Sandheden tro.
En Firmllins fta Hugnenotfotfslgklfetue.
Fra Engelsf.
sFortsat).
»T« ml vol tflc Urlde nna at »Um ntm·.-« lud
Irr-mein 031 Llllnrkccn gau tøvondc sit Emnmltu
Tist Om- m alvorlig lillk1 Ehre-, sum sm- fknulcl
pna del mstnns Sied. Tist var »Um-nd m milqu
som tflc pl Tit-Mk mrsslkrcs non berec- Ln«» sont indstln
at zum Nnmd as de maxme Jan-n fom unmms dem sra
alle Zwer, fu«-de dem- onst-c sidftc Nimm. m do kundi
mødksis dar at lnms Messen-J er, kalt txt Nin m m a«
dele mxw Brei-steh eller iidflc Nmm, J! de ; Jusllsisssznl
knnch heute den adllrlu m Kraft, sont Du .)ll».- Imxtg
le t:l.
List-se :"mn«cncl:,w Nltdsljcnisstrr pur i Endan cel
signedc Zimmer sur de sorluhtc Ouwnsnonm lmurl
der Ins-Weis Im Jld i den«-—- Zxaslc, m unsn Forli-us
dclfc blos for dem - lizusjom Or ilslussii — - iner
Riadom end alt« lwad dlsnrm Norden ksllerizs Eunoe bilden
»Und uis holde nd til EltchU fluch Vmssnsih m
kmmmcl Mand- nmä lnislwxdt Haar, »Hu Linsen-J Krone
og Zeiten-:- usorisximslmc Kraus- klimssts fu« til den-. sum
loher whel Les Ohms T.1j Der wilde zumu- cn Uadukmd
Uer csm Lmn : Jni’«:«-n ins-He samst Eil Ettl- Exsidc n
kostbar-.- Vnrct U Zum faa lsstcr in Nil-re Tinimcu ann
msm nuukls Irr-r tcl EIM lksd ERNer ist III-r lelkl Hm
H.11!no:1.«
Tom-«- --: Hand-sind Crit-rede Txlmrcrms zum Prits
chle mxdms imn mltk1 sllur lasslc Milde Erh. sein do
Indiqu : Iulhc Trag Em üle LimsiJ ins-de En as
den-. Tom lnttcdk misd stsrsl Lzsmasrkfmnhsd U — GEM
dist Essrllansdic -."lll : gmtns Ilnsut at Nin-no s- LDAM
bundc ziemt Hälmchen For Frispmndlsez sur Llrnmnd de
Janxullc Nein-cis lel W ;.nislksrrjh lffks Hm :mnt, og
amt- .!.1.1ksnm Zirk- lwdp on uchrln Fortmsolclsp JE »J—
Am elem, Um »Im lli Rle fund-c Esrilarc
lHIEHII NR Til, M
alle-J drin-der ZuIr Hist-t. du Dur plcdsplnx Tod et Fluch
flngz
.Tr.n«--u-r.ns« Emper lmr csvcmunlslut :»-:.!"
m alle lud Thzntwy :;’--«t Junius .,1 Zimsta Hu
chn VIII-Nr- ,". IN eltsgr nur den Z-ll-.- :!lk’-·.·:-1·—c·s Ton-It
til alle Etdm .le tin-Iwle Possskssfnddcne Jsisudv lndl
flkrc Monle- j den flillis Zion
Exlljc I! m::I:-9u!ss: lisks E
Anstand iest-its iitt Moder on Nvtw til disk Its-M
book Bart-e var blevett ltos Throne-.
»Und unsre todt-t, Tot-di vi er itelit!« ttdlsrcsd Mar
kiitsm ttksn titcsbott a? on ttlttdielig Angst tiliøtcsdc lttmx
»Amt« ist tttitt Mand?"
TI- latt iizt besinnt-Ett- otttkrittm imst var site til
at -itte.
