Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 07, 1915, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Sandhedcn tro.
Eis Fottcllinq fta Hngueaotfotftlgelsetnr.
Im Engelsl.
(Fortlnt).
»Moti, Moden knn du virleligu tnale en Reises
VesoiI-rliz1lwd«.-« jtnirgtc Reime bekyntret, da liun san
sitt Mode-t- tkirt on nsdcnnttet synke Tatntncn pnn en Stol.
,,Dettc cr tun cn øjcblikkcslig Siniglicdz jeg link i
mangc lliirr iflc iølt niig san rast sont i Ding ligc ind
indtil distte Dieblit Eim, nu cr det iokln, og jeg er
atter flirrt Kotn san, Renety oi nner ikle, littad der
lingct inr od: nicn t1i til-d, at vor Gud vil licslnttc on
bis-vork- os for alt ondt.«
Nein san jin for iidilc lslang om i Vnsrvlien og
detiinn lastodc lnin et Nil nd as Vindnet Pan Ot- konnte
Onigmellcr. Stuldc hun nagt-n Findi- nim- ina del
at fe? ntnattc lnin spstgts jin fcln Hitn var tuan ont
Hirt-tot, da lmn sknlde forlndo sit islfkisdc Bnrndonisliicmx
nusn lnnt lmudc ikke Tid til at give ein-r for inadnnne
bedwvodc Tit-tier, lnin timnttls linndlik
Hun lod iin Moder status jin til bondecs Ann, og
demna gil de nrd iForhnllcn
»Im-tust sur en Tib, inin triviaste Jitlic," inndc Im
de Fontnnesllc »Es Ilitcn linnbisk vi at fis diq on din
Fachi- vcd Uokt aitalto Mødrstcd.«
»Ja. Frnlk Ruder oq im iiil let-inne Lein, tin-denk
dist er klugem ani niitns Eøfkisnde gaar en nndcn Bei«
»Im sum-r link itdcn Tviol Ret, og ni Ininnie
Grund, inr illc at onsklc Mistnnlly gnnr niin Dattel- on
im writ, inn nt dct tnn sc ud, iotn oni vi gmiilis link
irlsni war lsn litt t »Tai-lett Mcn im lmnlmr, nt Oi nlle
slnl litt-dri- i Aften.«
Juliis ina lnsdrøiwt on Oqu lnsnndrende ilnn jin Frit
c-:« lvlcnc :lliisiat: lntn lnsiindrlsdc Elendes- tirullclmc Tku
on Stint-minnen nnsdcsnsd liitn var bedrøtwt, nnar lnin
tnnltc pna lustidoii slwbclizie Drum-T der tin-nun intui
liggjorte dlst Opern, disk lnn for licitdc
List-Jan Ein-lud Moder on Dotter Elotm Tcl Var
nimelm snicrtlslizit for dont liegst-. Da de ist« iioitc Max-Hi
gis over Tsrtnsrilolen til disk-cis Hist-i og intr sont land
Routinev disk ntl nlcndtc Fort-r, lwiiks lldganq tilgen
kendtiu i Bindi-. Jn, fliildc end dort-S Plain-r linke-T
nile disk Eisrlt lilivch ritt-r nt do smvdcs ndimnct innngcs
Rat-er on Entin
Misn ititttlst til Nonne-J itnsrlc :«lr1n zitk Im de fun
tnnlslliI iriinodiqt insmnd
»V: man iklc fis tillmge til dist, soni vi Hut-laden
mit Vorn,« iniidks lnni, ,.inen lnd list- sc smnad til Mit-n
let, til imrt ewqu Hieni, ilfc til Vitttskcliglicsdckiiv, disk
vil kommt-, nicin otntn til nur nlnmszitigc Rind, der runde-r
nn» nli «
Nenee sorføgte nbetnasrlet at were nogle Tom-er af
sont trodsJ lnsndes Dorf-a naa at 7nnes glad og frimos
dia doq ille vilde lade fia holde tilboge Derpaa all
de nd l Parlem i anndelsen knn langfomt, sont om
de all en Tur: men da de var nde as Znne im Flot
tet, gis de lnnstigere
Da de nat lonnnen til Udlanten af Barke-m flog de
lnd oaa en nbesastdet Sti. der fette aennem en ftor
Schn, nisd lude Jldeklanter Londenejen fttakte sin. Da
sde var kommen laa lanat ind i Stadt-m at Traserne tun
de lkjnle dein, satte de fia von en Trcrltnb for at volle
Ren-se tog en lille Flasle Bin frem, for at hendes Moder
knnde saa noget ftytlendr.
