,.Yansheren,"
IT W- 00 OPBYGGELSTS
m FOR DIE DANSKE kcLlc
l W
adsivet It
M Laus-ts- kvhlishiøs sont-.
Miit-. Nebraska
AssketeM misuk Oumjsg i hvek Use.
Pri- pr. Aargangt
Ds For-kaute Statu- sLZcL cdlandest DAM
Blsdet beste-les i PotqkmL
MERMIS Zeinling. Ackressekonndring
etc. mal Uadtsselse If Bickmg til
Visier- lmlhold eures-ere
DANISH LUTIL PUBL. liOleL
Blüt-, Nebr
Alle sichs-g til Blocke-to lnslhold —
Icnesponda met-, Akkamllingvr og andre
Ariikler --· senrles M stets Rest-knir
A. M. ANDERE-EN. mail-. Nebr.
Einede sc Ins-it Post onst-is as- sit-kund
elus matten
Mvektising files made- known upon
tpplicstion.
I kilkkklcle ok. It Bladet ikke stockt-gis
kegelmikssigL besät-s man Mit-ge M de«
stecklise Postkontoh Skulcle distte iklcss
hjslpeu bkdsss man henwmje sig til
»Dansks«k·sn"- Konto
Natu- Lassprnp bomonsbsr Fig til Poll
M svektekek i Blum-L ersten for at
kjbe bog dem kllssk for at ksa Oplysning
M det Insekt-»sle Ins-les de altick am
itle, at de sag Avertiispmemtot i dens
Zlud. Dei vil VII-re M zøngidig Swtte.
Enker cfter Prussrer i den Tore
Rede norsfe KIND imjikc nlnksrch
Pensxonsriforcnsngcn Cam- sJW am
Aarct Zammc Zum sank But-Floh
fom oaa Nruxxd as Aldcronm cllcr
Sygdom lmr maattet ncdlaszlgc de
ress Ksaldszsgctnjnzl sonder er nu
naaet til Liszt-»Hu Tot kosicr Jst-»
at blch Mede as For-Annaler sog
scdcn 83 : darin-( Minimum
Engelske Als-user mark Js- Pala
stjna. .,L«ondon Erstlich-« nur ijl
»Ein Hers« Tor Alvor udtalt den
Taute, at vizse Eventualixetcr oil
fvtn Fslge as singen mullgojs rom
ge U. Z. A. 111 at Ovcrtagc en
Stags Ovetkpcrredømme over Pa
lcestina, felo om Jødcrne ftulde
komme til at genindtage dest bel
lige Land som en Nation. Her er
Nærinsg for mange Zpsekulationgs
stundet, menet Bladet
Den forste proteftantiske Mission
blandt Jtalienere i New York be
gyntdtes iflg. L. Sv.« of en lu
theksk Missionsarbejdek i 1873. Den
ffrste Gudstjeuefte holdtes i en
Oel-der elleve Fod under Mulden-n
Stkeetg Ovetflade. Der var eet
Born i Smdagsskolem og ellwe
Persona- deltog i Gudstjeneftem
Den and-n Sindag var der 81 til
Siede. Menigheden, som ftmntner
fta denne Bkgyndelse bar nu en
Simde til en Vcktdi af 850,000.
Bitn af Fokæbdre, sont et for sat
tiqe til selv at ttbe tilstkcktkelig Fi
de til den-, vil ikke let-were behsve
at strlte i Stocerne i New York. 24
Iquek i sdenne Stab aabnede
den Is. Jan. Restauratimer for
dqglig at give hungrige Bjtn et
Maultid af sSmmebt-d, privat-net
Fragt vg Ehokolade Et Hundredel
Jäger ccf Muth-sen tillaverMai
den og andre ældre Skokebtrn fer
vem den. Læterne uddeler Fribilets
tot til M, sont de ved er fattige,
medens andre, lom bat Rand til at
We, san deltage i Maaltidet for
Roosevelts Frksdstsorrz Imad fkal
der blive af den Nobisl-Fresdsvris,
fom tilkendtes Præsidcsnt Nonsevelt
for hans Mæqlinq mellism Ausland
og Japan? stlqe Bestemmelfts af
Roofevelt bleo den overdraget til en
Kommission, fom skulde bruge den
til at fremme industriel Fred. Men
nu hat denne Kommission qivet
Messe tilbaqe til Roosevelt, idet
den ikke vidfte, bvorledes den stuf
de anvende dem, og Kommissionen
et opltft Hvad fkal der nu blink
af Pengenek spsrger man. Moo
sevelt vil not vide og give et foknufs
tigt Mr paa dette Spirgsmaab
Ambulancetjenefte ved Vækkelsess
mtdett H0,000 Philadelphjanere, som
kam-des om at indtaqe de 20,000
Gebet i Bilsly Sundays Tabernakel
M et dee forleden gav de 125
Volittbetjente meke end not at be
Gllt Quid-ins en Snes Minder
waigekoquelMænd
Ism im cis-eilig til Stabe, at de
Billy Sunday og Unimrerne·Uni
Laterne hat ifL »The- Luth.« aabnet
en stor Bogladc i Philadelphia i
Nærheden af Billy Zundays storc
Tabernakel sog lagt Pland for Af
holdelsc as Moder dver Akten i de
rcs tre Kirkcr need saa frenkkngcsnde
Taler iom Tr. Eljot jra Haward
Universktct og andre ligncnde. Kam«
pagnen inmd Eundayisksmen skulde
endogsaa Tote-J i Pan-sen can Lan
catctiAviS Eorudfjger Tau galt en
Nationen omsnttcnde Ztrjd mellem
de Evangeliske og Unjtarerne. »Ihr
Lutl).«sfrivor »Im Enndaniismen b1.a.:
»Die-dem de Elcftc as dem blandt
Puls-Ich der underswtter Eun
dan, finder komme Fejl oed Zun
Idnncs grookorncdsc Udgydelser. Tom
Jllnjtarcme got, saa tror de, sum
shaxi gar angaaonde de Vigtige Lins
Zpørgsmaai —s- Ennd og Rande
Bod sag Forlpstking, Kräftj Guddom
og Zorsoning, Tilvasrelfen as en pet
sonlig chrvel sog Mengæächsc For
de ndodfasrdige Tore-is Amor-net
for a: tto Maledcszs Or Zkristuk
Autoråtctci Tor it :r-:, Tom Unin
rerne got-. sitt-dest- udcn ist- dris
ten.«
f
x
W
Krisiendommeus Judflydetf
i Samfundet.
