Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 03, 1915, Page 4, Image 4
,,glans·neren," II W- OC OPBYGGELsEss M FOR DIT DUSKE Pol-R l M wish-et If M Luther-n Uhu-disk sont-, Dich-, Nebst-Its Mkeken" miß-Im- Oasdag i bvek Ugo Pkis pr. Auge-im Dokotenede stater81.5«). cillandisi ILJW Met- betules i Fonkud. DREI-, Bot-Uns Ackressefokandring. M. soc nackt-gelte If Bidng til III-lett Ioåholcl Altes-eke W LUTE. PUBL. 110USE, Miit-, Nebr Alle Bist-g til Bladeds lockt-old »s Iokkespondaveen Afbnatllingek os andre Mildek — sendet til dets Nod-kun s. H. ANDERSITZL Blsir. Nebr Ictneked It Blsir Post osiiee s- gwonci ehs- matten Mvektisiug ntss made known upon tpplioatiom I Tilkslde as, at thet Ucke works-s kegelmkssigt. bede- mso Wage til des Miso Postkontor skulde dette ikkss sich-z bodes man henvevde gis til ANHANG Kontos-. Nul- Ltkgerne henwndok gis til Falk M svettercsr i Bindu. enten kos- It Ifbe ho- dsm tells-I- fok at fu Oplysning III set Nest-stocke- becies de sltid ow tslc. It de set- Avesktigspmontot i klette KIUL Det vil were M gpnsidig ststto. J Mjäiourissynoden sinch der en »UngdotnssLittekatur-Komite«, der er giva dkn Lpgave at finde gjre Fortegnelse over sog anmelde LiUeratut, sont er fund og passen de for unge Kräme. Komitecn er smlig paa Udkig efter nye Biolo ger, Tom er egnede til Brug i Ung domsfokeninget. Paatrængende Omjtasndigneder ptm Dhio Joim Synodengs Mis Matk hat iflg. Am. Luth. Ero. nødocndiggjom at Luther Zenit naky, St. Paul, maa dimittere syts ten as fing asidrc teologiske Studen M. Tre as disfe vil opmge Arbei de i Canadaj een i kwet af Statist ne North Dakota, Wisconsin og W« Tny Smagløsded. Er Firma 1 Aarhus hat den 27. Jan. fra en Forbindelse i Tyfkland modtaget et Arg-, paa bvis Bogside var klas bet et Mærke med Paafkriftenz »Gott strafe England!« Zaadanne Retter sælges i Millioan i Tosk M osg sendes ogsaa til Kunderne i Udlandet Aarlms Stiftstidende le veket et Astryk as Mætket og be merken »Den bekendte mske Imag ijshed fornægter ssg ikke.« Mete Hjælp for Belgierne Den 10. Februar affejlende Dampscibel Jst-erst City« fra New York eftet Iowa-dran med en m) Ladning af Wam, Merde til 8530,000, til Widmde Belgiere, en Gave fra fta over 50,000 Mennefket repar seutcrende enhver Stat i Umonst Wingert indbefattede 140,000 Pd. kmtdettseted Mælk til de 30,000 bel gifke Verm som er ftdt, siden Kri gen begyndste Den samlede Beer di af Livsfotnsdenhedeh iom er Mc fra Amerika til Belgien alene, W stg til Millioner af Dollarg. Der er gjort Overslag over Belgieng WHAT og det siges, at den et SM Nil lang. Fannv J. Crosbm en afboldt amerikansk Salmedigter, døde tids Iig om Morgenen den 12. Februar i sit erm i Bridgevord Conn« Om bun havde Ievet til den 24. Marts, vilde hun have fnldt de 95 Aar. Den afdsde var rast og aktiv ind til for faq Manneder siden, da hun stcdig blev hager-h indtil hun sov jen. —- Af Fanny Crosby hat vi bl. s. Sol-Me: ,,Blessed assurance, W is mitte!