Sandheden tro.
En Fern-Mag fta Husuenotfotfslgelfetuk.
Fra Engelsl
(Foktiat).
»Aha To ist-« Um Heft-en til at Ins-Je- nogct mitti
gcsrss?«« sourgtc Imzc nnsd rumrlsz ifjnlt Harme» ON r:
Ostsblik er kusfbarL «·nrd: .-1 isfc nob, sin- kj Dinwa zwn
lesvade ellssr bis-XI
»Im Huka Ha 5.1««;:k,·« smnsdr LOWU »Na IV- «
Mkcr Tem, nt W riet qksrm sinnigem dkrfom je,1 fuin
de Am min DIE-est sei-malt der-til. Jeg skal soff-Mc at talg
gkwt «»1«d-«cn: mcn del or Oktfaa alt, lwad im Mk zum-E
Wal m ist-) Tirndkrnc samtnen as Damms Jg Unmi
Mxnd da Doktoren zmnfke rolin sormlns -L«-sftks::,
Ein dkt Ur, nq kmd den mm noch-r Immqu Wen »F
stm End-Um ist«-, at der Dur sum-n Mng Wimnd til -::
ffnn » TH, N tmwdk l w san lanxssmt ium E»
Sand ijgcr »Ja-am (sm Eir Oam ".-" Timntss Nimm-,
der kam Wnitcsr i «1Ik0ke5thr at Hasmn var mit-! .««"«
Stern
·.Lmn q: M zum-: IZ.»1«0« Arn-N L:!.:L1.r III-In
um« zum inqm Wände »Mit-sci: nist: silurss «::7-.11- Jan Eff:
Scmrct csr at paer dødekiat.«
»Am Ins-II- d«:t qlxrdcr mis. at Jus-ref« Wer kiiisnw
deltagcndcy jdcx fnut Tau mj Ein Inmer merk-U alter
liqu Plnfml
, Taf Tcr die Tks1x«1.:-is·c,« spart-de tmn og fu«-. tsl
Gengmlks minchgxt 31.:«1.su’1dc .,JO,1 man mkkis ZLIU
vcdbssx inni. ?:r Lxrrm sjl mit-c di-.1, dcr7.»:n Inn
lrnsxc Ost-di du -.:r ·rcL-·1 Inn-I Oh Tkvj darf-Hm »du
darf-is «.:.s.-,-: U . -:: IJJCJ lde lil, Ach lmn Tat-«- Isr
1p.«: Hex-, s« Hr ; I un Tot var d: bot j- nclixc Oprlo
os. Mist- :-.-!-. in« »Um Txrlxydlusptl J ’ » rislkx Zum
Jst .’::! Efnld :«jl txt .««1.1L«-.-, :-m: um scmmks sist
dr: ; its x.1 r-- ·r:1,::cl·rsr Esr di :, tm Inn frdcz :!:."s.: U
« !-.’:"cr·,« ILICkchZc III-! Essfkmks
»
Don Imisde ladet fis kalde ned i en ftp-r udlkaarest
Egetrkrss meefwl E Forballem Her stod i Rast-heben a
den fmre Kamm. Imor der nassten altid lnitrede en god
Vtekndeåld. Nenee ftod Paa den mcden Side. sog iM
Sirt-rot fm Jldeu faldt pcm beudes milde Ansigy va
kmn i Walters Eine san lumt og indtagende Tom nogen
Linde
»Im isil bebe »und am at hellste-de l)am,« vedbleg
hun sagte, ,,og det famme man du.«
»Geme, der-out jeg vidste lvvokledes,« Md de:
uvillaarlig nd as Walten »Du man lckre misg det
Renee."
»Na-j. der heb-void ilke megen llndewisnina For at
fortwlle nor bimmelile Rades-, der altid er villig til at
bot-: paa es, iwad der ligger os paa Hier-te«
»Nein-e, san du lige mig, lwad der kommer ester
Dsden?« spurgte Walter pludselig.
»Er Liv, der er more herligt og tigt, end nagen
san satte det, dct oil fige for dem, fom bar wer-net dekes
Kjortler og gjort dem hvide i Kammer-J Blod,« searede
hun. »Tbi der er egemljg jugen Tod for dem, sont hat
taget mod Frelseken.«
»Mir-: san dem, der ille hat taget mod dan1?«
spurgtsc han ivrigt og cengfteligt.
