-:—
Oel, der besinnt
sit sub- Otd besten eviudelig,
(E.s· 40, U«
Aposilenes fafte Stude.
Men Peter og Aposuene
jvarede og sogde: »Man hist
adlyde Gud more e Etd Men
nesfer.« Ap. us. ö, ZU.
Lces Kap. ö, 26—33.
Da Raadets Medlemmer ug Ho
vedsmanden fsr Helligdommen ikke
findet Apostlene 1 Fasngfeleh men
undersettes om, at de staat i Tem
plet og lærer Falten gaar Oøoe s
manden tjllige med nogle Tjenere
derben for at denke dem
»Dog ikke med Mag:,« jiges
het; »tl)i de jrygtede for Zolket,
at de fkulde bljve stenede,« —- stat
kels Maine-steh yvilken For-legen
hesd de er i; de vil agere Our-igka
men de frygter for at bruge Regt
Da de saa pack lempeljg Maade
hat faaet Ilpostlene deutet neu, book
Randet er famlec. stiller de dem frem
for Rand-Eh og Ypderstepmsjlem der
ferer Forsasdet siger til dem:
»Vi bøde eder a.oorl"igc, at J
ikke maatte last-e i dette Nava, og
fe, J have fyldt Jerusalem med
eders Leere-, Og J oillc bringe det
te Menneskes Blod over os.«
Her er tue-geh fom er vckrd at
lægge Mærke til. Mandel-J Ztillina
var saadan, at det gerne fkulde kun
ne bævde, lwad det Dank-»ed: men
Apostlene bar Fort-at Ined anbenlnft
at handle derjmod: det er fauledes
nsdt til at gøre eet 07 to — enten
erkende og bekende lin Vildfakelfe
og Svnd eller handle imod Apost
lene, Tom der ger.
Da Jesus stod for Retten og
domtes til Tisden von Kot-fet, raub
te Fokkett ...Dans Blod komme over
os og vore BIrn« lMattb. 27,
WI: nu udtaler Raadsherrerne de
tes Frygt sor, at Apostlene oed at
fylde Jerusalem med deres Leere
fkal bringe »dem Menneskes« Blod
over dem.
Dei er karakteristisk, at de Tiger
»dek:e MennefkeH de vil ikke nam
neJefus ved Nat-m ikke engang
sige »Jesus af Nazaretb«. Dertil
waret ogfaa, at de siger: »Um-e i
dette Nonn« i Stedet lot at sige i
Jesu Nava.
Wes Aposklene med Peter lom
»Dein-set er ikDe i Trick ein« hoad
de skal fvatez fsr benstillede de
Gan-. 4, 19) til Readsherrernex
. »W: selv, om det er ret for
M at lyde edet merk end Gud,«
nu figet de nd af deres egen faste
Wes-Ruhm- «Man bit adlkyde
Sud mere end Meintest-P
Ost er et fast Stude, Uwstlene
its ferft af hat Woge, og der
M de: de ved jo pas-tm cf hvem
de er udfendt, og han hat siden man
ge Gange paa tmderbar Munde visi,
C I M mch dem.
Wen lud pp i Fokbiizaaende sitze
at det er netop det Stude, ud sta
W W aleue og under
alle Mit-Iedweder san hævdeT
det Neste Stude, ud fta lwilket der
III W.
Dei var von isanane Stude, Lu
Hek og hans Nedhjælpete ftillede
- W »W, Band og Bade-«
W de at adlyde Sud met-e end
MO
Owr Wende det maatte verk
se for de Wer simpeltheu
at bät-es regnet for ,,«Mesket ,
M det et Weh at Mk felv
den Wte Wen am
End M, fmuhcnknnmSkckbi
M W med andre Ren-Ie
Z
?
Raadshertekne faar san nok en
lille Prædiken of Apoftlen Peter:
»Von Freer Gud oprejste Jesus,
MJhEngtepaaetTrwog flo
Ie ihjel,« —- atter den skarve Mod
Iætniug mellem, hvad Fædrenes
Gud hat gjort og san, hvad de
hat glatt; Peter hat Mod nok til
at pege pag denne Modfætning for
de hije Herren
Gan forth-Mc »Hm bar Mud
ved sin htjre Hat-nd ovbsjet til en
M vs leset for at give Js
rael Omvendelfe og Synderneö For
M.«
Satnmmlign Benævnelfen i Yo
peksmcsftens Mund, »dem Men
Isste« msd Peter-s Benewnelfe »en
MO- oq Reise-« M Guts- hiire
WI Ren kommer willenng
Ast M paa, M Paulus Fil.
