Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 03, 1915, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ,,glans·neren,"
II W- OC OPBYGGELsEss
M FOR DIT DUSKE Pol-R
l M
wish-et If
M Luther-n Uhu-disk sont-,
Dich-, Nebst-Its
Mkeken" miß-Im- Oasdag i bvek Ugo
Pkis pr. Auge-im
Dokotenede stater81.5«). cillandisi ILJW
Met- betules i Fonkud.
DREI-, Bot-Uns Ackressefokandring.
M. soc nackt-gelte If Bidng til
III-lett Ioåholcl Altes-eke
W LUTE. PUBL. 110USE,
Miit-, Nebr
Alle Bist-g til Bladeds lockt-old »s
Iokkespondaveen Afbnatllingek os andre
Mildek — sendet til dets Nod-kun
s. H. ANDERSITZL Blsir. Nebr
Ictneked It Blsir Post osiiee s- gwonci
ehs- matten
Mvektisiug ntss made known upon
tpplioatiom
I Tilkslde as, at thet Ucke works-s
kegelmkssigt. bede- mso Wage til des
Miso Postkontor skulde dette ikkss
sich-z bodes man henvevde gis til
ANHANG Kontos-.
Nul- Ltkgerne henwndok gis til Falk
M svettercsr i Bindu. enten kos- It
Ifbe ho- dsm tells-I- fok at fu Oplysning
III set Nest-stocke- becies de sltid ow
tslc. It de set- Avesktigspmontot i klette
KIUL Det vil were M gpnsidig ststto.
J Mjäiourissynoden sinch der
en »UngdotnssLittekatur-Komite«,
der er giva dkn Lpgave at finde
gjre Fortegnelse over sog anmelde
LiUeratut, sont er fund og passen
de for unge Kräme. Komitecn er
smlig paa Udkig efter nye Biolo
ger, Tom er egnede til Brug i Ung
domsfokeninget.
Paatrængende Omjtasndigneder
ptm Dhio Joim Synodengs Mis
Matk hat iflg. Am. Luth. Ero.
nødocndiggjom at Luther Zenit
naky, St. Paul, maa dimittere syts
ten as fing asidrc teologiske Studen
M. Tre as disfe vil opmge Arbei
de i Canadaj een i kwet af Statist
ne North Dakota, Wisconsin og
W«
Tny Smagløsded. Er Firma 1
Aarhus hat den 27. Jan. fra en
Forbindelse i Tyfkland modtaget et
Arg-, paa bvis Bogside var klas
bet et Mærke med Paafkriftenz
»Gott strafe England!« Zaadanne
Retter sælges i Millioan i Tosk
M osg sendes ogsaa til Kunderne i
Udlandet Aarlms Stiftstidende le
veket et Astryk as Mætket og be
merken »Den bekendte mske Imag
ijshed fornægter ssg ikke.«
Mete Hjælp for Belgierne Den
10. Februar affejlende Dampscibel
Jst-erst City« fra New York eftet
Iowa-dran med en m) Ladning af
Wam, Merde til 8530,000, til
Widmde Belgiere, en Gave fra
fta over 50,000 Mennefket repar
seutcrende enhver Stat i Umonst
Wingert indbefattede 140,000 Pd.
kmtdettseted Mælk til de 30,000 bel
gifke Verm som er ftdt, siden Kri
gen begyndste Den samlede Beer
di af Livsfotnsdenhedeh iom er
Mc fra Amerika til Belgien alene,
W stg til Millioner af Dollarg.
Der er gjort Overslag over Belgieng
WHAT og det siges, at den et
SM Nil lang.
Fannv J. Crosbm en afboldt
amerikansk Salmedigter, døde tids
Iig om Morgenen den 12. Februar
i sit erm i Bridgevord Conn« Om
bun havde Ievet til den 24. Marts,
vilde hun have fnldt de 95 Aar.
Den afdsde var rast og aktiv ind
til for faq Manneder siden, da hun
stcdig blev hager-h indtil hun sov
jen. —- Af Fanny Crosby hat vi bl.
s. Sol-Me: ,,Blessed assurance,
W is mitte!«, »Im the way my
Mr W me«, »Jequ is ten
dah Mag thee home«, Nr. 212
i Sausen-u »Was dig kalt-eh o
M Ell Hof ,,Wbeu my life
M is MS »Glau) to God for
Leichtsinn-ich »Jwant no other
MS «Be streng and corageous
W befull«, og »New-e the
Mc Nr. 261 i Sange-en
« de fowildede« og »Safe in
-" Iz- MI of Jesus« — ,,Frelft 1 ntsin
M Lan-«- Rr. 74 i »Gott-Jena« ,
Whendes Wie Salme
«Tbe Globe and Commerrial Ad
vertiser«, New York, givek nogle
soweit-selbe Tal, sont vifer vott
MS finankielle Interesse i Kri
seu. AmerikansTe Fabrikanter et
- Mem operlæssedc med Otdrer.
