Det, der besinnt
In Inn Ort besin- tiioelig.
(Ei« O. Id
Stefanus’ Føtfvakstalr.
Ul. Tempelbysuinsens Tit-.
Læs Ap. Gr. 7, 44—53.
Dem Afsnit er Slutningen as
Sdefanus’ Fotfvarstalc. Hatt vkj
endnu i sit Tilbageblik paa sit og
sine Anklagereg Fels-J Historie heu
vife til Tempelbygningeniz Tid.
Som Oder-Sang til det, han vil si
ge om Templet, siger han: »Von
Fasdrc i ercucn havde dencsbyr
dets Indemqu faalcdeö som han,
der kalte til Moses-, haode befalet
at gøre det efter det Fssrbilleden sum
havdse set.«
Fasdrene havde Forfamlingözcllen
den Helligdom Gud felv havdc gi
svet dem, i Orte-new men owns-or
(V. 42) bar Stefanus jo Ventydet
til, at de Ikke bavdc bennttet det eller
oft-et til Herren i de 40 Aar, de von
drede dek.
Men de havde det, og der sik i Der
mindste den Vetndning, at det kundi
bringes med jnd i det corjwttedc
Land under Josva og tages i Ier
of de fslgcnde Elasgtcr.
Forsamlingsteltet tjente san sum
Israel-F- Oellägdom indtil Davids
Dage. »Am sandt Rande for Mad«
-—— mon Stekonuss tasnkcr vaa David-S
dnbe Fald 051 tjllige vaa Zum-S nd
nmge Zondirsbekendelse oa Our-eis
ning, san imn trodsjs Zynd oq Bro
de alljng blev kaldt ..Mandcn es
ter Guds —Sjiskte?«
Z Werk »Um —- ccwm stunk-: u
se om at bo i et Das af Ecke-ums
og Guds Atk Tkulde bo inden for
Tmppet s2. Sam. 7, 2), og ban
bad om at maatte finde en Volig For
Jakobs Gad.
« Lad os anføre as Sal, 132: »Im
vil ikke gaa End i mit Huss Zelt
jeg vil ikke ovstige paa min Zeugs
Leie: feg vil ikke Lade mine LIer
fove. ellet mine TjLIUIAage Munde-,
sper jeg finde et Steh 7or Her
ren, en Volig Tor Jakobs mægtige«
(V· H).
De fulske Visdner hat-de jo sasrs
lig anklaget Stefcmus for at tale
inwd det bellige Sted fttmoeletJ
og Lovem derfor var det rimeligt,
at han ogfaa tog det med om Tem
pelbygtringen. Og hcm omtalet den
ne med umiskendelig Kætlighed ban
detildenogtilhmmsomfik i Sin
de at ville bygge.
At det faa ikke blev Dovid seh-,
der opfme Team-let men bans
Stn Salomon, det omtalet Stesai
nus blat, og det bsret Ecke hethen
at for-klare, hvorfor Davi.d itke
Mc fotundes den Glæde at bygge
M·
Ren Stefmms stonder sig at
Als-je: »Dog, den htjefte bor ikke
i case gjorte med Hænder. som
Profeten figer: Himlen et min Tro
m, vg Jokden ntine Fsddetö Stam
QQL hvad Huz ville J bygge mig?
sigkt Herren, eller hvilket et min
Oviles Stad? Hat ikke min Hamd
W alt den«M
Dette er ikke sue-dem at for-from
few Stefcmus eller Esqias, som
disse Ord er anfttt fra (Es. 66,
1—2) fkulde ville forkafte We
let i Jerusalem, men felv om Gud
vil mode sit Falk der, noar de i Op
rigtighed stger ham der, saa et det
bog Mc bang egentlige Bang, faa
set IMM, jordiske Gusdshus
Use er Her-Magen
Pset et Atl- noqct Tor Unsinn-sitt
at tillcrqqe sia Ærcs for ellcsr qøre
sig til af, Im de bmqisr Gnd et
spræqtigt Hilf-, for Muds Haand bar
jogjort alt dette, alt Materialt, der
bog-ges af, oq give-: Mennc7lcst For
ftmd til at bngge Det blivcr faa
derimod en Nat-den at Gud vil mo
de us i et Hug, som Mennestcsr op
fsrer til bang Aste
Ren med sdette Udlagn er Sie-fa
nus færdig nted sit bistorifke Til
lmgsblit Vi hat ventet indtil her
med at gsre opmætklom vaa, at
del-te historiske Tilbageblik lun er
en Judledning til. hvad kmm
vilde sige til sine Tilhjrere
M hat gjott opmækkfsom paa, at
for saa vidt, lom Stefcmug bar
forfvaret fig, da hat det illc været
direkte men indirekte.