J det fannne bitte sde’Honlla-g paa Lande-nehm
blandet med hsittalende, arove Stennneev En nlndlelig
Angst gkeb de to Flmtninae, og for at sljnle fig lth
de ind i det tcette Krat.
Lyden lotn naskmeke og nasrmetez der hat-les raa
Stennner ledlaaet as Eber-. Eiter Seltenes Zrmnpen
paa den ikosne Joed at dsmme nmatte det were en
Aldeltna Soldaten og imedens lau de to Flngtninge
lkaslvende oa basnende nden at tnrde rsre sin. Deres
start-e Iste opfanaede laa meinst aj Samtalen, at de for
ftod, at det vat- en Aldeling Dcagoner, der var paa Vej
til Slonet Momente
»Im troede, at den hnanenottilke Hund« Baron
de Fontanelle, havde affvastget,« betncekkede en·
»Det hat ban oqlaa, han hat endog i Das ncecet
til Messe i Moreanx lot at hevtle lln Oprigtiglyed,«
laqde en anden spottende. ,.Men der er nok alliaevel
delte Mein-mer om band Ærligbed, on desnden finde-H
der en hel Rede af Hnanenotter naa Slottet. De
haardnatlede Hunde ital ille fan Lov at have Jst-ed, vi
nma forloae at laa den- paa andre Ianlek.«
»Ha, ha, tm,« lo de andre.
»Im bar hort, der er en Moder og Dattel-, og der
äqu at denne er lmnl sont en Engel. Dei er for dem,
vl et bekymrode.«
»Seid cniq faa Dotter-ein« lagde en raa Stein-ne
med en modbydelia Lattet, «jeg llal lnatt bringe heu
de til Form-ft, laa lan du tage Moder-en«
»Da er klogt okdnet,« sparede en enden, ,,men det
er ikke litt-et- at du faoc Lov at have hende ene; vi
vil alle have Del i heade. Den lmnlle Frslen slal
tonnne til at file sig ltnigret over vote Opmcetllomhes
den«
.."Jm IIIII tabe Iaalmodithdcn over oIsIe yunoes
Gmsiridiqbisd, naar jeg lernqu ein-r at kunnc ind
Fende IsII hma Liste over oIIIchIdtII for at brvisc min
Jvek for den heilige III-IV hemmte-de eII vildt »Un
dcrtiden Isr den cui-sie Maade at winqe dem til Midia
bod at holde Iin Pistol for Banden oq true med at tryi
fe las, dersqu di- ier sieblMellg offvrwgisk MVII Iclv
dette tIiirlpist Im altid; thi de fokottwkkek soIII oftcst
at ds i Siedet Ior nt give eitel-«
Ia- d(« « ltstldvmtlia haarde oiI ftridIIIk, oq ofte
et Bindi-rni- vom end Mikndene,« fvarede iIII IIIIdeII.