It Firma hat set fig nsdt til at af
siaa en Ordte for 85,000,000 Værd
« ask Mauer for Messingwerk-L En
Wissng Prodnkt er folgt for
M Wä- Ists-weder cn Or
III fee UOMM Werd If Ce
Enhver AnmunktionsszabriL Seles
tsjsfabrik, og Ksretsjsfabrik unnen
der ekstra Tid for at fyldc Ost-drein
men chwet ookser. Nogle as de
neuttale europwiske Magter hjcelpetz
men Hoocdkilden til Forftming er
U. S. A» hvor Makkedet er over
fyldt med Drin-et »Niman Bed
varcn«, fkal en Fabriksagent have
sagt, »dekor- helt paa Forsyniug.
Jngen snnes at tænke paa Regtin
gen.«
Den lukherstd Arke er den ældfte
og størite protestantiske Kirke i Ver
den, den ttedie ststste i United
States og den femte«i Tanada.
Den ptcrdiker Evangeliet j een
og tyve forfkellige Sprog i Nord
amerika.
Den staat rest tma Muds Otds
Grund.
Den fastholder to Sakramente
— Tauben og Nadveren.
Den praktiseret Konfitmation
Saaledes Tiger Missionær Bieer
til Falk i Halifaxz bvor ban migin
net-er.
Det paaftcms med Kraxs Pack Tro
vcetdigbed, at KejFCr thhelm em
gaas med Tanten om m Tranke-m
me med en Plan for Afoæbniuq
Bande England og Frankrig hat
jo udtalt fom deres fornemste Opgai
ve at knufe den tryssc Militætisme
Kejsekens Plan ital gaa ud vaa at
afvasbne pack Betingelse as, at de
andre Stokmagter ggr de! Tumme,
indbefattende Tiessnnnering as Flan
derne Tvistemaal mellem Natio
nerne skulde saa afgsres af en in
ternational FredsdosnftoL
Ovenstaaende er endnu bkot et
Rygte; men det er jkke ualmindes
ligt, at sligt fsrft fremkommer som
Rygte, idet man vix sondere Stem
ningen og danne sitz en Mening am,
hoocledes et virkeligt For-flog i den?
Mistg, Rvgtet Degen oilde büvse
met-Lager
C
U Am. Luth. Zuwey anmelde-:
en m) Vog »New Proofg of the
Souls Existenee«. Vi skal her med
Jdele nogle i Anmeldelfen ritt-rede
»Ori) af Forfatteren S. Z. Herbei-n
J»Hele Europa et nu styrtet i den
ist-vite, den mest morderkske Rig.
Hfom Betden nagen Sinde bat Leut-L
TOg i dem-te vor Civilifations stud
selige Feld ned i det lavefte Bar
bari hsftcr vi simpeltden den Sord,
der blev saaet for over et Hund-red
aar siden. Der begyndte da en
JTvivlefng Tom gradvis hat under
fminewt Troen pas Gud og Sie-elen.
Og dekfom et Menneske et-«uden
SjæL hvorfor stulde han faa ikke
— lig andre Kreatur-et —- skyndes
tile....Jdenne
næwætende Skrællens Nat vil man
formodentlig lytte til Beviset for
»at Gud endnu reget-eh og Sfælen
eksifterer.«
Pension for gamle Priester
Naar ogsaa jeg griber Pennen for
at sige lidt om den Zag, saa gør
jeg der ikte just for at faa mit Be
syv mcd i Logecz men dels var jog
bleven tilfkyndet udefka til at site
den Sag frem til Dtsftel?e, fst
Past. J. M. Haner fsrte den frem,
og dcls unstet jeg at fige noget, fom
de andre, der hat udtalt fig, Mc
hat fast
Da Jesus udsendte fjn 70 Di
scisvle paa en Mission i deres Fik
-dreland, fagde han: ,.H-sten er.
stot, men Aabejsderne ete fac: bsesl
der derfor Htftens Hex-te sm, at;
han vil send-: Arbede txd i sin;
Hist« Gut 10, 2), og videre Tiger
han: ,,Arbejderen et fm Lin merk-«
CV 7)
Dei er ille andre scheiden,
her et Tale sm, men W Riges
Mordreæ Evangeliets For-wade
te er her stillet i Arbeit-e
tes Klasse
Demed er faa ogfaa der-es Mer
ninq basvdet fom et famsundstmts
tiqt Artusij tm det of Muds Mes
niabesds Hoved oq Horte fes-A
llicdcr Kategorien Ar be j d e Dil
jeg helft betraqte Priestens Ger
ning, og ligesaa vil jeg helft be
ttagte Prceften sum Arbejdcr.
og en Arbejder er sin Lan wert-.
