Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 26, 1915)
andhcden tro. En Form-Mag fka Hnguenotfurfslgrlfetur. ZU Cngslsf »so-Man ON 7 l » - - . i« --"- — H » . « » ,. « . . Ei » »O « — » . » . J . . « » « .- s » . . . « Nsrk s ! - « - « « 71 « pp ; T — s - Hi » o — .« . « . » s H. . . « MS ". » XXXZ . .- . lst Enrdnulnw X .. . . s v « M s » s » JyH «- . « » « « Hin «-»· , » » .--·» « «- » » — . es » k . « ; « ; x . ..... « . , . « cx » k . » « « !" . . «. is . i 7 «- .' . . - « - H . « : « l . . .. . . R - s , ? . « . , , J. : » » . « « c « ; -.». «. » . . »C. »« s , X « » i « Der var noget F dendcc bestemtky sordr:.,«..s-1ic thrwdcm Tom Eil kmm til at akute at sum mr -.ms·kk undeutsch-. Don soc-Tod« at de Eber m dfwrvc Tale maadcstz sont dcst den Man-g regnedcsss Tor fix-d Tot-e at blonde i fin Tale, aldeles illcs pas-sede- i IIcndcssJL Nort vcrrcdlsc m derIJr laqdc Zum altid Damm von lia Eil-a i den Reinitm, naak Smn par sammt-n med Lende Mem Waltck var klkc Im encftcd Tom sislth Tig til talt as hcndos nkmigcs Dlnfigt oa Title Vaslmh Her oltid var xmturliqt, nwunztent og bosligh men der var til liac noqet usorllakligt visd Freuden fom morden at ist-gen nogcn Einbe- Aik over Ækbsdägbedmä Nimm-er E Ism des Nasrmrrclle Undertidm ontoq lwndos Bkil et fdrsmmcsndcy Trunknen-de Uhu-ob Tom om dct delede ganske andre Siedet end i dcs nasrmisftc L«Wivclscr, oq et imderligt lømmodigt Udttyl luude da gkm Sen over hcndcs Aufl-It Mcsn Zum wg list fnart samtnen og mk atter den glade Telmgck i et ellcsr ander cllck den ov mærklonnuc, deltagende Txlkwtck til andre-« Zur-get Sasklig i dcttc fidfte Tillaslde lagde Fannn ftort Voll-U paa bendch mcn lnm vifte fig nltid malmodjg og over han«de Eftcrlom Tidcn gil, kam Eir Edvard til at »Es-Dis meget Ei lin Sestos-davon Han sum-de bellt, at bun vilde tret-de noact met-e frem, tbi den Munde-, dont-pag hun fsgte at holde fig i Boggrunden, stemmode iltc Izelt overens med band Fokbcmbningcsr og Zimle J Ete det for at spge Bei-»dring og meærksmnlnsd var dcttc Wet, lvm var bende aldeles ligvgyldig. »Vi! du virlrlig ikle toge Dei i Balle-l i Morgen Astcn?«« spat-me bendes Onkel forbavset og missornkiet onntent en Ugestid eltet der-es Ankomft til Turnbkidge. »Im anlaa det lor en given Sag, at du gis med Oli via og Fonny.« »Du bar udcn Tvivl Steint, kære Luft-U rdem-de Renn- stille, idct hun laa alvorligt paa baut, »a: det Mc et one Manne-der fide-n —- fidcn min Moder dass-. Twnk san paa min Fadets Stilling. Al net. sit-g kunde ikle have Hirt-te til at danie, felv om der jkle stred mod vor-e huguenottille Prinrippet.« Baron-In tm! tttaaftncdäxit um qulbrxds »Nati. Ist isr uititm imledcs, Schutt ins-r th Nie Dom-d ir Cum nE zsietsstjfsp Licsfmnrinscr th Zot· miq setzt-: ji«-i Milchin kun, at du UT. Hur bis-im Lcjligbcd til nt mon- d:,1. Tot .·il lslixssc Iniotnt 01 tkist for dig at Caer ems. Haar de andre ot« tamst dorts« »Nei. cht tsil We blioe cnfomt Jcsq Ptl heller-I nøjcss med at onst-c cito send vaer nie-d i ist Etsifkaln fis-sor til im ingen Lyft bar at du«-nn« Mist-, fom du ichs viL mit Vorn. Tu tsed »den TvipL bvad der et bebst im- di.,1, og im 1111 IM- insgad Tmng mm big i nogcn Netnim1.