Eftcsrlmmidm vie-I dier Stenoan mon- oII Inm
utydetige, indtil di- til iidst aaniko dtde bott. Da alt
havde thet stille en -IIIIId, vovede de to FlintIIinIIc at
Iwbc from Ira den-s Ekinlisftcd: vec var di- blegeris end
fir, men Scrwtten gni- dir s dedet Vinqeiz oII de
qutetige Udtalclfct Imo III-III for-met NUM, san II: de
sinnt-te sig frisnmd IIIIsdI:I.s IsII IIsiIIclig Taktmnligned
ovist at vasw unt-flupr T IIII sIImu Infdtt Batonrstsfens
Werke
Betrat-, iqu um bisndiss ins-akt» I. »Tai-Jedes txt-i Inn
kIIIIde arm hurtig IIdeII at bewi- IV sp Sas- IMIIO
som mulfflt Mdt de sig Ins-» i Stopim oa drum flog
de iIId paa tu MW Sti, Tom Arme-nd ngics drei-de
W for W Mem If dem kundi- IicIe nogth
F WEBER Udmg
»Wka M MAMW . . It XII-a over Vatonekfeuc
go
For Renee var denne Moder i de sidste Timer bses
ven endnu mere leer oq dyrebar; alle hendses Tanker
drejede iig nu tun om «hende, tærligi fvsbte hun jin
egen Knabe tasttere om heade, naar et ftærkt Bind
stsd sit den lyge til at gtyle Men samtidig sik hun no
get af jin Moders Zrimodigljed, og de to Kvinder vedeev
at gaa Time effer Time.
Eftethimnden fagtnedes dog deres Gang, og af og
til paalom dem bange Anelser, om de ogsaa rat paa
den rette Vei; thi de havde aldrig ene vceret saa limat
sra Slottet, og Vejen var dem ganske utendt For itte
at blive gentensdte turde de itke, lwis de havde medt no
gen, spøtge om Vejen, og de maatte gaa frem efter Ar
mands Veskrivelfe i Haab om, at det maatte væte den
rette Vei.
Da Seien gik ned, blev Efteraarskulden rct sele
lig, og da fna Marter faldt Paa, blev·Frygten for at
være gaaet vild endnu ftørre Turm- og nassten nimmt
tede belmvcde de at dereg Mod og Beflemthed for ilte
fortvivlede at falde samtnen
»Mon Vi ilke fnart er oed Gazotftoven,« hvislede
Reime
»Wer oed godt Mod, mit »Form« svarede hendcss
Moder, ,,jeg hunder, at lmert Stridt bringet os murme
ke til sden, og tmar oi inøder Jaiivilles, er nok det værste
overstaaet.«
Renee tryltede den magre Damit-, der hvilede pas
lyendesxs Arm, og aner gil de tavse en Stand irden at
lunne Te et Etridt for fig, og Vejen var ujasvn og knu
drei.
»Her, hoad er det?« hoislede Nenee, idet hun Decke
negle Fudtrin paa den anden Side Gasedet »Lad os
skynde es under die-se Buslcy Moden«
Wer nd, de havde hørt i Tagen-s Leb, havde gjoct
dem jorslkatle1, jdet de var bange for, at det lunde Dei-re
en Tragen, der forfnlgte dem; thi im var de uden Toiol
bleven favnet zum Zlottet, ug san var ftmks E stersøgs
ningen aj dem begyndt.
Fodtrineue com imidlektjd ncermeriy men far
medelst Merket tnude Ilienee ilte ftelne noget Inn
tunde nasjten ilte lade Unsre nied at skrige heit, saa an
spasndte og oplndsede var hendes Nerven-U og enlmer
lille Lidd i de terre Nrene lud hende ane det vasrfte
For m qere dendeid Zlmst endnu steer standsede Fed
trinene lich i Nasrheden af dem. og hun bereynede, at
tun Hallen stille dem nu fra Fjeuden
Der fulgte et krygteligt Lieblic, saa blev der spumt
sanfte sagte-:
»Er der djg, :lienee?«
Med zssiqelxg Hllasde Jenkendte inm Ulrnmndås
Ztemtne dg tmiikedez
»Ja, her er vä, til-re Arnmnd.«
Er szcblif eftcr var Ilknmnd over Gast-der og
stunk-de fin Brud t finc Arme.
.-..L·mor godt. nt 111 ntødtc hinwde sagdc han.
