«
andhcdcn tro.
Un Fort-ruhig frn Hunnenotsutfslgcljetnk.
ZU Engel-If
»Nunme
X X
Etukkkunmi.
; " ; ." « :’ EIN Ursrsitc T« I ; s.-« I ,’-.-««
M Its-» ." : .:- Idl Usszskifux « r »: JT LIC- : ". :·
I-: .::7.." -: n .- ji«-J- L«.;:: ·":«:- : ."«-r- ««
1 «: .s«—-.I.,K:«nss !’ « . : Hs
f u sxs III KATER-. .-.-.
E s .. w JJ ui It THI« « « «
! « ".- us . «:1 Icl «.s . T J
- » . « « 1 l
« «! .: .: n - s« s «
ds.· U f « « :· — ’
;kr"««’! «
. : T- stf .: : « i «
I( : - U s " T « Te
IF . - « - . , » : .
". « » : « :" «
VI 11 T : L «t I« IT X« « ’
nd :«I T·: - 1 n
s . : . : I
« I H s ·
)- s T . » .:. s '
§ ’ s s , .-k-.
u " » 1
J- s . »in-» s- - . .
· .« .- - « .«' ::: : -«
» . « - Yrisv » «
s
II
»Von im or Dis paa, at Te illcs Haar ncgct quld
misd Inm, do or alle linciaa itasdiacs fis-m JE-:—lcr.«
»Und niig im alliaixncl Anklage-"
»Tct Oil blind spile ?lrbejdls: nickt Te lan In pro
vc, lwisd Te endislig liar Lnii. Im tm- msddc linad sont
helft paa, at Dort-s Vesirwbcslicsr bist-er sorgir11isss.«
Mrd dksksie LTd lod Oiiiccrvn Pmsitcn ImX nich link
mncs Ianketx
Han var on add, mennellclasrlig Mand, og Fclv
om san aldrig havdc set, bvilkc Virkninacr den Arnal
tc Straf Hund«-, lmodo han list-i not til at gnic blot ved
at liste- den tin-miet.
Fra disk Lied, linor lmn sind. lunde lian sc Hunne
nottcrnrd wide Trøirr liist og liest-, tnaaike en Zins-.- Einl
kcr i alt. Zwrlig en, en ung Mand, Ewig-— lldfcsende og
Oeldning gis-de kiain ikillet til at Unsre en Kanin- blandt
de andre, iiltral Fig bang-s Doniasrfiomlwd Gan liade
lagt Mastlc til lmm den iot·(-ac1aetil"u- Daa on iet, Smol
taalmodigt Da ndnmgt ban wa inmd Piskisilaarno Han
var nu iait bollnttet paa at laer Excnn Hast-nieste at len
dc Tor ont innliat at reddcs lmm im den imgtoliacs ZtmL
der ellcrs nden Tviol blev lians Lod.
Mcn ban indan stinkt, at lmn lnnde ligoiaa godt
ists-ge at tolle en Klippe iom For-man Arn-and de Jan
ville til ai handle niod jin Ooetbevisnitig.
J Begnndoljcn kalte de sanfte Tortrolim sammt-n
og io merk- de dtsitede Sagt-ji« desto more interesse-et
blev Prasfivn i den nnac Damit-nah og desto nie-e Einsie
de han at lnnue stelle ham fka den fwgtclige Tom, der
bang over lians Hain-d, nie-n alt iorgasves.
.·Kan im da llet ikkc ovcrbcviie Dis-n, faa at Te
kan undaaa den grniomnie Etrai?« Tom-are kkm til
sidiQ
Akmand rnstedc mildt, men befienit paa Donoer
»Men ved De da ikte, at mange dIk under denne
Straf, og dsr de Me, liges sddL at de lider ganlke swa
tecigt?«
.,Min Gud vil hjælpe mig til at basre alt, lwad
han lægaet paa mig. Jeg ved ogsaa, at han oil holde
mig oppe under Tkængslens Vande,«« iaade Annand
tollst.
