Es Mosis on en Dkeugs Mie.
As L. Buddr.
(Fortsat·)
Tenne Opjordring var san ganste efter Andreas«
Mem-, at non mnnlm Hunde ntodstaa den, og ester at
Peter haode tsvistet tnnn et Var Ord i Bret, satte han
sig sttats i Stilling, gik et Par Zkridt stem ntcd en
stoknmsgtig Mine, vendte sig mod Hans Ole og sogde
derpoa strengt:
»An ved du altscm, at jeg ital have tnin Villij
og at du er nødt til at geke, hde jeg besalek dig. Tag
nu strats cnine Butser fm mig, og spie min qu for
mig!«
Hans Lile lo over hete sit godsnodigt ensoldige
Ansigt over denne Foresnllinsn men for Firjstian var
det Draaben, sont sit bang- Vredes Vasger til at ssbe
over Randen J et Nn yande nun jndtaget jin Ins-Uter
ftilling, og Este-nd Andreas knnde one det, knwde han
Kristianii Name under Rassen og laa i der nieste szeblik
sprwllende poa Ryggen Ined et betnttet Ansjgt, Lwokas
ethvett Epor as Antwongan inn- sorsonndet som
Ding for Zolen
»N« hat jeg aldkig set san galt! Hnn staat den
title, som ingenting hat gjort!« ndbred Peter med
dydig Uvillie.
»Na sna dn sinnt den title!« raubte Haus« Lle
opwtt og reiste sin, rede sein altjd til m give en For
urettet Kantine-at en kraftig Haandskc1stinm1. Lq 1 det
næste Lieblik sad misnnns stanke Figur itnellem Kuns
stcvtke Amte sum j en Ztknestit. Han sur-ed on tingtede
sig under dem som en Drin, men det hjolp Mc — Zet
var-, sum om en Jernnam noldt bmn fast on knngede
bmn sann-ten fom csn Vonte
»Aus du sinnt-» sunrgte Hans Lle med jun-it
EIN-Ums zum de to sidste Lkd.
.,Elip!" brplede Krisnnn nden at snare paa
Zpskgsinmalet Men Hans- L-le tnngede ham tnn susterc
i sine Arme og gentog sit Zwrgszmanl med nbsnlnnp
läg Mthed
»Hm-Mk Hsaswk Don tun-let mini« brplede sm
stian, Wehen av· Diertemmsh og bmst nd s et nah-unde
Iigt stcrrft Beil-L
»inne, trennen-« lød i der iannne en stemnie sra
den anden Sich nf lnoardspladsen ,,Hvad er der i
Besen?«
Der ven- Fnllss Rost, da tivae lnnsde den lydt,
ssr det saste Tag, der liavde onislnnget Kristiam slap
hom, oq non stod sri men, Inappende estek Bester og
ynleliqi grwdende
»Kon! herbe-h Krislinn!« lsd Falls Ztemme mein
og der var en Myndiglied i den, som gjordey m Kri
stian nok engong glemte fin frie Villie og nvilkaatlig
lysttede Vesalingen
»Vin- der imgen, sont flog dia? spnrgte Falk.
»Nei, nien de llemte ungl« soc-rede Kristian i en
klynkende Tone.
..«Sloq du nmasle noaen?« spnrgte Fall igen
»Di· dtillede 1nig!« spare-de Kristian nndvigende,
idet hon tnede til sin sirdvanlige Forsoatsgnmd for
enlsvet Fkilsed lmn sandt for aodt at lage lig i den
Retnina.
. Sau lim- dn not alle-rede glemt de node Rand
sm acw dig i Altes!« benmstlede Fall, tyslende paa
«Hovedet. »Du Inn saa din Villie, inen nam- en Dreng
der scrttet sin Niwe i Ansigtej von en enden Beeng
saa nndqaak lmn ille let at saa en i sit met i Ztedet
for. Dei list-er nu nied til Hiisets Orden, slal ieg sige
dsg, Kksskianl«
Med disse Qrd vendte lian hanc Nygqen oq gis
sin Ves, niedens Mission langsocnt vondrede dort til
den modsatte Side as Goal-den oa opsjgte siq en assi
des on fredelig Mog, lwor lian lnnde sætte siq og over
lqde siq til sine Vettegtninger. Sulten vor han, Etgre
sig giede ban, ca ilde til Mode solle lmn sin, Inen
knækket var ban Me. Tvnsrt imod, so længere lsnn til-ni
te eher-. og so meke lian overvesede alt, bvad der var
hasndet hom, desto met-e lroftig bestemt blev lmn paa at
holde last ved sin Villie on ikle lade sin lite. Dkenges
nes Middaasfrihed var dersok nivppe sokln, str Hans
Ole Innde mode for Falk med en ny Melding.
