Det, der bestand
In Im VII bestaat niadelig,
(Ei. CO, si.
Simon Tom-and
Men da Simon sau, at den
Helligacmd bleo given zusd
Apostlenes Haandspaalwggcslkv
bragte hart dem Penge og Tags
de: »Givek ogsaa mig deme
Magt, at, hoc-m jeg lasggck
Hændkkne paa, hcm man faa
den Helligaand.« Ap. G. s
18——19.
Læs Kap. 8, 9-—25.
Dette Affnd foktæller om ro oidx
forskeklige Ding-— Simon Treib
nmnd og Apostlene Peter og Johan
nes« Virksomhed i Samatia. Vi Tal
demus Gang holde os til Betragts
ning af Troldmandm
Vers 9 begrmder: «Men en Mond
ved Navn Simon var i Forvejen
i Byen —- altsaa jurud for Dako
Uen Filip.
Denne Simon drev Tkolddom og
og satte Zamarzas Folk i Jordans
feIsey idet Emn udgao Fig sclv Hur at
were nagst stott.
Han maa have vckret en betydcd
lig Mand, som fokstod og evncde
et imponcre, thi Lukas strioer vi
dere: »Paa ham gane alle Agr
smaa og store, og fagde: »Der er
hom, fom man kalder Gab-J store
Kraft«
Simon udgap fig selo for at M
re noget stott, og det lykkcdes i den
Gut-, at Folk gjorde endnu merc
af hams selv sagde hon ika, at disk
store, han var i Vesiddelfe as. bio
rttte fta Gud, men det logde Falk
til.
De gav Agt paa Mun, vorm hat-.
i lang Tid havde sat dem i Forberlv
felfe med fine Trolddomsknnstcr.
Vi skal ikke her forspge at rede
Me for Trolddomskunsterx oi er
netop lnkkelige, at vi ikke kcndcr txt
disse Kunfter. Kun skal vi oplose, a:
Ttoldmænd og Trolddomskunstcr
sie-L ikke var noget ualmindeligt den
Gang, end ier blandt Jede-kne, fml.
Kap. 19, 13 flg. bvor der Eortælles
om jpdiske Bespærgete.
Men twor weget Samaritamsrne
end havde gjort af Simon Tit-old
mand, fan, da Filiv kom og for
kyndie Evangeliet om Guds
Nige og Jesu Kristi Nava,
iter de og lod fig dsbe baade
cq windet-.
Bohmmden med sine Kunsta
formaaede ikke at holde Fels harte
fu« Troem det ligget endogfaa nan
at We, at sdet hat væket disse
Neunesterz religitse Trans
der tidligere ihavde drevet dem til
Simon —- smL Wet ,,Guds
M Music som de san i W, og
M videre M de ,,hvide, modne
Nat-Mc fom Jesus iaa i SmnatiC
Samaritanerne, som lerngtes ps
ter Samfund med Gud, tog imod
Ordet, som Filip forknndte, og felv
Simon ttoede, lod sig døbe oq holdt
sig mer til Filip. Han bar i kmm
i da mindstc set fin Qvermand.
Men Simons Tro var ikke a
den Slags, der Lager imod Frejsexr
i Kristus, som forandrer Hier-iet.
—- Man bavde ikke Rot til at be
tvivle Simons Ærliqbed, jdet fmn
lod siq dsbe og holdt fig til Fikim
denne bar sikkert ogfcm ansc-: bam
for ærlig, da hart dsbte bank.
Men da Apoftlene kommer til
Samaria, oq Simon fer, at den»
Helligacmd blivet givet ved deres
Haandspaalæggelse, da Tlipoer det
nd af ham, hvoiö lmn er.
Simon er Troldmand, og kmils
sen Magt hon fom saadan bar ver-J
tat i Stand til at udsvh san set!
hcm alligevel her en hsjere Magr,
sont han Me rat-der over-. Kunde
blot faa denne Apostlenes Magt
til sin egen, saa var hcm dil
til at Male en god Sum Pen-!
W. Det bmde jo staffe ham
IMe og ny Bindi-m og sca
wi lttme fig.
