Sandheden tro. "
Eis Fortælliss fra«H-gueastforftlselferue.
Zra Engelsf.
(Fortsat).
Vl.
En Assvckrselsr.
Ia Peter Tut-and var gewet, lod Baron de Fon
tqncslle iiq saldv tilde-ge i sin Stol, iwor hcm udsn at
agte Pan Tichn fad henstmfen i san dybc Tonkeiz at tmn
ikke tnrtc iig nd of Siedet 3Derfom han ikke as og
til bavdcs ndstødt dnbc Entke, kimde man tro, at linn
var ialdcn i Ein-n Tismc citer Time ai Matten nik,
uden at hatt lagde Man-ci- dertiL
Mcn langt om lasngc reiste linn sig pludfisliq on
begmidte at gna on on nnd ad Wiincst tin-d bøjct Hoveo
og Vlikket rettet iuod Mulden sont oni lian niidc stiner
sig iot· de undiioldislincs Tonspr.
»T« er itkc til at iidlioldc,« IXme Sinn til fig
seh-. «Hvorlcsdis5 Milde jeg kinincs itaa iijcvlpeløs og
sc min cslskedc Hiistrn, niin Maria ndfnt for disfc Stur
kks Uiorfknmmctliedcsr Onn sit moaske ikkc Lov at
vErc i Fde i sit Vasrclse nicn de vilde behandle beim-,
sont de bctmndlcdc Znsminc —-- ikke alone fremfkwdc
hendcsz Tod visd dort-s (53riisomlieder, nie-n pine og plnqc
heitdc link til dcst iiditisv Jst-g vilde mistis min For-stand,
dersom det kotn fkm vidt Og san min knsre Neuen-, sont
oltid lmr tin-rot nun størstc Wade Bilde im Mc miftc
min For-stand, dersom im san iwnde ndfnt for disk-fis ran
Soldaten-i Hruvhcder!« «
Anmut-n knnttedc sin Hnand og klogedc ved disse
Xenien nnsdcnis Anker-us sviiltncst from non bans Pan
de .
Lan sit innen Sonn den Nut, Imn iuriod end ikke
sit Arbejdssvwroliiy mon sncifnart det bit-v Momen, lod
han jin Heft indlis og rcd over til Moran opspatc Jn
tendnnten og under-isten i Inst sin Affvwmolfe nf den
protestontistc Tro.
Hidindtil holst ban tun set den enc- Eide nf Za
gen, on forst do bnn bnnicdcs non Toren til jin Instruk
Vwrclfc for nt liilse naa beim-, sont sum til at sc- den
anden Eide. Vod Tniikisn ons, at Imn nianttcs iortmllc
hcndc, Ist-nd kmn liandc sinkt, skød en dyb Zinnirisdnie
op i imnsd Anjint Dimrlodcs wide Linn bistraqtp csn
sciadan Hniidlinqk Hirn kisikdtc altior qodt bendcssis instr
nrokkisliqr Iro, Ins-ich Werte-J Ensoldizibed on Fri
niodiglnsd, og hin iiidsna, kmor lmn og ieth Zions »Mind
lenmndcs iiilde tin-re i hisndcs Tini-.
Rom-c not moc- lws km Moder; nun var i zier
tin-d at lasse for heim-, oa idet han aabnode Toren, las
ste dun iust:
»Es-h sont elfket Feder oq Moder mere end mig,
er mig ille va-rd, og den« som elsker an ellcr Dotter
merk end min, est mig Mc vwrd!«
Hcyi standscde vaa Tsnzrrskelem Tom om hon hcwdc
most Lyft til at vcndo unt. Hvorlcdes skuldc han dog
hefmde sin Brach oa lmorksdes kunde han udholde at
fe Bcbkcjdelsm malet i den«-:- Vlib fclv ons des-es Mund
Mc udtalte den? work-des kundc lmn forttrlle dem, at
han liaesom Pom- fmndis fornasgtet jin Meinst-, bcwde
ellket sin Hain-u og Dotter Miete end sin Frelfck oa
dem-d gjoct sig wwtdikj til det swkc Navn, han bat-?