Pisa-seen fik Taaret i Einem-, da ban betragtedc
den unge Adelömands alvotlige Anstat, der var rede
til at gaa Straffen i Msde heller-e end at vige et Hauts
bred fra det, han anlaa For at vasre Sandbed. Akinand
san, in han islte mcd bam on laadcy idet ban toa lin
Dens- Haandt
»Im iigct Dem Tal ior Dei-es Deltagelic oa for
den Venligbed, sont ligger til Grund for Detes Hanle
maade, men im Inaa oglaa bedc Dem om ikkc at tmsns
ge merk ind vaa mig. Det or vanslcligt not at staa last
og Derei- velnicsnte Overtalelsct ask dct tun end-m nan
fleligerc.«
Tumu- z1ik amkrmg sm Blasnk U Lun: In uuc
Ouguesnutzkrmn indtil lmn til sidst sum M Carpar
Vom-roh ani us jin Wocde var bit-non Her-linker tcl
»Prinfr«:(seu" den formaaendc Ta-,1« MU Nu Zum end-un
Mc havdc kamst Leitfadde til at teile mcd Annand
Prasstrn Neu Haus« sor·kr11-llct, da Inn saa donne
unqc Irr-rig, og attcr vom-J knucs industle Medfølclsu
mcsn attet mødte lmn jammo Costa urokfetiqc Tru, og
has-is Bestræbelfet vor must frugt(-s:«1øscs.
Stint Dupre beundrcde den«-:- Frjmodjahcd ou
Fahne-d, foksfgte han dog llgcsn iqcnmsm vcd skasrliqkwd
visd Lsmsktalelser, ved at stets-stille Strassen, der bang
over den«-k- Hoveder. at san Osmia-notieran til at Sok
andre MmimL men uden Vikcni1m. Da andagen kom,
var Inn to fmge not til at bøjc Kna- for Hostien, oq de
Ivrige blm døcnt til detes Straf chsndskiqernim).
Eiter trenne, hvis Enkelthedck vi luslfk undaaar at
kende nasrimsrm blcv Arme-nd og hans Lidcslsesfasllek fo
ftot ned i nuqle »Er-le Haltet-, der taldtes Hospitalcst. It
bcwde tuiftcst Vesidftbeden under Affttasninqem mon da
de vaagmsdcs ou mon, var de indetlia Medic sordi de
havdc staacst fast.
EIN kml Mk Wk TML book det gsr mig ondt nt
se Dem san Inislmndlct,« sagdc Gabriel Dame-, der lmvs
de fundet ned til diske usle Hallen hvor han betragtode
Innmds blege, forvrcdne Anstat.
Dennr. lwem Strasfen ikke btwde aftvunget en ene
fde Mage, saa paa den talcnde med et tqknemllgt Blit.
Htæsden kunde ikke holde sinc Taster Alb-me Stint
Jemand We tun-de kske sin, rakte han dog sin Haand
nd imod ham og sagde wagt:
»Me- Xse hu bedtsvet for vor Styls-. Dei-fein vi
W W efttr oq fomasgtet vor Adern-e oa Mein-h vit
de der i South-d M været Grund til at Ist-ge. Wen
den Gild- svm ccv Dem et medfslmde Hier-te et felv
endnu more fuld of Widersde han ftlek med os i
alt, lyoad di um Me, M han et for-spat i alle Linn liqe
m oc- ,
Ost M IW M. M Miene sinkttede
W
«Dusteret.« — M
Endnu meke rsrt over denne Taalmodighed og Ud
holden-heb knælede Dupre ved Siden as ham, idet hon
ved at vifte med sit Lommetørtlasde sagte at skasfe lidt
Kalighed, thi Lusten vor findende tnng denn-da Da
Arme-nd lidt efter slog Øjncnc op, takkode han hcnn nied
ct kcrrligt Mik, idet han sagde:
»Hast endvidere, at De knn ser den ene Eide, —
de Lidclsek, der tilssjes vort Lege-me, medcns den andcn
Side, vor dleI Frcd og Glasda er stinkt for Dein.«
Prwstcn mantte indrønimc for sig selts, nt desto-s
Stilling var inodsat. Han, soin tom i den Hisnsigt at
bringe Tr-st, modtog selv inmiin merk Trost og Op
niuntring as darn, hvis Lege-me Var niishandlct, nien
hviås Siwl satte bani i Stand til at scer over Lidelscri
cic. Og det nat mcd gnnsko nnc Tankek Tausch Tom
iorfnlgtc hain bandc Nat og Dass, nt lnni sorlod Hnspis
tnlct.
