andhcden tro.
Es Form-Mag fta Hugsenotforfthecfeknr.
Im Engelsf.
(Fortfat).
«EtnkM-:« Fonmnellck" fund-.- lmn »Der cr Un
srngtclig Einan der hat mmt lmnk. At taan fig de
Forlmnnclscr. sont en Walcjflanc er udsat for, for tktc nt
talc ont Lidclfis og Zaun. Vlucht kan togks i en as Link
tnc, nn« nmn Insnkcr pcm de ksirusocnl)cdcr, der tjllndcsiz
i Frntlkräg, nmd jkedcline. tro Mal-nd sont din Inder og
mangc andre. Most sur mig csr del uns-m ufursnmolign
at de jtke tm mu- fig lidt isftcr Lungen-J Lasseer ned
blev han, »Na nildc ju strnksts al denms Elendxgtmä Uner
fortn. Fig dct til din Inder on sorscsa m san Lmnv sann
beer Tonspr. Mcn lnmrfor blnusr Dn Eurfkmslkoh
sont om jeg made-de til .x;nsjformsderi,«
»Zuw! dem- nt Hut-name vor Froh-r er Unsrrc end
Højfurmsdrru bist unde sonst-o san lam, Inn lam. . «
Her Mikrode Entn as en stan Hutten, ntcsdcnsz Zik
GRka flirrt-du moc- nnd Lusnms nnsd kst Blit, der røbrde
den jtørjtcs Forlmosrlsu
»Kaer thka,« fand-.- .')nn lkdt often »jm o;l Jcllrws
have-, m nIEn III-T stle inrrc Usalojslnnc hole sit Liv,
end nt lmn sfnldss knbc sän Friinsd vvd nt san-us ntro msd
sin Ennmjnisiush nika sin Wid. Der knn mer Lumrdt
at Mc on Ente Etnnd neun-di- - — nnsn at We Zhdc
pnn sm Ein-L n: nliw iurnnsnust nj jin Freiskh er ti
fcld um«-: Ernqtciqxsp
»E—.1.1. ku, :n:1 »Form« tusij Lspnoinn »du nma
ikko the Im M san nnr J »Man er tin-»He nnmsriine
aneskcr Tn or 7 Eis-. Inn Und on kirriczh ug bog er
der nuncz as -.-n Obwle Miso Ja Benennle- i dich Mile
thr nn drnc Links, im km ifkv male nt P diJ gmsdtb
ja, snnlcsdcis 7knl del OWNE« tslfpnsdc han« dn Nest-«- wr
rode sinsc Tanrcr .:-« .,i.1 Zorns-m at flink-,
»Da oenom ou og om kyaoer komm-tust en man-j
slcwcs sorgelige Lsod jremfok Fril)ed, fkal Leg kae blan
de miq deri. Jeq for-stunk dct Mc: mm jcg ten fo, at
jeg kmk hehr-net dig vcd mit Forflag, oa der-for stal jcsg
aldrig met-e fige noaet lismendc Lad os san alter zur-re
gode Vcnner og vask illc vde paa din kmmlc Onkel«
»Na-re twre Lnch om du blot forstod, um du blo:
hovde nassen Futen-Isc- for disfe Turm fom er more end
Licht for os«, udbrsd chee begeistret. meu for Fkygt
for at unsre acmet for vidt, tilfsjcdk hun rollgerc: »Dct
var Kasklighed til Frelserem fom fil min fix-re Moder til
at lot-lade Ægtcfasllcs, sie-m og Niqdom —- det var den
komme Kastligllcd, lom xxjoxde det let for lpendc at do.