I, s——U M m den W for
« »W, kss so hat W op
ikte umt- kansttmket men deri
mod Freds- og Frelsestani
ker over for Jus-ngerne
Videre siger Apostlene: »Og vix
ere bang Vidner osm disse Sing, li
gefom ogsaa den Helligaattd,fon1
Gud hat givet dem, der adlyde
han«
Der er deres eget For-hold til det,
Gud hat gjort, Apostlene udtaler
idjsse Ord. De er Vidner om
Zandyedem som skal forkyndes Ver
den over til Frelse for den faldnc
sSlægt
Wen ogsaa den Helligaand et
Vidne om de samme Sandhcder«
ikke alene inaledes, som han vidnes
de færlig paa Pinsedag, men ogsaa
gennem dem, som adlydse Gut-, og
Tom han hat givet Aanden til
J Stedet for, at Vidnesbyrdet
skulde stander ved Titus-lerne, for
øges Bidnernes Tal, hvad vi fuart
Iskal se mere am
Hvad sagde Naadsberrekne nn txl
dette Saite Stude, som Apoftlcnc
balde taget vaa Nllds Ord, og til
del-es 70knyede, Erim-obige Atmos
bnrd?
Zlntningcn i vort ANij loder:
»Men da de børto dene, skar disk
dem i »Hier-let sag de-madflogcs Im
at Tlaa dem ihjel.«
De ,,raadsloge« om det, altsaa
Var Kanten om at flaa Apostlisniu
ihjel ikkc just lldkkag Tor en ov
bidfet Eindsstkmning. mm fnarxsrc
lldtrol for rolig Forbcrrdelse imod
Eandbcdc::,o;1 da de nn saa alle
andre Veje til at luka Mundes oaa
Ilvoltlenc okl stand-se gibter lldbrc
delfe as der-est- Lasre paa fvæwch »san«
faa tænker de paa den fidste lldi
vri —- at llaa dem ihjel
Det var jo den Maade, de bade
lxkkket Mestekens Mund paa, book
»fo! saa illa-, naar intet andet hinkt
lukke Tiscfplenes Mund vaa sammcs
MaadeP
Men der tmttede is kun liest at
de bar-de lnkket Mefmens Mund,
naar Vädnernes Tal derVed var ble
ven mange Gange fordoblett lwad
am noget lignende skulde blivc Til
kældet Iwis de Ilog Avmtlene ihjelP
Den Tanke gjorde sia gældende
bos en a- Naadsberremc bvad vi
fkal le om nackte Gang.
»At kaute Falk-ts
Dette Udtryk saa jeg for-sie Gan-g
for nogle faa Aar fiden· Lm det
tislfligete bar vætet btugt, ood jeg
ikke, men jog ved, at selve Ideen
ikke er tm. De bedste Mænd og
Minder til alle Tidet og i alle
Lande hat været optaget af bette
«at kaute Follet.«
Men lwad fokstaaö saa med det
te, ,,at ranXe Folket«? thi det et
laugt fra, at alle hat forstaaet det
ligedan Dog sthlder vi saadanne
Mdelfe, sont vitlelig hat fat
der-es Liv og Kraft ind paa ,,at
ranle Folket.« Nagen vil maafkk
sige, at man maatte helle-e let-Ue
sit Liv og sine Krefter ind vaa
»at stelle Follet,« og hvig det var
sauledes, at de to Jdeet getsiidig
udelukkede hinandem faa vilde jea
for sen as Hieri- sige »Ja« der-til
Men de udelukket ille Mu,
ret fet. Mod, det et som, naat
»Was-heb og Sandhed mtder
bit-indem Retfærdickhed og Fted
kysfer hinanden« (Sal. 85, 11).