J Fort-Dauernde stal vi volny
C det et fta dem-e Simon, ellet fra
Haus M M at kjbe Gast Ga
ve for Me, vi hat Nat-net »Si
M«,dethatvætetdrwetiikke
time Mira-bring fertig i Pape-H
ksssgg
Herd-g W M fette-des
dsgxMFIgfehatduekstsdti
W Golde oq Uretfærdig
heds Lænke «
Vi leequ Meer-te til, at Peter
siger lige ud, at Simons Ojerte
ikke er ret for Gudx men han Tiger
derimod Me, at han hat forstrevet
fig til Satan. Men han formancr
ham til vaendelfe og til at bede
Herren um« at hans Hier-les Paa
fund maatte formt-es
Videre fammenlignek vi Simons
Tilfwlde med Ananias og Safiras;
Simon fynes ilfe i den Grad som
dissc med Vidende og Villie at have
begcmist Helligbrøde, hoorfor hon
heller ikke fom de falder om og op
giver Wandern
Men oi lcegger videre Mærke til
Jndholdct as Simons Spar: »Be
der J for mig til Herren, Tor at
intet af det, som J have sagt, skal
komme over mig.«
Peter havde fagt til hom: Bed
du Herren osv., han Wer: Bed
J for mig til Herren.
Og hoorom vil han have dem til
at bede? Peter Mode denstillet til
ham at bede om, at hans H j e r t e s
Vaafund maatte forlcxdes ham
Han eil, at de skal bede til Herren
For hmn om at in«tet of det, de
bar sagt, skol komme over hom.
Jntet viser tndcligere end det
te, hvordan der var lot med Simon.
Han er Fremmed for Herren, Tau
hart ikle felv Lan bede. Hcm an
chsr ikke Hierteforans
dring, men at blive sri for
der onde, fri for Straf.
Er der ikke just sanledes, der sor
lwldser sig med de mange Mermis
sker, der spekulerer mere paa at
klive fti for Straf end fri for Son
den og der onde, spekulerer merk
paa at faa Helvede vcek end
spaa at eje Himlens Schätz
bed.
Inkomman dermcsd Tiwjdr da
han blev tugtet for sin Sond, kun
de bcm sein bede osg ban bad: Wid!
fkab i mig et rent Hjcsrte og
forkm en stadia Rand indcni
mig!
Da Peter —- kmn ask ud og qræd
bitterlig. Simon ligncde ingen as
disse, oq vi hsrer intet sm, at hans
Werte kiden blev spraner
»Wer-r mqndigc.«
J hele den hellige Skrift er der
vist knn to Stedeh fom indfkckrpct
Maudighed.
Andre Kkiftmdydet nasvnes mang
soldjge Gange. Til Kærlighed, Od
;myghed, Mhelx Godhed, Helligi
bed, Triffanh Taalmodighed op
fotdres der ideligt. Men Mandigi
ded
Det er not egentlig noget for
sig at ver-re en mündig Kristm
; Ttor du, fast-e Leser-, du vilde
ikutme Lende en mandig Kräften,
kwis du traf paa en saudanP
Jamm, er en mandig Kristen da
saa stok en Sjætdenhed, Tom Skrifs
ten spat-samt wabyder Mondighed?
Hinab for-staat vi Mennester ved
Mandighedk
Ja, det bei-or for en Ikke rings
Del paa, i hvad Aldet man befvas
rer Evørgsmaalet Zorn nykonsir
merkt Treng mcnte im seln sum
faa man-ge andro, at War man ä den
Akdcr kunde male a: mac- ftasrk TO
bmä uden at blive Mog, naar man
kutide spyms Taa Tot-: sam den bedfnb
da var man —- eller Var i der mind
stc godt paa Vej til at blive
mandig, ester dej Zamsundglags
Modewa man befandt sig i.
Det Selskab, du bcvmqer dig i,
mjn Ven, det cier nu Tor pvkizxt
et »fint« eller mindre Hint, bar
fjn egen Norm, sin egen Regt-L
fin egen ved langsam Anfamling
fastfatxe Anfkuelfe om Begrebet
Mandighed.
