andhcdcn tro.
En Fortcklling fta Huqueuotfokfslgclfemr.
»Im Engelsf.
tfmrtfatL
Der szxw ist-: uns« .I.««’.!n.1 ".’l:15:.1:».s: , Des-, s«.-,.k
der U onst-w I«-·:! .«.-h Imm- "1·n1:)1:.:p : «
Imemjixju Bach ,r. »Im kmn mann
scsr mtxsx at :·.1::.- Ennd Den Ulrmsl sit
som. WI NO ihm: c :ms"1.1.1» M Tom man-tun « »Im-J
ovennldsw kkxns «
Hin-: Hut-sc dndc Jkufny Einst «11m«:s Iscrjs ;:« Ist
hol-at « MDI kn« Mk- Oscnmk Haku-no . : »Kann-. ·: «
Bad-Mr usw«-Um must U .).:11.- Zwmsr i. 3.:2
Varck wirft U ivjrnclnh ex Iu E.1·«1.1s Nu Zuckx ..;!.
FA, Acad Jstnck Nr f I« .-.«1:n. :11«s—x·-; ..: E.:.!3::..:
mimn Mk Hm Iris-, nl Enisx Nisus- —
beut-c sur bei-v :«:.sk«t. H Lin min: .:· j:
fckr Zum op, jdut jun Tat-Urk- 5L1 si«·.:
LEII nun ixttws fsss .1« «1: wim- . :: .i: : .I.k’....«.k
hmk : but Erenhnisdu Jud zxus s »t. «·..;: sitt«
hu eiskc »«.t.s;1.) .«: du«-. sh: Im
dcii wirkt-s
Men han kmn atter snart til at sit-usw
»So-n- kan jcsg wivlc om hendes Trofkabs Dsrt
et lavt of mig Telo tun for ct Lieblik at næke soodan
en Tanlcl Tot er nmnliqtz at min erble, trosofte Retter-)
kunde nat-re tkolss og usnnd. Dersor bort med bis-se
Tankekl Selv am im or skilt fta heade, tun mine Bsns
net omslutte lpende oa heute Velfignelfc ned over hende.
Tkn Herre, som vj bewc elfm, vil vcrw med o;-, ng
vi vedbllver at Unsre for-encde i hans Kcrrliqbed. Jeg
Ungedc over min Als-nagt til at bcskytte hends mrn vor
Gnd ex Vor fastc Vorg, nor Sol og Skjold. Hvad got
det fan. mn vort ncrftc Msde Terst blmer Pcm den anden
Sitte FlodenP "Tcnnc rvigc Balsam-d Vil ganikc ocje
pp mod denne Tids Lidellck.«
Zank-des Tot-sagte lmn at troste Tig. gnOn Jan-Z
Mad sank bog attek og attctc
ndislig blw ban sorftnrm i såne Zaum-, xxsd at
Toren til dane- Celle knaacdc ma de rnstnse »Da-Milch
og Faugovogteren viftc sia med e Los- x Haandcn ein-r
sulgt as en fremmed Vod sprstc Lieblik sorstod ban,
ast disk var en Prirst, der var koman For at onus-endi
Tshäm «
Mcn Pia-non var jngcsn stok Zoolog, og Zmn magst-:
fnart indwmmm at hatt lom ifke lanqt med sincs VII-s
gkundc, lpvokpaa han forspgte Lisette-linke men Zeller
TM med merk Held. Jdct han bistragtedc den nxsge
Mond-J- Tnntfle Ansmt og asdlc Holdning mid: i Bisse
ule Osmgivelset og med lldfigt til en forscrrdcljg Frem
tid. Inldtrs dans Hirt-te nusd en lndcrlig Medlidcnhed.
