Ell Allons on ca Tut-aus Mille-.
As L. Buddr.
(Zortlat.)
Mcsd søvndrnlnc Lim- og tungt ug vasrlcnch Hooed
trafkede lmn a; Ell-d cncsd dont on Pkøvkdc pna at ihnfliy
hvad der vor sorcgauct Aste-non c Fauchen Mcn un
derligt not nur der lnnn ilkc nntltgt at lncske anbet, end
at han lnwdc ligget i Høsmtfen og var blevcn mille
from as Mundean at lmn ycwde cht tncget sorflmski
ket, men at de bereitet var blevcn gode imle yam, hau
de gioet ham baade Mad og Trikfe oa mlt opnntntkende
til hom. Alt del andct var blisvet bono i Tongem der
havdcs dass-et omlktng nun-, og sont yan cndnn jnmcsk at
vandtc af Stcd i. Men det, lmn kundc lncfle, oplincdc
dog Hans Mod og non lmm Hand ant, at de like vllde
gsre ham Iowa-T og at han sonst-bin var i Zjlkcrlped
under den-s Vesltmelflx Lg csftlsrlmandetn sont de skrcd
Mad, blev der lyspre og lioligcske mnlring lmsn So
len flog glødcnde from Wo Hnnlcin Himkcnc nalwnsdc
og hemmt-te at lntdro Hm alle Komm-, Wust rørtc sig
stiftete og fkiTXere tnndt omlrinq dem, og Flristian son
tes, at lmn bleer lomsrc og lnsdrc til Mode, jo las-more
de kom from Han iandr, at mmr alt lom til alt, var
dct doq nok san liclmzkclnu n: oundrc af Zted i Zelslab ou
Mc hanc von-an asngstcläg og wiolcsndcy sont imn zum-do
malum den jorrigc Tag, at spvknlcke over Voij ued
hvett et Skridt, han awde men magelig og mljoløz at
lade sig Ein-c fronmd. Mcn der flogtiqe Vollzcbakh imn
fault-des bcgnndtc at fole Von-de knn fort, tln on nimm
dc og fortwrcnde anjl jtm lidt cftcst lidt op i lnnn on
pintc hmn forfasrdclmr Lm var han i Vencne cslcr
den sen-nn- Taas Ulnstrasimlslinh og Hndlsn l Inn-J Minn
ttsrredcsci md, sont unt Den ifnldc springe
»Jo, nn jtnl ni first-: Hm Kasse, nnn mre Drengk
snnrcde den sjntple paa nun-Z Klage, og Kristian, sont
Monat Mit-r nan. on! bot nat Danks Alnor cllck knn
en bdmgclig Entm. san ntcd spwndt Forvcntning, at de
koste-de fig ned din et Man-de, et lillcs Etnkke for-an en
Vnndognnw im Inn-S Etursten Nagen itcg losscnde og
indbndendc on i den klare Morgenluft.
»Na san du jo sscln sinnst-, at den er allerrdc must-,
og at den fknl We straks hanc den LCrc at vasre Fast
dia!" bennrrkcdc men den finwlc mcd dwntpet Ztemme,
idet kmn pegede tnod Rissen Flristian var alle-rede i
Fastd nnsd lidt ntoalmodigt at fpsmcx oni de Tinlde der
ind, da beuge Mændcncs nie-d vrcde Miner tyssrdc vcm
dann og i famme Dis-bitt san ban en trinelig Mund i
Spibien for ·cn Flot Hostfolk komme from km Gans-den
og dtage nd i Markt-n til den modsatte Kant.
