Eu Hiuokieom cis Dkeugs Iiillia
Af L. Wildbr
(Fortfat.)
»Hm sagte, Mde Inn-, simtc!« advarode diin msnc
igm »Der or ingcn Tjng i ijcsn nie-d Inst-now Ikko
dist aller Imndjun Hatt Mut-r ist hllc Ztnkkv her udisn
for Bot-n hocs en nimm qod Ven, m der er non lim- san
Niet- fom bog cum solt-, dct or ganskc dsst kunnte Tot
ct M Wonnele Lkslmndth hnn Lmr sum-: m« dcsnnc
Falk, 021 der-for kmr tmn nsdt til at løbe lmrt Hm haus.
Hunde tmu Ikku tmffrt Wa miu stammt-rat og mig, faa
Iunde fdtst have blevet galt Unk, sum ni Milde n« nfku
tat tsn Itllc an den sum-w VA, km vj Lmr innlvct hat«
til Rette Jst laut nd Em- tmm Ja form-I for thun heh- Ti
den, faa han hat Taonmsnd innen Neid ljdt Mon un
deutet ban udisn for Vmsn ou tør ifkc ecmmm mm hian
Sol-end im tmr laut et zwdt Lkd md for Win, Em- W
fkal sizus Trin. min irrt-do Rnun Zum lmr un sum-: san
dnn en Fantolde til 00 to Wn Vksjkstk m dct isr jo
san noturliatY«
..:!Ic’m «t.1»-s’—r, sinkst-les Urjs1u1n!« lob Ewde kla
acxkdc Emmnu »-0md sfnl nst drum All-«
..Jm Ifnl läge Wo Liebhka ffnsfo m ann!« sm
rcsde den vasnp Mund tspnftswrdiq. »qu im fkal figu
ankksn san nim- «L!(-fkc·d, m ljnn nldriq knn mac- feil.
Tot er komle not m im like san Ism- Imsd Mo, on
dpt njl zum- kst Eami sor lkriftiam mcsn jcg kmr We
ncwis on Muschwst sum im Mi- kan oufasttic m Mc
Tdnrston man nu-: mit-Je disk tsr Ho dek, nmn ffal le
s«
TM Uf.
J sin Rad vilde Moder nden stsnderlia Betst-us
enna have santtnkfet s etsmekt sont betst Farslaa og par
den aade Itlcand as aanfke Hier-te tafnennneliq sak lsans
Tsensnnlläqhea Osa det var ikke tnanae Osebtssse senei
te, at Rennen noldt sor Teren. Moder sad 1 den, snsd as
svasnat m asnastesia ForesenmnkL an den nasne tsavde
traislt endnn enaang med den sannnttiatsediisttldeste
Nesaatsatnsd at aive Knsken sine Anvjsnjnqee Lmode
de rkse saaledeski, tmer paa ssn Mande, met-et sucdt optans
ne, saa wilde de maasse, twad de un ikte ajekdkn have
sagt Mast-te til en Mand, der inndlertid stad tsaa den
ntodsatte Eide as« Moden on aatsenbart sazsttuzs dem
med dan niest letsende Interesse-. Zelv ester at Vog
nen var rnttet hart, oq Moder sorsmmdet, snlate tsans
Lse atnnasrtsann den easne Mana men heller ikke nn
nnertede tmn det, tln tsan tnaatte i Lan tned ssn Me
schaDsL den, man fremsok alt maa passe. Et Lsebltk
sorseandt lmn i en Melder aa kon- stkatis estet ttlbaae s
Eelskatv nnsd den simple, aa det vat- at se paa derei- ivris
ne Rassen oa Zamtaler. at de hats-de 1 Binde at taae sat
set Alnak strafen Men Manden uaa den anden Eine
as Moden tabte dem ikte as Zank-.