»Ic- Saat ikke Los at san lud til Bkylluvssesten
med al dens Glasde og Hetlighed, men et pkisgivne den
skygtelige Zkælme at maatte staa udenfor i Mitte oz
Fortvwlelse. Men det er ille nsdoendigt, at Dsren bli
ver lukket for nagen, Walter. Det et deres egen Sinkt-,
fbj Jesui- dtde, For at Himmetiges Dir funde ftaa vidt
qui-en og indbyde alle til at gaa ind."
Rades Ord lsd kastlige og overbevisende, og bendes
aloorlige Mitte tobt-de, at hun talte om noget, som var
lgoende erfeligdcd for heade, og i det Øjebläk snslede
Walten at det var det femme for darn.
«Vil du tale med mig, Molln?« spurgte Reiter-, da
hun saa en as Pigekne komme ned ad Treppen.
»Jomfru Debota Solvet tager sig den Fkihed at
spskga om ikte Ersten Renee vilde give hendc en lillk
Oaandstaskning. Hun lägen at vi Pigek er faa floh
lede og kejtede,« vedblev Molly ltynlig fern-jet, »og hun
Mel-. hun help-ver god Hjalp til Forbindingen."
»Das-am jeg san ver-te til nagen Hierw, ital jeg
gerne komme,« foarede Ren-e but-Ast
Walten-s Blik fulgte hende beundrcsnde, idet bun
gil opad Tkappm
»He-Ellen on Etat lum er.« iagdc lmn tu Im Wo.
»Der-Tom dlot ikle den siakleks Galrjslave jtod j Akt-few
et der iklc godt at vide . . . ."
Teboka kam chcc i Mpdc i Osten.
»Ha» er cudnn »den Benidsthed,« fagde L)nn, ,,oJ
sendet ingm Jeg Saal-er der-or, Te illc er lcd as at
give ung en lillsc ,in-.1ndi.«k«.1-knikm et Modus Disfc du«
me Päqcr bar intct Lmløb i Hauedct, og enthn koste-r de
as Skmsk ou Angst, clltsr oafaa slcvbek de lom fmaa Vorn.
Jeg hat jagt-i dem alle nd i Haab ons, m Te, Frei-N
Nimm-, bar Dom-des cui-d Tem«
»Ist fkal glæde mig, dersom jeg lnn orrre til sw
gcn LIZMth
To Fotbindjngen nasfusn var lagt om, begyndtc den
fng at summ- og klagt-. Neue-c lagde jin kolde Hcmnd
paa hansk Pande for at betollge ham lidt; men da dun
tog den bun. staunede han amt- Hun lagdc lau atm
Haanden mm bans Mide og l del samme flog han Øjs
neue ap og Tau paa hende et Øjeblikx da hendes Hvero
var til Ende, trat Nenee sig tilbogc.
»va fM vaaae over ham i New-« spukgtc sum
Doborm som fulgte hende ud.
,,Jeg, lelvfslgelig.«
.,Mrn vel iklr alene7«
»Im vil hellen- oærc ene end have en as disse
dumme Pigek has mis, selv om jeq et sorberedt paa. at
san vil blive vanflelig, deksom Feder-en bliver bsj i
Nat-«
»Du maa have nagen til Hielt-, ieg ital sptrge min
Met, kalte-, om han iklc vll hjeelpe bis med at
waqu
Dei var Falte Gang, at Walter kom til at vaage
ved st Syqelefe, men han erklmede lig straki vlllig der
tll, naar Rem- foreslog ham det. Og i de lange Ratte
tlmer walte dem meke og III-bete end han havde gjort
fsr i sit Liv, og i den Nat sendtc ban for ftkste Gang et
sonst Suk pp til Nachens Trone om Hjasllx Var det
vikkelkg sandt, ei W gsves dem, der bod bekom, og
It TWM TO M til Himmel-lass Mai-? Der-sum
M Vsk M- M M Md at bebe bekom, ja, del wilde
vereMstssässkch»
mll
G sorgen-D Hub.