Naar vi nu gar-It over til bet spl
genbe, lau faar vi Jndtryk af, at
detilleerStefqnusomatgsre
Mig at fotfmts sta- wen Mk
M at take til sine Anklagetr.
»F baut-de Halle, oq uomskaarms
M M oc Die-IN bemdet
sau- Æ fis-: arti-d dek- Heilsam-nd
for W og kane pil
defsgesdet Wiesanhedenske
Met vilde Mc lim. Hierbei ikke
Mk imod. «
Man can forftaa, at nu skulde det
brkste ellet bære, nu fkulde de mten
lade fig werbevise og lade Sten
hjetterne Muse, eller ogfaa vilde de
reife sig i Raseki imod Sau-deg
visdnet, og de gjorde det si-dste, vaad
-vi skal se om nkkste Gang.
Men lad os hsre Stefanus til
Ende Hcm fortiaIten »me as
Profeterne er der, som eders Fee
dre ikke have fokfulgtP Og de ihjels
Tloge dem, smn forud forkyndte om
den retfcvrdich Komme «
Saadan bar-de Fwdrenc gieri, det
var Ztefanus’ Anklage-te vel vidende
ons. Altsaa maatte det da vgan
være dem klett, at saadnt kundc tur
re Tilfældex nu, at den fokfulgte var
dcst gudkaarne Sendebud
Men det fvwreste er tilde-ge Ef
ter at Stefanus bavde nasvnt »den
reifckrdiges Komme«, lægger han
til: »in-is Form-dem og Morde-re
J nu ere blevne, Z, fom modtage
Loven under Engles Besprgelfc og
have ikke boldt den!«
f At de var blcsvcsn Jesu Fortædsere
f
og Morde-re det Javde de jo Hort
sit-r Cas Petets M und) cller væsent
zlig de samme Ord, og fkønt det vel
nok »stat: dem E dort-s Siestri-E
saa var det sidste, det, at de ikte
bavde boldt Lovem fikkert dist TM
tcste for dem, sOr det var jo netop
Laden, de gjorde fig til af, fæklig da
af de mange Vedtwgter. den-s Ekriw
kloge hcwde fojet til Guds Lon.
Ver et Kinn-Ugqu I·.-r, us, cu- u
nus Dilde have Eortsdt fin Takt-. men
Ver bliver Zum i17br11d1 as Eine An
klogeresti Nasen-L "
Men Taa megct bavde ämn Amor
sagt, at Fædrene bavde sorsulgt Pro
seterncy at bans Jlnklagms tmadtc
i Fasdtcmss Spor oa gjordc det
endnu ver-M, de havde slaaet diese-esi
Messias jhjel og ikke holdt Lovrn
Hvad mere kunde de ankloaeg Tor!
Mkre vilde de ists Eis-te
W
Ei og ander
» Der pleer jo at aus«-s for uysss
ligt, war man ukaldet blandek sig
i en Samtale, der ikke angaar eexi
noget.
Alligevel Lan de: i vort brogest
fammenfane Mennesöeliv ftundom
fotekomme, at man nasften winges
til i denne Sammenhckng at smde
an mod god Tone.
Et faadant Tilfcelde foketom en
gang i Togei Der snd to Mænd
og distuterede et for os nokfaa be
kendt Same: Dachs-wandern Den
eue af dem var Wärst-seid og
hans Anfkuelse kan man altsaa paa
Isorhamtd let gute. Den enden
var en Lcegmawd, og det syutes at
holde haatdt for Ptæsten at faa
has-n indPrætwet, at naar det i Efe
fekbrwet heddet: »Seit Herre, ern
Tro, sen Mc da kunde der ved
denne ene Dach tun makes ma den
Wüste .Msmaade. ngÅ
standen var Medlem af Kommst
timlskxtsem i hvilket Smnfuud
man simpelthen stænker nogle Drau
bek Band i Ansigtet paa Mskani
idhdaten — en Munde, der jo maa
foketomme os at væte igen for lidt
af det gode, medens paa den enden
Siide Baptisterne gtr for meget ud
af Vandspstgömaalet. Den gyldi
ne Middelvej kan fom i mange an
dre Tikfæide ogsaa her siges at were
den bedste·"
:72u. Baptjswmssten cxterede Mr
følgelig Fili.p og Gildingen Tor
fortælles jo omstckndeiigL at di
beage to fteg ned i Bande-:
liqesaa at de igen fteg op af Van
-det. Pan samme Maade med Her
ren selv ved hans Daub: han steg
ogTaa op as Vandet, altsaa var san
selofjlgelig first steget ned deri.