,."fall!'« begyndte han ulomnderlig. »Im slnlde
bilse on sige, at den nye Dei-im vil ikke atbejde!«
..Vel, Hans Olel« spare-de Falk paa sonime Munde
og sulqte nie-d beim nd i Oavect
»Hvad er det, Hans Ole sortæller min? Vil du
ille ist-beide, Kristiank« sputgte ban i en sokiindret
I Zone.
Kskijtian 7ursnulcsdis, mcn spart-de illa
»Und nu mit Rand-, og nrbcsjd sammt-n med di
ondre. Tu knn tro, at cht et bandcs fundt og godt on
nnttiat for mmme Tinq, min Treim,« vcsdblcsv Falk
venliqt m nasften ovcrtalende
Mission stod et Viel-lik, Tom om kmn volle-de- og
fwmpede san smaot nie-d sia solt-, mcsn nusd Et Log han
Ia sammt-n igcsn oa fvaredc mut: »Mod(-k bar felv hat«
nt disk er inqen uden Siovcke og Bande-h der arbejder!«
»Ur-Urian fsal have sin Villie!« spart-de Falk straks
on wndtc fig fra dank »Mo» det san for Duft-is Dr
dcns anld ikke lade sia non-. at bon ladet omkkinw
iwok itwsn can have Dic- nnsd bonI, og der-for nma ban
blive von drmus Gang, foa lcrnqc Atbeicht vorer.«
Dernnsd qik Fall, og bot var iqu i hans Stemmc
en Mann ns Myndiqbed, san Mission qlemte at aøre
Jndvendinqim bvor lidt dcnncs Jndfkrwnkninq i haus
Fkibsd end beklede hom. Mm bcm bmydte at for
ftaa, at demn- fhmmcliqc Huwa Ost-dem sum ikm fclv
i fin Ufknldiabcd lwdv fovet at bsie fiq for, hmdc blivcs
en ubehaaeliacrv Tim, end non havdcs must. Fore
ltbig satxe ban fis-I dcsrsor frcdeligt pcm on Trich-bar for
at oveweje sin Stiman oa bei-knie, hvad dcsr knnde as
res for at for-bedu- dm
»Im nu fut, m lnd os heftille nogeh for anbot
et vi Sigm-re og Bmder fo ikke MI« ytredc Petri-,
spM i Hmdderne og grob sin Spade med en Mine
fnkd as sdcn alvoklkgste Jst-r Beim-i as Erfarinaen
fandt Ist-Wem dct kloqcsst at lade, sont om han ikkc bitte
Web men stttrede aqndsfravwrende oq tankefuldt nd i
Lust-m mens Dtcngenes Spader for i Jokden under en
nur-set Man
»He m- ill, du sitt-wer diq lidt, Hans Olek« facht
W estrk U Stunds thod insb, idot han kod, fom
bmt ttkvebe sveden If Winden med sit Ærme »For
hck fMCIMsIsdttlatwsfeM os i Daq
M W W Mderfsm han fer, at du
JUMUCMMOWMF
Isä
TE
Hans Ole la fornjjet og tog M ene Spadeftik væls
dlgete end det andet med en Juck, fom am han skulde
grave sig bande fra Ulylke og Elenidighed, men Kristian
lod fmndeles, som om han ingen Ting knnde have. Dei
samme gjorde Lan-sten, der gis i Spidsen for Arbejdet
og saa nd, fom om han hverken havde Øre eller Øje for
andet end Gravnisngen Saa gik der igen en Tid i
Tavshed, men det kunde ikke blive længe ved.