»Du help-ver blot at fige et Ord Tor at- assnærge
däm- Vildsarellck, san bliver Fcrnglelsdørenc sites-S luf
kede ev for dsg. Hvokfor vil du blive ved at holde
fast ved dit Stivsind, min Ven? Hvorfor vil du Ide
lasgge bin Fremfid vcd din Toabeligbed?«
»Fode. For at tale ganslsc opngtigt, det vilde oft-te
at jage evig Skade paa min Sie-L del-sont jeg foregcw
at tro paa magst, som fes menvt strider absolut mod
Sandheden,« soc-rede Arn-and beftkmt wen inlle og
MON
Efter Ists-g pas ydetligm Basler og Overtalcls
fet- Iforlod Breit-m stufo og enger-Ug, Cellcn. men
kun for snart ester at komme silboge og Nest-koste
des stimme Sptkgtmaal med komme tret-Lende Gentu
·gelker, der satte Atmands Taslmodighed poa en Staat-d
Probe
Neale llzier estek fxl den stalteli Fanac lindern-O
nina am, at den folgende Tag ifnlde litnlejilncerne
dkaae as Steh til islarleille Dis-se lnnae Elaneiag
vandrede oite im den ene Ende of Landes til Den an
den iom et Elneipil oq tlkndelse Mr Vessltninaem der
tidt lssaanedi ei sie-i de de nlnllel 1ae Zlawr zlllen Alk
nmnsd, Tom aldria lmnde set nnqet linimide. nnede älte.
bis-ad en lnabnn Vnndjrsm bei-d ou bilsie denne Irrt-nn
drinq im Fasnaselelinet med Gliede.
For non larlod FirnalleL nmatte lmn isøre im
den rsde Ttøjch der kendeteanede Ongnenouerne Dis-sie
Troeii«.-.Veltsndere dannede tun en lille Tel as den store
« lot nan en tre — « irie Hundredin der ierf Eiern-s
delen bestod m· Zaminndetis lldlkud, Mai-denn Linse og
andre nenne Forbrndekc Te nar lkenlede Tinnmen to
da to ned en lang Ihr-de nin AFallen ist-er Nnna en
Fange sallzt ein al Trastinsd — oa det Var noaet, sum
stete lnwni,1t, eiterinm Masnd 07 alle Albre. nnge ou
gamle. inazie m ilknbeljae, var lmntede iannnen —
mckrledes Falet i Ziele Melken na Taraarfaaede itore
Sitte-tust Nank Fannerne fil Veialina til at iidde eller
reife fig, manite Vevawsllen nfmniqeliq wle as alle
paa lonnne Tid Med Fanaerne iulgte altid en Asde
linn Soldaten sont ilke inarede Willen vaa dem, der
faldt ellet itke tunde fslae med.
»Juki-ins paa alle Franlrigd Lande-vele lunde man
le die-le stattels Menneiler vandre ai Sie-d læiilede
samtnen med Lunge set-theilten Undektiden blev de,
naar de var nde af Stand til at gan, transporterede
i Beque, hoortil de san var lasnkede Faldt de om paa
Vejen ai Udtnattelle, tvang Soldaterne dem ved Visie
llag til at reife siq og fortiætte Vandringen Derek
Fsde var tat-della oq utilstrwttelig, tlii Soldaierne tog
mindst Halvdelen ai det Betst-, de iil til Fangernes
Kost, til sia selu Naar de holdt Hvilm blev de inde
spcttret i ubyggeliqe Ferngller eller i Udhuse has Van
derne, hvor de maatte liage paa den kolde Jord«·).
Til alt Held for Arn-and var hans Mel-lange oglaa
Ousuenou han lnnde jo ligesaa godt være bleven lern
ket til en eller anden raa Ink. Hans Mel-fange var
Gluten djmt til Geleite-um focdi han havde hulei en
hucuenoitist Pia-it Det var en hsitltaaende Man-d, over
70 Za- gen-mich med fnehvidt Haar og et mildt ask
Migt Mk Hans lktsbeligb tvjænde Legeme
W at W lnnn ganite altlklet til den lange Reife til
FOU- sßekiom den uden Tvivl vilde var-e i adikillige
Noah-den Wetter Vinterens Bat-Web msd Glitt-ekle
lis M og utallige andre Lidelfer, fom faldtl Galiji
W Lod.
In El Meine, hvis rsde Tktie oaiaa bethnede
haa- lom W, m en owns m Mv its-, spi
W Mk l,’ at hau sammen mod sine Fort-Ihre
W W W. En enden Dieng von
mewwuwinwreheuvedeuprotei
M WITH-Ins to mode-, en M i tin
-WMWMWp-Wseiits,var
bleven staat-set ved Gut-Mem idet de for-Wie at forlade
Frankrig.