Den fredelige Bot-get og Bande
hat sit Vogt-eh fin Taufe am Man
dighed. Krigsmanden igen hat sin
Jde bekom. Atter. i Familielivets
Hutte-de mere intime Krebs bat
man stn Foritaaelle deraf. Videre
bar den offirielle Miftmdom Tin
-L-psattelse, og —- den hellige Skrift
hat sin. -
Dei kan vel figes at væte krimin
delig erkendt, at under Opdragels
sen indtager Forbilledet en
grundbeftemmende Mai-T Den stin
neste Samling Forstriftet, Paabud
om Gsren og Lade-, hat ikke paa
langt net den Wde Jndflydelsa
pag M os den unge, sont For
U .
unqe Wir-eh TM Tod Pisa-Ren kun
Ssndag estrt Ssltdog msd al den
Begayelh han kan kamst-m frem
fastte Skriftens M om Afhob
dcnhed i alt, otn et sent Liv, en
hellig, nlastelig Kandel, et kcetligt
Sind, hOidc Edle Taufe-, et Lins
lsb tilbragt i at tjene andre: hvis
Menigkkeden hos ham findet disssc
Kmv at væke nden Kraft, da mont
te han hellere slet ikke have prek
diket hing Krab. Thi det er Forbili
ledets Kommentar til dem, der gi
visk dem den rette Vægt og Mon
Nebst-.
»F fkal gøke ektcr mine Ord, ikke
csster minc aninger,« plejede Pa
ftor F. i Br. at Tige. Det bilde otns
skrevet lode: mit Livs Kommentar
til Skkjåtcns Lan-e og Krao er as
den sokkcrte Angs; Leg Vcd mod
mig selts, at jeg er en nvirrdig
Pkædiker.
Men se, du er jo alligevel uden
Ilndsknldning, o, Mennessiy hvo du
end et. Thi hat du netop ikke sm
dig det ftore Forbillede at betragtcsk
Han, hvem du gsr vel i at kalde
Hex-re og Meinst-. hans Jordeliv
dannet den rette-. sande Kommentar
til det guddomknelige Ord, og bar-.
bar efterZadt dcst Bad og den Be«
Talinch at alle, som nnsvnet sig med
Esaus Norm alle, der vil kecle
K«ki5me, man jUSE hatn effek, man
sølge bar-?- Fodfpon »Hvis nogen
tjenek mig, da Folge non mig!«
Mksn der der fremiatte man nn
Tod-e Erem til Spskgsnmalet: Hvors
lebt-s stilivde hon, det store For-häl
lcde, sin til Begkebet MandigbedP
Lq m trmsnde vil vol straks gribc
Fig i m brach sin bint masgtiqe Ov
trin kTemplct til Minde, Zwar Her
ren on Moder-km Forbjlledcsn knoc
de Tig Svsben og drev alle de sal
fke, Drange Kommmtorer ud. Elle-r
det alvotssulde Tief-lik, da kmn
med Strengbed og Kommende Blit
udtglte: J Slonger. J Lglenngcsr.
Zwde skal J nndsky Heim-desi
Dom7«
Men um end DI: Mkkaer Zxølgo
zsnr almjndislmcs stäntclie as Mon
ngknsdgbegrolwt Trmkk Pildcs tasnkis
i Sen Retnin»1, man n- Vel mckrkcs
sog-, «at den Hsjestcs Tanket nehm
Elle er vore- Tanker, m at Meridia
bcsd ikkcs nbctinqet er dist famme Tom
Ettengbcd. TM gam- lansqsomy sem
rc lanzxsomt Em- fels den non-defin
th Humdigt at komme til Ende-cr
kcsndcslfe, Erkendelsp of den aud
dommeliae Natur. Egentlig kcm der
for Kristcsnmknncsket i denne Sam
mcnbctan kun tut-re Tale om sink
kwis, ufuldkommen Erkkndetskx
Mandighed og Ztkengbed er da
ikke nsdvendigt det sammt-.