»Er fau! Rap dig nu, Trennt Nu or det Tid en
komme ind, elleks san Laffen gerne blivc told!«
Med disfe er fnmng de on i en Fort, tog Kristian
imellcm sin, bindende nein hvck ned en Haand, og skyndi
de sig ind i Gankdem book de sitt-ais med Inet Zitter
hed stgte ind i Amt-lenkt Koncn vendte iig om fka
Skoksstrncn bg san nogex onst paa dem, men den vcrne
tog sjcklisiclig Otdcst og sagdr i en overmlende og ind
ftnigrende Tone:
»Geh Dim, lille Madamk De sinldc da oel Mc ba
ve en Inm- Kafns täloveks til donne bei-send ftnskels
Dusan-«
Advent or IT« sonmtc Korn-n
»Es Pat- snttinc r(-jsscttdc!" lød Zaun-L
»Da hxmd er dct for en Trcsxm, J ben- nude
spukgte Nonen saen
»Pwnc Folsg Bom, lille Madam!« faldt den sinle
ind. .,Hans Moder er en fernem Frue indc i Vorn, og
sinnt smvde Tat bam nd von Lands-f for store Pcnqcn for
at ban sknldc lmvc dct qodt og trink-s en smule Mcn
her scas Madannnen nu sclv sc, bvotdau de tmr lmndlet
nwd hatn!«
Konku, en lille syldiss Skikkelse med et godt on ven
lsgt Aufsat, san van Kristicm Form-nach som lan nor,
bleg og nch sorte Ringe unde Øjnene as de Sind-Libe
Mey Von W genneingaaet, oq Govedpinen as
den sur-se Drit, udmattct og sorpinsket, saa han qanske
vist Mc ud som nogen vel spleset Ort-un Dei-til kom,
at den unante Stilling sum Timxcr i dcttc Øjcblkk nd
M over M m W Werth der stillede sham
s en gen-sie tin Modswining til hnns raste vq rrsarne
Ledsaqete Alt sont hun stod og betragtede hmn, fis
Lunens qodmodsgc Anssgt et Udtmk as Mcdlidenhed,
sont ikke undgik de sottige refsendes Opmasrksomlwd
»Es saa san Te man Tem, Maann,« dedle den
pasmy .,at dissts smnmc Mcmwsser ladet- dm anni- Trenq
gaa nd i den vidc Mkdcn udcsn at give bam san nieset
sont en Vid Brod da on Enavs tin-d m stnrsc sig WA.
Hemde vi to sattiqe ressende Mc fundet bnm s Aste-s i
en Høsmk oa aivet baut band-e dcst one oa disk andct, saa
var hnn entkommen i selve dennc helliqe Nat!«
»Ja, Guid, der knn vaer tin-net at arm igcnnem i
denne Vordem ogsna sor saadan en ung Skabning!«
wende Atmen medlidende.
«Dri var et sandt er, lillc Modnnt!« indmnnncsde
den sit-wie »Da De, der er on Kam-, sont bar et
stomy Inn io not sorfmm Ilnmr haardt ban kan tmanc
til en lillc Tour vann Kaise, for hm er so vant til at
san den lidt temtlekkt inm- eviqe Morgen En onden
on, sont er vant til at dsic wart, san jo bedro, men soo
dan csn san knn saa daarliq icndvasrc det.«
»Hm-n- Gnd, da vildc det samnmnd man vaer
bnade Sand Ja Zkam at name Vatnct en Kon Kasse-P
spart-de Koncn fort. »Im-s Bernher ben til Bottich oa
fast jek ncd, san fkal J stracks sau, for der er famnwnd
Endo Garn-r zw Kedlm endnn!«
Jan Minntter Mit-r sad de alle Trc vcd de bound-In
de Rufst-Immer oq et stort Fad anrrcbrødk Kristäan
spifte oq dmk oq man at lian aldria for havdks nide
lwor godt on Kov Kasse kunde sinnige, mcn bang An
sigt btjede sia nvilkunrlixn ned over Kot-von og Moden.
