-
Engiflotie on en Weins llillin
As L. Buddr.
(Elctttet.)
Nslende on rødniende ftrakte Kriftinn Hannden nd,
men Konen steg op vnn Vognl)jnlet, lngde sin Arm oin
hqns Hals-, knssede liinn paa Banden og udbrnd hier
teligt:
»Vorl)erre lade din Moder fnn Werde ns din, nnn
Drengl Mig hat du itke noget nt tnlke for. Men jen
synes, jeg er kommen til at holde nj dig frn den Stund,
du kom her san forpjuilet on elendig, on nn jen ser dig
igen snn frisk og sna kon, tin san jeg ikle lnde tin-re nt
tasnke unn, lwor god Verliert-e dng er iinod ni-, ng lnmr
velsinnet han holder sin Onnnd over os— slrndeline
Stalle-U«
To san Krisnnn on on tnnlte tkfe lasnnere nnn
Undseelfe eller Etnniinldlied, nsen from-, nt linn non vnr
glad oed, nt linn linisde fnnet liende nt se inen
»Kann-l en Toll« rnnlite Inn-, on ns Eted rnllede
Von-ten igen.
.,Tnk!« rnnbte lmii fnn Mit, nnn hinde, tunlende
med Hanndem on Konen blev nnnende line sum intrine
Gnnn nn nikkede til Ein-n snn lnsnge, hnn tnnde øjne
dem. Men hendecs lininle er lnd i Tuns L«rer lustige
efter, nt hun var forsmnidet for linnss Eine. en nn inn
tesj linn 5nrst rinti,1, linn bennndte nt sersinn, hin-r nnd
Vorbei-re linisne ensret nnnd linm —-— en Illkenneflene
maner nied. Psnlt snd tnng tsed Einen ns trank men
Funlene sann nner hakt-J Hoden on der klnre Zoljlin
qlimtede over linni en njorde linin nnd en blnd i Linde
Ln del ene Eted ekter der nndet nled linin Eorln on kin
stede linni tsnn venlige Anfinter, der linnde ninnt nnin,
on lnsrline Dirne-eh der linksde rnlt sin nd nnnd Luni.
dn linn lnmde sit-net der inndlnsxs on ;-ilnsnrende. Ln
til sinjt lsennnsdte Linn nt nndre im zwei-, ins-arm net
knnde komme, nt de lmntede Befe- de sulnte, lsestnndin
sollte-J nt Enre deni til de felnfnniine Free-eh sein Imn
hnvde nirltet nun lin Rlnnt zlllen dn de lnni t:l Unsinn
gen i Elemen, livnr Sinn hnnde let Rennen 7nre inrlm
dn vendte Ran lig nlndselin oni nan linni inesd et EnnL
der fnldt loin en LnHTtrnnle over :inn—:« Eurttirrede Tnns
ker( J snnnne szeblil benreb han« nt Der Stande Unsret
en liennnelin Historie, Inin lmn ille hnnde kennt, bnn
ved det nltlmnmen, ng nt lnm itke Imvde Unsrer slet inn
ene, loin Sinn Ein-one frei-t, tinn lin sildsnmme Mang. Un
stille Anelfe om, nt onsnn nndre Tinn innnfle lnnde nn
re nnderledess en bedre, end linn linnde menr, need Inn-:
Eind on Enldte det nied en Zvnsndinn on Vennnelsin sont
ilke em- inindre, inen en liel Tel lnsere en snrlinnbs
ningsfuldere end den, hnn havde solt, dn lmn i Jnttenss
Mørke lnwde slirth sue trnstte Ren dei: snmtne Vei.
sum de nn kom.