Dei var for den-s Skyld —- for at jkclsc dem, for om
muligt at bvfki dem for Dkagonerncs Jndtmsngcnx
men mon de vilde takkc ham derika
»Du set tratst m bleg ud, min Ven!« bemcrrkede
Var-messen og faa paa hom med et kastligt og bekomtet
Blit. »Er der fket noqet nyt? Jes et vis paa, at du
Iqu Mrlige Esterketninger at meddele os.«
Tit-ende- fortalte Betonen nogle of de Ente-libe
der, Peter Dur-and havdc for-kalt dem om der-es Venneks
Ade-Her paq Jene-MS og selv om han iottalte faa lidt
som tin-list stikrede Rom-e fotfwrdet pag dam.
»er frygteligt for dem!« udsbrjd hun: og noget
efter vedblw hun med ftmalende Mik: »Det er udcsn
Tvivl Grunde-I til, at Anstand ikkc hat været her i de
sidste Dage. Jeg hat andret miq over, at sum ikke
kam eller sendte Bn .«
.,Det vilsde være sauste-link for ham at undgaa
Dtagonemes starve Aawaagenhed, og maaske hon ogs
faa var bange for at ndfætte as for Mistonke vcd at
ftaa i Fotbindelle med os,« spare-de heudes Faden
»Ja. det ligner ham at how-Laufe og Omfvm for
andre. Mon vi vil blwe bchmtdlet poa sammt- Marode?
Stal disse- fryqtclige Masnd ogfaa indkvaktcres shos os?
ipurgte Nenee wagfteligt.
»Im haabet det ist«
»Men Feder-, hvorfor ital vi blive spart-de mere
M def«
»Im lmk ajort Stridt til at sitt-e oder mod disfe
taa Kakles Jndtrwngpn og Ilforfkammethcder,« svas
rede Baroncsn sagte.
anee san ufoksmacnch paa kunn, men Vatenesien
forftod i ct Øjoblik, hvasd ban havde stinkt Et Udtkvk
If dvbefte Smme ftod at lasse i des Blit, hun rette-de
paa sin Mand, idet hun made-:
»Der et Inn en Munde at undgaa dctte paa. Er
set mutigt —- har ieg hakt kiqtigt, «- qt du hat ksbt
betu- ocd at —- assvckrge7«
Det var Inn med stsrjtis Vanfkelighed, at hnn kunde
faa de- sidftc Ord frem.
s Vakszu ver-de sig dort soc me at msdk disk-: mit
be, bebrejdcsndc Her og gis hen til Vinduet, idet bun
mumledc
»Bei vor sur din Skle, kaskc Markt-, og for voc
Dotiers Skyld.«
»Im visd dot,« fvakede bun kcrtliat «qu ded
at du Mo lunde udlwldc alt, selv om du ikkc kundc tau
le at se os übt-, nun « men. «
Oun kund-» Mc siae more. og wbt bwwgot soklod
Betonen Vasrellct sont om hatt Mc kundc udholde at
Mc stimmen med drin ban elstrdr.
Den syge Batonchc lau swg
M las-de Hine, medcns bmdcs · IF-« vwgcdes fom
k stic- ij Renne, sont nu " --d hcndes Fa
dct havde gqut, Var opfnldt .» IWte FslcUcL
Ist sprit- Catm var den Rade ,·« ' .
- bot-de ist w med dvbesve Aathsc oq Kmtiqhety satt-ca
fra M wie stude- hvotpaa knm havde stillst ham, og
den-te Mk- m W for spende. Hendcs stinke, unge
Natur W Wgt ved at finde Undfcvldniuq for
M MIW M, sq da hun Mc kendte Sagen I hele
- den« UMM M sum me same ji« Hm W
Cis-della- WW Frist-Ue dem hat-de væreti
IS,«W k-«
Gesamt-few oq demige Weliqhed fomariagede heude
en vix-selig Hjetteforg oq Staffelfe
Fordybede hver i stne egne Lauter talte hvecken
Moder eller Dotter i nogen Tib, og Fru de Fontanelle
var den «sprfte, fom brsd Tanzbedem
»Am-e Renee, jeg vil tale med dig,« begyndte hun.