com-n var bleven ftaacsndo bot Nam, oq läge san uvils
kaarligt besonnt-te bis-Ich modekliqe Magre at pillr Hset
as hanc Masder og stwacs Hans-et lidt iYOrdm Da da
hatt var fwrdio og san op, da vor Odems Ansigt blnsfens
de »di, on der stod Tom-or i bans Øjnc
M die bei Me san nam mit stakkels Vorm dvt
ast- wis fua ondi at se paa!« ndbrsd Konen Jhierteligt
»Nein ca lad miq We diq en Smnlcy du That jo ikke
san met fom samt vig vafket i Dam«
Jmsatksikhunhamhenienzkroqogqapsia
Ewig i Lav III-d at raste oq rede oq Wie svaa W, ind
M hcm M m kommen til at se baade batnliq oq
ad. Dei M W ogfcq Ef, at der var non-et
N M W M him- og drehte sia formu
, » « Ists-Inw- sowie-Ge
im as m »s- a cis-, m W
:Lc
klappede huu sham paa Kindem lsod hemmeligt, som hun
troede, en Krone glide ned i hans Lomme, vendte sig
til W llbt lefomme Mücke og sagdc
»Am nu bringet J da Drengm Ihjcm til hans
Moder! Jeg steil Cige jet, jeg bar felv en Dreng paa
Hans Alber, og jeg kan ikke lade vasre at tænkc paa,
hvordan jeg vilde være til Mode-, bvis Vorher-re styrede
det sank-am at han pack den Munde maatte goa paa de
vilde Brie· Der-for er jeg saa underlig ved dist!«
Da den astlige Kone holdt Forklasdet for sine Øfne
og tat-rede dem med uforftilt Ver-Exzesse
»Mein bit-dates ljlle Modus-H List bebst-er Do ikke
at vcrrc bange for!« udbrød den limpr med dydig Jver
..Vi goar ligc til Vorm og Trengcsn fkal blive aflcveket
til sin Moder lige faa sikkert sont et Pcnqebrm Du
bnn skal oafaa faa bek- cheliglusdsen at oida det can
De tagt- Wft paa, og dot TM ikkc koste bende en Øre
more end Omkosmitmemcs begriboligvis. For Ui nma
jo holde Vorm-i nie-d altmg paa Reism, oa det bar man
jo ika Rand til, noer man er 1 der simple Fug. Men
sei bar et Hier-te sog naar vi sank note udvalgte Pcnge
tjlbage, saa er disk ifkc nagt-D der iusddcr more has os
« det kan Te stole paa, Madmu!«
»He: et et Par Scillinger til jer,« vedblev Kosten.
»Da saa ital J vaer aode ned hmnk«
»Tusind Tok, Madam! Jo, det kan Te ftole paal
Vj fkal holde- lmm som« c-: Tukfcbarnk Mangc Tusind
Taf og Faust-W
Undcst mange- slms ««aadamn- Taksimslser og For-fik
rnmer toq de rksjsende igisn Kristion intellem sig og
Horte lmm bort med en beflmtendc og otnlmagelig Mine.
Men Kristian vendte sig om den one Hang cfter den on
dcn og lendte lange Mit tilbage uwd Kistkendørem og
der blev Konm staaendc og nikledc venliat til bunt, ind
til de var forsvundne.
»Es-et or bode du ladet mig gcmme de Pengiy
Kosten gav dia, min Dreim, cllerszi kan du san nemt gaa
og klotte dem bott!« yttede den verne, da de vcl var
komm- ud vaa Landwejcn igen, og Kristian kalte lmm
uden Jndvcnding sin Krone.
»Ist vor ou Nebst-Jus og du or en Pckn Dreim
fom det m- en Rom-feist- nt bist-loc- tll Rom-k« udbrsd
Mond-ern jdcst lmn med en tilsms Mino bottogtedo
Vengtsfmtten flog et Knips med Fingrene og stak Myns
ten j Vestelommcn. Mcsn Kwistian vandrodc stille of Strd
intellcm dem og tasnkte ikte lckngcsrc lndcrkcn Paa de
j Fsddcsmcs cllck paa .5,sovcdpincs, Tfor hvordan det tm
Bunde Unsre-, lcm var bans Lekugfcl ritt-r at komme til
Moder blwm smsrkerc og nmcsflc var den one-n i KI
bm blcocsn kenn-e og bedro.
Znaledcsrs drqu de vidcsrcy kunnan fnart et Han og
lnmt csn lille Guard, nusn bestanng lnslst de nogct af
sideci ligqcsndc Da esterlmnndcm fom de kom frenmd,
niins dct W indelixwrr on indisläqcm at de fatliqc ref
’csnde havde qjort en nnd m indbringonde lille Fort-et
ninq insd at mmnme läg bist Gner at ldjaslpe
Kristian til Rom-. Sjwldekx lot-kalte de der-es Historie
der lslcsv slønncsrc oa Wnnerc ved at gccttnges, nden at et
venlint oq Incdlidende Vlil nendtc lig nmd Kristiam og
ncmr de stik bon, vor Ranlelen bestand-in bleva tnnaes
res, on Mnnwn i Lomnwn rigisliqore Da for Kristian
bavdc det den FordeL at de ftadig blcsv vcnligrke og ven
ligere iniod hatn oq virkrlig ltedfe inntes at glasdc fia
indetligm over W egen Bannhjertighed Men mat
tende var det ikke desto mindre-, oq for Elwcrt nnt Steh
dcs all lwt f·m, flwbte lmn sig merk on more dødtmt af
Eted osj lwngtcssks eftok at tnrdo koste fiq nod pna Jor
dvn for at sow.
