- , 1
Det, der bestand
In Inn Ort bestan- komd-läg.
(Ef- O. Id
Stefquu«’ Forfvarstale.
n. Mk Tit-.
Lces Ap. G. 7, 17——43.
Stefanus fortsazmsr Foredracht as
sit Folks Historie mod kendeltg Kret
khhed til Guds Føkelfe aj Istan
og til dem, der et tko jin-ad Jstaels
M.
Udviklingen i Ægypteu nævner
hcm intet ander om, end at da Tiden
for den Forjættelfe, Gud havde til
sogt Abraham, nænnede fig, forme
redes Folkct i LEgyptem — nahe-n
Iart en af Hensigterne med, at
Gud forte Israel til der fremmedc
Land, saa der funde blive et F o 1 k,
der kunde indmge og forfvake der
fokjættede Lond.
Scrmtiidig fremftod der i Ægvps
ten en ansden Kotige, sum jkkc kendtc
Josef og hakt-s Fortjcneftet i JEAN
ten —- ellcr ogsaa kmn jkke wide
ten-de dem.
Blandt de Trwngsler, sum denne
Range tilføjodc Jsraclitcsrna nasvncr
Stefanusks knn Ildsættclzen af deres
fmaa Van, for at de ikke skulde
holdes i Ave-, og Falter sormcre
fig, kfoad der lebet naturligt over
tiX det. fom bmt vi! form-Ue om Mo
ses-A End-Z Resdskab til m Here Js
tasel ud as· :’L-"guvten,
Pan den Tid, Tiger dan, bless
Moses fødL og san var destig for
Gud L. Most-bog- 2, 2 Wes-, at
haus- Moder san, at »den var des
lig.« De jødjske Historjxsfktzrscre
Plsilo og Just-Its ommler Das-willko
ses" D-eslig"iwd: dcsn sidfte kuldcr bmn
,,e-n Dteng med quddommequt Uds
seendc«, og en senkte isdisk »Skri
beut kalder bam »Man sum en En
gel«
Rimeligvis bar den lille Levjt
Mr et ualmindelig fmukt Born
Det lykkedes Moder-en at skjule
den Hof-die tre Macmedcsr oq ap
foftte Kam i Its-Immer
Stefanus net-Unkr- saa videre gan
sse fort, at Faraos Datter fondt
den lille, da bcm var u-dsat, oq ldd
has-n opfoftre sig til en Zon. Maa
ske Drengens Tejligbed her bar
haft sin Vetydning for dette Volks
Moses blev oplastt i al Ægoptet
wes Visdmn, bvilket jo sulgte som
Es sig sein, da ban blcv opdraget
som Prins: og der et Rimeligbed
sor, at Moses var sin Tids acad-I
rigefte Mand, og at hcm i Dannelse
og Kundskab var jævnbyrdig med
de stammt-ste.
Stefanus angiever Moses Al
der til 40 Aar, da bcm sit i Sin
ce at des-ge sine Brsdm Jstaels
Ura, vg B. 30 new-wes ansdre 40
Int, saa hqu hat vætet 80 Aar
ba M kaldte hanc til at udfti Js
mel J Mosebtgerne siges der in
U om Moses Alber, saa Illderss
Widelsen um bero paa Ovetleves
ring.
Deriuwd fottæller Moses seh-, at
han slog den Rom-ter- det wie-«
Mlede Hebræetem ihfel og fkjuls
is how i Sandet, ligesaa hvad der
Basses-de Erste Dag- og at FAM
. da idem M om den Wing- spa
ie at flaa Moses ihjeL saa hcm saa
H ßg nsdt til at fügte
Stefanus tilfsjeL at Moses men
U MS Brsdte stulde have for
tweh at Gud gcw dem Frass ved
Haut damit-, men i dets Sted sag
U de, da hkm vilde sotlige to BU
ste, der var i Strid: »Da-ern bar
Ist bis til W og Dommet over
.«
M Ist der ans-es lwod Hei-we
M MW fis-er om Moses
ske« s·
Allsaa maa Moses allen-de vcd
denne Bd have gfort sit Va lq i
Tro, sog maafke ban vgfaa bar solt
Ist-get as et fKall- til at bkivc sit
Falls Befriety skønt bang Dunsde
eveka den Mai-mer- der Wydenb
cede Jstaelitm naturliqvis ikke kan
for-waret
En tmderlckg Guds Fsrelse er det
tmqu bat-de at Moses stulde kom
me short fra Ægypten og net-v til
h Agne, worigennem hatt stulde
W sit Fall, vg O Israel i denne
W stukde W til at ftlge Mo
Punkanme pg fkq