Jo nnTnnsris do sont Bin-n. desto merk stcg lmneZpasns
ding, ou Flug i Eli-g dankt-delpanistjertc. da Falk vit
kelig dkejede ontlking cht belcndte Hist-ne og sen-c lmm
op ad den gamle Gabe lwor lmns Sie-m hasvde hager
Kunde det da nærc mnligt, at dcst lau der kndnnP
Jud ad Gadedøren on op ad Trappcn gis det, sont
del plejcch og med et stod Kriftian igen andrme i sit
Die-m Og del var det lamme Tom ist-, og dog ilkc dct
sammt-. for disk var lonnnet noch as en lestljg Glanz
discover-, som det aldrig fsr lmvde haft. Tset satt-ge lille
Kvistlammm lom bcm saa tidt havdc drømt om, lmvdc
iqen Formmdlcl fig nl den dunkle-, venliqe Tijglmsrnm
han trocde forsnnndist for bestande, da lmn sidst nat
qaaet qrcrdende nd as den. Hort en Gemftand der-inde
som ban kcndjc laa godt og inenlc aldrig metc at flullc
have fet, dilfle bam med et SmiL og Zolen fkjnncdc
strcmlrnde over det altsannncn. Men den bis-jede Stil
kelfe var det, tbi foran hmn stod Moder mcd basvende
Lædæ uden at kunnc Iaa et Otd over dem, og nun
saa wldke, meget widre nd, end Kristian havdc vidst,
at hnn vak. Do begyndte det nahm at tust-De Jin lmng
Laslmc
»Er-r du, min Drengl« iagde Falk. »Bist-sen oak
bedre end Forstanden, og det, can du tro, komme-r af,
at det er Vor-herre, der reader for Lotsen. Zkrinet kom
dine to Ilemmc Kammeratcr ikke langt med, dortil inw
de oi pag-let for godt baadc paa dem og paa diss, men
din Villie lsb de ganske rigtig med, og lad dem beholde
den, for den var alligevcl ikke mcget vækd Mcn den
nye, du fik i Siedet for-, skal Gud bevor-c for dig!«
Og Falk den-die lig til Moder-, kalte lycnde den
lille Plum, der var bleven fyldt under saa nich-n
Kamp og saa mange stille Dksnumy og vedblcv:
»Willst DE, feg hng Dem, da vi fsrfte Gang
kalte sammt-n, at Kristian tkasngte til at provis, tmad
dct vil figc at fcm sin Villie. Nu bat han vwvet at iaa
den, da den var egenkcktlig, sclvraadig og ulydig, og
ban bar pravist det. da den blev und og lasrtc Ist-m at
glemme iig selv for andres Styld. Den ist-fu« esr bie
ven bottc for ham, men den skdftc ligger gemt i demu
lille Pung. Hort Scillicm, der er i den, bar han wrlig
kastnpet fis til for at hjælpcs iin Moder, som han Ort-ede
iad i Fattiqdom og Nat-, og hatt har faaet Ein Villje til
det sit-ste, fom jeg lovade ham — det vil han ser kunne
form-He Dem. Tag De den un, Fute, og tag Kristian
med, saa hat De baade ham og bang Wink-, og Vorher
te vasre incsd dem lot-Sack«
Moder tog Pungem mens Taarcrnc fokmede sig
state oq klare i hendes Oer og kullcde ned over heude
Kinder. Saa bkedtc hnn iine Arme nd, oq i dct nasste
Øfeblik grwd Kristian nd ved Moder-s Brust
Og faa var Falk scrrdiq vg kunde vende tilbage til
alle sine andre chsngey hvad ban naturligvis oasan
fkyndte sig at gere.
»Als dem tusindc Gange frq mig, og sig dem,
at jeg holder of deutl« mal-te Krsstian efter bam
»Ist mit jeq med -«-—«- fsjede Modöt til, Jst min
Dmms Skyld!«
»Ja-U Tast« raubte Falk, idet hatt fokfvandt »Da
et der first-, der vil have den Hilfen med, iaa qlem ikke
at bade den efter mig, for der er mange imellem minc
Danac- fom immer til dkw
Um hvot ssdder faa M sovde og sidst lille Kri
sticms IMM- Dsen sidder. lwor den End, i Mode-s Lom
me,thwx Lungen er —- oa gid disn nma blive siddende
»IIIIOI-ODIIO
Sandheden tro.
Un Fortstlling fta Hunnenotfothlqvisit-tun
Psm Eugelsts
l.
