Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 10, 1915)
Eis giaokiemss k-- Dkkugs Its-sie. Ilf L. But-de tFortsatJ »Der var jo mu. sirjstime« havdic Falk sum-et »Mei! lad os alligcvel prøms dcttc førstk Lq nnnr du san hat aflcvcrot dir Arledcy og jeg bar gccnt Pcngcnky dn hat tjent denn-d, san hat du lngt den Eørstc Eten til del Hieni- dn vil qnns dtn Moder tilbagc, og begnndt at vætc hendcs Hin-In og Franck« Tonnen var Falk gimcn tin-n der var noget i hans Ord, fom barsch behagt-f Kristian og nltnlt non-s Sow fslelse. Hcm var wirkele bebt-met over den Umkko iom san selv Ved sin auswandan Villiis havdc fort over jin Moden Hnn havdc last-t, at Lmn holdt af lsende incre, end lmn sclv tmde vidit af, og han tasnktc nnsd kundg tiq Angst non den Nod og de Imm, kntn ncl sagten-S nn mksotte lidc. Da ban satte-, at der var nnznst start og brtndnitmssntidt. sont Imn nof ivoldt af, 1, at tmn nn var den, lnm lmxsdo at Lmldcs siq til, on sont alt-ne knndc tcdde man nd as bist Usan nnn nnr kunntnsn I. Dettc var on no Fordksiiititcslfr Tor Imm, Oq dct Nr ifkis holt frit for, nt tmn bmnndte n: iorsma, m tmn var i-« insl Tel dndigere ou batsdis nlourliacre Tinq at tkmc iiq sur end alle de andre. tankelsscs Trennt-, der tnmlvdis sig san letssndigt omkrina deroppe paa Legeplndsen -Op71)ldt as fnadonncs Fslclser stillt-de lmn Zandncs krn til rette, overbenistc fia mod nluorliqe Mincr cnn, nt Sarden hnvde Landes-, der kunde bide lidt ordentligt fra fig, lsjtcde en fmnle vna Sknldrene for at mwrke sinc egnaKTasftcr og lange-de endelig tncd nsrnndede Zkuldre og ndstaacnde Albner, der todt-de pan en betndelig Udi foldelse af Kraft, et Pnk lange Stnksvr Vmsndcs neb, hvomf et Sik sin Vlnds tmrrsi over Endbnkkmx, Dn det var krian Tatte dan siq nnsd Venmcs ovcsr Kur-I von But kcn oa begyndte at tasnke Don forcsstillcdc sig fna le bende book qlad Moder nilde dlme ved fault-des at se fia nennst a-· jin Zon, at non blcv zmnskp kørt disrovet Hnn acnmsnmik i Tonkrrncs alle dr- Maador. nvornaa bun knndr ndtrnkke fin Inknemmcligbcd og Veonsgclfa nank de san binnnden inm, indtil Zum var nnsr vcsd at iaa kann-r i Eine-n- dvcsr jin Neu Tod« Ln lmn nd mnlede W nie-d sna Inmet Voll-einm, dunkledch nllcs de, disk Indtil tmde vwret fnnn von Nnkkcsn og qrnfnmt missendt dom, dn vilde sum til Zkommcy at lmn beantw te at kncjso med Dom-disk on Ztoltbcsdcns Mkde Mic dmn nd as Bittens Zanlrdcs blcv non siddende Timon nd, da sann-desi fad han endnn, vel Mwa og fornsiet med fia Mis, da Falk kam igen «Nnn, Kkifnank Omd bar dn san sank-: ndrcttct i den Zwei-« spnmte knm osq betrogtede ovmwtkfomt Vtwndcsfwkket, som ftadig lwilcde vaa Scwbnkkm ndcsn at der var benmtdt pna det. sont om ogfcm dest baode ssonet sia til No oq var faldet i Trinken-. Kristian Tamlcsde jin commen, rsdmcsde let oq sm rede: »Im hat tasnkt paa, book qlad Moder oil blimn nank hun faar at vide, bvad jeg vi! aste, og hvordan im vckl bfælpe beude!« »Det var rest, min Droug!