Eis gisllnie en eII Dckugs lilllie.
As L. Buddr.
GortsatJ
Og da « -- hvorjka del tom, det man Gud vjde, for
han kender del —- da kom han med et til at lmske paa,
hvordan lmn lnwde plejet at lasse sin Aftenbøn for ben
de, da lsan var mindre og ikke slet san slem, som han
siden var bleven, og lsan sik Lysl og Drang til at preve
det igen en Mang. Det sont hmn dunkelt sor, at der
vilde vasre en Beskyttelse deri, som han lrirngtc til.
»Wer Federl« begnndle det basvende at scamme
indem Umn. »Du » dn —, sum er i Hinnnelen!«
Jlle lpd det Hart eg fast og bestem, sum da Falk
de fertige Astener lnwde liest den for lmm og alle Tren
gene ---- kun sygendch samlende og nsikkerl gled Rennen
igennem lsans anl Lig nanr lmn nat kommen et
Stocke skent i den, bleu lmn grelnsn as en plndselig
Angst for, at lmn lmvde glemt et Qrd eller sagt et an
det nkiqtigt. Men det nmatte clke sle sur nogen Pris,
sor del sontes hont, at nan lnsert tobt Dkd knnde gerne
en lille Del as den Bestnttelsky lmn sente, ojge bort sw
hom, og hvet en nbsetydelig ljlle Fejllngelse kunde man
ske jage en Engel bott, der stod ved hans Eide og lnsldt
sin Haand beskcrrmende ever l)am. Jan desmndte lmn
sorsta lgen, indtil hcm many blev greben as den fmmne
Frygh og saaledesks blev lmn ded, den ene Nnnq ester
den nnden, nltid inmlendey nltld asngsleljg for ifle at
have sont det rinlägt, on aldrig noaende Enden Men
hans Finder j Osnnnelen norle den nmaske allimsnel luan
nfskre on nsnldlamne Ben, sur der kein Fred over lmln
ved den. Tet out-, som der lidt ester lädt kam en Ilnme
og sasnlede sig mildl oxs deroliqende ned Jvek Imnizs asngs
stetige Tankelc lltndel:geris og ntydeligere, nsskrere og
usifkere tnntlede Rennen-:- er sig om i lmnsJ Eind, tndi
ti! de blev lnslt Vorn-, on Imn Um ind. Qg Linn nat
men i sit Osem ng lnn i sin essen Zelt-g, og Modeer
Jlnsigt lsøjede siq ned over imm. Men merke-, snnme
Stikfelser sum mnldrcndc srem unsllem dem un isilde
sage hnm lvort sra bende
»Ojn-lu inm. Miit-erk« Nimmst Emn sorsasrdot, og
sag var de liaan Mm igisn kom de, sog sank-des- laa
han m Zimmede isten-J Ratten sinks, i Hin iixuiims Eimn
paa det cnsomme Kammer-.
Da Pimsu den iuritc Momcn Tom ier at bringe
ham Moden, var Kristian poa Von-one mrn bleg oa sor
voagct smi Lmn nd. LJ demu- Mmm kund-c ingVn Ztolts
Hed eller Vistrwikoliabkd holde bang Qrd tilbuch on der
var over baut nogct stilfwrdigt oq sagtnwdigt, sum
ellets ikke sanfte bitte ham til.
»Im vilde sit-me bedis,« bkød him nd i cn Fakt,
som oin lian var bange Tor ikke at iaa dest inm, »Hu
Fall vilde komme lidt op til migl«
Pixiisn mi, ou iusime btw Kriftinns Tantmodiqäyed
Mi- sot pim Prism ist Toren izwn aabncsch, og Falk
var disk-.