Forbud pan Zion-Im
Ou sunu Emwculusrdem k Wanst tut-G jkm ocr to
Tsuuusr Jan Blum-r Phsresmtr’ Tcsrrugssu Den asldrc as
mesfks san ud til at mer unstet wagt-Um uusu uuu Mode
et juqueude Bonn lumruuod den nimm-, on Pjgc pcm
Tum- Aur, stmnlksdo as Euudlusd ou Rsrifklusd; huu havdts
.u klar Hudsarwh sum-, bruius Lij- oq et rigt, bruut
Luni-. der Wer Tut-dens- Efjk uur fmsrkt pudrot.
Eu Und us jlms Sie-unter us Neuka- til m sc up
Im iusu «L«iq, upon iqu lussto er jiu llIkuD(-r, Og heu
dcis bruuc Luxus stmalcdv as Wann-, du lqu lsluudt schu
Nr Mu. sua stu :roluvede, Ilrumud Lu- J«1n1ulle. Hen
dcci Judex-, Baron do Fuutnucllch sulgth Itwd Fru de
Jnmulch uuschusd zlfkurfi do Jumulle tout sidsl i nluorlig
Zututalc uusd jiu usldjte Zun. Familien meillcs var
.«.u-rm(ssus Naimcr nl FontmusllcsT ju, derecs Nodfcsr stødte
iu n: uxuundcsk ug Der lpaudo vaer et unnut Venskabss
drinle uusllrtu bis-sk- tu Fuuulusr liqc jideu den Dag,
Ou JIru du Routmmäp futu sm Euutuud ixuu ou lusuris
ziksufcs uxu Brud tij ElswrmuL lumr lutu Tuart umde al
«-.·-:- Diener Ach Eiu Uhu-freude m Wohin-il
Te -·-rlw:u- Flur Zu ums Dunst rims zum Luft-ex Lioct
sur Hauer Lust sin- from-just famuusu uusd den kusrluus Ica
ussallc m risse-m- Tattutz iudtil der uu i dtsu fidsus Tjd
zmzdk mit Cis sum Einer, der skuguoiw sur Eulen
««-i1:1u- tax k« us sau- merke- Varszr kuu et trucndo Unch
Irr sum-: .I:j«s udsslois jiq : nl jin Fimit Eoruwdclft de
Esiiftm Irr imsusdtxri tuod cum1u·1u1tm·nc, im dksu fjcudts
fos Dass-tunc nun-w uqu odeer dom. Eftcrfkuu
ist-Ue quilusr nur itsrich Huqucuutth kunde do xths sk
.;:.-—.! Ist-J cum du Rursislgclch fqu matqu nf den«-J Tros
sasller alle-rede hnvde vcvrcst Wustand for·
Å»Ist-use »Im ums-J, at der par isu dub TIlluksr zlsqufi
Nr skmstlluc LIM, M huu surftud at Lqu lmudc Nur
OF gmsrmuusr
Ostssr m aunsidkae Hilft-nor var atmet-Ich satte Fru
De Jaxszsällo sia am til Fru de Fontanolle, Baroncn oa
Mark-m ais smn oa tilbaae Ema Tyrastsscm Armand og
Waise mnarodc lusnad en Sti, der satte nod til Flodcn.
Anstand do Jamsxlle var m hof, mandig Säfte-He hans
Trask todt-de baade ABesftkstktthed oa Godknsd hanirs aabnc-,
isejc Pan-so viamsdc am For-stand, oa bang- dybo, alvors
.:gc Rief wilde have ajort bang Ansiar for nloakligt, der
fom han jkkc kmvdc naer i Vosiddclsc af et skift Einkl.