«' Fannn kom ophidiet tilbage im Ballet, og pas-Je Das var Imtt ualmiudclig lmtciuld oq ntilgwtmeii1. Hun crilaskcdtn at det var bendc muuliat at sum op oo idet du« laade Beslog baade tma Liljoja m Reue-» morcdc Zum iiq med at geniage alle be intiqrcsndc Lrtv Tom Lord Alchrnon Beauchamp bavdc nnderisoldt ben de med. »Ker Kantin, sog vil made dig til ifkr nt hanc get at aste- med Lord Alqernon,« indvcsndtc Llivia ak vorligt. »Ah-ne Inn-s Ansigt r-bek, at hkm er nie-get udspmnde, og Walten Tom sendet met-e til bam end vi andre, iiger. at bkm bot-de dritter og spillct.« «Blot Watte-r vilde passe sine egnc Saaec,« nd btsd Fanny bakmfuldt, »og ikke beste-le Folk bog de kes Ungl« Methaanden som deres Ovhold i Tutnbridge imst mede sitz sin Asslutniag, bad Fanny nieset om at faa W fulqu noqet minnt Men hendes Inder vilde sitt ille hjre tale bekom, idet han paastod, at han var tritt of at bo under de indfkræntcde For-hold og lekngs fes ester qt komme hiem til Dkeiord. »qu san Mk Leute mig at skulle tilbage til det ksdellqe Wind-« Mde Fanny, idet bun lod sig Mk NO M M stol med en alt andet end elskoætdig Me. »Bei Gilde faste, vi qltkd kunde blive her elle ogfaq reife til Ost-dem bit vor nieset bebte.« »MN«WW,OI-tmmerederbedst ei vers-· fact- M. , Det var om Tirsdagen, og om Fredagen skulde de reife. Aftenen var usasdvanlig bed, thi Solen havde stinnet hele Degen, og Lasten i de fmaa Værelfer var ligefrem for-elende »Men ude i Parcen er der vift nogen Luft,« be mcrrkede Neuem ,,tbi fra mit Vindue kan jeg se Trwerne bevcege fig. Gcmr du ikke med en Tut derud, Qlivia?« »Jo, deksom Fanny vil gcm med.« »Ist-f tak. feg er altfor tra-t,« kluge-de Fauntx »Me« J maa endelig gaa ·»den mia,« tilsøfede knm inrigt »Jeg holder ikke af, at du skal viere ene,« ind rsendte Qlivia. »Bei gør ikke det mindste,« spare-de Fannn. »Men ellers kcm du jo ikke lide at viere ene,« sag de« Llivia, idet hun saa forbavset paa Laster-ein »Ja maaske Men i Akten vil ieg gerne bnve no gen FOmndring, tbi du bar unstet frnatelig tmstteni de m vanskelig, medensii vi dar vasret ber, Llivio, og mt vil ieg ikke have flere Efænd,« fvnrede Fanny but tint, og bendes Stemme lød noget opbidset. Oder den asldre Editor-Ei Anfixxt qik et smekteligt lldtrnk, men bun sagde intet. Hnn fnlgte Nenee nd og Faqde faa til bende: »Im vil ikke hindre dig i at gaa en Tin- i Parteii, dersom du vil nejes kned Beim-I Seljknb, tisi jea vik nu ilke lade anm were ene. cum er nie-get Werkeng i Asten oq bar i de fidste Time vieret i et Erkmteligt Hu mer. Dim eil ikke siqe mig nogetx men fest trot, der er wach fom trnkker fvende — cum er san nkofig og ov bidfet.« »Tet ladet til. at bendes nve Venner ifke lmr god Jndflndelse paa Hemde« Nenee blev lange udc den Afterr: Cum Hunde ifke bljve lrwt a7 at betragth den ued.1aac·t1dc Zol, der merk sog more lom til at ligncs en swr Jldktmlo, ug Einerij forvcdcssis wtrmsrrødc med blas-Wende lmjdc Kamer, som i al dort-s chbvd og Zkønbcd qodt lnndc fammenliqi ncsis mcd litedwlte Bjcmtoppe, bndcde i defligt Zol jksn. Alt var san stille og srcdeligh at Retter kkmdc bade fiddct i Timeviss og qlwdet sig over dcnnc Herligbex Da bun fcm endclig overvandt fig selv on vendtc tilbage, mødto lmn Olivia i Digrcm og bonchs wngftcslige Uds tml rabode ftmkä at der var skct nacht fwrligt. »Nein-eh hat du set noqvt til Manns-« spumte lmn kmrtigt »Nei, slct intell« »So-or lau Zum bog va·re?