Nogle Tage after-, i hvilke den syge kæmpedc mel- -
lem Liv og Tød, begyndte han at vise Tegn paa Hel
bredelsc, og de, fom havdc vaaget over ham, aandede
krit. Lcrgcu kom nassten hver Tag i et langsomt Trav
paa sin Heft, der var ligc uoplagft til at skynde fig.
« Somtidig med Sir Harrys Helbredelse kam hans
Moder-, som var hol-te fra Hjcmmet, da Ulykken stete
til Liesord. Te forste Dage havde vcvret fkygtelig urs
1ige og ængsteligc, selo Sir Edvards godmodige Ansiat
var alvorligt og bckymket, mode-us Walter gik i en uiiges
lig Uvighed Han frygtcde for det sørstc Mode med
Lady Not-elifo men hun kom ham i Møde paa jin fasdi
oanlige rolige Maade og udtalte fin ftore lede over, at
bende Jan var udenpr Fort-.
Ladn Norcliffc var cndnu en fnmk Dame mcd et
sjasldent mildt Udtryk. Hun bkagtc en vclgørendc Luft
ning mcd sig til Qleford, og alle Beboernc føltc hendes
gode Jndflydelle Retter kalte fig sætlig meget tiltalt
as hcudc, og ljun fik paa sin Side straks en underlig
Tcltagelfe for den srcmmede Bist-, lwcm hun tafkvde
vierteligt for den betimelige Dich-, bun hckvde ydcst hon
des Eim.
Eaa fnatt Eir Hatt-o var rast not til at verre- oppo,
Gm- Lady Norcliffv Ncnec ind til hanc Han modtog
betde mcd et taknemligt Mik, der var more vcltalcndc
end Ord.
»Endelig for jcg attei- det Ansigt, sont hat spævet
for nng -: mikus Felscrdrønnue Tot var Tem, som Ior
inmdt mit Eaar dcrude i Skovcm hoowcd Te Trelste
mit Im Jeg fmar i Nasld til Tom, Frøken de Roma
nellc.« 7luttede Zir Harm, idct lmn san alimrligt pm
bendcc
»Im Imabm Te ·n.1r! man lvlioe rast igen,« kna
rede Nonen
End-m gik der nogle Wer- ssr Eir Edvards merkt
sribcd Vilde tillade bam at lade sine Gasfter forlade Ost-«
ford. Lan nasgtode simpcltben at lade dem forladc sit
Husäx Ist Zir Darm Var Zuldsmsndig L)clbrcsdct, og det
san nd til, at Patienten hellrre end gerne vilde blive.
Estorlmandcsn fom hcm blch bedtc og bebte, kom han en
Ticl samtnen mcd Dkivja og Rom-c. Mcd sin fine Dan
nclfiy sit høsligc Versen, fin erring optigtjge Kataktcr
rat kmn megct asboldt paa sit met Gods og i bete Om
can-In.
For lmn Da Ihm-Z Moder sorlod Oft-ford, blcso dct
bestean at Walten Llinia og Nonne snart ftuldsc gørc
Ofsåssnbcfim zum JdcnlmrsL og Tagen var aller-edi- be
stemt
Idenimrft Dur nuwst aler csnd Lksforhx idct Ict
allen-dg- mr ist«-M «: Middclaldrwn m san senter Aiult
Its-ne Tod Tillnwlikmer. Tcn Aman sandte-Es der end-nn
Iq den Its-re zestsctl mcd Hlallukioh Bucvinduer on helle
dcstnrercdc Just par knn lidct fomndrct im den Tid, da
de qmnlc Bat-must og dercs Folk lwldt Fest lnsr oq mo
rsch sig Dna den«-?- raa, plumpe Mande, csllser da do pluds
selig midt under nl Wir-den maattc Aribe til Band-on Ia
ferfvare der-es Volls. - Nu var Vasggene bellmdtc med
ifstobelinstapetcn der gav det hole et more lmqgelth
Wurm og i Nasrlycdcn of den store Kamin tandtes bløde
Puder og nmgelige Stole-, fom indbsd til cn belmgclig
Hxsile vrd Jldm
Zir Hakry var en udmcrrkct Brett, der viste den
ltskftc Lmtanke og Ombu for fine Gwitcr og var atra-t
telig i at ssrge for der-es llnderholdning, stjnt dct var
todelig for alle undtagen for Renee solt-, at hun var
Genftand for hans most udfsgte Opmærksomhed. Mcn
tmn vor toll-g og tilbagclmldcnde Tom altid og tilsyne
ladende blind for alt.