«(Siod Morgen, jiriiimnk Du bar vel sovct »Iodt?'«
sagdc han mcd en Veniiiihed og Fkimodigbed, sont am
han var vis paa, m al Tiim hnvde vastet i den bcdfte
Orden. »Der er da vol innen, sont bar sorsmrrot dig
euer Met Wængmde, vil jeg hande? Ellct er der
noget, du manglet, fide-n du hat iendt Bud eitek mig?«
En list deme for over Kristions blegc Anstat, og
Im M stammende, idet han sænkede Haku-den
»Ist-g —- nu tror jeg noc, at jeg vil ud til de mi
dre Drenge igeni«
»Moti, fast-ein- Vamk" udbktd Falk i den ftsrite
Overrasscslie »Der var jo din egcn udtmkkcligc Villics,
at du iktc lustige-te vildc tut-re iniellem dem, og du var
jo saa vis paa, at dse itio var til at komm-e ud af det
«med, saa det ital du virkcslig iike risikeke igen -—- der
vilde vwrc Synd at for-lange of dig. Dct er akkurat
de femme skoknagtisge Knægte entmu, og de hat ikke
forbedket sig en eneste Smale siden i Gaar « ikke en
Sinulei«
Krifticm saa ydckft ulyttelig ud ved at hart-, at
del end-m- stsod faa daotligt til med dem, og det var
tydeligt not, at hcm ikke vidfte, hvad han fkulde sige
ellee spare del-th. Men Falk betragtedc nie-d et prsvens
de Blik band iocknyttc, sokvaagedc Anstat, der end-tu be
standiq var vendt mod Guioet, og vedbchv:
»Fok det er jo da ich Eilig-they at dcst var din
Istle at de ifke var til at komme ud as det med. J
iaa Fald kk det jo kigtignok en anden Sagt-P
Dir gis m Imskning gis-mein Mustlcrne i Kriftians
Anstat, men sag dybt tunde han dog endnu ittc for
ncdre W, at hcm stulde funne sige ja til den Tale.
»Ja, faa set du Mk, Kristian," fortsatte Falk eftet
en Stand somævcs at have ventet paa Svar. »at du er
nde til at holde fast oed din essen Villie oq blive her,
og jeg form-user dig flet ifke deri. Du man iktc tro,
jeq forlanger, at du ikol udsastte dig for flete Ubeha
gelichtet eller blive fordærvet i Dkengenes Selstab!«
Ved disfc Okd lagdc Fall sin Haand bestyttende
M hanc Skulder og gil. Og attet stod Kriftiam fuld
of Music Uviched, oq lyttede eiter hanc Stridt, indtil
LVM If- dem var forsvundet, og ielv den bitteste For
ttvdelle M, at han ikte hat-de West Lejligheden be
dro, var W.
- - .-- «
Atti-r ineg Damm im tanmonn non 1 um«-wes
ca Form-tells og Kristian bavde ikkcs noaet andet Sel
fkab und sine eanc Tausch oa det var ikke noaet mor
fontt chfsalx Selv Dei-nacktes Lea i Gaardcsn var Inn
en no Fxsldcs til nedtknkkcndo Følelfrr. saa las-me den
von-de- Oa kliokde det kun ondnn more tomt oa cnsamt,
da den Nr Urbi. Man det var doa alt samtnen ikkc
nagst inwd M Trnk, der faldt vaa Tmn Oft-rn- oa blan
tnnams og sinnen-, alt Tom Essetcniddaaen sker from
oa ban trrnkns hu Ratten, der fknldc komme Sau kun
dr illa siddp i Fried derfok et Die-Mit Dei joa bam
srem oa tilbams i nbetningelia Uro oa fik bang Kinder
til at blitzsc- og bang Eine til at bkekndc, indtil det hav
de taaet ak den Mant. ban hat-de tilbaam fra binn, oa
han sank overvnndct sammen paaStolm Saaledes
fah han ttMdst, da Mienen iqu var nun-.
»Sia til Falk-« bad bnn Warn, der kam nie-d Ma
den, »at han maa endclia komme op til min, for icsa
vilde gerne take lädt mrd nam. Men ssa dct only-lia
- da glem det Mel« taabns han tin-d bsnlka Stein-ni- sei
tek Me, da hun for-wandt.