« soc-rede Falk oa nic lede bifaldcsnde til boun. »Hm vil blive meqet glod beredet-, og der-for stal du ogfaa have din Villie. Du man gerne Lage fat i Aften igen, ssiden du ier er naaet videre i Middagsstuadem for det var Sinn-, at din Mo der Milde undvckre den Glasde — Mc sandt?« Dei var at se paa Kristiam at han ikke fontes fuldt Iqa godt om denne Ver-hing iotn om Falls tidliqere Udtalellr. oq den Wdte vix-selig i sit stille Sind at san en lille Mistonke om, at Falk var en lavt timkcnde Natur-, der ikke bavde det riatige Blik for asdlcs on op Izsiede Islclfer. Doq var der ille andet for bmn at gtte end at tic on finde sia i Omftnsndiabcdcrncn sum de vak. Mkn da hcm om Afnsnm iqrn itod somn sin Brwns debmfkcy oa Falk bavde overlndt kmm til sia seh-, da san han Mc nckr scm ivriq oq vix-sechsten nd som om Mid dagm - -— wasrt imod kmvde et vist mismodigt Udtmk leitet sig over bans Tut-L Der var saa smaat bmyndt at aaa op for ham, at det. ban kundcs anste, var en stor og krdel Dank-, Tom han kunde blive fast-dick med i en Fort og faa nnde Seite-IS Lin og Glasde ovenpaa. Kunde han finde en saadam faa vilde hon udføre den og bvcsrkcsn spare Krasftck cllet Mit-, misn soc-codes at Wlle arbejde fig smcmliqt og møjsommelint from, dest var ikke nagst for hanc. Altinq var lmm ogsoa inmd, idet kmn lanafomt oq modsttcrbcnde sog fett paa Arbcidet Brim det vilde ille paa vom-n Monds liage von Savbnkkvm sum dct skuldcn Saven vilde ilke dich som den bin-de og ked of Livet slap kmn den oq saa asmerliat i Beil-et Men i det stimme sit ban Øie paa Peter-, der kom fleu ttende den insod bam med Hang Ole trakkende sindiqt bog efter. »Du set fo ifle noget glad ad, Kristian!« bemerk kede Peter i en opmuntrmde Tone. »Bei er nldris den-d at Wae med Horn-det, for drt er der ihnen For nøjeslfe mä.« »Ja, du Pan sagtens vasrcs sum-ich for du heb-ver ikke at buaqe Brænde!'· spat-ede- Kkistian i on modsalden Tom-. »Man man huqqe sin imman Vordem dest bliver m- ikke miderfedesl« spat-ehe Peter med en erfarn Monds erlmenbed « »Bei » bellst ille faa for-list nam- man blot fer bmnndt von hist Mrn det » dest, fom bot komme-r an paa!« foldt Gans-; Olcs ind. »Im-( ms fot cui-d on gizd Nimm san Wl du sp, lwor dm san ffwro!'· · Mcsd disk- Drd are-b han M i den enc- Endo of Soer med nl den Kraft, der udmasrkcsdts band nam- det ainldt om nt slkja et Jlna til bedstcs for tsn as fincs Kam Memtek. Mission mnnttv time faj i den andm Ende rufen bnn mt vilbr ell» ikkts, og bmnndte at tmskkcs vaa den med en tvms Mino Men sper bon nnedc det. ask Sodom fom dcsn Mk Inn-ist« oa ssar sammt-m Amm det, som dct vor Smar- Dcsi me kakks efthk M nn drt dmtfcsde msd Tom as fia Mo oq dynaede W km fuk Enden of Savbukkm Men Nem- bcwde Tat siq mm Ruh-n mvd Vom-ni- dinalrndis nisd ad den oa kaum-N dem Vtwndeftvllmm pficsrsmmwn Tom de bebt-noch dem, med en Mine, kam am det Var bemi- det udrettes de des bei-. « »Was-den maa til. Scm anar M!