Ti- ljande netop fpist til Middag i en lille Guard,
tust ved en Skow echvewet en Flwfke Brændcvin i en
Snnmkko nde paa Masken og var nn Anat-des ind i Sko
vcn for i dons kslige Istng at onst-m- fia tnod Dissens
Bede, nnde den-s Brændevin og ved et Pat- Tini-Its
Hvile vedetkvcrge lig eftcsr de heldige Anstrengelscr og
fmrkcs sig til nne. Da bændte det fig, at en Vogn i fnld
Fort koin strnnende den ad Vejen, der lsb nenne-m Sko
ven vt lillr Ztnkke Ein-an dekes Leie. Uvilkaarlia vvndte
de alle m- dort-s Vlik i samme- Netnitm, mcn ncwpe hav
de Kstssnan faaet Øje paa Vogncm Mr lmn sprang op
i bæftia Veso-molk »Falll« raubte han i uvilkaorlig
-L«—ncrmskclses, Hans Kinder var bleven blnssscndc fade,
der vak, sont om han i sonnne Øjeblik fik en Fornetw
ntclse af, m der var dog bedre boö lnnn end der, lntor
knin nn vak, on han soltc en plndsclig Lyft til at over
qinr sig til nmn paa Naadc og llnaadc. Men der var
onfau det, sont sit-ed intod has tnnn ou gjorde, at lmn
blev from-Wen nbeftemt oa vaklendc Tot saa nasften nd,
sont hans Nach var bloven hart, tbi Vognen bmnndte
at rnllc lanafonmkcre on langsam-new oa Trwernc
haodc nasppe fkfnlt den for den-s Isan fort-nd de inde
liat knnde Ihm-, at den flandfcdscs. Kristians Hjckte ban
kede as Socknding og Fordenmittg, knrn i dct lannnc
lik ogTaa slmns Ledsagere travlt, passe-de i en Fort dereö
Saqek i Nanscslcn ins-n og for on as der-es magclige Stil
linq.
»Er du gal, Dreng, at raabe sauan op!« nd
bwd den limple i en W, men wrgerlig Tom-.
»Par- den Maade bliver dn nennten det san du form
di- dig paa!«
ca for-end Kriftjan lmndr sanet Tid til at besinde
Fig um« lnmd han fknlch Mus, lmvdv do gnsbct kmm
ved Armen oq fort hmn Iner ins-d sjq i stmkt Lob ind
zqcsuncm Ihm-tu Ver lod. fom misledc del i Auskom
oq Wurst bog vcd dom, oq ironmd gis del i wadete-it
wb san hurtig, siristians Wen kundc basrc baut. Og
da nur M Inn daaklig bevondt mcd stakkcslsz Kristianss
Villny sont lmn lmvdcs vovct saa nich-I for at fikre sig
N bonum-. Hum- Maug lmu blot qiordc ist foaqt Rats-m
paa at standsc, trat Mkmdene i lmm, sum om del gialdt
Lio og Lenmusr. oq sfrmmd muntre lmn fu«-n, enten lmn
vtldcs ellcr ikke. Saale-des blen der Ued en lang, lmm Tib,
fort-sont dkt han« bestande dybckc ind i Zions-h ind
til do namsde et twt oq tsornct Vuskadås, der nsv lmm
Ansigtct blodiqt og KlaIDOrnis i Flwngon idet de trium
tc del-iud. Der kaitcde de fig neb, mtftendc og udmattedc
as stet, oa laa en Tid arm-ice stille, lnttende often
osn noqcsn mistasnkelig Lnd stutde lade fig horc. Mcn
fun m Fuals Maska i Grcncnc oa et Vindpuft i Bla
dene vor at opdagc, og dct var der innen videte Fette
ved. «
»Sk. bavdc du nu ikke haft os, saa var du ksnt
blevcst neqlet For-staat du det, min mich bcmcerkede
den simpliy da de sauledes Amtes at vertc iSikkerhed
iaen. Men saa las-me vi er ber, kan han sbide fig i Øjs
neue, kan ban, on del-for kcm du nu oqfaa læqge dig
M at sfove liqe Tau W fom et Ovsbelsebam Der ssal
iuqen san Oov til at libemed dis, mens du form-, og vi
IcUakdevaadssJaardeteithgaa hat«
Mem-L w- en M bei-Mk- pq Wende
M W W W at M M im ad den
blsde Skovbund, glad vcd for en Stund at kunne rei
se langt bort fta alle de stridende sSindsbevægelser, som
·han dog ikkeskunde finde Rede i, og alle de trwttende
Anstrengclser, som begyndte at tage Magten sfra hom,
og sove dybt og sitlckt bort fra det Gele.