J Dort Fotbilledes Jokdeliv Ug
get wende Træk, fom her san frem
dtages til Befysning of det, Der
hanle em. — Herren äavde faste:
fyrrktysve Dage og var of Aanden
ledt hen til den stoke Fotspgekse
Ak, naak den svage Mennestchaand
vil tegne denne Steue, da fattet
man lidt as den dybe Malt-kommen
hed deri. Men Sagen selv er ikte
ringe. Sagen few bar dvbetk Som
metchcmq, end vhned vor laveFlugt
evnet at werfkue Wen sont Spur
paa det ttedie og sidste Forfjg lsd
der fra Wennestrt Mund, dei
te Wjet mandige Ord: »Im
bag mig, Satan!« — et Ord,
III-Es Nitskkcxsidde War OF fknl nm
»wer allis Trdcr im Zimmer til E
ben-Ei TO Tom strbilludctåi Kruk xii
Efterfslqelke. —- Tist unt-ist Trwi
findet vi forcm Pilatus Domftok
Appetitmsmsster nq TILFSMF krcsmsørs
te bidkiqky bestige Anthqu mod dep
ftorp Mcsftvr Mem til LPilatus stet
Forundrinq sum-ehe Sorte-n ikkcs til
et Messe Ord. Jntet llndcsr, athnds—
bsvdingisn sorundrde sig saure-. J
denne strenge Tavsbed laa der en
for Pilatus hidtil ukendt Mandias
bed. Han, den finc Roma, der i sin
Pest-on revræsentcrede Jordcsns
mægtigfte Rige, hat ikke været uden
Menneskekendskab. Hatt var vel for
trolig med, Hvoklcdes en anklagt-f
fom Regel med febrilss Jag og Uko
state at fremfsre alt, der pas nagen
Munde kunde tjene fom Undiknlds
nina eller have Vægt Iom Frist-n
deliesargmnent
Tænk dig ind i Forbilledetc Til
stand, sacwidt sdet er mennefceligt
muligt Kcm du forstaa denne stren
ge, mandige Tod-bed?
Der gives Beswldninget og An
klager. til hvilke M rette Svar er
Tavcheil
Her var jagen hurtigflydende
Ordstrjm til Svat og Nodbevis
pas de oude stillan Den Stegs
Manng ice-set vistnok Streng
hed — Streut-heb and fiq
fett-. «
Mk alle Kn- aumqe Effekfsli
vet- for M Mai-lockten M m
re Mn at gste end denne Apostel
Men nol. For Paulus var Livets
Bewdniug og Mening at apum Lis
hed med Forbikledet. Og hau aw
de det i den Grad, at han, fom
deu. der havdc indre Rot deetiL
Hunde skrive til de bellige i Korinth
og Filippi: »Vorder mine Effek
3olgcre!« En Fokmouing, der bar
siu Grund og Gyldighed i den Ef
tcrsckmäng, ban et Steh fsjek til:
»Warst-m ogsaa feg et Krisis Ef
tetsjlger).«
For-di han nu i bogstavcligste
For-stand satte alt, alt, ind pou at
ligne Forbillech var bon ogsaa
en maudig Krisis-Im
Saugt fra baut den steh-m mo
detne Zändauncslfe, der saa fernem
mildt lau ovetse dette og det: lade
ftw og ni ver-re Iige; ikke jage det
saa usjk med —— mcd saadcm lidt
»n1(-nnesflelig Ufuldkommkuhe ";
læmve Fig fkem eftek Forlzoldenex
sc grauem Fingre,-ctc. Nei, disje
Wiens Kunstet Fotftod Paulus älte
For Paulus var lun Tcltmoget osg
Kräften as Professur-u
Tskt var del-for ille i lnsrslesyg
Joch ellcsr af sntaalig, Itsde Lust
t::« at ,.optrasde«, at Paulus enge-km
modsagde Peter lige i Eine-ne Mex
naar bau gjorde dem-, faa var dct
a; den läge-Komme STIMME at Peter
var meddelagiäg i uogim Tom Tor
tjcnte Anboldclsc Jg Vasale og
Hex-di Paulus uu engaug var ou wa
tix maniig Kräften
Lg at Peter ikkc par of Natioan
Hirn-gie- Kskithsnkalkbcn indlnsvr derac
at bim i Judex for at bcrre skjnlz
qu oa Bindi-heb mod den. der
rcskssede dam, Amme-: Paulus sum
»der elskelige Brodes Pressa der
eng-ang. du manni- Kristcsm dist
osoer sit ander wisset H attraak at
ligms Forbillcdet »s-- Zog, der er at
stille Sagen Col-km: du bar ja
imwet det, og du Ded, at din most
wgennnttige Hin-w i Netnäna ni
at ville reist-, ovbjælpc den« Tom
du kloriig san m Iigqc under i no
gen Brust, ovckordcsnliq Einsian bles
jorstaaet ket, opmact rist oq ma
tem- Moade Loch-: UNng Tu ded.