« br -mm-kede han. »Das nu paa at holde Takte-m faa sial M Mae MMWWUM for im« Da ofterlianende med en Mag Wdiqhed ller de Torfkelliae Lode, MWMMW, og Wismtdealle bettl M M III M es und sanr. kann He ter, mens Saven strattede lystig med, som om den gik efter Roder: »Es! Brcendcstærcr filcr for-it faa sindig sig frem, Fi-fi-fil! Men hat han faaet Tkrnder, saa saver han nicd dem Sasfassav I« «En BraIndofkasrer tager det, som dct kan falde fro, Falsfalsde fra! Han hugger sig igenncm, og kilet dygtig a’, Hustuihug !« ,,Hvad er det? J holder jo jkke Takti« udbrsd Pe ter misbilligende. »Der et en Knaft!« spare-de Kristian og saa ud, sont om han havde Last til at gaa as Veer for den« Men Peter trucsdcs adoaronde mod Finger-en og sang oben-: »En Vrasndesfasrcr trasffok vol ogfna Uaa en Kunst, Knasknasknnsts Men komme-r lmn igcsnnmm scm kører han ika fast, Kosko-kon1!« Oq sørond Ksrislian vidslc ist Ord dckai. vat det forbi nnsd Knastcsm og Savcsn gik lnftiq i Takt igen Hans Olc laue-de med et Alvor og en Opmasrkfomhcsd, som om del var Licht am at qer at holde Takmh Kri ltians Anfigt glødrdr as Jver og Anstrasngelse, vg Pe ter lod Munde-n løbe oq sang Vispn ltadig paslcnde til Qntftcrndialmdernc, laa del var en Lnlt at lwke paa. »Bist lan im lich, Dumqu lød Falls Stamme pludlella midt imcllem dem. »Ist gaar jo muntert og del csr et aodt Stykke Arbejde, du bar faaet gfort i Af ecn, Kriftian Gan nu op, on pust lidt, fkmsnd J Tkal i Jana - - J bar vasrcst slinlc Traum-, allt- trvl« Kriftian lafnsdc et Vlil paa cht savede Vmsnde ag sandt, at M värlcliq var qodt glatt. og da lmn all op nennt-m Naardm misd on as sinc- Venncr paa lwr Ei·· de, da fslte ban imm, at Livet var dog vasrd at leve for den, der ltavdc Kraft oq Evne til at taae del op on llds boldcnlyed tmkstil at sastto lln Vlllie igcnncm Da idet ban nicsd rolia Zelvfslelse all udcsn am alle de let-finde Smaafnrcn dar barnagtigt ltsfcde omkring ham, og satte fia i on alvorlig oq fartrolig Santtale mrd fine to for ftandiae Kammeme begyndu lmn at forstaa, at cnt lwilede doros chsnfkab paa on fastcrc oq voriger-e Grund vold, and dcst nagen Sindc før bavdc lwilct paa, sclv da de bavdc dort-s faslles Hommeligbcder i del lille Hul i en Krog af Hauen. Saalcdcsi var Sagen sat i Gaum og llsnt Vogel ftritmon as on til dalesde bajndeliat inden llams III-lab oa Mallomrum af dnbt oa knonde Mismod afoelslede nie-d fllsrrdsfnldere Folcllen knndc doa Kristiam da Ti drn kom, aslcsvcsre fin Akkord i fuldfasrdig Stand. Da da Falk Lordaq Aste-n bavdc talt Pcnqvms op, fom lmn bavdcs tient denn-d, ag aemt dem i an særlkilt lille Bin-q, all Kristian i Jana an laqdo siq til at fovo med den brlmarliae Eclvltasndinbedsfslelch der naturliat arilnsr at Manne-l e, naar ban nod, at lwad lmn befiddmn det hat han lelv ver-rat om at staff-s si,1. Munde-neu after mødta Hans Olc imidlcsttid For Falk nie-d et alvorligt oq indlrwnqendc Anstat. »Falk!« tneldte ban- »Iea sknlde hilse lra Kristian on bede, om ban ikke maa virre jri for sin Akkord i demn- llae, for laa er dct lmns Moder-s Fsdlelsdag. Han starr. at lmn gerne vil taae to Akkord-et i den nas lte llge.« »Vel Hans Ole!« lød Falls Tom-. »Als Kristiam all lig bam fra mig, at lmns Villie er at arbcjdc for sin Moder Oa ger hondc Glasdex Tot or der just hob belt Grund til, naar del er bendes Fødsclsdaa, og der for lkal ban notop have lin Villies i dennc llge og lage dnatiq Hat paa sin Akkord.