« udbrod Llivia for wivlcst, idct lnm satte fig pag en Stol. »Im lmk spgt oftcr lwnde vvrmlt.« »Men» du, at lnm or blevon hanc-? Men lnm lan illc Inkrc Inngt dort-c Hun kommor Matt Heim er jea vis- ma. Men fortasl mig, bvorlcsdcs det er gaaet til?« »Da du var gaoet, lud vi on Tid pao on Bcknk pag Maine-kaltem Zum var merk-selig og suldfmsudig minds smmvrmdc; et Var Gange var lnjn liqo oed at be tro mig nagt-t, wen saa brsd hun pludlcläg of og blev ganiko tavs oq tttilgasngclig. Rom-r offer kom knm i Taufe onl. at der var noget, lom lntn flnlde have lobt, -:-;1 bad miq om at gaa lwn og bcntc det, idet lnm er kla-redc-, at lnm var Tor trast til at qoa et Zkridh men kmn vilde laa blivc og ventc paa mig. Men da sog kom tileng var Zum der ika, m fea lmr ikle let bcndc lenero.« »Es-Not lasnge er det fiden?« »En balocmden Timestid nmaslcs,« spart-de Olivia bedroch »Mo« sog er vis paa, at lmn fnnrt komme-r til baac. Tot er fo msrkt am lidt, ou knm holder file nf at ver i Maske Ped Onkel Edvard det?« »Nei, baade Fader og Waltkr er udc, bonI-, ved Fell illr.« Men Fanny kam ikke tilbage den Alter« Det vor allen-de sent, da Sir Edvard og Walter kom hieni, men denne blev allichvcl straks lendt ud for at sage ester hcnde, og Olivia og Renee ventede ura lige og asngstclige paa hans Tilbagekomst. Endelig kom han med den Efterretning, at han kunde ikle finde Spot of hendc Hatt hervde vasrct hos alle deres Belendte, men ingcn af disse hat-de set noget til hende. »Hm- du vckret hos Lord Manchman spukgte Olivia hat-List »T« mein-r da life . . . « udbrod Wallkm mcn standfude l dct «"alnnu-. »Es saa Fald flal lmn komme :".l n: bødc verlor -—— Zog udfordrcr lmm, og l)an flnl Um mit Emer at »Ich .,«.«ll’ nos, fault-des Var jklc mln TlslcsninHA smnmmc Llji«m. »Im er faa Tor-nimm at W illc Ded, Erz-nd ils-J Trgcsr.«' ,..LT.1r du nagen Nrtmd til at antago, at Lord Ill -.1-.sr:l(n Lmr loklct Elende bonI-« spnmtc Ejr Edvnrd med Tinrdusinsnumy idct Zum oaktes up as sin Limstnldiglnsd »Im tror drt Me; jog tagt-r nmaskc foll, Ema bck jl’k1.« »Im oqsm1,« svarcdc Warmen Ists-onst og den-TM mv de alle en Tit-. »F Alten san vi ille gsre niere; dct er allen-de lange over Midnat. Woltck nma ikkc gcm hen til Beau chmin dct vildo ver-re dot fammc sont at kalte en Sing qe over den-s Navn,« fagde Sir Edvard med et ljalot Smrcnsuldt, balvt stolt Udtknk. »Bist er udcn Tvivl tun ist eilt-r ander tcmbcligt Jndinld as besude, og lmn kom mer nok tilboqcs, naor fnm er kcd af at vasre enc. cum bar altid værcst Eusnsynslsö og ligcsgyldiq for nahm« Nasste Tag gis attcsr mcd Efterspqninger ester den lavncdc Formo, men uden Resultat, og Olivia tilbragtc alter cn spvnlss Nat. Ende-list den folgende Morgen sit Olivia Brev fra Zlimtujnnuh lnmri lnm tilstod, at lmn bavdc givct es tor Tor fln kwre Alqetnons Ønske om et fremsknndet Ægtcskalr Tot-for Var lmn fulgt mod lmm til London, bvor dc med cht Tamme var blevcn vict uden nogcn fom helft Forbercdelle »Don luwdc l Fowejcn fkaffet sig Ifillodclsc dertil,« sitt-v bun, »og vi blcv fault-des viet med dct samme.