at den du kastliq vistc den isvmtszi.
ske- Iandbeds Ijgis Brä. Emn Lmldk
Mr sjdcn eitek m Ins-got as a: tm-«
Ic- sammt-n tin-d dig igm og du ums
de let ved m se i Inn-I Mit des
undoiamdm omsrlmcsm mismsnchi
ge Kast, sum vi alk- kisndot san est
Peter-E- kcktligc, beusnnssulde On
tale as Paulus var diktrret as km—
te ktiftclig Mandialwd Iiirettksisäss
ning modtoqess i san-me Akt-Id, seit·
den gewes. Hvordan var dist, VII
san sang demme »Den sagt-meisin
udbkndcr bon, »das altid sum-ne
SMB
»Solin den« der ikke for-Wes pas
mig«, siget Forbilledet Oq ncmr
det ekiekkommes, da fkal Eifers-l
geten felv ogsaa agieå Mdig til at
time 5am Msnitet for ande sent
bende Lin-le at ligne.
Og da vil han i Guds Time til
lige agtes vcrrdig til den Vierte-as
SIEdr. der liaget i Appstetms klin·
gen-de Ord: »F er bleven vote Ef
terfslgere —- fm Herrens!«
En Præst
Dct mundlige Evangelium
.«(· V. III a n its n,
! «.
I Tot Haus«-Ums Fixrkc bar-de sug
lodcsg : Enden Eor c-: tin-Testament
ist UnfvorrInmgsnmteriala sum
Hist Ists Jordan streut-: ·--c-n mundt
IizI Lstrlexnsrjng Tens Milde var de
!-",s::d.;- LI- noidncxz fom havde nas
ret med Jesus lige fm Johanns-:
JToab man den Dag, do »dem blrv
"op!agen« 111 Himlm
Fra Besgnndelfcn var Apoftlenc
’Ktist·1 Zotkyudete Ton vel som Las
Trete Da de troede, at Hecken
Hnart vilde komme igen, predikede
Ide daglig og pqa alle Dagens Ti
!mer Ktjftus ,,i Iide og Utide« for
ialle og enkwer. der vilde dire, Ap.
G. Z, 42 Men Prædiken var site
tilstkækkelig. Det var of Vigtighed
ogsaa at undewise de nyomvendte.
Nam- vi mindes, .hvor langte-unu
selve Apostlene var til at modtage
Meftcrens Undewisning, hvilken
Tqalmodighed og Omhu han maatte
nnvende for at ovdroge dem til Tro.
indser vi devendigheden of de nyi
»omvendtes Undewitinirkg i Troen og
Hdet bewdelige Arbeit-h den ndkræve
-de, san nieset more som de unem
Jvendtez Tal Inart taltes i Tusindet
J klealæftinq vilde deune syste
matiste Undewisuing site me iaa
must-Tig, i det mindste ise i Bei;
gyndellm Pack-stan er tun et lillvl
Land. Glaubt Jerusalems anbygi
M IS Beben-at i Witwe-, for
M den store W im Raserei
var en W W, bild- de via
M W i M M
— t- it U. ot W
»musikqu
nich-den dar en let Sac. Selv over
sog en Mæad Tom KomeliuQ der
ikke var IM, men rsmetsk OW
mqnd, ansaa Peter det unidvendig
at gaa i EnkelthechU »F sendet
det, som er udgaaetiosver hete Ju
sdasa efter den Dach, fom Johannes
prasdikedo.« Hcm forudsikrttey at
Kornelins kender alle de vigtigfte
Kondsgcsrningen dot- knyttck sig til
Josu Liv, og minder blot am,
»Wer-DREI Gud salvedc ham med
drn Heilige-and og Kraft, han« fom
drog omkrina og giordc vel og hel
brcdte alle, »so-m Vor ovcrvcrldcde of
Tiasvvlcsm tdi Gnd var mcd kwn«.