tsde baa segnet Stande Kristian snntäerttd sinnst
trnat an what, nden en Bemmelse an nassten nden et
Aandedkat Men alt sann Taaaen saldt, oa Nrasssset ant
tkntg bam btev vaadt as Tnaaen, ask der en Musen
iaennent stam, on lmn vendte sin, den ene Mann nea
lmeke end den anden Endelia reiste lsan sia op, qned
sme Eine en ssate lanasotnt on btsfnaskliat at nende til
baae txt Virtelmiseden Zimende san tsan sta antkkjug
til alte Zwet- estet sme Ledsaaenh nnsn de var intet
Stets- at otsdaae Han pmsede paa at tatde, ssest ganste
saate m siden lmieee oa tndelmem nien der sent su
tet anr - tmn var aabentmrt alene oa oveklaat tsl
sia Ist-n Hans seritc Foruennnetse deroed var en sys
letse as Uettelse on Veskietsty nsen den nieste var Ængi
stelse oa Betten-then Han tasntte naa Moder-, men so
Inere nan tasntte paa spende, desto met-e trangt blev det
ham om Hinten og nn, da nan var san met ved det
Maul. han saa itsasrdtgt bavde stkasbt oa længtecs ester,
nn sttte ban nasten Last ttl at ltbe bakt jam, latmt
bott dersm Alt, hvad statt havde twitkt sig, at ssan dil
de sinc, symes tsam nu saa toint oa taabetiat, at ban
soestad iste. hockte-des han stulde tret-de see-m for neube
og endnn mitka tmorska tsan sfnlde saa et Erd at
sige til hende. Han satte en Bebt-dem baade over ssg
setv oa heade, satn Hatt aldtia set bat-de selt, og dog
lcettgtes han saa inderligt ester heade. Da ais-ein« as
Iorknyttelse og Fokkommenhed reiste han ssg op ag be
anndte at vandke stemad iaen mod Vyen, der laa soc-an
ham tned Einen, tmn saa godt kendte, lpalvt as Los og
halvt as stattge, boilende over sia sont Kendemastke Et
Øjeblst standsede tnm da tasntte paa, om han ittc stutde
nende tslbage isten, aa s det nasste sstte nan, at Isan maats
te seen-ad —— der var itte andet sok hanc at ask-e
En Stand bavde ban gaaet saaledee, vanteltnodia og
ulykkeliq, stitkende ned mod Jst-dem da tust-te nan plndi
selig Lyden as en Halten paa Besen sotan sig. Han saa
sp, oa et Stytke lasngete stennne «tsoldt der en Bonn
Men sanfte ta-t ved han- sad paa Kanten as Use-stets
en Skitkelh og i sont-ne Øjebtst Iendte han den men.
Hvordan den var kommen dek« sattede han itte og
twnkte ice paa.
..Modek!« kaldte nnn schm- oa nslcndc
Moder havde fkjult sit Anint i Uswndcrnc nusn
nasppc nackt-de den sagte Lyd as dank Etennne lycndcs
Steh snr nun flsj op on ttdlwd nassnsn i e Ekriw
,,Tksnsnnn! Sau vcwt Gnd nn lovct on takket!"
J M nwstk Øieblik stod bun fomn hanc oq ftikkes
de med man-sowie øjne paa bang nusdtaqno Stille-Isi- og
ssndekrevnc Lin-der
»Nimm Kkiftianl Dvor knnde du via-mic- at kom
me fanden liicsnt til Moder-W spukqtis nun Ined Ihn-von
de Lasben Oq Kristmn fasnkrde sit Hosved og tkob samtnen
somit lusudc sont In Fslldcskkmsst on vom-winden lillc
Snndmc
»Hm Fokladclsu .I.7·’ndcsr!« stammt-in- tmn same oq
Umng og det unt ferne Hang i mai-ge Aar, tunc lum
de hsrt det Okd as sit Varus Mund. Ort tog Maqtvn
fr- bende, faa hnn var nur wd at spukt-. det var hondc
seit-, bet- var Syndcnsm og lnm bsjede 1iq ned, tm bam
i sim Arm-e og grasd bitteklia over hem, hqledes iom
M W dksmt om, da ban var langt bot-te fka hcnde.
VI Utica græd med af Music Gier-te
Da do imvdis arcrdf im mustnz skmcs mm nam unu
bcsn til chimh oq imsns do htm, snrmltcs lmn inmi, at
der var kommen en Mond oq tmridc furmlt lwndtv book
ban vor, oq at en god Von of bmn msntrdo Ins Kristian
fkm IMM- Mcn da de vor kommen disrnd, havdcs bun
hvetken kunnet finde Monden cllrk Krjftian J Tom
vq Ancsst MWZG Imn lebt og todt esse-r bonI, indtil bun
for-winket havde fnt sig ned oq givet siq til at arasdc
pun var foa bang-, at der var noaet flemt vcsd Man
dsm men Mission trifft-de head- med, at den em- af dem
sauste rigtiq var ice-et beiden-, ums at hakt havde,io
Oet faa leert-ge, at Man-den vel sagten-Es var blevet ked
of at vente. De havde lljulpet lmm paa hele Vejen og
flet jngen Fortræd gjort ham, og de ventede maafke
allekede pan dem hjennnex Og -saalede·:s beroliget slap
Moder dem igen af Tonleit.