Nod hist bankende Hiern- fad ban andeutet-se oq
denne M sik M Lov at banke- ssa imst, km det varcde
en M, Mund Fall kom. En Vrimmel af bange
Zank-: W Wunden i hans Sind, mens ban lud
m W, Æ M have qlemt at bringe han
Mf M UW...M M We komm-V Da hvad
W Haus«-W stan- hms W Bindi-et ca
raabse om Stock-, naar Drengene kam i Gast-den for at
lege? Eller fkulde han petite, til de var botte Men
rive fine Lagener i Stykfey lom han hat-de hsrt om i
Rsvekhiftorierne, hvjle sig fra Mistkammereh hvor han
iad sangen, ned i Staat-den og flygte? Ja, Flugt — det
var en Trinke, som fyldte hatn med Længfel og Fryd, og
han begreb ilke,'at den ikle føt var faldset hmn ind
Hjem til Frihed, til Moder og alt, hvod godt var, det
vor den eneste Udvej for hamt
Men stille —— nu koin han! Endelig list-te han
eridt, der iiwrmede fig, og et Hieblil efter ftod Fall
derinde.
»Im knnde ikle komme ist-, Kristian!« lag-de han.
»Tet var Hufets Orden, sont var Skyld deri. Jeg munt
te blive hos Drengene, til de havde spist Men hvad
bar du paa Hjettet?«
»Man jeg komme nd til de andre Drenge2« bad
Ktiftinn med basvende Etennne
,,Men Kristian dog!« indvendte Falt. »Du ved Fo
hvordan de et, de andre Drenge!«
»Im fkal not lonnne nd as det med dem!« stam
niede Kriftion On samlende al sitt Kraft udbrød hatt
med Fortvivleliens Mod: »Bei var ogfna noget min
Stnld det var ilte blot de andrest«
Inn var det sagt! Den bitte Tilstaaelse var gjort,
og Kristinn havde for forste Gang i sit Liv overvundet
iig sein Men Kainpen dewed bavde unstet heim for
baard J stimme Øjeblit sank hon otn von en Stol og
brnit i en voldloni Grund Et Minut eller to qrwd han
ai sit gansle Lisette nd, iaa sagtnedes lmns Grund, og
imn tnasrlede elndselin, at en Arm one laut oin hans
Eknlden 021 tmns Horn-d lwilede mod et Vmit Og idet
dan »Im op, inødte Fall-s Ansiat hanc saci mildt og tr-·
Hei-ide, fein imn oldria tmvde troet, at det liinde le nd.
»Du fla! ikte zirnsde lasnxiem Kristian!« sagde han
nied en blød on nnderlig beroligende Stemme »Og du
ltnl itle vasre Lied-Weh for det, du i dette Lieblil lim
giort, det er det bedste, du i lang Tid hat gjort, og
knnde nn din Moder lmoe fet og høkt diq, saa vilde lntn
-.1ln-de iiq over dia. Men tnilk det, inin Trenn, at det
lnn mer-u tart not at Linse en Villie oq at tnnne faa
den, nien dersom det ille er and Villie, ina itraffer den
aitid iixi leln, og san er det just det aller Dasein-, der
lnn Zinsndeis en, unten nmn er itor eller lille, nt faa den.
Tor nn dine Tini-, on lind dit Aniigt. og lnd oås folge-s
ad nd til Drengenei«
Trt var nusd en un Følclfo of Tmahed oa Tillid,
a: Kristian en ade Ztund estcr - « for det lmode taget
lmm on Tisl Tid at aørc sinc- Forlusrpdclflsn og Falk
bandc slct ikkc fkandet paa lmm -- vod Falls Side for
lod dcst ensonnno Kammer, book ban lmode kasmpet fin
sørito baardc Kaum Men ikkc desto mindre veg han
lidt ski) tilbaac. idct lmn traadle ud i Naardem og alle
Trcnacsue flokkcdoss fomn baut. lldcn i mindfte Maadc
at lasaac Mast-le del-til satte Falk bam midt ind imollem
dom, faa fia lidt um oa Vinkcde ad Peter-.
»H» nn, Pctcrl« bcgvndle han. »Kriflian Tiger-,
at han Telv var Skyld i, at ban kom lidt i Klammerl
med jcr i Waar. Hund menor du nn der-outs-«
»Im lwsknldor ikke Kristian for at li)vc!« spare-de
Peter Fa saa nie-act asrbar ud.