« Nu var hun altsaa bang Ousmy Ladn Algcrnon chtchamp, og hun sluttede med at udtale Haabet om, at hendes Falter oq Olivia jkke var vredc vaa bcnde. Hendes Mond havde af Frygt for hench Fadch Vrede strengt forbudt hende at tale nogst bekom. Det vak, spm om Lynet pludfelig var flaaet ned i den lille Familie, oq l Begondelsen var de alle fom be dsvede Olkvia var aldeles fortvivlet og ude af sig selb mcdcng Rencc var ftcvrkt dem-geh og lidt eftek thd Sir Ewards Banne lis- J Mmindelighed var han godi moUg og Weng men blev hans Brede ewdelig dokt qav han eftet for den udsn at lasse noqet Bat-nd paa den. Wnudwghetdm Lustiendeftiq Ord strmh sind-de how msd at Me, at Wem huu hsvde gjort sit Balg, kunde intet Tot-andres deutet-. Og naar Hun Savde anset dct for oassonde at sorlade sin Faders Sus- mcd en faadan Ekurk, vilde ban ikke mere bier Iscndes Nur-n nchne og vilde 7anttidig glemme, at hun sum-de været Gans Dattel-. Tot-part gik hcm nd af Stnen for at være one mcd fine Staufen Olivia var forwivlet, og Rom-e, som tog ittdcrlig Tcl i heudes Sorg, føgto at trøstc besude. Mcn bun var ganske utilgasngclig 7or ftrrlige Ord og lukkede sig End-c i sit VasreIfc sog risse fia Zkkc Mr vcd Middagsbors dest, blcsg og nde of Stand til at spähn men med stimme iskolde Ydm der kmdte al Tcltctgelfe fra fig. Zaadannc bemmeligc Ægtefkaber var meget al minchigc pna den Tib. Lotsen tillod ganka unge Men ntsfker at gi7te Tig til Trods sor Formldre og Brot-geh og faadmmc Forbinchfer var list-san Tttldgnldige sont de, der Var 7orctnget i Vidncrs Nasrchrrisa Tot var et formttodiat chskab, Tom nwfte Ttn reiste til Oft-ford, Jst iXkr mr Bot sorsasrdoligt for Oli via at komme bfcsm »den Fonan Ton mer Stifter bande vwrct Ewndess Wand, bunchs tmdfkillelige Lede xusk, Midtmmktot E Iwndcsis Liv, den. Iworvaa bun bade ødflet belc fin Kirrliqbcd Mcsd alt, kmad der angik Forum bavdc knm altid Ort-rot ucgcsnkwrkig og opofren do, Zum bar-de baut-et over mod Alle bendes Luner og Jndsald med en aldrig fviatcnde Taalmodigbcd og var met-c- Ftsm en Moder end Søktcsr for bendcx As egen Tri Villie barsch Famm Tom bavdts nwrest san aflmsngig nf fnsndcx og Tom uldrig Vildo vwrc »den Sonde, nn fokladt Icnde m maattc paa m Manq betraqtes Tom død. TM Pmn ptmmd Etmen Adresse-, san at Llivia kundc skrkvc til Imdc olltsr Inn noqu Forlskttdcsse mcd fspcttdc Hnn bavsdk Vorladt Tit Vamdomsbjcm on foragtet den trofas fee Kwrliakwd der For at Folge on twwrdiq Tngdrivetz bij Ttnnkke Anfiar og glatte Ltd Invde kmiqret bendtss tactbeläzus Korfmngeligbed Lliticts rølelier var tneqet bitt-e: nten Sendes stol te. tilbazei zoldende Kann- qjorde, at Emu lukkede al sin Eciu tm Eines-te Ende 3115 Tiq 5elv, tg lun ltendes tvnnme Udtknk iq de inter Rande otn ltendes thte lod Neuee ane, Ins-ad lmn Ied. Inn led med iin anine: non Inn- limde ie. at Olinin Elle t«ilde, at noqen ikulde one time: em wildes- Komm itsr ilke nt blive Rettstttttd for der-;- 8 Tektt.1,telk.Tct-«ksr maatte inn nøieiks nted at kmabe v.m, itt en Tna slde komme. da de kom Sinon den nasrtnerib Men sites-Im Tiden gif, m Olivias Eniomlted oI Sorg knn ble Eintre, beqmtdte lmn at thte Pris— paa Nenees troätile Ktkrligbed on