Ncmr kmn saa Hugncsnottcrncs taalniidigiy roligc
lldtri)k, reiste disk sig en Oeftig Harincs i lmncs Hiertc niod
dein, dei- knndc vier san grnsonnncs nt pinc skmdnnnc
Miknd, lige im Oldinncn pna firsindsnnus Aar til PM
lingcn Eos-par pon senkten Anr, der alle soin ern Imodc
oist stimme Ftimodiglnsd stnn Arnmnd Don nmnttc
merk end isen Mann spømc sig sow, oin den Ilion-inn
der lnsrte visi tillod sandannc Griisomknsdcr. nirkelig tun
de raste sand, og han havde ingon No for disttis Zpørgss
nnmls thi i sit Hscrtes inderste maatte han tilsma sur
sin selts, at lmn stainnicdc sig over at linke til dcnne
Kirsc.
Nil-its Tag gis han nttcr til Oospitalon Fragen der
til as dtsb Misdlidenlnsd nicd dom, der lna der soni Lin
iur Nanicrkirhsnsks Grnsomhed Ilion bnn nik derben nicd
en enden Hensigt end sat, thi da lmvde ban sagt at brin
ge dem tilbage til det, sont lson misim ior den one sandt
Kirse, nn miskodcs han deriinod at lasrc inm- ined Hen
sini til den Tro, sann gav disni san forunderliq on Fri
modisglicsd
—l
»Der ladet til, at edersz Lro er met-e vaer Ior eder
end lsande Livet og Fkiheden,« lmiikede han, da san
iad ved Eiden ai Anstand. »Form« miq mere om dens«
»Der er ille saa meget til nor Tro sont til en per
icnlia Wid, til en torsiasitet og opstaiiden Kreisel-, vi
Hut-Hier os-» ou Tom er Midtmmttet i Dort Liv,« ivarede
den tmqe Hitziiienoh »en Kreisel-, set- døde for usi, men
iom im les-er ozt triisder irem ior os:s. Vi ded, at vor
Synd er fim stor, at ingen Anqer og inqu Bod, ingen
gebe Nemringer limde frelfe os im den, intet udeii Jem
Kristi, Nuds Sons, Blod: meti i bam og oed lmm er vi
oglcm retfasrdige for Gut-. Og vi bar Lov til at ist-re
os- lmnsss Netiasrdigl)ed, itle voke egiie its-le, gode Ner
nimm-A
»Holt videre, jeg vil gerne lisre mere,« iagde Tu
pre, da Jlisnmnd standiede. »Im bar altid anset Hugues
notterne For Metmesker, der last-te anbenlyit Kætteri, men
det san mnnliqt viere noqet ondt, der qør Dem og De
res Lidellesfusller til det, De er.«
Eiter noqen Tids alvorliq Simitale var Armand
san trwt, at Priesten gik bott, men ktm for at komme
igen seiten-: dct var, sont om en ufynlig Maqt diog
lmm derlkeit Men im blen lmn ikte modtciget as Ar
mands venlige Smil; bang Ansigt var fom Marmor
lnmci Lilie litktede, tnen der lwilede endnu et stille, lot
teligt lldtryk over lmm. Ved isrite Øiekast troede Pras
sten, sit ljan var død og udstødte et forwivlet Etrig.
»sechs er det, Or. Postok?« blev der raubt im den
modiatte Side. »Er der stet notiet med Find de Jan
Alles-"
Tet var Caspcm fom endnu laa, lwor han var ble
veu toiiet den ioregaaende Dag, der var besinnt-et for
LlrmanR Prassten bøjede fig over den unge Hiiqttenot
og lagde sit Øte til bang Mund.
»Don aander endnu,« lagde han.