,,Tc·t baodc jea tm heller ikkc Denn-: Inig af digl«
besmækkcch Falk »Ah-n jog syueszy du plejer nok at vcrre
dru, der hak- vt lillc Ord at søje til, hoad andre fis-et
Kunde du for Ekscmpel ikke have Last til at sigc, at det
ist lkmt as Diristian asrliat at taac Skyldcn paa fig·.2«
Peter lagdc Haucht lldt paa Siden, fkrabcdr med
der one Von l Jokdcn sont en sogende Hans-collina og
mmnlcdc nogct onts at dct kund-e han nok have Last til,
men fondcrlig odfat paa at sige det saa «l)an dog ikke
nd til ak vEre.
»Bei knnde jeq jo nok tasnkcs!« fortsattc Falk, idet
han udcn LMasukning tog Peters- Mumlen til Jndtasgt
»Da fkuldc der saa slcst ikke vaste lidt niere, som du
kundc have Last til at ssjc til, Peter-W
Peter skkabede endnu en lille Satulc med Genet
men da han flet ilke lod til at kunde finde, hvad han
legte. las-rede han Hovedet med et Sæt og soarede kask:
,,Vi andre kan vcl ogfaa have haft Skyldl«
»Ist var akkurat del sammt-, jea mentc!« indrsms
mode Falk mcd et bifaldcndc Nik. »Da san vil vi lade
del vastc afgfort for dcnne Gans-, men jeg vil ikke vide
merc at sige af den Slags Historietn Du maa se at
passe endnu bedtc paa din Mund for Fremtiden.«
Nok enaang betasnkte Peter sia lidt, men pludselig
saa lmn op med et halv fortroligt, halv fiffiat Zmil
over Ansiatct oa spng »Im fkal aste, hvad jeg kau.
Mcre kan im ikke lovel«
»Wer-c forlanaet jeg heller ikkel« crklærede Falk,
gengwldende hans SmiL »Du ved noc, jeg holder ikkc
af, at en Drena lover mete, end han kan holde. Mcn
laa maa du heller ikkc have altfor ringe Tanket om diue
eqne Evner. for det ved du nok, at du somme Tider er
flem til. Og taa nu Kristian mcd dig, og svask flink
imod haml«
-
Dust qjorde Peter tin-d on nmlstcsndcslig brltyttende
Minc-, og paann indsprt nnsllem Drengene under san
lomsnch Vetinaollcr becwndtr Kristtan at slyde Hiertct
on i Liuct se tennnelig felvtilltdcifnld nd og findt-, at
dile Drenge doq i Gknndcn itkc var san vanskclige at
komme- nd of dct med, naar man blot tog dem paa den
rlgtigc Mande. Mem da han laa i sin Sena, on Falk
nnsd sin kollne Stcmme lcrstc Aftenbønnen for lmm og
for alle Trennt-ne da blwde den kamst en ny Klang, oa
der var kommet noaet ind i den, fom lmn nldrig for
bnvdc vidst kllci splt drrvcd —- det var Klange-n nf en
Erlndring, lom lsd med deri.
Fm den Stand lmvdcs Hans ch iklo flrrcs Mel
dingcsr at mode med for Falk on ikke flere Hilspner at
bringe angaoench Kriftimn san — dct vjl fixie, lamntc
Kristian ——- var Pan Vom-ne om Moment-n link san knik
lom nagen af be andre- Dnsnms, spisth sit Flale nmd en
Appetit, der vokfcdc Middaa eftcr Middaq, oa arledodo.
tkods nogcn Silwcr ellcr Bondch den lwlcs Eiternnddna
tnm Kraft, ja, bchv cndonüm groben af en irmerria
Lnlt til at holde stasrtc Hans Ole Stamm i den Hon
lcscsndc, men dct vilde nu alligcvel ille ganfke aaa for
hom. Og ban lnntes vikkella ikke at befinde slg ilde
deutet-, da han ssrst havde faaet Beqyndellcn gjokt·
Sundbedm blomsttebe paa band Kinder-, og der var
ikto atmet rot memae Dage, fsr hcm laa lmaat havdc
laacst sin munte- overlegne Mino ttlbaae oa knnde stitke
Nivan lidt l Sky tat-n. De store Ord laa bam qtter
noqcsnlunde lot W Hungem og ban var endnu bestan
diq temmelta lnqr til at lætte fln Næve nnder Nacken
paa en Drenq, der mlslmaebe hom, ltgelom han heller
tka var den skdlte til at ptche W at drei-e en at Lærets
sammt-Nah naarhantmdxatkumteslippevel
ckl Gtsd W.