« Hans Olc vildc act-ne bave faat noaet, man han kundi- illc sindc nd af, lwad dct ilulde verre, oa der-for kløedc lmn sia tun baa Ørct oa alt. Man da Moder-s defelsidaa vitkclia var kommen, oa Kristiau stad for an fin Vrckndcbunke med et Instit Anliat, ulmodtaaes liat baade for Hans Oles vitkfomme Venssab oa Peters veltalendc Ovmunttinaer. da falle ban pludsclig Falls Haond paa sin SkuldeL »F Daa vil joa arbejde mcsd dia til Ære for din Mode-ri« faadc ban muntekt. »Da jea html-eh dct skal blive baade et aodt oa fornsjeliat Ztnklc Arbcidcy vi lkal law-re lannnvn.« Dcrmcsd grob ban Sancta og Kriftian maatte tage fat med, enten lan saa mildt ellek furt. Da fkarpt maati te han holde ud, faa Soeben haalede ncd over Ausla tvt paa hum, men da det var farbi, fundc han alliaei ocl iklc Matt-, at Falk havde spaaet riatiat, oa at det var blevct et aodt soa fotnøjeliat Stalle Llrbejde, de havdc faaet fast-blat. »De: var et drsjt Tagl« mdrømmedc Falk, da de havde etde det. »Du var temntcslia streng ved mig Kristiaw men nu har vi oasaa Loo at pnste lidt oven paa, og saa kan du jo tage Peter oa Hans Ole fri i Estmniddaa.« Da smilede Krijtian med et stille Belbelnm, sor uu forftod han, at Falk havde villet ksre ham trast, men var kommet til den urettcn Det var nok fnarere han« felv, der var bleven ksrt tret-i i Siedet for. Da da ban baaeftek med Peter og Hans Ole som Ærecsgasster fad i Falks egen Stne for at dritte Modets Skaal i en Kop Kasse, med Udsiaten til en Effekmiddaas Frihed fomn fig, da bleu lmn blød um Hier-tot oa sonteåQ at han aldria hande vasret faa qlad ved at tasnke paa Moder Tom den Dag Lerdaaen kom, alter bleu Petmene aeint i den lit le an1, Kriftian kunde not enamm lwaae sia til at sove med en belmaelia Seivbenidstbed i sit Hier-te, ou den nasste We randt op. Men lanat var den ikke stre den frem, før Hans Ole iaen mødte for Falk. ,,«’5alk!« led denne Nana i sdsortlyed baniz Meldiim. »Ur-Urian arti-den« »Nei, Hans Ole!« sparede Falk oa fulqte chen Opfasttelfe med. Pan Arbeidsvladsen sub naisike riatia Kristian paa en Vrcendekmtde oa arti-d, faa Falk bleo aanfke kørt dekved. ,,-svorfor qræder du, Kriftian?« spumte ban i en deltaaende Tone. Maskkende det Jndtrvk, ban bavde aiort, fvarede sei-Man ikke, men atra-d her-stigm- bvorfor Peter fandt det nsdvendkat at antage stg bang Sag da spart-de: Ort atr ham san stumme Kunden M Mande, at der et inam Ende Wa, og M er oasaa det aller Mstr. M M M M MI« »Ja, nu sorstaar jeg detl« spare-de Falk. »Du grikder, sordi du ikke kan faa din Villie eg gøre dit Ar beide, men det skal du ikke grcede for, min Meng. Jeg hat lovet dig, at du skal saa den, og en Smule Vrændes knude stal ikte faa Lov at tage Magten sra es, det sbes haver du ikke at vcere bange for· Reis dig nu op, saa skal jeg straks vise dig, hvordan man behandlec saai dan en Fort« Kristian reiste jig langsomt og bedrøvet, men Falk stille-de frejdigt Brimdeknndem lian havde siddet paa, til Rette og vedblev: »Um nn Øtsem min Dreng, og prøv det paa den ne Ledl liiaar det ikke pna den, saa inaa vi prøve det paa en nn. Dei er virteliq en skøn Knude at komme i Lan medl« J »Man jeg, Zenit-« lmd Hans- Ole, stratks opsat pna at give en Kroitprøoe til Vedste ,,·Kristian slal lmve sin Villie!