»Hm du, Hans Olel« begyndte den ufortrødne Pe
ter igen. »Der staat en Vatfuld Skiidt der nenne-! Skal
du ikke bade den trillet dort?« Ved denne Bemcetkning
nikkede han med et saa fiffigt Sideblss hen til Mille
btrem hvor Kriftian tronede i sin Stokhed, at alle
Drengene snntes, det var den bedste Vittighed, de lasnge
havde hort, og braft i en ftormcsnde Latier, og selv over
kaerens Ansigt fpilledc der et lille ZmiL Med sin
bedste Villie nat Kristian ikle lkengere i Stand til at be
vare sin Dimbed lige over for alle disse spydige Ve
nmsrkninaet Rødmende on nnek beuge Lrer og med
saa vasrdig en Holdinsp fckm lpan knnde opdrioe, reiste
lmn sig fea Trillebøren og fjemede sig sra Selflabet
fna latmt, sein Omfkasndiglnsderne tillod Don vogtede
ban sig kloaelig for at komme udenfor Gange-L der var
lmm aiwist, thi Sandbeden var, at nagtet alle de For
tent, ban nød, oq alle de Jndmnmelser, der blev hatn
glatt, bmyndte ban at fsle fig meqet nsikker i sin
Etillinq da en del Del benenlelig ved at gsre m)e
Slkidt. Lg i denne ovhøjede Ensombed nnd han den
kosteliqe Frihed, mens- Iiden pinte lnun ved at gaa
Sile-glommen dg Zulten qnaoede vwrre og vcerre insden
i baim Lg seln saaledes maatte lmn føle, at Højheden
Zun- ntanae Turm-, tlyi hnert Lieblik naaede en lystia
Latier km de arlsejdende Trenqe band Lrek og ais som
et Etsl«aeititen! hang- Hjerte, san meget bittere, som
kmn ilke knnde vide, lwillen andiqbed imod ham den
gemie.
Da Arbejdet inndlertjd Var endt. og Tiden til at
Tot-e Mcslletmnad endeliq kommen, nifte det sig lnkkeligs
nin at bang-— Moder jlke lnwde medgivet ham flere For
nmninger ein. lnmd ban flulde afholde fig fra, og lyan
Tortcrrede sin ilslellennnad med läge saa stor en Fast-dsg
hed fein nagen af de andre Drenge der doa haode en
lansanaria Speise deri oa aven i Kobet havde stnrket de
kesfs Appetit ved dygtigt Arbcjde
«Eer du, lmns Lle!« bemcerkede Peter til denne
sin Katinnemt oa Fortrolige nted et tilfrcds Blil paa
Kristian »Bist hegt-»der ligesom at blive lädt bedre
med. lmm. san lau allerede spise Rugbrsd med Fedj
Mm «
Ton mir der ist Ziiørgsnmnh oni ilke Petri-s liife
Ltctriintiiinzi ni Zagen cndnu var en lille Smulc for
Imsicst Kriitinn iclv fandt i ethvert Tiliasldc slci ika
at dvt vor bedtc ined Spani, og da lian cndelig lcm i fin
Seini, bcqiindtc lian formelisi at laanes oftekMoer
book iidt Zion san linvdc brudt sig oin hende ist« Med
demu- Følelic sov lmn ind oq brennte-, at han var bjems
me mein on der var venligt og kiodt alle Argus-, og Mo
der-J Llnfiat fim last-link paa bam, fotn dset plcicde at
non-. En liiligt dampcndcs oa dastendc Elsiraret stod
paa Vorder og inde ham til at Lage for sig dems
mcsn just sont lian nildis taqe for sici og gøre sig tilgodiy
Eilet-— Kinn-on til en last Zw, baadc Moder on Moden
fOrlimntii deri, Ver-den blcsv how-, og han fov Tom
en Eil-il
Mcn da Livet den nassics Morgen igen begyndte nt
taro fia : Naardem da var den ist-ite, Fall fil Llsje paa,
ingcn andon end Kristian selv incd tysvaagnc Øjnc on
Vnksekne ma Weitem-.
»Nim, dct var Ret, inin Trengl« mal-ti- Fall mun
tm til imm. «Zpis tin din Morgemnad, oxi ziaa nod
paa Stolen, og fix-S flittiqt, saa fkal du sp, at dit Hel
btvd ftcmr Fig lich faa godt, fom lwis du ligger og fo
vcsr til Msiddaa."