Mcsn ikte san med Weltor. Gan lmvdc Tini-ne mcd
Tig, tmn skummedc indvssndig af Harnte og behorstede
dennc saa li(dt, at han blev et Byttc for usfel Misundclso.
Lmn vidsm at Reime var uopncmclig for ham fclv, men
alllgcvcl salte lmn fig dødclig sornccrmet over Sir Hat
msts meckrtsomlnsd mde haus animy og more end cen
Gang bed lmn Tasndernc samtnen og lovcch flg fclv at
udfotdke Ilorcliffcy endstsnt han megct godt vidftcs, sit
zmn Emde ingen virkclig Grund til at betlage fig.
Til Irods for den ftore Forskcl i Alder qlcrdedc Nik
ncc fig over at ver-re sammt-n mcd Lady Norcliffc, sont
sum lluttedc iig til mcd en Hjcrtolighcd der i Suldt
Maul blcv llcndc gonsgcrldt Qllvin, som var kommen
paa JdenHurjt, fm hun var Bin-n, boldt ogfaa mcht
of Lady Narcliffc, og beggc de unge Piger havde wegen
Glæde o- der-es Belisa. Dei var tun Walter. lom ftadia
tagt-de over sin Ærge17e, og dcrfor var han maaftc xncft
glat« da do fkuldc reife hicm til Qteford. Thi da Zir
Edoard Instedc dem alle tilbage tll Okcford inden Jalou
forlod de Jdcnhurst omtrcsnt en Uge spr Zeiten«
Juicn vix-U fcjrct paa chjord cftor ganmwj Weist
Stif. J stmumcrnc brwndtc storc Raum-stocken LIM
Umsc Nr smnkkcdc used Gran og Misteltcn, de laxige
Brrdc s. chthlcu vugncde under Vasgnsn as storc Lfius
from-. Erde smltnncty Postejcr, kasmpcftore Plutuan
djngcr og mango andre laska Zagt-r, nusdcnizs Vin, Bis-»
og Ll nddelteszi i kxgcligc Mir-under, ug alle blev opfurs
drede til at ndc de godr Rem- al Ære ug Dictswrdmbskd
—- cst Russ, sont i de slcste Tilfwlde mcd Nin-de blu
opfuldt. Zir Edimkd holdt tut-get as at uisc ndstt
Gasstfkjhod og der-for var alle Veboerne sra Godsct til
ngcnwd Nabocr fm Omeancn smnlcde paa Okeford.
Ia Eir Ham) og lmn Moder havde lmldt Juch!
sammt-n med bete-:- Belvoere, haodc han lovct at komme
til leford on blioc der i noglc Dage. For ham var
det. Tom om dcn fort-bar Uge var enLej Mcnneskcaldcr
sidmh Inn havdcs set Nenn-, ou del-for vifte ban bendJ
mere Lmitaskksommsd. Mcn inm tilfkrcv den Ums-Tak
nmnliqbcd sur bendcsks botimeliqe Hin-by skønt bun ims
te8, han gjotde formeget ud af den simple Hondling.
Der-for var lnm oa7rm aanfkc usorberedt paa, bvad
der vilde kommt-. da brach Onkel nasfto Morgen Lnldtc
bende ind i sit Vasrclsc oa underrcttech hendc om, at
Sik Darm Nokcliffe bade bcdt om hcndes,Haand
Blussondc af Hat-me fvaredc Neuem
;,-Bvot san han tkknfc vaa det? Don vcd da udcn
Tova at jcg alle-rede er foklovet.«
»Nei- hasi has irre vidst deta
»Meu saa fortalte du ham det vel, OnlelV«
»Im fande, at du havde vætet forlovet, men . .