W sc W ftu Gewebe-s
M i Simi Bjetgs Orten, fek
han en Tot-nebqu ftaa i lys Lsue
uden at blive fortæret as Jlden
s Da Moses, undrmde over Sonst,
lgaar hen at betragte den brændens
de Bqu lydset Herrens Nøst til
hemr »Jeg er dine Fcedres wild,
Abræhams og Jsaks og Jakobs
Gud.«'
Moses bwr og tot ikte se der
hm Men da lydcsr Herrens Rost
videre til heim »L-s Zwan af dine
Jst-den thi sdet Sted, fom du staat-;
paa, er hellig Jord. Jeg hat grant;
set mit Folks Mishandling i ÆgypsI
MMWMSuhogjeqerJ
sie-get ned for at udfri dem; og nu
kom, lad mig sende dig til OTTO-I
Mil«
Her mødct oi saa en ejendommelig ;
Vending i Steintqu Tale. ,.Dennej
Moses«, siger han« »in-ein de ioks (
nægtede, idet de fagde: »va hats
iat dig til Dersker og Dommer,«;
bam hat Gud sendt til at væte haa
de Hetfket og Befrier Ved den En
gels Haand, som viste sig for ham
i Tomebusien.«
z Nok et Forbillede paa Jesus, som
» zzsødserne fokkastede, men fom Gud
gHorde til Hekte og Kristus, — at
Wer et masgtigt Bevis for Rigtigheden
iaf at iorkynde den Korsiæfiedc til
ierlfe
, Steianus Tiger vidkre om Moses-:
!»·Hmn var dri, fom forte dem ud,.
iidet han giotdse Undete oc; Tegn i
kog i Ørkesnen i fykketnve Amst !
; Er disk altfaa ikko, vil tscm such
idet. Nud bar but-It ist-, tiaar dier
ilkulde fke («»3(111ncntbkud til Frei-Po
Hvorfot oil hans Tilbørete sim jkkcsi
jage imod Undtene, sum Apostlene
og Sie-atme- asr til Bevik sur de
rek guiddommelge Ecndeliek
Sau ans-rek- Stcsfanus en Prosp
ti as Moses- om Kkiitu5. Gan sang
til Järaels Vorm »E« «kroset fkal
Gud oprcjfc eder as ederits Vtgdre
ligesom mig« s5 Mol. Is, 15). At
dmne Profeti sigtode von Mistw
det amog Stesanuss Tilbsretc for
modentlig felv, men de san den ilkc
opfyldt i Jesus ai Nazareth.
Tet -lid1«te, Stefanus sigor om Mo
ses er, at ban havdet bmn som den,
Gusd ved iin Engel talte iortrolig
med isØtkenen og paa Sinai Bjekg.
fom den, der modtog Guds levende
Ord for at give det til Jstaels
Verm men kivem Fædrene ikke vit
de adlnde, men ftsdte liam fta lig
og vendte med deres Hjekter tilbage
til Akgypten Ja, de gik endoglaa
lau vtdt, at de bad Atem »Es-r as
Grill-eh fern kunne gaa foran os:
tbi vi vide ikke, lwad der er flet
msb denne Moses som satte os ud
ask ÆWI Land-«
Videtet »Og de gforde en Aal-w
i de Dinge og beugte Offet til Gabe- »
billedet og frodede lig ved deteäsi
egne MS Gekninger«; KARL
Eis-Melken visek, qt de hkwdse vendk
Yfig fra Mundan Jfaks og Jakobs
Gub, deres Firer Gast-, den san-de
Gud tilbage til den ægyptisste Af
qui-Welle
De ftlgende to Vers offer-, at Js
rael i Meeren lieung sig ikke alene
til den Legt-Utier «Apisdyrkel7e«
tue-n endog til almindelig Vgl-ds
«dnrkelfe, lau Gud vertdte sig fra
danoggckvdemhentilat»tfene
Hinanelens Hinb« MI. Amos 5,
25 flg. ,,Hismlens Hex-r« kaldes her
Sol, Manne oa Stier-net »Molok"
var Solgud, oa ,.Remsan« en
Stiernegud.
Attel- her hat Steianug Ofitt
indirelte Forli-an Ilatt og ty
delsigt bat hatt visi, at ille alle, sont
Hammer fra Abmham, er Thra
hnms Bsrn ellet sandsbeslægtede
Kendsgerninger i szelg Historie
Ufer, at Fackel bot vift Tilbjjeligs
heb til at W dete- egne Veso on
lot-koste dete- bsdfte vg Subsmdte
M, is Gul- selv.
UULDCQ
»Wald paa mig paa Nsdens Dag,
saa vil jeg udsri dig, oq du scal
vrife mig.« Sal. 50.