»Di- er ikke nie-get flillet til at vandre til Fods,«
bemærkede Akmand, idet han saa medlidmde paa sin
Lidelfesfaslle, da han lagde Mastke til hans fvage, vak
lende Gang. »Ist er grusomt at wingc Dem til nogeh
der absolut overftiger Tores Kmftet.«
»Der er Guds Villie, min ungc Ven, og jeg suskek
ikke nagen zorandking i hans Villie,« fvarede Hv.
Lagrange roligt med et mildt Smil »Ist er hinn, som
Tag for Tag lasgger Bnrdcsn paa os, og lian Vil ogsaa
give os- Kraft til at bit-re den, iaa lwngc det er oss gutm
ligt. Er der ilfe Hvile i den Taufe-W
»Du-sont vi ille vidste, at alt, hde der sker med
os, er citcr Guds Villic, wilde det Unsre umuligt for
oäs at basre det,« hviflcsdcs Llrcnand
.,Lad os icm opmlmtrcs liinanden vcd at tasnke Dcm
den Herliqlied. sont ventct os, doriom vi holder nd ,til
Enden,« innre-de den qmnlc Mond med et ftraalcnde
Mil. »Den« Trwngscl varer hin en ital-let Stund, og
det er un Milds Munde at opdrage us cha, for at vi
can blivc llikkcsdc til bang Nigc-.«
»Ja, Te vil nden Tvivl itmrt blive knldt binn; tlii
det et umuligt. at Ti- kan holde lasnge iud: men jcz —
icg er ung og jin-ist«
»Og Modet 7vigter, naor du ser pcm Vejens Længs
del-« lpntgte den gamle Mand, og nu var det hans
Tou- at se niedlidende paa sin Ledsaget »Jo, det er uden
Tvivl vonsleligere for din: thi der er tigtig, hnad du
figer, at det lau ilte var-e lustige-, for Himlens Porte vil
aalme fig for at jage mod mig. Men for Mod, min
Son. Er ikke paa Vejens Lcrngde, men se hen til Maa
let og tag san een Dag, eet Stridt ad Gange-m idet du
hallet-, at lwer Dan, ja lwert Slrjdt bringer dig ncers
möte til Moolet. Ver tro i Dan, Lag i Tag i Tonl
modighed og nan Knnrken imod de Forlmanelfer og
Lidelser, sont den Tag bringet; sog i Tag nt asre din
Melker-S Navn igennem det altlammen —- det er alt, bvad
Gnd forlonger nf nsx Da hnnsjs Helljgaand njl Tag for
Tag give os den sornodne Kraft og Nande.'· tilfojedc
den gnmle ngnenot med Juderlåghed
Jlrmand xnllede lmm med et Blit, men sagde in
ter. Te gis san viderö, jndtkl den gamle Mond saub
lede over et eller andet paa Vejen; men sit-als vor den
vagthooende Soldat tllrede med fine Pist, som dem lod
falde poa den gamle Monds Nyg med Qrdene:
.,Ron, dn donne, hugnenottiste Hund! Dersom
dn ifke Lan staa dedre, Tkal du faa min Pisc at smage.«
Amstde Oer lnnede as Harme, og det var hatn
nassten vanskeligt at holde den tilbage. Han havde meft
Lust til atdendc fig, toge Piiken jra Monden og give
lmm nogle Slog nked den, men lmns Lamker gjotde
lmm desnckrre ganer afmasgtig. Tesuden oilde en lau
dan Adlerer ilke være til nagen Gavil; men hons Vlod
koste olligevel of Naseri over det nmenneskelige i ot be
handle en gommeL onst-gewiss Mond sanledes. Sau lnart
Hormen havde lcmt fig, og han lunde tale koligt, lagde
han: f
.,(s,sid jeg lunde hjwlpe og stotte Dem med min
strerke Arm, men ak, denne Lasnke hindret mig i at være
Dem til Nytte!«
»Viel-tells Tak, min Ven, for din kærlige Hen
sigt. Im set kun daatligt, og der-for faldt jeg, og desus
den er jeg ikke kommen mig efter den Feder-, fom jeg fik
i der usle Fasngseh book jeg hor siddet de fidste Uger.