»Im ttttm fette einst- Fader!« lagdis Ilnttattd, og
ist ttogett timdg qer Jttdocttdiitq, Var Statt alle-rede
bot-tr, Ibitt Nisttcc itraktts sitt Hamtsd nd for cit ltolde
ham tillnmc ntctt lmtt tog den ltttktig tilbagts, iottt ottt
ittttt flammt-de iiq over sitt Feigheit
Gmtike trittst-, iok at itits Lttdcsn ai den-s Eil-mater
Milde ist-made dem. vettttsde de to Tanter i dsdelig
Angst paa, at Markte-n oq Anttmtd ifttldcs komme tilimch
og til dem- endntt imm- Eorg opdagede de tm. at on
iaa Claude savttedes.
»Mi« Mond tm bcmte tttints Somit-ts« ltviikede
Miit-liest ,.Nc-ttets! bcd ittttmtcstt misd tttixt int- dort-s
erlle.«
Retter veltsvedcf ttte cn laadan Duiordkintt: tlti
hatt kttttdc Mc vasre ligmttldisp naar lttm vidim at
Arme-nd vat- i Rot-c Muthes Sorg og HEttttsttslic var
mindst ligc iaa itor sont Mode-trus.
Anstand sit intidlertid ioriitttig itcn til det Zted,
hvok Gudstiemsitrn Etat-de onst-et «holdt, idet ltmt spei
dede og imjdede for at san ichs tma iin Inder-, alt me
detts en ufigcitg Rom bragtc ltatts Httsrtc til at basve
for at sie baut isten. Eller maaikc hatt-J Inder var ble
vett tagen til Zunge-, og saa var Geleit-me baut vie-.
Frimicliqo Taufe-! Haus« Hier-te oattdcsdc list i
Sturm ved at tasnke paa jin asdle Faden der allen-de
vat- ctt Del til Nat-g, lom Galciilava udiat for alle de
Noaltader oq L-·kdellck, lot-n deres Fiender kundc ttdtasnke
sitt, ca det vilde vatre san megtst verke for ltattt, sont
hatt ko hole si Lin itavde net-rot vattt til Lukstts og Be
haaeligbcsd. Dein- Liv vilde udrn Ivivl drasbe bank.
Ost ltvokledcs lluldc ttcttts Moder tutttte ttdltolde at vaer
stilt tma en ioadun Maadc ira sitt elittsdc Asttteitklle
de, sont i detes Ættteltab ncwpe havde Mist itilt en
Use? Ett iaadmt Sorg vilsde ttden Tvivl tmsre ior me
th, felv ottt lttm var aldrig las stastt ou ikitttodiq.
Medeas alle bis-e Tattker all-lu- ltittmtdem biet
hans Udtryk tttskkt og jokwivlet, nustt plttdlelig lttstc
det as Gliede-, iom ont hatt havde iaoet ei godt Jttdiald.
»me oft fett or unge, vi kan vente,« sag-de hatt
til fis fett-. »Von-e Fern-ihre bsr verre det fprite ika os.«
Met- qji hatt qlad og irimodiq its-malt, oq
matt kundg- fe M häm, at hatt ikke lustiger-e vat- i
Uvislted. hvsd hatt stulde qsre, mett at hatt tm bar-de
taget sitt BeanE
Mcdens han gik heuimod Mode-stoer scm ihm
Skikkcsssisr licsvasge fig from og tilbaqcs mellcm Tmsormsx
det var Eoldattsrnc og Hugucsuottrkmh dcs Mode toget
til Fauna san skjulte fig baa mle tolle- Its-mark
Og ftittcsdts WA Fauna-ne for at fi-, om kmncs Rades nur
tmsllem dir-fes Mcsn ak, disk ikuldc ban We ssae bamx
tbi vom-L fjernist Im de andre lau Markivn pag Jurist-m
bevoatet of to Zuldatmc Armands for-ftp Taufe var.
at ban var dad, den nudcm at ban ndvn Tujnl ismottr
vasrc bevidstløs, Pstcsrfom der holdtes Vogt over hont.
Mm da de to Sold-net tasnkte, at dcnsg lxsvidsp
life Zunge var fikkek nos, fom ban laa dek, mk do um
kting i Nasrbedm for at war den-s Piber oa spotte
over de ulykkeliacs Ljdolfistr Ligblag mcd den sor
tvilede Beflutninq malct i det sorstenode Ansigt listcdc
Urmand sig stille ein-r den-, on idet ban usjc ums Nat
paa sdetes Vom-gessen bøicdc ban ssia hurtiqt, da do csk
Sieblik betragtvde hegte andre- Fanger. toq sin Ruder
M sine stækkr. unqe Arme km bar bam but-Eint bott,
Dei var net-sten, fom om Ønskct om at fkelscs Faden-n
aav hmn Wie-.