»Ja, kwte Moder,« fvarede Norm-, som sad henne
ved Bindi-ist«
»Kon! hen til mig, mit Baru, vi maa tale for-fig
tigt,« sagde Fris de Fontanelle
Renee gis ben til hende og bsjede sig ned over
hende.
»Vi maa ilygte, fern-sie Born -— du og jeg — faa
lnart som muligt.«
Den unge Vige io’r forslmskket ap.
»Ja, vi maa gis-re det straks,« lwiskede hun ivrigt.
»Sei vil viere at udfeette es felv for meget, dersom vi
bliver her lnsimem tlii ieg tror ikke, at Dragoneme vil
spare os. Din Feder-s Forlmldsregel kmi maaike vinde
lide Tid for os: men det er vist ogsaa alt. Jeg" snfker
intet helle-re end, deriom sdet er Guds Villie, at bringe
dig udenfor deres kakeevne·«
,,Men lworledes vil du tasnke paa at flygte, kasre
Moder —- dii, sum meppe kan vcere oppe en hel Dag?«
lpurgte Renee hehr-M- idet hun faa paa Moderens
blege, wogte Ansigt og store, skinnende Øjne, der lyste
as Feder-hebe »Bei oil jo væte umuligt «
«Nej, alle Ting er mulige for Gub, og fom mit-e
Tage er, nil Gan give mig Styx-le Hvorfok stulkk
feg ikke tko den ForjrettelfeP Vilde han dosg opfylbe
mig mit inderligste Ønikm at se dig i Sikkerhedl Der
lom vi Inn lunde flvgte til England, vilde alt være godt;
thi min Vroder vilde gerne give as et Hieni, indtil vor
Fremtid var bestemt Og dersom din Feder ikke vil
tage med osts nu, haaber jeg, licm seiiere vil komme til
os; i hvekt Tiliaslde ved jeg, at sdin Onkel vil give dizi
et Hjem og beitagte dig som fin Dritter. Hatt slree
det til mig Tor nogeii Tid fide-i, da hon hovde faaet at
vide, at mit Helbred vor blevet skwbcligt.«
Ei bebt-met Udtryl viste sig i Renees Mit vcd
disse Ord, der mdelig tobt-de at hendes Moder ver
for-bereist ima fnakt at forlade heitde, og lmn vildc
til at Tiere Jndsvendinm nie-i Fru de Fontanelle vedblem
»Nei, lim- inm mig, mit Vorn, tlii vi faat nmakke
illc Lov at cui-re lcrime ene. Du flal flygte til min
Moden Eir Edward Meryon i Nye ved Sydlysten as
England. Tette er ilke noqet Land for dig.«
«M(·n du, Moder? Du can umulsgt male en sor
dcm Nosscx Qs laska san ma at sknllcs for-lade vort el
skode sit-m -s - dot vil knuscs dit Hin-te - — ou de man c
Rom under Vess.«
»Ist-a lmr snart mmct Hienimct lustoventil mit
Var-n, san lmk dct mindre- at sägt-, lmad der blivek af
distte stakkcls Lege-me som er trwi og syst. Lad Fior
dernc hm aer vcd det, bvnd de vil, jo spr komme-r leg
ind til min Hort-es Glasde.«
»An, Moder, Moder,« lmllode Reime-, sont lmch
kostet sig paa Kna- oa sksnltc siq Ansigt i Pudcrnc.