Et Stoffe jra Hufet lod lmn Vognen lwlde for san
stille og nbemasrlet sont mnllnt at fem- Kkisftian lud
i Hjennnet J Wangen lom Kontoristen lusnde nnidlers
nd i Mode on fortalte noget betasnlelim at flratsss eitel-,
at lmn var lieu, nor der kommen et But- fm lmncs
Kontor, fom lcm lule i den anden Ende of Binn, og
Mode taldt ham derben i Anledmng of en viatig Sag,
som uludseljg var komnusn for. Men Pan Konten-l hav
de de ftkakg sagt, at der maatte unsre en Fejltagelse.
Fugen bat-de der fendt Vnd offer han« ou do nun var
kommen tilbage, lmudc munqdøren fmnct nahen, sløm
lnm var overbemsl out, at lmn onnnmgelig handl- lutket
den, da lmn gil. Moder sind jmldlertid utaalmodig og
immsnslm ug Miit-de for Wiss-mu- nasslen sont om det
um- en furlmden Frnuh lmn for-te med sin, on da Kon
toristen erklasredch at han lmvde underspgt oltlng i
Normen, men ilke sannst now-L mente lnm, at dct ikle
havde noget at betyde ea sknndte sig lnriat ind. Dgfan
Daqliqstuedsren viste sig underligt not at sma nahen,
men den kunde hun jo saa let have alemt at lnkke, da
lmn tog bort i Angst oq Fonnkrinkp Der nor lkke en
Tanle for disfe Entnatina tillmge : lusndegs Eind, Ha
Kristian omsider fad i Seinen i Dagljafmen, spisende,
socn om lmn ikke lnwde Mit i mange Dom-, oq Mode-;
fad lige over for hom, ststtende Hovedet i begqe iine
Hwttder og leende lumde lastljgt ou bebt-net paa hinn.
.,·önr Fall nnsrcst streng nnnd din, Mißmut-«
7pnrgte lnm sagte, da non cndelia nmth nt vaer fast
dig. Kristinn betcrnkte siq et lillc Lieblit men san røds
mode nan on svnrcsdeJ
»Nei, nwn im lasnntlsc4 cssler din, san im kund-e
iklcs noldc dct nd lwnnekc!«
»Don londe din jo, at du slnldis san din Pullen
nank du sorlnnnlc den« Hat du da ikle fanrt den« ntin
Dreng?« spnrgtc Moder men.
»Jo. im nar!« soc-rede Kristjnn nnsftin »Ah-n jon
brndor inin slist illr Inn-c um at fna tnin Villin Im
vil jkkts ncwcs den. Im oil Inn nlinc nns din!"
Mksd dissts er nrcsb lmn Ide ist bønlint Anfint
Modms Hnsndor on tml dem til fin over Vorder Mo
der san non nnin mcd en sann- unisz on nnnkcslmodin
Mino on sparde vollendet
»Ja, in, lillcs Kriftinnl Jeq nil san gest-m-, nnar
Inst nlot lnn gnn nn, Nest ned du jo nol. Mcn nvnd vil
Or Fall inwi- Er dn fan lmnnc for at lcnnnns tillmac
til lmnt, dkt smllcsls ijndW
Endnn minan lnslkmltis Kristlnn jin lidt, innn
Znndnodrn iif Tlllnntm mon, on nnn innnsde mil:
»Tri, im or jin-, for nan nat nldria qiokt Inin
vom-L mon im nil bline nos din. Ist-l er non-Js- sent-n
Zlnld, Ent- dcst var nmn sc-l:!, der nltjd tnlto um diq
on nltid Ell nqu tlsl n: tnsnkis nnn din!«
Tlllodcsr inn nd, sont oni nnn llle tun Fall donne
3nnd san san-dolos- lldr on csnddm on Tnnrmns fulle
inisn nan Sinn icht nun vonnlrm
»Weil san nor del lnsllcr lklcs ltmt as bin at lsbe
bort km nam. Knn du illc not fnrilcm dot? North
nng nn, nvnkdan dct nltlnmnnsn er nnnvt til!«
LFI zlrlstian begonnte at form-Ue on Moder lot
tcch til tue-d bankende Mem-, og lcsvcsdc der altsmnnccn
mn inm. Der goss- i nrndky da nun nøktc ons, nvordan
en baer Mond nnndc truklct nnm from ni Hastnlchh
mean Monden mcd Knivkn naode stnacst insd Einen as,