Da hqn lkdt eftet saa siq Mich-, opdomsde ban,
at Soldat-me M set-, hvad ban havde nickt oq nu
allerede var M at forfjlge hom. Det var tun et qu
Skridf til, at de Mundhentet band
Markt-n bar stetig Wliq oq bwidsils8. Mcn
Jemand MO- UI H- Æ IMM- at kmn aandede
W. W Liebe II M M Ists-come eftet hom
W M Mk TMCUMMMI at undgau
« z» : ; -«: xxsssz :««sz.; » ,
»
dem ret længe. Hatt Var dog fast beslth paa at hol
dse Stand indtil sdet ydersæ og da han var komme-n til
en lille Sti, der satte ind i et tæt Krat, flog han ind
paa denno, idet ban deswcd haabede at undgaa Fjens
deme.
Mcn disfe var lige saa hurtige som han, og da
de nu vor lige i Hei-lenke paa hom, fattede han en an
den Plan. Lan forstcrrkede pludielig sin Gang og
sinndfe sig derpaa ind i Krattet, hvor han lag-de sin
Bnrdo Hm sig paa et femmeng sikkeri Steh Detpaa
ais Linn after nd pack Stirn. flog ind i en anden Ret
ning og flygtede bokt sra det Sied, hvot hans Fa
det Ina.
Dem ulige dedcsløb kundc dog ikko nare rct let-n
ge: baka Kurster var visd at blive ndtømt, og Dragos
nisme kom immer og nasrmcsrcx Don futdi hsre book
lcdes de kom Uuskcsnde og ftømIUth mission Handel-se
estcr han« der gis cndnn noglc Lieblitkc, og faa falte
Lan med en Fortviosplfefensås Guscm at der blcsv legt
m Damm pac- kmnks Ekuldetz dcreftisr fnlgte en fort
Kamp. sog saa bofandt lzan sig i sine Fjendcrs Magr.
Mcn lian bande- naacst fin Henfigt, —- han biwde
irr-Ist fin Faden — han havde givet sig selo for kunn.
Do Tragoncrnc bandc fanct kmm i der-es Magt,
bit-v de ganske besinnt-da thi det var jo Mo den Zunge,
Tom Vor ooergioet i den-s Varetasgh Mcn Akmands
stcsktaicslsc Iommacde dem til rotigt at finde sig i
Butten isasr da di- forfwd, at der-sont de kalte oltfor me
gcst om den-te Eim, kuudc der list faldc Vehrisjdelfcr paa
dem, Erst-di de Affe lnwde bevogtet der-es Range bedre
En EIan Time somer bavdcs Ammnd de Janoille
Lasnkcsr om bckme sdsrnder og vandrcsdc samtnen med
de nimm-, v«om var magkcpet ocd Nuddtjcsncftvm til den
nasrmeste Bo. sum-r der Milde holde-Es et Flugs Forder,
fka Udfnld allen-de Um- qnnske Affekt Tor Taldt tun
ern Dis-m Tor deut, der vor paagrebet, medenås de over
værcdc m hemmt-Fig Gusdstjeneste —-- Malejcrne for
Livsx:d.
jssrnmnd Dädftv del godt. s« lmn var Iorberedt paa
nmd der Mde mode hom, da ban git i sin Judex-s
Etcdx mcn jun-ji Hier-te jublede of Ein-dis, fordi huns
Pgan par chdcsik Hmd han end vilde komme til at
Mit-, Dido lslivc ist ved Tanken gin, at lmn led det for
Hin Judex-, m at denuc demed var blcen fort-net med
km Ostsmt Tåsi Ema var Mc- i Tuirl ent, at Muth-en
mmk sum kom til chidstbed, vilde ffynde sig at ind
ikcgius de andre-.
TH- gil con —- og der gil to Timcn lom for Fru
de Ins-Miso ug Noch var nasstcsn sont Aar, tilbmat i
Mkan Zlmsnditm og Fordentuitw og itadEg nat
Ou- um-: Tmn til, at de snvnssdc sont Allmqu Endelig
hab km PLUTUS-I Varro out at zum Tor at lege cttcr
Ist-m
Jli Dzl imdig lade Frum »den Besinne-lich sag
lsss Ist-« lfsl’-1’lldc’.