Kristian var nn ikke iaa sinnsle sillet paci den Tim,
incn han føltc doq et egot Velbeliag ved Falls opmuns
trendc Lsrd on gis uden Jndvendinger paa Skalen med
den artige Flot. Peters glade Forhaabninger ira den
iorcgaacnde Aftcn om en Bedking i bans Tilftand syn
tes fault-des virtelig i Begrch med nck skulle gaa i Op
inldelch nirn dcck varcde uhcldigvis ilke lustigen-, end
til Middagcsn var fort-if og Drengenes Fritid kommen
igm To var det Kristian selv, der mpdte for Falk for
at gsrc Mclding, on ftasrkt bemirgct saa han nd dewed.
Dom-et sirimsde um Horn-des pcm hom, hans Kinder var
ovbovnedis og Oincne wde iin as en artig Grund-, bans
Rasse var blodig, og Klasderne poscdc omkring ham paa
en nndcrliii opreoct Munde
»Noch unremuk Ovad tmr ou nu paa .Vjcrtc:’.-"
fzmmtc Falk og faa roligt paa lau-L
»Bei er Mc1dcdrcttgc, allesanmusn!« sum-ist Kri
than mesd Grauan oppe i Helft-It »Da chg vil Mc Inn-c
muslleui dem lmmcrc Moder bar sclo sagt, at im nma
ikke vaer inwlchn uartiqc Damm-, for det can jeg icke
male!«
»Ist er macht kam og rigtigt as dig, at du san
don besinnt-ja huskcr paa djn Mode-ro Formaningck,
Krkstian!« indrømmede Falk. «Men du vod jo not, at
din Moder hat sslv fort dig l)ctncd, og der-for tasnker
jeg, du cunde maaste alligevcl have Lyst til at pwvth
om »du ikkc kundc komme nd of det med dem. sog hat
sagt dia, at det or nogch forwivlede Fyre til at flaa
jgen, naor en mde Dreng oil flaa dem, men pksv en
Gang at vaer lidt venkig oq fsjislig imod dem, san sfal
du Te, det gaar nok.«
»N- drillcr mig!« svarede KTiftiakL »Ich san ikke
fcm Lan at gcm i Md for dom, og im vil ikkc vaskc
musllvm bis-M«
»Pr-v det en Gang entmu, min Dreng!« bad Falk
oq lagdc omlim sin Haand pcm lmns Mulden »Du
stal se, det gaak bedie, end du trok.«
»ch!« smde Kristinn, nok on Gang brifusnde i
Inansr as Bride »Im vil Me, on jcsq Mr dct ikko!«
»Im sfal du have din Villie, mistian!« foakcdc
Falk roligt »Kon! du mod min, san ital jvg fier dig
mod der-es Sclfkabt«
En ukmagelig Fslelfe liftede sig ved disfc Ord
uvikkoarligt over Mission og lagde fig knugendc over
hans Hierw, fsor imn lmfkede plusdseliq paa, hvor lisdon
Glmde hatt hidtil havde haft as at faa sin Villic paa
dette Sied. Men Falk gis for-an mod faa sikkcr og be
stemt en Mine, lom om al Ding allerede var afgjort og
i Orden —- Loddet var kostet-, og han havde ikce andet
at qite end at tie og fjlge med.
»Se her, Mitten» dedle Falk estrr at have ftrt
ham over Gent-den- op ob en Treppe vg ind i et af
sdes liggende Kamme-. »Der kan du ganske være i
Sikkethed for alle de uaktiqe Gadedange Dem- Kam
mer länger W parte Hemde fra Sovestuerne sog Lese
sfmem ogmarduhatsvlthetkan du Wstaa bog
Gardinerne og se paa, hvotdan de er uartige i deres
Fritisdz og glædo sdig over, at ikko en oneste as dem kan
apdago dig eller gøre dig den mindfte Skade. Dersom
du skulde kede dig, faa er her en nyttsig Bog at lcefe i,
og bat du Lyst til at skrive et Brev ellor eve dig lidt,
saa er der baade VlasL Pen og Papir i Bordskuffen.
