andhedeutra
Eu Fortælliufl fta Hugueuotfokfslgclfktuk.
Jm Engelsf.
cFokxsat).
»Ja, enqu i dmv »Um-. dr! er Indien-cis spursc Erd
Mcrc n« Emnsnnsscx msd lum. nuer Iris-R more DIE-T
ch Uns-sonst strom- «-.«1 "Elnd-i— i den WILL :-.1.!
todt cin —
Jcmn Nymin sagdc NUM- tkl Rru do JWIGHUI
»Jam- Imr minder mäg unt, nt der var .1187..1kt
nkdkimdijh .:: så Echte ost« nagte more pas-send- ZW
ter end Its-Ich ni n« tmr bonum-r fkm lcrxmxs .W: - qui-.
kund-.- .s-.s11.«r jkkic holde man-u- Dmcs endzmx :.: 7 ,
txmdstN s.1 Jucmssm den » «
Tit Hm- Nist unt Wurm i·j man fis-de c: n. m J
lnslki iucd bist hmmu Im sur Hirn-: ON Jsksxkst J
olcsurltgm Tizxzh at Hm slkst Mc Imr must zum «er
Mnsdrsr '
..?.1k11cd-c-:T or dsst Ufm qmwi HIL«:·. .!«.".s:: ::.! N
Jxklio zur bener mxu ListtkIsrkaJnsscfs days-»du sm« :-.s.j
-1
spkx TM UnEt til at Hm m annwa T zux
kvmmrr tTI m-» Insel. LI: nun Lade L :1d-,
da :«i gis .«;s nd INIDEFIHHIGDUI j Char LI
blos Nonne med et EmEi »Ja-J saa mark-« . itsx EU
om ksstor
TO .1;Ik«sn" ndu TUTT. at Hi ver sum-« NEU
Flrk1t1nnn«
.1·k-.-:1 Te «.r alt-Or tra-: til m sum i sc: YOU-)
Tcm mir-»- J:t.’s.«s.si-." THE-«- Nchy »Da bistjr EuriFIJAT
jpr ne Kur Los a: mu nd mch farzt-« Er .-: E-.
haf- :«: hu Hin-E
«qu f-- sum mit Unrka j« san »s- cis is«.-«
.
tbi ku. f: Ich-«- csr ««:«-ris:. Falk-r fxszx risi; s« ::! -,k stet
::«cf. :r.:: winde
T·-: ers Eprsbi T« An I.::-»-.-s" Insr :n.:.::: : IJ dir
c: zwer xsct mencsl s!«.-:s.«war:!«s,« In Nin-w III-: n.x
blkrscsr Te Mart unq 521m«
XVI.
Ei nnt Hieni.
To Netka Den Alten kam ind mm sit Vkrrclüy :«--.n
tede Julic oaa Mkdc Hun laa bebt-met nd, m Lende-:
Llnsigt bar Epor w· frklkc Tom-etc
»Im tret-, du lmk grwdt, Julie,« Jagd-c Eli-nur
«Hisnd m- dcr j Beim mcsd dig?«
»Al, Kraft-m er del laa underligt, at zcg er be
dkisvtst, nam- jm twnler paa den Affled, Tom Mor
geudogen vll 7sre med squ spart-de Julie. »Im faa
flnl im jv fiqe Rat-vol til Tem, og dcst vil nasftchtsasrc
läge-km llenm Hom da st unsre-de min last-c Futen«
»Im lmalnsr bog, vi flal mødes cngaug intellian
du km! ver väk paa, at jeq ille glemmet vor Iris-alte
Julie. Im vil komme til at srwnes bis-; men im Ema
ber oglaa, at du man bläve lyklelig i dit Ime Hjcm i
London«
»Ja-g bat bitt, at Solon Man aldriq wurde-n
men at disk regnet m regnet uden Oplmk, og san est der
Stiv og Ell-a altjd. Der skal vaskc ngtcligt i London«
»So-g not nu like-, det et lau slemt,« lang :ll-cnee,
idet lnm smilcde ad Julies forwivlede Mine· »T« m
bin Feder teilst altlaa i Morgens-«
»Ja, vi drager videte til et Sied, fom laldcs
Spjtalficslds, lwor der allen-de bot mangcs stanslc Vas
vesrc-. Feder vil llutte llg til disle i Herab om at finde
Oft-beide det: thi han bar last-i at væve, og Marki de
Ravigny, lom er de satfige Huquenottch trosafte Ven
hak ladet at bjcrlpe hat-n med Pengemidler. Rade-r
unsrer det bedste Haab om at blive i Stand til at grun
de os et lille Hiern«
»Am man jeg slge Fawel til ham i Morgen: jeg
lkql aldrig glcmme laws trofaste Hjælp og Rand under
Meile-L lldcn lmm trok ieg ikle, det svildc vckre M
kedses os at undslippe ch stal heller ikke glemmc
din Kasrligbed og Iroslab mod min Moden-« ji«-jede
Renee samt-.