Disklom du havde let, lmor lyklelin hun laa nd, da lnm
laa poa Dodslcjcst i den fatriac Sym, vilde du uden
Nivl have Faaet on lillc Forftoaello af, ot dem cr more
onst-d for os end alt, lwad Jst-den ellers san give.«
Eir Edvard las-rede siq tilbage l fin Stol, idet ban
alvorligt betrnsttedc den unge Pigeö begejftrede Uhu-oh
bang cgek Udjtyk mildnedes lidt eftet lidt, og ban hvis
siede
,.Etakicls Marie! Hun var oltid god og kasrlia. Da
hun var gen-sie ung, kalte lmn til mig om sin Frelfer og
den Lykke, lnm lelv eiede, men feig . . . Ja, kasre Neure
dine Vier-e stal blive lief-met ved fjtste Leilighcd, oq jcg
habet-, at de silkert maa uaa der-es Bestemmcslspsfted.«
x«x11. ·
Les-get i Osmia-.
En nuld Furnnrisdng l lenndclfcn as Llnnl blme
chlsr ladet Tlllndclic til at dringe jan Vennck i »in-en
wich. Dei vnk bit-net besstmnl allen-do noqcst i Forvcjom
og hlut Vade ntnnlntddint glnsdct fig dortil Men Zum
havde vaer nødk tll at denn-, indtil Vinteken var forbi.
oq Weit-m- blkv bedu- flillcdc til Inst-dipl, unfaa lndtil
dct pas-Tode lusndcsts Onkel at folge lksndr del-til Tnj
han vlldc ifle over-lade lusndc til at reile nndlsr andres-J
end fin vgl-n Belkmtelsm og leln am lmn holdt tin-net of
sin Zøfterdottor on gekni- vildc gskc lnsnde en Wanst-,
tcrnktc lmn llct Mc paa, at lmn lmlwvcdc at Erst-listin
dcs Bei-get
Mut lndeliq kotn dcsn lange ventcdc Lag, da Ne
necs ftm : l Heft fmnnnsu med sin Onkel, nnsdcncs to Tie
inskc fnlmks nnsd sont »l«l-flnttcllc, dersknn de ffnldo nmdc
nogle Rom-ro under Weis-. Landencjcsnes onlkring Nyc
vak lna Amicias-, at de iklc tillod nndcsn Mande at rojsc
paa end til Host: at køke l en Voan var nnsnct lot-lind
eilten volle-de don, cllcr ogscm blvu den siddmde snsl i
Mktddtsret.
To de reisende- naaisdo Olrcscmvjclk satte-I de til ist
tarveligt Orts-, der blov angioet dont sont Markt de Jun
vllles Voliq. Renn- nar lanalsrn sorbercdt von den jture
ModkwtnlnG sum disnne lille, for-dringstle Bolig dan
nede til del prcmlfulde Elot i Hin-willen der stod for
hendes Erindring sont en of de ftørste on malen-like Von
Mtlgey den franskc Adel hade eilst. Da lnm fokstod,
at hendes kære Vnener havde i Sandhcd ofnst megct
for der-es Ttos Skyld
Da Sir Edward havde fulgt Neuem saa langt.
lltmdte han flg sttass vldeke, tbi lmn stille-de at naa
London, for Msrket faldt paa: thi om Aftencn var del
forbnndcst nie-d ltoke Farek at færdes paa Landes-elend
Bande Max-lieu og Markilen toa biet-WHAT mOd
Norm-. Til Ttods for dekes lorandtcde Kam var de
begqc alodv Oq tillredlr. J Nein-es Sinc var Marlien
endnn more form-m end spr, medens Markiscn lnsk nn
der de formtdrcsdr Fotbolsd var ligelaa fmuk on vindqtdk
lom l sin Modtaaellcslalon l Paris
,,Aa, lwor im bar lieon efter at komme bcrtil vg
qtder faa Dem at le,« ndbrsd Renee og tog Martier
Im halfen. «
»Im hat onlaa tldt længtes eltek dis, mit txt-re
Vern. Dei qlasder mig, at du let lau rast ud,« lagde
Heu de Juni-illa idet lmn heb-W det unqe Anstat
det for Wohlster small-de al Glied-. »Fort-pl mlg nu
nagst om dlt le paa Okefotd: leg hocher, du er acad
lot ei Mc der «
»Ob«-l Idvmä er lna qod oa kærllq lmod mig —
men- dau es M Hugnenol.«
ssis W, hvad du mencr. Baru. Og saa dln
W s- Uuo Instituts-«
»Halte-c e- msa govmodig pg activ wde til at
Use W W in Wer umn Sol-lagen De to
W EWMWWO afhlna Fan
dewed,« tilspjede Renee med et SmiL ,,Fanny har Tu
sinder af Jndfald og Luner, og Olivia fsjer hende i et
og alt, hvasd der efter min Mening kun get hende
vertre«
,,Men man niaa alligevel beundre den celdre SI
fters Opofrelfe."