«, »Im the way my Mr W me«, »Jequ is ten dah Mag thee home«, Nr. 212 i Sausen-u »Was dig kalt-eh o M Ell Hof ,,Wbeu my life M is MS »Glau) to God for Leichtsinn-ich »Jwant no other MS «Be streng and corageous W befull«, og »New-e the Mc Nr. 261 i Sange-en « de fowildede« og »Safe in -" Iz- MI of Jesus« — ,,Frelft 1 ntsin M Lan-«- Rr. 74 i »Gott-Jena« , Whendes Wie Salme «Tbe Globe and Commerrial Ad vertiser«, New York, givek nogle soweit-selbe Tal, sont vifer vott MS finankielle Interesse i Kri seu. AmerikansTe Fabrikanter et - Mem operlæssedc med Otdrer. It Firma hat set fig nsdt til at af siaa en Ordte for 85,000,000 Værd « ask Mauer for Messingwerk-L En Wissng Prodnkt er folgt for M Wä- Ists-weder cn Or III fee UOMM Werd If Ce Enhver AnmunktionsszabriL Seles tsjsfabrik, og Ksretsjsfabrik unnen der ekstra Tid for at fyldc Ost-drein men chwet ookser. Nogle as de neuttale europwiske Magter hjcelpetz men Hoocdkilden til Forftming er U. S. A» hvor Makkedet er over fyldt med Drin-et »Niman Bed varcn«, fkal en Fabriksagent have sagt, »dekor- helt paa Forsyniug. Jngen snnes at tænke paa Regtin gen.« Den lukherstd Arke er den ældfte og størite protestantiske Kirke i Ver den, den ttedie ststste i United States og den femte«i Tanada. Den ptcrdiker Evangeliet j een og tyve forfkellige Sprog i Nord amerika. Den staat rest tma Muds Otds Grund. Den fastholder to Sakramente — Tauben og Nadveren. Den praktiseret Konfitmation Saaledes Tiger Missionær Bieer til Falk i Halifaxz bvor ban migin net-er. Det paaftcms med Kraxs Pack Tro vcetdigbed, at KejFCr thhelm em gaas med Tanten om m Tranke-m me med en Plan for Afoæbniuq Bande England og Frankrig hat jo udtalt fom deres fornemste Opgai ve at knufe den tryssc Militætisme Kejsekens Plan ital gaa ud vaa at afvasbne pack Betingelse as, at de andre Stokmagter ggr de! Tumme, indbefattende Tiessnnnering as Flan derne Tvistemaal mellem Natio nerne skulde saa afgsres af en in ternational FredsdosnftoL Ovenstaaende er endnu bkot et Rygte; men det er jkke ualmindes ligt, at sligt fsrft fremkommer som Rygte, idet man vix sondere Stem ningen og danne sitz en Mening am, hoocledes et virkeligt For-flog i den? Mistg, Rvgtet Degen oilde büvse met-Lager C U Am. Luth. Zuwey anmelde-: en m) Vog »New Proofg of the Souls Existenee«. Vi skal her med Jdele nogle i Anmeldelfen ritt-rede »Ori) af Forfatteren S. Z. Herbei-n J»Hele Europa et nu styrtet i den ist-vite, den mest morderkske Rig. Hfom Betden nagen Sinde bat Leut-L TOg i dem-te vor Civilifations stud selige Feld ned i det lavefte Bar bari hsftcr vi simpeltden den Sord, der blev saaet for over et Hund-red aar siden. Der begyndte da en JTvivlefng Tom gradvis hat under fminewt Troen pas Gud og Sie-elen. Og dekfom et Menneske et-«uden SjæL hvorfor stulde han faa ikke — lig andre Kreatur-et —- skyndes tile....Jdenne næwætende Skrællens Nat vil man formodentlig lytte til Beviset for »at Gud endnu reget-eh og Sfælen eksifterer.« Pension for gamle Priester Naar ogsaa jeg griber Pennen for at sige lidt om den Zag, saa gør jeg der ikte just for at faa mit Be syv mcd i Logecz men dels var jog bleven tilfkyndet udefka til at site den Sag frem til Dtsftel?e, fst Past. J. M. Haner fsrte den frem, og dcls unstet jeg at fige noget, fom de andre, der hat udtalt fig, Mc hat fast Da Jesus udsendte fjn 70 Di scisvle paa en Mission i deres Fik -dreland, fagde han: ,.H-sten er. stot, men Aabejsderne ete fac: bsesl der derfor Htftens Hex-te sm, at; han vil send-: Arbede txd i sin; Hist« Gut 10, 2), og videre Tiger han: ,,Arbejderen et fm Lin merk-« CV 7) Dei er ille andre scheiden, her et Tale sm, men W Riges Mordreæ Evangeliets For-wade te er her stillet i Arbeit-e tes Klasse Demed er faa ogfaa der-es Mer ninq basvdet fom et famsundstmts tiqt Artusij tm det of Muds