»Ak. Frist-ih« udbtsd Julics med Taste-r i Hinwe,
»jeg san ikke ulmsykke al min Taknemlighed Tor den
Godltcd Nil-Etling der blev mig til Dcl mm Slots
M. Im trasficsk aldrig nagen fom Baroneslen.«
Rom-e moattc vende liq bort for at fljule de Ina.
rek, der ttucde mcd at btydc frem, da der var Tale om
bendes Moder-.
»Und km Uhu lnndc altid blivcs ftp-I TM, Iro
len,« insde den nannte Julie.
»Me» bin Raben- tmsnzusr til dän Hin-Inf«
»Du-, W er den n·!dftc-, on cftcr at Moder » »d.
knn han lllcs unaner nn-1, ilnsr i dksttcs Trennsnsdls Land
Dei et Elle allsnls ntxn THE-n, nnsn lmlnn nur Inffc m
arm nie-d han«
»Don ct and mod du. Julien Merle man du (.»1«"n.1
løqes at astr- lmnis Die-in li)flcligt.«
»Den vil jeg, Frskcm on vi llrngcsd Näh-. Nur at
komme tjl London for at trassfe minc ?s!s·londc. Tom
fluldc for-We at naa der-til Endnn bar ri innst hatt
fm dein m vi er der-for asngstpliqis, jdcst sei illc est-d.
thd der » hasndt dem.
»Im Mal-m de cnaa vasre kommen andt donn: en
fanden Unisbed ek frygtelig.«
ansic Tag maatte Nenee Lage Rilke-d nnsd sinc
kwns Nennen Dr. oq Fku be Janville, oq detpcm dkoq
lnm lannncn mcd lin Onkel til sit fremtidiqr sie-m
Sir Edward Mem-m var en qodtnodia, lmnk
Mand, maaflc noaet llodlet i sin Optmsden —- i disk
mindfte lnntiss Nun-e- del, hun, sont var vont til den
udlsgtln fine Eile-me der berste-de i Franlria paa Lud
vig den Fintthnch Tib: men bette glemtes ganske lot
bang wrlige ou oprigtiac Korallen og Reue-e lom og·
san sit-als til at holde al lin Onkel·
an var bsj, bang Ydre stateligt og djasrvt, m
full-des dannede han en stor Modlætnlng til Rom-es
lim, spaselige Moder-, lelv om der bog oafqa var on vis
umltkendeliq qubed mellem dem, maalke lærligt i Ub
Wet s de blau Give og i chrklene omktinq Man-den«
can hin-de en lang, vudret Parol, en Frass der var
Inst-yet fett w i Hallen og belat mod flne Guldknlps
Unger: de stor- Manichetter var oglaa befat med sint
Bruder-L mode-W hanc hvisde Halstsrklwde bestod as
sine WUMMCL
Oksfptd M hat en sinnl- qammel Bygning fra
Bronnan IWI W: del var man-et al Nov
mwskder.mhandreioolderstwktestqen
Wapwdhwrberinn WAme Ro
hocW-W,Wmeestaaxne
og klippede i mange mætkelige Skikkelfer, saa at de
baadse lignede Fugle og Dyr.
Wette-unten til Okeford1« uidbrød Sir Edwsatd,
da han steg of Heften og bjalp Reime ned of fin.