»das du Journ- hørt noacsj fra Bari-IV IInn-are
Newp- isnastcligt
.J.1, Rade Ejf i Taa ct Vrcv sra Marki de Nu
:-;a:m, Ja I1an gis Inst-over for at fortasllc din Radst,
jmad der jnaktykrith
»Er M nuact fast-Hat forurolcaeuch
Ilrmand saa kasrliat Pan sin Vkud, idist isan fsaas
rede:
»Hast er bange for, at de fidfte Aars Forfølarlfrr
or Tor intct at want- mod det, som Kotigen nu bar i
Sind-o mod Haanmotterncn«
»Es-Hab er lmn bange jor?« spurgtc Ncnec soc-chr
dcs1- »Wenn-r ban en anden Bartoloniæusttat?«
,«1!2aaskcs kkkc saalcdosii, uccn dest vil udcsn Tviol ikke
var-e Nimm-, sm- vi stillt-s overfor Valget cntcn at af
svasrge vor Im cllcr bisvake den mod Fængiel cller DId.«
Arn-and taltc mveude og langfomt, og mode-us han
kalte-, saa kmn prsoendc paa den unge Piges Ansigt.
Men det bestemtc Trask om hendes Mund og cht fri
modige, frygtlsse Vlik vidnede baade om Kraft og Ve
stammt-d
»Hm-I dct skulde komme dettil, er det godt for os at
være beredte,« tilføjede han.
»Ho« forfasrdcligt, Armundk Hvad vil du geirrt-«
spurgtc Neua- faa sagte, at det nasften blev til en Hm
skoa sum out lmn stammt-di- sig over sit SpsrgsmaaL
»Man du wile desme svarede han noget be
brejdendc. ,,Vcd Guds Naade vil jeg blive hmn tro,
lad der komme- hvad der vil.«
Retter saa paa ham med et stkaalende Mit og hvis
skedex
»Du er altid nwdig.«
»Vi vil hol-M more end naturligt Mod for at kun
uc staa fast i Forfslgvlfens Jld: men Gud er masgtig
til at give oc— alt, lpvad vi tmsnger til,« tilssjede han
forhaabningsfuldt og mandigt. »Men faa du, min el
fkcde,« sag-de han kastligt, idet han faa paa hcnde.
»Jeg ?« stammt-de bun. »Wir-Wer det ogsaa Kvins
der?«
»Im or bange darf-Ir, det er nasppe fandiynligt, at
de vil blive skaanet,« l-d hans tsvcnde Svar.
»Er det muligt, Anmut-, at jeg saa fnart vil
blive stillst ovotfor dctte alvorlige Balg?« udbrød hun
idet hun tog fat i hans Arm.
«Muliqvis,« spart-de han mildt, ,,og hvis det kom
mek destil, vil du vcklgc . . .
»Im tmavcr. at Icg veo wuos Umaoc nma onne
bevaket for at afoasrac vor dort-dato Tro,« spare-de No
nce lanqsomt.
»Bei sagt, min kaer Reime-. Im our Dis paa, m
du vitde zur-ro mjg mod mig, met dct er cn Trost at Iw
rc donne Foriikring fra din cgen Mund.«
»Im Mist nomst lignendc i dettc Lieblit,« lød
lwndesxs smmmcndc Ener, »nur-n jcsg — or aldrig bicocn
Morast 7«1«Ilod«-—:s. Im Waben at jeg kan unsre stand
lyaftig. men im vcsd jo flot ist«-, om jeg san det, naar
dct Sommer faa vidt. Livset hat vasrct lau let oq Mko
ligt for mis, oq Locken bar smilct Hidnu unsre til mig
siden den Tag, da du fortnltc mia om di» Kijsrliahcd
ou lmd unt Inin til fsscngasldA
»Zum-n nf os fnn stcm enc-, mcn lad os- mindksås
Forjasttclsem »Zum dinc Dam- ier sial din Starke
værc.« Og vær viö paa, kcvre chce, at Gud vil staa
fast ved sine Foriasttcslscn ucmk Nødcns Das kontmcr.«
Det var en alvorlig Tale, de unge sum-: man TÄ
dcrno var onsaa ondsk1 i dc Dank-»
J Amt 1680 var der chstedt et Editi, i Folge lwils
M alle annenottct blm afskedigrt fm alle Steigeru
bksdkn og nu blev dct dem forbudt at dkivc nogenfonp
helft Forrestnhm cllvr Haaudvaskk i Landet. De hu
gucnottiske Officmr i Hast-en blev assat, dersom de ikkc
vilde formt-site dekes Tro, og bot blev fokbudt Falk at
have huguenottisk Wende Pan den Munde blw alle
der ille vilde for-lade deves Tro, hisndrede i at tiene de
ves Btsd eller skasbe sig m Mi, mode-as de rige blev
WMMMMWMM,MUU, fom
MMWWAWM,MUWMUW
I an Ist IIIOOU IIIUI
yøjere op. De huguenottifke Templer ellek For-sam
lingshuse blev ligeledes fdelagt
J Løbet nf de følgende Uger blev Tilstanden mere
foruroligensde; og Frn de Fontnnelle blcv sonnen-, »wen
løsreoen srn Jorden og mere moden for Himlen,« fom
Markien sngde til sin Søn en Eftermiddag, da de hnvde
besagt hende.