Dei er sont Arbeit-eh Ptæften
kan og maa hævde sin Stilling og
Gewim, oq det er som san-dan, ban
hat retmæsfig Krav paa Len.
Neu hvotledes stal Prastens
Lin san beste-neues?
M es tmtte pac- de forskellige
Stag- Akbejdere og san slaa Preis-T
fiel-se i Wie med dem, hanc Ast-i
beide nocmlunde ten jævnftilles J
Oaaudvckrkem Kontoristek, Ida-geh
Jurister, Posterbejdcre, Loogiverc
ojv. osv.
Tiet er vel saa fimpelthen time-«
läst, at naar det siges am Pkædis
kamen, at Arbejderen er jin Lan
vætd, at Prcesten saa stille-Z i wu
ningsklasse mcd de Akbejdcre, hoics
Stilling krckver omtrent samme
Grad af III-dannele fom Priestens
Stilling og Gerning gar. »
Dersvm nu den Zlutning ud frai
Jcsu Ord er rigtig — hoad jegz
trot, den er — og Prirsten faa sit
Jsamme Lan, Tom de Akbejddm hatt
lnærmeft maa klassificercs med, faul-,
sfaa nilde jeg for min Tel viderc
si)wvdc, at den selv butdc set-ge for
sine gamle Dage — om hat-. ital
se saadanne — som andre Arbei
dere gir.
Temnsd er fao åkke sagt, at Prcrs
sternc i et Zamjund icke som Bra
dre Dude flutte sig sammt-n om en
faadan Opgave Tom Pensioncring
of gamle Prasser og Bin-stemko
Lad mig med det samme for-folge
den stemboldte Taufe lidt lustige-te
Jeg er asgjort imod, at Omsors
est-n Tot gamlc Prasster og Wut-ste
enker skal got-ess- til eller vme en
Vatmhjertighcdssag.
Barmbjcsrtigbeden fortwer sig
til Nsdeir Vore Vornebjrw er
Vatmbjertighedsanstalter: de afbjwli
per Somsldrelsscs Varus Nod. Vott
Janatokium er et Vonnbjcrtigbcdss
anstaln dct inmdckommer syge i de
res Nod. Ptaitck kan ogTacx lim
foa nel fom andre Mrnnesker. kom
me i Nod og blivc glade ved at
modtaqe damit-fertig Hjælu
Men det ca blive gammel kan
ikke klassificetes blandt distilstans
de, det er so nogct almindeligt, det
kommer ikke ovstrafkendm som en
Ikkpdstilsmnd got.
Aldekdomgsoriøtgclfa mencr im,
Egid-er ind under Akt. 18 i ook lu
tknsrikc Konsesssiom altiaa blandt de
Ting, der et Foruustcn under-www
der kcm satte-Ei Fokboldsrmlck i For
kwld der-tit.
Zorn en Folge as de stemholdte
Zenker er jeg ofgfort inde for P e n
Isionering as de gamlc Prasstet
Hmd vi end kommt-r til at be
stemmcy fac- maa folgende iagttages:
Vil csn Ptckst bade Ktav pac- Un
detjtsttelse, naar ban bljver
for gammel ellcr fvaq til at
akbejde i ex Prasstekald, cllec for
jin Enke, om ban eftetladet en fau
dan, san fkal han vaste fotpligi
tet til at äidmge til en Pensions
kasse, met-Z han er ung og rast.
Hat nogen Mit-seh ellet ban paa
anden Munde vil dtage Omfokg for
de Mee, da hqn Me længere san
væke scheidest, altfaa ingen Lin
deute-» san spat det være vedkom
wetde private Sag.
Men Underitsttelsen for dem, der
vil vente en faadan, bar oære nogc:.
de hat retmæssig Krav paa, men
Reiten sokpligter.
Men noget i den Netning hat
vi, og det hat vi haft siden Ams
mpdet 1897, hvor Pensions-» og
Enkel-Wien blev von-net, og alle
Samfundetö Præster. Missionæret
og fastaniatte Lærete hat haft An
ledning til at slutte sig til denne
Fokening.
Jeg set fauledes jugen Grund
til at stifte noget nyt i Taa Henseens
de: alt, der heb-ves, er at lade Sam
fundets Præstet llakt for-staa, at
detfmn de i Tilfælde of Alderdom
ellet Svaghed vil veate Unber
sttttelfh saa ital de slutte sig til
lPenfionsforeningm
Vi. der tilhtter der-ne For-enan
bjdrager 812 om Aaret til den. Dei
vil i 20 Aar med 5 Procent Reuter
og Reuters Reuter del-be sig til
8416134 og i 30 Aar til 8837.13.