Deren skal jeg nok lukfe af, for ollers tun-do tnaaske
en oller anden of de slemme Knægte falde paa at lifte
sig ind til dig, og det maa vi ja forebyggo. Men du
hob-ver ikke at viere bange, jeg skal ikke glemmo at son
de dig baade Mad og Dritte, saa meget, du vil l)ave.«
Det var altsammen saa omc)yggeligt, at man ikke
skulide tro, der kunde viere more at misse, og dog san
Kristian gauske nd, sont om der svar on og anden Er
·in—dring, han nok kunde ønske at gøre derved. Det
lagde Falk imidlertid slet ikke Mast-te til. Han saa sig
endnu en Gang omkring i Kammeret, nikkede med en
tilfveds Mino og sagde venligt:
»Ja, nn tror jeg vix-selig Me, jog kan gøre more
for at bofkntte dig, Krjftian Nu vil jeg ønfke, du maa
have det godt beri«
Dermed gtk han, lnkkede Deren ofter fig, drejede
Nøglen to Gange rundt nidvendig sta, tog den as og
provodo ntogot sorsigtiat, om Laufen holdt godt. Kri
ftian blev flaaende Ined en betnttet Mino og lyttede ofter
hans Zkridt, mens de siernede fig. Skulde han kalde
ham tilbage og forlange at komme nd igen? Men saa
maatte lmn jo med det samme have orkondt, at det før
ikko havde Unsrer hans rigtige Mening at faa sin Villie,
og det Bunde ban ikke bit-re over sit Hjorte, thi han var
ftolt as at vwre ftan-dbafttg. Og paa den anden Side
var det heller ikke faa lige en Sag saaledes paa ubes
stemt Tid at skulle sidde indelukket bog en tillaaset Der,
km Ziffer-beben derved, sont Falk bavde talt faa meget
om, kunde viere baade san og faa. Kristian felte sig i
etlwert Tflscelde slet ikke trog ved den. Han begyndto
at faa en ForiusirUUelse af, at hans Villie havde ind
viklet kmm i en nrdentlia Forlegenhed, og vidfte bveri
sen nd ellor jnd i don. Da tabte den sidfte Lyd af
Skridtene fig, og i famme Nu indfaa han, at han bavde
baaret fig utilaivelig lotfindigt ad ved ikko at bøjo sin
Stoltbed og bedo om at komme nd igen, mens dot endnu
var Tid
-- . -s.-.
LUULTUH HUUJUIUV Ulll Uull Ulll PUU cll IIIUL LIU
selte sia nlnlkelia og limit, da faaledes sad han en lang
Tid, indtil Taarerne efterbaanden terredes paa lians
Kinder, da lian beanndte at finde Trøst i en nrnktelig
Beflntnina dni at bede am at slippe nd, faa fnart nagen
kam for at bringe liani Mad. Dei var der iniidlertid
lang Tid til, on lwngere faldt den liam i non-Z Enionii
bed. Tunnnelen i Gaarden var liørt op, oa der var
bleoet nanike stille dernde. Der Var innen Lindring
for et ntaalnwdiat Werte i at sidde da siirre nd i dette
tomme Num. san prødede paa at taae Bogen og
lasse, nien det var en Vefkwitiaelle, fom aldrig var fal
det i bans Ztnaa, og desnden var Bogen, fom Falk
hat-de kaldt nnttia, indralfl, oa det nioralfke var nn en
Gang lians Jlrast Gan sandt innen Hvile deri og
llnndte iia at lasaae den ira fis igen. Han tænkte paa
at aøre et Fersen paa at skrive et lille Brev til Moder
an flildre liende al den Nsd og Knab han maatte lide,
og lian tvivlede ilke ani, at det vilde røre bendes Hier-te,
men iaa faldt det liani igen in-d, at det under dissfe for
tvivlede Omstasndigheder nilde falde dann oansleliat at
faa Vrevet fendt aiSted nden noaens Mellemlomit, og
dertil kom, at lmn var meget lidt flirrt i Strivningekh
faa det tnnde falde fowrt not at iaa det i Stand nden
andres szasln Til invende da iidit lilev der saaledes
ille andet idr liain at note end igen at fastte sig ved
Vindnet og stirre nd i den tonnne Gaard, og det gjordc
han, til lian beanndte at leenges efter at se de felvfannne
Dreime tnnile iia derude, som han nolig saa bestemt
havde erklasret, at han ille nilde liave det mindste at
nøre med.