Vi var fyrretyve Fanger i et lille Rum, ganske faa Fod
l Flrtont, sugtigt og muggent, og tun set tyndt Lag
Straa poa de kolde Stene.«
»Heut· grusomtl J Derei- Alder!« uddrsd Ar
mond.
.,Men i det Fasngfel var jen Hitnlen ntrrinere end
nogen Zitde sor. Kreisen-m inr lnnI Stle jcg led,
kotn ntizx Hunlle nastx un im vilde ilte have byttct den
Its-le Colle sur det oktrqttktste Zlot paa Jordan lika
lmn ikte var tnrrværcnde.«
Ton zwle Monds Ansiqt ltxste of en sorllakct
Mlattg«, on lmn lunde galt msl til, sont ont lmn for
en Etund blcv lmstwt over nl sin Elcttdiglted, lyoldt
ovpc as en niynliq Oaand
Mtsn en Ztnnd efter bleo hatt-.-v Otang ottek vak
lende, lmn inultlede must-, on den kna Soldat toang
lmm atter ved iinc Piitcslaq til at gna videre. Atter
koste Lilcsdet t Jlrnmnds Linn-r us Ruft-ri, niedensz den
gatnle Quinte-tot atter tun ncud Elagenc nted denms
lied on Tanlncodmlnsd
»Te» Eint-ke, at belmndle Tcsnt ittnledes!« mum
lcsde han.
Men den qatnlc Man-d vendte sig tnod Ilrtnand
tned et mildt, debrejdende Blit, tdet lmn sagdex
»Taalusodmlnsd, nun Van Vj nma laskc at tilgin
og oet er ittc sna music-lind naar ni for paa l).nn, der
its-I stmn sum et Linn overior dem, sont klioper det, og
tog thtod Bebt-long Hann on Bespottelfer for vor Ztyld
Naar jeg irr paa det Guds Lan-, iølek jeg, hvor ringe
det Kot-z im inu- at hast-e, er i Zacnmenljgning med
hvad han led, og jeg tasnlcr paa Scheut-: »Disciplen er
ikke uver ftn Meiterk Ja, jeq fokitaar, hvitken Ære det
er at blioe behandlet i nagen Monde- sotn han«
Atnmnd satt stille og ærbødigt paa den gamle
Mand, idet han tasnttex
«Saadanne him- Guds Rige til.«
XVIII
Ea leitet-de Hiemrejfr.
Da Former-ne tom til det Steh, hvot de ftulde til
bringe Ratte-in blen, de fette til en nahen Gaatd, hvor
deres Klasder stulde anders-ges. Dette varede en tte
Tinters Tit-, og i ol den Tid moatte de staktels Faust-e
staa udlattc for den bidende Blwst og Frost, uden nagen
sont helft Las eller Beltynelie Det var tun et Under,
at itke mange umkom. af Kulde, men at nagen i det
hele overlevede den Nat
Da der endelig lsd Befaling til at gaa over Guar
den til det usle Stur, hvor de stulde være Ratten over
var mange ude of Stand til at rote lig til Trade for de
mange Stag, der tildeltes dem.
Jemand, lom var bange for, at band gamle Bett
ikse kunde ovetleve denne Bchqndlinq, lau med Betym
ring, at hatt var ude as Stand til at reife lis, fordi hcm
havde misstrt Bevidfkhsden Men de mathan Solda
ter hat-de ttte Ærbjdighsd for Aldetdom oq Svaghed
pg pistede Vom, indttl Inn Wandt Mtshedem
J tin Hat-me qlentde Jemand at viere ioesigtig oq
qjovde weis Mpdltand mosd denne W Behand
M-Wkunhavdetilsjlce,atbausfelnfikaec
»Ja-st, sank w deuts- psu pi. es
T
grange sonst ,,Vi ntaa ikke kæmpe niod vor Sie-has
men lide i Ydmvgshed Dette svarer ikke lcenge.«
Men til Trodsssor denne sagtmodige Paamindelse
bed Armond Tænderne sainmen i afmmgtig Harme, da
lscm maatte se paa, at Eoldaterne tog den gamle Man-d
sast i Lænlen oin Halse-n og slasbte ham over Garn-den
til Staren book de skulde tilbringe Resten as Natten’).