Mes niabesds Hoved oq Horte fes-A llicdcr Kategorien Ar be j d e Dil jeg helft betraqte Priestens Ger ning, og ligesaa vil jeg helft be ttagte Prceften sum Arbejdcr. og en Arbejder er sin Lan wert-. Dei er sont Arbeit-eh Ptæften kan og maa hævde sin Stilling og Gewim, oq det er som san-dan, ban hat retmæsfig Krav paa Len. Neu hvotledes stal Prastens Lin san beste-neues? M es tmtte pac- de forskellige Stag- Akbejdere og san slaa Preis-T fiel-se i Wie med dem, hanc Ast-i beide nocmlunde ten jævnftilles J Oaaudvckrkem Kontoristek, Ida-geh Jurister, Posterbejdcre, Loogiverc ojv. osv. Tiet er vel saa fimpelthen time-« läst, at naar det siges am Pkædis kamen, at Arbejderen er jin Lan vætd, at Prcesten saa stille-Z i wu ningsklasse mcd de Akbejdcre, hoics Stilling krckver omtrent samme Grad af III-dannele fom Priestens Stilling og Gerning gar. » Dersvm nu den Zlutning ud frai Jcsu Ord er rigtig — hoad jegz trot, den er — og Prirsten faa sit Jsamme Lan, Tom de Akbejddm hatt lnærmeft maa klassificercs med, faul-, sfaa nilde jeg for min Tel viderc si)wvdc, at den selv butdc set-ge for sine gamle Dage — om hat-. ital se saadanne — som andre Arbei dere gir. Temnsd er fao åkke sagt, at Prcrs sternc i et Zamjund icke som Bra dre Dude flutte sig sammt-n om en faadan Opgave Tom Pensioncring of gamle Prasser og Bin-stemko Lad mig med det samme for-folge den stemboldte Taufe lidt lustige-te Jeg er asgjort imod, at Omsors est-n Tot gamlc Prasster og Wut-ste enker skal got-ess- til eller vme en Vatmhjertighcdssag. Barmbjcsrtigbeden fortwer sig til Nsdeir Vore Vornebjrw er Vatmbjertighedsanstalter: de afbjwli per Somsldrelsscs Varus Nod. Vott Janatokium er et Vonnbjcrtigbcdss anstaln dct inmdckommer syge i de res Nod. Ptaitck kan ogTacx lim foa nel fom andre Mrnnesker. kom me i Nod og blivc glade ved at modtaqe damit-fertig Hjælu Men det ca blive gammel kan ikke klassificetes blandt distilstans de, det er so nogct almindeligt, det kommer ikke ovstrafkendm som en Ikkpdstilsmnd got. Aldekdomgsoriøtgclfa mencr im, Egid-er ind under Akt. 18 i ook lu tknsrikc Konsesssiom altiaa blandt de Ting, der et Foruustcn under-www der kcm satte-Ei Fokboldsrmlck i For kwld der-tit. Zorn en Folge as de stemholdte Zenker er jeg ofgfort inde for P e n Isionering as de gamlc Prasstet Hmd vi end kommt-r til at be stemmcy fac- maa folgende iagttages: Vil csn Ptckst bade Ktav pac- Un detjtsttelse, naar ban bljver for gammel ellcr fvaq til at akbejde i ex Prasstekald, cllec for jin Enke, om ban eftetladet en fau dan, san fkal han vaste fotpligi tet til at äidmge til en Pensions kasse, met-Z han er ung og rast. Hat nogen Mit-seh ellet ban paa anden Munde vil dtage Omfokg for de Mee, da hqn Me længere san væke scheidest, altfaa ingen Lin deute-» san spat det være vedkom wetde private Sag. Men Underitsttelsen for dem, der vil vente en faadan, bar oære nogc:. de hat retmæssig Krav paa, men Reiten sokpligter. Men noget i den Netning hat vi, og det hat vi haft siden Ams mpdet 1897, hvor Pensions-» og Enkel-Wien blev von-net, og alle Samfundetö Præster. Missionæret og fastaniatte Lærete hat haft An ledning til at slutte sig til denne Fokening. Jeg set fauledes jugen Grund til at stifte noget nyt i Taa Henseens de: alt, der heb-ves, er at lade Sam fundets Præstet llakt for-staa, at detfmn de i Tilfælde of Alderdom ellet Svaghed vil veate Unber sttttelfh