»Mot! dct er nogct andet med dia· Dei er vlgtigt
sor dis, som er san nim, med lsele Livet sor dig, at und
sli.ppc ou komimI til cst Land, lwot du kan have Lov at
tilbcde din Wid, som din Samvittigbed bnder dig det.«
»Mei: im kan ikkc for-lade dsg, kcrrc Moder-. Jog
vil lycllcte male alt end for-lade dig.«
»Du-sont vi blivek her, vil Dtagonserne ssr cllck
sent-re stille os ad og scrngslc os, indtil vi assvasrger
vor Tro. Tot-for lmr oi i Grunde-n intet Balg. At
blive her er at ndsættc siq sor Forsslgelse af den vitkstc
Art. Mcn jm sigcst so ikkc, at du skal soc-lade mig, di
vil slnato satt-usw«
»Der vil blivcs III-den for dig,« lwiskcde Rmue
musstisliat
»Nei- jca ssler mig alle-rede bedre,« spare-de Fru
de Fontauellc. »Na vil sog staa op, og du ital hsaslpe
mia i Stodet for Julie, for at vi uforswrret kan tale
om den bohste Munde, hvorpaa vi san flvgte. Korn nu
mit Vorn, og lad dit klare Hoved udtænke den sikreste
Maade til at undgaa Opdagelse. Jeg vilde snske, oi
kunde slutte os samtnen med JanvilleT thi sde tasnter
uden trivl ogsaa paa noget Haue-Ida kundc vi blot take
med dem og soa at vide, hvad de vil.
»Mon sog kundis komme over til Zlottet pcm en
cllcr anden Maode,« sagde Neure
»Nes, nei,« spare-de Fru de Fontanelle l)urtigt,
»det maa du skkc tasnkc paa fok Øjcbliktet; l)usk, at Dra
goneknc er Herrin- dcst. Vi maa holde os saa taugt sra
Janville sum muligt.«
Summe Estetmiddaq talle Vatonen og baut-— Hu
stru lange one sommen. Fru de Fontanelle sogtc at saa
sin Mond ovcktalt til at gendrive det fejlagtige Its-ihr
han havdc gjott ved at underskkive sin Assværgelse, me
dtsns han vaklede tll ern Elbe-, naor hun srscmsam sine
Donner-, til cu anden, uaar han tasnkte paa alt, hvad
has Huftku og Dotter var usdsat for.
»Wald US illlc Hygch Utlo kjkll Oe Alllllllllcluc »U’l
lunde numle gaa os, soin det er goaet mange- andre,
og vi lau komme i Siklcrl)ed.«
,,Slulde vi da for-lade vort Hjem til flaanielss
lsft Plykidrina, numslc til, at de ma Soldater skuldc
stille Jld paa dist. Dct bar vasret et godt die-m for
os,« Jagd-! Vatonen sprguiodigt.
»Jo, det bar det, og im kan ikkc sige dig Tat not
for den fioke Kasrlighcd og Overbasrenhed, du kmr be
vist imod mig ligc fra den Dag, du satte mi,1 liertil
foni din lylkeligc Brud, og til i Dag. Men Vi nmu illi
elfke vort Hiem more end Gud· Vi nma vix-re rede til
at ofre alt for lmns Sinld on forlade alt, deklom nn
lcwvek det as os.«
»Wer-esti- Marie, du talet unt det, der er est Miit
Umnlialnsd for dia, san sog sum du cr. Ouorlisdksz flxsls
de du lmme udholde lange Nejlek til Fods — - tin Nr
ulnkkelige, huquenottisle Flygtninge bar ikke anden
Mandi- at reife poa ——- intet Hvileitcd udcn den kolbi
Jord, kun den allertarvcliqfte Fede, der til Tiber Lan
mke lnap oq daakliq. Du ncmede aldrig Knirps ndcn
ved et Vidundet.«
»Lad os i det ntindste gsre et Fort-W soaredc
hun relig: men Betonen ryftede bewmret pas Don-Den
»Du sendet ilke alle de Farcr oq Vanltelialnstn
der vil indiræifc under Beis,« fagde han.
«Lod os kun roiig imsdefe, kwad der vil femme-,
oq Gud vil bin-we os over alt," sparede Fru de Foutas
stelle. »Im er bange for, An-toine, at du ligner Petri-.
da ban iaa paa de taamhtje legeh fom truede med at
aplluge hom, i Siedet for at se ufravenpt pas sin Freli
set-«
Baron-n sparche its-: hcm var siensWiq falden i
Alte-M, oq efter en Wie vedblw Im de Jema
W Hasses -
»Seh) om det værste stulde ske, hvasd er sim al
Libelfe og jordisk Lykke at regne nmd den Evighed og
Salighed, hvor vi faar Lov at være sammen, deklvm vi
bliver vor Herr-e og Mefter tros«
MM det faa nd stil, at en mark Fortvivlcsliis iaa
ganfke havde sbemægtigtt iig Baronem gjort hans Tro
vaklendc og udclnkket alt Lys, saa at han ikke saa den
Damit-, der Var usdrakt for at basre ham oprsk over
Trwngfelvns Balger, derfom han tun vilde grin den.
