Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 14, 1915)
Sandheden tro. En Firmllins fta Hugnenotfotfslgklfetue. Fra Engelsf. sFortsat). »T« ml vol tflc Urlde nna at »Um ntm·.-« lud Irr-mein 031 Llllnrkccn gau tøvondc sit Emnmltu Tist Om- m alvorlig lillk1 Ehre-, sum sm- fknulcl pna del mstnns Sied. Tist var »Um-nd m milqu som tflc pl Tit-Mk mrsslkrcs non berec- Ln«» sont indstln at zum Nnmd as de maxme Jan-n fom unmms dem sra alle Zwer, fu«-de dem- onst-c sidftc Nimm. m do kundi mødksis dar at lnms Messen-J er, kalt txt Nin m m a« dele mxw Brei-steh eller iidflc Nmm, J! de ; Jusllsisssznl knnch heute den adllrlu m Kraft, sont Du .)ll».- Imxtg le t:l. List-se :"mn«cncl:,w Nltdsljcnisstrr pur i Endan cel signedc Zimmer sur de sorluhtc Ouwnsnonm lmurl der Ins-Weis Im Jld i den«-—- Zxaslc, m unsn Forli-us dclfc blos for dem - lizusjom Or ilslussii — - iner Riadom end alt« lwad dlsnrm Norden ksllerizs Eunoe bilden »Und uis holde nd til EltchU fluch Vmssnsih m kmmmcl Mand- nmä lnislwxdt Haar, »Hu Linsen-J Krone og Zeiten-:- usorisximslmc Kraus- klimssts fu« til den-. sum loher whel Les Ohms T.1j Der wilde zumu- cn Uadukmd Uer csm Lmn : Jni’«:«-n ins-He samst Eil Ettl- Exsidc n kostbar-.- Vnrct U Zum faa lsstcr in Nil-re Tinimcu ann msm nuukls Irr-r tcl EIM lksd ERNer ist III-r lelkl Hm H.11!no:1.« Tom-«- --: Hand-sind Crit-rede Txlmrcrms zum Prits chle mxdms imn mltk1 sllur lasslc Milde Erh. sein do Indiqu : Iulhc Trag Em üle LimsiJ ins-de En as den-. Tom lnttcdk misd stsrsl Lzsmasrkfmnhsd U — GEM dist Essrllansdic -."lll : gmtns Ilnsut at Nin-no s- LDAM bundc ziemt Hälmchen For Frispmndlsez sur Llrnmnd de Janxullc Nein-cis lel W ;.nislksrrjh lffks Hm :mnt, og amt- .!.1.1ksnm Zirk- lwdp on uchrln Fortmsolclsp JE »J— Am elem, Um »Im lli Rle fund-c Esrilarc lHIEHII NR Til, M alle-J drin-der ZuIr Hist-t. du Dur plcdsplnx Tod et Fluch flngz .Tr.n«--u-r.ns« Emper lmr csvcmunlslut :»-:.!" m alle lud Thzntwy :;’--«t Junius .,1 Zimsta Hu chn VIII-Nr- ,". IN eltsgr nur den Z-ll-.- :!lk’-·.·:-1·—c·s Ton-It til alle Etdm .le tin-Iwle Possskssfnddcne Jsisudv lndl flkrc Monle- j den flillis Zion Exlljc I! m::I:-9u!ss: lisks E Anstand iest-its iitt Moder on Nvtw til disk Its-M book Bart-e var blevett ltos Throne-. »Und unsre todt-t, Tot-di vi er itelit!« ttdlsrcsd Mar kiitsm ttksn titcsbott a? on ttlttdielig Angst tiliøtcsdc lttmx »Amt« ist tttitt Mand?" TI- latt iizt besinnt-Ett- otttkrittm imst var site til at -itte. »Im ttttm fette einst- Fader!« lagdis Ilnttattd, og ist ttogett timdg qer Jttdocttdiitq, Var Statt alle-rede bot-tr, Ibitt Nisttcc itraktts sitt Hamtsd nd for cit ltolde ham tillnmc ntctt lmtt tog den ltttktig tilbagts, iottt ottt ittttt flammt-de iiq over sitt Feigheit Gmtike trittst-, iok at itits Lttdcsn ai den-s Eil-mater Milde ist-made dem. vettttsde de to Tanter i dsdelig Angst paa, at Markte-n oq Anttmtd ifttldcs komme tilimch og til dem- endntt imm- Eorg opdagede de tm. at on iaa Claude savttedes. »Mi« Mond tm bcmte tttints Somit-ts« ltviikede Miit-liest ,.Nc-ttets! bcd ittttmtcstt misd tttixt int- dort-s erlle.