Men den srugtcligste Tid paa Reisen var dog den
som de tilbragte i Faiigslet La Tournelle i Paris. Selv
de, sum Var vant til Fasnnsler. Lcenker og Brand, gis-S
as SlrwL sei-di det overgik alt, hvad de før havde set
ai den Att.
Este-r at Anstand og He Lagrange i et Par Dage
tmvde vix-M stimmen med de andre, lykkedes det bin
ved Vesiikkelse at iaa Fangevogteren til at flytte dem
den ved Vinduet, for at den gamle Mund kunde faa
lidt Luft. Ved yderligere Vestillelse sit hcm ham til kun
, at lernte dem omlring Beneve, saa at de kunde sidde
eller ligge, lzvilket iør lnwde vasret en llnnilighed
Ilrnsand damit-de kasrliat over den gamle Mond
og Tøgte at lindre hans Lidelser sau meget, han kunde,
thi licm lsavde sattet en inderlig Kieklighed til l)ani, og
tmn iorstod, at lians Daqe var talte. Han tog hiertelig
Del i den Gliede-, der blev ham til Del — et Vesøg as
lmns Hiisrru, sont opholdt sig i Paris-, og som forme
delst gode Venners Jndilydelse havde erholdt Tilladelse
til at se sin Mund gciineni Jeriistængeriie sor Vindnet.
Llrmand kunde nassten ikke taale at se, at hun rakte sin
Haand ind inellcin Stwiigerne og badedc hans Saat,
idet liun sagte at opmuutrc band Men det var ogsaa,
lwad hun kunde gøre, endskønt bendes Gerte krympede
sig as Zinerte over at se den elskede Fanges Lidelser. At
se deresks Kasrligbed til bindnden og stille Taalinodighed
var iink til at snielte de hanrdeste Hier-ter, on Armmid
iik eite Tom-er i Øjnene
-—— ! -
Jmidlcrtid var drt non-te øjenfynljgt, at det var
kndd Enden Imsd den Hatan Mand, du Tag for Dng
v·1nmdt lidt af lmncs Krasstcn mun blcv Logcmct imme
r-:. lslcv Haabet faa tut-get des-more lcdondc.
»Von Jldlkillclse von-r ille lasngc,« sang lmn en
Tit-J til Ein stillt-It »Du v1l simrt følgc ofter mig. Far—
vol, du last-in Din Kasrljglwd dar dasrcst mig durchdr;
men Inin Rrolfcr komimsr Eørcsnd min Hultru og mit
Varu, tsg til ham ganr im nn Tor-for tnaa det Vaer din
Treit, at jva er sluupen iri for alle disfc Lwnchr ng
Ramxd for at naer »Im-Z lmm, lmor Glasan er onig.«
For der kom Vefalinq til, at Faugcrnc fknldc gaa
vidercy vor Lamonqu Zjasl udcnjor fing Forfølgcrcs
Lndfkad Et Udtrnk as usiqcliq, dyb Fred lmiledc oncr
hatt-: magrth udmsrcsdc Ansigt, der havde et scm asdelt
lldtr1)k, at lmn lignedc en Kriaor. der lyviledc en Stund,
lwilkct lmn jo i Nrtmdcn ogsaa var, og bade cndog
kasmmst Kampcn nccsd Ære Da den gamlc Mond doch
var dyt for Anstand fom om ban lkucde ind i Hindert
Tet unt-, fom om lmn fan, at Marturlronen raktes nd
mod den biemvcndcndc Etridsmand, fom om han bin-te
Englcfongem dcsr liilfte lmm volkommen hieni.