saa ital de slutte sig til lPenfionsforeningm Vi. der tilhtter der-ne For-enan bjdrager 812 om Aaret til den. Dei vil i 20 Aar med 5 Procent Reuter og Reuters Reuter del-be sig til 8416134 og i 30 Aar til 8837.13. Selve det indbetalte vil jo væke tun 8240 i 20 Aar ellet 8360 i 30 Aar. Den, der hat betalt i mindst 20 Icar, hak, nagt hqn paa Grund as Smghed eller Alderdom blivet pen sionsberettiget, Man pas 8200 am Aar, forudfat det aarlige Jud skusd og Rentetne af Fondet san spare det, hvab det hidtildags hat lanqt mere end kunnet. Men der et endnu lidt, jeg In sker at sitze; jeg kommek tilbage til Svørgsmaalet om Prwiternes Lin Vi Lan vist sann blive enige om, at Date Ptrkfters Lin ikte staat spaa issjde med andre Arbejderes, iom staat pas nogenlunde femme Dan nelsestkin. Det er Mc- min Menjng at kla ge, men kun at prge paa et vix-ke ligt Misfokhold, fom kan være grun det i fokkkelligt Og Faktum or Faktum - Nu vel —- fiden vi ftiftede Pen sionskasse-m er Fotboldene i bsi Grad forandrede: det kostet langt met-e at lebe anstekndigt an end da. J den formede not-sie Mike bar man ordnet Pensioncringen faule des, at etc sammel Pia-it faar 8500 m M M U Ist M Ist-Wus faa bukde det we i Rettung as at fordoble Pensionen, saa den pensio ncrcdse kunde have en Jndtægt af 58400 a 8500 om Arn-et Og i Betragtning af,-at Pisa-ster ne i Reglen er underlsnnode, og de bist vaske gestfrie etc» mon der saa itke Var Rimelighed for, at Wenig hedernc bidwg Läge-san meget til Kasse-L som Brei-steckte selv bidras gier, san Pensionen paa den Munde kunde fokdobles2 Den Taufe heu stilles til velvillig Overvejelfe. Den for. n. Kitke hat mutiggjort Pensioneking Hast-most ved at rejke et ftort Pensionsfond. Slutstelig vil im Mtille at sau« den Zog grundig forbsetedt spr« Aarsmsdet i Suec ( Dei forflaar Me, at Formandenj indbercsttet og anbefaler Sagen: in-41 gen Komite er i Stand til under Aatsmsdet at stankomme med et ordentlig For-flog til dens ASCI reife. Jst-g väl dekäor tjllade mia at ben ftillcs, as Sei-reinsten i vor Pensions sorenina Ist Aarsmtdet gioer dmmc Sag en grundig Undersogelfe, fast-läg da kam- Rcdc paa, bvad lutberfko Zamümd her i Lande-i bar gjott i san Henker-We Iwordan de sym ordnct Undenstpnelsen as gomle og sage Præsicsr cis-g Prasstccukez book stok Pknsion der bete-Ies, og smrkia ogfaa bvorkra Rassen sank Ein Jud Liegt. Der er rigtåqt, Tom de andre Bro dve bar sagt: Dkt er as Vetydnäng for vor Kirkes Fremtid. at vi faar den Sag Ordnet wo en tilfredsstib lende Mande JL M. Andctsetn Inmi. Forml! Fotaskdm Eis-sum Brot-! For-del nu alle kaste! Im reist-r nd å Ver-den stot: Jeg freisimed Kunst vix Taste-. »Im-voll L- Land soc-d Fund ca Bim, jDin Fuglesnng jeg boten lFor djg fes tidt i Zaan Var fasltt lNu Etjbist bort mäg set-ist Im tcåfet dort til Smnmcd Kvsr Farvel da, alle kaste! O, Moder-, tmk mig til bit Privil Vcslfignej du skai gern-! « Vas- seien-en —W — i ; Btkv fta Japan. J N k. JU. l Tist er aixid III-: vauskcimt Wer en likngcre Jlkäsnrdisijc ng at Vc annde zum m ist«-so chint Jfkc s.1.1 meqct for Undsknkdmngemeiz Ein-d, for dem ksm man in holt udcladiu men men- Fordj der er san ukmns mo get at Form-Ue, fao man vcd flct illi-. book man fkal bcgnndk cllcr holde op. TM flogeite er mansse at gaa til bage omttem til den Tid, da man sidft skkw oxx san meddkslc lidt as det, der hat hast most Vetydnitm. Forum-et