« Retter veltsvedcf ttte cn laadan Duiordkintt: tlti hatt kttttdc Mc vasre ligmttldisp naar lttm vidim at Arme-nd vat- i Rot-c Muthes Sorg og HEttttsttslic var mindst ligc iaa itor sont Mode-trus. Anstand sit intidlertid ioriitttig itcn til det Zted, hvok Gudstiemsitrn Etat-de onst-et «holdt, idet ltmt spei dede og imjdede for at san ichs tma iin Inder-, alt me detts en ufigcitg Rom bragtc ltatts Httsrtc til at basve for at sie baut isten. Eller maaikc hatt-J Inder var ble vett tagen til Zunge-, og saa var Geleit-me baut vie-. Frimicliqo Taufe-! Haus« Hier-te oattdcsdc list i Sturm ved at tasnke paa jin asdle Faden der allen-de vat- ctt Del til Nat-g, lom Galciilava udiat for alle de Noaltader oq L-·kdellck, lot-n deres Fiender kundc ttdtasnke sitt, ca det vilde vatre san megtst verke for ltattt, sont hatt ko hole si Lin itavde net-rot vattt til Lukstts og Be haaeligbcsd. Dein- Liv vilde udrn Ivivl drasbe bank. Ost ltvokledcs lluldc ttcttts Moder tutttte ttdltolde at vaer stilt tma en ioadun Maadc ira sitt elittsdc Asttteitklle de, sont i detes Ættteltab ncwpe havde Mist itilt en Use? Ett iaadmt Sorg vilsde ttden Tvivl tmsre ior me th, felv ottt lttm var aldrig las stastt ou ikitttodiq. Medeas alle bis-e Tattker all-lu- ltittmtdem biet hans Udtryk tttskkt og jokwivlet, nustt plttdlelig lttstc det as Gliede-, iom ont hatt havde iaoet ei godt Jttdiald. »me oft fett or unge, vi kan vente,« sag-de hatt til fis fett-. »Von-e Fern-ihre bsr verre det fprite ika os.« Met- qji hatt qlad og irimodiq its-malt, oq matt kundg- fe M häm, at hatt ikke lustiger-e vat- i Uvislted. hvsd hatt stulde qsre, mett at hatt tm bar-de taget sitt BeanE Mcdens han gik heuimod Mode-stoer scm ihm Skikkcsssisr licsvasge fig from og tilbaqcs mellcm Tmsormsx det var Eoldattsrnc og Hugucsuottrkmh dcs Mode toget til Fauna san skjulte fig baa mle tolle- Its-mark Og ftittcsdts WA Fauna-ne for at fi-, om kmncs Rades nur tmsllem dir-fes Mcsn ak, disk ikuldc ban We ssae bamx tbi vom-L fjernist Im de andre lau Markivn pag Jurist-m bevoatet of to Zuldatmc Armands for-ftp Taufe var. at ban var dad, den nudcm at ban ndvn Tujnl ismottr vasrc bevidstløs, Pstcsrfom der holdtes Vogt over hont. Mm da de to Sold-net tasnkte, at dcnsg lxsvidsp life Zunge var fikkek nos, fom ban laa dek, mk do um kting i Nasrbedm for at war den-s Piber oa spotte over de ulykkeliacs Ljdolfistr Ligblag mcd den sor tvilede Beflutninq malct i det sorstenode Ansigt listcdc Urmand sig stille ein-r den-, on idet ban usjc ums Nat paa sdetes Vom-gessen bøicdc ban ssia hurtiqt, da do csk Sieblik betragtvde hegte andre- Fanger. toq sin Ruder M sine stækkr. unqe Arme km bar bam but-Eint bott, Dei var net-sten, fom om Ønskct om at fkelscs Faden-n aav hmn Wie-. Da hqn lkdt eftet saa siq Mich-, opdomsde ban, at Soldat-me M set-, hvad ban havde nickt oq nu allerede var M at forfjlge hom. Det var tun et qu Skridf til, at