Da .l)cm blev vwklct igen, var Affe-non allerede
kommen, og Skoven hylledc fig mørk og gysende ind i
fine Skygger. Hcm havdcs fovet san godt og vidfte, at han
havde drømt san sødt, skpnt han ifke kunde huer en
Zinnle af, hvad det var. Men ejterhaandem som ljan
blev iig ijkeligheden bevidst og vendte tilbage til den
for at Lage sm, hvor shan havdc fluppeL kom der et
knugendc Trle og lagde sig over hans Hierw, og han
havdc en Følclfe, sont om lmn Var lommet ind i et uhygs
geligt Æventyr, hour lmn fra Inse, solsbefkinnede Fe
lande pludfclig var tryllet over i Troldencs skumle Ring
Mcn der var ingen Tid til at over-lade fig til sine Fis
lelfer.
»Op, Dreng!« lød en Ztisnnne der ikke havde nogen
meget vcnlig Klang. »So nu til, du rapper dig lidt
at faa en Mnndfuld i -Lioet, og saa af Steh. Det er
en farlig Bd, vi hat nmamst drioe her for din Skyldl«
Skyldl«
Kriftian kaftcdc et Blil Paa FlaITLet og Bradet, der
hlcsv ham takt, men denne Gang var der noget, som
orndtsc sig i hmn Ved Eynet og gjorde ham det uknuligt
at Lage det. Han urnkte Pcm den venligc Kone fm om
Morgenen, paa den tarvclige Nrnlighcd hos Falk og
fremfor alting paa den rnildc Hyggclighcd has Moder,
og sfasa fknndtcs han sig at sorsikre, at hcm slet ikke var
sum-n Og san gjk det frenmd igcn gennem den stille
Aste-n og Nat.
Ud af Slovcsn og jnd igen i en no, tvkvrs over
Mnrfcr og Engl-, hen ad Zidcvcjc og over halvt bancde
Ener, onrlnjggcsligt nndgaaende alle Vyernz forth-ji« han
as Sch, nden at han havde nogen Anclse onn, shvorhen
han gil, hvor zndt de vc1r'konnte, eller hvor langt de
haude stumm-. Lg en tmsttcnde Gang var denEet
Liebltk nmatte han kravlc over et Wut-we og i det næs
sie springe over en Gran. Znart travede han af Sted
sonnt-m such-it Gras-T hvor Duggen gjorde ham dhngs
Vnad højx up pna Vcsnomy vg Inart banede shan fig Vej
gcnnem Vsnske og Tonne Her stack og reo og piskede ham
i Ansigtet. Saalcdcsjs slwlnc han fig of Zted itnclletn
dein, oillioløs og nor-, tun ønfkcnde at twnke san lidt
sont mnligt og ndon Inst ellcsr Kraft til at sige et eneste
Ord cllcr blot san »Wer sont kluge over jin Træthed.
Mut hvor lidt han end Man paa den ellcr talte om
den, lnnde hnn dog jfkc isno sig fm den« Tunseke og
jungen- lod hnn im slasbe frem, og til sidft sank hon om
paa et (-5a-rdt-, ndc as Stand til at gaa et Stridt lcrns
gere.