»Aander endnul Er det alt? Er lmn ved at das-«
stanmiede Eos-per, lom med megen Anstrengelse havde
reift sig op.
»ng html-er det iste, det er moaste tun Folgen af
demie tvaslende Luft omkking hinn. Jeg ital ltente no
get Vand til lmm.
»Hm-we De ikke ltjaslpe miq lien til inni. De oed
ikke, hvor meget jeg holder of heim, og jeg vilde vaste
lyllelig, twis jeg kim fik Lov at viere i Nceklieden af bam
og om inuligt kiinde gøre et eller andet ior dani. Men
ieg er nde ai Stand til at reife mig selv.«
Timre ikmidte sig lieu til dam, da ltmi lau lmnt ial
de tilbcme.
»Im ital gsre for dig, hvad jeg kan, min Ven!
Hvad er det, du Unster?
»Nun at komme hen til Hie. de Jaiiville. Derlom
im maatte statte mig tsil Dei-es Arm, tror jeg not, det
flulde lyklescs
i- » , .· k-« k-- h--0
Gan sprimtis nttksr at keins na, tin-n Ort mr wi«
nnnilzzu an lnin mantte liidis Urbier stimmen dir :llc,
at ifriac as Eint-tin
Tisn nudmvdims Brit-it iknndtis fig iidcn at iwmv
nim- lnsn til limit, toq liam iuriizitth i iiniI Arme on lmr
lmm lusn til den midisn Ende ni Minimum lmor lmn lim
de lian Ved Eidm ai Arnmud
»qu lnn ika iine Dom, lwor takncmlig im ists
imifkcde Cnspar med stmalrnde Blit. »Dc lmr boviii nng
csn uiigcslig itor Tjeiusitis. Kan Dis ikke now nomt for at
ina Liv i lmni?« tiliøjedo linn, idct lmn ncsndtcs iig om
niod den benidftløsc Annand.
Pmsften iorsvnndt, nien com lidt estcr tilbaqo mrd
nomst Wans, himmin lmn badisde Artimnsds Bunds-, on
til Exiser stoke Glede kom ban lidt cftck til Venidsts
beden. Da den nimc Aidcslsnmnd laa Cosimr ved iin
Side, lmilcsdc l)nn alad, tue-n lmn var altfor long til at
kunius agre- noget SpømszmaaL oq derfor nmatte ban
wick- misd nt tmflo limisrs Oimnd
Men Dupke tmde foruden Vnnd hcntct lidt Zitppc
ou Vin. on da Anstand lmndis fanct bette, blisv lmn br
tvdeliq bedrc til Caspars store Glasde Mcd utrasttclin
simlmlnsd vaagede lian lle Ratten over dani, idri lmn
ai oq til nødtcs Bin elle Etappe i hom, men rnstede be
stemt til Aislag, naar Arnmnd vilde wde bnm til at
dritte now-L
Naar Gnlcjslnvcrne var lygcn var det en fast Rech,
at de fkulde bave rigcllg med Kod, men de fik tun vderst
ijtvldent, hvad de skulde have. Tbl sde werftbefalcnde
paa Stil-et bcrlqede sig lelv von disles Bekoftning on gav
dem noaen mnd Suppe med daarligt Kid til.
Den utilstrwkkelige Fsdc,,som Armand i laa lana
Tid bavde fanet i Forbindelle med den sdaarlige Luft
uedc i Hospitalet, bidrog meget til den Afmagt, iom i
flere Daae giotde det wir-Horaz om han vilde komme
slg efter Strassen. Han havbe faaet flere Slag end de
mu, thi han- Frimodiqhed og Bestemthsd havde be
Whamfmnemdertrmtetilatkuetmeteend
de saht-.