« svarede Falk be steint. »Halt vil selv gøre det ni nied den« og han stal have Loo dertil!« Hans Ole saa paa Kunden, og jo niere hnn be tragtede den, desto met-e syntes den hmn at ver-re en ønslelig Knnde til at vise sin Kraft paa. Det var for ncelig med et lldtrnt ai Begrisrligbed at lmn sra Knu den stottede lien til Kristian for at se, oni lmn ille oilde give jin-tobt og onerlade ham den« Men aldrig saa snart lmvde Kristian mit-riet bang-— Stifter-, satt-nd lian pludse lig selte, at det var lmn inaenlnnde til Zinds til. Rig tignok var de Rennen inen at Hans Ole just dersor stnlde lnwe Lov til at slaa den Kunde i «Ztiikker, sont nied Net ou dicke tilloni lmm sen-, set knnde lian dog ikte zum ind paa. Taarerne wire-des as sig selo Paa hans Kinder- i en Fort lmvde lian Øksen i Hannden og ret tede et nceldiqt Hing nmd Kunden Men Øksen sprang tillmae nden VirtnnUL sem oni det Vor et kate Jeru, den bavde rinnt. »Den er line liaard noti« hemmte-de Peter, der sad og san til med sin Dommermine. »Lad mig!« bad Hans Ole igen on stmkte iurig Hnnnden nd efter Øksen »Im kan qodt seln!« svarede Kristian kort da af visende, under-legte Knnden ined spwndt Opmcerksoinlied, dreiede den on rettede et unt Sim iniod den, san det tncmede i den. »Za« lasnae det Magen saa holder det!« ntrede Peter, oa et stille IGnab om, at Tut-en doa til sidst tom til bank, teanede sig i Hans Oles Miner. Men mørles rød i Ansiatet diese-de Kristian paa Knnden, indtil lian bavde saaet den til at staa, sotn ban vilde, løftede der vaa Affen liest on i Lnsten on sloa til, saa det drønede den-ed Da aanske riatig — Øksesi sank i oa blev fid dende i en stor Reime »Im ail der Gnl Uaa den!« ndbrød Peter oa niks kede tilsredg. ,.Vi maa liave en Kile il« raabte Hans Ole, snld af Travllsed oq Zwei-, oa snappede ester en Kile »Kan dn ille tage dine Fingre til dia, dul« soares de Kriskiam meget askgerlia over Hans Dies Lyst til at stikle sine Finare ind, lwor de inaenting lsavde at aste. Gan solte stasrlere oa strecken-, at Kunden nar bank» oa at ban lsaode en Ret, Tom lsan ikke knnde lade sia stumm-, til selo at saa Vnat med den nden noaen paatrasngende Perseus Mellemkomst. Uden videre Snak areb lian dersor selv Kilen oa dtev den ind, en anden sulgte Slaa i Slaa, og to Minntter efter laa Kunden slaskket oa overmandet som et iøsnesaldende Elsencpel paa, lmad en fast Villie formaar. Da Kristian saa sia om, rodmende as ketsasrdia Stolthed oa Gliede »Und-: gjort, Kristian!