»Der von-de saa drum-, indisn du kom, at jog maatte ud
for nt sc eiter dia: ttji Mc Tag-ou igcnncm hat jcg
vwret pint a« en smgtclig Angst for bin Sinkt-. Mon
nu csk im uiigrltg tnkncsml·«3, sordi du er kommen fikkert
soa langt. Im lmabcr Me, at De, kasrc Fruc, er altfor
udnmtth of den lange Vandring.«
»Nei, langtjra; Gud hat givet mig forundetliqe
Arn-stet-: dct er uasiusn utroligt, hoad jeg hat udrettet
i Tag, mcn Neues hat ogson vaer en god Smte Tor
mig ocd sin Kastlighed on Frinwdighed.«
»Da-i er dis, fom er ftasrf og frimodig, kære Mo
der. Tot-sont du jktcs daode Unsrer med, var jeg met-e
end ern Gang salden samtnen i Forwivlelse.«
»Im san ikke male at tasutc paa, hvad du bar lidt,«
hvistede Akmansd: «mcn nu haabek jeg, at vi Lan fort-ne
vorc Ihn-steh oq selv om jeg Mc kan bcrte Vyrden for
dis, san jcg doq lette den.«
»N« ck ch, fom om den vasrste Fore- var farbi,
jeg hat jo dig ved min Side,« sparede Renee, og i Ste
det for disk uroliqe Udttyk, sont hole Degen havde hvilet
over hendcs summ- Anfigt, kqu der nu en dyb Fred
og No.
To naardc smm til dct aftalte Mødcsftcd, hvor HI.
og Fru de Janoille modtog dem med Hjektelighed og
Parme. oq gjorde alt, kwad der fcod i deres Magt for
at staffe Fku de Fontancllc sdcsn hsjft somde Idan
Den Afteu opfendtcs m inderlig Tat til Gud im
de flygtcnde, fordi de nu var kommen Tau vidt i Zitter
hed. Ebmt de nu var landflygtige, der forlod deres
Hieni, dcrcs Slwgt ost·Lan-d, var de dog innre-te made
fotdi de havbe faaet Lov at flygte, end de beklagt-de det,
de lod blich tilbmux
lX.
Slottet i Brand.
Ton jndtsrstc okI derfok bedft lwstyttede Tel as Klo
stekruintsme ffuldc tm for di- fsrste Timtsr yde dem La
on Dritt-. Tot vor tykktschs Janoilles m tagc noglc Lev
ntstsmidltsr ttwd fig, kIvomf de tilbercdte et styrcendc
Mnaltid. Te var cndnu for nasr dercs Hjcm til, at
de tut-de We Hasle i Hast-ne og derspr nmatte de onsaa
holde fiq vaa Affmnd fka Lattwdsbycu men her i disdfe
cnsonnne Rainer spltc de fig nogenlunde fitre Moden
de sagte og Iorfititigt mitt- om der-es faslles Fort-r og
Oplevelicr, Iaa de i Rctningcn as Slottet Janvillc et
runde-kund todt Einst ptm Himlem som i Begyudtslsen
var ganske Imm, men eftckhaanden blev det smsrksere
og Itasrkcrc
,,)dvud tun det vtrre?« udbrpd Fru do stumme
oq pludfelia ftod Evartst paa lIcndes Spøkgsnmal le
vcnde ior heudc, san at iIun forfasrdet vendte sig mod
sin Mand, idct lmn oedblem »Kat: det vaer ZloucttZ
Idar Dtagoncrne stutcet Jld paa sdet?«
»Ist-g cr bange for det,' lød hans koligc Svnr.
»Im oed ellcrs iste, livoxfra dctte stwrke Lysfkasr stuldcs
komm —
Ergle klatredr op paa Toppen of et IorIaloent
tnakn « m dcr var eu vid Udsitit over Omesxmsn
ng innen Toivl om, atidet or vors Wem, Tom
non-Z : Luth« sandt- han bebt-wish da lxan kom upd.