W W es M var us Mr for W,
s M 12. Msj 1915.
og Trengen var lykkclig, saa længe hcm kunde gsre sin
Ven den mindste Tjeneste, felv om det ikke var andet end
at jage de mange Jnsektcr bort fra hans Ansigt. De
Mode mongc Samtaler 70n1men, lmormod de styrkede og
opmuntrede hinondcsn, idet de forføgte at se fremad til
dcsn Ealighcsd, der ventcde dem cfter cn fmkket Stunds
Trwngflcst LIJ Gabriel Duprc var ofte en Tredies
mand ved bis-so Sommlcn feln om lmn olttd var cn
taos Alb-rot
XXL
Er velkonuncnt But-.
fIisnoc lmndcs jfke ancst nacht Zone von dct Prov,
fom sum fondte til fin Fachi- prm Mark-nur« Hun ventcde
og Mach mcn Vintoren var nn forbi, og endnu our
der illi- kommen noch-n Efterrcthing Insekten im ham el·
ler Annand.
Zaa mr dct en Dog, at der blcv meldt, at en from
mcd Miit-de Winke mcsd fremde-.
»Kpndrr du nomst til binn, Vilbe1111?« fpnrgtc lntn
THIme som braqtks beide dette Bud.
»Der Inder til, at Lmn or frommcsd bcr i Landst,
thi Imn san nwvve aøre siq sorstnaolig paa Engelsf, og
kmn lud um at san an at tnle one med Frøkcsn de Fon
tancllks.» Im kmr vist kmm ind i Vwrclset vcd Eian af,«
tilskskvdcs den zwnic Tscsnm Tom ika Imde lzcl Tillis til
den Ironnnede Mark-.
,-«Z:«em kon det Viere-P« fngde Nenee fortsentningsi
Ins-Tit tlsi Isvem det end vor, felte lmn sig ooerbevist onl,
at kmn lmmle bende en ller onden Iltkderrettting, og alle
rude nackte Lieblik nnr lnm loben ind i det lille Vterelse
csg III-de Inllet Deren est-er fig
.,Frøkenen er nden Tnivl forlmnset over ot se mig,
skent Te nmnfle heller ikle kein lmTle mix1,« begnndte den
Erexnknede asrlsodint von Kennst »Men Frn Morlisen bad
knkix Enlfe vaa Dein«
In kommer sra Jrn de Jnnville Ja, nu kender
jeg do dn er Peter, Mart-Zeus Tjener, er dn onfna
nnd7lmnsen Ero. Frc1nlrio?«
»Ja. Renten, lmode sea, min OnsIrn osg mit Vorn.
Te: lnlkedes o:- at naa London, on dn vi dorte, at Marki
de Jmnsille boede i (slkeenn1icls, toq jeg miq den Frilled at
bekene mit tidlinere .Sersl011. Te modtoq min med del-es
Tasdtsanljzke Nodhed og Nedladenbed, og do de lnwde dort
lwad jeq lmvde at formelle, bad de mig gao til Frøkenen.«
»Te: nlnsder miq meget at faa en Hilfen km dem.
Hxserledes bar de det?«
..Te issnr rnfk, Frokem men dog noget bedrønede.«
»Te: er oqfoo tnnqe Tider for os Hnguenottec Men
Peter, knn dn sortwlle mig noget om min FaderTZ Er det
lang-ge siden. dn forlod Moreaux?«
»Te: er adflilliae qur fiden.«
»Ti- onr der altlom efter at Moder og jeg nor
slogtede7 Forteel mig dog alt, bad Nenee lot-ist«
«Tet er jlte soa nloedeligt for Rrøkenen at l)øre,«
indvendte Peter-.
