Sandheden tro.
Un Form-Mag fka Htmuenotfoksslgklsckur.
Arn Umwle
»Fort-ou
Tot er may-: mnlch at de bezme havde jammc
Tand-, Da disk wins- Elntci frohe Muth vmks W fer
dismx .Iks—sr·.1«ms« D De fnnnu Mde dem sm- dvrcs
DIE-Inf
,,Tis: «:1 u is-: nnmt at sc disk Mino overszoet til
Tragwerin J: Dis tun røms uq moner iom de Mk
Luft!« nister Jlrmcmd »Im der er Ujst jka mean
Mitlmnm Ur, at m blinkt- spukt-du«
,.L Zur jmst tmvlt i sorjkciliqr Trie as Lands-t,
Ost r Tut tummel- Dcl ustau on Tags sJarodc Max
jksn fort. sum am tmn ztkr fundks jigo more
Zu der-von km de Mkku tat-je udomsr Wudskaboh
sum am do i al Henumsthed sngdc et Faun-l 111 det,
der var dem jkm fusrt wd di- nmnqc lutloiizw Minder
im immdnc Aar.
Eiter J: Proteimimsrncs Nimidnth var Umschat
havde Or. do Fand-Elle kmcr Wo Ewidt en lxllc Gadd
tjcmsftc Bot Tmsnånst km de nf Hmdsistszs Lkslmckc, iom Dil
dc komme TM Astm famkcch di- fom 5asdmnljat, mm
før Markäcsn antun-de L!ibim, stundscsdo Zum et szeblib
san sm Wie um m saadks derma tti den hlle Llhsttighed,
disk mr samlm umkrmg hamz
»Im ised illa om J- allerede bar lsørt den Eiter
retnina, der er lemmen i Dag, at Kotigen offentlig liar
tillmgelaldt alle de Rettigheder og Fordele, som det
nantiske Edikt tilstod os Huguenottæ selv om die-se
Reniglseder alle-rede lasnge er bleven irasnket og ringe
aqtet. Det, Tom jeg gerne vilde gøre edek alle klnrt, er,
at alle Forsamlingeh selv en som donne-, er iorbudt, og
Streifen for dem, som overoasrrer den« er Konfisleren
as alle Eiendelcy Arbesde poa Gelt-lerne for Mcrndene
Og Fasugsel for Minder-ne Jeg siger dette til edel-, sor
at lioet For sig ian bermne Onilosiiiingeriie, og deriom
nogen as oder ikke er inkberedt lserliam oil jeg bede dein
om at traskke iig tilbage.«
En din Tnvslch fnlgte daa Markiens Ord, san
hol-, at dersom der var ialden en stumme-mal paci Gul
vet, lsnvde man lunnei lløre den. Damen rot-te sig, ingen
vovede at iige et Ord.
Mai-limi- iknrpe Vlik gis sm Ausigt til Llnsigt,
niedens hans Hustru iad med foldede Hamder. Hendcs
link-, bleqe Ansmtstrwk visdnede om itor Ydmimlied, imn
ein lmn var list sin egen Afmagt bevidst. Arme-nd ligs
nede en img Krigeh der allerede licwde isørt sig Rust
iiinaen m nu siod rede til at begynde Kampen mied
Fsendeu. Hans yngre Brod-en Clmide, iagtiog nsse den
Me, sum out han vikde Cfre lom han.
Der vedlilev at herile Tiwslied, indtil en Knitren
i Jlden sik enlelte til at imse samtnen og dcrpaa spurgs
te Hr. de Janville:
»Vil g med edel-s Tavslicd sige, at J alle hat
set i Binde og er besluttede paa for enhver Pris at hol
de fast ved eders protestantiike Tro?«
Noqle basede Howdet sammlleudm en sammel,
hvidbaaret Mond reiste iig oq fande: ,,Ved Gilde Noa
de vil seg holde fast ved min Tro da over-lade det midet
til limnl« Andre sad med Bliklet uirkwendt rettet paa
Guloet som ein de tmikte og ovewesede En unq Mand.