.,Ze1vfelgelig, jeg holder onsaa meget af Olivia
Jeg har more end een Gang tinskei, at hun vilde give
snig lidt af den Kcerlighed, fam hnn spilder paa Fanny,
og det kan tjdt harme mig at se, hvor koldt denne tager
mod al Olivias Opofrelse Hnn betragter !)ende Ege
frem som sin Slave.«
Nwste Tag tog He on Frn de Janville Nenee ined
den til Marki de Runignn Markien bilfte med Glæde
naa den nnge Pisa der havde forladt alt, hvad kcert
hnn hande, bjemme i Frankkig. Da han tilmed vidfte,
at hnn var Armand de Janvilles ttolovede Brud, jagt
Zog han nende med snnlig Interesse
»Der er førgeligt, at der endnu ikke er kommen
mindstc Efterretning fka Armand de Janoille,« sagde
hatt sahe-that »Don er en Prcegtig, nng Mand, og vi
holder meget af eder begge Men jeg er vis paa, at der
fnatt man komme Bnd fra band paa en eller anden
Maude.«
Et Udtryk af fannne glade Forhaabning spejlede sig
i Renees Mis, idet lan faa paa den gamle Troens
Stridsmand og takfede ham for hans Deltagelfe og
Kasrlighed
,,Kom nn hen og bils paa min Niere, Lady Rakel
Ni-t-;·Afell. Hnn ved ogfaa, kwad Sorg er; thi hendes Mond
blev nsknldin henrettet for nogle Aar siden. Han var
en aod Mand, og de var lnkkelige samtnen, men hnn
bar banret sin Sorg sont en Kristen og beoift, at Gud
bandler ester sin Forjasttelse: Zorn dine Dage er, fkal
dsn Einric- vnsre Og det samnre hat De nden Tvivl
ogsaa erfaret, mit Warn«
Ladn Musscu Vlev tin-get glav for at Last-e oen un
ge Pige at senden og Rouee følte fiq sttaks tiltalt af
Tiendesks finc Vrrien og milde, clfkclige lldtryk, der sam
tidig røbcsdc smr Kakakterfmrkc.
»Es-Hut vi ikke bar set hinandcn f-t, lmk jeg ofte
Zum Tom otumlo as Fru do Janville, og jcg kender
:-faaledc-:- en Tcl of Tores Historie-, og hvad De hat lädt
for Tse lom T)ertil,« begyndtc Lady Nakel kætligt »Im
sonder few til Sorg, og dcrfok can jcg san godt swttc
mig i Tieres Frei-.
»Mcn«, vcdblen han« »undek en ellcr anden Skiks
kclsc blinkt Sorg altid Guds Born til Del. Jeg er vg
faa Disk- paa, at soadan Tugt et nsdvendig. Te ma
kamode Struc, som vi er, maa dem-beides og afflibes,
fSr vi Lan passe til vor Plads i det nye Jerusalem
Men at 7cm Von at lidc med Glast for bans Navns
Ekyld, som mange oj Huauenottetnc hat ajort, er dog
at bedingun- Imm paa en fckklig Mcmch
»Ja, mange maa i Jandhcd lide frygtcligt. Dist er
nassten jskc tkl at tasntc paa, hoad mange i dette Lie
blik man lidc — i Fam;1s«ler, som Galejslaver —- eller
mange andre Mcmder,« fagdc Nenee sskgmodigt, jdet
hun tcrnftc paa iinc kaste, dcr suckedc under Galejsla
vorne-'s umgc Einst-ne
»Bist-tun skkrre en i Qjertet at tænkc den-um« spa
rede Lodn RakeL »Im kan ikke sägt-, hvor glad jeg er
sordi min Onkel, Tom-e og Fættek fik Lov til at for
lade der-es Land uhindret·« «
XX l l l.