»Er min Inder endnn vaa Metatan
»Ist nei, Freien Don blev tagen til Fange kort
efter Derei- Flnqt, og Soldaterne fette lmm straks bort.«
Renee ndftedte neilkaorliq et Skrig of Fokfwrdelfe
..Men jeg troede. at lmn var filker, estersom —
lmn —- lmn hoode offmsmet,« indnendte Neue-e. idet lnm
knn mnTeligt tun-de saa de fidste Ord over sine Lieben
»Don ajorde det 5or at besri Bat-Messen on Fro
lenen 7ra de srmteliae Dkaaonch men da ban om Afte
nen kein l1jem sko Moremtr, fondt ban, at Slottet til
trat-;- for hans Forswldsregel var i Drcmonernes Magi
ssan laa onlam at lmns kcere vor flyatet, nden at ban
vidste lmorben Tet nat godt for hom, at lmn ikke vidfte
det. tbi ellers luwde Draaonerne pint Tilstaoelsen af
hmn on derestek sorfnlgt Dem-«
»Staklels Faden-, det maa have været frvgteligt for
bomk«
»Zamme Aften lod lmn Soldaterne gøre sig vel til
Gode med Slottets Vin, oq da de var falden i Sonn,
opspgte lmn miq i den lille Gotte-, fom han bavde givet
mig til Tilboldssted Hcm kom for at fvørqcy om jea
vidste, book Baroneslen var toget ben: men feg knnide
jo ikke give ham nogen Un-derretning. Derefter bebt-ej
dede ban lig bittert for sin Fejglved oa Utrofkab, og lmn
deflnttede sit-als at lage fin Affekt-rissen tilbage Jea
made-de lmtn til at flygte uopboldeliq, esterfom hans
Slcjsbne var ofqiort, derlom Drnnonerne sik at vide, at
lmn toq sin Affen-kam tillmqe Tertil sparede lmn. at
ban vilde Tolge ester fin Hinten oq Dotier, som uden
Tviol var von Vej til England san iførte sig noglc
nj nisne zmmle Klasder on beaav sia paa Vej med det
lonnne nden at tnrde qaa tilbaae til Slottet Efter at
Drogonerne i flere Dage under Svir og Drik havde ven
tet paa, at ban ltnldc komme tilboge, boldt de Anktion oa
folgte alt. En Del of Skoven hmmede de om, ftak Jld
poa Zlottet on sorlod 7ao Moreanx.«
Peter afbrølz og efter nogle Minutters Tavsbed
lyoifkede Nenee bewende, men dog med megen Selvbes
«
herstelle
»Im or en Smanslig Cstcrrctniim var Du Innere
Mr! must um min Judex-W
.:"lt" m, Froh-tu ZU Emr Inn-t, at lmn ikfc kmr sum
mm lntmt ind i Stimm, sør lmn Nov fangen m offer
et Fortmr dømt til Nah-ferne for L«Os:stid m Inmi- Eim
dom tonfiskercst.«
Man blcsv san ljgblm, at Peter mlsston blev bange
sm- lusndc, mon alter lmkwsscsdo bun sm, san at lnm kundc
spømvt
»Was du, lmoktil kmn er VIII-«
mWort eftcr Damme-n reiste ban med de andre Fan
ger Iil Marscillc.«
«Vod du san ikkc merk?«
.,'Noj, Fuska
»Na vcd im imidlvrtid ungest, sont mimfke kan hiwls
spc mia til at faa men- at vidc om lmm.«
»Men dct von-r rimcsliqvis lasngcv før ban kommst
dcrtil: tbi meekncs er oftc nmnqe Maanedcr under
Beis. og desudcn flnttcss de fra Stcd til Sted, scm at
det er umuligt at faa nogen Underretning om dem.«
»Saa vil im fpørge diq om nogct an«det, Peter,«
faqdc Nonen »Vol) du noget om Armansd de Janvilles
Skwbne?«
»Im wogt-U fvaredcs Peter-, idct ban wftede paa
Hovedet »Im ved kun, hvad Fru de Janville fortalte
mig, at han var tagen til Junge. Mit Hierte er nær
ved at briste, naar jeg tænker paa, at han ag den gode
Vor-an et falsden i Hemderne pas disse kaetn
Renee foldede gaane stille sine Hænder og sad taps
en Stund, hvoqua hun fache:
»Fort-II mlg tm Un egm Historie, Peter: bvorlcdes
W M US at TM fts OWNER
,.Noigen Tid efter at jeg Var flygtet fra Janvilles