Og Samtalen endtc til hans antrus store Sorg, »den
at than hat-de lovct at ville genkalde fin Af!·.n1-mclie.
Med nedflaaet Blik og tung vm Hiertet forlod l)an
sin Hustrn Det var førfte Gang, at der haode ncrret
nogen væsentlig Forfkel i Mening eller Danke isolleni
dem, og for første Gang salte Fru de Fontamsllc, at
del-es Veje maatte stilles. Dei var en Sorg for ;,.i:de
at tasnke paa, at hendes Mund gik en anden Vsj d
hun, ith lian standfedcs niidt paa dedeløbsbanem og
hun sagde stadig til iig sehn »Jngen, scnn Immer sin
Haand paa Plovcn og icr »iig tilbagc, er skikket til um«-Z
Rige.«
Men jonnsre hun kalte cherte over at sknlle stil
les fra Ægteiaslle og Hieni, desto more alvokligt sagte
hun Hinslp fra ovkn til at knnne staa fast, famtidig med
at hun bad endnn mrre inderligt for sine trete-.
Vll
Ei natligt Msdr.
J Stedet for at gaa til Hvile sad Reuee den Aften
længe iaa henfnnken i dybe Dankes-, at hun itke lagde
Markt- til, at Timcrne gik en after en. Hun havde sat
Lyfet paa et lille Bord ved Bindi-eh og der brændte
der endmi, melden-Z den dybe Stilhed rundt oni hende
talte oin, at alle i Huset svar gaaet til Hvile.
Hun var saa fordybet i fine Tanketz at hun ikke
lagde Mast-te til, at Uret flog tolo, ja, hun said ganfke
ubevasgelig; indtil det iorckom hcnsde, at hun havde
bøkt nogle Linier as Akmands Yndlingssang blive flsis
rede aanike sagte. Hnn reiste sig og lyttede, og lidt ef
ter gentogeH Laden Hun aabnede hurtigt Vinduet og
lernt-di- sig ud. Nattcn var mark og ityfnld; inen hun
tnnde alligevel stelne cn Stikkelse node paa Terrasicn
Hun troede i sit Hjertes Glasde at geniende Arnmnd,
og idcst hun tog Lyict, sknndte hun fig, faa hurtig hens
des Fsdder kundc bem- l)ende, ned ad Trapperne til en
Sidedør. der forte ud til Tetrasien. Hnn trak Slaaon
fka og vilde til at aabne den, da hun pludielig koin til
at tasnkcs paa: ,,Hvad om jeg nu hat taget Fejl, og det
iktcs er Arnmnd, fom itaar den-des, saa staat jeg ganike
ene og sokfvarsløs i Møtket nden at være i Stand til
at kalde nagen til Hjaslp.« Mcn da,hnn stan»dsede, hørte
hun kavasdct as Sangen blive gcntaget: den stulde
ndcn Tvivl vekrc et Begn, og tiendes farste Antagelse
maatte vasre rigtig. Man for at virre helt sikker fpurgs
te hun fagte:
.«,,
—s
»Hm-Fa ck Ucls
»Ei! Ben,« lød det forsigtige Evar.
Men hvor I"agte det end var, kendtc huIi doa Stem
men, oII et Øjeblik eftek ftod hun Ansisgt til Ansigt nied
Anstand
»Bist er, som oni det er en hel Menneskealder si
den, vi hat set hinanden, « begyndte hun, idet hnn saa
paa liani mod et nsigeligt lykkeligt Blit.