»Der kan du jo med egne Øjne selv
se, bvad den ene rette Daab er.
Man man ned i Bandet og dykkes
under, ellers er det slet ingea MA
,,Undfkyld, min Herre«, fagde
en Mand, der fad i Sædet formt og
hckvde lnttet til Samt-dem »in-a det
Viere mig tilladt at gtre Dem et
Sp-rg5maql?«
»Med sttrste Fowsjelfe.«
»Mot- faar De at vide, at Jesus
og Gildingen blev dyfket under
Vondet?« .
»Hm-r jeg faar det at vide —
why, det siges jo her klart og tydei
IM: de stog ned i Landst. Dei
er da faa klart som Solen ved Mid
s
»Man",, vedblev den fremmede,
,-det, at de bque strb ned i Bandes
bwiser, at Gildingen blev dykket
Metzmendammdetjomed
M Mie, at Filiv
ogisa ilev dykket under
sandt,« udsbrjd quamniden This
og begeistreh »det var smrdelig et
stærkt Argument Hmd har De at
sige til det, Hie. PaftotW
»Nimm jamen — nei, set J —
— ven: lidt — der staat da tydeligt
not, at dc begge —- — echt-m, nan,
ja, . . ..-deter nudetsamme——
———ja,dahatjcghjttlasrde
Mcmd, der kunde Gkast udlægge
saadam at — hmi — det gsk nu»
alljng ingcn ForskeL for detstaak;
da mcsd renk Ord, at Jesus fteg opi
af Bande-D og hvordan kunde han?
stige op deraf uden førü at Unsre
steget nod dcri ——— «— — nan, ij
jeg maa fkynde mig lidt, her er vi
vcd Vkookssvilla mjn Ztatiom Fak
ve1, Vrodser!« (med et nannt, ind
smiqrende Haondttyk til Lasgmani
den-L .,F-arvcl, Mist-erk« cmed et
stott, bistert Bljk til den fremmcch
. . .
; Der er et lillc 2 X 4 Kirkesams
Hund her i« Landet, som bekender sia
at være disk eneste bibsseltko Zamfund
paa den vide Jord.
Disse Falk Tiger mcd Este-er
Um sig selvt »Vj er Bibelkkists
n e.'«
Meer nu tmstcsr dct sig faa mast
kcliat, at disse .,Bibelkristne« or
dincrek og udkmdet kvindcssige PM
ster.
Tor Faldt Among im lille Di
fvut om den Ting mellem en lu
merfk Prasst N en as diese 2 X l
Prasster
Lutlwranerenz ,Jllts.1a.
2m.1r J fnidksr irr Villkslfrisiguy Taa
TM derive-d M zum sagt. a: J
indkcmsr jin-es va og fwlc Wandel
ksstcsr den Isclliae Ell-ilsJa
2 X —1: »Nimm! Text Hang
tmf Te Ell-sm. List pur et Blei
slnd. TkaC i Centrum Jus-Z. Im
Vibclcsn et Ver cnefte Regel m Net
tcsnokc ETW den-Hi Bud csa Befa
15312wk awayka al vor Nieren og
Lade-U
L utin »Zw« nu f. Lili» den ltås
le Ubemdeligbed mcd at lade Kvins
der optrædcs iom Prasdilantcsr. vg
laa deti folget J selvsslgclig Gab-:
Lide
2 X -1: .,Certainly!«
Luth.: »Ja, itkc sandt! Naar
saalcdes Apoftlen Haus«-J med faa
utveckydige Ltd stiller det Ums-:
»Edeks Kvxnder flal tjei
Axt-lerne for dn et dcsm ille
Ytjlladt at roh-: meu de lkal
underthne fig, fom oalaa Laden li
get. —- Thi det er en Stam for
m Komde at talc i Blickan ——
»saa lot-staat J der ielvsplgelig Haa
dan, at hans agenlige Mening i
Gruan er, at Kvindetne ganste
rolig san predike las. Eller naar
den lamme Apostel et ander Sie-d fi
aer. at ban ikke tillader en Koiude
at laste, eller undewife andre-.