Saaledes syntes han vitkelig at væke kommen i
bedste Velgaaende igen, men ikke desto mindre havde
han saaet et Baand paa sig, som tyngede og trykkede
ham mete, end man skulde tro, og havde en underlig
Mast til at holde ham indeusor visse rimelige Grænser·
Kam der en lille Kurre paa Traaden, soin sen-te til en
Forhandling mellem Falk og horn, og det kunde natur
ligvis hande, saa behøvede Falk blot gansce roligt og
sindigt at bemærle:
»Det sorstaar sig, Kri«stian, din Villie skal du have,
naar du forlanger detl«
Og ferend han rigtig havde faaet talt ud, havde
Kristian set op spaa ham med et sorslrætket og mistasnts
samt Blit, som am han allerede stimtede et lille Bag
hold, og i san-me Øjeblik var han bleven Fejeligheden
selo. For saa ineget havde han leert, at det kunde vix-re
en sarlig Zug at saa sin Villie, og at det sikreste, man
kunde gere, var at give Askald paa den, naar man ikke
var gansle sikker paa, at den saa nogenlunde stemmede
overens nied Hufets Orden. Der var sorunderlig not
ingen Ting, han var bleven saa bange for som sin egen
Villie«, og den lsavde han dog før elsket saa Wit.
Hans Lin var saaledes itke uden Zorne, og hvad
For-holder til Drengene angik, saa vekslede det bestandig
mellecn Ztridigheder og Fredsslutninger, soni sjaslden
varede lasnge Men jo tiere hans Tanler vendte tilbage
til Moder og ljendes Hielt-, desto mere loskende stod de
beuge for l)am, og ljan begyndte at sorstaa, at intet
Sted paa Sarden var der dog saa godt at vasre sont der.
Lij den Tonle, der var saldet som et Frø i bang chel
i det sidste Lieblil as hans Fangenilab paa del ensoins
me Kammer, Tanlen ein Flugt til Moder og Hjemmet,
spirede ljennneligt derinde og skød sine Nødder dybere
og dnliere ned, oidere og oidere ontkring, indtil den
fyldte lsele lsans Sind. Den l)oldt lsans Ler aabne
om Aftenen og femme Tider lnngt nd paa Ratten, den
tumlede med ham vaagen og i Tusme eg om den
drej de sia en myldrende Mangsaldighed as Planet, ind
til lsan bleu trnst eg ør i Vonedet der ved. Til sidst blev
den lmm for tnng at bcere paa alone-, og han besluttede
at stafse sig en Mednider, liuad det saa end slnlde koste.
Eiter en tnoden Lin-weselse saldt nan: Valg uaa Hans
Ole, sont nted jin natnrliae Godntodigned indqød Tillid
.og med jin altid beredoillige Tjenstsasrdighed syntez at
maatte eqne sig bedst sor en saadan Post. J et fortro
ligt Ljelilik iomsrede Kristian lsatn til den Ende sin
Lonnnelnjv og begondte under messen Vemnlelighed og
stor Forsiqtighed at betro sig til dann Men til lians
store Bernligelse dnmpede Hans Ole fixierten ned im
Slnerne eller blev lynslaaet eller viste nacht ander ligi
nende Tegn paa stor Forbavselse ved denne Meddelelse
men tog den nied en velnørende No. Heller ilke dem
lmvde nemlia i sin Tid Unsret Aanste irennned for saas
danne Planet, nien betragtede dem snarere sont en na
tnrlin Lvergang i et Liliennefkes ildoitling, en Oder
gang, der Inaatte gennenmaas og krasvede Delmgelse
»Du-sont du oil spie-ide, Kristiam saa maa dn aller
fsrst passe paa, at du ikte bliver himget!« lød dersor
nsden noaen Vetasnlnina Hang Oles ergarne og forstani
dige Rand, idet han, soin naturligt var, i et saadant
sagnnszsigt Anliggende betjente sig as de paa Ztedet
bringelige sagmeessige Udtryk
»Hm-m ital huggc Inm, Hans- Lle?« fpurgte Kri
jtian med et lidt hemmt-et Ausigt.