Herren beviser Wannde mod os
vedatfrelfeog,ogvithand
heb kam Bevis paa, at vi hat mod
taget den tilbudte Ftelse. Herren
sitt-nie- vs Fted l Tiser paa alle
vore MS Fotladelfe i Jesu
Mod, og vi Wer Smdheden i
W Fest-hold ved at leoe et ketfæts
digt Liv i Ver-deu- sqaledes et de
to Idee- i W Wles
Ist Mindqu pg vi W galt
gabchsmvifssfssekatfslledem
Naar jeg derfor ogTaa gerne Vil
de vasre med til «at kaute Folket,«
og name dette tillige er Hensiaten
med disfe Linien san Inskek im
first og kremmest at flaa dette fast:
Virkelig at ranke Folket
naas kun vaa den sande
Kristenttos Grundlag.
Paa den enden Side vil jeq Tige,
at den Tro, fom ikke ranker Falte-O
et ikke ægte Men der er mange,
fom bar forspgt at adssille de to,
og der er dem, Tom gsr det den Don
i Dag. Tit den, sum vil Haufe Fol
set« uden at bygge vaa den gamle
Mienttos Grundlag, vil feg figec
Du bygger paa unt-ermian
oq bin MUC vil ist eller sever
swrde samm. Til deu, fom vil
M Faust Eben Ulllge at lægge
ums-sie de i Siedet figer »Hm-N
»frigsre," Masse Ret,« »give be
drc Kaut« —- ved en eller and-en
spolitisk eller social Reform. At et
Arbejde i den Reming til enhver
Tid san beim-es, kan heller intet
fornuftiqt Neunser drage i ToivL
Der dil altid findes Undettwkkcre
og undertryktc, dser vil altjd vcets
MonnEsicr, som udnyttcr andre-, og
Mennefken Tom bliver udnyttet.
,,Magt or Ret," dct er i Grunden
Grundloven i den bele Vorder-. Vi
set dette i swr Stil i den nichten
de Verdenstig, og vi set det i det
fmaa til daglig lige fra Legeplads
sm, hvot den store Dkeng bkutali7es
rrk den lille, til Arbeidsvladsem
kwor den veklmvcsnde wingek den
arbejdslsscs til at arbejde Tor den
mindst mulige Lim. Omvendt win
gor Fagfokcsningen Arbcidsgivcren
til at bemlc den Mist mulige Lon
og faa blivcr Mant Net von den
Munde Naar ist san møder Noli
fom negonnmigt syst-r at rette vaa
disfe Missetme saa Tiger im at
man fknlder dem Anerkcndelfe For
san vde Tom do Ekkcs solt hat letter
for sig Mr og sin eqen Vesier alei
ne, mm lant Tid og Kreisfer ind i
et Archde Tor andre-k- Velsirkd
List kundc je sman Vift Arke-. at
Grundmotivet, den indchtc Des-aim
grnnd, par Taffet om Anerkendelfc
km Hvldosh cllisr vol mdogsaa Magr
begasr Mem foxve Idee-n var doa
gez-» Um lange den Diftin sog rsi gest
visl i ikkv at over-se dem-. »Im
how-andres Byrde,« sigtsr Apoftlem
og den« Tom nimm-, at saadant go
reE-, bcvifer fix-( feln drwed at MIN
isn egoitisk Nat-. Det, at Karg lot
oed at tiltto andre flette HenfiqteL
bwiser m lille «li1v Trwlleamth
En saadan kaute-r bverkm sig selv"
eller andre, kmn vwre not san vit
tig oq Hin-v i fin Kritäk. Don wder
HSttv med Elangens Zum-L EIN
Feste-r at ndc Anetfmdelfe. hvot du
kan. «E«f!tlde du tcmcs Seil her N
der. sya et foadant men- tilgiveliat
end mn du orer Netto Dmsiqter
alle Vemm Del- at vasns von Zagt
efter det Tode bos andre, det n- dor
imod trinkend-e i fia solt-. oa det nir
fer saaledes vaa den, du kommst i
Betst-im med.
Men iøorigt Lan politifb socialj
eller syiisk Volk-irre i sig Jelv ikkc
make noch. Tret Lan til Tidcn
mm ogsaa tun til Tidetz first-ne vis
se Tät-dringet- men dset kaa ogfaa
give Anledning til Udsvelscn as alt
det, der nedvastdiger et aneikcsL
Penge paa Lonmten kqn give en
M Mund Maus ftl en Uddamnsls
se, m det qivet ham ogiao Abgang
til Ledigemg og Udivævelfer. Dei
Sbete etwa-aga- a!·, hvot rgmke this
fedelige Vogt-eher og baswnde Iden
Iet er. Der-Lied et ikke sagt, at man
stal ringeogte politiste sog focialc
Reformey men man skal kende der-es
Begrænöniag, elleks gjr man let
mere Rade end Gast-n ved at at
dejsde for dem.