den n?rkel«i,te Allem-Um lom giordcn at Zum talstty nactk lnm var oplctgt til at ltøre derma, eller tan, naat ltttn Helft ønikede dette. Lidt ef ter lidt imidt bienee ch til ltendeki Osertiy Tom saa von lkelig kunde give iin Fickrliqlted til nogen andeu. Qlivi.t leerte snart at itøtte fig til iin Kuline og icrtte Pris Pan bendes uirættelige Godbed Htm knndc del Zfle nelt ioritna Rein-e, men ltun begnndte at bettndre Sonde, fa, endnu more, nndertiden kunde bnn ansie. at Sinn ejede den stille Lnkkty lom gjocs de, at Ncnee til Trods 70r Sorg on Samt nltid var ro lia, glad og ti17r0ds. »Im-sont tm or i dit Zted, vilde ieg vasre ulnkkes lig.« lagde Olinia en Dag, da Rettee bar-de iaaet Vkev fra Anstand, og bendes Zins itraalede med den usors klorlti Wans, Tom altid spejlede fig i dem, naar hun bavde bstt Fra hom. »Te: kan fkcrte mig i Sie-net at twnke paa, hvad dissc te —- an Inder og Arttmnd —- ntaa lide,« ivas rede Nenn-. »Men den Gub- iok imis Eknld de lider. oil imerken icnschde dem ellcr mig. O, Olivia, dersoin du blot vidste, Ave-r lmn can trøfte!« ndbrød ltun og saa vaa kin Kufineiks tnMe Mino. »Sei-g og Sluffelse er jung at bit-re tsden lmm, men nted dont et- det sfor intet at regne. Hatt tnger den tungeitc Tel ai Byrden og troster satt kækligt Tom en Moder.« Til Rom-es Forbaofelfc fnldtes Olivias Zan med Team-: cndelig var Jsen otn bendes Hirt-te brudt, og bnn lmlkedex »Am im vildc kaa act-ne finde Trost Eiden Fanny forlod mig, bar im været faa ene, faa ulnkkelig, saa tmst afolt.saa....« Hin-. Uhren-« allwode rkvi en Tms f »Zum-n, som hun ikke par i Zmnd tZl m lseknsrlkth lsindrede klendtk Nenee bnvdcs ikke let Esendts qmde sor, nten Im hmde den til bnnelrasssghs Exsn Iffe mer-) kloldes Alqu Tun-. 7orlmnr die« lnn aodt.« saude Neure, idet lmn lcmde Un Arm ern Onlinean Hals-. sog km lmr oste øIsikeL Im kuksdo Ins Livi- -.:t »Mu- dizI lädt sollt-r rettem at du tilde Fan Zog-. til den erseltcy scm lim wollen« .T".1 mag Txrmsllc mi.1 Inm- iom Nn Frelscrx IN kcsxldsr Jnml ZU THAT Effc.« Stillpdc Ljikjn H For ou i del san-me 3115 der Bette-E- Rodtrin ndenlon oa sknndte Ha katC Men da Jken tm etId(-li,1 var bmdt, Zell-tei- de w Kulisser more txt more til llixmndekk m Nenee lasrts ftmrt den KasrljalIed nt lende, sum lnm kmnde lasngtes ester den Tag, da Um kam til Okeford sendes liegen n11ttiae, fast-lim- 3ind evede en nmsxniq Jndilydelle pag Lilivin Da Tørle lwnde til at løae lørst End-Z Nisus M hart-E Netssvrdiqbed « Im der kmrteis We Inm- noaet Im Iman der kom ikke Tiere Brom- 7m lmndcu m det Dar, Tom om bnn vilde mer lnldkmsrxdig qlemt n« dem alle. XXVL Vil imn d-? Estemoret lmldt Tit Jndtoq, oq Zkovene mnkritm Dkelord stod smnkkedei dercs Tat-vorige Traut. En pur-»I tia Eftermiddng ask Olivin og Neue-e en Tur, Solon skinnede klart oa dejliat og forfkønnede alt, bvad den kastede sinc Stroaler paa. »Im holder san msmet of eders Trcrer her i Eng land.