mere at til-nie paa Intui, men
knn paa, bund der kunde viere til liendes eaen Lnkke
og ganske opgive Haabet oin en Forening ined liam. san
lkrev endnu niere, idet lian anvendte lwert tasnkeligt
Wenig-s iok, at lnm knnde forftaa. livor gerne linn vilde
give liende fri, idet linn ikle bebrejdede liende det mind
ste. Oan bad liende knn unt at give eiter for fin Onkel-Z
Lnskih ja, lian ndtalte det sont sit eaet Tuske.
Je met-e linn twnkte over Zaaeiifdeito niere ind
laa lian, at det lun var aodt for Nenee at eje en god
Ægteicrlles Oinlin og Veslnttelse. Oendesis Onkel knnde
de on liendesji Diem pas Okeford bline opløit, iattig,
foin lnm nat-, efter at hendes Faden-s Nod-J var blevet
kennst-steh var liendes Fremtid gansle unstet-, og lnm
kund-e niemer komme til at Primi- Tmttigdoin og Zaun
inedencs der lier inn- lldnei til at nndgim dette. As ja
det var rikttiqft for lmm at give Dlilold ihm liende, det
var den Zlutiiiim, lian loin til, og denned var lian faa
rede til at mindre videre ad Zelofornasqtelsens itnals
le Sti.
san iik innen Zøvn den Nat, on da det blen Mor
aen, niaatte lian sont sasdvanlia lage iat paa sit haarde
enizsiarnliae Ilrlieidly stnn anspanidte lwer Muskel on
Nerve, on vilde lian hoile el Øi-eblik, var Pisken ikke
lanat harte. E
Tet var maasle andt inr liani at lmne strengt Ar
liejde den Ian, aq inden Iliten var allerede Lampen
Cardi- en stille Fred laade sia over lianås Eitel, ng lians
Emm den Nat var sød sani el Garn-D til Trodii ior den
liaarde Wiens on Unsnfein sein liandt liani til denn-e. Ter
stnn neqen liande set naa liani, fnnde de limie set e Znnl
liaa nun-J :lnsiat, tlii lmn dumm-. at lian eak i det for
iienede Land, linor Lamniet sidder liaa Treuen, on lians
egen nanip var endt med Seil-.
Ia lian tnicmnede, Var del til :l’ntiden-:s strenge
kaki"1i21lu"d, on das-i lag lian stille an iriinedizit sit nor-J
kni, til-J ma, at lian ikke bar Del ene.
Ta Niemand-J Breti naaede Lkeilird. ten klienee del
on sknndte sig on til sit Viel-elfe- ior at lasse del ene da
user-flinken sein lnni altid lileiede Onn satte sig lien
liaa en Hunde i Vindnesiokdnbninnen ag aalinede det
nied sannne liilkislige Vlik sont altid, naar linn soa lians
Donndskriit Men da linn beqnndte at lasse det, inaatte
dette lldtmk tiiae ior en nnderlia Forlianselse, on da lnin
eiter at lmve liest on alter lasst det endelia ioritod Me
ningem sloq lnni Oasnderne samtnen i dnlieite Rot-win
lelse, niedensti et finerteliat lldtmk ziik licn ever liendess
sninkke, nnae Vlnsiat Hnn sad leenge tancs ag illieveezses
lin, sont om lnin lilndselin eak bleiien lannnet ai et iron
telint Elem. Onn nat aldeleis nde ai Stand til at tren
le, lnni incerkede lnn en soiende Einerte i Hiertet
Var Arn-and da forandket·.- Oavde liendes Tillid
til liain mrret iorqasveLsZ Var ltendes sieekliglied ikke
inere en Gliede on LIplnnntkina for limn, som lian saa
eite liaode sagt det? Ak. del var en bitter Tankel Götter
tonit ou øde oilde ikke liendes Lin blive for Fremtidem
nam- bnn fknlde slette lianS Nann nd detai, iordi ban
ikke nieste elfkede bende. Kunde linn noaen Binde mere
tro paa Tkofastlied og Bestandiglied eiter dem-?