Gennem den aabne Hoveddwz der var lukket op paa
vid Gab ior at modtagc dem, strsmmede en behageliq
Var-me ud fra Kantine-n i ForballetL
»Dims Kniiner bar ikke Cum os komme, ellers var
de kommeix ncd Tor at Wie paa dig; mcn saa maa jeg
jgre dig op til dem,« fagde Zir Edwakd.
Jdot Zion gik ben i den modfatte Ende of For-hal
len, lukkcdc han Icer op og ist-te Renee ind ,i en
hnggislig Tagiigstue, hvorfra der var Udsigt over en
sior Del as Parteit· Fomn Kaminen sad en hst work
kmaret Pisa medms Hei-ich yngrc Zøstcr hvilede paa
en Zoka uden at tage iig ander for end get-c fig dcst fåa
magcligt fom muligt.
Den wxdfus Laster-, der faa nd til nt være nogle
Aar krldre end Rom-in reiste iig itmks og hilste noget
tilbagehuldrnde paa bisndkx mudenki Forum uden vidcre
Jndledninq ranti heimc im Zofacns
»Kon! I)erimt, Kufine Reue-c, og lud mig sc Paa
dis. Tot gicvder mig, ot du er founnom thi her er
faa kedoligt paa chfokd, sg jcsg lustige-:- megct citer
at børc km alle dinc Ævenmr. Tbi jeg tcrnker mig, at
du dar oplwot mein-L indcsn du kosn fra Frankrig. Det
vil zarte godt som Kann-die at kiørcs dem.«
»Ja, mexh inmr san du innkke Dachse-IX skændte
Olivia
»Wie-n du er allägcsvei iste, Tom ich Imnde vcntet
de2,« vedblov Forum »den at give Agt pan Zøftcrens
Bcnurrkninzu »Hu for nd III at mer nie-get olvorlig og
trift, mode-us im mode-, at des ircmike Tamer var mun
tre og livligc-. Naar alt kommst til alt, er jeg bange
sor, at du Sag-im- bi-dre M clivia end til mig. Hun er
ogfao i Almindcåiginsd Waisen Og fast«
»T« Masken Iman ikasndic Zir Edvarix »Er
der ou Modxagcisc n: give din Quiino7 Hvad maa huu
mnsc ein dia? LiikmL du nmo helle-re Diie chcc op
til Emndcs Vasrciie m sørg Eur, at der or godt vormt,
tksi sog er vix-— ma, at Mist-Zuber Engimid foldt i Mod
kirtning tii der dpjiige Frasitrig.«
Lliisia Eulgtis chce im ad den bredc Tranpe, ben
ad Tiorkidcircih Zwin- cmn aabncdc Ton-n til et imgges
list stort Zudem-reife, idct Zum jagde:
..Vi tasnktix nt du wilde blive Alcid im- dcttc Vas
relich da der er Läge ood annnk sag mit, og det er dct
lnieitc ni all-is Eimemrrclseriw.«
»Ih, Im holder iaa meinst ni Evlfkin!« ndbkød
Reime-. ..Tct est et dcsiliat Vasrolüh vg boiiken prclsgtig
Udiigt im Vinduernok Tor er väft mango imukkc
Inder nedc i Wirkan
»Der cr·doj1igt om Sommckcm men denne Aarstid
er Texviølgeiig den most triitc.«
»Der Emr Moder altfim ovboldt fig, mcdens hun
var ung Bist-A ingch Retter tankesnidt uden at lcrgge
Man-se til. m imn kalte ist-it, »og dkst er dct samme
Lcmdfkab, Tom bun imr qlcrcht iiq Ort-er —- dc famme
Unser-, de imnme gis-ic«
, »Jo, Zier er ikke steck Forandringok sidon Bcdsusias
der-:- Tib. Kan sog bin-im dig mod noget?«
»Nei Tak. Jdg bat ikke mcgcst at pnkle ud, sont
du spr, tbi vi kunde ikke jage neiget med os fm Frank
rig. Tot, im hat med mig, bar ieg føtit tobt i Nyc.«
»Es-E maa have vasrct iokfasrdcligt for dig at »for
lade dit Die-m paa den Maode,«· sogde Qlivia.