Men Neuee klyngede fig stadig til Haabet om, at
liendes Moder nmntte fnn Lov at leve en Tid end-iu
og derfor knnde hnn ikke fe, hvasd der var ganfke Hien
syuligt for andre, at den milde, uegennyttige Sirt-L der
stille og tanlmodig bar Smerte og Lidelse, ikke fik Don
nt blive ineget lwnge her pnn Jorden. Arme-nd mantte
ofte tænke pack den Dag, dn hnns elskede Reuee maatte
jkilles frn den Moder, him elskede snn l)øjt, ng hnn for
føgte underliden at nnbne hendes Blik for den Virkeligi
bed, som fnatt vilde komme.
II.
Skncn brifter.
J Oktober snnmic Aar (1()'85) kom det frygtede
Sinn over Hinutenotterne i Frnnkrig. Den 18. Okto
ber nnderskren Lnduig den Fjortcnde Ophasvelsen nf det
nnntiske Edikt, og nogle Dage senere blev del offentligt
liefendt, san nt nlle Protestanter fik at vide, hvilken Zinsb
ne der ventede dem.
Mnrfi de Jnnville brngte denne Eftcrretning til
Morenim eiter nt han seli) hnvde erfaret den genuem en
Ven i Paris-, og turppe havde hnn fnnet den, før han
lod iin Heft fndle og red over for at meddele sin Ven de
frogtede Kvndsgerninger og høre hnns Rand.
Te to Mnsnd snd lasnge fordybede i nlvorlig Sam
tnle. Baronen harte gnnske tnvss on ærbødigt Pnn det.
lein den nnden for-tolle
De nøiecs ikke nted nt ødelnsnge vol-e Templer. men
idrbnder osks endog at fnniles til offentlig Gudsdyrkelfe,«
Vedblee Mnrkien ,,To Mnsiid, sont ouerimsder dette
Fort-nd, vil blines sendt Pnn Gnlejerne for Livstid me
dens Kvinderne bliver fængslede.«
Warum-n snkkede on snn iorfnsrdet pnn Markiem fom
vedblem
.,(8'-nos:sdnrlelse og Andagt i Hjemmene er isndxsa
forlmdi, oi alle Dore Priester er foroiste, idet der er ai
vet dem Eiorten Tage til at trieffe der-es Forberedelser til
at iorladc Landet. Tersom de endnu offer den Frist
trasiieis lier i Landet, lilioer de dømt til Die-dem og de,
iom ikjulxsr dem, bliver dønit til (salojeriie.«
»Der er i Zandlied forfasrdelige Forl)old,« sagde
But-umso besuij og l)ornifuldt. »Bist er under-lind
nt et Mermis-le scialedess skal lmoe Lov at un-dertr1)kke fi
ne Ilnderimnter eller rette en Del of disscs og det dem,
fom altid lmr beoift siq at oasre de meft hengivne og tro
i Landet.«
»Ja, Himueiiotternes Fivdrelandskcerlighed er vel
lendt soavel sont der-es Ærliqhed og Qprigtigbed; thi
»in oner nsrlia foin en Osmuenot« er nasften blevet til
ex eriprog.«
»Vo! Trofkab er ogsaa i Ooereiisflemmelse med
wild-I Beinlingek at Daer sionqer og al Ønrighed under
dniiig. Men lmorledes ital vi nic Unsre lydige mod oor
Konse, nonr han jorboder osz at dyrke Gud paa den
Maade, sont vor Zamoittighed ficht oc- dort-«
«Vi lau ikkcs vawc ham Iro og underdanig i dette
Piinkt,« foarede Marki de Janville fast, og man luude
her pao dam, at han haode taget fit Standpunkt »Vi
man adlizde Gud merk end Monat-steh lad der saa
komme, hdad der oil. Kongen vil winge os til at over
vaske Messen under Paastud af, at det ikke er ret af
baue Underfaaner at have en anden Religion end Kon
gom iuen oi lau itke Lage Del i denne Afgusdsdyrkelse.