Sksnt han lotaede over, at han bavde mistet lin
tasre Mcdfange, licmbcsde ban dog, at Mindest om bam
og bmtsks Elsemmsl paa lwllia Taaltnodighed da Lamm-I
diglnsd sit-Ich blive til Vvlsiqnelie for ham i Fremtidcsn
Rogle Dagc ritt-r Lagranges Tod fkuldcs Fangcrne
attcr paa Vandritm, da attcr davde Armund den Glæs
de at dlivc ltrnket til en Protestant. Donne- Gang var det
til den ungc Dreng paa jemtcsn Aar tut-d dct bestemte
lldtryk, ou dette var oafoa on Glasde for Caspar Vom
net, der allekcde net-rede en dyb Beundring og indcrlig
Hengivenlyed for den unqe Adelsmand hvis frimodige
Blik og wrlige Versen ftrakås bcwde vundet hans Hier-te.
XIX
Galejflaven.
»Im baadcr. m oi kommer otn Bord paa samme
Galej,« fang Saspcr Bot-met maaske for woendeGang,
da de endelig efter den leimt-, ttættende Reise var i Mer- .
heden af Max-sollten ,,De hat væket saa god imod mig,
at det vilde vasre forfærdeligt, dersom vi bliver skilt.«
Med disfe Ord san Drenge«n tastligt paa Akmand
»Jet] baaber ogssam vi sank Lov at blive sammen,«
sparedc Arme-nd ,,Mc-n bvorledes dct end gaar, har
det vasret en Trsst for mig, at du lmr vwret min Med
sange under Reife-»F
»En Trost for Dom,« sentog Eos-per med et strau
lende Mil. »Er dct muliqtk Det bar vwret en Trsft og
Glasde sor min: ntcsn niedens De bar vwret saa god
imod mig, vcd im iltcy lwad jeg bar qioet Dem til
Gengasld endltønt jog gerne gik i Toan for Dctes
Sknld.«
»Res« im unfxdhn tmr del sze nasnst,« spart-de Ar
nmnd, ide nun imilech nd Trenqenk "Lksmsjstritm. »Im
Kasrliqinsd Emr mrkcslm unsrer m annmtritm for mig,
da bucr dru, sum blmer Haft oq Hoffele hin-Kost de
andre med sit Ekstsnnmsl.«
,,Tcrfom im alud kunde Vaer sammelt mcd Dem
ellor dog blot i Rast-hoch of Dem, san at jeq af og til
kundi- Te Tem, vtlde fclu Lmot paa Malt-ferne forckoms
me mig malt-lim. Men deriom dc stiller os ad . . .
og Drcnqisn aflsrød ved dennc foksasrdolige Leute«
»Es-w da lmr du dm bedste saf alle Venncr has
dig,« fagdc Anstand Last-list »Du-sum der er bang Vil
lie, at du skal ikjllks sra djno jordifke Vonner, er det
udrn Tova for-di disk or bundHenfigt at lade dig mast
ke hans Nasrlwd ou Samfund soa mogcst mcrc.«
»Weil De vil ikkc glemmc mig,« kmiikede Eos-par
cfter en kokt Papst-, og bans Øjnc var fyldtc med Tea
tcstn »Vi! De tasnkc paa mig of og til-«
»Ja, endoq tnmct ofte: jeq skal ikke glcsmmc min
unge Von Caspar. Mrn jcg banden vi umu komme om
Bord paa sammc Galej.« «
»Nei, jeg lmr en Fotuidanclse om, at vi blivet
stilte,« fagde Eos-per bebt-ver
Og hans Forudanelse bevifte sig at viere rigtigs
thi da de kom til Marseille, blev nogle anbragt paa
en Galej, andre paa en anden, og til sin store Sorg
plev Caöper fort om Bord paa »Frankrig«, medens
Armand kam paa »Prin7essen.«
Den konqeligc Galej var et start Säb, halvcmdct
Hundrede Fod langt og fyrrewve Fod bredt: Beschi
ningen bestod of fem Hund-rede Mand, hvoraf de tre
Dimde var Slaver. Sksnt sbet havde to Muster-,
brugtes dog stadig Aarerne. Disse var thlvtredsiwdsi
tyve Fod lpnge, og her-as noaede de fyvogtkedive Fod
ndenfor og tret-ten indenfsor Met. Pan hver Side
var dir san og the M
«) M.
f Ved hver Art-re var der site Slaver, alle lenke-di ,
’ til samme Bwnk ved en ti Fod lang Lænsle. Den We
ste af Slaverne var i Almindelighed en Tyrker, der var
den stcerkefte; disse var ikke Icenkede, men hat-de tun
en Ring am Venet til Tegn paa Slaveri.