Tlii lmot kiiiide.Artiiatid, dersoni lian ille var sor
andret, Inske at lese Elende im hendess Løile eller tro, at
det var til liendeci liebste« at derissfelitltit1elsls blev lnevet?
»Men niaasfe lian alligevel liar ment, at det var
bedst saaledes oq vix-selig trat-, at ieg vil blive lnktelig
deroed,« saade lnin til sia seln.
Ueaenkasrlim sont lian altid var, var han inaaske
kommen til den feile Slutninq, at lian itod i Veien for
bende. Staffel-z vildledte Mand! Sin oni der ganes
en anden Artnand for bendcy sont om nogen anden kun
de blive den tapre .delt, den iriniodiae Troens Etridåss
niand for liende, som han var.
Zank-des tasnftc lmn from oq tilba,u·, misdmsis Ti
dcn sit »den at lnm lngdo Mnsrlu dlsrtiL indtjl Lljvia
endele kmn for at fis cftcr mme
»Im snndc itlls Nitska lnwr du var nennt-, Ne
nvo,« besondre bun. ,,Mcn lwad er disk dog i chon med
dia? Du er jo ligbleg, er du fvg?«
DJDcL langter det tror jea i det mindste ifkeI im
vjld Hain-n mile dist, thj san fulde im manskc ih
lcslns iInsns,« lod dtst somit-redl- Ennr. »Weil dvt or dOJ
Um af »Iij at mlc faalochs lusdbllsv Nenn-. idot lmn
spqtr at lIlIlwkflv sm.
»Im lmr aldrist hart dia talc small-des- før.« faadc
Llinia surbnvfet. »Der maa væro fle noqct sasrljmz vil
du ilfc sichs mia, lwad det or. Jm lmr set, du lmr
kamst et Pren«
Rom-c Immede Vrlsvct sonnt-on i jin .xZ«1«111d. nqu
sparede ifko Llivia lang sin Arm unt lnsndcse Hals- og
spnmtks lnsrliqu
«Vil du ilkc fortasllc nqu din Eos-g? Tn lmr saa
osio trøftet mig, noar im var bebt-met for Iman tut
nma im have Wo at delcs din Som«
Lidt efthk lidt fortaltcs Neue-e sin Kusino noget as
Anstand-:- Bron.
»Im forsmnr bist iflc,« tilføicdls hun. »Im lau
ilko forfma, lworledcsss lmn bar faact den Tonkr, at im
fkuldo ønskcs m net-ri- sri eller vildcs blivcs lnkleligerc.
lwics im var del«
»Kaer Neuem jea trot, Vi alle tut-tust det sammt-,
—— dcst er ikkcs riatiat, detfom du ikke qivcr Afkald paa
hom, cfterfom cdcrs Forbinchfe er gottsko l)aablos; men
du bar i Strdist fiac ia til hom, fom vil blivcs cn god
Ægtefaslle for dig oq vasrc i Stand til at give diq et
godt Die-n. Det er ikke at foragte at blivc Fruc pna
Jndcnburst, oq im er vis paa, at du ilkc hat noget imod
Sir ·darry.«
»Sit: Harm« udbtsd chee ivriat, idet hun
sprang op on stirkede paa ssin Kulinc »Er han maaflc
den indirekte Swld til alt dotie? Jeg twch lmn havdc
qlemt sin Taubeliabcd i disfe tre Aar. Jeg agter bam
oq swtter Pris paa at Mc samtnen mscd darn; mesn at
give ham Armawds Plads . .
Her maatte Renee afbtvde, efterfom hun mengte
de Otd til at udtrykke, hvot umuligt det var for hende
at handle faaledes, eller den Forikel der i heudeg Oer
var mellem disfe to
«Jeg synes Mk, Sie Harrys Tildud er ttl at II
Vkag paa,« bemærkede Olivia roligt, .,og Lady Nos
clifsc vilde blive glasd over at kann-e kalde dig Dritter-«
Rom-c- saa et Øjeblik nnsgerrigt Paa sin Kusine, in
dcn hun noact stolt spurgte:
»Er du bloven anmadct om at sige dette?«
,,Lady Norclist bar oste talt til mig derom,7« svas
rede lnm noqct forlegen, »og bedt mig am at anvcnde
min Jndflydclsc til For-del for hendes 3øn; tlsi «1)un
ver-, at drt » hans Wertes inderligste Lust-: at kunne
kalde dia sin. Mcn sog bar aldrig ftlr vooet a,t sige
nogct herum«
»Ak, qid sog maatte owns ene,« fukkcsde Retter-.