Peter gaar sit-ais over til at vidns
Tor Korn-Elias am, at denne kokssæs
stehe Jesus ikke var nagen nndon end
Gud fclv, »haM, Tom de ogfaa flog
ihjeL idet de hasngte ham paa et
Trak, ham oprejste Gud paa den
tkedie Das og gav ham at aabens
barc5«. Og han hat paabudt os at
um«-disk for Folkot og fj:1i-d11c-. at han
er den as Gud beitemte Dom-mer
over lwende og Me. Ham giver
"-allc Profegcrnc det Vidnesbykd, at
Erinner- fom trok paa hom, fkal
saa Eimdsckncss Forladelse vod Inn-:
Novn.« Ap. G. 10, 86——43.
Mcn som klarem- soandt, og dct
glaschmkthzdfkab blvv fotkyndc for
Mc m stedsc vidcre Kredit-, og
nornikiz da disse sorcdtcs nd over
Valasftjnas (,snknset, ndkrwvedes en
lang: udforljgerc anwelfe afckvani
Jelicshistoriiskn Ist oilde vaer itsors
smaciåat at prkrdife, at Jesus var
ziriftusx Most-Has. Ost-d sein« naar
Tällwernc slcx ikle vidfny hoc-m og
bmd Jesus vor. Pan kundc ikkcs
ndm nährte Eis-ri:nidc, at et ntcndt
Meintest-e var Oprcft im de dsdc.
er km ocd Nudis susjre Haand oz
DIE m Tin komme igcn for at its-m
me lese-ruhe sg bade Peter-I fortk
Vidncikbnrd fis-r Norm-link var Mc
Immer tjlftraskkckågd Nest maattc gss
wr- mm udjorlågr Evangeliehistos
råen nmattsc fortasllcs km Vesonchls
sm, « de, der iiwdtog Dauben.
Juckt-is kmkse m Duthggriig Unber
1iim um Trocns Jndbold.
Isixdjaacxide Studium ai Pau
in—:« Bis-wo Nikel-, at de Hedninqo
krzsmis Ihm uidu nusd ist more ind
.:..1.u-udc Wudslab til Evangeliebii
·· ers-«- .«. M Fug-kli- Icimncnte end
Ilsius slrssmc km om Tage-. Og
km man M isriiidrcs, at de Eli-sie
illisdlemnusr cii do pmtliulle Monm
lnsdck noli-g vor owrgaaede til Kri
fiisndommen Eis-a HodenilabeQ For
dmsss Dmvrndsllc bavde de ille
maussti- Krndskab til Evangelici Pl
let Jeder-MS heilige Eli-isten Al
liaevel lan Paulus i stet af et
Am- ollisr san vaa den mest natuklige
Mandc inwellms til den-s Kendslab
til meltksmi oq Jst-in Liv da fo
rmae kmvpiae Henvisninaer til det
gamle Testament »Im laler til ina
dmnm iom sendet Loven«, Nons.
7.1,jfr. 1 Kot-. 9, 13: 10,1; Gal.
4, 2.
Tettc forudfættet long og mu
tmakuslia Undekvisning i Evangelis
bisioricn oq i de hebroiile Slristcr.
Misn bookledes og as hvem blev
dcsmics Undewiåsning givetY
Vi bar «·i-i, at Apostleiie i Kristens
dommens ist-sie Tage var Lasters
san vol lom Evangeliftw Men
Apostlene og andre Øjevidnet oa
Lsrdets Tjenere var koc- i Tal. J
Av. G. 1, 15 soktælle5, at »der var
en Skare iamlet wo omtrent lum
drede og wve Person« efter Her
reng Opstandelle. Arbede med at
iorlnndc Eiiangclied og undewiie
de Titsinder, der omvpndie Iig til
Herren, vile ker inden for Pola-.
sei-m knatt have lagi Belea vaa
disk-es Mit-stets til at fortsætte det
state Bettl, og vi kmi neu-Oe anta
ge, at alle de 120 Pers-mer var ov
tngne as ellet läge still-de ttl at udi
site detie III-beide
J den senkte Tjd belliaode Apost
lene csn ftor Dkl of den-H Tid til dist
te bemdningsfnlde Arbede wen de
bavde andre Opgavtsr at Me, de var
besserm as Gud til at forkonde Or
det for Menneskeslæatrn i fiedse vi
dere Kredit-.