»Bei var met-e end srngteligt,« sparede Renee fort,
mode-US et Udttnk as dobcsste Zwei-te gis over hendes
Ansigt »Men icg bar ikke Lov at bedrwe dig med
minc Some-U tilssfede imn mcd et For-Fig paa ai lade
glad, tbi lige i Ofeblifket var dek, fom om Modct svilde
ivigte sende. Hendes Kirsinez Miste-, tilbageholdne Vces
sen og Famms Viertel-se Ord gjorde ikke noqet op
muntrende Jttdtrnk, oig imn kunde ikke andet end fptrs
qe sig selts, om de tre vom-n Linde viide komme til at
balde as iwerandke
»Meis. xmar du san or sind-U san vi »musfo naa
ncsd inm. thi dot or sn.1rt xlskåddoqstid,« inqu Olivia.
Jicsmv Iuluts 5timan nie-d lusnde nod nd den brech
mee nnsd dst ums vims chstmssk ssqclandon qcsnnem desf
furc- »in-hal. bvsifs Raszmo var beklnsdt mcd qmnle Ruft
ninch Oq Jaattrofasct J Inaliqftum find der csn Ima
Mund oa lirncdcs fiu W Ein-nd Komian lmn bar den
itundmsrljge wwwde Darob m lang Imm- med mange
Knapmsr, kostbare Kniplinqer zum Halstørklmch im
Manfchcttksr m Kratsisftøvchn weben-Z cst fcslvbcbaacsligt
Udtrnk bnilodcs over fmns licht nandrigo Anfiqt. Han
var Ins, bcwde blao Ihm bøi oq lsrodsfitldret.
«.V(slkvmm(sn til Lkesord, Kufincs Neue-kn« fande- han,
idet tmn kom brndc i Mode »Im tride ikke at vj hav
dc san and Grund til m ver ftoltes of vor thfitw,«
USE-sehe sum nmä ist beundnsnde Mik, fom var nbcshas
»Hm Tor Ncsiw »T« kan mer Dis paa, nt du vil
mmmoa alle de nich Tnmcr ber i Omcsanon med do
marsc- Øfnc o» den fomonnue Holdning, som vcl til en
TM Tknldes Mich nt du csr both fransk.«
Rom-e vondtc fia bot-L Ior at undaaa bans nbcslmaci
fiacs Blit. Hun tkamath TM til Vcsundring cller kom
me Tab-manch mon til DeltaakslTe oq Kaskligbksd
»Nimm en dvjlia Jld,« bemerkte-de bun, idct bun
satte cia i Nwrbcsdcn as Kantine-n »Im kon aodt lide
de maclfk Kammer-, for-di man kein se Jlden.«
»Vi bar beavndt at brænde Kul, fordi det leider
fil, at de give-r mere Wurme-A spare-de Walten
»Ja, fcsg bar hart, at det bruaes her i England
i Frankria brasnder vi kun Tut-. Dennts Var-me er me
apt behagt-Hm tbi bist er koldt udenfor.«
»Bist ktvfer ikke scm faa Graden-A spart-de den unae
Mand, »o» der-sont det bliver ved sauledtss,,kan vi fnakt
kaa Stoffes-m Lober du paa Sksitor. Kusims Nrnecs?«
»Ref, im bar aldtia haft Leiliabcsd del-til hjcmme.«
»Saa mcm du lcrkc det,« hatte den unae Mand.
»Im vil aerne vix-re bin Laster i den asdle Kunst, fom
er indfstt fm Holland. oh fom er den bebst-: Bevwgelfe
i M Luft«
»Maaske Reue-e flet ille holder af det,« indvmdte
Olivia
»Du man ikke tro, at alle stal holde af at lsbe paa.
Stifter-, for-di du lidet hoff habe Fauna »Walter hol
der faa meakst af at aaa paa Jaqb ride ca Mde faa des
er en EIN-idean at han er biemmr. medens det mdnu
et Inst. Don balder met-e of at væve samtnen med
sine Beste oa Bunde end med os.« Als-jede bun, idet
bun heuvendte sia til Reue-.