Man fkulde tro, at Alverdem fom
dette Okd er sendt til fra den al
mcegtiqe Mad, der kan, hoc-d ban
vil, og vil, hvad han kan, maatte
folde sine Hemden-, bsje fine Knæ og
begyndcs vaa en klangfuld Tat as
Hier-texts Grund for at made et
faædemt Otd paa sin Vef.
Men Ver-den g-r ikke fau. Den
Lager ikke mod dette Ord, sum den
ikke toq og ikke tager mod vor del
M Fräser En enkelt hist og
her tqsec imsd det, givet det den
W Aal-s i Hinter og komma
saa tll at W det- herliee Jud
M.
lige fis. Smidt de føxfm, er
de glade og W dei kodi. Og figer
man: Ja, men Ntden vll komme
fee ellet jenes-e Se poa Slægters
ne, der var fsr os, og htt, hvoe
de maatie sende der-es deraab nd.
Zelo de stcktlesie og lykkeligsie nmaii
te leere Nødraabet Dei var ofie
dei side man hjrte fra dem.« Saa
nasgter de vel ikke, at dei set fanden
ud og dar væwt saa, osm sikke spr
faa naar Døden kom. Men de fle
ste nf disse, som standfer et Øjes
blik ved fanden Tale, slnnr sig til
Ro med: »Den Dag, den Sorg; del
haster jd da like-«
Ved du, ai du paa dem Om
made kan faa saa ikavli, sen itanlt,
at selv Minntierne lau blive san
kostbare for dig, ja neiop for din
fsm levede vaa dei forlorne »dann
ikke«. Haltet du Faderem der kom
til Jesus- for sit dødssyge Born-k
Skyld Joh. ci. Denne Fader hav
de nok heller lkke heftet Inn meget
bidiil. Men nu kam Nsden ——· in
nen kunde bjælve, lwad skulde ban
note-?
Sinn tnsinde andre fide-n den Tid
kommek ban i Tanker om Jesus
gaar faa den lange Vei, deder Jesui
mn at hjælpe dam, on banå Born
Jesus holder en megei fort Tale
pag langi mindre end ei Minut:
»Der-sont J ikke se Tegn og under
line Gerninger. ville J ikke tro."
Lllljgeoel er dei, Tom denne Tale er
Faderen Tor lang, For det bester nu
lnn kein forsasrdeligt »Kom, str
end mit Varn disk-C figek han« Knn
du here-, book Minutierne er bleven
kostbare for denne Feder? Kom, fer
end: fttend, fskendl —- Har detie
aldrig gen-ei med Angstens Jasg gen
nem dln Sfæl paa Omrmdety lwor
sag megei, ogfaa Liv og Ded, hav
do .Scrfwrrrk? Gar du vrøvet det,
san ved du, bvad dest er: oa derkom
du ikke riqtia bar mrrrkcst til dei
faa skal dem-: Konr, ferend, Unend
nok komme oq switcs alt i diq E Be
sode san drt besondre »Ernst» if
kc« bliver —-—— in Emor tror dic, M
blimsr of ma en fmdcm Tag?
Mrn der er ic— oqfao Junge-, sum
fmar over for Dort er m kund-:
nok have noqrn Lust rxl at kalsdvf
Men fvsbt i Vkmtm luaer nogcst
dnbt indi- Oa Tiger: ..-EZP-ad kcm der
bjmlve«. Mooka der Iwane-?- til:
Du bar jo Drsvet det. Ja. prsoist
dist. Var en Presse nie-d csn BlondTna
as »Zum-d Lan de: Lchrlpc,« alt du
sknlde oa kundk aer on Tcm virrxs
færdia. Hvorsor holdt du ika nd,
og lod Herren om Tid oa Monds
Ogsaa bin Bin, som magst Indem
moa lutres i M Jlsd, der fortcrtcsr
alt, fom Mk bar Ewing Sold
ud og kald i bin Rad til »in-nd Inn
det biet-we« oa tin-get ander er
brckndt nd as din Bin, oa Herren
vil udfri dia, som han bar sagt.
Men der er noglc, fom vil sägt-:
»Jet; kender det, jeq var i Nod den
Gmm og pas den Manch Leg kaldtcx
osa Herren hjalp·« Da sen vil de
mnafse se pasa en, sotn om de wild-e
sdqet »Er foa ikke alt i Orden?« Der
man spare-sc Dei er ikke fikkerr For
der bar været mange i N-d, fom
kaldre pag Herren og blev hjulpm
Men det blev saa alt, og det et for
lrdr De ti Spedolske var i Nod
kalidOe Pan Herren og blev bjntwm
Em kam tilde-ge. gcw Sud Æren,
Men: »dem- er de ni?« spurgte
Herren J Nsden Lom de alle ti.