»Da-sie Dage har iorekommet mig som ilere Maa
neder. Jeg hat uasladelig tasnkt paa tin-n Renee og
længtes ester at viere has heim-; men det har vasret
trange Dage for os,« saade han, medens liun sørte ham
ind i Vibliotckot ojtcr iøkst at have lukket Darm
»Ja, jeg ded, at J hat de iryatelige Dragoner
iwdtvakterode hos oder. Sisdfte Nat kom Peter og smal
te Fader det, oII du tan tro, oi har været bewmrede for
eder. Dei maa vasre sorfwtdeligti«
»Saa har du altsaa anet Grunde-n til min Fra
vaskelse, kasre Rom-e. Dragonerne hat hold-: saa streng
Vogt over hver as vore Vevwgelser, at det hid til hat
vaskat umnligt at undgaa dem. Og selv om jcg knnde
have kommet aabenlyst eller sendt noget Bud, vilde det
have været at udsastte oder sor det samme, sum vi maa
lide, ved at give dem Nys om, hvot der boede en anden
rig, huguenottist Familie.«
»Im forstaar dig, kæte Atmand: jeg (ved, at du
ikke blw borte med Villic. Men hvorlodcs er du nu kom
men hjemmesra?«
,,Ved at vcnte, indtil de drntne Soldaten iom hat
haft et ekstra Sold i Akten, — Fadcr havde i den Hen
sigt givet dein rigeligt med Penge, « var faldne i en
dyb Sonn, og dcrpaa listode vi os ud as Hase-t, idet vi
overlod alt til dem Jeg er kommen for at sige dig et
kastligt Farvelz thi vi haabek allen-de spr det biiver
Morgen, at net-re langt harte fra Janville ch skal
trassse Fader, Moder og Clande paa et naerniere aftalt
Sted, oq saa haaber vi at slippe uhindrede til England
Jeg knnde ika rcjse uden at se dig endnu en Gomi, og
det vil blive schrt at skulle skilles sra dig Gid du kun
de fingtc med os!« tilsøjede han; ,,men det er unniligt
estersom du ikke can sorlade din Moder.«
»Man lwis nu Moder ogsaa flvgtede?« indvendte
Reime
. « c « n«k
»ZLC’I ck UMllUgl," MADE Mill, OU Url Yauucw urs
qlimt, fom et Øjeblik bcwde itraalet for hans Øje. udi
sluktes atter.
»Moder bar talt om at flygte, og det hat nden
Tvivl vasret bendes alsvorliqe Hensiqt: hnn l)ar,endog
fokeflaaet mig at ndtasnke nogcn Plan. Kunde vi blot
smde til eder og alle rejse Tammenl« ndbrød Nester-, idet
htln i sin Gliede klappcde i Hirnderne
»Det vilde i Sandhed værc herligt,« svnrede Ar
nmnd liuesaa ivtiqh ,,men lworledes er det mnligt,«
tilfsjede ban nedslaaet. .
»Moder« tret-, at dnn vil faa Kraft dertiL og lnm
er nirkeliq ogfcm den most forlmabningssnlde as os alle,
hnn er den ntodiaste oq mindft nrolige Jeg kommer
uvilcnarlia til nt lernte paa Ordenet Du vil give den
Fied, fom forlader fig paa dig.«
»De opfyldes paa Insnde, og det er Hencmeligbcden
ved bendes Kraft. Men kwad figer din Fader?«
· »Don ved det ikke,« fvarede Nenee tøvende, —- ,,det
er knn Moder oa jen, fom hat trvnkt paa at flnqte J
fin store Knerliabed til os oq for at spare os for Dra
qonerne dar Von nnderfkrevet Asfvasmelfen of sin Tra«
Det new noilknarliq et Sast i Akmond.