»Seit du, min fmukse Bist-; at M m sage et i
mine Cine en hehre Bestätiqu ewd at liage Pagen
wenns-n vaa m Sofe- uden at tagt sig nagst for. Neu
wider bar Max-i- sin sum-«
W We Oder m W We Alte-If
blev afbrudt oed, at Middaqsmaaltidet blev mekdt ster
digt. Middagstideu blesv dengang regnet at være Kl.
2 og vor Dagens Hovcdmaaltid. Tjenerney som var
tede op, var iført blaa Frakker, fom var Datidens Tie
Iterikabs Forde.
Eftcrljaandcn fom Dagenc gib og Reuec lærte sine
Slasgtningc at sende, forstod hun, at det var Olivia, som
ftyrede Husvassenct med den stwrke Villie, som hun var
i Besiddelsc af, mcu som man jkLe straks lagde Mærke
tu paa Grund as hendes wisse-, beherfkede Versen. Fan
ny lod til at vasre si)gelig, om det var virkelig eller
indbildt S1)gdom, vidste Renee endnu ikke, men i hvert
Tilfælde var huu meget juerellig fra sin System der
dog fandt sig i alle lJendcss Luner og Jndfald med en
sjcklden Taalnwdiglzcsd og en Kasrlighed, som aldrig
isvigtede.
To Zøndagcsn kom, var del en Skaffelse for Renee,
at ingen fm Lkeford skulde i Kitte. Fanny klagede
over en slcm Hovedpine, sum gjorde, at hun ikfc kunde
forlade sit Vasreljiy og vildc paa mgcn Maade lade Oli
via goa, mode-nd Ejr Edvard altid for ganske ubetyde
lige Ting afholdt fig fra at gaa i Kier
»Es bar Formmmelser Tom af Gigt i minc Føds
der,« fortlarcde han.
»Jeder bar nassten altid Gigt i Fødderne om Søns
dagen,« bemerkt-ede- Waltet henvendt til Reue-e- »Im
bar lagt Mivrke til, at disfe Forncmmelfer komme-r
regelmccssigt book syvende Tag.«
»Don tør du gøro Nat ad din Judex-, Knægt,«
sozde Baron-on med en godmodig Lotter, idet han ty
stede trucnde paa Hovcsdet «Nu san du jo vente, indtil
du blivek over lvalotredfindkmve Aar, saa saar du vg
saa not Fornctnmelser i Føddernc, ier hvis du veds
blickt at gan nd i al Slngs Weil-, Tom du nu gør?«
»Weil jeg nma nok gaa i Kirsc, Onkel?« spurgte
Nenecx ,
2:r Ednnrd stät-rede 7ksrlmissct Vaa sin Niere.
»Vi! du zsirkplig mcgcst germ-, last-c Wams-« spnrgs
ti: San.
»Ja. de: vil jog ri,11:g:on, Onkel,« spart-de Reue
noqet ilde lserørt over Inn-I fette Tone-.
»Er det rirkcslisg dit Jllvor?«
»Man-TM vj Himnrnottcr kom fwer Zøndagssant
tnvn til Wsdsitjksncslm og del-Tor Ism- det en ftor Sorg
for nis. da me Mitdsfmsc bit-v pdcslagt Endmc kom
mcsr mangcs Brote-immer samtnen, twok de kan, selv
med Fnre For docm Liv. Tn kan altsaa forsch, at det
vildcs vaer Imdksrligt for mig Ekkc at komme i Kitte,
ncmr der ifkcs Or tmgcn absolut tvhmmdc Grund til ikke
at gaa.«
..ilIken der er en god Grund, tlyi der finde-s ingen
Kikkcs ä Lipscrd og Vesle til Rne er lang og doarlig
for Mc at tale onl, at dist fnart bliocr Regnvejr. Tes
udcsn lau du ikko gaa cui-: tlpi lwem skal gaa med dig?