Nogle vil make Falte-: ved at bi
bringe det mere Jatelligens. Og
denne Masse tællet en lang Rustic
blandt Vetde store. Pi Finder
her Most-fet- Kimfmere, Digterr.
Folletalete, Sich, sum-tilde
Made oh, der findes ogsaa
Prasstkr i den-es chkke ikke mindft i
vore Dage. Qg jeg Tiger igen, tad
oz give dem al den Anerkendellc,
vi kan. when at scre det pas Sand
hedent Mit-ins Dei at beuge
siv Tis- We Mai-stet- sim Beng
til den ander-s Gede, det er i og for
sig Wt prisværdigt. Verm-it et
or ancsfkeå Jntellums cllcr Mk
ironiscvncs on qitddontnteiig, en no
perliq Nove, Tom ask-ne er fmsnksst
leabningcns Konqch m son- Immer
kmm bsjt over bcle den vors-Je Stab
ning. — Mem den er doq knn m
Del af hom, og den et tilmcsd Effe
den vigtiaste Den viqtiaste Tel as
ist Mennefke er bang Villie, oq bei
at qsee hans Villie ref oq and bli
cke-r altfaa ftsrre end blot at for-at
fmns Jntelligens. Ille deftomins
die et det et af Tidens værste Be
draq, at Jntelligwien er det flrste
og viattgfta Noale dmket den
for dens ean Skyld, og andre din
ker den Tom et Middel til Æte og
Riqdom men den hat umaadelig
mange Butten-. Jsg gentager det
Jntelligens er ged, naar man ken
der beut Grwict og tager dem i
MagtquC Ovis Me, saa basqu
man dvg tkods alt paa uvhulet
Gunst-, og jo Mer- man bogqu
fo dybere vil i sin Tid Faldet blioe.
Atter andre fokflger det M Fi
lellen, og atter andre med Villiem
Mjegsfkulikkeheropholde mig
Villien er, Iom
Wen-Reste Naiar man derfor
vil ranke, liste, have sit Folc, den
enkelte Tom det hete, faa gtr man
bebst i at hofde sig dem klakt for
Øje Vi maa nemlig deine, kaute
dri bcle Menneske, oq vi maa lergge
mest ngt paa det, der vejer most
i bsans Smnmensastning. )
Misn san nma vi w til Ist-isten
dommcn, for at sage lhsderviåsuing.
Der nottet cf hell-t, at rsi vcd Kri·
stendom for-staat trog-et, fsom en ellet
Enden af de store Howdek bohager
at kalde Kristendom Vi hat vol
Brug for ftoke Mcrnd i Guds Rims,
og de ststste, Ver-den bar kendt, fin
des der. Mcn M kommer nie-it an
paa, hvorledcs en Mond bli
ver stor. Den bei-Hutte Vmsst Lud
vig Hat-ins Tiger-, at tm nil man it
ke længete have Kosngcr og Keiseke
af Guds Rande Mcn ban for fin
Del vil hellt-te have en Koime cllor
Kessel- af Gudä Rande-, end ban oil
Mc- een as Psbselens Nat-de Hatt
bar Ret. Skal man have en Ne
gerkng of blot mcnneskeliq Naadix
san er der al Udsigt til, at den bli
ver of Guds Vrcsdcc Enten den
Mte Mondighed bis-ver det i Fal
gcs et aweliqf Konqcsdømmeg Lov
eller ved et frit Folks Valq. dct or
i oa for sia ikke Hovechmen bot-.