»Im alone »Im-de ver-re «, Onkel, nie-n er det, tbi
im tilbster Armand lige Iaa meget Tom fsr,« udbrsd
Nenn-e fmerteliat. «
»Am-e Baru, feg vilde Unste, du vilde fette dsg,
faa at vi kundc take sollst om Sagen. Jeq vilde getne
tote syst fornuftigt med dsg. For det ktkfte er der in
gm Msigi til Jaan Frigwelle. Hi du ved iv selts
Twille Anftkmgeller hem- Fadek I For-käm mep Markt
«
de Nuvigmp hat gjokt for at Miste Deus FAM- mSU
uden Held; thi den franske Lange et am muligt mere
rasende end fsr paa Huguenotterne.«
»Men hvad har dette at gste med det Spitgss
maan« spurgte Renee Maul-nobng
»Hm-« mig helt ud og se faa ikke Taa harmfuld og
vtcd nd —- skønt det klcrder dig ganstr godt og giver
djg et smukt Ydre.«
,,:7«ej Onkel, jeg trcvnger ikke til tomme Taletmns
dor, jeg troede, du vilde tale fornuftigt med mig,« ind
uendte Renee.
»Ja, nu skal du hat-, hvad jeg vil sige,« vedblev
Sik Edvard godmodig· ,,Sir Harry er en Adelsmand as
gammel Zlægt, Eier as et smnkt Gods og i Stand til at
byde dig et Hjem og en Stilling, sont manchn cn Kvius
de vildc være ftolt as. Alle og enbver vil kaldc dig lyks
selig, fordi Sir Hart-y, som bar været en god Sim, og
som dersor uden Tvivl ogsaa vil blive en god Ægtes
swllcn bar valgt dig fremfor andre.« »
»Der er godt altsammen, men det hat intet at gøre
med mig.«
»Huokfor ikfc?«
»Lnkel, hvor kan du spørge!« udbrød chce
fu«-nat »Er min Hannd ikfe nllercde gioct bott? Thi
In Irr-r da ikkc for Moor, at jeg vil opgive Armand7
Er der Inanska det, du vil made mig til?« Og hench
sztcs lmwdc m· Harmc gcsnncm Taarcr.
»Ja-g twiiker knn paa dit Bedür, mit Born, bame
sur Tieblifkct og i Freudian Der er en ftor Skmn at
nisi7c on Mond fotn Harn) Norcliffc,« spare-de Baroncth
,.Zir Harry er uden TOink god og vccrd at sc op
ti» mon kmn er ikke Atxnand.«
»Vi! du da Denke pan lmm nl din Levetid og kpilco
bile dit Lic- tncd at owne, indtil du en Tag hsrcr om
Jan-J Tod paa Galejerne?«
Tot var ikkc Zir Edvards Mening at owre gruson1,
mcn Imn uildc act-ne Wonne sin Hensigt og redde sin
Nisus fm den Taarfknb — Tom Inn kaldtc dcst — nt
End-) san qlimrcnde en Udfiqt Hm fig, osg dcrfor brngte
kmn icm srwrke 11dtr1)k.
Han bande ikfe senken at Rencc «sknlc bristc i en
lidcnskabelig Grund: Inen Zum tøtredc Mart cstcr fine
Team-r dort, idct Enm saz1dc:
»Juris: ffnl Col-man nIEA til at owrc twlns mvd Ar
nmnX Inalasnkus Tmn bonum-Or xnin sont sin Brud, vil
ZU Ndlskizscs at mrrc fmcn tro. few oxn Vi ikkv more fkulle
mode-T Torkksr man du ikkc mka incer »Im den Zin,
Lnfssi. U lud Zir Hart-) Isrsmm at dct or nnnttith at
tmnkc vnn ins-IX
»Es-In ksil bis-ro Sortninletz dn er 01t Sor ba1n.«
»Jam- dct nor Inig ond:. Nid kmn dog lmndc nidsn
at Im ·.1llckedc var forlocht, im noch at det var al
snindcliq bekcndt. J kmert Tilsasldc Vcd jeg, at jeg als .