Hvorfor kam demre me nu saa ene?
Brot var de M bleven ai? Var de.
da itse qlade M at være ban
hfulpenf Jo visi·vat de stra. Da jcg
tmrkeh de oft-e Im fortalt deres
Bonn-er eller Kann-mater, worden
de var i Nsd oq blev hjulpen as Je
sus. Var fiksert Man noget glade
ved ham for Hiælpm Wen der-I
Vierter var feil vendt, idet de fom
tusinde andre i Elle muilge Forbold
tog M og las M qaa I i n
sei. Gaven vak» Fuss for dem. »Da
du sial Ieise wiss-« M Heere-—
ncsmmeque for Gaven —- hvot kcm
de vcms andetZ Men de et wem-t,
meget gladere for Give-ren. At ban
nilde tænke vaa dem, forbormc sig
over dom, holde as dem, gøre den-s
Soa til sin san sent usorssnldtt An
kwsnr de trasnacsr til at koste qu ned
for bam, Amme Ha om bam misd m
Kasrliabed og Lovvrisnina, der nas
sten faar dem til at glemme Garn-n
same dem til at qlcsmme Gaven for
htms vkdundcrlige Kærligbed.
Hvot blev du af, da Herren hjasp
digs Hvor de ni blev af? Ente- de
gis til Arbefde eller Nydelse ellet
begge Dele, saa blev de botte i Solv
sikkekhed De bmgte Gaven iom
der-ten aav dem i Egockæklighedeng
W M winkt-e M Umriss
duværetfkdeudesctd Ists-erer
dsu nu? Ja, for det hat met-e at sitze,
Izwr du dlev af, end at du blev
hfulpcn, iyvor stort detde end er.
Name Gud sendet et sandaut Otd
us for at made Mcnnefkene paa de
res Vei, faa ved han« at de vil faa
Burg for det. Han ded, de vil kom
me i Nod før eller fenere Selt
Betm temmelig tidlig: se hvor de
kan occre i Nod og vcrre san helt
ulyfkelige. »Der gaar sum-i over,«
figer du. Maasse Men Oder det ta
gek dem saa helf uden Bin-www
Men Herren ved ogsaa, at Meinte
ffer sjaslden findet paa tet at talde
pas hinn, uden de er i Nid J gode
Lage syncs de, at de ikke saadau
tramger til hatte chelu Men Hek
risn ved osgfaa, at det kniber for
Mennefket at kaide paa bei-m i de
name de elleks ikke bar haft Brug
for dam. »Ho0ka1 fkuldc Herren
here mig nu, da jeg aldrig fsk hat
brudt mig out ham,« fagde en sog
Huftru og Moder en Gang. Ja
lworfor2 Fotdi han i Bannhjertigi
hed bar feixdt sit Okd til saadanne:
»Ka1d paa mig paa Bodens Dim,
og jeg vil udfri dig, og du skal pri
fe mig.«
Ja, weise mig« der glemte san
mange, nimr de blev Mulden Maa
Eke detcs Mund sagde lidt, der stut
de ligne en Lovsorisning. men Livet
gis im egcn Vei, og de: var jo eg
faa Lin-et, der Hulde pkifc imm.
Meu der bliver xkke U! siegen blot
for-di de bliver hjulpcn mer eller
miner 1 der your Ton Tone sont
Liv laws tun as dem, iom Herren
faer Los til at hjcrlpe i den stprste
Nod, i sjettets jnderstc dbe Son
dens M.
Paar man nasvncr Mooren paJ
Horch Tau cr der to Ihm-:- Men
neffcr, sum icler N qodt til pag- mcd
stg selts. Der or n.s,11c, Tom Unten
moafkc ogfoa Tiger-: »Ze1v om der
ifkc er med mig, Tom disk Skulde Dass
re, Novu- ck jegva 1kkc « Ecslv not
Hm lungt udc Wer de 5ig Um ikkc
i Elasgt med hom. Hnor des-I maan
lallt-r sig ind i owrsiadkik Trost,
tmar dr- inne-j-, at de sind-er H
sont er Hirn-e end de Tile quaa
kksr wde dist: TM, Tom spart-.
fkal nat finde Jst-c »Im-m :tk.
engong i Schar mcd tmmk
Zank som iså zkkv me Sodt nnd
Nsoermnnn der Zur -.1::-i.s: fix U-)
flog de mfindc Name E Exer Hist
te og Find, seiis ogn :«-: ifka Zur ns
vet hocken Pkimc euer Nod-:- Tr
et Pan-dich Tom san wiss-T sont
et swrrc end Gott-E U Vcsnzkr Mon
ncsfcsts Nin-, aodc Nan H klingt-.