« bemerkte-de Reneez ,,dc vokfer san Predigt, meaet fmukkere end i Fraun-im hvor de bliver høje og flunke. Og biemme bliver de altid klippet og desto-steh faa at de ikke kon vokfe, fom de vil, ellcr brede detes Kroner fom disse gamlc Ege og Bisc« »Do- fer fmukke ud i der-es Esteraorsdragt,« spare de Olivia, idet hun betragtede nogle gamle, knudrede Ege, Tom de läge gik forbi. De streift-de lwngesomkring i Parken og glædede siq over Trwernes Farvepragt og -Solftraalerne, fom stin nede ind- mellem Stmmnetne oq gav det bele et endnu simnere Weendc Pludselsig ihm-te de et Wald fom INCIWIIDIMWMUMQ »Mit« et M Jagt,« forsiarede VII-via, ,,det er »den Toivl hans Wisse, vi hat« Jsg kommst use-i " Taufe am, at vi hat vist ikke Lov at gaa her.«« »De: vilde være ubehagelig at blive findt-« hemm kede Rencc roligt. »Ja cndog meget ubehageligt. Lad os fkynde os ud as Parteii, dcnne Vej her er kortest.« De skyndte sig dort i modsat Retning, og der-des saa de to Skikkelfok lige i Nin-beden- Den ene laa ud· straft, tilsyncladcsnde link-ass, paa Jorden, medens den an dcn bøjede sig fortvivlet og hjaslpeløs over hom Da dennc tmrtcs Fodtrin i det tørre Løv, vendte han sitz om, og de san, at dct var Waltcr med Fortviolelfen ma cht i Impr Minc. Olivia skyndte sig henimod ham, idet lnm Nahm .,.85v.1d or der skct, Walter2« »Im .lmr skudt bc11n,« sparode dcnne herst, og ha mr fclv läge Inn blog sont den sann-de »De: Var et Ulys kcssjssilfcrldu Er ban død?« »:kej,« spare-do Renee, som havde bsjet sig over des 7anredc. »Don sonder cndnu, men han bar miftet Bd Vidftbeden. Vi man stmks fe at san Vlodet stunk-seh el lorss Turdåpdcr Ihm sig.« Oliv-in tscndtc fig aufmdo bot-t, da fmn san, hvors kckcil Vlodct piblcdc from af han Saat-, og Reuee laqde Ums-: Mer dertiL »Nun du ikke taalc nt se Mod, Olivia, faa lad mit taxus -·at. Du nma ika befvime ovcn i Købet. Giv miq bit Punkte-, Walten-, san laver fog en Forbinding dekat Tot-Tom Hi bis-I sank Muth smndscm fnmbcr jeg, der ikke or ««:·nnd tji at vaer nrolige. Jan —- nn tænker jeg, at znin Furbiikdinq fnarcr til fin Hensith Wultcsr san mkncsmliat paa bende, idet ban fagde: »Stei« NOT-m at du sum i dcttc Lieblik. Hvad Tkuldc W Hat-e gjort ndun digP Zaa Var Imn udes Tviiz Bod. Mcn kmor san du vaer san rolig og mo di«1«, Nenn-P« tilføjcdc lmn lwundrendc. ,.««Zmd sknl of nn qan vod kmn1?« fpurgte hun. .-Lcl Mast Drinle lmill Mem 111 LIWOUL IVUULI Esc sstcm er et Var Mil lier7m. Jeg vil kalde nagen fr Zloitet xii Osale lmis du vil lilive lier iaalænge.« »Ja san nma du liellere fnmtidig sende Vud eftet en Time km dec san lmrtigt iom muligt,« lagde Renea da Walter sfnndte fig hieni. Du Eif lnm iørft Lejliqlied til at ie nwrmere pas den inzw. Tet var en migre Mund med anbot-. Pande oq iimn ariitokratifke Trieb medenss ihm-E- chededragt va tin eski udføat «Ved du, lwem lmn er?« spurgte Renee Olivia. »Ja, det er Sir Hart-v Norcliffe. Han er vor næd nieste Nabe, det vil fixie, lmn lmr et Gods her i Nasi fiedcnx men fmn lmr viel-et bot-kreist i de sidfte Aar, es im nidste ikke. at lmn Var kommen tilbage. Hvor det et frnzueliaL dersom Walter bar skudt baut-« tilføjede hus sagte »Don fer umsten ud til, at han er død.« »Nei, lud os baabe det bedite Jeg tror han alle rede kommer til Vevidstl)ed.« Linn flog i det stimme Øjncne op og iaa sig for— virret mu. ..«Oe er bleven faaret ved et Ulnkkestiliælde,« foci klarede Nenee roliqt, ,,og der-for mcm De liqge ganstr stille Min Fwtter er gnaet efter Hiælm der komme lmn allerede.