drin bar opnncntret how-«
»Der figcr Ian ogsaa selvx men han njl dog ikce
Maine din, seln om dn er Vanskeljg at vinde.«
»Im sorklar kmm ondclig, Onkel, at den Tag kom
xncsr nldrig, indirij sog bcd bnm ikkc twnkc mere pag
min«
En- Ednmrd rnsrcsde paa danieden og hnns Blik
sninns MInde, idet fntn gik nd as Toren
»Im kmr nimm bvad jeg lovedc Norcliffc,« Hunde
non til sig sehn »Da mlt bang-« Zag, saa godt fca fund-L
Men de Knindor bar altid bete-Es estncs Meni1m, og det er
mnnliqt cn Taa dem overbcoist cller nise dein, at dct er
Inn til deres egcn Sordel. Jeq vilde ønsksc, at Renee
knndc blive overtalt. tbi der er jo suldsmsndigt baabs
last at vcnte paa de Janville, og bot-in skulde tage fig af
bende, dersom jeg bade-? Men dog maa man indrøms
me, at nun bar en trofaft Katastan og det sknlde glæde
mig at vide bende godt forssrget.«
Der var et haardt Slag for Sir Hart-n at faa at
vide, at der var en Zitanke mellcm bcnn og Nonen Udcn
at nide. at bnn tilbørte en andeu, bade han givet hende
sit Diones førftc Kærljgbed, oq selv om bun altid bavde
holdt bmn i starre Asftand, end han var glas for, havde
tmn baabet med Tiden at overvinde alle Hindringer og
hat-de drømt mange lykkelige Trsmme bekom, som nn
alle var tilimetgjort.
»Mvn Renee hat ingcn Skyld,« sagde han til sin
few »Der er ikkc hendcså chL men den nbcldigc Osm
stændigbed, at jcg bar vasrct uvidendc orn det, fom man
meine, im vidfte.«
Tn Rein-e gis ira sin Onkel. sknndte hnn iig op paa
sit Vasrelics nnsd den Ocnfigt at bljvc dor, indtil Sik
Harrn da bang Moder var taqct bott, men allen-de no
get estcr kom Lady Norclifsc on for at sige Imer
»Von jcg trocdc ikkxp Te oildc reife for ofter Mid
dag.«
»Der loder 1il, at min Zøn nelst vil as Zted med
dcst samme, og jcg fslger Telvfølgelig med han«
Renka "fornjrrcsdc Udtknk manch at Lmn fslte fig
swldig i dennc pludscligc Afrgj7c.
»Im neid, mmd der er sket,« nedblcv Lady Nin-elifo
»An nnn Inn nur betroct mig alt, og jcg havde sclv
banden at den Tag inaatte komme, da jeg kunde taer
Dem min Dotter. Mcn nu er jo dct Haab glippet· Dct
gar nng ondt, at hnn er blevcn sfnffet, og det hat været
en Stnffclfe for tnig selv.'·
»Im or faa bebt-met over det, der er sit-M fagdc
Norm-, Jan hehr-met over, at hatt er kommen til at hal
de as mia j den Tro, at jcg var fri. le De sich til
ham, at W licht lmm Taf for lmnis uenlige Taner om
mig: men jcg lau aldrig tillmre andre end l)an1, jeg har
givct mjn Haand og mit Ja. Jeg lmabcr, han snart tnm
glcsmme dcnne Ekufsclfc.«
»Im er bange for, at han ikkc Mr dot,« spart-de La
dy Norcliffe, idet hun saa kasrligt paa Neue-es indtagendc
Anfigt og undtede fig ilkc over, at bcndes Zøn var kom·
men til at clske hende. »Man De har ingo Eknld, og dpt
maa ikkc indvirke paa vort Vcnskab. Harrn talcr am 1t
reife bort en Tit-, og jaa maa De komme ojte at be
ssge mig.«
»Er ck altfor god,« indvendtc Rencc mcd et tak
nemligt Blit. «Men jeq kan ikke nsdholdc den Tanke at
vætc Aar-lag, om end ganskg ufrivillig, som jeg er vis
paa, at De oglaa ved — til, at Der-es Søn fortaer
XXVUL
Esn Tilstqaelfr.
Vaade for Arinand og Baron de Fontanelle var
bei cn usiqelia Glæde at kunne verte sammen Side om
Side vaa den baakde Rockan men det varede heller
kkke lasnga Da Baron de Fontanelle bat-de været nogle
Ideen-der som Bord »von »Wessen«, blev han ester
gentagne Anfeld af Fässer for M M Wiss »
sit Arbejde paa Rorbeenkem og deckst blev hem set-Ist
tet fra Galejen til en Celle i Mars-Wes KasteL
Det var ikke let for de to at stulle stilles, og Ba
ronens Plads blev indtaget af en focheetdet Forlier
iom gjorde faslles Sag med de andre i at forpeste Luf
ten ved srygtelige Talemaader og Forbandelfer. Dette
var tnaaske en af de tnngefte Prsvelfer for de bngues
nottiste Troens Strisdsmcend og en af dem, som gjorde
dem bitrest ondt.