Man den«-us llvisjibed or tj Man-ge onst-nd Tn lssc
Nin-est :-.s rklr am lanqt bot-t: mcn fis dizt sorfimja Mk
riet hmde sc zum-, at du hude sinde Zinn- ai de Tan
nebe«
Läge-Tom Dltnmnd All Barke sorfigtig lwninwdStos
M, hpot Nudistjcncsstm tmde Vasrct boldt Mcn tm var
der ganslc stille og Ide. Tragen-trut- var draget bort med
den-g- Fangctz og intct todt-de par-, at 5or noglcs Timer
lädt-n mk mangc tørtc til m lcvcndc Tod Una Molcjermn
tstodcns andre lmvde bofeglcst del-es Vidnesbyrd tin-d de
r---:- Um Tons-n ksidncsde do lirlsfcs Legt-nich Her laa
lau zip-thesi mesd Blickst tcttcst nvnd mod Himletk over
lndtc til at blive et thtte for Novfuglenis.
Glaubt dis dgdc our en sammt-l Koinde, over bis-s
Eint-Im Jlufnt der imilrch et Torflnrct Ecjrsudtrth
sum km- ltleitrn mmt of en Auglr. og Zum imde fact
lkdcscs nndgcmot lim- For-folgert
Bin-s Elbe-n as ltvndk lno Claudc de Janvjlch ljrs
lsscs Lamm-, m over lmns blcsue Ansigt lwllcde est for
klam, Ervdsvldt lldtryk. Det Vor-, fom om han, i det
Dieblik kmn opgav Zion-den« ligefom Stefanus hat-de set
litt Fresser rede til at togc mod lmn1, og med Wer-den
Mr distte var han dad.
Ilndor Prasdikksncn hovde ban ftaaet ved Sich of
im Faden og da Trag-merkte kom, hat-de de bmge kor
ssgt at flogtc Tet Stud, sont var beste-tm for Markte-h
muitc Sonnen i Hier-ten iaa at hatt faldt dad til Jor
dm J usigelig Smette bjjcde Zoderen fig over det lin
lsse Lege-mir og dctte blev til Stabe for darn, thi dctoed
blw ban tagen til Fange og spkt bott·
Barte stod længe og betragtede den ungc Max-tot
»Im tung —- scta looendel -—— reden dort midt i
sitt Ungdomk« lagde han til sig lelv. »Da dag, leg maa
jkke fige fault-des; thi hun blev sporct for alt det, der
endnu san kommt- os andre-. Hatt er nu lom et Sand
bcdcsns Vlduc mea- fsict til den ftore Martyrskare i
Htmlen,«
Hans sprste Taufe var at begtave ham mcsd det
iattttnc; men im War han demse, idet hatt first vilde
underrette Fru de Janoille om den yngste Sms Stil-b
nc. Det vilde uden Tvivl vaste en Trsst for hendc at se
det fortlarede Udtkyk i dct rette Aniigt, hvori der ikke
blandcde sig mindstr Spot as Stnerte ellcr Lidella
Men hoorledes skulde hatt bringe hcnde -denne Ef—
terretning. Han var felv Zadct oa filte derfot del-holt
med Markism Hvsor lmertelig og tung end Pligten var,
kunde her bog like von-e Tale om at todt-, og der-for
sinnt-te han fis tilbagr.
’ .k
Xll
Taget til Faust-.
«le Jst-um nu tklc kma vjd(-k9,«' spnmtc Varro
Marljspm idist lmn nsrbødiqt oa besteml sagte nt faa
lnsnde til at fortsustw Reism, da Mørket var ved at fol
de paa.
· Bnn wiledc bcsdrjvet og sorfwivlet pcm Dom-der
los-n Svar.
»Im vil lmt siae Frist-n, at der er Fan- msd at
blive lamaercpaa dette Sied, og io for vi kommer lust
fra, desto bodre er det."
»Man herfra uden Markien og Armen-d og over
ladts dem til den-s Skaslmc2 Nei, im kan iklcl Hvor can
Do for-lange del of miglM fvakede Martifem on hde
tsllers laa mildc Stemme lød opbmql.