Tet blev lXmlechs tidligt notwen
digt fsa vidt muligt at fritkmcs
Acsoitlone fm Lastergvrningem san
de- bislt Lande lwlliqe sia dct Arbei
dc·, de smlig var kaldest til as Her
ren, nemlig »Otdcts Tjeneste'«.Zan1
tidig med, at Avoftlene kom til Er
kendelfe af, at det ikke var riatigt
as dem, at forlque Guds Ord for
at tjene ved Vordene,« og da der blev
indsat Forstandekr. man vi Minqu
vistexsig ogsaa Nsdvendiqhedeu af!
at Mc færlige Lærere der kun
de vatetage Undewisningen as de
bit-te
Disle Lærere blev fta Begyndels
sen af holdt hsjt i Rie, isaledeö
fom sdet for wrigt er ticfældet med
alleLærereiMeas M.Devqr
des W Mensch-di »Skerge«
International Hat-vesto
Olic Motorcr
Mogut og Titau
Hei-M et des Mit-h fsin De still-e have pna Des-es Iatur.
Wie oq Thpe iom De forettækker, lud den
arbeide for Tem, Tag estcr Dag, og udførc olt cht haardc Ak
beide, som den trofast vil gjgre —- pumpse, sum-, gkutm contri
Fggem etc-, og den vil give Dem Tilfrodshed for bestandig1.
stternatjonal Harvisftek Mototer er de bodftm fom Pcnge kan
kjsbe Odem som ein en af disk Motorcy spare-r Pengc, for
di de er bnggedsc as godt Materialc, er as udnmsrket Konstruk
tion, beuge-r tun Iidct Lin-. fordrer liden Posniag isg m- ar
ksädsdygtige i nimm-: Aar.
A: International Harneswr Motorer er saa popnicmy et
baferet poo manae gode Grunde Te mdbcsanec alle Tom-r
ca Its-kreisen og bnmct faavel smqu billig Olje, fom Oljc af
vcdste Kmlitet Dr pariere-r i alle Ztørrcslscr fra 1 nl 50 He
ftrss Kraft. V: bar just den Motiv-J sont pas-ser- sok Dei-es Ar
Zuside
Tersom den Forhandleh sont Te txt-nd r. xfkc Ewige-r Jn
:.rn.1:ional Harveiter Motorer, saa skråv til J:-, eg m tsjlle sen
dc Dem en Kotalog og opgioe Denk into-r Li- kan se Motorcsrna
Intematioaat Ame-ket- compaay of America
Inmile
cHscAco « U s A
This-knot- Dsekiq sechs-ich silnskeo Ochs-m Pluo
H
ssND EDBRS ULD
"- « «-: i-«« ’1«. -«-,-1-- «:.:-««« s«
syst-— «’s--Ls«.: Er H« «-1 s- «
IT «'-. "s·« «-»s H« Isjuzg F«-,«-· --« ,s » . lH W «
sT. CLOUD WOOLEN IULst
Sc. L«!-mil. MED
W
MXNNZZOTA sLAAR ALDRIG PZJLI
hin sis h. r Mtsx s« II »in-ists si-; DHssk h .--i ·« -, ts »n
xsim ’s. s s««: mr -« .««·r ·-H -.-· ·«.·1 « «« -.«!.. I«. « «
«l»«»-«.·.»«z. j«s,.. Ek» stupid st III-m x ;.« ,«-««« x
k« !««-. s-. »Aus-h H( FIIHH x.r·,« s h-» l ,«l (
l.’-- ·: . «-. s. »
H« « « « H Ä Mcxtnzje
Pf vs wj Hkks
Ben Hur
Cn Im lldgcwc af Lctv Wallaccss bctsmte Voa »Von Hut-« »
nylig udkomnusn i Tanmart og findt-s nn paa Lage-r hos under
teqnedr.