Baron de Fontanelle, som allerede var svag og stig
wldedes Tag for Dag; men han var endnu frimedig og
smiidhaftig. »den blev føkt til en Telle, hvor det eneste
Wisska der kunde komme, kom gennem Kaminen
Da Armand havde veeret to Aar om Bord paa
,,Prinse—kssen«, kom der en ny Kaptajn, fern viste sig at
viere entsrerdesitlig venligiindet mod Huguenotterne, me
get mere end lninis Forgænger.
Han laqde innrt Maskle til Armand de Janvilles
wdle Holdning, tdnkefnlde Mino og alnorlige Udtryl, og
eiterbaanden fom kmn blen Vidne til den Toalmodighed
og Bands-Weh linortned den nnae Mund tog mod alle
Lidelfer on Forlmnnelieu der blev bmn til Del, følte
Inn fig niere en mere tiltrnkket of ham, livis Ansigt med
der nleorliae lldtrnk kunde vidne om de mange Smers
ter, Inn taalncodigt liaode taget nied, fordi ban havde
Zaer Engtmodigbed dg de1ngl1ed..
Kaptainerne ima Gnlejerne fette deres egen Has
Jicldninzx dg der slod til deresis Tienesie to Oovmeftreh
en net en to Tjenere To den ene Pladss sont Tjener
blose ledig, iik He. de Faruarqne ndnirket, at Arde
iik den: dissie Vlndfer ndfyldtes altid af Slaverne, eg
da Knptnjnen tin-Tode en paalidelig Mand, knnde hon
mume iinde en isedre
Med Gliede og Tatnemlighed tog Armand mod
Tilbndet, der betød det femme fom at blioe fri for at
ro on fna bedre Kost i Kaptajnens Køkken. Vel var
Arlnsidet as den Bestaffenlied, som den unge Adelsmand
aldrig lnwde tieukt fig at skulle udiøm men lian tog al
ligenel nied Taf inod Posten, der beitiede liam for det
baut-de miitrengende Arbeide Pan Rorbwnken, og bøjede
iit Sen-ed nnder denne nne Tieneite
Denn-d kein lmn i mere perfonlig Ver-eilig med
»r. de Jiiiiamiie sin snnrt fik limn til at fortwlle sitt
Historie og der ndviklede iig et inderligt Venskab mel
lem de to Mas:is. Kaptninen, som før kim bavde kendt
inmet lidt til Himnenotlerne, endikønt hans Retfcerdigs
bedsksiølelie lnivde nwdsnt iig de mange Grufomlieder,
disk-se nnr ndintie for, tolte oite i al Fortroliabed med
Anstand oln lieu-J Tro, eg naar den unge Huguenet
qlad oq iriniodig vidnede om iin Frelfeiz blev Kaptais
neu-k- dinteresse on Kasrliglied itørte og starre.
Mest Mem sit dog lians Vidnesbyrd, fordi Kap
tajnen s«aa, at lian heller-e vilde lide alt end fvigte fin
dnrelmre Tro. Hans Ord og Liv gjorde dybere Jndtryk
M Or. de Favarqne, end ban selo vidste, men de vat
innede i lians Hier-te for lcenge efter at bære Fragt.