Donner-, Last-WIND, Danks Zagt-na
diabed Ydimmkwd, okv«, oh Imng
Endi Jan du« fis s-.,m» Twrc VaIrdi r
7om san taro-J oq bu- - lad nirs NO
det ille flot, men stille- sor W« -
her hat vi alle vasret med.
Maasse vor vj ogfaa i itokt Fol
ge med poa Rsvcttoa m eller enden
Gang. Tasnt paa Panier-nd book
meget af, lwad disk Lan Lage-A list-nei
M.
Andre inne-:- godt om den-es rat-n
Ztillisng used at here om og msntc
paa Rsveretk Hon· kosm jo til Hecken
i den sidste Ihm-. foa san jeg ja
ogfaa same-us naa det, mencr de,
og fortsasttct faa m vel til Mode i
det gmnle Spot
Meu der vor Rtveren i Forbold;
til von Otd vi vil se lidt paa. At!
Inn var i NO, ken vi se, at han
kaldtc paa Herren, hsket vi. At Her
ren adfriede ham et sitt-eh og at
hanpkifededekteuvggttdetden
MiDogwwlkkvifletikkeM.
Wen ver var uoget, der gik forud
for dem: Som hcm bang der og
san älboge m siu Fee-b- faa sjmss
de hcm kun eetx sit inldte Liv. Sen
hanfrequ——qa,dekvarioncefveu
intet fremd-, tun sog-le Time-, mag
Ek. Neu derM var en Mist-d mev
Vom over MW Ei W
Wisse Mk de M Hist-IM
E
s Han mindedes vel nos, da hau
xvot en lillc Isng med de akade, le
Igcsnde Zitidt med Sang til· Zuge-n
JSkyer poa sin ngrdth Øjct bavde
isit Enfold, og Hjettet var son! m
imbvn Dor, book nd im der fu«-m
anche Banne til For og Mok oa
Itsastmriie. Sau Iom dacriig Inst
lmxsd daurliat Selskab Det bar neb
Irtd russen- oq rastere pcm Fina
’vlnnkn. Oq nu bang ban her, vcsd
Enden as M altfommmt Gar-di- han
ikke vor-net Undskyzdninqeknos lmue
Nackte? Jo, det gsr alle Jst-an
vlansmennesket pg rullck san obere-.
Mm nn var Undfkvldninaermsz Tit
forbi. san vilde Mk kmme den Ist-.
ke· Jkse en Messe en. Hvordan og
kwotfka — des var komm-en noget
End i hans Hirt-te, Tom sik baut til
at stille sit Livs Wstqb op paa
en hel enden Rande end han on
MS Kamme-M vleiede at atra
do Wer III-ev Mit et beit mit-et
M bkve ,,M kos- M vk have
W.« Miso-, WWU att
W M W » stille-It
ASCII M, V W Wim
Tage Joh, tom til yet Wotitvldtr.
Les Begyndelien as 42. Kapitel,
understteg U. Vers. —- Har du nagen
tigtig Mening om, two-d dset vil We
at ima mod alt, som hat værct svært
i dit Ljv fom helt sewforstyldtf Ei
blot fom en ligefrem Fjlqe af din
Spuk-d, naar Synd straffes Juki-d
Sond, mcn alt henhsrende til djn
detagelfe. Var du villig og tro yet-,
faa vitde alt det smange kunnc ow
»ket spaltet Den ligefrcmme Folge
Jaj Systdem lägefom det, der komme-.
Tad Omveje for din Vortrag-die alt
er iclvfokskyldt At Herren Wiaa lmr
andre Grunde aphozock xkkc deuc.
Hvor fmt dog Mcnnisjfcr n.1...«:.
fer for Alvor ded det helt ictjucjtqtos
te. Menge Omveje prsvcs for at
komme uden om her. Men er um«
smndset i des-me fin storjtc MAX
faa er der tun eet as to: Ente-! gar-;
wivle ellek taldc paa jin Wo og;
Frelfer paa sin Nøds Dog. Er dctk
»ja-: Elle godt, at han hat ladet os»
sigc, at vi maa wide! Hatt oils
Lnim- og hin-we Sold dinc HirnderJ
jdu Menneskebakm og gar ch.