De maatte alle ro paa sasmme Tib, ellers vilsde de
blioe ramte as de andre Aarer fra begge Sidet; des
udeu var det tsderst trcettende at to, thi de maatte reife
sig, bver Gang de skulde truekke Aar-en tilde-ge Deres
Tragt var saa sparsam som vel mulig, idel den kun be
stod as et Slagss Forklwde og en fort, rød Trøje med
korte Ærmer Som yderligere Tegn paa Slaveri mast
te de lade deres Hooeder sveere tret ragede
Dei var intet Under, at Armands Mod sank, og at
en HortXIivlelseniz Følelse greb heut, da han blev fett
om Bord paa Ekibet, og lmns Vlik saldt Paa de elen
di.ae Emkler i Lænker og Pia-steh som han herefter
skulde Unsre samtnen med. Det var allerede en Ydmygels
se at nmmte iføre siq Galejslavens forhadte Dragt og
derved blive stillet i Klasse med de laveste og usleste as
Meuneskeslwntem som mange as disse Slaver var. End
nu en Furhaauelse, som han ikke Var sorberedt pack, vat,
or Emn nmatte lade sit Haar mge as; og den sidsteDraas
be i lmnsjs Lidelsesbcvger var, at lmn blev loenket til en
ank samtnen med ran, sraskke Forbrydere, hvis Tale
ligefrem surpksslede Lasten. Tet var for hom, som om
tmn E Ecmdlsed bavde nnaet Toppunktet as Skam og
Fernedrelse: Var det mnligt, at der var noget merke?
Tet var en srnqtelig Mørkets Time for den staks
seli— Himnenod lwori Fristeren mere end en Gang
nmnnede siq uq hniskedet
...x«):mr7m« Uil dn male saadanne Lidelser og For
smusdelferP Oder-for uil du ille lnsllere gøre Ende pag
det Mc oed et ussmsmsnde Ord’.- Ter belmvesz so kun
et er Tor at sliope bort sra dette nsle Sled og frygs
telige Lin eq komme til Frilsedens Land, lmor de kre
.’ s«
Kss cl.
Men i sanime Lieblik, sont lmn lnttede til disje
7rii1endc Blinken saa lmn plndselig for sia Nenees al
vorliae Ilnsiat med del-S rene, faste im irimodige Uds
trut. Efnlde lmn virkelig give efter for Fristelsen osg
iornasxite jin Tro, vilde han bevise sig at viere uværdig
til Elendes- shrrliglied Bilde lmn da ikke foragte ham?
Vier rmii ikkk i rmm Ins-wide hanc Not til at gare det?
Linn kendte liende san aodt, at lian vidite, at der
fom linn nn faa lwn i al lians Mknedrelfe i Slaves
dragxen, nied de tnnge Laniker on det ragede Hoved,
vilde linn fnn elike baut mere derfor. Hendes Deka
gelic vilde blive vak: ved at se linns Lidelser, men hsens
des- Lsiertess Kwrliqlied oilde rier at lasse i hendes
Blit Men dersom ,l)an var feja og købte Friheden
paa Bekosmina af sin Tro og Sjælefred, vilde han maas -
ske opleve, at liendes kasrlige Smil forsvandt, og hendseö
Dom-d liøiedeis ned Tanken onl. at lian knnde synke faa
dnlw
En Efamrødine steg op i hans« Ansigt, ikke ved
Tanken oni fin nvasrdige Stilling, men fotdi han, am
det end knn var for et Øjeblik, knnde naere Ønske om
at give eiter for Sjaslefjendens uslc Jndskydelser. Og
derpaa kein lian til at trenke paa jin Frelser, der stod
for fine Dom-were og liørte en af Disciplene fornægte,
at lian kendte noget til denne Jesus. Han havde tm
sclv nach lige ned at gøre sig skyldig i det samme som
Peter, han liavde vasret nin ved at bedrøve sin Fvelier
paa samme Maade Den frogteligc Tanke kaldte Tau
rer i hans Liste, medens han i sit stille Sind bad om
Tilgivelse for fin Synd og om ny Kraft til at holde nd
Lin Ratten maatte Galejslaverne sove paa Birn
ken, hour de fad Tagen igennem. De fik aldrig Lov
at ligge og forlod aldrig deres Plads, uden naar de
blev fette til Hofpitalet eller Graven. Ved det fvage
Lysfkasr fra en Lampe, der hang midt paa Sklbet, kun
de Armand kaste Vlikket paa fine Lidelfesfæller.