on nun trat Bisjrct lerner men, da Jan-n var over
smmst, on nnn lnd fiklck ved den-s Side. Ver njl m blncss
lcndo llndscnlso over lnsndrcs Auf-int. da nan for-kalte onl,
nvokdnn de var anoct im Ztcd lcl Eli-d on nnvde tin
nrt nande onI Mnd on Pein-m on don rørte dct ncndc
til Tand-er at note, nvor nnd den venligc Kom- navde
vwret inwd nam. On nendes Hier-te fnldtrs af Medlidcns
ncd on ØnInrd over den lange pinefnldc Gang vcsd Nat
on Dan. Mkn fsril da Kristinn var fast-dia, nik Tanlcn
oin de to Mkrnd, der nnvdc fort nam nimm on for nen
de iqcsn Dis navdc jo dog net-m nodc imod nam spna dr
kes Mande. sont-es nun, on der nor bnade lidt Anger
over-, at nun lna mit nnvdc alrmt dem, on lidt For-nn
drinn i ncndes Sind, da nun udbrsd:
«Mc-n, niin Mad. lwor er da Mit-admi- vlovct vix-"
»Ja, lwok um- dc blcvct af? llkiilian fundc heller
ikkc forstaa det, thn csitck at lmn lmvdc til-im siq lidt
ein« spart-di- lmn:
»Der can germ- vasrc, at de staat til-de non Mode-n
end-m og Denn-r paa, m vi ital luttls dein iud. For de
falle sua nimct om, at de tasnftty du ilulde Him- dem
nogim iordi de lmodc lijulpct mia, oa M lovcdr W
dem Minos«
Inst kundc io oaskc muliqt, means Mochi, villiu
not til at indiki Lsftch stmidtc fig msd ad Tramwn,
oalmedcs Gadodøkcn og faa siq onilri1m. Moll der var
inqu at se. Eu Stand blw hun staacndc sok at lum
mcn altinq var stille i den frcmbkydcndc Nat. Baade
pasne og simple tout gaacsnse og iokivondt, unsn jagen
as dem ligncdc Mistians Beflymsre Hvomi del nu end
kunde kommt-, blov lnm lidt urolig i Sindet imm, og
nin en halv bange Anelic i sit Hjcrte vendte lmn til
bage, men da bun igeu lom ind i Dagligiluem var
Mission funket tilde-ge i Soiaen og fov tklmt Oq vcd
dem- Snn ivandt alle de andre Vewntkinger, der lpavde
ivldt liende
Drin den-di- sia Insd must jin Tretm on lustrkmtedis
kasriigt Man-Z Tut-L Her i Eøoncn sann-s bmdts blødc
og ande. Midt i iusndes Sorg vor der en stille Wde
vom at lnm Im Irit nirdcs usw im Inodrrliqcs Lushod
Luft thi dct lmude lmn insngtco um jndurligt Mist-. si
disn tmn koni, og iftcs tntdct min- der. Samt- stmg tnm
M tin-du- Okmk lwrt sra lmns Anstat, ulnncsdc tust
imsd kasrlia Hannd oa staune-de lmm Daa Feinde-L Sau
Mode lmn fju enduu lidt dvbms nod over hinn, wisse
dis lum- pna Banden oq lud sitt Lasber bvilo dok, mens
lnsndcs Taaror facht sum Din derma, oa on stille Von
ftm up fm Mist-J Ein-L at End oildr lcdc bravo-:
Vnrnis Mk- utcd dcsii Vigdom ou Umst, sum lnm nd
mtmt iurstod, at lnm fclv havch for lidt of. Oq den Vøn
blcv der vifmok iaat ja til et Stets ovcn over, tlii uns
Berlin ftnkkcst oa let trifti- hunzfig im don. Htm nunme
dks Mo at vaskte band lactdc knn rn Pndc forfigtiat nn
dcr have Dom-d, daskkcdesbam onslmagcsligt til og listcdc
siq fna todt-ft, lom Cum Wide, ind i sit Sowkamsmek
- Da saa bot-de Kristian da endelig engmm faact sin
Villie sanfte-, fom han Infkode den« sidan skov i fin Mo
dus Sim, og sl M »beger Mge m al denkt kast
ern von-w W-mi.sopxs.cm. we rca
Bei-onst havde det kostet han« mcn desto sødere kunde
han nu ogsoa sooe pack Seiten, han havde nun-det.