»Ein of Zier-P vismimusdc den siniplc og
kløcde sig wrgerlig bog Ort-L »Dann-r lmn nu for os
ligo Paa dct fidsiek Hvad meinst du? Skal vi prøoc at
lette lädt Ved hinn, blot jimdau en ganle lillc Kende?«
Eli-sit ingeu as dem hidtil «l)avde vist ham andet
end Visnlighed paa derei- Maadch og skønt de tydelig
not lmvdc bei-must en bcskijttende Holdniug lige over
for l)mii, sim var der dog nogct i Tone-i, hvormed disse
Ord blev sagt, sum gjordcs Dom bange og uvilkaarlig
fil! ham til at rcjsse sig halvt op igen Mcn den per-ne
lagde sig not en Gang inwllcm, tog sindigt Ordcst og
soarcdc:
««Vi kommt-r til at lade ham hvile sig et lillc Pust
mein Bande han og vi lau oel ogsaa have tjisnt en
Drum og vi kan alligcvcsl ikfe naa det, føsend det bli
ver Dim. Og san vil Drengm ogfim nok vide at forth-l
le lin Moder-, at vi shar været de dannedcs Mennefker.
Jkkc sandt, min Dteng?«
Jo, dvt fknldc Krisiian ganskc vist ikkc glomme
og ifølge denne Aftalc satte de fia sredcligt nisd for at
holde Maaltid. Altfor trwt og elcndig til at taqc Del i
Nydclsen afflog Kristian jinidlcrtid tappcrt alle de gode
Sagen der gasstfrit blev baut tilbudt. Sselv Flasken var
han til der-es Ovcrraslelfe ifke at bona-ge til at smaqe
paa, og dct var formelig med Modbydelighed, at han
vendte sig dort fra den. Og dog gjorde Hvileii ham
godt. Lidt offer lidt vaagnede lmn ap af sin Sløvbcd og
bcgnndte at laancs citcr at saa at vidi-, «l)vor han var,
nie-n hade dog iske rigtig Mod til at spørge derin. Til
ckidft befluttcdse lmn at prsve von at nasche fiq dct ad en
Omvej og spurgte forfigtigtc
»Koiniiiisr oi ich inart nd vaa den rigtme Bei
igcn?«
»Du san tro nei, nii an — — der er niirket ni!«
spart-di- den Eintle »Dein» hernan Falk, sont dn er
imkkisn of fro, er kommen i Fokvejem oa lich faa simrc
dn konninsr nd wo Landtsinsieih sna bliver dn imme
den Tina kan du ftole paa. Men im iigcr cndnu en
Maria, at bon kan bide fia i Øincsnc J- Momcn den
Dag fkol du blims ailcveret til din egcn Moder, oq san
san du takkcs din Gud for, at du bar trnffot skikkeliiic
FolL disk vilde bin-lin- diq til Rette Hoad sigor du til
dist, min Gut?«
Kristian sagde ikte noget dertil, for lian knnde
Me. Han havde ikke vom-: at baabiy at lian faa simrt
fkulde Unsre has Moder-, og Mcddclclrscn derin var nwr
oed at overvælde ham. Han kundc ikke ganfke vasrqc fia
mod en Fall-lic- ai Ængsftolfc derved, oa dog syntes
ban, at dersom hun blot ksnnde iorstaa, lwor Gan havde
længtes After herritt-, oq hvor god oci fsjelig en Dtcng
han fra im af altid vilde vom, imat lian blot donne
engste Gang maatte faa sin Villie oq sblive hos hcnde, saa
kunde Ilmn ikke nænne andct end at flynge Eine Arme oin
ham og tage lbunt ind til sig for aldrig at flippc Eimn
mete. Det vat, fin al hans Trailied oq Pine org bort
ved Tankcii derow, oji føkend noqen as lians Ledsaxicre
haode gjort en Mino bei-til, ftod han spaa Venems, faskdiii
til at fortfætte Gange-n.