Spiculfieldsc.
—
usw-»nu- etozs .
»Im er mi- eam cn du gerne en Tag eilde til Spi
xnlnelditi sur in des-one Jnlje oq Vorre," ande Mnrlien
nasste Morgen til Renee
»Jet, meget gerne,« lsd hendes inrige Zum-.
»Der lmr ekle Unsrer ver Hensint at time dertil: tbl
vi jelen at vj fmar j nbetnlelig lklcrsld til Barke for
den trefaste Ijeuejm lmn ydede es under Reisen Vertil.
Derfor eil nj lsenntte en as de ferne Daae til vor llds
singt Vinnm leje en Band on iejle, tln de: er den
bedste zlllaade at naa London paa.«
Ten Mann var Tllenssen en udnmskfet Rotbåndelje
ntellem Mreennnch og Wie-« on Inn-me iorskellige Einge
Fsartøjer dleuede densts Volum-; der nur snmn Bande
nted lnn een Mund tjl at re, ntter andre slørre, Amor-til
der helles-Jedes- stnrre Trinlrafl Te fernennne Full dav
de dereis eune Elkbe ellek Lustfartøjer, der nllid var riqt
cia oeerdaadiqt ndftnrede.
.,(Ffteriont ei ikle hoc nuqet Zlib ou Iilmed nmn
unsre smrTmnmeliqm nma Ui wie-I med en lille Baad«
chade Mathem da de nogle Dcme senere nat pan Bei
ned til Flnden
Enermeqen Tolen ou Dingen srem og tillwe
lnlledesz del dem endeliq at leje en Band og begive sia
poa Vef. Den bøjrøftede Munde-, bvokpaa Elnmerne
tiltalte Vesnstninqen i de forfkelliae Furt-fer, de medic,
var ikle belmaeliat for en stille Dame lom Martin-m
niedentz Nenee Ined boknlla Gliede nsd nlt det nne en
uvante, hun sau, efterlmnnden lom Baaden sejlede
forbi andre Bande on Zkibe line im Lystfarwierne til
de store, tnnae Baade, der braate Fedemidler til on
fka Vyen Desuden var linn opfyldt af For-ventilin
fordylmn lkulde le London, lom bun bavde børt lna
meaet em.
Da de lom i Land, qlk de genuem en Del smalle
Moder, inden de naaede Spitalfields, bvor der boede
en bel Koloni as franlle Hmmenottey derlblandt Var
re,«oa drev lier Oaandvastl lom Silkeviwere Til alt
Held enr Nest-et andr. W Londons Gader var paa den
Tid alt endet end behagele en Neanvejrsdaq, naar
Rennen saldl l stride Stramme fra Tom-ne ned over de
ulyktelige Fodaænqere, fom hverken havde Paraplv el
ler Negnllaa til Veslnttelke Thi indtil Slntningen af
det attende Aarhundtede blev det anlet for thlt upass
fende at beste en Bomolie
Fodacknqere baue-de slg Bei mellem bvercmdre paa
de smalle Fort-we, lom kun var lkilt fra Køreveien ved
en Rastka Pasle ellet en wede. Mroveien var altid en
broget Blandlng af Kunst-iet- Trlllebsre oq Kot-ter.
lwis Kasse ofte fandt Forutielle l at tilltænke Fed
qængetne, san at dile altid hol-di slg laa nær Hulene
lom mitlqu ·
Dei lille Reis-jemals banede slq langlomt Bei gen·
nom Frei-nassen lawsqu med, at de lagde Mmke til de
farbiqadenbes ttdt mærkellge Vælen og Skikke
J Spitalsields fis de en thg Vellmftlllllm
hol Bein-es- det M Mk kunde ttdtryse betet Glckdt
MUMYMUUMMDSL Wolkng
NW W.OUWWMWII
s
, f
Derefter belegte Markien Peter Durand, der oglaa
havde faaet et Hjem til sin Hustru og Sin.