Strasflelig langfsmt listede Tiden sia as Sted, men
jo leengere den stred frem, desto fastere ftod lians Be
llutnsiiia, at liae saa fnart der kam nagen, nilde han
tage sin natnrliqe Standliaitigbed fangen og for-lange
at lonnne nd igen til de andre Drenae Og endelia
flog Forlnsningens Tinte —--- der com en Pige og bragte
ham Mad. Men nndecliat nol: den, sein ingen Ting
sag-de, det var Kkiitian Da del locn til Stoffen blcv
Ordet fiddende liam i Hallen, da han lnnde itle iaa
det over iine Lieber, lwad det faa skulde gcelde Han
kom til at tasnte paa, livilten Forli-jene det vilde viere
for hele den taabelige Flot, der havde voldet hain saa
bitter en Kra·nlelse, lnns lian aav Køb og nedlod iig til
at bede am at komme tilbage til dem, da den Fern-ziel
le knnsde l)an ilte nnde dein. De inaatte ielv bede liam
oin at taae dein til Naade. Zaa lasnge der var et men
neskeliat Vassen i Stuen hos l)am, ooksede hanss Mod,
da han Amtes-, at han havde Kraft not til at holde ud
faa nenne, Ver flnlde vastky og saaledes git det til, at
han faa Minutter eiter igen itod og lyttede efter Stridt,
der fiernede fig. J det selsvsamme Øjeblik koni Uvislies
den icnidlertid over «l)am igen, han angkede sin Fast
hed og havde den inderligfte Lyft til at talde Stridtene
tilbage, men forend han havde iaaet Tid til at satte no
gen klar Beflutning derein, var den sidste Lyd af dem
forlsvundet, og det var ansden Gang for lildigt Alt,
hvad han knnde gere, var at love sig solt-, at det ikke
stulde gaa fauledes tredie Gang, og efter at han af et
oprsigtigt Hier-te havde gjort dette Laste, prevede l)an paa
at siyde Hiertet op i Lioet, vile sig som en Mand og
spile sin Mad. Tet sidste i det mindfte lyttedes ham
ogiaa nogenlnnde, for snlten var han, og desiiden fandt
han en ftor Trøst i den Tanke, at Senaetiden dog ikte
var saa overovdentlig langt dorte, og saa maatte han i
M Tilfælde blive befriet.
Der kom Liv i Guardisn men, Bann og Mann-r
hed lsd ou Iii Imm, oq Kriftian stillech siq bog Nat-di
uct for at bcxragtcs Lustighcden dcrnvch Tot var Falk,
der forth an, nq lnnat fra var det, at hatt-J Ifhlsrvwkclse
øvedr noget Truk kma Drcngemss Fornøjcslsc Tvasrts
inwd klang Lotteisen Mit-st, lmor lmn var med. De
mindstc Drcnms blcv ikke trwtte of at fmuttc from fra
et Band-old, tmskke bnm i Frakkefkøderne ellcr aørc et
dumdriftigt Anfold pcm hans Von for dcrcfter med et
Skrig as Fornøjelsp oq trinmfcrcsnde Anfigter at tmka
sig tilbaqe scm buktfat, Irrt-s korte Von knndc trippc
afsted. De starre toq Sagen mcd merc Alvor og spa
rede inacsn Anstrcnqelfer, men syntes at have gjort det
til den-s Livs Opgavc at vife sig som hans Ovevmand
i alle de Færdighedcr. en Leg kunde fordre. Der var
en friik og ubundcn lede udbkedt over det altfammen,
oq mcns ban fra sit ovbttjede Standpunkt swd og saa
derpam fykdte den lidt efter lisdt Krkftian med en verno
dig Længsel og Medliidenhed med sig fer. «
De femme Drenge, spm for kort ssden kun havde
vakt hans Harme og Forbtttelse, sonkom heim nu at I «
gansle tilstrcekkende -og insdbydewde nd. Hans Ole M ;
stt godmodige, lidt enfsokdige Anstat, stinnende af Ida-. ’
tog sig nd som den legemliggjiorte Tilfresdshed se1v, dst
lille Fantaft med sin stadige, halv stormcegtige, halt
skkelneske Mine Var Snurrigheden selv at je paa, Xog lec
den rnptnngede Peter med sit fiffige Sving fyntes at
lmve lagt enhver ubehagelig Spydighed til Sisde og var
bleven et Villede paa en elskvasrdig og oplivende Mun
terbed. Kristian havde ikle sør haft nagen Anelfe onl
at Livet i denne Gaard kunde vcere saa behageligt as
lolkende, som det i Gruft-den var, men det kom maaske
af, at det nn var førfte Gang, han faa det ovenfra, oq
det gør altid en Forskel Han blev ikke ttæt af at statt
m befragte det, og hvert et ubetydeligt og barnagtigt
lille Trasl deri, som lmn ellers vilde have anfet det fot
fin Pligt at overse med et forogteligt Mik, fsik nu eu
dnb Interesse for hom.