»Im ord, at do cmsner cht godt,« tilsøjede hun und
sknldostdc, »Da dorsom ica aldrig havde set Annaud.
vildc icg maaskts ogsaa haft andre Tanker om Sjr Har
m, — man nu kan dcst ikke uer anderledcss. ch til
hørcr Ilrmana csntcn saa Baandet imcllem os er brudt
cllcsr im-,« lwiskcsde bun. »Im shar givet ham mit
sjcrtc oa min Kawliglwd for mange Aar sich, og jeg
kan ikko tagc tilbaae, smad im en Gang har givet, selv
um lmn ksllcr andre bndcr dist. Jst-g kan ikke elske paa
Konnnandoz kunde du, Llivia?«
,,:Ick-j, sog tror det ikke: jea ankam-L jeg Vilde sige
san- dt-, oa bog boklager jeg det, oa Fader er meget
Opsat paa at faa dem Parti i Stand.«
»Zum Edvard!« udbrød Reime-, sont om dct plud
selig lusnvdo for l)ende.
»Ja, Eir Harry hat faacst ham paa sin Side, og
hau tut-nor fun, dct kundc blive til din Bocke-; thi han
sacht du .,taaln-liat oq rontantisk« as dig at villc ven
us uaa de Jan-Jan Tot or ja nu fcm Aar sidcn, J
bless- skillM
»Ja, act cr. cum for tnjg bar dct vasrvt sum ti,
moc, ja trude Aar!« udbrød Jener lidcnstaheligt.
»Mein nn lmr ban Eva-net nor Forbindolscy dct vil uden
Tpåril alast Lukcl Ednard,« tilføicdc hlm noku htt
cert.
»Halt tasnfcr kun paa, lwad der er bebst for dig,«
jndvendtc Llivia.
»Ja, im vod den« sagdc Nrncc 1)dnu)at. »Ha« hat
altid Vaer den bedste og kcrrligstc Onkel undtageu i
dom- uuc Punkt. Naa, Taa lsan kaldcr det ,,taabeligt
sog rontantisf« af mia,« tilføjedc hun noact trasi.
»Ja-a Durch uist ika have sagt det. Mcn ban set
kuu den praktiskc Eidc as Zagen oa tan ikkc fursone
sig mod den Tankcy at du vil koste en ssaa god Lejlighed
til at gan- et rigt Parti fra dig for at bruge hatt-Z egne
er.«
»Ein jtte niere, Olioia,« bad Renee »Im kan ikke
ndåwlde Tanten din, at det hele dreier sig om et koldt,
liaeqnldiat Butte. Tet ladet til, at J alle er enige om
Zagen: det gør mig da ondt, at jeg itke can væte Inere
eftemidende da feielig,« tilsøjede hnn lidenskabeligt.
Lljoia faa forbavset paa Reue-e, der ellerS var faa
sagttnddig eg god.
»Du-a er bange for, at jeg maaske har bedrøvet
di,1,« jagde lnm kasrligt, »Im-n Inin Henfigt var god.««
»Ja, jeg ded det,« svarede Retter-, idet hun kyssede
nende »oq im durch hverken Vasre vred eller opltidset,
sont jeg er.«
Tenned ait Olivia, og da Renee var bleven ene
tda tmn jin Hat pan og stnndte siq ned i Hava for at
komme noqenlnnde til No nde i den friska Luft.
Tet var mod Zlntningen af Sommerem og selv
um Vejret endnn dar darmt og bel)ageligt, var der dog
en tnslaørende Friskhed i Lasten. Daaen hældede, og
Eknggerne begnndte at Imago fiq over Jordem niedens
hole Naturen sit et mildere da blødere Udseende, end
den ofte dar tnidt i Daqensz brasndende Heda Wade
neih Naslen dar sont sød :Vc’11sit’, der blandedecs tned
Lämmer-:- Brølen Kornnmrierne var ensdnu ikke hell
berøoede dekesz goldne Skatte, men der stod lange Ræks
ker as Odem- og Bttg for at moan i Eule-h og det
ffinnede saa anldent, sont um det var en Fryd at kaste
faa megen Man-J sum mnliat nd over Landstabet.