XXIV.
Endelig Efterretning.
Det uarede lasugcn før Armand de Janville kom sig
efter den Straf, ban lmvde lädt: men laa snart der paa
nagen Maade var Tale om, at ban kunde, maatte han
atter indtage siu Plads paa Not-berufen Alt andet var
bedre end den kvælende. forvestede Luft i det Rum, fom
kaldtes Hospital am Bord paa »Prinfessen«, og paa
Dcvkket var han i det mindfte i Frist Luft.
J de førfte Tage bavde ban ikkc mange Krwfter,
og fom Folge deraf blev der bam mangt et Slag til
Del, ftønt ban qjorde sit liebste Men efterhaanden
vendte hans Krasfter tilbage til Trods for den daarlige
Fade, fom Galejklaverne fik: thi ban var ung og hastig
Tiden gik, og Maj var kommen med en brændende
Hode, og Solon gjorde Slavernes Arbejde end-tu mete
undlwldelig end for. Men Nastterne var sumka og
naar Armand ikke tnnde save, betragtede han den klare,
ftjernebesaaede Himmel og tasnkte og bad for de leere,
hvis Skabne ban var ganfke nuidende om.
En Tag blen der en unant Travlhed og Vevægelfe
am Bord paa Galejem for-di der fknlde komme nye Slas
ver fra andre Galejm medens atter nogle ftnlde flyttes
fra »Prinse»:«ssen« til andre Galeier. Caspar Bournet,
fom ogsaa var kommen ud fra -öospitalet, frygtedc for
at enten ban eller Armand skulde blioe flyttel og san
ledesJ aner flilte. Men der-es Frngt var doq denne Gang
ugrnndet
W m davor-ne pcm Arm-inde- Basnt var vteven iyg
den sure-goade Tag, og deridr kam en af de nye til at
indtcmc lmns Plads. san var iført Huguenottcrnes
rsde Trøic«, og idet hans og Armandss Vlik mødtcs, nd
itødtcs de beuge et lldbmd di Forbcwfelih thi den nye
Galejflade var Baron di- Fdnmnelle, lkønt hcm saa nd til
at vaer san birg, mager og ndmattet, at Armand blev
forbauitst illc alone over at se limn der, men ogsaa over
den Formidring. der var integaoct med bunt.
Te turde ika hilfc pay Eiinanden paa thiskmcrns
deine-J smdvanliac Mande, hellt-r ikke tale til l)inandcn
scm lange den befalme Ofiiasr dar til Stede: mcn da
lian ondolig aik hen til en andcn Del af Ekibct, dovede
Art-mild at liviske sagte-:
Pan en Mandi- nlwdcsr im mig over at se Dem bei-,
men pim den midcn Eidc est im ucndolig bedrøvct der
over.«
»Im got oasao mig indcrlig ondt, min Ven, at se
dig vict til on Galijslaves igrgeligc Liv. Jog lnn se
at du bar lidt mmct Ak, jcg tmabedc at du var stup
pet vol im Franlrig og nu var i Sikkcrbed.«
»Ak uej, jeg ved heller ikke, om min Fader og Mo
der og Reime er i Zifferhed i England, eller om de vg
saa er blevcn taget til Fange.'«
»Tvt er lnkledes dem at midslippc, og de er nu i
Wilwdcnsz Lond«
»Und dasre lapetl« lwiskedo Armand, og hans ble
gc, magrc Anfigt ftraalcde af Glast· Men dcnne pluds
seliac Fslclse as Wir-de og Lykke var nassten for meget
for hinn, thi i dist stimme forfvandt al Fatvc fra hans
Anfigt, og hans Hirnder ryftedcz laa at han næppe kun
dc holde paa Anten.