»Jo, du vil tnaaske nkrppe tro, at det er inuliatx
mcn bedmn bmn barmbierkiat. Tænk vaa, book fna Mo«
der er, oa kwor frnateliat det vilsde merk-, om hench fid
ste Dame sknlde forfmrres af disse rcm Soldater.« «
««Gud forbnde dett« ndbrsd Amond med et Sak,
idet hcm tasnkte vaa anmle Sitfanneg Oidelfer »Du bar
Ret, vi hat ille M at dsmme din Judex-. Hand Stil
cim et i Lands-d Mit-h og man kan qsdt forftaa,
at han handle-de fauledes fsor at fkaaue lin Dust-m W
tcenker virkelig din Moder og du paa at flygtef«
»Ja, det ier nd til, at det er Moders enefte M
Hnn bar dog ferst talt am det i Dag, saa at vi ikke hat
faaet Tid til at liegge nagen Plan.«
»Kunde J saa itkse ftøde til os ved Gazotskaves?«
spurgte Avmand ivrigt. ,,Vor Vej gaar gennem den, oq
de gasnle Klosterruiner afgiver et giodt Skjnlefted, hwk
vi kan vente paa eder. Vi kammer nceppe lcengere til i
Morgen Aften, eftersom det ligger leengere fra Jan
ville end fra Morea11x. Hvis J tog as Sted i giod Tid i
Momen, knnde J naa det til Aften, og jo fsr J kom
mer hart des bedre. Kunde dn ikke faa denne Plan bragi
til ildførelse?«
»Im man først here-, shsvasd Moder siger, og se,
lyvorledes bnn hat det, ag derpaa skal vi jo saa til at
Te efter en gnnftig Lejligl)ed; men jeg tcenker, hun vi1
oasre lige sasa ivriq efter at flygte samtnen med edels
som jeg er det.«
Eiter at have drøftet forstellige Enkeltheder sved
Plane-i ag Flugten reiste Arimand sig for at gan.
»N« man jeg sige Form-L lyvot nødigt jeg enid vil;
men jeg l)aaber, det kun ital vasre for nogle Time-.
Gnd bevare diq, min elfkede, og lade ivore Planet lykkex
faa at vi fnart man niødes.«
Nenee klungede fig et Øjeblik til hom, fom om
lmn ikke vilde lade ham goa; thi den Dank-e laa jo me
get mer, at de maafke ikke mødtes ineve J disfe urolise
Tisder tned de mange Vanfkeligliedeh fotn de maatte
niøde, og de Faust-, sorn de ikke knnde unsdgaa, var det
ikke menet sandsynligt, at deres Planet kunde bringes
Tikkert til Udførelse
»Vat· ved qndt Mod, kaere Renee,« fagde Armcmd
kasprligt idet lian faa betides bekymrede Blit. »Lad as
liaabe det bedste on stole paa den ufynlige Arm, fom et
mantiq til at befkytte os. Ord kan ikke tolle, lwor kcer
du er iar mig, on det fkcerer mig i mit Hier-te at skulle
forlade din, selv for en kort Tidx men Fader og Moder
vil bline uroliae, derfom jeg tøver længere.
»Ja, du maa fkynde dig til dem, ag saa haaber jeg
at vi alle i Marqu Akten er godt paa Vei til Ensglatrd,«
fvnrede Nenee frimodigt
VIIl.
De fotladc alt.
Nasile Morgen ineldte Baron de Fontanelle, at hatt
var nndt til at rite over til Mareaux for at ordne for
skellige Farretningssager, sont vilde ophalde ham der
det nseite af Tagen Da lian var fasrdig til at tage as
Sted, kom lian ind til fin Hustru for at sige Fawel til
liende, som lian altid pleiede det, naar han red nd.
Baronessen tag kærligt Affked med ham, og sdet
ivar noget i hendes fpørgende Blic, fsom gjarde, at han
nassten itke knnde for-lade heade, men han vendte om
den ene Gang efter den andeu.
k- s- k«·..
»Am Un suu listing iuuuuc um, Irr-u um ur· um
bliver for faa Timer,« sag-de ban kwrligt, »men jeg et
nødt til at ordnc disfe Sager.«
san sagdc den-de itke, lwilke Forrctninaer hcm hav
de at ordncs i Mut-mitt, mcn lmn bavde en stasrk Mis
tanke oni, at lmn i det mindste kcndtc on af disse. Hun
spumt(- dnq ikte, og det faa nd til, at han helft vilde ti
om Forrctningösager.