Renee valgte en lidt affidesliggende Del af den
gamle Hade, twor ltun git langsotnt op og ned ad en
bred Allee beplantet med to Rækker Æbletræer med
deile nmden Frugr. Fordnl«:: i links Tanter lagde Uun
itke Maer til, at Eir Edeard zlskernan tunc lnsnimod
nendu Men han lagde san til Nengæld saa meget
ntete :lIc’a-rke til ltendesz Seramodiglnsd, og non-J Sam
vittialnsd anklagede lnnn straks sont Oplmvisntandett til
denne.
»Vi! du statt forltj cttizt ttdett m site et Ord, ttttt
Bartt".-« ittttmte lttttL
Illenee sttlt Ott, og Ejr Lsdttardsz dttttrlilte Samt-it
tizsjted lud ltattt tro, at lttttt satt ltelmsznsttde Pakt ltam.
»Ja-g satt dixt iste, Lttlel, ja, fett Ltorte dia end ifte
kottntte,« sttttrede lttnt.
.,R-drdt dtt Var snldett i dnlte Zaum-. Hur du
tmust dttttrltxte :I-’ttltedtsr?« Ettttmte Bardttett nted en sor
ttttttlet Røleltth sordi lmtt ttidile, ttt ltan tttacttte isten
ttetn ett slettt Jldttrøitty oq dertor var ltttn lteslttttet paa
at tdttntte ever dett tu sm- jtt hellt-re Hatt ttidste, at
Netttse lttwde sttttet Brett fra Arnmnd de Jttttullle, og
der ltttnde ttden Toittl";tjort hendc ondt. Dct saa ud til
at Armut-d lmode gjort, sont lmn soreslog.
Jdct Illenee san ttan sitt Onkel med sitte tttøkke Øjs
ne med et bedrøvet 11dtrt)k, ønskede hatt, ttt dette Brev
laa tttttt Haltet-H Bund i Siedet for at Unsre ttaaet til
Anstand Tlti lttttt ltlev sorsasrdet ved at se Udtrykket
i Neneeg Attsigt, — lttttt satt ttd, sottt otn hutt lsavde
saaet et dødeligt Blatt
»L«nkel, bar dtt streitet til Armctnd?« begondte
lttttt lattqsotttt »Ein-r kund hatt stack-, er jeg vis Paa
at ttoxtett matt have skrevet til ltattt, elleris kttttde han
ikke ital-, at det ttilde vtere ltedst sur alle, om alt var
sorbi tttellettt o—:s, og det ladet til, at lmtt ved alt om
—- Eir .c1ttrnt.« tilsøjede lttttt, idet lnttt tsoende udtalte
Nomtet. ,
»Ja, ntit Barth ttten del var i den bedste Hensigt,«
soc-rede Varonen ttttdskyldende, mett ttted den Islelssse, at
hatt oilde aim- tttmet for at kttnne hemmte Spsrgss
ttmalet. ,,Tlti du er ung« og bar tun mig til at sskge
sor dia. Der-sont ieg da san sorhindte det, b-! jeg ist«
lade dia sorsttilde din Fremtid med denne tomantistc
Kcrrlialted, som tilfidst tun vil bringe Stuf-sent Jeg
ansaa det for at være min Pligt at sremstille Sagen,
sont den var, sor de Janville Saa, der er Hentmeligs
bedcn r-bet, jeg bar aldtig kunnet holde paa Hemms
ligbeder, skønt det var mltt redelige Hensigt ikke at os
bcnbate denne. Nu vil du vel aldtig mere tilgive Un
gamle Onkel? Men, som feg sagde str, mit Bern, itz
kunde like til-holde at se dig vente og vente sorgt-del
hele dit Liv, naar du kunde blive en lykkeliq ctckxgt CI
gott- en god Mund lykkellq.« v