«3er dul« fortlarcdc Hand Die. »Saasnakt Falk
faar at oide, at du hat fpcendet, saa sendet yan not et
Par Trenge ud efter dis, enten det nu blioer Peter og
mig eller et Par andre, og dersom vi nu hugger dia
saa er vi nødt til at nuppc dig. Vi tør ikte andet for
Falt, og der ffal ja ogsaa vcrre en Orden i al Zins-«
Kristianis Ansigt blen noget lirngere ved disse Op
lyssningeh og ban spurgte betænksomt:
»Mei! hvokdan ital jeg da paer paa, at im ikke
bliver hugget?«
»Ja, se det sendet jeg Mel« fvatede Hans Ole liae
saa betasnksomt. »Man saa maa du ogsaa passe paa
at have noget at leve af, for naar man ikke bar noget at
levc af, faa can man gerne blive nødt til at vende am
igem om ogfaa man ikke bliver hugget.«
Jndfeende, at det vilde viere en alvorlig Ubehages
ligded, spurgte Kristian igen med Bettenksomhed:
»Hvordan fkal jeg da passe paa at faa noget at
leve af?«
»Ja, se det ved jeg heller ikke!« Toakede Hans Ole
med den felvsamme Vetænksombed. »Men vi kan jo
fnakke med Peter am det.«
»Nam« kmn blot ikke figer del til Falk!" indvendte
Mission smlende.
»Er du totsset, Tusan ndbrød Lan-J Die-, durørt
over en san skonnnelig Micstanke nwd lmnss Ven og
Kannnemt. Tbi Dreimene lnwde strcenge Æresbegres
bei-, og blandt de Laster, sont s1)ndn·1e lecennesker knnne
hetmiue fig til, ansoa de Zladdek i det lvele tnqet og i
Seerdelesbed i saa interessante Tilfwlde som det, der her
var Tale om, for at Viere en nf de Inest nedoasrdiqende
Saaledes beroliget gav Kriftian derfor sit Samt1)kke, og
Peter vifte sig ogsaa hans Tillid fnldkonnnen verrdjq, da
Sagen blev ham for-elend
»Du. bliver natukligvici hugget, Kriftiam hnordan
du saa hast-er dig ad,« bemwtkede han paa sin eqen aabne
da ligefrennne Munde-, ,,for du er for gren, hvor flog
dn bildet dia ind, dn er. Men jea skal aste for dig
hvad jeg san-«
Denne Forftaaelse førte Tom sin nntnrliqe Folge
hurtig til et insderligere Forljold mellem Peter, Kristinn
og Hans Ole, da de fordnmså Fjender kunde nn ofte
trwffes i fortrolige Forhandlinger med hinanden Naar
Falk fasrdedes mellem Drengene paa den ene Side af
Gans-dem fang de tre fammenfvorne ikke sjeelden at
vandre venfkabelia frem og tilbage paa den anden Side
as Moor-den oq pleje jurige Raadslagninget Og havde
nogen laat Meerke til dem, lwad nogen ifke snntes at
gere, fcm Inn-de noqen hvppiat knnnet se dem lnwe meaet
travlt med noaet i et Hjsrne as Hauen Der bavde
de nemlia indrettet sig en ffinlt Vebdlder, knmr alt,
hvad Kriftian hemmeliat knnde opspare of sin dagliae
Fede, omlmggeligt gemtes for at fikre bam den neid
vendiae Levemande, nam· bans store Plan fknlde ivwrks
fasttek Peter nnderspate bver Don Vehuldninqen med
den støkste Damm da nam- ban sandt, at der var For-c
for, at den knnde fordæwes pan Grund af Ælde, fortw
rede de den alle tte i bkoderlia Enigbed. for at den
ikke ynkelia fknlde gaa til spilde, on famftemmede ganske
k, at den, nydt »von denke Vis, bavde en bel anden Vet
smqg, end mm de sik des paa atminderig Mode Oq
ester ener Taadan Nvdelle ftnrkedes Venfkabet imellem
dem sienfynligt.