irr altid ils-m at kom mt- Dokr berudez man blinkt san fini. Netvssitet er almindelig. Tet liaer i Luften akkurat Tom man tidligekc Las-IM- ixg Jnsluenza En Dei Op tsjisr i en Stole og et Sammenswd mellem Flaade og Marinesoldater blev gemsse Tigetil forth-et of Re geringen fom its-Wende sra For— aarsluften. Det er da naturligt, at vi Ub lasudinger Esler denne Vanstelighcd end-m mete. Den bunder tilsynelas dende i utilsttcleig Eleskicitet i Litfteaogetmegsthsftovetskubaf Wind-L De to Alle-muten att at M sw, oq Leise-net W: Newpsitet er da den natur liofis Stcu Med 1t’k—18 Timers dagligt Ar bejde MS Tage otn Ugen og en hel Del den snvende (eller fskfte) er man forsiatiq med alt Stätte-arbei de. Selv et Brev can se nd fom et uoverstigeligt Vierg. At traer af i di- gamle Sturz-r gaor. men et not Tau lille Zkrjdt til Siden synes at nasse uoverkommeligt. Om Arbejdet i Foraarstiden hat im givet tcmmelig udfsrlig Med delelke i Aarsberetningcn Sau het om ital jeg ikke sige noget. Men san kom med fidste Uge i Juni en san fktækkelig Heda at man Mo her i det ikke fotvoente Japan fandt det nceften utaaleligt. Flugt vilde have met det kluge-ste, men man jnstet jo ikke at libe bort fra ufmdigt Ar beit-e Skalen blev iste fastdisg ist den mod Mit-ten as Juli; og der var striftlige Akbefdetn fom muntre fort Ws endda noget lasngere Det var Um en Smdbvg over Sin dasens Mer: de Wh- være fast UstfiesWW Jst-g get med til Biergene, fom jeg Hei-« er at beuge mä Udarbejdelsen. Sack gik det til den 11. Juli; da maatte Monden til Zeugs. Feder Fordøjelfesbespasrlighedeh eller ret teke sagt komplct Sttike as Oele Styx-ken, og saa den ulidelige Jede gjokde, a: man var lykkclig oed at komme san vidt pas Weimar-, at m kundis reer tjl Vjcrgcnc den 17. Juli. Tkt var en bclmgcslig Afvekss ling i alt Feld i den spritc Bd. Hjcmme sind Termomctrct paa Mod varme daglig, ielv om Nastternc gik det kun nosgle faa Grade-r neb. Me teorloget og Lcrger paastaar, at M er leitete at taale 46 Gr.E.(113 zu i Amerika end 37 Gr. E. (98?F.) Inst-. J dut størfto, køliaftc Vwrvlsc udis i Stolen med dcjljg Wnnems tust bade vi felv bcn mod Sohn-d gnng over New-arme Mcllcsnthcri gme gis det i den fsrite Ugcstid, cftek at vi kom der, ikke over 25 Gr. E. s77 F.). Sau det var weder-has gende Men Termometrct krøb op der ogfam i flcre Tage stod den omsc ved 30 C. ists TM Det var den oarmefte Sommer i Monds Minde. Dei blau ogsaa den most ftoxjmfuldc Kvn on cncftc Mang, fiden Japan fik meteorologiskcs Obfervasionsstas tioner. bar man haft lavere Baro motisn an Gana var det ist-d 7013 Mist user almindcsliae her er MS selp 751 biswder en kommt-tin dth Statut) og en andcn Gang TU, VI vrfcdcs gerne at bave en tre site Etat-mi- lwer Sommers i Fjor blop drt til ellevcn Og de lsjaslper ikke til at saa ist Norm-Mem i Or den kam En Nat blwite Taacst a? Naboens Dass, oa Floden soulmede op oq bcanndtc at bane fia nve Von-, Faa der var Udfiat til en Gen taaeslse as Ztokmfloden fta 1910. VI sik den doa iste, mcn iaa kom der Taa mmet merc Ødcslasaaclse oaa an dre Egne. Dist var-sie as alt var doq Kri .1m. Noact inm- ooirrcsude end-de sprin- ta Manna-der af dankte sma uslmis Kkia kan im ika aodt tænkc tin-a. Tot var nwiicn som den kncrks Ism- dcsn sxdfns Lin-straft og man Tom Mk Den til Eclvovaivelfens Rand. Man ventede med febkifk JSpændiug efter hver AMI. Man Tfimde io ikkr aodt vrnte andet, end ka ignsz fasse Fasdreland oasaa vit Misstp tmfkvt ind i Idklwgqels Etmnkwiweb .".i.