Selve det indbetalte vil jo væke tun
8240 i 20 Aar ellet 8360 i 30 Aar.
Den, der hat betalt i mindst 20
Icar, hak, nagt hqn paa Grund as
Smghed eller Alderdom blivet pen
sionsberettiget, Man pas 8200 am
Aar, forudfat det aarlige Jud
skusd og Rentetne af Fondet san
spare det, hvab det hidtildags hat
lanqt mere end kunnet.
Men der et endnu lidt, jeg In
sker at sitze; jeg kommek tilbage til
Svørgsmaalet om Prwiternes Lin
Vi Lan vist sann blive enige om,
at Date Ptrkfters Lin ikte staat spaa
issjde med andre Arbejderes, iom
staat pas nogenlunde femme Dan
nelsestkin.
Det er Mc- min Menjng at kla
ge, men kun at prge paa et vix-ke
ligt Misfokhold, fom kan være grun
det i fokkkelligt Og Faktum or
Faktum
- Nu vel —- fiden vi ftiftede Pen
sionskasse-m er Fotboldene i bsi
Grad forandrede: det kostet langt
met-e at lebe anstekndigt an end da.
J den formede not-sie Mike bar
man ordnet Pensioncringen faule
des, at etc sammel Pia-it faar 8500
m M
M U Ist M Ist-Wus
faa bukde det we i Rettung as at
fordoble Pensionen, saa den pensio
ncrcdse kunde have en Jndtægt af
58400 a 8500 om Arn-et
Og i Betragtning af,-at Pisa-ster
ne i Reglen er underlsnnode, og de
bist vaske gestfrie etc» mon der saa
itke Var Rimelighed for, at Wenig
hedernc bidwg Läge-san meget til
Kasse-L som Brei-steckte selv bidras
gier, san Pensionen paa den Munde
kunde fokdobles2 Den Taufe heu
stilles til velvillig Overvejelfe.
Den for. n. Kitke hat mutiggjort
Pensioneking Hast-most ved at rejke et
ftort Pensionsfond.
Slutstelig vil im Mtille at sau«
den Zog grundig forbsetedt spr«
Aarsmsdet i Suec (
Dei forflaar Me, at Formandenj
indbercsttet og anbefaler Sagen: in-41
gen Komite er i Stand til under
Aatsmsdet at stankomme med et
ordentlig For-flog til dens ASCI
reife.
Jst-g väl dekäor tjllade mia at ben
ftillcs, as Sei-reinsten i vor Pensions
sorenina Ist Aarsmtdet gioer dmmc
Sag en grundig Undersogelfe, fast-läg
da kam- Rcdc paa, bvad lutberfko
Zamümd her i Lande-i bar gjott
i san Henker-We Iwordan de sym
ordnct Undenstpnelsen as gomle og
sage Præsicsr cis-g Prasstccukez book
stok Pknsion der bete-Ies, og smrkia
ogfaa bvorkra Rassen sank Ein Jud
Liegt.
Der er rigtåqt, Tom de andre Bro
dve bar sagt: Dkt er as Vetydnäng
for vor Kirkes Fremtid. at vi faar
den Sag Ordnet wo en tilfredsstib
lende Mande
JL M. Andctsetn
Inmi.
Forml! Fotaskdm Eis-sum Brot-!
For-del nu alle kaste!
Im reist-r nd å Ver-den stot:
Jeg freisimed Kunst vix Taste-.
»Im-voll L- Land soc-d Fund ca Bim,
jDin Fuglesnng jeg boten
lFor djg fes tidt i Zaan Var fasltt
lNu Etjbist bort mäg set-ist
Im tcåfet dort til Smnmcd Kvsr
Farvel da, alle kaste!
O, Moder-, tmk mig til bit Privil
Vcslfignej du skai gern-!
« Vas- seien-en
—W —
i
; Btkv fta Japan.
J N k. JU.
l Tist er aixid III-: vauskcimt Wer
en likngcre Jlkäsnrdisijc ng at Vc
annde zum m ist«-so chint Jfkc s.1.1
meqct for Undsknkdmngemeiz Ein-d,
for dem ksm man in holt udcladiu
men men- Fordj der er san ukmns mo
get at Form-Ue, fao man vcd flct
illi-. book man fkal bcgnndk cllcr
holde op.
TM flogeite er mansse at gaa til
bage omttem til den Tid, da man
sidft skkw oxx san meddkslc lidt as
det, der hat hast most Vetydnitm.
Forum-et irr altid ils-m at kom
mt- Dokr berudez man blinkt san fini.