boede jeg med min Huftru og Søn ude i sden lille Hytth
fom Baron sde Fontanelle havdc gioct mig. Men i De
cember udkom der et nyt Edikt mvd Tilladelle til at tagt
Børn under fcm Aar fra Formldrene, for at de kunde
lsliocs opdmgne i den romerfke Kirkes Lærdomme, me
dens alle Protestanter i hele Omegncn med dragnc Ba
fomsttet blesv wungct til at qaa til Messe. Min Huftru
og jcsg var asngstelige for vor SM. Vi vilde hellcrc nd
fnsrte us for alt, end at dort Vorn skulde blive taget fra
Vs Og felv om im bade assvwrch sum jeg skaInmeH
mia ncsd at tilstna, fordi den blen spaakmdt mig under
Ernxrwliqo Lidelfcr — sorftod jeg, at der var Fare for
mij dersom jog ika viste mig fom en ivtig Katolih og
dcrpaa beflnttede vi at flygte.«
»Der var vgan dct bedfth du kundc usw Mcn
7«!r:(1sl niizx viderv, Peter, lworledcs det nik dig paa
IhsffonA
«V": gksnnonmik fmgtcligc Lidelfer, undertiden mont
te vi Vandrc gcnnem tætte Skove, halvdøde af Kulde og
Sult, nudortiden mantte vi fltmte for vore Forfslgere,
Imar dc Imudu opdnqcst Vort Zum-. Engang vor vi dem
In Hast at do fnrcde Pan oc-, oq on K1tgle kennte mig i
Jl:·::k-1:. Cn andon Gang maatte vi holde os fkjulte tte
Tnms i csn Onle »den at faa rmden Føde end de Beet
m Urspr, fmn im med ftor Fan- ktmdc plukke om Nat
ion. Mon trods alle Sonn lovcdo dog vor lillcs Stin. Til
fidft Immst vi Kosten, oq der traf vi et Skib, fom lige
szklds nsuu :il England, og lmis Kapmjn var vcnligs
Unser musrsok Ongnenotternu Don anbraate os i La
7usn, H Um den Munde flap vi lnkkclig over.«
«.s-:s.sr dkst or .1odt, nt J alle kom vol hol-over! Men
Jsrsd Uil In nn ;u1rk’?«"
,,Es!crsmn Markk do Januillc Mc mere belmver en
Ticiwr — ban sagde min, at bank- Midler ikke tillod bam
at Holde m saadan — pil im flutte mig til noglc VE
pcsrv, lvm lmr nedsat siq i stitalsficlds, fom en Del af
Londan taldekk De bar tilbudt at lasre mia Haandncrrket
m dksrkssusr aivcs mia Arbcjdcs.«
»Ist er sammc Haandværh fom Vor Varro bat
lasrt.«
»Ja, ban Eurtalte mia det, da jog mødte hanc for
lcdun Tag.«
warludosks nam- dcst hm11?«
Niatja k1odt, Frost-m alle bans Børn naaedc langt
vm Ia·-n,us fiktm lusrtil nndtaacn rn af Dom-ne Tom
lskcssn groben m ført til et K«lostrr.«
Kot-: eftksr toa Peter Atftcsd, efter at Reuee fskft
barst for-act sor, at ban sik nle Forfrilhrinx1er.
Nu qik der attvr noale Maanedcsr, og det blev For
aar mcd klar Himmel, mo«n kosdc Binden Vnske os; Irrt-er
bemde at aman Toraarsblomsterno bognndte at
Ivire stem, oa bele- Naturcn vaagnede til nyt Liv eftet
den lange Vinterføvm oa alt tydedc paa Foraar og
Sommer-.
J dissc Maancder spgte Renee at blive stærk under
Vontcthem nq uden at bun felv vidste det, bar bendes
Selimpdmaelse Vidncssbyvd ved bendes Kærligl)ed og
Taalmodiabcsd, csn fjwlden Karakterfwrke og Omtanke for
de andre, sont ajordeh at hun vandt alles Kasrligbed
En Tag i Elutningen af Marts Maaned kom der en
lillo Qakke adrcssscret til Fru eller Frøken de Fontanelle.
Hun gottkendtc straks Haandskriften som sin Judex-Z, og
fnldt as en usinelig Glasde skyndte hun sig op til sit eget
thclfv, for at lmn one oa uforstnrret Bunde lasse det
dtsrcbarc Proo. Dkst var version fom at faa Bud fra en
dad, tbi lnm anedc fo like-, om bendes Fader var dsd
eller lcvcndc.