Martiens Time-D iom var bleven giit ior holomidet
Aar siden og liae Hat-»ban Fader til en deilia Dreim,
reiste iig W, efter at lian laane bavde fremder need
lig ledi- idet Im list-de
»Jrci mac- hcwe lidt Tid til at tænle over Zagen;
del er kommet saa pludielig.«
»Ful—dstiendig rigtig, Peter-, vi maa boer for sig
qigste del-de Spsrgsmaal med Gud og vor Samoittigs
hed og dmster lasse vor Beflutning. Her, livor det gast
der Liv og Dad, tun vi itte blindt hen gsre som de an
dre. Vi maa af ganske Gerte være iuldt visse paa, livad
der er vor Plng ellers vakler vi og falder sliittelig.
Forsslqelsens Tider er trange Tider. yvori det olte vi
ser fig, at de smae salder. og kun de steckte holder ud
indtisl Enden. Gud give i sin Rande, at vi alle imaa
bliye tro indtil Wl Men jeg vil atter made eder
alle, som ikke er helt visse paa, hvad J vil, om at tret-k
de siq tilbagcy eiteriom vi ille et sikre paa, om vi faar
Lov at holde dette Msde til Ende uden at blive over
ialsdne ai Sommer-ne Jeg vil tun tilisie, at seg seid
min Hustrii og min wcdste Sen vcd Guds Naade vil
holde fast oed vor Tro og blive ham tro indiil Dsden «
»Dein-for nasvnede du ikce mit Nimm Feder-? Jeg
hat so taqet stimme Beslutning iom du og Moder og
Art-umd, " sogde Elende, idct lieu reiste sig sra iin Stol
og gic hen til sin Faden hvor lian med stranlende Blik
qentog sin Bekeirdelse uden at vide, at mangc Blicke
var reitet paa hom.
Markieu veudtc sig mod han« lagde nn .ijann
fast-list paa han«-I Hain-d oq foqde dybt brumm:
»Gnd velsigne og hinslpc dis, min Dreim. Jeg
vil heller-c fe dig tjcsnc sum Galeislave cllcr give di:
Liv, end at du i Dtd cllcr Handliug stuldc fornasgtc
disk Fadeks og Modeer Gud.«
J drum Mellemtid forlod Peter og et Par andre
sanfte stille Sqlem tuede andre, fom havdc reift siq
for at ask-e fom de, attek satte fig, fom om den unge
Bekendcrs Ord havde ftyrkcst der-es eget for-ge Mod og
faaet dem til at stamme iig over deres eaen Vankels
modiamsd OF rndnu merc opmuntredc dercs Hei-rek
Eksempcl dem: thihm hat-de io moget more at mifte
end de, einst-Tom huns state Eies-bonum on fyrstelige
erm var situ- uaa at blive konfistcsret, og doq nor ban
rede ttl at ofns nlt for sin Herr-es Null-.
Sande on opriatiae vor de Bsnmsr. Tom hin Aftcn.
fde ou im dm wish Sal. Tot blev ikke nogm mont
lig Gubstiemssta men fm Hier-terms Din fnsg nudiiar
liqe Sukke instit, for-di de kälte, kwor meact di- trakmte
M en ihn-! freisendcs . sumnd den Neste, Iom kunde hol
de dem ovne on bist-are dem fra de Faret og Lidelker,
sum nu truede dem
Da Munde den Akten ftod ved Binduct i sit Va
UM da Ida ud over det ftcdeliae Landfkah lqldt Maa
Ms Um Skik paa et unadommeligt samt der var
fee Wliat og tanlefuldt, fom det ikke ftt bavdc vækct
M, M som tklljge spian om en Mast og Frev, fom
Obst Mk sit hade kjet » Hans Ansint var biegt og M
blas Wisse JW W Jld fdct de san qcade wod, thi
det var et M Its-bitt i Mem-eng Liv. an
erstes- ask-n M W sie i Besonders-es Rascia --
MWHDMIWM matteroqattvrvat
dei, Komm tm usw how-de til Imm- »Frvai Mc
»Ist-I sc " « AMI- dig og Me fotlgde
Its-Js- « - · -
—
—
»Es
Da hcm omfider state sit Leie, idet han glædede stg
over den dejlige Fotjcrttelfe, luttede spart en stille, fre
delig Søvn hans Øjnc
IV.