Netvssitet er almindelig. Tet liaer
i Luften akkurat Tom man tidligekc
Las-IM- ixg Jnsluenza En Dei Op
tsjisr i en Stole og et Sammenswd
mellem Flaade og Marinesoldater
blev gemsse Tigetil forth-et of Re
geringen fom its-Wende sra For—
aarsluften.
Det er da naturligt, at vi Ub
lasudinger Esler denne Vanstelighcd
end-m mete. Den bunder tilsynelas
dende i utilsttcleig Eleskicitet i
Litfteaogetmegsthsftovetskubaf
Wind-L De to Alle-muten att
at M sw, oq Leise-net
W: Newpsitet er da den natur
liofis Stcu
Med 1t’k—18 Timers dagligt Ar
bejde MS Tage otn Ugen og en hel
Del den snvende (eller fskfte) er
man forsiatiq med alt Stätte-arbei
de. Selv et Brev can se nd fom et
uoverstigeligt Vierg. At traer af i
di- gamle Sturz-r gaor. men et not
Tau lille Zkrjdt til Siden synes at
nasse uoverkommeligt.
Om Arbejdet i Foraarstiden hat
im givet tcmmelig udfsrlig Med
delelke i Aarsberetningcn Sau het
om ital jeg ikke sige noget. Men
san kom med fidste Uge i Juni en
san fktækkelig Heda at man Mo her
i det ikke fotvoente Japan fandt det
nceften utaaleligt. Flugt vilde have
met det kluge-ste, men man jnstet
jo ikke at libe bort fra ufmdigt Ar
beit-e Skalen blev iste fastdisg ist
den mod Mit-ten as Juli; og der var
striftlige Akbefdetn fom muntre fort
Ws endda noget lasngere Det
var Um en Smdbvg over Sin
dasens Mer: de Wh- være fast
UstfiesWW Jst-g
get med til Biergene, fom jeg Hei-«
er at beuge mä Udarbejdelsen.
Sack gik det til den 11. Juli; da
maatte Monden til Zeugs. Feder
Fordøjelfesbespasrlighedeh eller ret
teke sagt komplct Sttike as Oele
Styx-ken, og saa den ulidelige Jede
gjokde, a: man var lykkclig oed at
komme san vidt pas Weimar-, at m
kundis reer tjl Vjcrgcnc den 17.
Juli. Tkt var en bclmgcslig Afvekss
ling i alt Feld i den spritc Bd.
Hjcmme sind Termomctrct paa Mod
varme daglig, ielv om Nastternc gik
det kun nosgle faa Grade-r neb. Me
teorloget og Lcrger paastaar, at M
er leitete at taale 46 Gr.E.(113 zu
i Amerika end 37 Gr. E. (98?F.)
Inst-. J dut størfto, køliaftc Vwrvlsc
udis i Stolen med dcjljg Wnnems
tust bade vi felv bcn mod Sohn-d
gnng over New-arme Mcllcsnthcri
gme gis det i den fsrite Ugcstid,
cftek at vi kom der, ikke over 25 Gr.
E. s77 F.). Sau det var weder-has
gende
Men Termometrct krøb op der
ogfam i flcre Tage stod den omsc
ved 30 C. ists TM Det var den
oarmefte Sommer i Monds Minde.
Dei blau ogsaa den most ftoxjmfuldc
Kvn on cncftc Mang, fiden Japan
fik meteorologiskcs Obfervasionsstas
tioner. bar man haft lavere Baro
motisn an Gana var det ist-d 7013
Mist user almindcsliae her er MS
selp 751 biswder en kommt-tin dth
Statut) og en andcn Gang TU,
VI vrfcdcs gerne at bave en tre
site Etat-mi- lwer Sommers i Fjor
blop drt til ellevcn Og de lsjaslper
ikke til at saa ist Norm-Mem i Or
den kam En Nat blwite Taacst a?
Naboens Dass, oa Floden soulmede
op oq bcanndtc at bane fia nve
Von-, Faa der var Udfiat til en Gen
taaeslse as Ztokmfloden fta 1910.
VI sik den doa iste, mcn iaa kom der
Taa mmet merc Ødcslasaaclse oaa an
dre Egne.