Dette lntkelige Liv varede desvcerre ikke mere end
et Aar, thi Kaptajnen blev saa pludselig kalsdet til et
andet Enibede Det bed fig, at lian blev forfrenimet,
men Kinn seln wivlede ikke om. at det ikuldtes bonI
Leerlnerenlied mod Huguenotterne, som af velvillige
Tini-irr mr blenen berettet til liøjere Vedkommende,
nmafke de bitte, ,,»iromme« Missionærer, iom fvasrmede
mickrina i Landet med den ene Henfigt at omvende KA
terne til den ene inligqørende Tro, hovde en Finger med
i Zvillet
Nu mirandt der altsaa atter baatdt Slaveri for
Arnmnd, Her var endnu mere bitter-L fordi ban i san
lang Tid lmvde levet under gede, fredelige Kant. Den
nne Knvtain var en sneverfynet, haard og tymnnist
Mand. iom meget qodt vidfte, at bans Udnæonelfe til
dette Enibede iknldtes bans velkendte Hab mod Hugues
notterne, oq dersor aioide ban alt for at vise sig tro oq
ivrig i Klingen-k- oq Kisj 15 Tieneste ved at tage de star
peite Forlioldsreqler mo: Tem, samtidig med at ban be
lmndlede dem med en san« s:: Foragt, som om de var « st
Je
Sten, lmn trandte paa, 01 Este luden-de Mennesker. Is.
Arme-nd iik nu atte: iin Plads paa Rorbcenken,
men intet knnde iorikme d« Un inldte bans Hier
te og gav fiq lldtrnf E » « !Ii’iiie, som prek
gede lians niandizie Aainn « ixxa itcert Mod
fwtning til de bitte, badebuidk Jlnsigter r.«.sdt omkrsps
blnnsd Zlciverne
Tet var en liedremelia Forandring « - .1in eftet
de gode Kam-, iom Hir. de Favam :::.-nte liavde
bidiørt ior limit, »men,« skrev - ’ienee, .,felv om
mine Venner er miq herein-.- ·.s s: Dir Inder og senkte
vor avde Kaiitaim forlader fixn Her-« Hm ieg tiene!,
inig nldria. Hnn bliver nin lws on lader mig
Werke sit Zaniiiind. Er iea its-« . xg springt, lwiiker
lmn Treit on Opinimtring til mig, og lwer Dem blivet
Zion cnig niere en mere dyrebcny fna at selv du, inisn kcere
Renee, ikle lnnide Maqt til at rine niiq fra limit, oiu du
Dilde Men Kind viere looet, ieg belmner ikke at irngte,
nt dn neuen Sinde vil teenke derpaa, dine Okd opmuntre
on treiler mig fimrerc og binder mit Hier-te fasftere
til djt.«
i’ldsfitliqu Maanodcr aik nn sank-desi, indtil Ar
nmnd III-m nI1-«1rcslso1 as Kober oq attcsr indlaat i bot nsle
Num. der tchItc til HospitaL hvor Lasten var tung og
kvaslcsntun Mcn et Lnsmmkt var der dog oasaa. Her fik
tmn nttcsr Lejfiahcsd til at sc fin gode Ven, Gabriel Du
nke. ou da lmn bmvndth at komme fin, knnde de have
lange, alnorligc Zamtalek, lwad der band-: været umn
lizu onka pan Daskkcst blnndt de roa Sünder
Moden-J Annnnd nasften laa udcsn Venidftl)ed, fokdi
Feiner rasch on basmedc hatt-I svage Legcmc, viste
Pmsftrn lmtn kn Issasdncmliq K«(l-rlial1cd, der absolut
nmatfe have on dnhcrc Grund end blol og bare Medlis
drum-d for siiw Medmcnneskcsrs Lidelfer. Hans Ven
sknb til Arn-and vor blevet varmt oq inderligt, oa en
Tag, da chlusnsn lmvdc sorlasdt donne. grob han Lisjliqs
boden, satte siq msd Siden of den fime on aflagde en
leimaech fom sif kmm til at juble as Glæde.
Muster D(-,« beanndth Tnvm »dc Smntaler. vi
havdc førfte Nam, De var Inst-'s«
Armand nikkede famtykkende.
»Im bar aldria alemt dem· Hvert Ord hat M
Fig fast i mit Hierte, og siden hat ieg Dag og Nat jagt
taaet den Frimodiqbed, Urokkeliqbed og Taahnodighsd,
som De og de fleer af Huguenotterne hat udvist, og jeg
tmr merk- følt miq tilttukket of den Religion, der san
bot-re saadanne Fruatet, og stødtes merse vg mere fra den
Kitte, som bar giort sit Samtvkke til de grufomme
Handlinqeu iseg bar vasrcst Vidne til her. Blodet hat
oft-e kogt of Harme, og sdet hat allerede loenge meet
klart for mig, at im ikke tun-de blive i mit Grabes-M
GOMMI.)"