men at hun wartimod maa holde
sig i Stilhed og ikke lage fis Mon
dighed werfor sin Mand, da kan
dettc klare Sted efm edets Zusat
telfe vel egenlig tun udlwgges faai
dan, at hvad Paulus med denne
dunlle Tale merkte at udtrykke, var
slip kun Minder-ne lss lom ordines
rede Prastiwdey fo stere, jo bedra
M WI«
2 x 4: ,,De trat not, Te bar
Gave i Retning a? Sackasme. Meu
jeg maa tillade mig at gske Dem
apmærksom paa, at netop vor-e
windelige Pest-stets Vikksomhed dar
met vtdmidetligt vecfignet ved
msedfslgmde Team Qg hvad Gud
den alsan fer letter sit An
erkmdelfesstempel paa, det gar vi
bog vift klogeft i ikke at kritifere
ellek tolle ded.«
Lutl).: »Noch faa Mud kendes
ved edeks Prasstinders Virkfomhch
— Di- vildc oel næppe tro det, man
det er ikke destomjndre sandt, at
det mormonsle Zamfunds Udscnis
dinae bredet fig mrd og bkovter over
den fænomenale Fmgang, del-es
Kiste hat haft, hvilket i derei- Tan
ser noksom bevidnet. aj Guds knic
stc Velbekmg bviler over denne Virt
somhed, ja, at han hat velsignet den
fremfor alle andre Kirker paa helc
vor gamle Jord. Fordi en given
Sag vinder ftor Fremgang og sit
ker Udbraddelse, er dermed dog in
genlxmde sagt; at den-s Tendenz-« er
vel anster i .·dimlen. De Lan
doq umuligt ville slutte som faa,
at naar f. Ets. Dkikkeondet og Pro
stitutionen i strgelig Grad vinder
Udbkeddelse i vore Byet, saa et det
et ufvigteligt Bevis paa, at den evi
ge Mfærdige, hellige, aphsjet renc
Gud egenliq staat bagved disfe fli·
btige Ting og udbreder volsignmi
de Mder over dem. — Nei, eders
Præsttndetö paastaaet velfiqnede
Vitksomhed er fnarere at udlksde fka
et M forskelligt Faktmn oa For
hokd, am lwillet De og jea wühlet
tid mW af alt Lan tue-. ihm
Missoiviceaivetemetlii
Was-spat m« m ispap
« I M II M kack- ist
selv Bibeikristne stenkjor al
le andre KristneR
I .
En fin Dem med stram Mill.
tastholdnhtg skked med Hirtenlie
fornemme Skridst from osg tilbage
paa W
Han var pac- Rejse for at bei-ge
sin Ssn i Amerika, da fis-me »Gulds
land«. — Wen der vor cet ellet an
bot der tryngede lmns Sind. Thi
han Amtes ofte at synke den i jung
Grublm
Med samme- Sfib reiste ogsaa en
Mond of fimpel Stand. Den-e fi
gcs, fordi ogsaa Imn var pcm Bei
for at aflægge sin Ssn est Bei-g i
Vinland bin godc
Om Bord pas et lldonndkcfkib
give-s der mangc Kontraftet blandt
Passagererne. Da kunde man se
dem alle lidt dybere end til Wer-l
ne, skulde man findes endda ststroi
Modsætninger.
Mellom de to Mit-nd, her umta
les, vor For-stellen den-m Den cno
reiste -med Sorg og Gkasmmelsc
over jin oanartede Essi, two-n han
havde fonds til Amerika, i den Tro
og med dct Himb, at Westens- fierne
Reiseblik mcmste kundc virkc en
Forandrmg paa den unge Sprin
ims, disk alt km Born-Eben band-;- et
ufaligt Hang estcsr slrmme Bauer
og ditw Bis-must Og Amerika-:
Indslndelfe paa Ynglingen var of
flig Beffafsrnkwä It Faden-n
maattc tcj«c paa Yes-m- « Ton
zasismn man Mand, Icr-:1ui-. rei
ste mud dvh Wasde U Extdrrlig Tak
ncsnmwiigbed i Ejasl oig Eind. Lg
der kunde dan Imvc Not-nnd :jl. For
Inn-J Eis-n baodc Desd Virtdfkäbclig
lnsd Jq th i L« bot a« en Imlv stss
Ai1r«er3wcrixst cgen Lüsdråst og Isar
dc nu sendt sin Pia-der Menge le Bis
lmmk at doq den Jan-le sen Nun-I
i sit Liv tun-do Hm Zjdt more at sc
as vor Vidundsrkzpc Vordem end
Linksmsndigkkdenw Ellen Nil-de have
tilladt.
Lq Ekibcst bsr Erst-! H LIMULVL
den Eine Oberstløjnmm Ja den ims
ms Hnsmand
Lg beggc gcnsaa Je III-»O Eim
ncr — - den kan Ein sucd Werte-ums
Ydutogechs, dem ans-on Exz! med Irr
des-läg Wasdä
Mosis-neu luan
Australnurkm.