Hovedsagen bliver de randcnde Prin
rivvetk Mcn M out-ftp Vrinki11, fom
Ton bringe vatiat Mode, des est dri
to at kende m csskr Nudss Villic da
at misc- fig Mv kom Nod-Haber ts!
at scnncsmkørcs don. Dem Prin
csp alt-ne holder i Samt-den det Nas
re- sig E Familien, Kirkcn eller Sto
ten, de tte guddommelige Jnsrimtio
ncs Te and, Tom Toldes oa dri
vcss of bette Print-irr » de- mnkcs
ftp Mænd Im Tknk vffcs diq den
mthes Memd, Bist-den kmr Tet. Gan
stod en Gang med en blodia Noa.
iført csn nfdnnket Sold-stoffava n
kosd Name-. mrd csn Krone TMM o-«
Tor-w vaa Tit Dom-d m m Voman »
stnki Tin Honnd En as dcnms Ver
dcns Tinte veizwr No kmm m fi
get nusd m Demut-z Inst-H blonde
isiq Mcdlidcssssmä m ROHR-Mk »Es
Ilwilfet Mknmsskisk« Misn Pslatnr
var m Zlmscs as ZU Fett han riir
ammedc, m drt mi- ZWL Cisrdi km
var en Zlach as Ein Hm Insx I:
stig- dckimod Ism- snidt m« en ern-it
JML et cui-sie Inka Tom Antrieb
fia i dotte »Ur mer fmdoronks VII
lie.« Dei-for var kmn den rauhste
ingen m kniest kundc bsics han
Aand cki di- rankoftd Ekjk
Teller nckst bam » dis« Ton«
liancsk lmm most.
Man kan tankc siq i Voskdskjksd
mu sims irr-re- Cvnrt uusn Ixcisfp Es
not ist en Milde Manc- oxt Imn fu«
ver Regttskab for denn-— Brus. Qui-:
mvn der-Tor bkugor dem til Ekslvkus
shsjelse, san vil man ihm Licht not
wo Reanfkqbsdagm Eaadan ki-.
Mnstckbsdag et DortnncsdagA Jo.
men mange hat ogsaa medt on
Rmnfkabsdaq i sit Lin her paa Jok
dm Ali-Hand» den Etotc sandt
dr:1, da kmn lan nedbrudt as Stra
badfet, Tkkk og Udfvasvclfck vaa sit
Dsdslcie Karl den Ircdic fand:
den i Mofustct .k·avoceon fandt
sin vaa St. Helena-. Voltaire fandt
sin von Tsdsfengm Voltairc var
bog-weh hon var Wa, hau meinte
h W M It opMe oq Hatte
Msichedem Han bcwde ftsact
sank ved Ziden as kwnede Baye
dct og blandt Intelligwiens Srib
Hey men findet-Mast ligger ban
paa Wen-en og rauher-: WM
Lod: met-e Syst-« Men hvotfot
dcive ved. Oelv om et Menaeske
Helvopstmmmet san holde fig Ican
,i Wo ais-se Gab, M bisher
Det- mscr km bog um M sie fin
iWI for M Umf«
Terior. starr jeg, man man holde
siq til den asgtc Kristmdmm om man
vil holde sig tanl Lq den asgtcs
Kristendom er den, fom findes i our
gamle Bibel. Der Findes manqe
som i vote Dage rauhe-: Eureka!
feg bot fundet det! —- Hvad hat de
san W? tit en Ide, Tom er
ovkommet i detes egen Hierin-J og
kwormed di- nil Inkfaliggske Beiden
Mm bin Hirt-ne med fine Jdeet er
fandelia Tor lidt til at lnssoliqgsrc
en Vordem oa det but-de du vide,
du indbildske Nat-. Attet andre ta
ger en eller enden Side af den anm
le Kristendmm vasrc siq kafkelse
Helliggstelse, Genfsdelle tsller Ret
fækdiggtrelle, og qu mener de, at
her hat vi det. Ja, det er gott, at
der bllvek Isaet til Lvd for didse
Tim. Oq enfkdigt at llaa til Lyd
for en qf dem, er langt bedke end
at lade dem alle liqae Men Futen
ek, at man W as den ene Jde la
pdek de andre käme fort-met utttt
Man kcm bruge set-v det liebste Iom
enMest queterdogiwmns
den mest Dkenqe og Narre, ver ri-.
der Most-. Nu, for Magen et;
terM M der et dee M!