Mcn da han om Morgens-n vaagnedc igen, sad
Moder vcd band Sidk og gtæd saa hsjt og ftasrkh at
dct svar hendcss (85raad, der lmvde vackket l)am. Krisstiau
for i chket og stirkcde-søondrukth1 paa l)endc, halv
ivrgeklig over, at Zeiten nu allen-de stulde fordittes
ham ord kcdclims Taarcr og Bcsbrcsjdclscr, squ lmn ten-d
Ic buadc nd og ind. Mcn Moder tog haan Hooed mel
lcnc sinc Hemden trykkede det hwftizxt mod sit Brust
og lmlkcdc:
»Mit steckte-la fattige Baru! Nu man du gaa ud i
den vidc Bord-Zu som den vilde Faul, der zwei-ten bar
Stful ellcr Rede. Og din Moder or felv en bjaslpclas
Staffel, der Werken ved Rand for dig ellcr sig feluk«
».cwnd or der i Weit-n, :l)i’odor?« spnmtis Krijtian
gen-sie sotskmskkct.
»Ti- bar kamst mit Efrish Barka Lg alt, lmad oi
oft-de, var deri!« tmlfodc Moder inm. »Im lmvde lig-e
nylig købt Pctpirvr for det ansammeln og Papinsrnc
lna i Sktinct!«
»Hm- dn ikke flerc Penqse tillnmu Moder?« set-m
te szisftian med basvende Stein-ne
»Nei, Vorn, ikke en Stillimi!« svarede Moder for
tnivlet. »Du hat ikke mere noget Hieni. Jezi nma flyts
te liersm til et ellek andet Kvistkammer on sælqe den
Sancta im bar, men bvor lnngt vil det sorslcm? O
Wind, iexi somer ikke for min Efnld, nIen for din, mit
arme, lijnslxwlnse Bam? Hvad skal der blioe of dig?«
»Men hoc-m —«, fmmmede Kristian somit-ret,
»Mein lmr da taget det?«
»anen andre kan lnwe siiort det end de flennne
Mund, der nat med dia, Kristian!« foarede Moder-.
»Im lmr spnmt Kontoristen om, hoc-m sder kaldte bam
bot-t, oa det san ikke have vier-et nagen onden end den
imnme Mand, der var bos min. De nor lokket os besi
iJe to nd oa toget Zktinet, menåi jfke et Mennseske dar
bietnme Men dnordnn de vidfte sna god Beste-d bemi
der ien ikke?«
»Der er en ndenfor, inm vil mle med Tem!« meld
te i det innnne den lille Pind, der ziik Moder til
Damms oa ftak Hovedet ind ad Dosen
»O Wid, iea er Taa fortnmlet i mit Hokus-d, at iexi
tmerken ved nd eller in-d!« flkmede Moder-. ..Ved lnnn
ntn at fonnne inen en nnden Mana- fea kan ifke nn!«
»:lI-’en nun fixier, at ban nma tale sned Dein Ums-T
on at det er gnnfke nødvcndiat!« indvendte Piqen
»J« Rinde-i Nnvn dn!« fnkkede Moder. der ikke hav
de sin Styx-Te i at qøre Modstand, tsrrede sine Tini-,
ndilettede Eporene As fin Zum jaa xiodh lntn i en
Hast var i Stand til, da gif
Men Kristinn blev tilbnqe, meidde da inttnbi.
Tet var forbi med dans Villie, for nn var der neigen.
der var lekbet dort med den -— den var smnet med
Strinet
IV.
stokledeo Rkiftian aufkaffkdc sig en nu Villie
oq fik den.