« nikkede Kalk, der havde staaet sont en tanci Jagttaaer sra det Øjeblik, Sagen var beanndt at komme i Gang. Da lsan var gaaet, nd spandt der sia en levende Forbandling mellem de tre Kannnerater om alle de sorskelliäe Maadet, sont Knu den knnde vasre taaet paa, men det Var Kristian, som sørte det store Ord dewed. Og naar Talen efter den Stnnd saldt paa Knuder oa deres rette Vehandlina, saa afaav han stedse sin Erklwring i en essen asgsrende Tone, tbi ban befragte-de sia aabenbart som en Autori tet i det Fass. Han bavde vundet en Seit, som han ikke vilde have nndvoeret for meget godt. ,,Lad t(i«t·iitian bat-e komme til Knnderne Han ved, hvordan de ital have det!« plejede Peter fiden nt sinc og Kriftinn var ikke den, der fknlde inodfiqe ham — han toq gerne san mange, det fknlde unsre, non fin Snnmittiahed Hang Oleås Versinmelfe nur formeliq fordnnklet pnn dette Punkt, men det lnkkeliae derived var, at hnn iandt fia deri med lin fasdnanlige Godtno dighed og trsstede fig med, at han i ethoert Tilfaslde ikke hnvde fin Ligemnnd i at flcehe Sten Lin Ingeni- gik og hier- nl llger og «:lllaaneder, on der hnsndte jin hande en og anden Mang, at Kriftians nne Villie trinke-de hmn, og hnn qjorde sine snnm For sag paa nt snnnte im den. Men den iad j Falls Lom me, og hnn hande et nmsrleligt Ner til at holde fast paa den. Jan nor nn en Gang san nnderlig heitemt paa, at sirjitian ikulde have sin Villie indtil det oder ste, san den var hoerken til at sno eller vride sjg fra· Og masrkelig nok var det, at hvor opfat Kristian end fra Beayndelsen kunde vasre paa at slippe fra den« san endte det idog altid med, nt han til sidst var inders lig alad ved at have faaet den« Det begyndte at gan op for heim, nt der hver Gang var en lille Sejrens Løn deri, sotn han ikke havde drømt oni, og det gjorde ham Kainpen letter-e og leitete og voldte, at den -blev fjælds nere og fjældnere. Hvomf det end lnnde komme, soa blev Venskanet mellem lnun km de andre Drelme innere ou solidere, oq lmn følte mere og »Im-, m det i Wrmtden Var gode Kammerater. naar man forftod at tage dem. Falte han af 051 til en Smule Lny til at prale, ou det knnde na tnrlizwis lmsnde kunn, san var en enefte lllle nflnldin Ventwrknina nf Peter nol til at lnkke Illhmden paa bat-I, for tmn vjdste jo nol, at lmn ikle lwngere lmnde noqet at prnle af. Not-te der fig en Mann imellem i lmns Siasl en Tranq til at lastte sin Nreve i Ansigtet paa en ellek nnden, oq det knn jn oafaa lmsnde den bedfte, faa kom lmn i det farmne med Selvfølelfe til at tasnke paa, at lmn bavde andet at taqe vare end at knubfe de tossede Smnnfnre, oa at dette kun lidet spmmede list for den nlvorliae on vasrdiae Stillinq, ban nu lndtog. Men tkwnate bnn til en Gnandsmskniiw san var Hans Ole altid rede til at give beim den« oa Peter forfømte aldria at opmnntre og under-holde dem del-ded Der svnr nonet fna oplivende oa nknntert over hole den-s tFsiekd Pan Bittender-Indien at en Drena efter en nnden esserbannden fik Vane tll at flentre derneb for det qode Selskalvs Skyld, indtil sdet var blevet Sklk og Brug, at en bel Flok Drenqe maatte siidde i Krebs sont Mtimn mens han W, hvis ellert bang M kokd stulde blive udførh som det spenmede fig. De M en Følelfe af, act der var noget Højfindet i den Om stoendigbcd, at Kristian arbejdede for sin Moder og itke som de andre Drenge, der fik