« »De moa lade os bringe Dem til Okeford, for as Tores Saat kan blive forhundet Da pleiet,« Jagd Walter. idet lmn bøjede fig over den hart-de, og denntz der var altfor long til at gøre nagen Mal-stand ges sit Zammkke del-til Temm lijalp noglc ftærke Mcend fra Okeford med at basrc lmm dertiL medcns de to nnge Piger skyndte siq i Forvejen for at fortwlle Debora, Husbolderjkem out Ulnkkeu og den unentedc Wirst, som blev bragt hjem. « Den gamle Husholderske børte paa Esterretningeu med sin fasdvanlige No, og uden at betænke sig et Øjts blit, iendte lmn en af Pigerne for at gøre et Værellei Stand. »Maafke Saatet ikke er faa slemt, som bet set nd til,« inade hun beroligcnde, thi Olivia var stadig ængi ftelig og ovbidlet, medens Renee endnu bevarede sin R og Fatning. Noget efter kom Merndene med den saarede. Sit Hin-m bar-de atter miftet Bevidftheden, og da Debora san tmnss blcacs Anstat, beiwndte bun oqsaa at frygte dei vmrste, men gav dog roligt Vefaling til at iøre ham of paa det ftøkste af Gæswcrrelierne Walter var aldelet lot-winket og skcelvede af Angst. »Gut jea drasbt lmm, Debora?« lwilkede ban hiesi »s)iei, det lmnber jeg ikke. Men i det Tilfcelde, ei nmnle Von-r ikke ilnlde triefie Linien bjemme, var dd Iris-Un Pfade til. am dn liurtialt mnlint red til Nve es evlmte en dmtia Eimrlasne Du knn komme bitrtigert ni Zieh end Peter, on det ser nd til at Were aloorligt.« »Im lknl qaa med det famme,« for-rede Walten »Hier invidlertid mod baut, lmad der kan gereTZ.« Noale Minutter efter sad lmn i Endlen og sprwngs te Ewmd Beil-m sna lmrtjm sent bansks gebe Heft kundk bwre lmm, men fmdin inrfnlqt nf den foricrrdeliqezrygt nt den simne Linsnnist knnde viere udflntket, før has kein tilbnne Tot var inmteliqt at tasnke paa, at has mcmlke knnde blive Sknld i et Mennesteå Død, selv ot det var sket »den Villie eller Vidende, og Walter skyndte Poa sin Heft for endelig lntrtigst at non Mai-let Jdet linn sprmnqte henad Landevejen, inldte many underline Team-, lotn det var lmm unmligt at vis lmrt, lmnsts Dom-d, Tanker om Jeden, em, lmad den be tød. om, lwad der tom efter den. Han bavde aldrig fst fault-dess- smnet Ansiat til Ansigt med den: men nu fou kom det lmm grnfuldt. at et Mennefte kunde gaa ganske sorgløs oa rolia det ene Die-blit, og i nasste Øjeblik kun de et lielt tilfasldigt Sind komme lmm on maaske dres be bein. Gan spumte fiq felv, lwad der kom efter Dsdett Gan vidste det ikke, alt laa i et underligt Merke fot beni. Sau lmvde io oldria før plaget sig felv med des Slnqs T"ina, lworfor qiorde de bam laa nu urollgk Oa en Tanke flog ned i ham og sfit bam til at bæve Vilde kmn blive anklaget for Mord, derlom Sit Herrn dabe? Der var lntet Vidne, som ikuwde Wiss at det var et Vandeltud, der var kun band eget Ord I Bevis der-pack Bilde han blive anklaget og djmt tI Dødem faa at lian felv kom til at erfan, lwad der lot-, Vogt-ed denneP Han kunde Mc blive fri for bist Spitgsmaal han kunde itte belvare dem, og sitt-re sub draaber perlede as Angst paa hens Bande. » Endeliq standlede han udenier Lægens Dit: Ists var tsil alt Held hiemme, og nogle Øjeblikke efter O han ved Waltets Side til Diesen-d Denne Mites W Utaalmodlgihed tun-de like finde sie i M M: Lauten-w · . , T H