Tet var en Nat, som han aldrig glemte — en Nat
i lwilken han ljgesom gennemlevede mange Aar i Stedet
for faa Timer. faa stor var den sjælelige Kamp, han
maatte genueingam saa fort Fortvivlelsen over det Syn,
han faa omkring sig. Nattevinden var saa kold, a’t han
anste, medens hans Lemmer var stive, dels af Kalben
dels af den nbelmgelige Stilling, hvori han var wun
gen til at sidde. Det vilde i Sandhed have været en
Velmgeliglied nden Lise, dersom hab et Øjeblik havde
nieset iri For Lanikerne og hast Lon til rigtigt at hvile
fig: men soni det var, mærkedes hver Vevægelse af den,
ban var lasnket til, og forøgede dens Lidclfer, saa at al
mindelig Mennefkelialwd krwvede, at han ikke rørte fig,
der-sum det var mnligt at undgaa det.
Midt paa Ratten begyndte det at ine: men der
var intet til at beikntte de stakkels Slaver mod Vejrets
Ontiliiteliglnsder. Enten Solen brændte om Tagen, ieller
Ratten koin med sin bidende Knldcy enten det regnede
eller blcefte, var de udsatte for alt.
Mun Biman cndtcs Ide on tut-Hm Scjr for Ar
nmnd En nndorliq Irrt-d ou Nchsdc syldtc lmns Sij
san m Imn invfhsn alcmto sind loJcntljgo Lidclfcsr. Ficnad
diskurkusnsumdm Halm Kmn j on fort Sow, j lmilfen han
i Trønmns fcm sitt sit-ro chqu toq lnsndk i sjne Arme,
sna jnd i nondrizs Wir km lmm hendc music-: »Min el
sktsduk du or i dahin-It Beman min, fordi den fælles
Zum san-nor osz endnn nuer end smsrlighedtsu i de found
11c, Inmle Tagen Bad oss vaer tro: ui sfal aldrig
Sortmdcn at vi hnr lidt unnet for Jesu Zkyld.«
Cn wildele Wust fnldtc Mun, og selo da han
von-MOde um den ikkc im hont, mru cinssporcde ham til
Ildlwldcnhed Hauc- Trøm hjalp hum i Tagen-Z Lä
medcsnsd lmn arbcjdcsdc med Anten, indtil lmns Kræfter
sviatedc dani, ou lmn nassten mjftode Vevidsthedcn af det
uvanus Arbeij Mercs end ecn Gang lod Officeven Pi
ffen solch tnnqt pcm lmns blottcsdc Hals for at tvinge
bmn til fortfat Naniw.
Mut tmu tog Udmygt og mcd sammenbidte Laeber
mod disskk Foklmamslserz indtil Visiten-m fom var vant
til at hark- raa Slavcr udstøde forfærdelige Eder, stand
fodc og betragtedc opmærksomt Slavenö alvorlige og be
stemte Udtryk og ædlc Holdning, «5om selv fkke Slaves
dragten kunde skjule.
»Naturligvis en forbandet, huguenottisk Hund, des
er mere genstridig end andre!« mumlede han ved stg
fer og pifkede atter lsö med state Grusomshed paa Ut·
mond.
MesnIArmand var ganste stille, thi det var for
hom, som Freljeren felv ftods ved Siden as ham M
Geleit-us Dæk og kalte shvert Slog, han sic, og W
ham en herle Ltn for alt, hvad han maatte übe M
bang Skytd —- Mæcdisws wide ajskuw ask
det for Slawdyaqtm, en Gukdkvone i Sied- for M -
rasche Haut-, en Plads w W treue i M
Wu·