« Omlanstns noch at de r--:- III-lade haodc ltdt stocc Tab. s r: zx -1-:— Uuuc og Russland-s BU :i- umsteck- nmn paa, og mng vert ri- end Tnfllandis Zeit kunde man N llfc lcklllc HA- Te, dck spade oct bebst i dennc Tit-, var maallc on Rlok Atmskjkancte, sont lwldt ma, at Inflland vor Antilrijtem H at Herren dersot vjlde pdelwgac Zum mcd sin Mundes Rande. Men de, der tundc gske Forstel paa Meinen as del tolle Zoll og dets milimriftis sie pksjsifke Negering, kundc jo ilke gaa med paa en saadan lldlæqgelsc. Alt i alt var det den svasrfte Som mer, leg endnu hat ovlevet, og der not ille Udsiqt til noaen Fokbedring. Da da Skalen lkulde brav-Ida lo vcde jeg tun at qprc halvt Arbei de. Drt git dog fanden, at da jeq igen Lom ind i del irrte Arbeit-e klmde jeg ikke usies mcd minde end det hole. Jeg clsier mine Stu denlek og insket at bieter dem til at kunne udfsrc detes rigtige Get ning lau godl fom mucigt. Men lculde jeg give dem alt, jeg fande, lau maatte jeg lade en hel Del an dre Zins agiotte; og del hat jeg lara valgh Iil Nytaar gis det rot godt. Wen saa begyndte jeg mcd at slkive en Dcl elstta, ifæt Bewe, og det er faa uoant, at der er nærvcd at vix-re der handelte Arbede jeg kan soc-. For Tiden er idet Abt fmaat med Kræfterne igetr. Dog gaar det not, hacber lea Mia Hustru hat holdt sig kalt hele Tidenx i Ffok var det ved at Sau nedad lidt for hurtigt, men det er dog farbi; det vor des laa lorfwrs delig vanlkeligc Spsrgsmaal om Bsknenes Undervisning, mcn derom en enden Gang, man-Te Bienene felv et alle tre raste og vokfek got-t· Den SygdotID Nellie havde eller mentes at have, for tre sur liden, synet hun at væte full-— lwndlg fri for nu. Hun et i alt Feld llqe lau rast og rier lom nogen og lidt starre end lin Moder, sktnt hun endnu ikke er fjortm Undertiden nam- qu mar ct Atem lassmer im det bort mcd en Fett-Ue of Stuffelfex ofte sit-r del Me, for sidste Aar fis vi i det bele tke Brom- og to Vrevkort fra Ame rika. Men tidliacre kam der lidt stere, og da We det of og til. Grunden vak: Man vilde san gerne vide lidt om Bkevstrivereu ich-, men en falls BeWedenhed fokbtd dei. Dei- n maasse noqle, Iom i des-e Brev vkc finde fom Grund til Uns felfe Mangel paa Wiedenhed; nam fke de vil være sna ovalige at sætte sig ned og stkiose et Brev efter dette Msnstet til os: Dies vil blive me get pacstmnet Vi elsker vor Ger ning, men vi elfker vgan vokt Folk og vor Härte og vore Venner derhjemme, dersor oil vi gerne her om og fra dem. Hermcd de hier-te ligstc Hilfe-net im edel-s cgms Uds Wiss-mer i Japan. A ogJ M. T Winthcr. Band fka en gammel Band Der let-fes i Strian om sink, at Zion lod de Vandbrsnde opgrimc Tom Ihm-J Hader hab-de ladet Lüftc, mcn som Filiiterue i Tidcns Lob band-is tjlstoupet. Diet tunde oærc godt ot faa Bisse tiikastede Winde Truddedm det maattc gavne baade Jlmm selv og andre, baode Falk og Fik. I Jeg kom en Lag til at grade i Hm gammcl Samfundsdrgnd, nemliq jdcki for. Kirkegs Aaråsbisrcming Im Zillnrsmsdct i (Hrceiioilki:, Mici:., »Es-SOLO Banden Tores-am mig TM jikke muggen. Der Flødl Erifke og and-e LKjlder i den: nogle, bvis st var «t’-.s.rterr, andre nie-d lasngerc Lob For Yiangekc Tid. As fidsmwkintc Slags Mal im Tremdmge ist Bin-, der mu Hlxgväsi Mr isr bis-von paangtet til jbtskligL I TH