Dist var-sie as alt var doq Kri
.1m. Noact inm- ooirrcsude end-de
sprin- ta Manna-der af dankte sma
uslmis Kkia kan im ika aodt tænkc
tin-a. Tot var nwiicn som den kncrks
Ism- dcsn sxdfns Lin-straft og man
Tom Mk Den til Eclvovaivelfens
Rand. Man ventede med febkifk
JSpændiug efter hver AMI. Man
Tfimde io ikkr aodt vrnte andet, end
ka ignsz fasse Fasdreland oasaa vit
Misstp tmfkvt ind i Idklwgqels
Etmnkwiweb
.".i.« Omlanstns noch at de
r--:- III-lade haodc ltdt stocc Tab.
s r: zx -1-:— Uuuc og Russland-s BU
:i- umsteck- nmn paa, og mng vert
ri- end Tnfllandis Zeit kunde man
N llfc lcklllc HA- Te, dck spade
oct bebst i dennc Tit-, var maallc
on Rlok Atmskjkancte, sont lwldt
ma, at Inflland vor Antilrijtem
H at Herren dersot vjlde pdelwgac
Zum mcd sin Mundes Rande. Men de,
der tundc gske Forstel paa Meinen
as del tolle Zoll og dets milimriftis
sie pksjsifke Negering, kundc jo ilke
gaa med paa en saadan lldlæqgelsc.
Alt i alt var det den svasrfte Som
mer, leg endnu hat ovlevet, og der
not ille Udsiqt til noaen Fokbedring.
Da da Skalen lkulde brav-Ida lo
vcde jeg tun at qprc halvt Arbei
de. Drt git dog fanden, at da jeq
igen Lom ind i del irrte Arbeit-e
klmde jeg ikke usies mcd minde
end det hole. Jeg clsier mine Stu
denlek og insket at bieter dem til
at kunne udfsrc detes rigtige Get
ning lau godl fom mucigt. Men
lculde jeg give dem alt, jeg fande,
lau maatte jeg lade en hel Del an
dre Zins agiotte; og del hat jeg
lara valgh
Iil Nytaar gis det rot godt. Wen
saa begyndte jeg mcd at slkive en
Dcl elstta, ifæt Bewe, og det er
faa uoant, at der er nærvcd at vix-re
der handelte Arbede jeg kan soc-.
For Tiden er idet Abt fmaat med
Kræfterne igetr. Dog gaar det not,
hacber lea
Mia Hustru hat holdt sig kalt
hele Tidenx i Ffok var det ved at
Sau nedad lidt for hurtigt, men det
er dog farbi; det vor des laa lorfwrs
delig vanlkeligc Spsrgsmaal om
Bsknenes Undervisning, mcn derom
en enden Gang, man-Te
Bienene felv et alle tre raste og
vokfek got-t· Den SygdotID Nellie
havde eller mentes at have, for tre
sur liden, synet hun at væte full-—
lwndlg fri for nu. Hun et i alt
Feld llqe lau rast og rier lom
nogen og lidt starre end lin Moder,
sktnt hun endnu ikke er fjortm
Undertiden nam- qu mar ct
Atem lassmer im det bort mcd en
Fett-Ue of Stuffelfex ofte sit-r del
Me, for sidste Aar fis vi i det bele
tke Brom- og to Vrevkort fra Ame
rika. Men tidliacre kam der lidt
stere, og da We det of og til.
Grunden vak: Man vilde san gerne
vide lidt om Bkevstrivereu ich-, men
en falls BeWedenhed fokbtd dei.
Dei- n maasse noqle, Iom i des-e
Brev vkc finde fom Grund til Uns
felfe Mangel paa Wiedenhed; nam
fke de vil være sna ovalige at sætte
sig ned og stkiose et Brev efter dette
Msnstet til os: Dies vil blive me
get pacstmnet Vi elsker vor Ger
ning, men vi elfker vgan vokt
Folk og vor Härte og vore Venner
derhjemme, dersor oil vi gerne her
om og fra dem. Hermcd de hier-te
ligstc Hilfe-net im edel-s cgms Uds
Wiss-mer i Japan.
A ogJ M. T Winthcr.
Band fka en gammel Band
Der let-fes i Strian om sink,
at Zion lod de Vandbrsnde opgrimc
Tom Ihm-J Hader hab-de ladet Lüftc,
mcn som Filiiterue i Tidcns Lob
band-is tjlstoupet. Diet tunde oærc
godt ot faa Bisse tiikastede Winde
Truddedm det maattc gavne baade
Jlmm selv og andre, baode Falk og
Fik.
I Jeg kom en Lag til at grade i
Hm gammcl Samfundsdrgnd, nemliq
jdcki for. Kirkegs Aaråsbisrcming Im
Zillnrsmsdct i (Hrceiioilki:, Mici:.,
»Es-SOLO Banden Tores-am mig TM
jikke muggen. Der Flødl Erifke og and-e
LKjlder i den: nogle, bvis st var
«t’-.s.rterr, andre nie-d lasngerc Lob For
Yiangekc Tid. As fidsmwkintc Slags
Mal im Tremdmge ist Bin-, der mu
Hlxgväsi Mr isr bis-von paangtet til
jbtskligL
I
TH Kirternadct.