Noglc tunge Piskeslag bragtc lmm dog snart tilbage
til Liebliltets strenge Virtelighed og den bydcnde Nøds
vendighed at maatte ro og ro uden Oplwt J lang Tid
dereiter var han ude af Stand til at sigc nagst Eiter
at han Maunedvis havde leoet i Uvished om sine tæres
Stil-links» blev bang Hjcrte opfyldt af den inderligste
Talnemlighed ved at Oste, at de alle tre var sikre, udens
for al Fare og Forfslgclie.
n- - «-- - r , —
Bilktlll Oc kfolllallcuc lilgoc IMPle- ut, ut ijuu »u
diilit bevæaet, eii heller ilte lian brød Tavslieden. Os
saii ior lniin lniisde der met-et en Sorg og et liaitrdt Slag
at trieiie Arinand blandt Maleiilaoernm og lian sorge
de deroiier baade ior lians egen oii Reiiees Sti)ld, thi
derved nur nl lldiigt til en lokkeliii Foreninii mellein de
to ior itedie ndelukket
»Vi! JTe itte iortielle miii lidt oin dein?« Tinirgte
Arninnd til iidit. ,,·s)imrledeg iiak De liert im dem".-«
»Im lmr lige iaciet et LIren im Nenee ioin Zimr
pim et, det liiktedeszi niiii at ii1.i itreoet, niedens jeii var
inm .,,«wmiitri»i«. Tn ital Emi bei iit ie ienere, nimr der
er lidt liedre Ueiliiilnsd dertil Lgiaa ieii nmatte leve
liisixiie i lliiistsiied, iør jeii Iierte nuqet oiii liende oxi niin
Quinsii Eint lustige ieq tmr mit klieiie liertiL intr det
itte iiiiiliiit in itrioe eller iuii et Brev aiieiidt. Men
endeliii lntledes det miii at iim itreiiet lidt og iendt det
til kliiie under lieudesz Onkel-« Adresse-, idet jeii viir vis
imii, at deriuni det var lnlfedeis liende at kontine til Eini
liind, nmatte lnin viere der, im niin Foriiiodning liar vift
iizi at tin-re i·iiitiii.«
»Terioiii iei niait iim klieneezi Adresse, vil ieg jur
ismin oin ieii tiiiide iim Lleilig ied til at ikkiue til lieiide
Miii Wen, Pailok Diipre lier oni Bord vil iiden Tvivl
l)ii1elt)e mig dertil Jeii tmr ikte oidit, livortil jeii kun
de iende et Brev til liende, tlii in blev ikilt iaa Pludielig,
nden Tid til Farnel eller et eneite Ord til Aiiked «
»Du man sei-trilli- niiii nlt oin liende Du liar iet
Nenee ieiiere end ieii ini —-— og «
»Da bendes Moder,« iagde Atmand sagte «Nenee
bar nden Bvivl iortalt, at hiin er gaaet til iit rette
Hiemf
,,Jal« var alt, lwad Biiroiien knnde lwiike, idet
ban hurtig vendte iig bort for at ikiiile iine Timreiy oii
det von-de noget, iør lian atter timde inørge: »Vil du
iortcelle mig lidt om de Dage, dn var iainmen nied
dems«
Han harte ined Glaade paa liver lille Enkelsthed,
iom Arnmnd berettede om liendeg Friniodighed oq fa
ite Tro, bvorledes liun eiter lasniie ikke at have iølt
iici træt eller ivaa til iidit ikto kimde gaa videre, men
døde stille og iredeliqt i den lille Hutte.
«Hun bavde ogiaa met-e lebet i Htmlen end paa
Juden-« hviikcde Baronem »I)nn gik do kun til itt rette
Hieni. Saliae ere de døde, iom dø i Herren«. Den
Salighed eier hun nu, og en Daq ikaii ieg ai Guds
Naade dele den med bende."