Kirternadct. »Um-Zinsbe: beder siirteraadct ozn at offentljggøke i »Danft lum. Ohr «fcdlao" saadanne us Bestennnrljets Ins-, del samt-, sont can have antun fitg Interesse for Zamjnndcsxcs küsseviennnetk käme TU, FTJ I Te: inan at nasse en god Visite-n jnuslscy og den er cis-Unter zum est Inscaaom sont ntgen tun jtodc Fxg las-scr. Aarkztwdct Mk ikkc konnnnns Ideke med Ritters-oder men fmntmsi rer en hsflig Aciniodnkng. ch Un sker Me, pna hviltet Grundlng den vlev fremlagtz men man can jo godt Tot-stach at Aarsmpdet ved den hoc mllet WO: del vil act-te gavnligt for vor Vitksmnhed, om der km Ikomme mete Rappen mellein Zinn-l fnndet og dcts Kitteroadx Kirsc madct et den for. Skitfeis Central scajiom lad der dline Vekfelvikfniyg mellem den og Medlemmerue. Kirtcraadet holder ils-re Moder i Itaer Lob, og vi nde i de mein-( ges Rasiket tror og tasnkeh at dctf ogscm fothandlet fonds-me Lager ioin can have alnnndelig Interesse for Sanriundets Medlrwmet. Men nont jeg siger, at det fort-kommu nng,.gt vort Kirseroad er nicgcst sparsonn ined m nusddcle Lisentljzpj lwden faudanne Vestennndlfey dni man Mit enka indtsmnuy at jcgs paapcgek kun en Kendsgctniim. La! dekfok hoc Leg »sama« den anfsrtcsT Besten-melli- op, Tot-di del san jos antaqiss, at Smrslken bat ovctfist den eller glecnt den, Im den er bis-; vtm 17 Aar gammet Jag trot, det; vil fremnfælpe Samfundsinteresfems om GreenvillesBestemmelsen blivekI Ränken-L ! ll Lin XVIII-sinnen Pan Grimle as lldmlclier i Komm-wem Juddcretthj net-um - Moder i Musenmilc, at disk ocdsluri ; mode-me blivck sich Anlodnjng tu» Tkssxeisc omx »Ah imm- Vejpl kan et met-c omfattendc MionnSarbejde blink ndført?« og at denne Trojtclsc da iiærineit holder lig til Folgende Punkten a. De enlelte Meuigheder optager saskskiltc Missioner, hvor de anfert ter og underholder en sit-beider b. Der gute-J more almlndelig Brug af det kriitne Læglolk i Mis sioncsns Tjenefle c. Luftequbedcn af, at der an fastteis en dettil stiller Mund til at arbcjdc lom Missions- og Rejfcprasst («Side 76 § 8). Ja, loaledes lydet Bestemmelsm Noa, der san maaske siaes om den, at der Lan være vanfleligt soaledess fka Aar til Aar at folge di- sann-n Liuiisr i en Forbandliim. »Bitte-n gar-r fkem og ffaber idelig um« Der komm-er uy Moder from tun Misstonens Omtaade fta Aar til Aar. Og vore Aarsmpder blivcr fo ogsaa were og cum aptagne as der-s nsdvenjige Fothandlinger, laa der levnes tun liden Tid til Duf telle af Missionem Men cad det nu verte, lom det er, det et landellg tre præqtiqe og pas-Mike Sinnes-, fom er for ged- til at liqge og mugne i Band-m De W W For-holde i dort Allons arbeide, lpm er en gen-US Ovets vielf- meid. M de W ssea via-e d- spk Fich- W et W M , « O O- Als fe sum-den Tid til Its-steife af dissc Punkten san fokckommcr det mig, at det vil mrre udsnærkede Entner baadc for Moniglwdsnmdeh Zamtalcsmødcr. Missionsmsdek og Ktcdsmøch hvor man kan tmge den«forn-dnc Iid til der-es Behand Ein-L Jvar Marias Hausen. W Neformatiousgavin. Enyocr, der hat nagen For-sma clse as — ntldt ud hat vel ingeu der - nojttct mode de drian Krist ue her c Lande-: Ums of Kirtefamfum det, lmr iitfert med Interesse ltksi Zumjunddjormandens prokdking txt on Refornmtionsgave; jcg tum fer. M er gar-et andre som mig: ch lagdc Aussen fta mig, eftek jcg grundig lpaodc let-it Opfordkins gen, cui-d drtte Gusse-: Gib Gmlden var botto. Naar vi