for IIW W W Mk
U W plqu M W s
op- unl W M i
Velværets, MMMUD pq For
ltjiteliens Sense Ren de; man
meee til. Ellers bcivet det til blot
Fslelfep og Stein-nimm fom man
saa trot; at væte Free-tin met-eng
Unsrligbed MW, Upmäideiig
bed, Irr-Rhod, Skodderagtighed, Gov
mod og Tkods gestimm- sig under
Følvlsemcs brusende sitt-m Jst-g
tale bek- om, hvod im hat set Bedi
fkr von. Pan den andsn Side kan
man tote om Retsasrdiagstelie, uiors
iknldt Rande-, iwilkei jo er Mission
dommens Kanne, iaalængc til alle
iror at eje Nanden, ielv am den al
drig viier fin Kraft i et ksksllint
eriabodslin Man kan tale om
Oknvendrife, sont om dot var Men
nvsket. der iclv kunde wert-ist
den, niedan dct bog er Gnd aime,
iom kan give nnc Hirt-ten Man kani
wie om Hclliabed osg Lin fanlænge,»
at Mennesket bygget sii Saiigdedssj
book-, paa hvad det innes at iindi
ai ditfe Begkebst bog fig, i Siedet
ior at bnggc det von den korsiæiiedse
m kicnsovitnndnk Fresser alone. Nin
di kon med al vor Jvcr og Msic
ikkis hindre disfe Nishi-un Men
vi ian nat-e noget ior ika at give
Anledninq til dem, on vi kan hindre
noaie as dem. Men deite kon vi
knn ved at file-and os den bete Bibel
oa alle dens- Vogt-eher og Jdeer iom
et somit-i Heft-. iaovidt dcst vcd Guts-k
Naadcs its-at i vor Magi. Mcn icm
man vi ikke blvt tilmne og alle Ide
erncy vi nma tjllims give di- most
Handwerk-e Gnmdbmrebvr Ist-ste
Plods. Hvod biwlpek bot vol at
tole oa sktive om Werden-s Ende sum
Antifrist, om Tusindaorskigrt, hol-I
vi dm Mem-mer ctt kilegne og Noa
disn i Mode-L faa dcns Frugt kom
m» tilstmr i not-f Liv? Sau Incu
vi so Hort-km Del i Visindsaatskii
kust cller Herliqbcdsriget alligesvel
Jud os tun studctc oakoa Johannes
NIbmbaritkzL den ovmuntret til et
smidt Kristcnlm mon lod os voqtcs
Tor at blive ct Roms for Weder
kwItiqe Tiber-r ou Nisninqer. Lom
spriindigc Pfandu- swtfvr i Dmlgb
under chrr af Moor.
Kom vi saa bort km det, vi ais
nd Sm, »a: rausc- Rolkej?« Nei
oi bar Eva-rot midt i disk belc Tiden.
Im fkal famlc det san fort km klan.
Tom jeg kan. Vil Vi tonfe Falk-L
maa vi gsw det gen-com Individu
um gcnnism disfc Euer-h sont tilsami
»Hu-n udqøk Massen. Osq Vi man be
lgynde med os selv. Men Dei hele
Menneste maa tagses i Betragtning
-1. »i- lslst en III-l as band El
f «r« «’8-r1-sd N et sit-wert Brust dan
--r i —,s.-.-n kaut Mond Insekten Lege-n
«Ut cllrr aandkslkxm ists-r twis det
Tuns Kam-d ist Enkdt med Vind eller
Band En skwv Nyamd er hellt-r
inzwn Brod faulidt Tom en upaalii
deliq Kommst-. san det help Mon
ncst for Oje mcd alle bans Evnmn
Wsd kan btugc hoc-r ein-sie en as
dem til at ude nogct med. Brug
faa oasaa den hole Bibel til at ranfs
ham med. Der sindes ikke noqet
ubkugeliat i den. Nqar der or
Meinst-stor- som findet-, at de ikke
san bkuge det bele, san bevifet dcst
bist. as de her staat som Mathem
dcr fandt Uret. Han vidste heller
ika hvad han stulsde asre mkd det,
og saa trantpede hatt du i Stykket.