Akkord, for lin egen For del, og dct kastede en Glans over hans Arbejde fom over ingen of de andres. Efterhaanden forekom det hole dem san tiltalende, at de fik on unmadelig Lytft til at nasre cned i det selv og blev overorsdentlig ivrige i at tillmde at gøre hans Arbcsjde for hanc. Mcn aldrig faa fnart mcrrkcdc Kriftian saadont, før han blev lige fna bange for at lade noget af det gaa fra sig og viste fig sasrdeles kostbar med at gøro Jndrømmeller af den Art. Tit sidst blev det betragtet som en ualmindelig Gunstlwnisning at faa Lov til at gøre hans Friarbejde, og tmar ljan en Gang i en velvillig Tone ytkede til Per ellcr Povl: »J( Tag skol du faa Lon til at arbcjsde for migl« saa føltcs en fault-des udkaaret Drcng sig altid hædret deroed og vor rede til at øoe Gengckld spaa andre Maa dtsr, naar som helft dcst nmotte blivse forlangt. Uge ester Uge blev Akkorden ordentlig og forsvars lint nfleveret, den lille Pung fyldtes niere on mere oq blev tungere og tangere, og Kristian dtømte mange lsennnelige Drøninie oni den, naar han om Aftenen laa i sin Zeug og twnkte poo Moder. Han saa hende sidde ensoni on inttig paa sit lille Kvistkainnier, bedrøvet og beiet ns Zaun og Sorg. Men saa troadte han pludseliq ireni for liende on kastede Pnngen paa Bordet og for vandlede Zur-gen til Glasde og Lykke. Han tcenkte paa (slraaden, sum lmn lnwde liørt onen over sig, da han iidite Gang nik im hende, on Tau Den forvandle sig til Zniil og qlnde Turm-r ved Pnngensi Mant. Det var en vidnnderlig Pnnn nied alle Lnkkens Mauer i, saa lille den san nd, on det var en liøjtidelig Følelse, hvori med Kristian san den blive taget srem den ene Gang efter den anden on gieint iqen ester at lsave cnodtaget sit nne Jndliold - og lwer Gang gik lsan bort og selts nt Linn lnsnntes ester Moder og glcedede sig til den gode Stund, da de sknlde mødes. Zunnner oq Høst var svnndet, Vinter og Foraat koniniet on ziemet, og Ekwrsonnneren bloinstrede igen. Det var ntter ved Sankt Hansdags sTi-der, on denne Mann mir nnmske de Trolde on Sekssiy der madede i :I.l?ennesleneg Voliqen reiste til Vloksbjerg nied dem. der lmnde liiennne i Naturen J det mindste saa det nasslen snaledes nd i Guardem lioor Falk boede. Der legede de nmnge Trenge ved Aftenstid muntre og gla de, nsed rede Kinder og sriske Ansiqter. Og imellem dein insrdedes Kkiftinn som en, der nød Anseelse i Floc ken og fortjente den« Der var ikke lasngere noget Spot tilbane af den tvcere, surmnlende og dog indbildske Mi ne, som en Gang lmvde vceret hans Sasrkensde Et srisk Udtrnk of Sundlied on Frimodighed laa over Thans 9lnsjgt, og det var, som der var kommet noget tret og slnttet selv over lians opløbne Figur — han var blevet en Trenn, sum det var en Fornøjelse at se paa. Da kam Falk lien til liam og spurqte venligt: »Nun, Kristianl Gar du Lyst til at følge med mig ind til Bycn i Morgen og sc- din Moder-Z .Hjem?