Im wde Tint- otI kan fi- langt, og jeq kundc se
Ichan the op ad Mitreise J hole Ort-much
er« vorm , Bmminm der Hunde qivef saa stort Sinkt-A
r NMt faqde Max-lieu »Von- Fædres
HIsinXi ros ikke met-M tilfsfede han sagte
, mateliaW Ohr-d Renne- ..Det winkte
Ist- det Monernez Lastka -
»Ist W kac spare-de Adon voliqt
ped- to N ex W W W nd
,,For sØjeblikket set dset ud til, at de har Lev at be
handle Huguenotterne, fom de viL De kalder det Mds
kasthed for vore tSjæles Frelse, og der findes ikte mete
Lov og Ret for sde forfulgte Proteftanter.«
«Det er skammeligt, at Kongen tillader fligtl« nd
brød Renee barmfuldt.
»Stille, mit Vorn,« fvarede Markien mildt; »der
itaar skrevet: Du fkal itke tale ondt om dit Folks Her
sker. Laid os hellere med Gliede se vort Gods gaa til
Grunde-; thi vi ved, at vi hat en bedre og uforvisnelig
Arn i Himlene.«
Mannen-I blege Straaler faldt i det famme paa
Markiens asdle Ansigt med det faste, urokkelige Udtryk
niedens Fru de Janvilles straalende Vlik gav ham Net
i hans Udtalelfe, og lnm kalte ham sin Haand Ar
mand bed Lasberne fast samtnen, men sag-de intet, og
Claude, der fad ved Ziden af l)am, lagde med et Snk
sit Hooed paa Broderens Ell-Wen
.,Maafle der Venter os et liaesaa lokkeligt Hjem for
Fremtiden i England," sagde han trøstende
»Det kan aldrig blive faa smutt, aldtig det sam
nie-«
,,Men det kan blive ligefaa lykkeligt,« spare-de den
unge Mand, idet hans Vlik hvilede paa Reue-e »Lad
os haabe det bedste.«
milden tillod dem jkte at tøve langem end det var
nødvendint for Fru de Fentanelle at samle lidt Kupf
ter til fortfat Von-dring. Des-»den vilde de benytte
Mørlet til at komme san lanqt sum muligt, at der kun
de viere et godt Stalle Vej mellem dem oa deres Hiern
naar Morgenen btsd frem.
Tit nderliqere Silterlled maatte de, før de brød
on sra Nninen, antaqe forskellige Fortlasdnitmer.
Juliee Fabel-, Joban Vorre, I·om lige fra sin Varu
dom lmode veeret i Baronens Tjenefte, sknlde ver-re en
Bonde, der kørte til Byen med Grøntfager. medenss
Frn de Fontamslle, lorllasdt som ltans gamle Moden
red vaa et Æfel for at bei-me fin fvae Dotter i femme
Vo.
Neuee sit anfaa en Bendepigedraqt paa, og med
ydersle Forsiatiqbed smnrte lnm sit Ansiat ind i en Jal
ve, fom aanste tomndrede tvendes fine, beide Hudfnrve,
faa at den blev brun og mutet Otm stnlde gaa for at
vcere Bartes Seiten og samtnen med Julie fette lnm en
Trillebør med Grsntsager.
Mart-ten m Armand lunde med der-es eedle Aufla
ter oq vcerdiqe Holdning ilke gaslde for at vasre Ben
der, derjor mantte de ferlliede fia som Jasgem niesen-Z
Martier stislde vasre en aanfke privat Dame, der rei
ste ledämet as sin Latai. slmillen Rolle Stande Eil til
delt. I
Miso den Imnnc stammer numer vmxurugueu
mark-de de fiq nie-act. cstvrlmanden sum Forllasdningek
no fuldførtw oq de prasfentcskkde fig for lwemndm
Men al Sonn Immtte oqsna nøres sagte-, tbi svlu om de
følth sig nogonltmde fier i denne øde thin, kundc det
so fle, at do blon ovvrrumplrt Det more-de Reich me
got, at Arnmnd vrklasrodty at ban nasppc havde kendt
lnsndey lwis lmn barsch mødt bende paa Lande-Wien Med
den kom- Kjolc on Forklnsde og en grau Our pcm Ho
vedet lianedc lmu fulsdftasndiq esn asldre Vondekomx Der
paa dtoq de as Ekel-. Rom-c køkte ved Sichn of sin
Moders Æch modens Arnmnd attcsr gik Vesd Sidcn af
hendc oq forkortede Besen vcd sin opmuntrende Samtale,
at lnm næppe lang Mærkc til, lyvor lang Ratten mont
lig var.