Form-L min klfkede! Gud velfigne og bevake USE
fagdc lmn mildt og Vendte fig deran bort for at fkjtcle
sine Taarcsr. Hun onede, at sdette maaskse var deres skdstr
Mødc her paa Jord, og denne Tanke smertede hende
dnbt
»Du nma ikkc være ængstelig for min SkyldF
fvarede han, idcst ban troede, at Thun var ængstelig for.
ot der stulde fke noget unidervejs; »jeg haaber, jeg et
hjcnmm før dot blivcr mørkt, og jog haaber ogfaa, at
der ikke ftal skcs trog-eh mechns jeg or Vorte; det ladet
til, at bei- cr No i Omegnen.«
»Man im spøme um Den Tim, før du gaarf Det
lom noqen af Tyendet vil søqe Sikkerhed «de Flugt, vil
du vol ikkcs lawe dem Hindringer i chm2«
»Ref, aldolcs ifko de man handle, fsom de mener.
det er bebst «
»Bist figer jeg altfaa til dem«
«Men un en Gang Form-l Jeg vildc suske,10q ·
kundi- blivcs her, mon det kan ikke vasre anderledes.«
»Farvel, samt-L« svaredc hun med et Smil. »Pa«
Gensmh fast-c Antoine.«
Da dort-an forlod lmn Vasrelset efter førft at have
taget on bfcsrtrlia Assde med Renee.
Fru de Fontnnello fod vcd Vinsduet og faa efter
lin Mund, da lmn lanqlomt oa nodtrykt rsd henad Al
lern· Da lmn vor kommen et Stnkke heim-d donne, venOs
te lmn sig om, Da idct lmn fik Øje paa fin Huftru, spin
gsedc lmn med Hatten til Affked. Dcrpaa rcd bcm hurtig
til Mark-mir »den at ano, at ban ikke met-e fkulde fe ben
dc her paa Jorden.
Eiter lang Tcwslwd oa dyb Overvejen sagst-e Fru
de Fontanclle til fin Dotier:
»Nu, Neuem maa vi benytte chlighcsdem vi maa
flyqtcy mein-us Fader er bot-te Jeg kan ika udholsde at
skullc taqe Afsked med ham cndnu en Gang; thi bei
vil aøre miq ganka uskikkcst til alt det, der ligger for os.
Dksndm or det bedrcs for os oq bedre for hom, at hau
ika vod noqet om von- Planestc Naar vi er naaet til
England, kan vi fkrivo til lmm oa bode «l)mn komme til
os. Lad os nu sknndo os mcsd vore Forbewdelsek.««
Dis-e var snart ajott: thi de tun-de ilke gøre me
get i den Rotninq. Di- licwdc skjult lws fig sdc flefte af
den-S vaklek og Vasrdifaner, fom kund-: gørcs i Pen
gc, dcrfom det blev nødvendigt, modcns de havde faa
man-ai- rcde Pisnae lws fin, fom eftcr dercs Meninq
nnmttcs vaer nol for at ncm Visitemmcslsesfiech
Moden-Z do lag-de sidstc Oaand paa Vwrket, hurte
de csn sagte Kradsen von Daten til Tean paa, at nogeu
sum-de at komme ind, — den Gang var det nemlig iklks —
Skil on Vrua i Frnnlria at banke paa Osten, men c g
lkrabe måd Noah-n paa den lillis Finger-. Da Nenee lus
kode ov, stod Julie, bondes Moder-B Kannnerjontfkm"—-JT
udenfor Onn oq hole bcndcs Familie var crklM Qu- - "
gut-notier, der var i Vesiddislfe af ideres Herstabs ARE
oa Fortroligbed »
,,Kom indcsnfor oa luk Døren forsiqtiq efdet dig«« "
iaqdis Niusncscs «
»O1mld ficht din Faden Julie?«« spurgte M
Fontanolle.
»Halt sinkt, at del stal være bam en Glase as
faae Baroneslem oa da ban er qodt kendt M
er han vis paa, at der« ille Mk W
m.«
»Bei et gebt, saa ist«-A M W«