Holdt Or Immuni- Eismmarium
istsdnmgcmsJiionisorcszsmq
Isd
P. E. L:,.1ard.
Lm Musijonsn i Australien vix-!
ock der j oisr Täd Mk talt Jan nn- j
get sont sj trdhgcrr Tisch Samele
er der ogsaa unndrc Lendssab ti.
den end nötigen-: thi Mxeisionsn z»
Australien nun iffc www-Tisi
mcd Missionvn zum de mindre Lu
i Endbavetz Australien mitsamt
nanlig nmnge sonst-te List i Sod
mest twilke man san iuddele 1
Gruppe-c Den itsrste as die-fis
Australien, tidligm taldcst Ny Hol
land, heimste-S da Tom zsftland:
De andre Let Volk-S i den indu
sØrætkes, kwortil list-et Tasnmniem
Nov senkend Ner Guinea; og den
ydkc Ltaskke cllet Polynesiem Man
hat ogfaa delt List-ne cstet Beiwer
necs Udfwnch og foldt de vestligc
Pisa-, med sortie Jndvaanere Mela
neiienz de sydlige og sstlige Øek inkd
bkune Jndvaanere, Poltmestem vg
de nordli.ge Øek Mktkonesim Mic
sionen pas mange of disie Oel-,
Wer jeg, vi et alle meke eller
mindre kendt med; pg Miets- i
Ver-den findet man en stjtre For
mtdriaq end den, Evangeäet hat
Mkaldt pas disse Oef, en For
andrinq, som her W et start
Falk im at lwe i M M
Meri og UerIelse til den
W Guds Akt-.
Vi vic nu vende us til den jtskste
as Sydhavsøerne, Australien, for at
befragte Missionen blandt de Jud
spdte det.
Menge foreitiller sig Australien
fom en lille Ø langt botto, Umstan
liq bestanende of en ftor Ørken on
beboet as Menaeskeasdetc; nie-n der
but-de etindkvs, at Australien um«
mcst sia stcrrkt Europa i Etat-elfe
oa Talen om den state Ørken er of
test en Overdrivelfc, fom bar sin
Grund i, ot der ved det urcqelmckss
Hiae Regnfald undertiden san opftaa
Ist-sc fom vom over et Aar, oa
under saadannc Onkftasndigbeder
saar de ftore Stettet et trkenagtiat
iudfeendcu Dei indre af Landet an
kaqu at vasrp det varmeste Its-a
pas Jordm Der qives end-m Ets
Lemvler paa, at selve Termometeket
JM bar kunnet holde til Parmen
Waa at det er sprung-i ved 54 Mr
E. (129.2 Iahemheit). Austra
lien, der et den Wie Erden-del
soss bleo den www-ists Bei-des be
tend opmeds" first as pollen
mc i IM. M W- Im
sie-sep- ikutde fa- dku ais-kenn IN—
flydelse paq stritt-allem amtling
lastkdernr. indfmät fis ftrst 1688;
men af visse Gran-de blev der Mr
taget noget afgtrende Skkidt til at
tage Landet i Vesiddelfe fsr 1770,
da James Eoot kom ind til Austra
lien ved Votany Bay. Han kaldtc
Ostkysten New South Wales og tog
den i Besiddclfe i den eksgclskk Kro
nes Nam. England, sop nu efter
Qndagelfens Rest betragtcde sdcn tm
Verbesan som sin Ejendonh var
pcm den Iid i lluisklwd out, lxvad
de sktsldc gsrc med den Masse For
brydekc, som tidligcrc bvm Aar
blcv sendt til Kolonjerne i Norda
merika. Di- Fokenede Statier Fri
lwdsistklasting Imde nemlig stand
set Lovbkydcsrttansportcn del-til
Cooks Opdagelfe og gunstigc Ind
beretning ledede do til Anlng of
Forbmderkolonien »Botam) Van«
1788. Deüne fsrste opkettede Kolc
ni modtog indtil 1830 « da Ind
fsrselcn ved en encrgisk Protest sra
di- indvondkcsde .,skic" blov stactdsct——
·30,000 Forbrydem Ogioa til cht
Australien er der fort-good reget-.