Maonens Stin, sder af og til trængte gennem Trek
crncs Gromy vor nok til at vife dem Vej gennem Skoven
udvn at fnuble csller dreic til en feil Side. Bartes
Krndskob med Vojene i Fortsning med bans wtliqe Ka
mkter aiorde bam til en værdifuld Foret
Henad Momcnftundcsn staat-de de en lille Landst,
lwor der boede noale af Bartes« Slæqtninge. De var
aqsaa Huguenotter og toa med Glasde mod de flngtcnde
Troesfasller, fkønt do vidfte, bvilkcsn Fnre de dem-d nd
fatto fia felv for.
X
Stils-missen
Her i dettc Fristcd var der eacntlig iørst Tale om
Ovilc for de tmsttc Flimmiiige: men alle-rede ein-r
noglc Zinner Eøvn vækkisdcs iIcarkiken as Nonen Hnn
fuliite nwd den nime Pigc til liciides Moder-J Bin-elfe
lwor lnin itmlis fan, at der var jormaaet en »in-donn
lig stor Forandring med den soge.
Ton surrte Eindgbcvasgelfc i Foreninq nnsd lege-m
lia Ildnmttclscs on Jlnstrengcllcs band-: nn ganfke for
trirnat den Rande-kraft, som hnn bidtil lsandc visi, on
sont lsaodc sat hcndp i Stand til at gøre Vidnndere;
inen nn laa hnn fuldstccndig slsv lsem osq det var let at
si-, at dist qik lnnaloint mod Dis-den« lInn saa kastligt
paa Neuem der sagte at skjnle ethvckt Tegn paa den
Sorg, soin fyldte hcndcs Hin-te
»Im nma siqu Form-l til dia, mit fu«-re Bin-n,
men knn for en lillc Tid,« ingde bun. Vasr tro indtil
Tode-m kler Nein-in scm iaar dn Linsen-s Krone. Vi skal
mode-S igisn Din Moder-s Gnd, foni liar vcrtet san god
mod lieu-da vil alidriq forlade dia. Jeg overgivcr djg i
lsans Varrtægt.«
»Er det da san svasrt at stille-I im mig. kirrcstc
RisIIi-e".-« vcdblcn Frn de Fontancllcy da Noncsv ikkks inn—
de stinlc lin Halten «Ta·nk dog von, lwnr herliqt det
vil vasrc for snia at komme hiern« -——- nusd disfc Ord
lniie lnsndcs dødblmc Ansigt ni en usiqcsliq Werde »in
del-for er jeg glod over at ivside dig paa Vej til England
Oa jeq er vis paa, at De oil vwre god inod liendc,« non
vkndte hun sig til Markilen, som sad ved hcndos Leic-.
»Ja, ich holder allen-de af Reime-, som lnm kundi
vix-re min egcn Butter, oa icg skol foriøae at trwde i
Deres Etcd mod liendc,« flmrede Frn do Janvillc mod
Tarni-r i Øjnenin isdct lmn kyssedc den kasre Venindes
bloqu Wande.