Hatt fad og san nd for siq mcd icon-, stirrcndc
Ihn-, meng lpans Taufe M! Vildfqrendo rundt fra dct
em- til cht ander Da Modsr hlev tin-get tcmgc vorn-,
san den sit nod Iid til at lølns rnndt. For-it tasnkte lmn
nnsd Fornndrina paa, lwmc disk doq knndo lmuks fortalt
de slenmns Mir-nd um Etrinot oq gimst dem Anvicsning
paa dist. Zaa lwvndte en dunkel Erindring at stigc
op i hanc- Hukonunclsc unt, at lmn havdc siddrt hos
dem ocsd Osfmkkcm og de Hand-c sum-at lum- omlnmgci
ligt »d, og tmn havdc givet dem Fortlarjng over,
twok godt ug fifkm Moder-J Ermu- var nimm-. Og i
det sammcs flog der ham mcd Forfasrdelsr, at disk Var
bam fclv, Irr haodcs fort dem ist-d, lmm Eislv, der lnwdc
last Strinet i dercs Hænder oq sendt dem bort med
det, lmmst ud i dest state blau, hvorfor det aldrig more
knnde samss tilbagc Dei var lmncs cui-n Villic, der
barsch glort det, og dct Wt alt, mmd der var konnnct
ud af, at imn tmde sauct don.
Hast lod situ- szne vandrcs i Ztucn im den em- til
den nndm of de Ting, lmn san tjdt lmndc drøntt onl,
da lmn var bono im dom. on lmn lwgnndte at for
stao, at just, sont tmn month nt umn- sat jin Villic imm«
nem og straft sfin Dann-d nd estcr dem, lmvch lmn tobt
dem for bestandiq. Der Dis-tm lmn Mode lasrt at elffe
i dct Nimm der lmoch lmu fein ødclaqh idct han seh-—
kundig m bmærlia grob einst dest. Da «:!Ik’udcr, sum
han nn var tonmnsn til m holde af ou hn11d0·sc1(1 fast
bvsluttist aldkig more at volde nogm Som, hun skuldc
tm sit-das paa et tomt ou Its-solt Beginnt-user ou nmnsfc
lide baadr Salt og Nsd, oa dct var alter for lmns
Villics Stock-, sont han tmde samst.
Zions Tom-er trasngte sig from ou listcdc W umg
somt ncd over bang- Kinder og blasndcdc lmnszs Linn-, saa
dcst not-, som Stncn og Msblcrne oq isoli- lsanszs Ost-m
allen-de bmynsdtcs ot blivc bortis for dem. Drr grob
ham en Sorg, dnbisrc og stasrtcris end now-m han lan
de solt nong Ein-de spr, og det kam as, at dct var sørste
Gang, hnn sørgede, itkk over sin eqcn Nie-d occur-, nusn
over den Elen-dig·"hed, ban havde braut oer -eu, han
holdt as. J den Sorg hist-te Gud manskc hanc- Modus
»Von sok saa Unter sidcn, men det tasnkte Ksristinn ikko
spat-. Han syntes, han var saa ulykkelig, at lmn aldrig
tut-do blinc glad more, on knm sank over-minder tilbanstn
begmwdo sit Ansiat i Pndisn ou Arn-d, sont um lmn al
dria knndc scm grde ud. Hvor lasnuc hatt havdks gmsdt
sank-dres, lmnde lmn ists nosscst Vogt-ev mu, du tmn mask
kedcy at en Das-nd blcv laut insnligt og lwnlimsnde pna
bang Hoved.
«.Wifijun!« snadv en Etmtnny sont sit« lmm tu m
Hans ov. for der var itkc Modch, m doq lød den mild
oq trøsusnde Der var Falk-I Lin-sind der bøjodo jiq msd
one-r baut, on idot han mødte dist, gik dtsr et fnisfkrrxsfktst
Udtmk over lmnsrs met Ilnssigh og lmn ffnndtc fig at
bmmvcs dist i Pndcn inm. Mrn Falls Dann-d blev msd
at lwilo zum Zions Hoved sont soc-, ou hnn fnadcs unt-d en
Stein-Inn tmori disk var en csgen rolia Klang, som vaktc
Tillid ou Vesinsdigbed:
»Kat! du lmsftv at im otmanq bar sont dia, at det
er godt nt basve en Villiiy mon ncmk drt csr en men
kwrlia ou doarlia oa folvrandig Villie, san straffer den
sfia solv, oq der kan ikkk basndcs et Mennefke noact
Vertri- enid at fna den. Tror du ikkc, at du nn bar
leert, at M er sandt, Krisiian?«'
Mission book-de sit Awsiat endnu dvbere ned on
gen-d kun bitterlkaen til Sonst
, »Du W W mis- Fastva Isd Fom Stem
me igen. »Tror du nu, at jcg talte sandt, da jcg sagde
dig dest?«
»Ja!« stauymsdk miscian sagte.