»Weil-lieu er maaske slvgtrt ad en anden Bei i
Hinab om at trerffe os andre under Vefs,« mcnte Vom-.
»Fruen hat more Udligt til at træffe lmm vcd at fort
lætte Nejldn end ved at blive her.«
»va siger du« RWW spurgte Marklfeu win
lmde. s
»Im ved im. M der er bebst-« lot-rede den tm
v ,
ge Pige i en Tone, der ligesaa godt kunde sige: ,,Mig er
det lisegyldith saa fotwivlet lsd den. »Jeg vil gsre
Tom De —- gaa eller blikve —- gonske som De vil. Nu
bar vi ventet her bele Dagen, uden at de er kommen til
bage. Dei er maoske rigtigt, hvad Barte figer, at vi vil
træffe dem leitete-«
»Men lworledes kan vi reer nden deres Befkyttels
sei-« indvendte Frn de Janville
»Im-en nma tilgioe mig, jordi jeg minder Dem
ein, at den bedste Forer og Veskytler, lwis Arm meget
bedre end nagen anden san sbeskytte Fruen og Fiesole-nein
gar-r med os,« sparede Barte Erbsdigt »Uden hans
Villie krnmmes ikke et Haar paa Deres Horte-den«
»Du bar Net, Inin Ven,«. sagde Mut-Eisen »Ist-g
fkannncr mig over min Mangel poa Tro og Tillix,«
tilføiede bnn ndmygt og oprigtigt.
,,Lig lwis ieg nma fremsøre endnn en Grund til
vor Ästen-, er det denno, at Markien uden Tvivl øns
ster, at Frnen fna lmrtiql sont mnligt sknlde non Ky
sten eg jfke ndsastte fig for nnødoendige Form-. Dei
vilde vasr en nfigelig Zoer for Mathem derfom Fruen
dlev tagen til Fange.«
»Du lmr Net: lud as knn bryde on med det Tonnne,"
Tagde Mnrklsen nn nteget bestemt.
For Lieblikket var lmn beredet alle sine kirre, og
dersnr lmvde Livet lnn rinqe Vasrdj For l)ende: men for
deres Eknld mlde lnin atter gøre alt for at bennte det
sog naa Zittern-ed Med jin legts ejendonnnelige Mod
Turenet med den Kraft, som Gud giver fine Vorn i
Tmsngslens Stund, lnwde lmn med en fornudeklig Ro
lnm nna Vndfkabet om, at hendes nngste Inn var ble
ven zum anpladsen og allerede nn lmvde faaet Livsens
Krone Inn lnwde lwnge betragtet Immean Ansigt, og
hendcsss Hjerte jnlslede as Lan on Tak, naar lnm lænkte
pos, at nun var hleoen tto til Tedeu. Dei nilde man-Te
Elle pure lasnge, før lmn sknlde made lmm. Selv om de
for Ojebltffet alle var flilte, vor der dog en salig Fore
njng : Frenniden at se llen til. Clande var fnn gaaet
Col-nd snen Twer var de andre? Elaude Var sich-r;
men de andre te var nmnsle udfatte fot- frnntelige Li
delsptc
Jlm nilde allmvoel lmape del dedste, og dersor
mxms teil Lille Ehre im uau Veij men sna tmme var
de eg- Hjerten at det var dem unmligt at sige noget
Hase-r var Ammde Det vor de ZpømsmaaL sum
Nema- twladelm gierle siq few. Var lmn tagen til
Range-« ..-.I.’ekf nej!« raubte de: i dendeszs Hjerte sum
Emrz der imr for srngtelig en Taufe-. Nei, tmn qik
nden Tnjnl ei- Juden Vej til Nobel-denn, den meer V1),
Zwer de skulde Emndskn
To ;m denne Taufe luwde sauer Magt over hende,
Ikxmdxe Zum sum for at komme faa lmrtigt Tom muligt,
m de Eingtende rrøstede under Veisi Inder-andre med, at
de vilde Hände de san-rede jnde i B1)en, hvor Varro staf
Tede dem et mrneligt Opdold hos en lmguenottjsk Ven.