At holde fig vorte fra Messen vil dog sige det samme
som at paadrage sig de Strasse, jeg for talte om.«
Or. de Fontanelle sparede ikke, inen lasnede sig til
bage i Stolen, idet han flirrt-de hen for fig, og hans
Anjigt antog et fortvivlet Udtryk.
»Eftersom der ikke merk er Lov eller Ret for en
Hostie-not og da oi ilke lau handle mod vor Samt-it
tigl)cd, er der nu intet andet at gørc end tagc vort
Standpunkt, og paa den Maadc handle-r oi mod vor
Villie imod vor Kotige, stønt Gud ded, at oi ikke vilde
noget helle-re end hlioc hans tro Undersaatter.
»Alle-I tasnl dog paa, hoad saadan Modsmnd vil
ist-c nied sig,« mdoendte Baronen crngftcligt
»Ja-g lmr twult derpaa,« soarede Marli sde Jauvils
le, »der oil have til Folge, at vi maa skilles eller i det
mindste owre forderisth paa at maatte skilles sra alle
dem, vi holder af, vort Land, vore Venner, vort Hienh
ja, maasle seloe LiveU
»Dis: er Frimieligt at tasnle Paa,« mumlede Hr. de
Fontanelle, «er der absolut intet andet?'-'
,,the andet end at afspærge vor Tro.«
Dette com langsomt og heiternt, og Markien fæstes
de ei starpt, spørgendc Blik paa hom. Den ftolte Va
kon skasloede og spurgte derpaa sagte:
»Hm- De sattet Dei-es Beslutning om, hvad De vil
gske?«
Maria-n rettede sig i jin Iulde Højoe, og yans asvlc
Ansigt saa endnu mere asdelt ud, da hun Uden at tøve
spat-ede:
»Ja, jcsg bar trufset mit Vola, og jeg undkcr mig
næjtcsn over Dcrcs Spørgsmaal Skulle vi frygte for
en kort Tids Lidelfek og Smerter. naar vi set hen til den
evige Locke, der bliver dem til Del, som bliver tro til
Dødeik De hat udcsn Tvivl tagct samme Veilutning
fom jeg, min Ven,« tilfsjede han fort efter.
Baronen reiste sig, og man kundc ikko lmre Von-Z
Evmy saa sagte var dist. Hatt gik hell til Vinducst, lwor
hon stod on Stund, sont om lmn Man lmvdc all-Int, at
der var andre til Zum-. Da lmn attcr nendte siu um
mod Mathem nat dcst tun for at spsrge:
»Hm- Tc tasnlt paa at fllmte?«
»Dertil komnwr dlst udcn Tollle meu im liar end
nu ikkc laqt uogcn Plum« svnredc Or. de Jatwillc sagten
,,"for Øjeblikkot er det lfor en, som om Lynet or slaact
ned for ens Føddcsk. Men im tør ikke spilde vom-n
Tib, sør im llmacr Planet til at føre min Huflru og
mino Vorn i Ziffer-bed«
»Dc er more lykkelig end jeg, fordi Dcrcs Huftm
lau folge mcd Dem. Et Vindpust vilde være more, end
min Huftru kunde Male-, selv diösc frtmteliqc Eiter-ret
nlnqcr tun nmalkc gøte hende Skade, hvorlodos skuldc
hun saa kunne slygte oq taale de mange Savn.«
Den surrte Monds Strwme fkwlvede, og lmn maats
te verrde W bort for at stinle stn Welle-, mede
Mission tog Rennens Hand og Mode den i Tavshcslx
sdqu hapde troet, at Betonen liqesom Renee ikse hovde
v
. ,
Øje for vsin Hustrus virkelige Tilftccnd, men disse W
røbode, at ban visdfte det, og hans brudte Stemme distr
hvilken Sorg det var for hom.