J sit Hierte taskcde bnn Gnd. iordi Fru de Fon
tanc kles sidstc Tinnsr sankedes Bunde neer uforsturrodc
oa irodcsliac i Modswtning til ftatkels Zusannks Lideli
ser og Siwlrkoaler. Tini det vilde udcsn Zuivl vwre ble
ven Frn de Fontancllegssæbna dersom lum« ikke i Ti
de var flvgtet im Moreaux
Hun sagdc ikke meget mer-.- Aftensolen skinnede
ind genas-m det lille Vindue on skaftede en Straaloglans,
der ikke var af denne Vordem over det Emng trætte ,
Instgt qg Morde det i Reuees Øjne saa stink, som det
qlsdris fsr Imde W. Oim kunde Mc MM slg ira
Itbettaasiesinsiodersor HGB-FULL sie-W
Det svar en Trfft og lede for den W W - ;
at se Arman«d. Mete ensd en Gang vendte hun siq M
fra Renee for at betragte den mandige, Edle Skikdelsh
og en Gang hvifkede hun:
»Hnn tilhøker Dem! Jeg giver hende til Deml«
»Da jeg sknl trofaft sage at sværne og befkytte shens
de, saa længe jeg leder,« fvarede han alvorligt.
Da Solon gik ned, hørte hendes tunge Randeer
op, og do vidst(s, at hcndcs Sjæl nu var has —ham, sont
bnn lnwde clfket af gonfke Gerte
Ved Midnatstid lagdes i al Stilhed det trætte Le
gemo til Hoilc i et affides Hjtirne af Lafonts state Hin-e
under nosglc blomstrende Bufke og et dejligt Akasietræ,
sons, naar Sommer-en kom, nilde strø sine bvide
Vlomftcr pan den ringe Grav. De var nødte til at
hanle inmij og i al Stilbed, thi ingen død, som ikke
smde kamst den Tidstcs Any sik i do Tider Lov at blive
beqrnwt Ligot blov ofte ndstillet paa Landevejen eller
kostet nun m Tllkøddinq. ogiTilfcvlde, hvor Regt-welke
allerede Var for-manch blev det gravet op igen og slæbt
gcnnem Gebetne
Derior liavde den ljlle Sørgefkare, iom lagde Fru
de Runtanelle i liendes sidste Hvilested, megen Grund
til at vnsre talnemmelige, fordi de uhindret fik Lov at
genime l)ende i en rolig Habe.
Ta Vearanelsen var iuldbyrdet, turde de ikkc tm
lasiwrej ttii Jiatten oar den iikresle Tid at reife For
Nenee var del nasften Umuliqt at for-lade den stille Kroq
nde i lHauen da reife oidere uden at liave sin Moder med
sin, sum lnm aldria før liande Vier-et skilt fra. Men hun
var onfaa i Vesiddelfe af megen as fin Moders Sjcelsi
kraft na Mod, on da lnm nidfte, at sdet var lyendes index
liaste L’"11sfe, at Linn laa lmrtiat sont Inuligt kam til
England, llaaede nun ikfe men fandt sig roligt i, at
Arnmnd anbragte bende paa det ÆieL fom hendes Mo
der lnwde redet pna den foreaaaende Dag
»Min modiae Nenee,« lwiskede bnn kærligt, da
lia« med Venndrina faa liendes Fehde-herstele »Gud
give, iii sikkert nma naa Englands Kyst, og faa man
dn i dalilielt Rot-stand bline min. Det var din Moder-Z
Tuske« Vi talte om det i Garn-, og hnn fande, at i disse
frnateliae Tider vilde dej vasre hende en Trøst at fe as
forenede Der kan in onst-e, at et lykkeliat om end tarvd
liat Hiein nenter us onre i Fribedens Lan-d«
Tet flraalende Vlik i Renees niørke Øjne fnntes
oasaa at liaalie det bedsie ai Frenitidem nien lidt eftet
lmifkede lntn bedrøvet:
»Mei! der liaaer Inaaske mange, mange Farer for
es, inr vi naar den sikke Kyst.«
Mit-d er i Stand til at bevare os, am han set-, del
er aaiinliat ior o:-, « ivarede Armand Og hvis ikke,—
derfom der Uenter oJ Ade-lieh — vil vi mindes Pauli
Ord: »Eder er det fotundt — Tom en særlig For-keh
fnr Kristi anld, ikke alene at tro paa hmn, men og at
lide ior lians Skyld.«
Atter straalede Nenees Øfne ved at børe disfe al
vorliae Led, men i et samme Øjeblik gkebes hun af en
nlndselia Kroat. Armands frimodiae Blik og uforfærs
dede 11dtmk, lmns faste oa urokkeliae Tro gjotde hanc
lkikket til at vinde Martyrkronen Havde Frelseren ikke
fasrlia Bei-a ior denne Kot-leis Stridsmand paa Kamp
nladfen, nwn ikke sder ventede bam mer-e Lidelfe end
manch andre?