« Tt sløj der m brwndendc Røsdmc over Kristians Llnfigh tm lmns Hjcsrtc bogyndtc at banke, faa han fil Tom-or i Øjiicnts denn-d. Thi ban føltc i det samme, at cndclig var chsblikket kommet unsr, da han fkulde gaa hen til on bøiot Zkiktelfe, der møjskommelig maatte fid dc og føjc Sting til Sting for at st) dct daglige Brsid sammt-n, oa da lian fkulde lage den i sine Arme igen. Da nu flog der lmm med en Følclfe af Skrcok, hvor lillc Pungcn var, sum lmn ltavde fat san ftore For lmalmingcr til, og lwor fottig dms Mast var til at made Vod pim alt dem-, som lmn fclo var Swld i. Halm øinnwde lmnis Hier-te fig ved Tanken -derom, og ltalnt lasngtes ban, san lmn nasppe forstod, hvordan hatt sknldc kunne vorm-, til det blcv Morgen igen. »Im bar nogle Smaaasrinder hist og her,« be masrkede Falk, da de endelig Morgenen efter korte nd af Waardrm ,,saa vi kommer til at gøre en lille Drin-ej Mcm kommt-r ika altid ad den ligc Bei til Malt-lieh vod du link, Kristian?« Tet vidste sirislian saate Del, og plusdselig var det for l)am, sum den Nejscu han en Gang just Paa den sannne Tid lsaude gjort paa egen Haand, nu blev le vende og virkelig paany, og han maatte gøre den am en Gang endnn. Jdet Vognen rullede frcm i det glatte lyse Zolskin, snnteszs han, at han lunde kende her Plet og hnske lwer Laute, der hade rørt sig i hans Bwst derived Han saa sig selo fare aandeløs hen over Mar kerne og standse i Eli-nein de lørte igennem, for gis-pen de at koste sig ned bag Vuslene og føle en knugende Vasat limqe sig paa hang- Hjerte Zinnen sorsvandt, og lsan vandrede isten møjsonnnelig as Sied, niens Afte nenis Taager sasnkede sig over linn1, sont lian gik der raaduild oa tran, angst sur at vasre alene, bange for at mode nagen. Plndselia siandsede Vognen, og idet Kristian fornndret san nd over Matten, forfiod han, at der nar det, ljan havde liqget skwlvettde i Høsiakkem der var det, de slennne Masnd havde taget lxani i Bald Tet blen lidt tranat om bang Mem-, men Falk lagdse sin Haand paa hanis E«kulder, oq idet han saa op paa baut, blev lmn foldt as et inderligt Velbelsag ved Tan ken om, lwor aodt og siflert det nu var at sidde saalei des ved lmns Side, mens Vognen rullede as Sted igen Eaa dreiede de ind paa en Sidevej, on førend Kri siian lmvde san-et Tid til at nndre sig over, Ehr-or de sknlde ben, boldt Bonn-en i en Vondegaard, og en trives liq Vondekone stod i Døren foran dem og soa paa dem med et snøraende Mit Kristian betragtede hende kun et Lieblit san baiede lmn slamsuld og undselig sit Hoved for dei var den selvsamcne Keine, som han sprste Gang i sit Lin var koinmet til som en Tigqer, og sont havde harret saa aod iniod hom. »God Dau, oq Tok for sidstl« raubte Falk mun tert til bende. »Bei bar baade Kristian og jeg Grund til at siae Dem, na da vi netap kom forbi. kunde vi We lade vaer at se ind til Dem-" »Herr-e Gut-, saa del er det arme Barnl« udbttb Konen »Im lmr saamænd mange Gange tcenkt poa ham siden oq bedt aodt for Kam, for sog iotstod jo nos at han ikke var paa de riqtige Befe. Noa, saa sandt D bam endda igenl« »Die vistk mi« got-i pim Ven« qukede non »so-s give-de De en god Gewinn l, og ieg trat hell-i at Krsstian sortvyder derpaa. Ræk hende Hunden, " sttan,ogsighendeM, leichtseras as die-«