Du man altsaa slocx de Tanter ud as dit lille Haut-d og
ikte ødelasaac dit smukke Anfigt ved at sc saa alvors
lig ud··'
»Man im alligevel ikke gan, Onkel?«
»Im bar bem, at Hugnenottetnc stal vcrrc nie-get
stijvsi:1dcdcs,« Tagdcs fmn nogct vergnügt
Nei. du man ikfe kaldc det Stivsind,« bad chee
mildt. »Mei: nanr vi bar forladt Hieni, Venncr og
Fasdrcland nctop af denne Grund —- sor at have Lov
at tilbcsde Stud, som vi vil dct —- vilde det Være dobs
belt tungt nn at blivc udcluklct dersra,«' tjlsøjedc hun
allow-list
J det stimme nkødte Zum Ein Ferttcsr Walters Mik,
og nvilkaarljg spukgte hun:
»Vi! du ika gaa med mig?«
,,Jeg?« stammt-de han noget forbavfet «J-cg har
aldrig . . . men pludselig fagde han: »Jo, jeg ved
egentlig älte, lworfor im itte flulde gaa med; ja, jeg
vil heller-e gaa med dsg, end at du skal blioe skuffet.
Avindeknes zindsald tun lädt Unsre widerlng mon der
fom du lmt Lnst til at gaa og børe pna Prasstens Præs
dikcn, or jeg villig til at folge mod som din ydmyge
Tierlet.«
Jud-sae- Tal,'" fee-rede Nenee roliat
Ejr Cdvard lmrte Iorbaeiset naa det :sele, tnen sag
de ille niere.
Ta Nenee me sierdixL tm altlaa Entn da Walter
af Ell-d. da ester at bade trank-: benad de lelede Lande
veje med dnbe Vandpntter, der Iennanede Fodgasngerne
til at qaa Unsinn-du« naaede de Nne i aod Tid Da de
tdrn ten Nord, satt de ind ad den leere Landport med
masatxae Taarxse naa lmer Eide.
Terma gis de en ad de lnasvre Nadety indtil de
endelia naaede en nteaet steil. der fette Eine an til Hostien,
lwer Kisten laa Illlerede den Nana ltaede den mistet
noaet as fin onrindeliae Ztønlsed: men den var dog en
prasqtsa Bnaninsp da ser Neuem der Eølte fig meaet
alene. var det en usigelia Nlasde atte1 at komme i et
Nin-J Hug- Men Inn alemte lnart alt otnlkina sin,
da et fiille, fredeliat lldtrnk TnIileke oder bendes aalsne
Annae jdet dnn med nele Ofertet toa Tel i Winds
tjeneften, ntedensfs Walter lustasstiaede Ha Ined at betrag
te bendesks teue, finntle Ilnsiat Forli da Salmen flnlde
snnaeks. en Walten sont baede en·lmnk Tenorftennne
»den eaentlia at vide det, ftennnede med i, lnntes lntn
at lkeaae Mast-le til bang Nasrvwrelse
, »Tal, Fastter Walten set-di dn ail med mia i Kir
le,« laade Nenee cned et talnemligt Blit, da de aik
ind ad Mitterperten til Parken, medens Walter aanske
stjltiende lovede sia selts, at for at faa et saadant Vlik
til, aik ban gerne lwer Daa i Kirle med bende
»T» er en nnderlia Piae, Nenee,« laade ban. »Soll
ken Fornøjelse tan dn tin-de i noaet laa kedeliqt?«
,,Kedeliatl« aentoa bnn forbavlet. »Nei, det er ilke
kodeliat at komme i bans Has, lom elsler min, oa bvem
jeg kan fortaslle alle mine Some-r oa alle mine Lasngss
let sont til inaen anden·«
»Im bar altid tænlt, at Religionen var noaet ke
deligt, com knn pasfede for Helgener ou aamle Folk,«
sagde Walten-. «
»Im er beerken aammel eller Helqen,« fvarede
Renee med et SmiL lom Walter fandt fortryllende;
»in-en »Relialonen«, lom dn kalder det, er alt for os
Hugnenotter, t det mindlte for sde fleste af os.«
»Det nma den verre, efterlom J bar fokladt alt
for dens Skyld Jea kan ikke lorftaa det: men det maa
to være noaet virleligt for eder.«
»Det er niere, endoa mere end Livet. Den Herre,
vt tiener, den Heu-e Jelng Krismg, er lerrere for os
end alt andet.«
Waltets ligcgyldige Mtne rsbede lnms absolute
Mangel spaa Forstaaelle Nu var de tmldlertlb kom
men til Halst, og niedens Renee gtk ene ind, gis han
hen til Staldene lwvr hem tllsbragte en Ud ho- sine
MoqcundqmmwsvrdkpmltadMMJC
han gkeb sig felv mere end een aGng i ast ovewst M : ,
Renee saa for first-e Gang, medens htm hat-de ves
ret paa Okeford, rigtig glad og lykkelig ud. Paa W
pen mødte hun Olivia.