de Mundhentet band Markt-n bar stetig Wliq oq bwidsils8. Mcn Jemand MO- UI H- Æ IMM- at kmn aandede W. W Liebe II M M Ists-come eftet hom W M Mk TMCUMMMI at undgau « z» : ; -«: xxsssz :««sz.; » , » dem ret længe. Hatt Var dog fast beslth paa at hol dse Stand indtil sdet ydersæ og da han var komme-n til en lille Sti, der satte ind i et tæt Krat, flog han ind paa denno, idet ban deswcd haabede at undgaa Fjens deme. Mcn disfe var lige saa hurtige som han, og da de nu vor lige i Hei-lenke paa hom, fattede han en an den Plan. Lan forstcrrkede pludielig sin Gang og sinndfe sig derpaa ind i Krattet, hvor han lag-de sin Bnrdo Hm sig paa et femmeng sikkeri Steh Detpaa ais Linn after nd pack Stirn. flog ind i en anden Ret ning og flygtede bokt sra det Sied, hvot hans Fa det Ina. Dem ulige dedcsløb kundc dog ikko nare rct let-n ge: baka Kurster var visd at blive ndtømt, og Dragos nisme kom immer og nasrmcsrcx Don futdi hsre book lcdes de kom Uuskcsnde og ftømIUth mission Handel-se estcr han« der gis cndnn noglc Lieblitkc, og faa falte Lan med en Fortviosplfefensås Guscm at der blcsv legt m Damm pac- kmnks Ekuldetz dcreftisr fnlgte en fort Kamp. sog saa bofandt lzan sig i sine Fjendcrs Magr. Mcn lian bande- naacst fin Henfigt, —- han biwde irr-Ist fin Faden — han havde givet sig selo for kunn. Do Tragoncrnc bandc fanct kmm i der-es Magt, bit-v de ganske besinnt-da thi det var jo Mo den Zunge, Tom Vor ooergioet i den-s Varetasgh Mcn Akmands stcsktaicslsc Iommacde dem til rotigt at finde sig i Butten isasr da di- forfwd, at der-sont de kalte oltfor me gcst om den-te Eim, kuudc der list faldc Vehrisjdelfcr paa dem, Erst-di de Affe lnwde bevogtet der-es Range bedre En EIan Time somer bavdcs Ammnd de Janoille Lasnkcsr om bckme sdsrnder og vandrcsdc samtnen med de nimm-, v«om var magkcpet ocd Nuddtjcsncftvm til den nasrmeste Bo. sum-r der Milde holde-Es et Flugs Forder, fka Udfnld allen-de Um- qnnske Affekt Tor Taldt tun ern Dis-m Tor deut, der vor paagrebet, medenås de over værcdc m hemmt-Fig Gusdstjeneste —-- Malejcrne for Livsx:d. jssrnmnd Dädftv del godt. s« lmn var Iorberedt paa nmd der Mde mode hom, da ban git i sin Judex-s Etcdx mcn jun-ji Hier-te jublede of Ein-dis, fordi huns Pgan par chdcsik Hmd han end vilde komme til at Mit-, Dido lslivc ist ved Tanken gin, at lmn led det for Hin Judex-, m at denuc demed var blcen fort-net med km Ostsmt Tåsi Ema var Mc- i Tuirl ent, at Muth-en mmk sum kom til chidstbed, vilde ffynde sig at ind ikcgius de andre-. TH- gil con —- og der gil to Timcn lom for Fru de Ins-Miso ug Noch var nasstcsn sont Aar, tilbmat i Mkan Zlmsnditm og Fordentuitw og itadEg nat Ou- um-: Tmn til, at de snvnssdc sont Allmqu Endelig hab km PLUTUS-I Varro out at zum Tor at lege cttcr Ist-m Jli Dzl imdig lade Frum »den Besinne-lich sag lsss Ist-« lfsl’-1’lldc’. Man den«-us llvisjibed or tj Man-ge onst-nd Tn lssc Nin-est :-.s rklr am lanqt bot-t: mcn fis dizt sorfimja Mk riet hmde sc zum-, at du hude sinde Zinn- ai de Tan nebe« Läge-Tom