Dsmgouernr.
Byen Mute-any focu gav Baron de Fontanelles
Slot og Gods Nat-n, hat-de hidtil været aber-m af Dra
gonernez meu der var kommen frygtcligc Ejtcrrcmini
get im de Provinfer, hour de allen-de haude Oasen-t- —
og dct Rygter om saadmme fGrusomhedey at de not
Bunde fylde Tillwrernc med Frygt og Gru.
Men felv om Egnon omkring Morcaux hidtil var
gaqet fri, «levede Hugucnottcrue i daglig Frygt for Be
ssg af disje ,,djasuelske Legiomsr«, sont de mcd Rette
kaidteik Dis vidste, at del var forgasoes at imigre sig
selv med, at de- maaffc kuude undgaa den frogtede Sop
be; thi den forfcrrdelige Forfølgelfe ipredtc sig med
Lynets Hast over hole Lande-D ide: den grob alle Pro
teftantckne mcd Frygt ug Vasvcm mcn samtidig reiste
der sig et Angstraab til Händen fra Tusinder af Guds
hellige.
J stet of de fidste Par LAar havdc Markien, fom
var forderedt paa den Flor-Im dcr nu var kommen, saa
hemmekigt sont muligt sendt csn Del af jin Form-te til
England. Nu sogte han at lasgge Planet til Flugt for
jin Familie og iig solt-, del-sum det frygtede sfulde ind
EITHER
Og ist-end nagen anede det, tin denne Katastroie
En mart, kold Ndvemberinokgen sad Martieih hanc
Hain-n og to Immer oiiitring Frakostdordet i Spises
Talen, hour Fldcn dinssede lyitigt og inde sit til at
gske Virtelset hyggeligt og dei)ageligt.
Midt under Maaltidet harte-s der Heitetrampen
og Hooslag nede i Gaardcm og lidt eiter lød der tunge
Zodtrin paa Etappen Martiien blev ligbleg og vends
te iig cned et forfærdet Blit niod iin Mand, idet hun
bviitedc l)a-it:
»Mit er de comment Det maa vikke Dragonernel«
»Nei, vcer ganske rolig, det tan viere naget andet,«
svaredc han roligt.
Der lnsrilede et Liedliis aandeløs Bang-lied, derpaa
rede-Z Toren lieitigt op, og udcn nagen Melding traadte
Jntendanten fra Moreaux inlgt ai Zoldatek ind i Za
len. Jdet han hurtigt iaa sig om i Viere-lieh adder
lmn heit:
,,Efter Kotigen-sk- udtryktelige Veialing er ieg lam
inen for at underrette Dein, Or. de Janvilte, om, at det
er Hans- Majeiiasts Luftr, at De ital antage hans Tro.
Dei-for raader jeg Dein oq Deres Familie til stratg at
aifvwrge Derei proteitantifte Tro og ettlwre Dein vit
lig til at overvasre Messen til Iegn paa Deres fortan
drede Eindelag.«
,,Men det er jeg itte i Stand til at gere« fvarede
Markien vaskdigt
««.11ieget godt: nien De oil fnatt komme til at syn
ge en anden Bise. Klingen er befluttet paa at tvins
ge Dein til Lndigbed.«
»Im er rede til nden Tøven at adlyde inni, faa
oidt fom min Samvittighed vil tillade ncig det, — jeg
er villig til at stille niin Ejendom og niit Liv til hans
Tieneith wen niin Eamvittinhed tilliarer Gad, og den
tnxi W itte nden videre raade over.«
«De nasgter at aslvaskge Dei-es Troc« bkslede Jn
tendanten barnifnldt.