nmsssig Forbmdcrtmnsvort: ira»
1849, da Regt-ringen anlegte oml
at maatte modtage Strafianger for
dmscd at skemssnndc Kolonienss UdJ
Vikling, oa indtil 1868, havde ken
ms Koloni modtaget m. 10,()00 Te
portercde. Siden Opljrwelson oEFok
bmdertmnksporten til Australien lzar
den eurem-Mc Jndvandrinq vasrct
! Imdm Stumm-g, og Da san-W n
dcn Opdagelfeu as de unmadsclige
lsluldlefck i Vcsndigo m Baum-ad
Viktoria i Aal-et lssl - — Auftra
kim or For lcrnac fide-n oolwrt at
Unsre ist Jst-m j11cogn:ja·'. Vcd
III-obenh- Tanmllilw ovrctboldkssnu
ou livlm Forliindelse belade used
Europa oa andre VerdmcidoleTot
te Resultat er uwxaacst zum den kor
kis Tid as ist Per Menneskcaldw
Fuslam as Zammcsnftødct mellcm
do nisnnmdnsdrs Kultur sog den op
rindcijqr Kultur var allow-dir qivisl
zum Felswand For-stellen var for
im til. at nagen jllssxmjlisation
lnscdis own- nntl:2«1, lmoriors de iud
Tadtks men- og mer two Hortkasngt
El«·Ir-.-licc,1-crno, du faalaldtcs Pa
.I:u-r. stildnsszs thesi sont et dykxsl og
c: J- de jaucnstaacnde Falk-flog
udcsu noqist sum hele kcljgcøst Be
ans-a Vedcmnnclscu lau vol vern
ringcim urk, ncmr der lun sci- Den
nl Den-, der Emk vix-rot Wiensmnd for
stxszldammcmi Udyder, dila, sum
mission er Mem-n ødclam of Eure-;
.s.-.r;;.-« Ums-idenin og Lcdcrliglæd.«
spukd der fast-km er lefasldej med«
Paduer I den oltlige Tel as Aus
stralusih lnmr den »me- entom-ish
Tznduandriug var of ollerdaakligsw
Bisslaffcnlnsw men lwot sdc Jndfødi
u- : Modfastuing del-til er kommen
under UrjstcndonmIsngsPaavlrlning,
Dispos Toumwn actdctlcdes, og det
miser sich at Evangelist modtoget
: scsjmcm ck for dism som for alle
asudns Rolle-flog m Kraft, Tom frem
kqldek det sande og gode menneflei
lige. Attstralnegetne et ct omvans
ten-de Folc, vel nærmdt as Nod
vmdiglped Tor at finde Levnctsmidi
let og dritkcligt Band. Pac- dercci
Vandting bot de i Dotter-, lavedc
af Gern-, undean Mkede med
Jord. De ijgek iffe for Fremtidem
hat de Fidemkdlen spiser de, lau
lasnge de kon, og hat de intel, lau
de godt sulte i fleke Lege Den-stin
befmr blandt andet as spisclige
Rjdsdeh Slatkgey Flehen, Æg og
lfvad ellers de can finde. Pan man
qe Siedet i Australien et de Komi
balet, og for dem et Menneskecsd
den fttkfte Delikatesfe: De solle-r i
Regelen ikke Fell as dates egen
Stamme; dog er der mange Ets
emplek paa, at oqlaa dette er Til
sældet, ja eiskdog paa, at deke med
Gtmdiahed hat ipist der-s emse
Bim. M of hvide Mennester spis
les its- saa gerne; Grunde-: sial
»du-re den- at det hat en laltqgtig
,Smaq, kam de lot-de ikse W Zuk.
Da Carl Lumyoltz Deo cn th zusi
liqbed ipukgtc de forte, om de spi
fte hvidc Wonne-steh fis han Zweck
Hallo ma, Komokbori Kanon« o:
aa, langt fra: Mitelig Witw- -
IHcllet ikke for Klasderne befvmrct
Ide fig: oftest Anat de omkrinq um
Hut-, elltsr i det lisjitcs basker de ist
Maslte as Ziind cller Mode J Mod
swtning til midn- vilde Meumsster.
som gerne er nyksgcrkigcx er Au
sekalnegcsknse aldelcs ligegoldigc over
for alt Nyt. Hvad deres Moral an
gaak, da staat den meget laut, os:
endnn lauert-, fide-I de er kommen
i Bekaring med de hvide. Om LEC
tefkaber san der egmtlig ikke nim
Tale. baade Minder-on og Pol-Ma
mi findet Sted iblandt dem.
Naat man, Tom allerede sagt
hak villet still-re Unstralnegekne som
et Falk, der aldeles mangker religi
«e Amsel-sen da et dest- nrigtigk
ide fleste Stammets tm paa to htjefte
kma,etcodtoqetmdt.2m
first- katdss as upole »W«
En god Anlcdumg
m- : »r: n U .h: Ok: if
1ts, U- Im , t.-.: n ::- .I : »T. rnusnkisn Lxx Lka I.