Dltnmnd All Barke sorfigtig lwninwdStos M, hpot Nudistjcncsstm tmde Vasrct boldt Mcn tm var der ganslc stille og Ide. Tragen-trut- var draget bort med den-g- Fangctz og intct todt-de par-, at 5or noglcs Timer lädt-n mk mangc tørtc til m lcvcndc Tod Una Molcjermn tstodcns andre lmvde bofeglcst del-es Vidnesbyrd tin-d de r---:- Um Tons-n ksidncsde do lirlsfcs Legt-nich Her laa lau zip-thesi mesd Blickst tcttcst nvnd mod Himletk over lndtc til at blive et thtte for Novfuglenis. Glaubt dis dgdc our en sammt-l Koinde, over bis-s Eint-Im Jlufnt der imilrch et Torflnrct Ecjrsudtrth sum km- ltleitrn mmt of en Auglr. og Zum imde fact lkdcscs nndgcmot lim- For-folgert Bin-s Elbe-n as ltvndk lno Claudc de Janvjlch ljrs lsscs Lamm-, m over lmns blcsue Ansigt lwllcde est for klam, Ervdsvldt lldtryk. Det Vor-, fom om han, i det Dieblik kmn opgav Zion-den« ligefom Stefanus hat-de set litt Fresser rede til at togc mod lmn1, og med Wer-den Mr distte var han dad. Ilndor Prasdikksncn hovde ban ftaaet ved Sich of im Faden og da Trag-merkte kom, hat-de de bmge kor ssgt at flogtc Tet Stud, sont var beste-tm for Markte-h muitc Sonnen i Hier-ten iaa at hatt faldt dad til Jor dm J usigelig Smette bjjcde Zoderen fig over det lin lsse Lege-mir og dctte blev til Stabe for darn, thi dctoed blw ban tagen til Fange og spkt bott· Barte stod længe og betragtede den ungc Max-tot »Im tung —- scta looendel -—— reden dort midt i sitt Ungdomk« lagde han til sig lelv. »Da dag, leg maa jkke fige fault-des; thi hun blev sporct for alt det, der endnu san kommt- os andre-. Hatt er nu lom et Sand bcdcsns Vlduc mea- fsict til den ftore Martyrskare i Htmlen,« Hans sprste Taufe var at begtave ham mcsd det iattttnc; men im War han demse, idet hatt first vilde underrette Fru de Janoille om den yngste Sms Stil-b nc. Det vilde uden Tvivl vaste en Trsst for hendc at se det fortlarede Udtkyk i dct rette Aniigt, hvori der ikke blandcde sig mindstr Spot as Stnerte ellcr Lidella Men hoorledes skulde hatt bringe hcnde -denne Ef— terretning. Han var felv Zadct oa filte derfot del-holt med Markism Hvsor lmertelig og tung end Pligten var, kunde her bog like von-e Tale om at todt-, og der-for sinnt-te han fis tilbagr. ’ .k Xll Taget til Faust-. «le Jst-um nu tklc kma vjd(-k9,«' spnmtc Varro Marljspm idist lmn nsrbødiqt oa besteml sagte nt faa lnsnde til at fortsustw Reism, da Mørket var ved at fol de paa. · Bnn wiledc bcsdrjvet og sorfwivlet pcm Dom-der los-n Svar. »Im vil lmt siae Frist-n, at der er Fan- msd at blive lamaercpaa dette Sied, og io for vi kommer lust fra, desto bodre er det." »Man herfra uden Markien og Armen-d og over ladts dem til den-s Skaslmc2 Nei, im kan iklcl Hvor can Do for-lange del of miglM fvakede Martifem on hde tsllers laa mildc Stemme lød opbmql. »Weil-lieu er maaske slvgtrt ad en anden Bei i Hinab om at trerffe os andre under Vefs,« mcnte Vom-. »Fruen hat more Udligt til at træffe lmm vcd at fort lætte Nejldn end ved at blive her.