’s Rom-ten hat-de paa fln Vej Jmass
Este ogsaa Insdt vor: Ord, for dens
Zlags Ord faret vidt ontkring, haa
m as Stunden, som gav dem. Of
Mcn Zwar lxan dog Jale in-dctljgt,
stilfasrdigt og Unt, den Rat-er:
»Hei-m tasnk paa ungl« »Im Zwer,
du tasnket paa andre, Fjender og
Von-ter, tasnk ogsaa pas mig —
om jktc ligc stkaks hist i alt Vette
«scm »wer du kommcr i dit Nich«l
Man kommcr til at make Paa des-F
kann-site Kohde »Man Hund«-A
m out-sog paa Saftrenes: »Herr-L
»den du elster, er sogl« Sau for
»undcrhq dass-wende, ber vcntende
hldvt den vaagncnde skærliabcd i
diesem-n No Kastligdodcn i nor
Preises Ihm Kastljghcd kan i Zaud
Ihcd kaldc Dem Kærligheden. Tcrfut
kan Gud, sont er Kætlighed ikfc
kalde pan ander i Mcsmefkri end Mik
Fdwklighcd. «Tasnk poa mig!« figck
den Kasrlmded, der nu er mag-M
einst den lange Esnn mcd de ura
uss Ins-inne Ton trwugcr M set:
Wsnkasriägånsdcns lwcnde Strom-tu
At Herren selv tm vwkket occmc
Unrliqhed er Hatt not for dens, der
Ler visit-M baadc date og mens.
Reiner Dir-Ins uka iffc faa grenzt
Mcn m nn Mast, Kassrligdcdmk
youde mai-: ham holt. Den iendte
im Ven cm at lenk, sinks fmaa Lr
jscsnde Etrømmc nd mod Jesus. Tini
var sont Mc- Rsvcrens Nod vor
blcsvcn en cnefte stor Mligheds
nsd. dist- famlqde W ftem til set
mtiz Hutte med sitt »Hei-re twns
No usw« Alt disk endet fom ban
nok vom-. blot Herren vjlde tMIe
cum baut. Taadau Tom Kmsligbedcn
psejet at tasnke
Heu-eng Som- lod ikkc vente was
W. Der nma ikke have været Mqu
at dem-.- eftet. Modtsgelighedcn i
Rom-ten var i Orden. »F Dasx
fkal du være med mig i PakOi5.«'
»Na-se du kommu- i dit Righ« hav
de Rade-ten fügt Bau vier vel Me,
at vor Its-lief altid var i sit Nisc
vgfcm mens han gjvide sin Gewinq
Kernedt For Riget vor ikte blos
»ellet faskligst nagst ydte, men noget
ltmde man alle Vegne Lande have
med sig og vaskc i. Herren laqde
med sit Svat straks »Es-III Rige
med Retfcrkdighed og Fted og Ma-«
de i den Helligaand «ned i Niverens
Oft-M VC fttte bæm ind i Troen3,
Weil og Migchedenc We Ei
Flyt vilde komme Im nogle Timh
men det var Herliqbedm i det sam
mt Mac, der udsoidede sig sprin
den og fort-dem
To Nimm-on sit der Ler fra Hor
rcn, nma lmn lmve lukkct Ost-tret
om dct i stille selig Nod Don lmr
not msaa luklcst Øjnene for iflc at
forimrkes men- ai den Vorderk, lmn
for lmvdis fcm fast-, mm fom lmvdc
bedraget ham lelch Livet, oalaa dvt
wisse fta Helt lukket sig inde i oq
med get ny Rige At pri e Gud var
nu alt, ban Lande faa Zid og To
ner til.
Nu ja — »J Nsd fkal man Ven
nek wide-A Dei er, sum deen stil
ler Nimm-flossen ad. Naar Asd,
Fatttgdom Smdoim LEtetabMafti
lsshed, Synd, esp. komme-H da bi
det nogle Ver-net som quat, andre
kommt-t- Eller maaskcs retten-: Da
ffemet siq noglc of Venan med
lifipndc Skkidt. Andre konnt-er imst
-mrrc, oglaa mod liflendc Stridt o;1
sum-, vorm-, liftende Ord.
Syst-; lwem du vil, as den-, som
tet er bleven kkndt med vor Frelley
W de fgosdan blev kendt med
hatt-. De vil alle spare: »F NO
paa Nsdeus Dag blev jeq tsndt
med min Frelfer fom mln eneste
belt fuldtro Ven. Heu bitte mäg
og udftiede mlw Deka pelltr fsg
W,ogiogvlldespageme, mit
As sinkst M en del L winkt
lftottdsthotskwskaade
M III-L
M M W M
NOT-i M Q- M I
,l-.