»Ist var Net, min lilntk Nu qnar hist w ma nis
atsnlrdeci inmit« ntnsdp den Parm- i isn liifnldksndo Tone,
on san qil dcst frcnmd med nn Inm- oq nnt Mod. Da
det kunde vol heb-ves, tbi det var den sammt- Histor
miqe, sløvcsnch Mang, der imin bisamrdth oa sinnt-is al
dria at kunne faa Endr, knn afbrndt as nno Hindrini
grr oq nycs Vefvasrligbedcn Ratten aik, og Mammon
brød frem, incn braatc inqm Lettelfe. Den pinliae Tig
grmana fra Hus til Hus on fra Goal-d til Gaord be
cmndte Men, men denncs Gang nch cndnn flørrcs Zodia
tiqbed oa til mdnu more wfsidcs Haade Stets-In Da
enten det nu laa i, at Kristtan var kommen til at se alt
for piufket oa elendia nd til at vwkke den bcsbøriacs Del
tagelle oa Medsplelfe, eller de var kommen til Stcden
hvor den Slags Optrin var almindcliaerc og more vel
M, lau var det tydeltgt, at den venlige Stemning,
fom den Its-Wende Das alle Degne havde midt dem,
kenne Gang Im Weltq vdt fort-annim- Den tmsnde
Was www W m dms egen
Ædelnkodig't)ed, lfom Dagen i Forvejen havde haft san
stor en Virkning, blev fortalt den ene Gang estrr den an
deu og denn-e Dag kun msdt af tvære Ansigter og kat
rige Hændet Og efterhaandem som Lykken mere es me
re aabewbart gik dem imod, forandredes ogsaa Men
denes Væsen. Saa lcenge Farretningen gik godt, herv
de de med en vis beskyttende Venlighed og Overbærens
yed stettet hanh naar hans Ksræfter ikke Iængere vilde
flaa til, og opmuntret ham sbaade med traftige og
fpøgefulde Tale-umher, naar Modet begyndte at svigs
te »dann Nu derimod skred de ligegyldigt foran, af og
til hvifkende ivrigt med hverandre, ovevladende til
Kriftian felv at trasfke bogefter saa godt, han fande
med sine tunge og stæbende Stridt, og kun en Gans
intellent oendte de sig otn for med et vredt og cergesrliqt
Ord at stynde paa hang, naar de sandt, at han blev
altjor lungt tillmge Og i en Des, der faldt stærkere og
stasrfere ooer hum, Vandrede Kristian of Sted, uden
længere at bryde sig om, hvorben han gik, føleslss for
alt undtagen sjn Trcethed
Det var allerede over Middag, da de sbøjede om·
frjng et Hegm sont de en Tid haode gaaet langs med,
og Byen laa pludselig foran dem med Tagene blinken
de i Solon og Zpir og Tom-ne og bøje Skorstene blonde
de intellem woraner Endnu for faa Timer siden vilde
dette Inn lnwe fnldt Kriflian nted Jubel og faaset Hans
»Hier« til at danke med nyt Lin, men saa kraftløs og
sløoet our ban bleoen, at det nn knn fik ham til at koste
sig ned lnm Hegnet, brier i Ner og erklasrh at hatt
ikke vilde gnn lkrngere Hoert Spor of Villie our borte
fra kunn, lmn tmvde ifke Mod til at mode Moder, og han
Wus, m alle de rotende Ord, lmornted han vilde have
over-minder hendeis Werte-, bar-de tobt der-esse Kraft og
nur ikke nasrd at taae zum sine Lieber. Det enefte, halt
bwd sig onl, oar at lnsgqe sig til Hvile og døse bort
Im del altfmnnten.
Ton siinplo lnstmmtode lnnn mod cst sorliitrot An
im: ozs nando allmde- sisndt or Par kraftige Edor ned
over nmn og lostot den one Fod, sont ont han tænkte
pna in ginis lmni ist omnnnlrondc Spark, da den Pame
sont snsdnanlig smndfisde lmin og sagdc:
»Und dn lum- Drongcn liugcl Vi knn jo sortælle
nun-:- :llc’odor, livor lmn or, og ludo lscnde feln heute
Umn- san isr sinnen ndc inod del sannno, sorstaar du?«
Ton siinplis smndsodo ntidt i sin Brode, betragtede
or Øjoblik opmasrksomt sin Knmmerat og soarede det
pan nie-d est-Nik, der tydede pna gensidig Forstaaclse oq
Pisa-Id:
»Ein or dct nok liodst, at du, som or den pæne
Mand, gaar ind til Drengcjns Moder og sortasllet heu
dc Redisligliodcih saadan lidt sindigt, for at Ihnn ikke
sknl solch i Besoinielse, soc saadanne Folk taaler jo iske