Skaslvcndc aabncch lmn Pollen, og idet hun satte
fig i den brcsde Vinducskarm lcvste bun ivrigt de dyres
barc Ord. Det var strevet fra Marseille am Bord paa
Galcjen »Frankria«. Da Brevet var adresferet enten til
bcndes Moder cller bende selv, forftod hun, at bendes
Fadcr ikkc bande faaet bendes Btw med Bud om Mode
rens Dad, liaelcsdes at han selv tvivlede om, at hun end
nn few-de
.- « « k
Baron de Fontnnelle beavndte, i Hand ot» n: oe
lmvde imnet Nue, med at iorklnre, at kmn send-« sit Vrev
under Eir Edunrd Meriwns Adresse Tksrefter fulgte
noqle Enden sum iik Neneesi Hierte til at jnble, alvorlige
er der pidnede om lmns dnbe Anger oa Sorg over at
Impe iornkmtet iin Herre.
»Im kan ikke lieskrive den 3k0n1,« nedbleu ban,
»Hm im er ialt dernver, men jeg fortrøster mig nd
nnmt til, at iea liaefum Peter lmr faaet Tilgivelse og
L:si-ci—:-ni:iz1. m im inlder en stille Fred mit Werte-«
Tereiter inrmlte lmn om iin Fasngsling ou paa
insaende Uidelien lwilte lmn doa knn berørte amtjke
let, idet lsan tilføiede:
»Im lmr ifke lmft Lejliabed til nt strive fer. Vi
sier isasret Pan Reife i lang Tid, men vi kein liertil
ixr Innre-it en Ilne iiden. Hm Bord paa denne Male
er ««-.! »Im-itlusiaiende, iom er mere menneskekasrlig end
nimme andre, Og lmn lmr i Dog aivet mig Tilladelfe
til m ilrive disse Linier.«
rienee amsd Inn-ge, lom om hendes Hier-te skulde
briite, km lmn tun-de knn fnnile fine Tnnier i en Ender
liq Vgn on We at trøfte sia med den Tonle, at Frels
feren ielv var mer lms ljendes Feder ea gav ham den
Krust, lmn belimrede Det lnwde vceret en nfigelig
Glmde inr liende ntter at børe fro sin Faden og hele
bendesri tidliqere Kwrligbed on Akrbødigbed for bam
vendte tiilmne med sorøqet Stnrke Hnn leenateirs efter
nt vwre bis-I lmm inr at trøste og olmumtre denn. Men
ni, det knnde lnm ikke
J lwert Tiliielde knnde lmn da strive til ham, nu
lmn vidite, lwor lmn var, og hun begyndte med det
famme at fkrive et Brev fulsd af inderlig Deltagelse og
Kcerliqbed idet bun atter fortalte om den kcere Moder,
der mi var liiemme i Herligbeden
Terpnn strev lnm nogle Linier til Fru de meille
for nt underrette liende om Ein Faders Brev. Hun
lwnates efter bendes Deltagelfe, tbi dun kunde bedre
end nagen anden forficm liende Med sine to Breve op
fimte lnm dereiter sin Onkel for at bede ham sprge
for-, at de lslev sendt ui Sted uiden Dvbold
J- de Tage maatte Veboerne i Rne gsre Tjeneste
fom Brevbasrere, samtidig med at de reiste til London
med deres sFifk og andre Produktes-.
Reue-e traf fin Onkel i sit Arbejdsvætelse wrig op
taaen of iorfkelliae r««-’c—orretnsin-ger vedtsrende Giele
og til alt Held var ban ene. Hendses Anflgt rsbede
endnu Spor af friste Taster-, san at heudet Dass
straks udbrstv da dem fisk Øje paa berede: .
»Men bvad er der ·dog, mit Bern? Korn den is -
fortæl din Onkel, bvasd der bar bedrsvet dig.« :
Ganske fort og ftadig awrudt of nye teure-, fes
talte Ren-e om sitt Feder- Brev, og Vormund-«
digeudkwkanivgmfowkwetmm. —.«