KIN« J 81 ·I« Um u: ·lxr«- ans .«l»n":
Cfaiwt ::I END THE Jlju «
Nobinson Ncalty
Vlnih Nklst
Forrctninggovcrtagclfr.
—
Unsr« - Irr Im 33 Mars vix its-J to 1
« . tijsckdur -:1 Ihr-Eiss- srsr ..-t .,;.1. -;. · «
s .1r·.«.:« unnwth I.1.: . T s
,««.:1:11.: II - J .; »O :.?
’ J? rssnsj «k«« .I.:
.. W .:::-::.s" : I. n :..s.; xzxs :
Ut« « J."
L .-—rnscu A- Molgaard Jenseit
h« Malunde sanft-L
of oner »Alviro«, dcnnc er Eta
bcken of alt. Den andeu- Tal-des
»Uni« cllcr »Na-tin thun« og or
disk onde Verse-it Fokudcn dich tmr
dis isn Tom-nach andre Ost-der cller
Blonde-, og de Jndssdtkiz Rein-r an
fijlchs ostc til Ækc sur cen of disk
Wider-: disfc Frisck act-ones mtc ef
tisr Dur f. Eis. »Gott-festen« »Na-us
gut-Mänan »Wallc1bifxsstcn« ofn
Te scjkciz til Hutte-m for at lmn
skal give dem mmmc Eint-en Kan
gakmsr oh List ondc Rassen Erm
tes i hkj Grad. Der er man-gis
sokfkellige Vdstriveliet af de satte-I
Tjkwccx den almindelkgste of M
ek, at tmn csr est Uhyrc med utallige
Give da Orm- soc hcm km le og
hsre til alle Sidct, hat meget star
xsis War oq loher huma, jaa del er
music-list at utkdgaa hanh og han
or gkniom og Tpotet ingen, tin-r
lcm ung eller gammeL Her et dist
nist en andm Grund til, at de Zud
fodtc et iaa omoanteudcx de oil
nksmlig undgaa Tiwvcchm fom sm
dig opdagcsr dercs Tilljoldssted. Pan
Siedet i Quemslond kaldcss dennc
oxsde Acmd «.Kvingan«. den bot :
Kratssovcne oa ladet iin cicade
mclig melankolfke Ztcnmns lum
ocn Atti-non oq om Ratten J den
fnsdtftlige Tcl as Australien loldch
dct mde Versen »Vunjop" og TM
vasns et Nimm der timle at do i
Jndspmw — — Eu andm Rand, Tom
kaldcss »Malbnnga«, vor i »Ah-«
(Patodiset), der liqqu not-drum
En Gang gjordc kmn en Reise til
»Im-ch, og lzons to Hain-net fad
te Vom, hvorfra de fette nedstrmi
met-; nom- dc dsr. qaar des tilbksme
til hmm der bar de der got-L Var
kigeligt as Fisl og anter. tun en
trt Apdx de stian doq ika at sum
derben men at lede: Døden or dkm
m Gru.
Jlurp Jurist-re er muss Un J! II «
m-, at de Jndsodtc tror mu ist ZW
xsstc Nackt-m ja« at de wde kmr
bestemtk kclisjisfis Winkeln-r Cn
Dr. Manan meucsk holt-deg- at
have opdaqct bog dem en Ist-mis
bedscwre, der i nimvt liqner den
krifme Religion8. Di- nnckkendvr
et Wie-sie gebt, almæqtiqt Basle
Voymm der siddek langt bot-te
ii Noth poa en ahnte Trone as
Inmitmksigtiat Knysml i vt start
»Land. ---s Hatt tmr en olvidendcs
Ein .,Mmgorc1qalli«, der f
wt anusfkmc til Faden-us Trmm
km- m do fkal dømmes of hom, oq
femme optrskder smn Mellmnnand
for dem. — Der et ogfaa en kredit
Perspm halv menneskeliq on hold
guddonmwlig .,M u c h i g a l 1 i«,
anksteflkkqtens ftore Nnadgiocr.
der filkendmiver Mcnncsssrne »Von
nmsz« Villicn DI- tkok ogfcm pas
et Helvede med en wia Jld, og ;-:-.
Himmel, iwok nmn dank-r ou um
rek fig. Daimin er der andre be-»
kendte Mkmd, Tom for Ess. Mk.!