Jselge Lsmrfisenis og Neneeiz jndtrastmensde Lnsbe
mk Inn nd Cur am mnligt at slaffe nogen Efterretning
om Mai-Ren H Tmncs Zoll Men da lmn sont tilbage,
viste lmns nedslaaede Udtrnk ftmksy in lmn ikke beugte
gode Esterretnilmet
»«öood er der? Hur du dort noget Foruroligeude?«
spnrgte Markisen hurtigt. »Fortæl mig alt.«
»Hm- du set nogen of dem, dg lwem?« udbrød Re
-
»Dr. Ilrnmnd,« soarede Barte oq standsede der
ma, sont om det var ham uncnligt at fortfasttcy medens
han saa fra den ene til den andeu.
Hund var der med baut? Du man jkke holde os «i
Uns-ödem Ewis du dar set imm,« simde Rom-e ovlyidset
»Ja, Froh-m jeq dar set dam, men -— i Trog-o
nerness Max1t,'« spart-de den trofasle Barte
..Videre, form-l aus« qifpede Renee ligbleg.
»Don blen tagen til Fanch da ban ais tllbage
Edr at lege est-er Mathem ou lmn er Im paa Vej til
Forbøret.«
«Balte du mod l)am?«
»Vi vekslede noale fna Ord, og lmn sendte Hiler
til Fruen on Frøkenech Han bod Fruen om ikke at
spme for bang Skyld,, eftersom det var en Treff for
bam at vjde, at Mai-lieu var frelst og kommen tilbage,
og jeg lunde jo jkke fiae band at vi smmede liam endnu.
Its-feilen bad lmn lmske paa deres Zmntale den sidste
Aftem de reiste samtnen, om at lide for Kriin Skyld.«
»Wind-e jeg ikke laa bam at se, Bartes-« udbrød
Renee, jdet lnm reiste fig. »An-we du ikke føre lmm
til mig?«
»Bist er umuligt, Frølenz de er allerede ude of
Vom tbi de qik l)urtigt. Desudien vilde det viere for
bundet med altfot stor Furt-, og Hr. Armand lagch at
bat-is enefte Inske var, at vi reiste faa lmrtiqt, vi kun
de. til England«
Nenec boldt Hemderne for Ansimcst og sad gnnfkc
»dem-Heim en lnnu Tib, mcsdcns Bam- tmk siq tillmge.
Tot vor en srngtelig Ejtcrkctning at fan, og disk mein-,
lnm lang Maskfe til, var m grnsuld Angst, Tom grob
kwnde ou nasston gjordc hondc holt bevidstlø5s.
Hnn nmmtc Kuh naar lnm twnktks van den Zinsb
nc, der vontrch bendes trolovede, oa dog vidftc lnm til
alt Held ist«-. lwilkcsn Elendiqbed der rnmnwdcss i Ok
dist »Galcjslavo«, hun vidste kun, at det bctød nomst
slcsmh disk darin-, nun knndc tasnke sig. Det var heller
intet Unber, at bun var groben as on smatt-tin Anast,
nom· lnnt tcmkte paa, at Adsfillolsvn rinnsliqvis vilsde
vate hole Livct igcsnnenh Og hun bavde ikke more fin
Moder, bvis Deltcmelfe altid havdc must fcm trostcns
de, Inen paa den enden Sidr kunde hun ikko own- tak
nemlia not, for-di lnm nn var ndonfor Fionderncsss Mask
kcevne oq bade sank-f Lov at tillsrinqr sim1 fidfto Tinter
i snldftasndia Froh
Da den førfus Zum bade loqt «fig, lnsbrcjdcdo lnm
sin. nt bnn um«-do onor iino mno Eomcm nnsdcsnss ben
dcss modcrliac Vonindo bade We san ftore Somcr at
hast-it Onn toq hnrtiat Hasndcsrnc fra Anstatt-L løfs
tedc Hoocsdct on, oq i dcst fnsmmc mødte nun Markifonö
benagen-de Mit
»Kom, mit Vorn« saqde donne, .,oa lwd us dclc
denno Sorg sammen.«
Nenec aik ben til bende on knaslodc vpd Siden of
heim-, modens Markispn Inadc boqac Arme om bcndog
Hals og kyssde den-de.