Han kundi- nasppe begribe, hvor Tisden var bleves
as, da Afterrklokken lød og kaldte til Sengs, og baade
Tiumnelen og Lnstigheden og Drengene forlvandt, meuk
de: lau »d, fom om Aftenen lige med et kom og sten
kede sine Ekygger boode over Gaarden og Kristian. Hast
vendte sig om og faa ind i Kammer-eh hvor Skyggerne
samlede sig nok scm tcette endda fom udenfor, og las
degnndte ban of ganfke Hjette at ønfke, at der nu ogfaa
snnrt vilde komme nogen og kalde ham til Sengs. Meil
der kom ingen. Han lyttede og lyttede det ene lange
Mjmtt eftet det andet, meu ikke den fvageste Lyd as
Skridt nasrmede sig til l)am, og det blev dødsftille udeu
om lmm til alle Sidee Der stod en Seng i det ene
Hier-ne nf Kammer-ed men det var ikke et Øjeblik fst
ksn fnldet lmm ind, at nagen knnde twnke pao at lade
limn Tone der qnnske nlene om Ratten — nu flog det
lmm pludseliq med Skrwk, at ingen vilde komme, at
kmn nmntte blive der lpele den lange, lange Nat igetv
nein. Dei rislede koldt iaennem bam ved Tanken der
ent, Ja tm forftod lmn førft rigtiq, lwad det vide sige
at viere alone i Mørket. Tbi stor pna det kunde Kri
slinn so nok nasre under almindelige Omstwnsdighedek.
men en Gelt nor lmn ikke —- det fik han felv nu bitter-i
m Tarni-innre
Lmn fastede et ski) Vlik hen til Zeugen og opdages
de. m den stud netop i den allennørkeste Krog as Kam
1nere1. Ct Lijeblik s1)n-tes han dag, det sikreste maatte
unsre at liste sig ganske sagte derben, klæde sig af oI
smntte 1 Jena san stille som en Mns og krybe saa ilangt
ned nnder Dynen, sont han knnde komme- Men tysl
Ovad nur det? sisnagede det ikke i det samme lsenne un
der den? .stis der nn vitkelig var nogen derinde, hvwd
i al Werden sknlde han saa gribe til? Skulde han aabne
Vindnet on made om Hierlp as sine Lungers fulide
Kraft? Ak, det var Visselig ingen højsinsdet Stolthed·
sont i dette Øjeblik holdt ham tilbage dersra, men alle
Mennesker var jo longt horte, og Falk havde j—o selv
tydeliat sorklaret hom, at ingen knnde høre hom. Ellek
sknlde non sare srem mod Døren og prøve paa at sparke
den i Etnkker Ined helc sin Fortvivlelsies Kraft? Men
var der neuem san vilde han jo være sangen, lasnge
sørend nan naaede Daten, og det vovede han endnu langt
mindre at ndseette sig sor. Og det var den Sitterhed
smn Falk med saa megen Tilstedshed havde udmalet
sor lnnn! Elag i Slag bankede hans Hier-te ved Tanken
mn den, ug tnsinde Gange fortrød han bittert sin egeu
kortsnnede Villie, der kyavde brngt ham i denne Elen
digbed
Jan blen lsnn siddende og lyttede med tilbageholdk
Aandedmst og stirrode med stive, opspilede Øjne he
nnod Kronen, lwor Sengen sond. Og var der ikke en aw
delig, nlmnqelig Skikkolse, som stod der henne i Markets
Je, dg den blev ikke staaende stille, den kom bestemt
neertnere oq nasrntere hen intod dann Han var lige i
Veqreb med at brnde nd i et Skria as Fotfærdelse, smes
i der snnnne var den horte, og det tonnne Marke laa
igen somn lsans Øjne. Og saaledes sad han, selv vidstr
han ikke, book let-»ge, men utaalelig lwnge var del,
wen-J asnnstende Lnde oq trnende Skikkelser steg op ai «
Mørket on sorsvandt inen deri, den ene efter den an
den.