»Men dn vil da ikke lelv søae Lidelsen?« udbM
lmn forfcerdet, idet bun nai- banae for, at ban ikke fkulde
veere forsigtig.
»Nei. min kasre Nenn-, det vilde svære urigtigk.
Men der-sum Kristus kalder mig til at lkde for Mk
Skyld, kan jea kun agte sdet for en Ære, og jeg vil
vcere vis paa, at lian vil give misg Kraft og Frimodigs
lied til at ftaa fast. Men skulde noget faadant hænde
min, nma du ikke ferne for min Skyld, men hellere icon
fe ima den lierlixie Len, der venter denn der bliver tw
til Doden.«
Reuees bedrøvedc Vlik bvilede paa bang straalewde
Aniiat: nien bendes Gerte var for fuldt til "at kunne
fiae noaet« Det var-, som om noaet i det var bristet, da
lnm maatte stille? fra lin Moder, oq nu kastedc en For
ndanelfe ai ioreftaaende Libelfer en Sktmae over hendc
RI.
tfn hemmelig Gndstjeuestr.
Mund zllkomenftunden naaedc de en tæt Skorp
fom do lnlsics nusd «(Islasde som est Værn mod den gryende
Tag. Tor var cndnu aansfe Inørkt under de tætte Trad
er, nusn et godt Stoffe ch indc i Skoven fansdt de Les
1nod Knldon og Vlasftcn bag ou ftor Brcknsdiestabel Her
standscdc de for at swrke sig vsed de Lovnetsmidleh fom
Maqdalcne Lafont bavdc saa txigeligt forfynet dem med.
Eiter den lange Im- i den kolde Natteluft vifte derec
Appetit fig at Vwre bleven stor, og saalcdes lod de Ma·
den ydes al Rctfasrdjghed
To de dvrcsftrr den-die sig til at hvile en Stund,
kom Varro, sont tmvde undchøgt Terms-tot der i Nekr
bcsdom tillmgc med den Eftesrrctning, at lidt dcrfra, in
sde i Tnkningcn of Skovcm holdtcs der i al Hemmt-liq
l)ed on protcftantisk Gudstjcneste, som en of de for-dist
Prasstcr skulde lede.
»Und ocz gaa der()cn«, fagde Markisnh idet shan
rcjjus fig. »Im vjl ika gaa glip af en faadan Wills
hed.« I
»Er der nsogen Fores« spurgte Martier ængftes
ligt.
Euren er vol sao ringe fom vel muligt paa denne
Tid oa paa saa affidcs et Stcd. Mcn de, fom vil W
fcslvsølacliu dlims lycr.«
»Du-g gam- mod diq,«' sagdc Fru de Jatwille kast- ,
Hat· «
« »Da im! Lu! iuq mer«-« smde Neuee og Any-MSff «
Pan tsn Gmux « .
»Man im oasaa aho med, Fader?«' spurgcke EIN
Markien ftandlede et Øjeblik og san beseligt-M
dkst bnmliac Anstat. Hans klare, blau Øjne lystr a!
modiasnsd km Vcstcststtlnsd, sont om hcm var rede äk
sp Form i Mode oa stcm Ansigt M Ansigi tax-d
den« Boot-for ishr-de da 4lmnsi Fasderk CHORUng
ban, at lng anfte Sim ikke havde bebt den-Si
til at zum med, mm paa Zisn enden Sidsc wk z
over-, at hon viste sue-dont Mod. .
Gar-W