»Vi man ikke klage, mit Vorn, cllcr misunde kmm
den Ære, sdcr er vift bmm tbi dct er i Sandva en Æve
at foa Lov at bekmdc Kriftus,« faqdc Markifcn mildt.
»Hm-r vilde jeg ikke Ohcwe vasrct bebt-net, dethm ban
havdc erret utro —- bersom ban havde fornwgtet fin
Tro, og det vilde tm vift oqsaa have vertei, thi san hav
dehanvist,aihsanvar dig Mit-obig. Men n-u . . . .«
—- Ihmt kmm ikse fis-e men
»M un hat vi hakt M for, at hats er Mino
dig og tro, og jeg vil ogsaa være frimvdig. Jig III-Es
have Lov at være fom Der-es Dotter sog strge for Deus
nu Te er her-net begge Deres Sonner.«
»Ka-» Bam, du er min elskede Dotter-. Jog vff
j Sandlwd bpde Gud on1, at vi to ikke maa blive skilte.«
XHL
En Oertnfkelfe.
.Ee, der er .L5avcst!« udbrød Reneix fotn i nagen
Aismnd lmndcs opdagct nogct blaat, sum hun antog for
at ver Konalcn mellem England og Frankrig.
»Am-d Vasre lovet!« sagde Martier indcrligt »He-n
ksr M nndcrlint at tcmke .pnn, at vi er kommen faa vidt.«
..Tc er vjst nieset trnst og kan ikke male at gan
ja-ng»u.«
»Im sum-is nassten nnmligt, at vi hat vnsret i Stand
til m gan fna langt, fom vi bar gaaet. Gud har i
Sondlnsd hver Tag givet os— den Kraft, vi behøoede, og
mit Oft-m- strøtnmet over af Tnk for hans nfigelige Gold
bed,« sagt-e Fru de Jnnville nicd et kærligt SmiL
Ti- var beggc tmstte og udmattedex thi den fidstr
Dei ns Vcsjen hat-de de Immttrt tilbagclcvgge til Fon
Bande Fer do Janoilleii og Reichsi- Dragter bang i
Pmncn thi di- hande mødt mungc Vansteligheder og
Jan-n Ofus havdc de nnmttct krbe gcnncsm tætte
Krat, »vor der ikkc fandteå hverken Sti ellcr Vei, og
dcrcs silasder bang fast i Tornc og Greue, medens de til
andre Tiber nnmtte Aaa i flier Fod dule Suc-, faa at de
merk und seen Gang blcso aldech ,1c-1111m1blødt.
Ilndcsrtjdcn Var de bleoen ooerfaldet af stasrke
Stamm-, nwdcnis Lwnctszimidlcrnc slnip op, og Sultenc
metcr føjcdess til den nnden Elendighed. Estersont
de its-c nur Dante til at nun rot langt til Fods, blev sdeces
Føddcr mmnc on opl)ovnede, modens deres Lemmer
snnsrtcdo as Anstkasngolsc, af den bidende Blæst am
Tage-n un den fkarpe Frost om Ratten.
Men Frngten for Forjølgcrne og Længslen eftek
Frjlnsd hade lwldt dem oppe og ofte faact dem til at
glksnnnc here-ji Trasthed Dset var forunderligt, at disfe
sorvnsndte Kvindtsr knude taale saa mangc Savn og Fa—
m: men dem var ikke noget eneftaaende Tilfælde, man
acs ntnntte lido cndnn wem og en Historiefkriver for
!a-ller:
Hund«-der as jornennne Damen-dankte unge oq
nnmlkz sein under almindelige Foklwld vilde have ve
qet xillmge for Tnnken em at flnlle gaa en bald Mils
Vej til Fods, begnv sia nn paa en Reife paa Hundreder
ns :I.sl:le, getinenk Ekone og nbefcrrdede Veje over Bier
ne an andre njkemkommelige Steder, idet de trodsede
alle Tun-er, »nur de blot knnde slippe med Livet fes
Jr.1::sriq. Ædle stinder, 60——70 Aar gamle, fom
alnrxn Imede lsemvaet sig nden i deres Zale og Hader
rejfie nu tned Glasde den lange Vej, og unge Piger of
enkwer Stand ndsatte sig felv for samme Farer.«
J der sann-me mindede Barke Dmnerne om, at her
nor de: nedoendiqt at unsre endnn mere forsigtig end
fer, Iordi de nnsrmede sig Kosten, thi bande denne eq
Nmnserne blev sit-kennt bevoatet af Soldaten Havde
oltsan Roten unstet ftor fer, blev den endnu størrr.