« »va siger du« RWW spurgte Marklfeu win lmde. s »Im ved im. M der er bebst-« lot-rede den tm v , ge Pige i en Tone, der ligesaa godt kunde sige: ,,Mig er det lisegyldith saa fotwivlet lsd den. »Jeg vil gsre Tom De —- gaa eller blikve —- gonske som De vil. Nu bar vi ventet her bele Dagen, uden at de er kommen til bage. Dei er maoske rigtigt, hvad Barte figer, at vi vil træffe dem leitete-« »Men lworledes kan vi reer nden deres Befkyttels sei-« indvendte Frn de Janville »Im-en nma tilgioe mig, jordi jeg minder Dem ein, at den bedste Forer og Veskytler, lwis Arm meget bedre end nagen anden san sbeskytte Fruen og Fiesole-nein gar-r med os,« sparede Barte Erbsdigt »Uden hans Villie krnmmes ikke et Haar paa Deres Horte-den« »Du bar Net, Inin Ven,«. sagde Mut-Eisen »Ist-g fkannncr mig over min Mangel poa Tro og Tillix,« tilføiede bnn ndmygt og oprigtigt. ,,Lig lwis ieg nma fremsøre endnn en Grund til vor Ästen-, er det denno, at Markien uden Tvivl øns ster, at Frnen fna lmrtiql sont mnligt sknlde non Ky sten eg jfke ndsastte fig for nnødoendige Form-. Dei vilde vasr en nfigelig Zoer for Mathem derfom Fruen dlev tagen til Fange.« »Du lmr Net: lud as knn bryde on med det Tonnne," Tagde Mnrklsen nn nteget bestemt. For Lieblikket var lmn beredet alle sine kirre, og dersnr lmvde Livet lnn rinqe Vasrdj For l)ende: men for deres Eknld mlde lnin atter gøre alt for at bennte det sog naa Zittern-ed Med jin legts ejendonnnelige Mod Turenet med den Kraft, som Gud giver fine Vorn i Tmsngslens Stund, lnwde lmn med en fornudeklig Ro lnm nna Vndfkabet om, at hendes nngste Inn var ble ven zum anpladsen og allerede nn lmvde faaet Livsens Krone Inn lnwde lwnge betragtet Immean Ansigt, og hendcsss Hjerte jnlslede as Lan on Tak, naar lnm lænkte pos, at nun var hleoen tto til Tedeu. Dei nilde man-Te Elle pure lasnge, før lmn sknlde made lmm. Selv om de for Ojebltffet alle var flilte, vor der dog en salig Fore njng : Frenniden at se llen til. Clande var fnn gaaet Col-nd snen Twer var de andre? Elaude Var sich-r; men de andre te var nmnsle udfatte fot- frnntelige Li delsptc Jlm nilde allmvoel lmape del dedste, og dersor mxms teil Lille Ehre im uau Veij men sna tmme var de eg- Hjerten at det var dem unmligt at sige noget Hase-r var Ammde Det vor de ZpømsmaaL sum Nema- twladelm gierle siq few. Var lmn tagen til Range-« ..-.I.’ekf nej!« raubte de: i dendeszs Hjerte sum Emrz der imr for srngtelig en Taufe-. Nei, tmn qik nden Tnjnl ei- Juden Vej til Nobel-denn, den meer V1), Zwer de skulde Emndskn To ;m denne Taufe luwde sauer Magt over hende, Ikxmdxe Zum sum for at komme faa lmrtigt Tom muligt, m de Eingtende rrøstede under Veisi Inder-andre med, at de vilde Hände de san-rede jnde i B1)en, hvor Varro staf Tede dem et mrneligt Opdold hos en lmguenottjsk Ven. Jselge Lsmrfisenis og Neneeiz jndtrastmensde Lnsbe mk Inn nd Cur am mnligt at slaffe nogen Efterretning om Mai-Ren H Tmncs Zoll Men da lmn sont tilbage, viste lmns nedslaaede Udtrnk ftmksy in lmn ikke beugte gode Esterretnilmet »«öood er der? Hur du dort noget Foruroligeude?