»Ja, absolut! Naat ieg sek, at Kongens Miit-lin
ger ittider imle GndsJ, nnm jeg adlyde Hain met-e end
Meiineiter.«
«5aa vil jeg undercette Dem am, at Dragonevne
er her og vil handle eiter der-es Ordte. Vi iaar uden
Wir-l inatt qjort Ende paa denne paatagne Haar-dank
tethed Altfaa bit-ver de indkvarteret her paa Eli-net
indtil de hat wnnget Dein til Lydighed, min Herre.«
Dei var uncyttigt at tage til Orde ellcr gsre Mod
stand, derfor bejede Martien tavft dg vwrdigt sit Hoved
Dei-pag vendte Intendanten sig til Martiien og
iorisgtc at fratvinge hende en Genialdelfe ai iin Tro
og derpaa til Armanid og Elandth inen nden at inøde
naget Held. Til Mandens Hat-me bleo de alle iaste
og udevasgelige Thi Jntendanten tæntte, at dersom
han tun-de indsende en Liste over dem, sein var am
vendte til »den eneste faliggsrende Terz«-, med Marti
de Jaiwille ag hans Familie i Spidfen, vilide dette vie
re met-e vasrd end en hel Ines ai ganfte almindeligc
Menneltek og uden Ton-l slafie hasin Gunst ved Hoiiet
Ludvig den Fiortendes nye Editt inad Miglie-nat
terne var veltendt daade ved Hoffet og ude i Lan-det,
baade blandt Jesuiter og andre Tiliiasngere ai den ro
merike Mit-le Alle var de enige oin at folge Kotigen i
dette Swtte, og Folgen dekaf biet-, at der averalt vat
tes en rasende Vitterhed mad Hngnenotterne De
strenge Forholdsregler, der toges, virtede for saa vidt,
at et start Antal understkev en Aiiivækgelfe ai deres Tro,
der blev dem afwungen ved Hiælp ai grufomme Mid
-ler, men mange at disfe forttjd ienere deres Svaglyed,
met-eng Klingen og band Parti jnblede ai Gliede. »Der
kommer ikte en Post," itrw en, der stod Hoffet neu-,
,,nden at bringe Efterretninger, fom fykdte ham ined
Glade thi hver Dag ster »der Omvendelfer i Tusiiidvis.«
Tilskyndede as sutendamen begyndte Dragonerne
strats paa deres HærsvasrL Just-n Takt eller Finjøleli
se holdt dem tilbage, foa at de snart gjorde sig til Her
kek paa Slottet, iom de tog saa fuldsmsudig i Vesiddelse,
at itce en Krog, few ikte Marktscan Vasrelset undgik
der-ed Jndtrasngm J heudes ngigsme og de sture
Ente tunde man se de ma, pltunpe Soldater ljgge paa
de kostbare Zonen betkukne med fint Brokade, med de
reg Biber og gøre jin det behageligt, niedens de ved de
res grove Tale qjokde det umsle for andre at nasre i
stimme Verrelfe som de. Dis-sie Dragoner var de fini
pteste Soldater i hele Landst, Mænd, sum var fulds
·fta-ttdiq blottede for alt, hvad der hed Smnvittigbed.