Ter nnmtte unsre gaaet Timer, siden Gaarden vor
blenen tdm, on idet nlade, venlige Liv Iderude var sor
svnndet sor den marke, qysiende Nat. Kriftian hard
kantmet, Ined Annst og Skrwk, men nn var han bleveu
tmst Den ene Gang efter den anden sank Hovedet net
mod Zmniji Brust, og Øsnene lnkkedes, uden at han mærs
kede det, nten i det nasste Øjeblik for ban op igen smed
et Inst sur med dobbelt knejsende Holdning og dobbelt
sinke on stjve Øsne at stsrre nd i Msrket og sorfærdes
dumm« Lks det var ikte lasnger den Kristian, der havde
sno store Tanker on scm stridiq en Villic — der sad kuu
ex stakkelsts bøset oa sorskmnnt Vorn, som stred alone i
Ratten!
Tset var illcs lasngisre til at holde nd --— han mont
us i Seini, lwad dot end skuldc gælde. Og naar det kam
til Stoffe-L var han maafkc ogsoa sikrcrc der end noget
andist Sted Klasdornc gled as hinn, lydløst fiuuttede
lmn disrlnsn og lan i cst Nu under Dimen. Skridtet var
vonei, on da dcst nor gjort og lokkeligt overftaaet, trat
lmn c: lottcnde Siik on fyntcs, at lJan til en viö Grad
vor kommen i Sjkkerhcd Og mode-us han laa der, mep
pe vonendc at røre sig ellcr blot traskke sin Aande, længs
sclgfnld cfter at kunnc lirgge iig trygt og sødt til at fo
Vc-, men angst oa bange for at gøre det, svendte hani
Taufe-r inisn uviltaarlth tillmgc til haan Moders ven
ligcs Stinsr. At, drrsom lnin nu kunde viide, hvovdan
bnn her lcm cnsonD ulykkclig og forladt, saa vilde hml
fiktvrt Vasrc kommen da have sat sig ved hans Side for
m talcs mildt ou kasrliqt ioq trøstcndc til hom, fom hun
lmndis Ajort san nimme Gange, naar lmn kiin havde væs
rot nimm-n nq nsmcrlig deroer on ønfket hendc bot-l
iqcsn Kunde lnin nn lslot vasre kommen, faa skulde has
fandisliq lmoc unstet taknemmislig derfor. Sau vellignet
havde lnm aldrig før forftaaet, at bang Modets Stem
mis tiinde lude, oa saadon bavde han aldrig troet, at hatt
skulde komme til at lænqscs efter hende. Ja, om hml
blot bode siddet der for at qrasde laa bitte-tilgt sog Ori
de sinc- Oasnder over bani — sdet bavde hnn jo oglai
ajort sna ti»dt, ndrn at det ljavde rørt bani lvnsderligP -
saa lyntcss ban nn, der vilde bade vom-et en Uligelig Lin
dring da Vederkvægelfe deri, og han hat-de gerne seid
«qkædt med af sit sanfte Hirt-tm stakkels Mitten. tas
rerne liftcde sig ned over hans Kinder ved Denken Ut
om, og »der kom noget og fyldte han- Siasd Use M- «
med et Pult af Anger over al den Sorg, him W vgl-!
det honde Men det var under-läg varme og micdk »
ter, oq de gjdrde ham qodt alligml
Gewissenxe