der et univeriüetsdaunede Mem-,
fom ikke et klagen end Moll-ven
felv om den ukrndtc Genitand er en
andeu. Gud hat asposfst sin Bog
estrk vott Mai-, og han ved i Reg
xen not, lwad han atr. Giv Ast
paa hans Ord og Gerning, om du
»vi! vor-de mus. Seer Ideen »st
Inst-de rat-k« findes mäaa det, og det
Ein-get tidligt »Da Herren fcgde
Jtil Keim hvi er du vred, osg hvi et
Mk IW Mystik »Ich-ket« be
tydet her nevflaaet Kam tim- et
nedllaaet, stutende Aafym oq bog
buvde ban nolig udfsrt en qudfmqs
tig Gewinst Dom-en ftger nur Der
set du, det nytter ikke nch den Lo
bon til Miste-, det er Zkinbelliqbcd
og Hykleri alt 7ammen« Mcn Abrl
ibcwdr ogfkm vcrret ved ot ofm oq
hqn gis derfw med et aubent oa fri
modigt Zahn mod Gud og Meinte
sketh mod fclv sin skumle Bruder-.
Men lckd og sidestille dette Villedcs
Emcd cst andet, nemlia Farisasercn oa
JTolderen i Templet Her staat Fa
rifascstm med dist vol-stehe Aufw,
zmedens Toldetcsn staat nie-d det haft
»de. Men tror du fact, at Fortse
ekens cignede Abels, og Tolderen
sein« Nei, du gtr illa Fari
Jmens var ikke auf-erst fom Abels,
bat var fraskt Og Tolderens var
IIkke stuman fom Kains, dest var
erqmpdigt, og doq willst Felde
ren et et Levis paa SqWeu i
Pmdiketens Bog, hvor han Wer
»Na-at Ansiqtet fee tlde ud, km
Hiettet have det geht« M
7, O. Er den Canw Ug for
M, san nun du W se at locke
den. W IM M W at Ist
Us: Fvsdysere du stie- bis
vii Fesp sei-, to kaufen
sausuquudsstut
F, I. Fuss m
International Harvcstcr
GodningsSprcdcr
De er met-e interesse-et i de Resultaten sont Ti· fanr as en
Epwder end i den-J Egenflabcr. Lin Bog, Un snvsle rig
ngc Maode at mer sillcsr paa at faa uode Resultate-n er at vidc
zsisd Jst-m fclv, lwad cilwrrt Punkt as Mal-knien tjemsr til.
J is C Nitsdninassimedisre Widder alle de lsigtme og nødvisns
Digo ZUnsdeksqunslalxsr. san at nnat De lieuer J H C Spro
dcm san Uender Te ogfna alle do andref As en Izu-oder ven
trr Ti- Ten- cn dlskallinn sont vil luutldte mjødningcn i ana
Tclc on futch dMI jkvtlh og et den til Zlnt uil Date lasngc
nol til at Mal-.- Eor sia solt-. De heb-ver illc en Spkeder til
km at liner Wahns-ich nd oaa Markt-n, Trcm Vogn oil glim
dein-.
Nr sprede andnnu er et strckngt Arvcsidc For dvt fsrsle
er usgødningcn i im set-o umn- Tcr fordres baadis straft on
anrle til at immerdmdc den Da fzsnsdc den. Kraft oq Stnrle
den-mass smer LIan ongltlcn en stizs Namme ozx solidc Lager-c
913 bis-: Nrnnd äsnrdc Irre-J Entom-r Man-ki- vwre noget sow
smh end en Inn-le for let. TM Ensnlc cklra Bim- gisr den
um M Etasrls Zwer Bann-no i Linn-. Emshmhwr Klksnming on
Zlnsbnnm nf Trommel-tun Tom tranislsksrtcrcr lssjødnikmen, ade
chklcr al nnndvkndig Friltjnn m ?lid, -.-i.1 Esrlnsngcr llliaslfnens
Elrin-;?s—:»dn,1:«mfscd ; numqu Aer
annd allerede nn med at ftndms J F) E Inn-dem og
Im xllxs til Te or Fastdikl til at liebe Es III-sil-msrncs book do
.-r ndstillscdxn bin-( den Male J L« C Komm-Flor sont smlgcr
dun- Elrin til Dis som Ilndcrromins.1, sum nil hin-Ins Dem til
at Um den Etørfte Rast-di For Vers-k- Zvrcsdcr Penqxt
International Ame-tei- ctnnpsny of Annales
cklchco · UsA
M M M somi- onss n
Til- Salg cllcr Mitte
’- !J-.·ks. n--."’«:-««xnsi.«t! th21!s«.s.t.(1!-" «. x LHU
Ju. T...::, n «: 1 -r :f.;;::!1««:«, Mier :
L"::Z«'«- , Eli-LU- xx nuner Cjcxxdssnnnu : . : Nr UIW
Rhyt
Rslere ndmkkkkrde Tilbnd.