,.Saa rojiI dig un kun op, oa tm· dims Øfne!« blev
Falk und. »Ihr dkst er kønt, a tdu er bkdrøvet over,
lyvad ondt din Villie hat gsort, men du maa jkke tro,
at du kan aørr dct godt iacsn alcms ved at amsdcc Da
ikkr sandt, du vil gekni- gøre det godt knan
»Ja!« sann-de Kristian cndnu engmm, reiste sig op,
tørrcde sine Øjnc oa fna paa Falk baadc nusd Forml
-drina on metdi1m, for ban lsaodv mont, at alt var
risdninagløst tabt, ou at lmn jkkc fundr gøre dct aller
mindstc andkst end at umsdc bot-over
»Er dot un din Wink-, at du nil give din Moder
dcst aladcs nq lnffclige Oft-m tillmacs, sont inm hat tmft
og tmr mästet ior din EknlM Er det djn Villir, sclv om
dct sfal koste dia Arm-ich W Beimer furugte Fall
og saa Hist paa Vani.
»Ja!« sum-do Kristjan for tredie«Ga119, og dennc
Hang flog lmn ikke sit Lje ned for Falks Mik.
»Eaa skal du lsane din Villie, IKristian!« sagde
Falk fort Da lussusmd sam ban san tidt bavdcs sagt, og
Kristian saa ganske forskmskket nd derved, for han
kunsdc ifkis vasmsc sia mod siu gamle Mistanke om, at
der Umsde noaot paa at fange ljam i dissc Ort-. Men
Falk tm ventiat baan Haand i sin og oedblem
»T« ital ikkc nasrc bange, for dennc Gang er det
m and Willij oa baa ved den liaacr der kun det, sum
or aodt og qlasdisliat Moll dcst nil ikke blive let. Du
maa Who tilbagcs mod nqu og vasre flittig oa lydig og
villia oa bcskrdm Hver Ilgc sfal du faa en Akkord,
sont do andnl sattjae Tnsnac summc Tiber faul-, og Pen
aisms, fom du tjcntsr dem-ed fkal din Moder have til
Glasde og Trøst for alt« lwad nun hat lidt for din
anla Oa til Goaaasld sont-r jca dia. at du tilsidst
fkal aiius din Moder sfit Wem imm. Sc- diq om, og
tasnk saa paa, at dcst skal blivis endnu meaet intukkere
m lnfem end det eri«
Krjstian saa fia um« ya da ban bade gfort det
11ar sum rede til at give saa store Løftm Tom bist fkulde
vasnx Mcsn Falk mitede paa HAde og saadc:
»Ja-g taaer iffc imod uogct Uøfuy Kristianl Det
er faa lot at Dom- paa :’liftand, ask-n sog hat sagt dis,
jeg kan ikkc Nach at en Trcng givcr et Løfte, som han
iffc er sit-for paa, at han kan holde, og Werte-n »du ellec
jcg bar Rot til at oasrc jikfcr dckpaa endnu. Meu vi
vil hin-weis ad dscriucxI Du lmvdc engang en Villie,
sont sad i djn Moden Latium-, mcn da Masndene løb
dort tin-d Ekrinct, tun do Illkodcrszs Lamme med, og saa
ais din Villio sammc Bef, kan du ja nok forstaa. Nu
Var du kamst on nu Willst-, den siddor foreløbia i min
Von-nun oa vj vjl prøms at passe Marc- paa don. Men
vj maa imm- rn til at ljjaslpe oLs dermcd Bcd til vor
Hcrre 1WrTaa, Inin Treus, at han vjl hjaslpc dig til
at bmans din ums Villio. faa vil im bade tut-d dig. Her
liaacsr Tøj til dia, taa drt nu paa, on føla mcd mig!«
Kristian sda lidt botuttet In, for ban baode ikke
tasnkt sta, at lpan faa hurtig skuldc detrasdc jin nye Baue.