rot mein-t. zog blinkt her og passer Paa Drengen, wen
sknlde dot oarc sor lustige, saa kigger jseg saadan lidt ud
eiter diss, sorstaar du. Hoor er det sau, din Moder bor
niin Treiig?« ,
Oslad over don Vcnlighed, hans Veskyttere saales
des plndselig igen oiste ham, skyndto Kristian sig at gi
oo den forlongte Oplysning og strakte sig i GræssQ
twknennnclig over at slippe sri for alle nye Anstrengeb
scr for saa let Kob. Et Øjeblik tænkte han med lidt
Fornndring paa, hoad det kunde være for en Kat, der
sknldc jage-s nd, men han var altsor træt og ligegyldig
til lasngc at holde sckst paa nogen sont holst Danke, og
saa Minnttor eftor nat han bono og sov saa dybt oq
fast, som om lsan ilke ihaode sovet i Dage og Nmttet
Heu icnod Aste-n sad Moder i sin Stue, fredeligt og
ein-. Tot var den selvsamme ·Lejligl)sed, -hun haode boet
i, da liondcs Drong vor lsos -l)cnde, thi nn, da hun var
alone-, haode hnn so nok kimnet nøjes incd en mindre,
og disk knnde vol oasaa oasrc Grnnd sor bondc til at
indsslrasnkossis1, nion sliun knndc dog ikkc nnsnne at fkilles
ska den. Hver en Plet deri gemte jo Paa en Erindring
om dani, der trods al sin Skrøbclighed dog var lide
Glast, oq naar han ongong vendtc tilbage, san skulde
ban ikke finde sit Ost-m fremmed og nkendeligt. Dei
sknkdo sma oq oonte sima band trosckst og uforandret
sont Moder soln Og naar hnn lojode et lille Værelsse nd
—— det var en Kontorist, saodant et rart, stille og slits
tigt Motnioskis, lnin lmode saaot s— naar lsun shjalip sig
mod on lillo Pisun der koni og gik Ærinder og puslede
on Zinnlo incsd Nenn-ringen om Moment-m og naar
lnm soc-do lidt filittiat for at skasse sig on Zinnlo Bis-or
tscsnoito, sno knndo lnin owsaa nok ondnn bærc Udgisten
mod Lisjlialnsdon Sonlodos scid lnm der cndnu og levede
i san stille Bann-r nnsd sin Drian ligo scia kwrligt og
ndolnllisndiy sont lnin for liaodc lisvcst der med hmn i
Virloliqbodon
Jntøiet var funket bende ned i Skødet, og hun
fnn nd for sin mod et balvt bedroch balvt finilende
Aus-int. Hnn tasnkte nim, kwor tnnnt dct faldt nt und
Mre Kristian s - bande nun vidst, bvor svasrt det nilsde
bli11e, san lmode lnm ncrppe haft Kraft til at sende bam
bnrt, bnor nødnendiat det end bnnde snntesx Men rhuu
twnkte onfan paa, lmor nelsiqnet det vilde mete, og hvot
lnm nilde tnkke Guts, nanr bnn ennnng skulde von-de til
bnae, and on bran, Hufets Prnd og Stolkbed Saaledes
Tlmvde bun, fiden Kriftinn nnr reist, siddct og tmnkt og
drømt den ene Mann efter den andeu, naor Dagen
fvandt, oq Aftcnen faldt paa, msen denne Gang blev hun
vakt af Drømme more end almindelig brat ved en Rin
gen paa Dørklokken Og det var med en lidt uhyggelig
Følelse, at lnm efter at have nasbnet Døren fik Øie paa
den Skikkelch sont stod der, thi fkønt det var den Mc
Mand, san ban alligevol lidt medtaget nd, enten det nn
kom of Reffens Anftmtgelser eller nf de Forfriffningen
bvormed -ban bavde swrket ssiq efter den. Moder fkyndte
fia at holde Daten vaa Klein oa spnratc om bang
Ærinde med- en fbøitklinaende Stennmh der skulde ind
ande Respekt, men allineoel ikke var sri for en vis
Klang nf Ængsstelfe.
»Dist vi«lde maafke vaste det hcldigste iskle at tale
for knist, lille Frne!« svarede den pæne med dæmpet
Stemmcn »For« det er innen Nytte til, fovstaar De, at
for mange Ører faar at bote, khvad svi to hat at tale
am. Tør jea være sfaa dtsstia at sp-rge, enn det et denn
Frue, der bar en SM, fom er sat i Meie paa Land-i
oq bedder KriftianW
»Min End, hvad er der i Besen med bamW Murg-· ,
te Moder mcd et lille «Skrig, groben nf en kvwlendt .
Hierieangft «
(Forttættes.)