Efterlmsanden lhkkedes det dem at forteelle liinanden
deres qeniidiiie Opleneller inden dates iidite Mode, oq
det var i Sande lkke ganike almindelige Tim, de
bavde unter-et . ·
»Im bar ltdt meget ai Ist-ein« ttlijiede Bart-nen
,,oq var more end een Gang Ade-n net-, vg ieg glkødede
WMMOMIMHMMMW W
sitt W W en and-i W ist-d tut-. Mem
han tcm sblive hetliggjott ved, at jeq Moor her W
endnu, vil jeg med Gloede lide endnu make. qu is
gar den bitte Kalt isd for mig. Nu har· han cige W
mig denne store, uventede Gloede at maatte træffe bis-«
»Fo: mig hat det været en dobbelt Glæde,«' spat-is
Armand l)jerteligt, «tl)i De hat bragt mig Efterretniss
om Renee. Streu hun ellers noget om min Feder ei
Moder udover det, at de var i SitterlJed7«
»Ja, hun fortæller, at de bor i Greenwich i NE
heden af Marti de Mining og deres itadige Lænsisl
er at høre noget om diq·«
»Te ital itte længere være i Uvisl)ed. O, hvor bot
Gud Der-rot go-d, at han hat bevarex dem. Alt deite, solt
jeg maa lide, er for latet at regne, nu da jeg ved, U
de tre kære er j Sitterhcd Mit Hierte juvler af Ole
de, og der er, fom om min Arm puldselig er dienen
stctsrt og kraftig.«
»Der er godt. Mcn jeg tan itte sige noget fordeb
agtigc um Dir Ydrez Faktgetostcn hat iugen god Jud
flydelse Poa dig.«
»Der er oqfaa ftor Forandring i Deres Ydre tm
sidst, jeg saa Dem,« indoendtc Armand.
.,:Ila, ja, min nuoasreude Klasdedragt pasfer mj
heller ikte scrrligt godt,« svarede Varonen sp-gende, «sI
du er Heller itke vant til at se mig med raget Hoves
Tesuden oed jeg, at jeg hurtig er kommen til at lim
en gnmmel Mand. Oni Bord paa disse Galejer faar mi
ikke den Max iom passe-r bedst for en, og dct haari
Arbcjde med Ilarerue stal not lage paa Kræftcrue,« s
føjede lqu med et SmiL »Men hvnd aør det? Det dass
je tun en laden Ztund, ng saa er Kronen us disku«
»F Ennllnsd en heilig Fremtid,« sag-de Armmd
med »s: itmnlende Blit.
,,».,1 denks, at W, Iom iormrgteoc nun Verse as
Mester, un bliver agtet værdig til at lide for hom, fyb
der tnig med en usigelig Glcede,« vedblev Baronen stil
le. sog toger mine Lidelser og min Ztilling som Slcs
ne sum Punt paa, at ogfaa denne Synd er mig tilgivef
oq im Iastnsr en Ære i Flaume-t- Vel kan Kød og Biol
guse tillmge for et saadant elendigt Lin, men naar mo
er sna lnkfelig at knnnc se opad og frentad, bliner bei
Hksrimädsksvis let.«
Neuen var jmidlertid kommen tilbage til Okefors
ester sit Besen i Greemvicl). Hendes Onkel tog hjeries
ljgt jmod hende ug udtalte fin Glæde over, at yun nat
konnnen nicht-, medan Weiter-s Blik uden Ord tydss
lig mbede Imns Gliede
Tor Dejljgc Oandskolh sum nu stod i Foraarets fü
ske, are-me Trank, havde noget velgørende Ded fig, os
da: Honor atnr sxod ved dVinduet i sit lille Vasrelfa hab
de nun m berlig Udfigt. Æbletrascrneö Krone var gas
fke hnid oq let Inserød, medens Primulaer og andre For
nnreiblomfter daskkede Jotdm Bagved Hauen laa de sti
ke Marter-, der naaede helt hm til Nyes Mute, og over
al denne Herlighed hvælvede sig den mørkeblaa Him
mel. Fuglene kvidrede muntre-t, idet de fle frem II
tilbaqc mellem de btje Trceer, hvor de byggede dek
Roder.