« spnrgte Markisen hurtigt. »Fortæl mig alt.« »Hm- du set nogen of dem, dg lwem?« udbrød Re - »Dr. Ilrnmnd,« soarede Barte oq standsede der ma, sont om det var ham uncnligt at fortfasttcy medens han saa fra den ene til den andeu. Hund var der med baut? Du man jkke holde os «i Uns-ödem Ewis du dar set imm,« simde Rom-e ovlyidset »Ja, Froh-m jeq dar set dam, men -— i Trog-o nerness Max1t,'« spart-de den trofasle Barte ..Videre, form-l aus« qifpede Renee ligbleg. »Don blen tagen til Fanch da ban ais tllbage Edr at lege est-er Mathem ou lmn er Im paa Vej til Forbøret.« «Balte du mod l)am?« »Vi vekslede noale fna Ord, og lmn sendte Hiler til Fruen on Frøkenech Han bod Fruen om ikke at spme for bang Skyld,, eftersom det var en Treff for bam at vjde, at Mai-lieu var frelst og kommen tilbage, og jeg lunde jo jkke fiae band at vi smmede liam endnu. Its-feilen bad lmn lmske paa deres Zmntale den sidste Aftem de reiste samtnen, om at lide for Kriin Skyld.« »Wind-e jeg ikke laa bam at se, Bartes-« udbrød Renee, jdet lnm reiste fig. »An-we du ikke føre lmm til mig?« »Bist er umuligt, Frølenz de er allerede ude of Vom tbi de qik l)urtigt. Desudien vilde det viere for bundet med altfot stor Furt-, og Hr. Armand lagch at bat-is enefte Inske var, at vi reiste faa lmrtiqt, vi kun de. til England« Nenec boldt Hemderne for Ansimcst og sad gnnfkc »dem-Heim en lnnu Tib, mcsdcns Bam- tmk siq tillmge. Tot vor en srngtelig Ejtcrkctning at fan, og disk mein-, lnm lang Maskfe til, var m grnsuld Angst, Tom grob kwnde ou nasston gjordc hondc holt bevidstlø5s. Hnn nmmtc Kuh naar lnm twnktks van den Zinsb nc, der vontrch bendes trolovede, oa dog vidftc lnm til alt Held ist«-. lwilkcsn Elendiqbed der rnmnwdcss i Ok dist »Galcjslavo«, hun vidste kun, at det bctød nomst slcsmh disk darin-, nun knndc tasnke sig. Det var heller intet Unber, at bun var groben as on smatt-tin Anast, nom· lnnt tcmkte paa, at Adsfillolsvn rinnsliqvis vilsde vate hole Livct igcsnnenh Og hun bavde ikke more fin Moder, bvis Deltcmelfe altid havdc must fcm trostcns de, Inen paa den enden Sidr kunde hun ikko own- tak nemlia not, for-di lnm nn var ndonfor Fionderncsss Mask kcevne oq bade sank-f Lov at tillsrinqr sim1 fidfto Tinter i snldftasndia Froh Da den førfus Zum bade loqt «fig, lnsbrcjdcdo lnm sin. nt bnn um«-do onor iino mno Eomcm nnsdcsnss ben dcss modcrliac Vonindo bade We san ftore Somcr at hast-it Onn toq hnrtiat Hasndcsrnc fra Anstatt-L løfs tedc Hoocsdct on, oq i dcst fnsmmc mødte nun Markifonö benagen-de Mit »Kom, mit Vorn« saqde donne, .,oa lwd us dclc denno Sorg sammen.« Nenec aik ben til bende on knaslodc vpd Siden of heim-, modens Markispn Inadc boqac Arme om bcndog Hals og kyssde den-de. »Vi man ikke klage, mit Vorn, cllcr misunde kmm den Ære, sdcr er vift bmm tbi dct er i Sandva en Æve at foa Lov at bekmdc Kriftus,« faqdc Markifcn mildt. »Hm-r vilde jeg ikke Ohcwe vasrct bebt-net, dethm ban havdc erret utro —- bersom ban havde fornwgtet fin Tro, og det vilde tm vift oqsaa have vertei, thi san hav dehanvist,aihsanvar dig Mit-obig. Men n-u . . . .