Udgaven er dclt i tre Dcle og book Disl fast-still karwnncsm
Der et oltTaa mentliq 3 Bind, hvcr pas m. 125 Etdcsr. i Formen
4874 X 6334 Ton-met Pan Forsidm of hvek Del sinds-S i Fak
vettyk Billedet as de tte Bist-, der folgt-r Ostens Stiel-ne Som
Foroko finde-s en fort chnedssildking of Fokfattrkm Vogt-n »
Mit med statt-· let læfeliqe lqtinske Inder
km saslgeT saa langt Lasten-i raskfcsn for den insssedncs Prie- m
60 Ets. per kafemqur.
Port-stät
Dau. Luth. Publ. Haufe.
lele vasm ringe, einstme ins-irr L«
Indequ Mcnlqlusd nmmus Inn-se «.I
Tcrsom m Lan dømme isftek dxst
Materials, hoornwd de ums-Ue ar
bcjdc i de lusdcnflc Moniglnsdm csq
der godcs Resultat, do lmttai1edc, our
dekcss Arbeit-r vawt nimm Jvksmn
streugcnde og udkrwmst al del-es
Encsrai. At Paulus ochm vmkdsast
tcsk den-g Arbede »Hu-nimmt as hanc
er j Galan-Wme si, li: Tru,
som undewiltss j Ort-eh llal dell
alt godt med den. Tom underviscr
hom. Og, lom vi NO, holdt Pau
lus stærft paa, at deklom nagen ille
vilde arbede lluldr hon heller illi
lyave Bode.
Mcu lwcm uddanmsde disle Las
rereY ;
Te ssrstc Lætorcs blev undervillH
as Ap stlenr. Saaledes blw Miit-l
lus underoifc of leloe Petri-. still-l
ved vi sra Papiaky lokn lmvde fl«
Dplysnlng fiea en Herrens Dilciinsl
perfonliq tendt med leer Apostlmc
renne mcaet gamlr Tradition lo
der fault-des
Matkus, der var blevcn Peters
Medhiælper, strev nsjägtig alt det,
Peter havde erindret (ellet fortalt),
sijnt han ille betettede i Orden det,
Tom Kristus enten havde last eller
glatt. Thi han havde werten W
Daten eller fulgt bamz men lenkte
lluttede han siq til Peter-, lom W
le at lndrette sin Unbemian el
ter at jin-dekan link Wes
Takt-, men Mc at dam- en inm
Mscde W m per
Ist-O Wes-. soc M syst la
WM Isi- III-W
mi- W U Isi- iøke m
Imzt dont. Im tun leg Hensxm Iti
-.--s:: Lum. Mk- Jx zidcladts nksgm as
de Kcndsgisrnjnger, sum Jan ji«-m
on ists at drage noqm feist Zim
umg i fin Betonung um Mu.
Peter underviftc faulede Mar.
his, som sent-re blro Zuanedarbeji
der Don lkkrtc Zum Unllinzgclig den
nmndtljge L1)erl(-z««r::!,1, fmu Mar
kusz umngc Aar mun- cftht Petri-s
Tod unt-man Ustcrircsrdenen i det
Eunugcluutk sur tut-m- hans Norm
Lg Papmxs Ildaalelsek givek os
ogjkm cst xmcust omtigt Vidncsbyrd
um tu Punktes- i den mundtligc
LVMcIi-k"11.1- Den er l) apostolist
i jin Lsprjndelse, 2) beftod as et
fis-»san« Uhu-Ils
Dksm fvarek ille blot til, hvad
nj ncaams founon men heimste-i
Dziho til Doekflod as selve RUDO
fu«-ent.
At den var af apostolist Opriw
dkslsc fremgaak start not of fan
Mmc Passag» iom Luk. 1. L, og
hvot onkhyqseligt den mundtlige
Overlwering vogtedes af Apoftlene,
fes oqfaa as Gal. 1, 6—9; 1 The-L
4, l. S: 2 ThesL 2, 15; 2 Tim. l,
13;2, 2; s, U; Ut. l, 9. Den dich-,
Wet fra den ene til den ans
den fom en Molleliq Grundvold for
Free-h l Kot. is, s: 11, W; 2
M.s.I-ocvme«rwenhellls
Nat l Um. S, W: 2 Um. l, U.
D- iales om denne avostolish Oper
Ievetins iom den Marm, til bril
km J llev over-Ihne, Rom 6,17,
»d- fimde Otd du hat W as
sag-, O tim.«1, to; »Umqu
MIQMMRLUMQ
S, Am W MS I Um. C,