Tot er immligt at bestrive Renees Glæde, da but
endelig efter san lang. trofast Ventetid modtog Armenl
Breri. Inn lasste og lmste den dnrebare Skrisvelsr. idå
bun fasrliq ftandfede ved bvert Ord og Udtryk, der tells
som banski nfomndrede Kcrrlighed og forsikrede send
om. at den var liqesaa inderlig ·fom før.
Han fortalte ikke meget om sig selv, men dog nck
til, at Neuec kunde forftaa, at han trcengte ftadig til
bono-s- »s- kwrliae Forbøn for at ban kunde blive tro. Dei
paa sortnlte han om den Gliede, det baode været ZU
tmm at trasffe lvendes Judex-, hvor glad han var ford
viere samtnen med hom, hvordan denne trodö alt-hockt- ba
mcmtte lide, altid var glin og lykkelig og altid hika
og orekommende overfor de soerstbefalende paa Stils-.
Derester sormltcs kmn om Caspar Vournet og bans Kæk
liqbed, om Pnftor Dupre og hans sjældne Godhed di
endelia. bund der dog var det bedste, osg fom giorde A
vet i Nah-ferne ikke alone toaleligt, men onsaa versi
lnkkeliqt — det inderlige Samfund, han her havde mch
sin Frelscr
»Tors·oi« man du ikkc førge for mig, kwrc Reue-.
slnttcdk lmn »Mi» irimodiq og se iremad. Vi hat-de
imalnst nt um Lnn at mindre Lioet igcnncm ved hinan
dcnci Eide: imsn ikønt vorc Visic nn cr stifte, fører de
dog til dkt fmnnus MaaL os( der fkol vi nmdes ior als
drin at blive skilte.«
».8310rior for du san lukkelig ud, Rence2« spurgtt
Mnnn da Rosm- omiichr kom ncsd til de to Søftre.
»Im nur faact et Brcv sra Armansd,« fouredc No
nec fort-, ilji inm ventede ikke megen Dcltagclse elle
Forituaclfc hos sine Kusiner.
»Er disk dcst holt-? Eiter dit lykkclige Udiecnde at
dønnno isildis im i der niindftc have troet, at lian seid
vor kommen«
»Der or allen-de meaet at liøre fra bam efter deu
nc snmtoliao lanae Unished oa Uvidenhcd um han«
Skiisbmk Im er mmvt taknemlig for biot et Bren«
innre-di- Ninu- akad.
»Er der innen Udfigt til. at imn kan faa fiu Fei
bod?« imtmir Olivia.
.,At’ nei, icg tror dct ikkc-.«
Lan vil du vol opaivc liam?« iagde Faimy. »Ha
kan uiuuiig Ventc, at du skal ivedblive at holde fast vck
diu Forlovelie."
,,Opgive Ammnd! ch, al—drigl« lød chkes ivriqt
Svar.
Famm saa spørgcnde oa uforiiaaende paa sin KI
fims og warnte-:
«D(st or oltfcm din Heniiat at binde dig ttl en Es
lcsjilnch for Limstid?«
»Ja, dist er den itørftc Wide, jeg kender,« fvaredse II
ncso ftolt. »Im er ikke bam værdig, men eftersom hol
bar valnt mia til iin Brud. ttlhører ieg ham indttl DI
den«
»Du iortjente en lykkeligere Sterling end at bit B.
skal gaa hen med at vente paa en Maul-, med bves
dog aldriq kan blive iorenet, « fasgbe Olivirk »Jsg disk
være iilykkcslig, dersom ieg var i dit Sied. «
»Du forstaar mig ikke helt,« spat-ed- Renee s
stille. »Nam- ieg tænker paa, bvad hau ihm- is :
good-, bliver jeg virkeliq bebt-M men naar —
atter tænker paa bang Fasthed Ost IMM- f
bang asdle og urokkelige Mod, er det, im M
Ughed til ham bis-ver meget stskvq pg day