«Skal vi ikke gaa op til min Huftru og Datterk·
spurgw Baronen nogct eften »Di: man før sellet fe
ncre »Im-c- dsettcy og det er sbodfy om vi felv fortællet
det.«
To Markicn var of femme Mcning, gik de op i en
onden Einge, hvor Ftu de Fontanelle nu tilbragte Sink
ftedclm af sin Tid. Fra Vinduet var der en dejlig Ud·
siat over Parkcsn med de fnorligc Alle-er til Martern
Immt udenfor Slottet.
J Fru dcs Fontanclles Værelse traf de Artnand og
Rom-ex ban var kommen for at fortmlle Ren-De og ben
dcssks Moder dot samme, fom hans Fader fortalte Baro
nm Jan ønfkcdc at vwre ved sin trolovedes Side, naat
lmn sfnldc lum- disTe foruroligende Efterrctninger, idet
Imn Imabedcs at knnno vcvre til Trøst og ijlip for hendt
Han traf bende enc- i fin Moders Værelse og fortalte heu
de ftraks Eftcrrcstningm Da hun hørte dette, fik hmt
Icmm i Øjtwne, thi hun forftod, hvilke Folger sdenne
Lpbasocslse af Ediktet vilde drage med —sig. Men hun
sung inwi; hun havde nu gjort sig fortrolig med den
Taufe muligvis at komme til at lide Forfslgelfe i ev
moget nasr ermtid, og hun havde alvorligt ftgt Kraft
m Emrke til at kunne ftaa fast. Der-for bævede huu
kkfr ex Tit-Mc men løftede Hovedet og saa frimodiqt
mu Anstand, lang sin Hat-nd i hans og sagde fast:
»Er-w om vj sfal bliue sfilt her, vil vi d-og, hviö
rsj bliva vor Froser tro, blive forenet etigang. Den
kniesxc Virkcliqc Zum og Sonst-to Dilde Umke, drrsom no
knss n7 ffnldcs saldcs fm l)c11n.«
Arm-audi- thu- strnnlcst du lmn soarede:
»Und naer lonot sur disk-sc Ord, kasre Reime-! Du
imr Net, inte: kan skillc Us, dersom oi bliver vor Frelfek
cig hixmndcn tro.«
Es tii nil ved Hinds Nat-de beuge Dele. Du tvivs
Her da itke um min Trostan ipurgte Retter nied d
Zniil on san irimodigt paa fin Vrndgom
.:li’c;, ien vil liellere toiole om min egen Troikab end
»Im Din, Wut ie» miser det for lettere at flntte et Bierg
end rette mit Løite til min Renee,« innrede den unge
Mann »Maatte vi begne blioe vor bimmelfke Meftet
lineinn tre,« tiliøjede lnin sagte. »Me» ien føler, at
jezi or san imn i min fein at jen knn bekiøve at holdes
»Um as Winde evine Arme. Du nma bede for mig, Re
:iee: is: man beuge bede nlvorligt for hinandem at vi
man nn Windes Rande i det Maul, vi trnenger til den-«
Nein-:- lmnde nied en sorunderlig No lagt sin Hacmd
paa kmns Eknlderx men i det Øjeblik, da den Tanke
blets ienende for l)en«de, at hon, twis stærke Arm hun
nn lnsnede sig til, om kort Tid vilde blive flæbt i Ferng
iel on nmnfke iørt til Skofottet, svigtede ljensdes Mod
liende, on nl Fort-e Veg bort fra hendes Kinder. Es
nnderlin Binsen nennemryftede hende, da hun mere end
iør inn sin egen Svaghed og Aftnagt.