,,Hvorlcsdes har Fanny det nu?« spurgte hun.
»Te: er bedre med Hovedpinem mcn hun er i Das
i et faadant Lune, at bun ikke ved, hvad hun vi1«, spa
rcde Olivia.
»Du er trckt af at sidde lJos hende hele For-mid
dagen,« sagde Renee mcsd virkelig Deltagelse. »Man
jcg nu tage din Plads og vasre hos honde, medens du
gaar en lang Tut i Parken. Det Vil ver-re godt for dia
thi Vcsjrcst er dojligt.«
»Im vcd ikke, om bun vil fyncs om det, og du
vil ikko finde lwndc færlig naadig ftemt,« indvendte
Olivia.
»Der gar inter, jcg sTal gøre mit bedste for at
stille bende tilsreds.«
»Er dct dia, Neuem Zuvor er OliviaW spurgte Fan
ny pibcndc, da bendes Knsine kom ind i det halsvmstke
chrclso.
»Hu« gis en Iille Tut i Pol-few og jeg lovcsde at
vkrrc fmsk di-! san lwnge. Jeg haußen-, du ikke bliver ked
as descuc lillc Fornndring?«
»Im csr virkclig ukasrligt of Olivia at gaa fra mig,
naar jcg er syg,« kluge-de Fanny.
»Men bun komme-r snart tilbage, og du vil da ikke
bindc hendis til nt vtrre bos dig hole Dagen2«
».qutfur äffe, uaar jeq dar Brug for bende.«
..i!sk’i.sn vi fkal virkelig tasnke more paa andre end
naa us sein« indvcndte Neuen »Er der ikke noget,
·«(s;1 kmr gorc sur d:-,1«, ungest, Tom kan glasde dig?« til
føjede lnm kasrljgt
.,.1.’oj, thoia ist-d bedü, lmorlcdes jeg vil bade de .«
»Ist tmk im nmaske ogsaa fnart lære. Vil du
holst lizmc gunsko stille og sont-, ellcsr skal jeg læse lidt
Tor dig?«
.,:I.’ej, sen holder ikfe as at linke nogen lcese; Bis
ger er jkfe ntit Element, dn maa hellere fortcelle mig
exn de I’ids«1e Moder. der beugte-S i Paris. Man de et
Iigefoxn der i England·? Maasse du kan hjcelpe mig
med at finde en fmuk Valkjole til det Val, der skal hol
des i Nne nieste Maaned Jeg kan ikke blive enig med
mig selv ent, lwilken Besastning jeg vil have-«
»J« den sidsxe Tid bar ieg ikke trenkt meget paa
Moderne« lnsiskede Nenein
»Man nenker sig altid, at de franske Damer ved
boorledeis deress Tragter skal viere for at tage sig ud,
der-or sknl dn ifke vasre fast-, nken give mig et Rand. Jeg
ejl have en blaa on lwidstribet Underkjole og en hvid
Ejlkeonerkjole foret med blank jeg tasnker, at en Guld
knjnljng vjlde se godt nd sont Vesnstning hertil, niedens
en Zelvsrynfe nnnsgtelig Vilde passe bedst til Unber
kjolem kwad skal jeg nn helft oælge?«
»Einem Eølvirnnse eller Sølvknipling baade til
Oeers og Underkjole.«
,,Vruger J Sfønhedspletter i Ansigtet ligesaa me
get i Frankrig, som de bruges her i England?«
»Te- brnges gaane vist —- det vjl sige, jeg hat set
en Oel Tel i Paris, men de er ikke almindelige.«
»so-g bar faaet nogle nye Former-, Stierner og
Halnmmmer, sont nden Toivl vil tage sig henrivende
nd. Te er ligesom dem, Lady Anna Soames havde
ived innige Val. Men hvis du ikke hat noget at for
tcelle nnn ont Moderne, hvad jeg findet frygtelig dumt
af dig,« vedblev Fanny paa jin pibende Maade, »ma«
du fortaslle mig om dine Oplevelfer og Æventyr, in
den dn fotlod Frankrig. Du bar endnu i"kke omtalt
dem, og jeg lasnges meget efter at here om din forlos
vede, on hvorledes J blev skilt.«
»Tet var en frngtelig Tid,« fvarede Renee sagte,
og Imn vilde helft flipve fri for at fortcelle bekom. DE
var nsigelig pintigt for hende at dvæle ved disse Uger,
isasr Ined en saa udeltagende Tilbørey der var san
ude as Stand til at fastte Fig in·d i andres Felelser, som
Fauna
»Hm-S dn ikke vil fortælle mig noget, maa du
gaa straff-. on faa skal Olivia komme. Hun get da
altid, hvad jeg heder bende om,« befalede Fanny.