Mann, der hat studeret de som- i(
30 Aar: Moor-ge Auan oa Charless
Eben, der er eniqe i at Hat-, at dell
Jndfødtc er tilde-Leg blottcsde for re-?
ligisse Vogt-eher Mr. Cukr atmet
at de telkgisfe Bestreben-, Tom man
bar troet at kunne eben-Ue ho
Aufttalneqekne, stammet M M
dei Gewirkninger oq er Wust
eftet de Indftdtes IMM- M
dermdkcmeussMiÆ
i- tzt-setz sein-« tou, matt
nett « W att- Wm s
-
I
Australien forskonunrr Asgudsdyks
kelle eller eringet: hvilket Bunde
mde paa et tin-get lavt Stadi- j re«
Haus-J Denkende Log dem-, at
:«lus"tmlmsgckne Mqu Lssniskctsmsm
kunde mdc noa en keimt-s Em;
det ist dog tun m folkelig Stif, disk
betkwnsr Jndtrwdclsen i Mondens
nnsn Den-s Qntskasrskfe bar «er
Graden
I. Tromwalke Wanfnna Ein
sscknslfri sammqu zum den unm
5møs5, nam- Zkimot et ved at im
kc from; ved dcsnnc sent hon et unt
Niwrh ou en Iid osm Haar han en
Monds- Nettigbcdct
2. Willen-In —- kun- snstlig til
W at W den unge- Mond
til Synet af Modeh for at hem. am
han blivet saure-f i Kompon, im
kkai tube Mode-: der-ord. TM
singe Mond blinkt bnndrn kmmncn
med en gammkl Mand, paa hoig
Odems-m den icon- Vlodaaw anb
ne5, soa at Blodet stumme-r ned
over den nnge Mond-, indtil ban ist
gonfke behaftet med Max-.
B. Mindari —- fotctages, nam
et ttlstmskkkliqt Antal unge Masnd
er modnc Vertil. Naar demu- kkal
for-Maass, bilwqqes alle Zkidigloes
der. Mindarifeftcsn et en as de sor
ttss sittka Mist
t Kutpidalamy - er m since
tcllqms vamtion end den ved »Was
mwollc Wimtcmac Isrst naak de ek
tuslbrfdist einst distme og bat be
ttaadt Lein-n inm, er de rigtiae
Mit-nd oq ist da berettigede til alt,
bmd der isølae Folllsstil er tilladt.
Den Gang vor Hei-re oa Frelfek
bmidc lot fini- Dilciple ftcwne for at
sich dem den stoke Missionsbefalina,
kalte lmn itlcs alone til de ellend
mcn han kalte til alle, som qenmsm
alle Tiber stulde aptage Arbvjdct
Hm de ellevc Krisms laa i «
csllisvcs alle sinc Tjenms til alle Il
dsim og lwer entelt at dem til dm
Gang Vofalingkn om at qaa nd og
aer Falle-ne til Kristi Disritslis, -
Manqe lmt adlydt Wald-It og med
Tto pao den tillnnttrdis Jurist-Mc
le er de atmet ud felu tm de lar
liqspe Steder Oglcm til den arm-,
net-lieu dytilte Auftknlumek hat det
ren senbt sine Time med Me
liets Budskab « Blondt de stifte
fom virlelig sue-d Wirklqu tvg sitz
of do Leids-Mc maa vi new-ne Sa
muel Mark-dem Pmst seh den fptft
anlaqtis Fisrbmdertolsosl l kat Jak
soss Aus-mumi. Bed Hin-w at Gu
vernsrcsn i Sydnev nk yan euret
tcst -—:1 ·.I.!hsnfiekbedrift for di- Jud
Enstp Er at ver-mi- dem til Orden
Og cst roliqt Liv oq oplasre dem i
Virndrnw somt en Ovdkanelskgans
EHSI for den-s Vom sjlkarsdvu
nslusjdcsde Mo med; mon Juki-tagen
M lykkedcs site-, og Erfarimusn
wozu-niste- Iwr den arnndtxsiqkfe
Aufsucer foin tin-not at mismtcsh-.
Läg Civilisation Iknlde kommt- først
og kndde Grunden for Gaum-Hist
Mai-Odem som i matmis Any for
fæqtede benut- Tanke, Thon oaa sian
gamle Dage: »Mb(-l(-n sorknndck
full-koan fri Rande For fatttae
Svndere. Civilifnttmmn heb-MS sk
ke fst Mistendommcm lad dem W
;qe gqa wand i Buond, om du vilx
Inn-n du vil finde, at civkmattou
tangi sporen- fslgn MI- W
Wmd undeudt Ist tildeds
niuqekne om den M fonds M
II Ost W« der et U for Om