fom vilde nyde den nye Mast uden at kunne holde den
indenfor smameliqe ·Grænfer, sont lod deres Grufmns
lyed og Raahed faa frit Zoillerum forzat piue og plage
den-S Dire, idet de visdfte, at de udftmffet Innde gere
hvad de vilde, ja, at den-s Jver vilde blivse billige-i af
Mrighedekt Thi det var jo dekes Hvew at tvinge de
minnenottiske Hunde til at vendc tilbage til den sandt
Kirkc
De bavde strenge Ordre til site at lade nagen for
1ade Hufet uden at have affvasrget jin Tro. og derfor
holdt de wie Vogt over hvert sen-esse Medlemg Ver-kegel
fer og Fort-tastenden Oder Nat leise en Drauon ndens
for lwert Wmlle for ask hindre niogen i at flyate
i MS M
WI W N M i Wiss mtd heit
des ,store Ydmygiyed kunde ikke iotbliw uden Dir-an
paa de raa Soldate. laa at de var mere henlinBfulsde
overfior hende. Naar hun talte til dem paa sin finse,
milde Monde, var det vanskeligt for felv den mest raa
as Soldaterne at nægte den-de noget, selv oin de saa
fenere misbilligede deres »store Godmodighed«, som de
kaldte det
Men naar hun ikle var til Stede og kunde udøve
den Jndflydelie, hun uden sit Vidende havde over dem
iulgte de detes seedvanliae Fremgangsmaade, de spifte
og dkak, støjede og larmede, indtil de tilsidft havde for
tan-et alt, hde der fanidtes af Lsevnetsmidlet i Slottet,
og var da nforfkammede not til at for-lange Penge til
at købe met-e sor. Mange Steder gjorde de fig end
ikke faa megen Ulejlighed, nten tog til fig, hvad de fik
Lyst til. Juveler og Smykker var dem til ligefaa stot
Nntte fom Petmex thi de kunde jo oitisasttes dertil og var
meget lettere at skjuile end Penge Paa den Maade
kam nmnge gomle Fonciliesnmkler over i de rna Van
dnlersks Hemden
Ofte vor de fraskke nok til at stille Møbler oxx Jud
bo til Solgs oq indbydse Naboerniy Ksatolikkerna til at
lobe. Dg videre og vjdere nik de i deres Grufomliedet
»De faldt over Himnenotterne, on der var ikke den Nrus
lomlied og Qndslnb, sont de ikle mit-de incod dein for at
fna dem til at asschme deres Tro. Under Bespottels
set da Forbatidelser brennte de Mcend ou Kvinder op
under Lostet i derei- Vasrelse eller op i Skorstenene,
lmor de san Piilede dem med Vaadt He, indtil de ika
knnde taule met-ex men vilde de ikle nnderslrive del-es
Affen-mein as detes Tro, ncmr de blev tagel ned, blev
de Titus-J Ida-nat up igen De traf Hanret as dereLJ Ho
Veder med Tusnger. de knstede dem paa store Basl, der
var tiendt i smnme Sensiqd og gcw dem ikfe sri dekfm,
for de Var lmlnt freute-»U.
Da ngonerne lwldt Jndtog pnn Slottet Inn
ville, var den nnmle Gnsholderske dødszinn: nien hens
des Illder on andom iorsknanede nende itte for deres
Grnsonmed Zvasrtjmod tnente de net at knnne Mre
et let Vytte --—- at kunne søje et nyt Naon til den Lifte
ai ottnnsndte sont de brasndte af Vegcerlighed efter at
fan. Terfor blev der stritt-J sendt Bnd efter Priestern
og den inne Kvinde sit Befnling til at itriite for Octm
til Tektn paa, at nun liavde skiftet Tro.
»Tet nlmder tnin at non-, at dn er lonnnen paa
bedee Tanter on nn begasrer nttek«at bline indlennnet
i den ene sande tin-les begnndte Priesten ined en yderst
tiliredsii Mine.
»Im Meer til den gode Hin-des Hjord, og der nn
iler jeq nt blive,« sparede gantle Sufnnne bestemt, ffønt
lnm nat Hm ivng, nt hnn met-Ue knnde tate.
»Den enefte sande Mord er den Flieh-, sont dn des
vcekre lmr iorlndt, Men der er endnu Hand for dig,
min Dattetx Kirlen er mifknndelig on bannlijertig
og rede til nt tage mod alle, der komme-: med et bod
fasrdint Sind Strift for mig med det samme, san lkal
jeg give dig dinse Synders Forladelse og gengive dig al
le de Rettigl)edek, iotn du liidtil bar fat soa lidt Pris
paa.«
»Nei, nej,« svarede den gamle Kvinde, faa fnart
hun lnnde san frentført et Ord, ,,jeg bekender tun tnin
Snnd for min Frelsety der er den eneite, sont kan forlas
de mig mine Sonder: thi det er mod liani og ham gleite,
at jeg hat fondet Terfor vil jeq gaa til ltmn on ikke
til Mennester. Jeg bebt-ver ikke nogen Præst til Mid
ler; thi Jesus Kriftns er min Talsnmnd hod Inder-ein«
Prasften gjorde en Ver-Welle der stulde udtrytke
hnns Afstn og Foragt over for saadnnt Kastteki.