»Ihr at tnndre Hugnensotterne i at ndvandre var bau
de Sinnen oq Grasnserne ftrengt bevogtede. BM
Landenejene, Broerne og Færgestedeme blev bebend-t
og der var udlovet høje Belønninger til dem, som kun—
de stansdse oq bringe Flygtniugerne til-hage.«
Tet var knn nnerkeligt, at det lykkedes faa mange
ot sknsse denne lfarpe Aarvaaqenbed, niedens det er en
biswer Kendsqerititm, at Tnsinder af Huguenotter und
llan
Memenen du«-nirede allerede, ou de rejfende ilede
frenmd i Hnnlset um fnort at befinde sig nde Paa Hat-et
med Feedrelandet bngoed fig.
Endelig naoede de den lille Fifkerby Allaire ved
Kvnen af Nornmndiet De ansaa det for sikreft ikke at
non jnd i selve Lands-Wein men hellere blisve lidt i Om
egne:1, lwet de fandt en Eule sder kunde tjene til Op
-ly«.«ilds:-snsd, niedean Barte ined al Forstgtlghed givde
Forespemisler nted Oensnn til Overfarten til England
For nt lmlde Vnnne krka de to Kninder samtnen i
des mderste Hirn-ne af Onlem lwor de lnart, tret-Ue no
ndmnttede, sont de var, Fnldt i Zaum
Ester nogle Innere Forløb vxekkede L1)den af Fab
trkn »den-er Oulen denk. Den nllekstnindste Støf eller
Wenn-Helle mr net til at wette Ali-Stanke oin ny Fore.
on til den-s Trask saa de en Skikkelse nmrme fig, og et
Vlil var not til at overbenife dem om, at det var es
irenuned en jlle Barke
Jdet de krøb endmt mere sammelt, lyttede de aans
due-I i Haab om, at Fodtrinene skulde gna forbi Hu
lex7. Tji den-is Oslasde gis den fremmede virkeliq osgsaa
sure» J de lnwmdte allerede at nande seit: men Werden
varede ifse Imme, Fodtrinene kom tjlbage og standfede
as og :jl, sum om den sreimuede linefrem søqte efter de
rcs ijmesxed
Here-s Hierter ftod durften stille as Strass, og de san
mvse nun lwemndre med Fmgten malet i »der-es Ansiqs
fer. Markisen og Nenee tog hinanden i Haanden og
kunde namka nndertrvkke et Ist-im da de saa en Skiks
kelse komme ind i Hufen. Men en Trost var det dog at
se, m der var en Pilgrim og ikmen Soldat.
Pilgrimmen sua »si« omx efter at have betragtet
Mnrfjsen en Zum-d raste Zum begae Hasuder ud og Ewi
skede sann-:
»Mi« Ons11«n!« ou i samme Øieblik genkendte Fru »
de Janville .1mm trodiz lmnss Roma-dumm reiste sig og
fasiede siig om haus Hals.
Det var en uendelig stok Glæde sor dem atter at
vasre stimmen, on Markiscn kunde ikke vende Bli«kket fro
lmnss Ansiqt. der var ligesna blegt og magert som heu
des met, men onsaa liqesaa roligt og stimodigt sont
sor. Tet var let at se, at lyvad hcm end hcwde maatttt
tide, var lsan ikke Voget et Haarsbred ska sin Tro
Te bavde gensidiq mmet at sortwlle himmden ol
deres Oelevelser, siden de var bbeven skilt ved M
tjenesten i Skoven, oa Morkien maattse fsrst for-tells
sin Historie
san lnsanndte at fort-elle, hvokledes Glaube, da U
Wie at flvqtc on følae efterT de andre, svar bleven rollt
as en Amte oa saldt idød om ved hanc Side. Ost
standsede hcm et Dieblikx han Hunde ikke tale om III
Ssns Død uden at blive dybt bevæget oq M var end
nu ikke vis Qua, om de andre viidste det
W)