Ul vderllaete Sikrinsg bat-de Peter fastsat, at
Fluge-n siulde sie en Spuk-am naar Drimgene var ifsrt
deers Højtidsdragh og der ikke var saa W
lighed Tom til Hverdagsbrsug for, at en enkeit MM
dem ftraks skulde blive savnet, samt at den stulde M
for sig om Morgenen nmiddelbart eftet det fskste Maaks j
tid. Dei var saaledes tydeligt, at Peter ingenlunsde tot - Is:
Sagen letsindigt. Alt syntes forberedt Paa det W
Kriftian knnde nced Sinder oppebie Øjeblikket, M
hau ogfaa gjorde. Styrket ved sine insdflydelseskige For
bindelser vandt han gansek sit liøjfindede Vcesen Alba
,uddelte N refestyvere for et godt Ord, teede sig fom
alle de mindre Drenges natnrlige Behersker, og var
paa den bedste Vej til at blive den felvfamme Kristiam
fom han altid sur havde Ver-ret.
Men intellecn det altsammen gik Falk Tbekymrei
ontkring og snntes ikke i inindste Maade at ane Uraad.
Engnng intelleni lunde lmn rigtignok le paa Ktiftian
Ined et nnderliqt spørgende og gennemtrcrngendeBlik,
men det var nn knn saadan en Vane, hau hande, far
klarede Peter, og naar han talte til Kam, var det altid,
fom oni der lierfkede den reneste Fortrolighed og For
ftanelse intellem dem. Ja, faa tillidsfulsd var hans To
ne, at Kristian komme Tider blev ganske undfelig derved
on listede sig lidt flov bort fka l)am. Saa kunde det
l)asnde, at lian huskede paa, hvorledes Falls Arm en
amm i et sominldt Øjeblik havde lagt fig om hans
anlder, og lnmsz Horn-d havde hvilet ved Falks Bryst
ug der knnde komme som en lille Sky af Beklemthed
over lmns Werte-. Men lrenge varede det aldrig, og
nasppe liavde ban vendt siq bott, sør han lykkelig havde
fnnet Vugt dern1ed. Tet knnde vgan ske, at Falk pludses
lin standsede fomn Peter og tolle omtrent som saa:
»Nim, der er slønt ai dia, Peter, at du holder dit
Heile san aodt og Mr dig gdde Venner med Kristiaw
Tset sknl du rigtig have Tak forl«
»Der er ikke niin Zkyld!« svarede derpaa Peter
befkedent uq undvigende ,,Det er Kristians egen gode
VilljeA
«.nristian fkal have Tin Villie!« sagde derefter Falk
san fort og nbetinqet, at der igen gik en uhyggeliq
Foruennnelse igenneln Kristian derved. Men saa kalte
lmn iorfmndigt med sig scld og trøftede fig med, at
denne Wian vilde lmn jo lieller slet ikfe have sin Villie.
Oan ziilde lnn lølie lijetn til Moder, fordi han længtes
efter lnsnde Qg faa blev lmn rolig igen, indtil der kom
en nn lldtnlelie og belnmrede l)am. Men Følgen af
det var, at Velwlderen i en vis Krog af Haven blev
fnldt on tønn den ene Gang efter den andeu, og den
ene annitiqe Jøndagmorgen offer anden gik farbi, udeu
at det bleo til noget med det fiore Forelmvende
111.
Hvorlcdcs dcr tilsidft var nagen, fom ltb med
Kriftinns Villie.
Emsrsommeren blomstrcdc, Solon skinnede, Zugle
ne sang, Høcr duftede i Engenc, og Frcd og Frugtbati
hcd grønncdes i Marter og Zkovcy thi det var ved Sankt
Haussdagci Tider, og alle Hckse og Trolde i den ganfke
zkatnr vor reist til Bloksbjærg. Men de, som raadede
i Mcnncskeneg Boliger, var viftnok ikke rcjst med, for
der trink-des cndnu Ufrcdcn baade hist og her, og Sky
orncs kam oa aik, sont de plcjcdcn , .