,,K«oindel«nil du vix-selig udsastte din Sjcel for at
gaa iortabt ved haardnalket at holde fast ved den falske
Tro, skøsnt du er faa mer Dødens Svoelg?« udltrød hatt
i en truende Tone«
Men alle hans Trusler og Overtalelser var spilds
te, og endelig git ban vred og sknffet dort.
Derpoa toq Dtagonerne del-es Tilflugt til del-es
Ynglinnstniddel for at faa fyge til at afuærge Troen.
Dette git nd paa at forhindre de vstattels Mennefker i
at faa et Øjeblits Ro, idet de uden Ophør blasste i
Trompeter-, flog paa Tromme eller gjorde anden ere
dtvende Stei, sotn gjorde det untuligt for de fyge boade
Dag og Nat at kunne faa et Øjebliks Seen
Martisen hnvde føt Dragonernes Jndtrængen be
ssgt sin garnle trofaste Pige og tilbkagt snmngen en Ti
me ved lyendes Leie; men nu blev hun ligefrem jaget
bort, derfom hun vovede at neetme fig Vierelset Men
trods alt blev den gamle Kvinde fast og uroltelig i sin
Tro, staut det itke havde vcrret underligt, om hun til
sidft ljavde givet efter, saa pint og plaget fom hun blw
paa ennver Mande. Men da lnm snoledcs fritnodigt
havde aflagt sit Vidsnesbyrd og bevist sig at viere tro,
kom Doden on befriede ltende for alle ljendes Lidelfer,
og vendess Sjwl qit lige fkn Smselejet til den Sabbats
lwil, der et tilbage for Guds Fell·
V
Forfslgclfr.
Sannnc Afterr, da Baron de Fontatwlle, efter at
dank-— Hiisiru og Dotter var gaact op til deres Vasrelfm
lukkcde jin Bibel, lmrte lmn en nnderlig listende Lyd
ndenfor sit Vinduc Hatt standfede for at lytte, idet
han lpurgte sig solt-, om det fkulde være Forbud paa
Fore. Thi der hortes jo stadig Nygter mu, at lnmnes
nottistc Flotte i forskislliqc Dislc af Landet var blovisn
— nisdlimsndt til Grund-en, mode-ne- Zoldaternc andre Ete
dcr plndfislia Mode overrnmplct og nvdfablct de nforch
todte Protcfmnter. Og lian var form-todt paa, m lnm
ikkc lasnac fil Lov at unsre i Irr-d. Zum Tilstandcn
nu var, tunde innen Proteitant mier fiktisr im den cnc
Don til den andern inn lmn lvelmldt Tag over Huuedct
ollor ich-; naar de stod op oni Moral-nein nidslc do itko
oin de fit Lov til at lasgge siq til Hsuilcs i Fred og Nu
om Aftenen.
Betonen standlede altsaa ved Vinduct og lind-de
Lyden gesitogcd, og cht var, soin oin der blev kostet
smaa Sten cllcr Jordtlnmpek mod Vindnosrndcrne
Hnn nasrmode lig Vindnet, der vcndte ud til en Sten
tcrmksz Ver ais lnngs nnsd »den enc- Side af Slntt-ct, oq
han syntes, han harte sit Ncwn blive namnct annske
sagte.
lPan trat Gardinekne til Side, ou da lmn faa nd,
fik hanf Øfe Paa en Mand, der stod ndcnfor. J det
lammc brød Namen gennem Skyernc og Baroncn gen
Iendte straks Mmden lom Peter Durand, Marki de
Jan-eitles trofastk Tienmz der lige siden sin Vorn-vom
M vævet l Markiens Time-sie Da Bawnen lau
’-) M« «
ledes var bewing M Im VM l » WILL »
»Hu-w hat føtt dig hetti1, Peter?« »
,,Vil Vavonen gwe mig Lob til at komme ind, soc
at jeg kan form-Ueva mit Æritrde2« fpurgte Time
ron i saamne hvifkcnde Tom.