»Um-Zinsbe: beder siirteraadct ozn
at offentljggøke i »Danft lum. Ohr
«fcdlao" saadanne us Bestennnrljets
Ins-, del samt-, sont can have antun
fitg Interesse for Zamjnndcsxcs
küsseviennnetk käme TU, FTJ
I Te: inan at nasse en god Visite-n
jnuslscy og den er cis-Unter zum est
Inscaaom sont ntgen tun jtodc Fxg
las-scr. Aarkztwdct Mk ikkc konnnnns
Ideke med Ritters-oder men fmntmsi
rer en hsflig Aciniodnkng. ch Un
sker Me, pna hviltet Grundlng den
vlev fremlagtz men man can jo godt
Tot-stach at Aarsmpdet ved den hoc
mllet WO: del vil act-te gavnligt
for vor Vitksmnhed, om der km
Ikomme mete Rappen mellein Zinn-l
fnndet og dcts Kitteroadx Kirsc
madct et den for. Skitfeis Central
scajiom lad der dline Vekfelvikfniyg
mellem den og Medlemmerue.
Kirtcraadet holder ils-re Moder
i Itaer Lob, og vi nde i de mein-(
ges Rasiket tror og tasnkeh at dctf
ogscm fothandlet fonds-me Lager
ioin can have alnnndelig Interesse
for Sanriundets Medlrwmet. Men
nont jeg siger, at det fort-kommu
nng,.gt vort Kirseroad er nicgcst
sparsonn ined m nusddcle Lisentljzpj
lwden faudanne Vestennndlfey dni
man Mit enka indtsmnuy at jcgs
paapcgek kun en Kendsgctniim. La!
dekfok hoc Leg »sama« den anfsrtcsT
Besten-melli- op, Tot-di del san jos
antaqiss, at Smrslken bat ovctfist
den eller glecnt den, Im den er bis-;
vtm 17 Aar gammet Jag trot, det;
vil fremnfælpe Samfundsinteresfems
om GreenvillesBestemmelsen blivekI
Ränken-L !
ll
Lin XVIII-sinnen
Pan Grimle as lldmlclier i
Komm-wem Juddcretthj net-um -
Moder i Musenmilc, at disk ocdsluri ;
mode-me blivck sich Anlodnjng tu»
Tkssxeisc omx »Ah imm- Vejpl
kan et met-c omfattendc
MionnSarbejde blink
ndført?« og at denne Trojtclsc
da iiærineit holder lig til Folgende
Punkten
a. De enlelte Meuigheder optager
saskskiltc Missioner, hvor de anfert
ter og underholder en sit-beider
b. Der gute-J more almlndelig
Brug af det kriitne Læglolk i Mis
sioncsns Tjenefle
c. Luftequbedcn af, at der an
fastteis en dettil stiller Mund til at
arbcjdc lom Missions- og Rejfcprasst
(«Side 76 § 8).
Ja, loaledes lydet Bestemmelsm
Noa, der san maaske siaes om den,
at der Lan være vanfleligt soaledess
fka Aar til Aar at folge di- sann-n
Liuiisr i en Forbandliim. »Bitte-n
gar-r fkem og ffaber idelig um«
Der komm-er uy Moder from tun
Misstonens Omtaade fta Aar til
Aar. Og vore Aarsmpder blivcr
fo ogsaa were og cum aptagne as
der-s nsdvenjige Fothandlinger, laa
der levnes tun liden Tid til Duf
telle af Missionem
Men cad det nu verte, lom det
er, det et landellg tre præqtiqe og
pas-Mike Sinnes-, fom er for ged- til
at liqge og mugne i Band-m De
W W For-holde i dort Allons
arbeide, lpm er en gen-US Ovets
vielf- meid. M de W
ssea via-e d- spk Fich- W
et W M ,
« O O- Als
fe sum-den Tid til Its-steife af
dissc Punkten san fokckommcr det
mig, at det vil mrre udsnærkede
Entner baadc for Moniglwdsnmdeh
Zamtalcsmødcr. Missionsmsdek og
Ktcdsmøch hvor man kan tmge
den«forn-dnc Iid til der-es Behand
Ein-L
Jvar Marias Hausen.
W
Neformatiousgavin.