M j, nei, fea skal begnnde med at fortælle, shvors
ledesks Vi forlod Moreaux, oa bvorledes vi maatte an
taae fortkelliae Forklcedninger. Men det bliver ingen
morfom Fortwllina.«
»Im skal nka afbryde dig, naar den bliver for
kedelig.«
XVII.
Lamm-.
Ilrnmktd de Jmmälloii Forimr cndtc mod den soeb
mntzxtc Tom: ..,m-1mfling mit Malejornc for Livstid.«
Hatt lwtks tilsmwladmde actnske roligt pcm den.
Tut par zp t’11n, inmd lmn imodc ventktv og lwad han
Rande fmt Kraft tjl at mode Mcn selv om hatt vidste
en ljlle Emule out. Ovnd Tommcsn botød, sknlde han
cstorsmnndvxt komme- til zwnmsm en bitter Erfctring at
kcndc al den Elendqumd oq Fornedrelsu der tumme
dcsks i errt »Galejilavc«.
Eiter Forli-Inst blev fmn strakss fort tilbagc til
Fcrngslot, laut i tunae Lasnker on kastot ned i et frygs
Icliqt Faugchuh tle de uslosto Ccllcr i Fasngslerne for
bcsholdtcss altid Huguenottcrncn Det var et underjordiik
Rum, lwor det nmstcn var unmligt, at der kunde irr-m
ge en Weste Stranlc nf Dagslyscst ind, og Luften var
Tom Folge domf tung ug forpestot Væggone var fugtige
oc( tnngncy mmme Ztvdcsr mm Gnlvct stod Vandct flere
Tonnner wit, lworvcd det trasnate genuem det tynde
Straalnkk der sknldo tjcne Faktgcsrnc til Leie.
« Ncsnmstn et Hut i Døren blw der sat Brod og
Band jnd til bunt, og for øvrigt var han Taa overladt
til sit met og Notternes Selfkab, fom fnart skulde
gøre det af mod det Brod, lmn illc felv tun-de spise.
Eftcsr at Armand bavdc udføgt sig bet mest tjrre
eller snarrre det mindft fugtige Sted i det usle M
5cl, kastede lmn sig paa Gulvet, lænebe Nygqen mod den
fugtige Vasg, lag-de Armcne overkorö, og idet han lob
Hovcdot spukt-, hcngav han sig til finc egne Junker.
»Dritt- vilde uden Tvivl have dtasbt Faden M
gammeL fom ban er, vilde han aldrig have kunnet nd
bolde donne Elendiqsbed. Men jeg er ung og stærk, oq
im er nsiaelig glatt, fordi feg er her i band Sied, W
Fader og Moder nu er kommen til England? Og Its
not-. min elskede, mon bun vgsaa er i SiWV II,
hvasd vilde jeg We give for at vibe heil cllek Wz
hun i stadig Fore, met-eng jeg er ude as Stand M F
bestntte bendeW