Baron-en tøoedc et Øjeblik, idet hau betænkte sic,
men han kom fnart til dct Resultat, at Peters Trostab
og Hengivenhcd mod siu Her-e var kend-t, derfor kunde
han hellt-r ikke gøre sig fkyldig i uoget Forræderi mod
sin Hort-es Ven. Noglc Minuttcr after stod den ung
Mand altsaa i Baroncnsks Arbojdsmrwlfe, og Vinduet
var atter omhyggclig lukket.
«Forta-l mig nu, lmorsor du er kommen. Er
der sket nacht fasrljgt?« spurgte Baronen ivrigt, idet
han faa pan Monden-s biege, lidende Ansigt, iturevm
Klwdcr og uroligcy asngsteligc Minc. »Du set nasften
forwivlet ud.«
»Ist or im oasaa, min Herre. Jeg ved nceppej
Wortede im or slnppct bit-Innre fra Slottct, fra Nov
dnreneix Fiwcsr for at advarc Dem. Thi der gaar frygi
teljge Tinq for fia paa Janville,« svaredc Peter kosten
dc og basvcndc som cst Espelkm
-,,«f)1md meinst dn?« spurgtc Baronem idet ban
ftiftode For-vo- ,,Du tin-nor vel jkke, at Dragonerne er
kommen til oder?«
»Jo, netopl De bar taget Oele Slottct i Befiddelse
m lmr allen-de buscret i flere Dage.«
»Hvorledes er du da kommt-n berti12« spurgtt
Hin do Fontnnollc syst-nim
J
»Dein niig ikke for liaardi, fordi jeg siger, at jeg
link aisnasraet min proteitantiste Tro; De vil knn have
:!lledlidenhed med mig, naar jeg f-ortceller, hvorledes
dii«f(« lllmrer og Eknrte bar behanle mig. Men jeg
forjifrer Dein tjllige, at ieg gjorde det ikke, før de ink
iten lmdde taget Livet ai mig. Og Livet er kært, thi jeg
liar en nna Hnstrn og en dejlia, lille Treng. Da Mar
tien ierestillede asz- den Faus, lniorfor vi udsatte os seh-,
naar di kein samtnen til litiidstjeneslh var Modet ved
at iniate niiax nien den unge Hr. Armands frimodige
Ekisenniel da nuqle Ord, lnm faade til mig nieste Dag,
viste niia firakiks, linilken Fejalied jeg hart-de gjort mis
sknldiq i, da jeg beslnttede selo at viere more frimodiz
Mctt . . . .«
,,F-ortasl mig, lmad de aiorde ved dig,« bad Ba
ranen, da Peter afbrød
»Ti- spottede og pinte og trnede mig, men jeg holdt
Stand Derpaci greb de til strengere Fordoldsrsegler for
at faa niig ,,til Fornnft«, sont de sagde. De bandt do
Nel- inider niine Arme og daftede mig ned i Brandt-us
eiter at jen liaude hasngt nogen Tid i Von-det, spurgte
de, om jea vilde aifvcerae Da ieg fvarede ,,nejl« sam- .
kede de tnig ned, faa at det iskolde Band lukkede sig
over mit Hoved De traf mig atter op og rettede sam
ine Stierzisiiimil til mig, lworipaa jeg gav samme Spur
som iør, oa atter lod de mig iynke nsed i Vandet, hvor
jeg iik Lkm at blive saa lccnge, at jeg troede, jeg maatte
dø; og da jeg atter kom op, havde jeg mistet Bevidsfthk
den. Tanken om min lille Iøn og min unge, værgeløse
Hilftrn blev mig da for ft rk, og ieg underskrev deres
Papir, idet jeg erklwrede, at jea var vendt tilbage til
Nomerkirken.«
Baronen liørte riedselilaaen paa denne Verwüns
..Tet er farfckrdeliat!« stammt-de han og tav der
paa en Stund, medens Dur-and som wftede af Knlde
varinede sia ved Kaminilden.