staat ovetjor nagt-t, disk mrnger til not Hjaslp — fom nu her Samfundcts Ncrld « wr isi os gerne Epømscnaalet: Er det mrrd at hin-IM? kam cht beide fig? saor vi Vasrdi for den Hjælp oi oder-c- Jm vil sage at dragc et »Vi:kelighedsbillede frrw, sont ojl Mosk- Vwrdfasttelfcn as det »Nodc, den mka Miste-I bot fri TEmnfunch En dmtsi Kristens Fa Ymilic Inn-r oaa et Etod, book-Zum ssnndm Virtsomlnsd sprich i Form Hof Pisa-it oq Menighcsd, book Fami jl«u-n under alle de kitkelige Geben »san« folge-r den-mod, oa Eimer Dei »Hu-d i Mcnithdsarledets for-stel Ilizus NormmaL Zaadan en Fa 1 .. . Emle starrer tmva disfe Gebet, Idcsn er Genitand for: tmdrrtiden san lon saadcm san den Tausc: jeg gsr lda miu Tel af Monmbcdsarbejdet Hm beratet min Del ai Udgiüernc Fig ved at for-folge on fandan Tan jke san Resultate-L undertiden blive Isaalcsdkss at de sum-s nikppe at icm Primitiqu for disk-es Welle endsiqe Fvære noact iknldig. For at forbedrc sine Umwng Kom- flnttek debne Familie til en PRINT book Kirkefcmknndet hock ken bar Menickbed eller nagen kir kklia Vetfrnina. Der findes mau Iste baade wfke da mai-Mk strich ;Meniqbedck, mcn de for-staat Me det tnfke, oa det enqelfke Wese- ifle for en riatia Dunstkr De forIMliqc Ecke-Immer ved de reski Widstjcnester tiltaler dem We, de manglck de fast-c danske Salinetz de nmnqlcr Loden of den danske Zunge fm Prasdifestolem Moder-s numch Nemspwgrn selv vor fnsl— les-:- Vøn Fadewok taber saa wem-t, det cr, fom vor Her-re bedke for ftnar dem qennem Modersinaalet. Im bar haft Lejliahed til at være en fanden Monds fortrolige, der fkod vaa en faadan Plods: hans Tankek var nærmest i Liqhed med den sokloknc Stils. Han fortacte mig, mens Tauterne trillede nod ad nnns Kinder-: Im vætdfatte ikke de Godcr. im bande, mens jeg bo cdcs vaa den anden Plads, men mi sthdcs ved at flntte bettil og fatmer dem saa morsch Lad os sptkge en faadon Familie oa bsre dens Med lisnsmctss Reh-mindst- af Beerdiem de danske Kristne bat igmnem Sam simd on Mem-then Svaret vil lys de tibtstingeh vi can net-we Mfulde bcdksmme disscs Vqunelleh ni igens ntsm disfc Jnstitnttoner under. Vi bar sikfert alle March at ved at mifte et Mode cr vi fsrst kiqtig blevcn klar over, hvad vi ejede, men vi var i Widdclse dergl Tor be bst-es ingen Svsrqsmaal til en sau dan Familie om dens Stadi- til um talte Resormationsgqvez vi vil kun ne siae as selv hvorledcs det bild blive. Entwer, der bar pksxxst det, ped, hvor tryllcndc m hasnunende det tun vaskc jin-r W on Eier eller Le der of en Pfarreij at have en støktc Nil-Xb Wilmde pas fig. Un dscrtåden gnnr den bcdste Del of For tjcncssnsn til Reuter-, og Gtrldek et der Fr(-s-sdks1«s-:i. Vi san sikkekt alle sorstmk 211 Tkykket as Gælden ligqer sont m Wurde paa Samfundet og finsriirlt Orts Formosa-. Tor et to Ew, wes im- ved demse- Sag Tcu Eide, fom Poster Lauter Inn-holder i »Dnnfkcsnsn« af 17. Felsr. er Fortetningssichnx det er snldt nd forkrtningsmassfiat at fcm Merldcsn betalL for san at kunne bnme de 1100 a 1200 Pollux-T som nu gam- til Renten til aode For« manc· Den anden Side lismer i seer Ordet Reformaiion Kunde nu Mk alle de dunste- Mænd vg Minder bäte-ums siq til, sont et syn ligt Bwis for des-es Tafncmliqhed for sefonmäionen at give f. ski 5 Conts agmtliq —- et ellek to sat Paa des Munde nun-des begge M denstqiveetcakssserspkw man-wen oq famiidia fu« des MI W M W M W x « QFQZ