»Men deriom jeg nu faldt fra, Akmandl« uds
tin-d Linn asiiniteliat «Vi ved ikke, hvad der venter os,
eller smilke Lidelfer vi kan komme til at nennetngaa.«
»Me« lnd os saa ikke glomme, hvok stcerk og mægs
tin til sit irelfe den Hex-re er, som vi tjener,« fvarede
Jlrniand Hi vil lcegge os i hans Haand.«
Ton nnge Pines crngftelige Udtryk for-fvandt, og
det var, iom om hendes Mnd vendte tilbnge ved disfe
Ord.
J det snnnne bevasgedes Dørhaandtaget sagte, vq
Rein-e sprang lieu til Døren for at tage mod sin Moder
og Este Elende lien til Soweit
Tsa de to Herrer koni lidt feinere-, var det en Let
telie for Varonen at l)øre, at hans Huftru alletede kends
te iden irngtelige Tidensde, sont snart var ipredt Landet
over. En endnn større Lettelfe for ham var sdet, at
lmn i Ztedet iur at viere wimstelig on urolig derover, til
syneladende var stille iom altid, idet hnn hilste paa sin
Mond med et kasrlint Smil og modtog der-es Gæst med
iidfønt Gesilinbed
Maasse denne ydre No ikte bavde været faa ftor
en Gliede for Var-Mem derfom han helt hat-de været
sig dens Udiprinn bevidit. Thi det kunde jo ikke vcere
ander, at limi, som nu saa lasnne havde levet spaa Dar
tærikelen til Himlen on lasnge bavde ventet paa at here
sin sen-es Kalben, onscm Jorden med alt, hvaid ·den fer
te nied fig baade af Glasde og Sorg, for ringe og intet
at renne i Emnmenliqning med den evige Herliglted
fein un var liende san met-.
sZendeiZ Vlik fønte wnniteligt bendes Monds, sont
om lmn lwimtes estek at linke ban Meridia
Tet er iemeliae lldiiqter,« bemcerkede ban fort-vib
let
Einer du sonledes?« spnrnte htm mildt. »Nei
lnd os se Villedet fra en nnden Side, iom en Kaiiipplads,
hvor vi kan vinde Seite, som manae svil niisunde os,
thi det er ikke alle qivet at lide iaaledes isor deres Herre
og Weiten Tcrnk paa, om en af as fik Lov at give sit
Liv for Jein Skyld.« tilføjede hnn med straalende Blit.
»De lim- Ret, Frue,« soc-rede Markien, »maatte iks
ke en of es svigte eller nogen anfe Bekoitninaen for
stor for lmns Sknld eller anie noaen Lidelie for bitte-f ,
for Jesu Skyldi«
III.
En uns Bekcndkr.
Zlottet Jnnvillc var en itn-ponerende, firkantet
VIWIEIHL der i Mit-ten omslnttede en stor Guard, -og i
lwcsrt us do sin- Ojørmsk sandte-Si bcsfasstcsde Taarne. VE
relsprne var lij ou nmniwlims, Luftcrne riqt diskuriere
do og Vkmgvncs beklasdtc mod kostbare Tapeter cllcsr Go
bcslinsbrodoricr, der sandte-J Sake med hole Samlinget
of sjasldent kostbart Poreellcrn, Vorde, der var indlagt
mcd Stcsms af fabelcmtig Verrdi og Maler-irr ttl uhyre
Sumnum Kinner man kastrsde Mille-D msdte Dies
Tmn pnn Niadom oq fin Smaq, oq manqc kostbare Ju
vclon lom var historisch Arm-fünften der var aaaet fts
Slasgt til Zslwaf, qcsmtes ogfaa bet. Der sagdes, at
Elnttot var smaet fra Fabr-r til Sen i Familien Jau
villc link sidcsn Karl den States Dage, oq bot var M
meer end m Mann i Aar-ones L-b, at en Vrud of kongos -
lia Vnrd var draqet Tom Fruellndenfor det aamle Gleis
Mnm Don abstrakte Port med dcns ltore Flotte of
Dvr qeunemstrsmmodes asf en heilig, bugiende Flod,s us
fjasldent havde den maaske set fmukkrw nd end bin « «
termrzlmw da Marklen og bans Ssn ted bfemsd M
Vol-act vaa Slottset Note-vix . -
,