M — Helden W M —- Haus
udfriet —- og de pkifer ham —. 1
Se til, at det blivet bit Livs I
Historie K r. A n te r. 1
Falfk List-. ;
Vi, der fandt et mit Oft-m her i Ve-»
sterlcden, og iojn altsaa isstskre ellek
mindre Udstkætniing hat haft Lei
liglch til at »so osJ lidt ow«, vi hat
derived fundet Anlcdning til at sc
os om pan meke end eei Omraach
Vi hat-kannst made og stiftc Be
kensdtskab mcd allelmandc politifkc,
komme-vielle, socialc oig religissc
Fnsnnonkmm. Tom-d er dct Zmdv
vj t.sg«s0m en Atv fka Fcrdrcsna
bit-M undkaftet en Prsve, en Sig
tcslsp, oq vi bot spurqt von- cmw
Emtmmmlwdcm as Zwad Grund
vi nu egentlm trocde saadan og
faadan Vi bar hmnet undersqu
Underbygningeu for« vor-e Anspiel
fcr, og det bar as Nsdvendighed
gerandet os til indre Smrkelfe, idkt
nm Los er kastct over hin Arm noc
Stmmcsder er ovdaacdo i vor Mil
turcs dnbcre Emmucnfnsz osq Ham
lks Zandkwdcr stillst i Im Crit-Wol
feig-sahns
Tot bot sagte zuker nu frei-Ism
att om den religisfe Ars, vi toa
mcsd os bid. Den lutheerr Forstaascls
sc as Jst-isten, hvis Grundigbed,
erigbed og Dyde man pel i Vir
keligbedcn set-it tigtig Tonset
tmar man set den sidcsstillct med
falsk -Skkifttolknin-,1, sinnt i stum
lcndc Lastsko for drt Sind· der ikkr
kan nstci med drt over-fluvika ikke
finde-r nagen Ztyrkcslfc i kefonncrt
Fladbundethed, og fom stomfor alt
vil disk fonds-. Tvt et saldcst i mis:
Lod som i mmme andre-is at raste
Nahe, faa at Hat-, of anderlcdesksmw
kendc i fothellige Asshhsninact
Man vil jo helft tro, at mfaa di
Reformekte kan viere krrlige i betet
-S!riftd)dning, faa vidt det smer
til dem. Festen er blat, m dot Tmnr
ikkc til dem vidt not, can-at not
Og deri cr de jo ma cn Munde itkc
fislv Zwm fordi deer belc Stadt
gmtsse naturliat kan udlcschs oT de
res deragelse. Hvordan man
man nesmlig tasnke fig den, der fra
Varus Von hat bsrt det hast-det, at
smoa Born et faa rene da Müllde
som Englenc i Himmerigr. at stille
sig over-for et Beine-b sont Syst-s
bwjdftkwM -- Med den Sag et M
Haare sløjt bewudt, idet ban jo
fra· fast of et iskdtvet i at Wte
—- ---«.. .- » »f- -·—-·-«s ««-,
Wens Leere am SM: M
SXVIQ der netop begonder alt fka
Modersslnx
»Seit Tinq kan man last-c as Lu
ther-S Kirch fang eng-sing een af
de bebt-e i Wodismcm ,,og« det et
Syndsbevidftbed.« Dei
stal vist nok stemme Men den, der
erkender sit dybe Fahl-, hatt
(og eqentlig tun han) kan ogiqa
grundigt erkmde jin hsje Op
rejsnictg, nnar han ved den nen
deldqe Nat-de jedes til at stnn op
og mindre i et nnt Lwnet Thi han«
anendelse vil ikke være hidfskt ved
Fslclfermss oa Sanfetnes OphidfeL
se. ved under on Womit-stets
vilde dampcndc rasende Taler at
Pole sinc Not-ver owtmandet, soa
han ikke more masgtms at styte sig
sole nwn gar-n hvorhen man nu
lede ham —- fot san fiden cftcr
annskcs nahst-link at gtw den Obda
qelfe, at der var san stort et chin
tum »in-L ais-« i det bele, at han nu
fslek sig läge-sont at fvm i det blau
on saa —-- nttok nanske natutligt —
vonder tislbaqc til det, ban bedre for
staar sig paa, fom Hunden til sit
modbvdeliqe Spy og den nassede So
til sin skidne Sile.
Vifmok den fakligste Falsklaw
der can fotfæqtes, er den, at det ikkc
er fna sarligt med Syndeswkden.