J Gaarchm hour de mange Drenge, der ikke altid
haodc vasrct san artige, sont de but-de være, fauledes som
man ded, at alle de Trengcy der findes andre Steder, be
standig er —- kmor altsaa digsc ualmindelige Drenge
hast-roch var der netop for Øjeblikket Tummel ogStrid
for Vonskabet var plndsclig bristet mellem Krisfticm oq
hanis fortrolige. Han haode besagt sit Forraadskams
mer og vcntcst at finde det vel forsynet, men til sin Overs
raskolfc og Hat-me fundcst det ganfke tomt. Fulsd as al
den førfte Fortvivlclses Hcde vor han styrtet nd i Gaue
dcn ug baode rettct bitt-c Bohrejsdelfet mod Peter oq
Hans Ole·
»Det kundo jka male at gemmcs lcmgere!« spare
dc Peter paa jin sasduanlige lette og affejende Man-de
,,Q1 Um nmatte Hans Ole og jeg skynde os at spife
det, for det hade io vckret Sond, om det stulde have
atmet tilspilde. Dcrfor fyncs jeg, du stulde inarere sige
os Tak til, Kriftianl«
Iidt og manch Nonne lnwde 1o Ktiitmn few været
iiusd til at tøminc Beholdningcn og ikke funsdet den
mindin Vetasnkcliabcd derved, men denne Gang havde
lmn isn leinsndc Forneinniclfc af, at ban pludfelig var
risinmst on Tini-tot i en iionrctielig Armod, og grcedes
insrdiq ni Zorn oq Æarcslfc ndbrød han:
»Im nie-n bimd fkal im nn lnwe at leve af?«
Tit faar mik, bvcid dn bebe-ver at leve af Paa de
Ncsjiisr. du vonei- dia nd paa, Kristian!« spart-de Peter
og tilføicsde one-n i Kølnst i csn drillcnde Tone-: »Du
sknlde qnn op til Falk oq fortasllc bcnn det altsantmen,
san fkctl du fe, du faar nok din Villie. Han er i Stand
til folv at give diq Leueinaade paa chfen!«
Donnc dobbcsltis Spydiglied var for meget for Kri
stians Falk-l'a- oq i en Fort havde Peter hans knyttede
vac i Ansigtet.
Blodet brnste genncin hans Hoped, fsom et Lyn
flog den Tanke ned i l)ani, at han dog skulde rollt-, hvils
ke Ncifisr han tnrdc vove sig ud paa, og sprend Pe
ter midnn havde iaact Tid til at Underiøge vg befsle
sin fcmredc Melc, cller den sindine Hans Ole ladet sig til -«
at komme sin bistmsngtc Kammemt til Uiidsætning, fokt
Kkiftian cllcrcdcs of Zted i vild Flugt, nd af Guardia
oq inidt op over Markoriie, mens Drengene ftod over
mskedis im itirrvdv sitt-r limit. Saaledes sknlde alle de
nmlmstlino Olnsrinsiislsisr og Forlieredeller tilsidsst vife
fiq at lmw vasnst onerslødiae og umwiqu Tvasrt imod ,
allis do vrdicmne oa forniiftige Forholdsregler haddc «
Krislinn iimsrksnt fin Flitat nden Spor as Levemaode os«
under Oniilnsndialnsden der Morde det umuliqt, at Op
daaislfen kundc forliindres et one-sie Øjebllk Der var
ikkcs qaacst manqu Minuten fett-nd Hans Qle stod for-II
Falk on liade iacn isn ledina at bringe
»Um lkuldc bille on sige,« ljd hans Ord, W «
dcnnc Gunst misd en meqet nsikker Stemme, »O M
flian viftnok bar spændet«.
«Vel, Hans Olel« lvarede Falk fom strdpmckig ,
ved Meddelelfcn at vile etSpot of den —I-s - « "
Tom Hans Ole bar-de deutet Men ankoW
Drengene vendlse Falk sia sieblikkelig mai
spukqten "
»Dort-an gis det til, WO«
—’1
Hi