« —- Ihmt kmm ikse fis-e men »M un hat vi hakt M for, at hats er Mino dig og tro, og jeg vil ogsaa være frimvdig. Jig III-Es have Lov at være fom Der-es Dotter sog strge for Deus nu Te er her-net begge Deres Sonner.« »Ka-» Bam, du er min elskede Dotter-. Jog vff j Sandlwd bpde Gud on1, at vi to ikke maa blive skilte.« XHL En Oertnfkelfe. .Ee, der er .L5avcst!« udbrød Reneix fotn i nagen Aismnd lmndcs opdagct nogct blaat, sum hun antog for at ver Konalcn mellem England og Frankrig. »Am-d Vasre lovet!« sagde Martier indcrligt »He-n ksr M nndcrlint at tcmke .pnn, at vi er kommen faa vidt.« ..Tc er vjst nieset trnst og kan ikke male at gan ja-ng»u.« »Im sum-is nassten nnmligt, at vi hat vnsret i Stand til m gan fna langt, fom vi bar gaaet. Gud har i Sondlnsd hver Tag givet os— den Kraft, vi behøoede, og mit Oft-m- strøtnmet over af Tnk for hans nfigelige Gold bed,« sagt-e Fru de Jnnville nicd et kærligt SmiL Ti- var beggc tmstte og udmattedex thi den fidstr Dei ns Vcsjen hat-de de Immttrt tilbagclcvgge til Fon Bande Fer do Janoilleii og Reichsi- Dragter bang i Pmncn thi di- hande mødt mungc Vansteligheder og Jan-n Ofus havdc de nnmttct krbe gcnncsm tætte Krat, »vor der ikkc fandteå hverken Sti ellcr Vei, og dcrcs silasder bang fast i Tornc og Greue, medens de til andre Tiber nnmtte Aaa i flier Fod dule Suc-, faa at de merk und seen Gang blcso aldech ,1c-1111m1blødt. Ilndcsrtjdcn Var de bleoen ooerfaldet af stasrke Stamm-, nwdcnis Lwnctszimidlcrnc slnip op, og Sultenc metcr føjcdess til den nnden Elendighed. Estersont de its-c nur Dante til at nun rot langt til Fods, blev sdeces Føddcr mmnc on opl)ovnede, modens deres Lemmer snnsrtcdo as Anstkasngolsc, af den bidende Blæst am Tage-n un den fkarpe Frost om Ratten. Men Frngten for Forjølgcrne og Længslen eftek Frjlnsd hade lwldt dem oppe og ofte faact dem til at glksnnnc here-ji Trasthed Dset var forunderligt, at disfe sorvnsndte Kvindtsr knude taale saa mangc Savn og Fa— m: men dem var ikke noget eneftaaende Tilfælde, man acs ntnntte lido cndnn wem og en Historiefkriver for !a-ller: Hund«-der as jornennne Damen-dankte unge oq nnmlkz sein under almindelige Foklwld vilde have ve qet xillmge for Tnnken em at flnlle gaa en bald Mils Vej til Fods, begnv sia nn paa en Reife paa Hundreder ns :I.sl:le, getinenk Ekone og nbefcrrdede Veje over Bier ne an andre njkemkommelige Steder, idet de trodsede alle Tun-er, »nur de blot knnde slippe med Livet fes Jr.1::sriq. Ædle stinder, 60——70 Aar gamle, fom alnrxn Imede lsemvaet sig nden i deres Zale og Hader rejfie nu tned Glasde den lange Vej, og unge Piger of enkwer Stand ndsatte sig felv for samme Farer.