»Ja, Darm dig fun,« sagde Bat-Mein ,,og fortæl
mig, lmorledeiis dit Herfknb kan ndbolde den frygtelige
Piniy sont det niaa Viere at lmne disk-se raa Soldater pm
«Slottet.«
»De- er sont Enale!« udbrød den unge Mund med
Var-me Iris Martien findet fig vdmygt og taalmodigt
i at se bis-se halvlsernsede Skurke tumle om i Dagligs
stneu, lwor de wger deres Piber i hsendes Ncewcerelse
oa ovfører siq paa den niest nforfkammede Maade ban
de over for lyende og Martien. Men hun kluger ikke,
lnin taaer tnod alt med en englelig Taalmddighsd da
naar jeg bar set paa hende, hat jeg maattet tænle paa.
at saaledes toa vor Frelfer ogsaa mod alle de For-hera
nelser oa Vespottelfer, der rettedes mod hom. J de lib
fte Daae bar iea ofte maattet tætike paa Ordene: »Dann
fin itte fkasldte igen, der ban blev overfkæcksd .« Men
ak, ve niial Jeg bar isornasatet hain!« hulkede Peter og
skjnlte sit Anfiqt i sin Hundert
For han forlod Baronen, fortalte hatt um gamle
Susannes Forføligelser og ltendes Urokbelighed til sdet
sidsie, oin alle de Fornasrmelier og Forliaanelfer, hele
Familien var ndsat fur, iaa at Or. de Fontanelle fis
en levende Forestillina am Tilitanden paa Jatwilla
Osq lian vidste, at der vilde mmine hans Benner endnu
vierte Tim, dersin de ftandbaitiat lioldt fast ved deres
Tro. "
»in derior twiitte jea,« vedbleu Peter, ,,at jeg
vilde fige Baronen, at naar Dragonerne er her i Nabe
laget, vil det rimeligvis ikke vare lustige, før de aillrgs
ger Dein et Bei-m Nat-r De tied det i For-diesem kan
De maaske taqe Den-s Forholdsregler De koni lau
imentet til Janville, at det var umnligt at tasnke part
Fslngt·«
»Tnt«, min Von, for din godc Honme felv om jeq
ika ord, lmad zog fkal gere. Dpt er i Santhd frygw
lige Tidcsr,« mumledc han fertvivlcst
Mon Peter bade endnn en enden Hensigt med
sit natligc chew fum lmn lmmt om lasniae sum from
med. «
»Im her on We Von til Baronen,« bogyndte han
tøwndo, ,,nogct, jcg gerne wilde bedi- out.«
»Kon! Inn from mod dom« fnarode Baronm
»Ein-r det, im bar sortalt, fursmar Varoucn not,
at fcq ikke enfkvr noqct bellter end at fferne min Huftru
oa Zøn fm Jamsillc osf anbrinqc dem et ellcr andet
Sted, hvot de kan vwve i Sikkcrbod. J Sieben her ved ist ·
Elottcst findois en Enle snldcsfærdig Hytte, "vil Baronen
aim- miq Lov at time den i Befiddelfc for en Tit-Im
»Me» den er jo «·vcd at faldc 7mnmen.« , -
»thop dcrfor vil den vasre udmærket fes-n Skfules
sit-d, verfoni vi man laatm"-dcn. Jog tror ikke, noqen svs , «
finde pas at føge lebende Vassnser i den. Selv am III -
bar nndcrfkkcsv cst min Affvctspmen af min Tro, et M
bange for, at Draqenernc fkulde finde min Heft-tu fee
Jnmk km bereve mia hmde « ,
»m, Gnd kpjaslpc sos, disk bar Hustruer on Dem-·
fukkede Baronstr. »Ja, gemie, Peter, flyt du dsy fis
Musik Seit-wegsng denmaaydediqu««
Cig Sikkerhed og Mttelfe. En M er det je
den ligqer taugt fra Landen-im « « -
»sec- siger htzWig tat ist Var-W