Nobinion Ncatty
Blnik, Reh-.
C· Mmtslckhllsmm
MUIUSTOIII FOR MNICEUDZU
Rigt must-km 1.—n. must swt Fonds-c Iskis
jm1h. i smnkt ng solicit Vaslskbind WILL
Rom en Kirlcehjstokie susrlig kot- Menigheden er deu eg
net, tode den søger at vise Guds For-eisi- mecl den ookelte
slægt govsem Med- og Modgsng ug fiele den dybe, sandeligc
stmmenhasng, der et- i blenighssdcsus 0plevelsek.
(A. B iNstionultidevde).
Det. som gis-et- Bogea tin store latet-esse, et- de ovekors
dentlig mange- Billeder, ji«-t- I’0ktrwtt-et·. som pryder deu.
De give-s Vaerket en Setz-Justiz lnsorved det overgssk alle
todt-c kikkehistorigke Premstillingek pas Douai-.
(l)umebkos) .
baut-h Luth. Publ. sowo,
ZU- Rohr
Loui- stimmt-hin
DZR INDU chss Mskosls
Bt Pestskrift i Avksdning sk Kirkelig Forening kos- dis«
indke Mission i Daumen-k- 50-Asks anilusum Med man-»
stillt-den Ptis indis. OB.00.
— Dct et- et dygtigt og livligt Vusrk. Dom jagen Visu ss
dunsk Icikkeliv Itsn und-VIII i Hin Bogsamliug.
(Vilh. B. i »Vejle Amts Avis.«
Deut-h Luth. Publ. som,
Ihn-, seht-.
Rye Roger
nninoldtc s.k-· P ? sit-g
l. A. Fabricius: Illustrie
ret Taunmkkcäinstono Cur Falles
I. colng « ved Kund Fnbkjvciuiks
1. Bind: Oldtid on dedtslaldsr
Kot-enttan Nyldcsndnlskc Backmu
del IIle —--—s Prigs VII-»
Adam Fabricius-, der ihn-»
fsdt i stling Pmsstmcmrd xw
Lemvig i 1822 og døde i Ums, H
manqe Aar Præst og Ekotmmnmx
ct en as de bistorifke For-stecke i
Don-ums hvis Skriftcr tmr sank-H
en nieget ftor Udbredclsc Her i(
Amerika et der ikke fon, fom med
Gliede hat lwit Ibans Vom »Im
fttetct Mkkehistorie for Folsei«, dek»
i Libet as 6 Aar oplevwe s ftokeT
Orlog, kalt nagst over ALM cis
enwlarey unget, tm Use sitt med
san W mang- We Met.
W sog et WW ·
met i s- W es at W wisqu
Joriattcrcxk fund-c tikkelige Bands
og imnd smukfe oq kraftige dansse
Zum-i Ia fauledes en Smdeuh
sum made taget sin Afgangseköos
misn Im den forbewdende Afdeling
Ein-r ocd Stolen, madftrte sig med
mig, lwilke danske Bsget han, der
ksr Um og owka bot i Lande-L
skiilde irr-se for at komme- qodt ind
i Vrugen as dct danike Spros, be
tet-usw jeg mig im- pcm at anbeialc
bam Fabricius’s Kirkchiftorie. Og
Wiss andre trifft-de on liqmsnde An
visning as smiq nn, vilde W give
fhtml bei stimme-« Rand. .
—- Falirioius’s Dannmrwhistorih
iom vi her hat for os, udkom ist-sie
Gang i 1853, altsaa for godt 60
Iae siden, og den- 3 sprste Wa
ver er tm til-folgte Der et net me
aet- oaiaa iter meaet i Dann-art
oqfau Markshistorie, i be 60 Ist
fom et hmnmdne, fideu Wein-'s
Von ist-sie M isa M- ·
, Det man anfe- ior as M Ia
Wm ior W VII, at ts- til