« J der sann-me mindede Barke Dmnerne om, at her nor de: nedoendiqt at unsre endnn mere forsigtig end fer, Iordi de nnsrmede sig Kosten, thi bande denne eq Nmnserne blev sit-kennt bevoatet af Soldaten Havde oltsan Roten unstet ftor fer, blev den endnu størrr. »Ihr at tnndre Hugnensotterne i at ndvandre var bau de Sinnen oq Grasnserne ftrengt bevogtede. BM Landenejene, Broerne og Færgestedeme blev bebend-t og der var udlovet høje Belønninger til dem, som kun— de stansdse oq bringe Flygtniugerne til-hage.« Tet var knn nnerkeligt, at det lykkedes faa mange ot sknsse denne lfarpe Aarvaaqenbed, niedens det er en biswer Kendsqerititm, at Tnsinder af Huguenotter und llan Memenen du«-nirede allerede, ou de rejfende ilede frenmd i Hnnlset um fnort at befinde sig nde Paa Hat-et med Feedrelandet bngoed fig. Endelig naoede de den lille Fifkerby Allaire ved Kvnen af Nornmndiet De ansaa det for sikreft ikke at non jnd i selve Lands-Wein men hellere blisve lidt i Om egne:1, lwet de fandt en Eule sder kunde tjene til Op -ly«.«ilds:-snsd, niedean Barte ined al Forstgtlghed givde Forespemisler nted Oensnn til Overfarten til England For nt lmlde Vnnne krka de to Kninder samtnen i des mderste Hirn-ne af Onlem lwor de lnart, tret-Ue no ndmnttede, sont de var, Fnldt i Zaum Ester nogle Innere Forløb vxekkede L1)den af Fab trkn »den-er Oulen denk. Den nllekstnindste Støf eller Wenn-Helle mr net til at wette Ali-Stanke oin ny Fore. on til den-s Trask saa de en Skikkelse nmrme fig, og et Vlil var not til at overbenife dem om, at det var es irenuned en jlle Barke Jdet de krøb endmt mere sammelt, lyttede de aans due-I i Haab om, at Fodtrinene skulde gna forbi Hu lex7. Tji den-is Oslasde gis den fremmede virkeliq osgsaa sure» J de lnwmdte allerede at nande seit: men Werden varede ifse Imme, Fodtrinene kom tjlbage og standfede as og :jl, sum om den sreimuede linefrem søqte efter de rcs ijmesxed Here-s Hierter ftod durften stille as Strass, og de san mvse nun lwemndre med Fmgten malet i »der-es Ansiqs fer. Markisen og Nenee tog hinanden i Haanden og kunde namka nndertrvkke et Ist-im da de saa en Skiks kelse komme ind i Hufen. Men en Trost var det dog at se, m der var en Pilgrim og ikmen Soldat. Pilgrimmen sua »si« omx efter at have betragtet Mnrfjsen en Zum-d raste Zum begae Hasuder ud og Ewi skede sann-: »Mi« Ons11«n!« ou i samme Øieblik genkendte Fru » de Janville .1mm trodiz lmnss Roma-dumm reiste sig og fasiede siig om haus Hals. Det var en uendelig stok Glæde sor dem atter at vasre stimmen, on Markiscn kunde ikke vende Bli«kket fro lmnss Ansiqt. der var ligesna blegt og magert som heu des met, men onsaa liqesaa roligt og stimodigt sont sor. Tet var let at se, at lyvad hcm end hcwde maatttt tide, var lsan ikke Voget et Haarsbred ska sin Tro Te bavde gensidiq mmet at sortwlle himmden ol deres Oelevelser, siden de var bbeven skilt ved M tjenesten i Skoven, oa Morkien maattse fsrst for-tells sin Historie san lnsanndte at fort-elle, hvokledes Glaube, da U Wie at flvqtc on følae efterT de andre, svar bleven rollt as en Amte oa saldt idød om ved hanc Side. Ost standsede hcm et Dieblikx han Hunde ikke tale om III Ssns Død uden at blive dybt bevæget oq M var end nu ikke vis Qua, om de andre viidste det W)