Osg nu er vi ved noget, fom vel
ck Optimskksomkwdcu dass-d. Der et
et Kirkcfonssund, sont last-ist« at der
ikkcs alone inqen Wonfsdclse er i
Daabcn mm at der i det Hefe siet
inxjen Wiens-helfe give-CI s-— sit ved
Herrens- Wnkomst, en Begivenhed,
der io intct kan have m gste med
den Genssdelsc Eli-isten knnttet til
den kristne Dank-· Nu et dset sandt , -
nos, at i Matth. is, W bona-ones
disk mvldims, der skal fke ved Her
mxii Henkomsh list-freut »Genle
5cn". Men fekvfslgelig er det at for
EW i videm knien-, more umfas
tende iwwdninw oq man heb-ver
sum-Munde at konstruier Schirmen
Horn noglc Tnilt bar sunsdest paer
sanledest »J. sont bar sulgt miq i
Gans-hellem nagt-, ein« thi det er
ikkc Jtedcts virkcliqc Smmtcns
symm. Hat Kristus selv kaldck den
Dim, ban ital sidde pcm sin Trank-,
Mensødelspm saa lud os ikke rokkk
sdewed men med Ost-rileade stue
Erem i Lpissliq Lamfo mod denne
state, has-ge Das og dens Von-L
Den ovennwvnte faler Lasrc hat
altsan ingcsn Vrug For alle de klar-,
sttaaicsndc Skriftokd, som know
- , s —
tm strik. Eva-»Juki- sldelsö »k- Iit Its-me oq nase
Lund hu « ) tu d U Ic. sue
. .« »F « -:- x , «
«fI’f ’ · s··« «I!z’
. , v.
s« ann Arm
Hund« Miasma -:
? s « « .— -.·
:sn«:s1s».«.«--s s
SCANDINAVIAN l)l. Pl OF cANAl)IA’-’ UUVlZIcNMEVlJ
Jlä Muhmka NO « Ist l'-s«l, III-m
. BBNNZTT,
Boom 4, Bee Bldg., 0mahn, Nebr.
Cduuulinn Cis-n Hishi-m Ak« I-«
Sta Isckxkiggoss
ijw
You mn Inn-t- n swiuslsul H eri . --»« «-. « - «11mmt-fm IWJHH srtsisckkul
without psymg anything m Wir-Zins« T « « Ums w« smU k-l-s«. Its-»Is. um«
Jus-l h st Ile-- I- .«s« -: « this « ls ,4· tr- - h ,t hika »Ha- sssx «-s7 sen-I il Un
ist«-fu« zum-L I-u-s--’ s-! hin- .ssi.« I- 1 » sts Eis-, « .-? «-«s- h-» miss
-«.«" «««« ««««« m« « ««« "«« « Y« «««· «’ « s-— »O It Om- L .-1nl nss u H .I« (Is«iI-"
Osts·«1!f,c-.II Ih-— H« -.s I»,s.. H ,-»· j«« « ,» p( « » ,
« » . s « .«. m, I... -.,.« «,«.1 »Hu« »
or lhssns » s-» -;«!- - ! u«
I save 3150. 00 or Mute Einy Pay-vent
s Ut- -.«k s «f- -. - » ,.s ! s .
Wiss-—- ««- .«« s4 » .,- ss s- . . Y«s" is «- I-» ""!- s « . JU « 10 Wy
CU M CH. ; P s.; --«.- s- v - ., st Uns -«. , —. , .- ( «- »z« »z
yms ..- « sk« ;.. .- ( e · - ss — « ,, »s· — · » « " .. -,,««,
Its-un riss- i- ) »t- ---- -, - z (:·- stunk-« « « « ., « ,««. ej
s Hilf-h « s) « it t-«-»-: «t.-. . s· w -s«-«- « , . « «
l . « » 4 »sch
IV Un« Ins H» f » - - » - - ,I«,
1
—
r-— --
EZTJFRUPFS E «’-«1« Hand Berg-ins « «;»««"«·J r««")«" PUM
um«-»O l- k s-. « s. i «!.-,Ii»· , » i. , »d.
staunt-( I-' » i J .I s . «- « · s» s« 2.. -«I . s « « «’« ss -.·z«»«kk
»Juki«-U -I s« s « I « « «·«1«s « ’ « « « , « UJ sich
Ums-s m -.-- -. I » » « «««« - «« « -s-’ f »"« ' s « ·,k.i«s1-t«·
le »san« Mist U «.(. . , , ««- « « . » s s . usw«-mit
.s U« . ...».- - 81-7’ -:’ «’ ’«« sqdfns
Free III-je Lettau- sssssiisway . i » « «« —
F«In«-y«on . III-m
so ers-» ksuk-1«m-».--,---s. üjmuu » . « ' . . « » » czszquF Im
Pius-. Its gi« its-« .«.is -s. us
ims« la one qk Uns Pest st III . 18««"0 ) « « «««« .·, M —
· · . « ...... - .- ( ; Jl -
»mu- gkspmu is ums-w- ä« s--k Wk laws «s.««-1I-..- ! . s .-p.« n FOR-Lisett
qu ma- che-e wim- m your h- i» Im. — I ««».- m »F ist-»Aus Its-o
m not-m oy mitl- 1«e..-«-«- m-. Kein W, .
Is. A. satte-c muo cospmp semi- sqis«i». MQ