Enyocr, der hat nagen For-sma
clse as — ntldt ud hat vel ingeu
der - nojttct mode de drian Krist
ue her c Lande-: Ums of Kirtefamfum
det, lmr iitfert med Interesse ltksi
Zumjunddjormandens prokdking
txt on Refornmtionsgave; jcg tum
fer. M er gar-et andre som mig:
ch lagdc Aussen fta mig, eftek
jcg grundig lpaodc let-it Opfordkins
gen, cui-d drtte Gusse-: Gib Gmlden
var botto. Naar vi staat ovetjor
nagt-t, disk mrnger til not Hjaslp —
fom nu her Samfundcts Ncrld «
wr isi os gerne Epømscnaalet: Er
det mrrd at hin-IM? kam cht beide
fig? saor vi Vasrdi for den Hjælp
oi oder-c- Jm vil sage at dragc et
»Vi:kelighedsbillede frrw,
sont ojl Mosk- Vwrdfasttelfcn as det
»Nodc, den mka Miste-I bot fri
TEmnfunch En dmtsi Kristens Fa
Ymilic Inn-r oaa et Etod, book-Zum
ssnndm Virtsomlnsd sprich i Form
Hof Pisa-it oq Menighcsd, book Fami
jl«u-n under alle de kitkelige Geben
»san« folge-r den-mod, oa Eimer Dei
»Hu-d i Mcnithdsarledets for-stel
Ilizus NormmaL Zaadan en Fa
1 .. .
Emle starrer tmva disfe Gebet,
Idcsn er Genitand for: tmdrrtiden san
lon saadcm san den Tausc: jeg gsr
lda miu Tel af Monmbcdsarbejdet
Hm beratet min Del ai Udgiüernc
Fig ved at for-folge on fandan Tan
jke san Resultate-L undertiden blive
Isaalcsdkss at de sum-s nikppe at icm
Primitiqu for disk-es Welle endsiqe
Fvære noact iknldig.
For at forbedrc sine Umwng
Kom- flnttek debne Familie til en
PRINT book Kirkefcmknndet hock
ken bar Menickbed eller nagen kir
kklia Vetfrnina. Der findes mau
Iste baade wfke da mai-Mk strich
;Meniqbedck, mcn de for-staat Me det
tnfke, oa det enqelfke Wese- ifle
for en riatia Dunstkr
De forIMliqc Ecke-Immer ved de
reski Widstjcnester tiltaler dem We,
de manglck de fast-c danske Salinetz
de nmnqlcr Loden of den danske
Zunge fm Prasdifestolem Moder-s
numch Nemspwgrn selv vor fnsl—
les-:- Vøn Fadewok taber saa wem-t,
det cr, fom vor Her-re bedke for
ftnar dem qennem Modersinaalet.
Im bar haft Lejliahed til at være
en fanden Monds fortrolige, der
fkod vaa en faadan Plods: hans
Tankek var nærmest i Liqhed med
den sokloknc Stils. Han fortacte
mig, mens Tauterne trillede nod
ad nnns Kinder-: Im vætdfatte ikke
de Godcr. im bande, mens jeg bo
cdcs vaa den anden Plads, men mi
sthdcs ved at flntte bettil og fatmer
dem saa morsch Lad os sptkge en
faadon Familie oa bsre dens Med
lisnsmctss Reh-mindst- af Beerdiem
de danske Kristne bat igmnem Sam
simd on Mem-then Svaret vil lys
de tibtstingeh vi can net-we Mfulde
bcdksmme disscs Vqunelleh ni igens
ntsm disfc Jnstitnttoner under.
Vi bar sikfert alle March at ved
at mifte et Mode cr vi fsrst kiqtig
blevcn klar over, hvad vi ejede, men
vi var i Widdclse dergl Tor be
bst-es ingen Svsrqsmaal til en sau
dan Familie om dens Stadi- til um
talte Resormationsgqvez vi vil kun
ne siae as selv hvorledcs det bild
blive.
Entwer, der bar pksxxst det, ped,
hvor tryllcndc m hasnunende det
tun vaskc jin-r W on Eier eller Le
der of en Pfarreij at have en
støktc Nil-Xb Wilmde pas fig. Un
dscrtåden gnnr den bcdste Del of For
tjcncssnsn til Reuter-, og Gtrldek et
der Fr(-s-sdks1«s-:i. Vi san sikkekt alle
sorstmk 211 Tkykket as Gælden ligqer
sont m Wurde paa Samfundet og
finsriirlt Orts Formosa-. Tor et to
Ew, wes im- ved demse- Sag
Tcu Eide, fom Poster Lauter
Inn-holder i »Dnnfkcsnsn« af 17.
Felsr. er Fortetningssichnx det er
snldt nd forkrtningsmassfiat at fcm
Merldcsn betalL for san at kunne
bnme de 1100 a 1200 Pollux-T som
nu gam- til Renten til aode For«
manc· Den anden Side lismer i
seer Ordet Reformaiion Kunde
nu Mk alle de dunste- Mænd vg
Minder bäte-ums siq til, sont et syn
ligt Bwis for des-es Tafncmliqhed
for sefonmäionen at give f. ski
5 Conts agmtliq —- et ellek to sat
Paa des Munde nun-des begge M
denstqiveetcakssserspkw
man-wen oq famiidia fu« des MI
W M W M W x
« QFQZ