sum imiodc no Lqu til at fundc sia diskan et Par Dage
cllcr tro, oa derjor saa lmn sia nislcndc om og spurgte:
.,.Lwor or Modch
.,«.lli’od(sr san ikkc komme nu!« soarrde Falk. »Meu
du belud-vor ikkc at vaer besann-et for bcndes THIle
Gan er i god Vclwld oa ded, at du folget mcd mig, og
vil Mit tm-ve, at tm skal gan- det straks. Dot er jo
din lwstmntc Vjllics, at du nu vil hjaslpe hcnde af aZ
din Magr, me» dct san du kun, naat du vil tage fat
straksz ou iølae med mig. Derfor Tkal »du have din
Villip oa gaa!«
Dot knile lidt for Krisnmk mrn da halt yavde »ve
twnlt "siq et ØjrbliL tog lmn nden nagen Jndvending
Teilst paa og fnlgte rast med. Jdet de ask ned ad
Trumsmk sorokom det lnnn, at der var nagen, smn grwd
oven over l)ant, og lmn ocndte ssig ensdnn engana nølsende
osm m lnttcsd(-. Mcn Falk tog lmm ved Haanden og
sime lmm bort tin-d fin.
Tast fkod Trcngeno i Flok on stirkcch Incd spændte
ng jurims Tllnliznok nd intod Brit-n, da Kristian ves
Falk-J Eine unran ssiq Nonrdcn imm. Thi det, at
on Imm, disk hande flmsndt ou var blcvcn l)ngget, spr
thss tillmxus sum on flon ou slnlsrcj Junge, var en Be
qjvcnlnsd, sont slct itkc kundc tasnch at fokcsgaa pas en
nkwsnlnndls ordentlia oq pas-fonds Manch nsden at hele
Flolkm stimlode smnntcn m wogte-de pckn lmns Jndtoq.
llndcr en Evasnn m« lmislcndc Alknnrrlnitmer os( polistr
Ansigtsr rnllisdo Nonnen op, on jdet Kristian stod of,
bemde en dmnunst Inilcn at brde løsd rundt omkklng
lmnt, m on dnb kliødnns ftm up i baan Kindes-. Mcn
Fall lande Wunden nun lmnii Stumm-, førte lmm frem
somn nllo Trennt-ne oa fonds-:
»Im tun fortwllts irr, Trongcy at ".K"rist·1an er kom
nnsn i Forlmisnlnsd Hast er nn cn innig Dran og
lmr ikfc las-mon- det Hiern, sum lmn cngang l)avdc. Men
lmn er kommt-n tillmms incd den Vjllics, at han Vil ar
bejdo as alle Tini- Kkasftck for at ljjaslpe sin Moder og
gørc lnsndcy lwasd aodt lnm kan. Vil J tagc imod hom
sont godc Kasnnnsmusr m lijaslpc lmm dcrtned, saa hat
J lnnn bekl« ·
»Der IIil vi!« svarcdo Peter med et Anstat, twomi
al hanci nmurliqis «J-iifiqlnsd Ist Øjoblik Mutes at vcere
lIislt forsmmdut, oq Hans Llr nasrmrdc sig Kriftian med
m Minis, Tom out kImI imr rede til straks i Gerinngen
at mich M var lsans Wertes Alvor at time ismod ham
sum en fuldqod Kammomt Oq Ziømid Kristian havde
samst Tid til ai tkmkr pcm uoacn som lwlft«Flovhed
isllcsr llxidswifo, sftod lmn omringct as hole Flokkcn og
lmndis iItldt ov at aøre IIch at time 1IIod kammemtlige
VkslkonisIlIilin TlIi disfis Erst-we kundi- Isllcks IIok
lImw den-:- IImIImslinldo ervbcr oq itna tilbaac baade
i ist im cum-I, Inon de vidste, lIvad det Miso sich at
kommt- i Furtiwsnlnsd Adssilliae af dein bavch prva
det imer end min Nimm on einber Her var i dist Til
iasidis, kImdis vaer sikkisr pcm at finde en vorm Deltas
arise oa et krasiigt Venskab bos dem.
Naste Mit-dag, da dc sie-sie of de andre Drcnge
allen-do var i fuld Gang mod den-s Leg i Fritiden, stod
Kriitian nie-d ivriqt Ansfiat on et umiskendeligi UW
of Virkclnit formt en Winke favnslaaet Brasnde nehe
ima erndvpladfint .
»Sei du, Krisis-mi« bat-de Falk sagt, idct ban mi
vistcs bam den «Naat du arbeider en Time Tiber Dass-;
cnstisn Middna cller Aftem lige som du selv vil Tat-!
kcm du vcrre færdia TIermisd naar qun er fes-bi.«
»Im kan magvlia taae en EBle Nimm-( W
mission Mier idet lIan betrogtcde Bimken M
Blik kiIldt as Mod -