III. Udknfot Dienska
Mennesfcx Uhr-et ist-: rot «::r:, VI
der maa udcn Hat Lskckmnc uc : en
større Ver-Dem
Tom er 1 Jg Ost 5194 : Hm Lri
den; Männeka er itkc bestem: t:1 .1:
vix-re Cum-G tjlbagckkukken : en Ils
kwg, hom- fra den Irrfclige Ver-Den
Jesus-— dad til iin Fodct For jin
Discipieh ikke at san Huld-: Lage
dem nd as Vordem men ax de mem
te blive bevaret Fra der ondc.
Men iad us en Gang figc Hex kcm
ud, at dettc Zpsrgsmaol Im Kri
fwndomnwnsk Indklodelsc 1 Läcer
der er renet til Krisme, Ijrteljgen
levendc Kräme.
Vi begnndte med at oegc zsaa for
en Kröten at Vasre fig 7elv, hvok
dem gaat csg staat, i Oele hang- Find
og Omgængelfe.
Dem gcrlder ogsaa i -chmmet.
fom vi sidste skrev om, oære sig felv
som Kristen i Hjemmet, altfaa ogiaa
over for Bom: Hier-mer
» Der ssler vi as forvisfet om, at
en Kristen ikke fao -1et Lan sve Jnd
flydelse psaa nagen enden Tom poa
sit Barth og i det hele raget vaa
Barnebjertet, der er Tom Bot-Unab
tageligt for Jndtryt
Men san uden ior Hiern
metf
Der vil det lille Menncfte, Bak
net, mjde meget ander, der vil tve
Jndflydelse og gjt Jndtryk oaa det.
Saa kommer det for een Del an
paa, om det i Hjemma hat faaet
faa meget as Kristrndommem at der
er begyndt en kristelig Katakterdans
snelh som Lan være en Modvækt
»mod, M Bei-den byder i modht
Amicias
Lad oö ftraks must-te os, at san
fnart det lille Menneske Hammer
uden for Himmeh kommet det bl.
a. under andre Menneskers
JndeWse og Paavitkning.
Der er andre aneskek, fom
Immer til ved Siden as Fort-liste
ne at toge Del i Baums Opdtagels
se —- vj tænker her forttinsvis pac
Lasters
Tisn almmdelxge Ekole 1111 ivi EW
ikkc gaa ordere End ma, mcsn Eoruds
fix-net- m Vorher Ecmr Lasten-, hij
Jndflndelfe jkke Haar j modsat Net
nim as den krjstelige Paavirknjng,
det bar faaet : Ofemmet
Men det er on nn Ver-den« «.-ller
nye Dele as Werden, der gennem
Ekolmanqotr N Undekvisningrn
nahm-r sig Tor de: lille Mennefkes
Mik, og dette er ret og godt. —
kun mna vi buske paa. at som Sko
letne er i dette Land, bliver disfes
Paavirknina i bedfte Fald gnädig
Der heb-ves- noqet ved Siden ai
kwis den kristeligc Pacwirknina, Vor
net bar faaet oq faar i sit-mutet
ikke fkal tabe sh.
Der maa kristeliq Unber
visninq til ved Siden as Un
dervisningen i de verdzlige Kund
siabsfag.
Poa fmnmc Tit-, fom Mennesket
faar Begreb om Wink-Mc gesamte-fi
fke, make-mutier ofv. Sandheder.
fkal det oafaa meddeleg Optysning
om Krsstendommens hiostriske og etis
sie SandhedeL
Born-D man med andre Ord have
kristrlig Undetviiniug, faa vel som
del i Almueskolen faar Undetvisning
i Mindelige void-Use Fug.
Tit at meddele vote Bstn stifte
kig Undewiining hat vi i dette
M Mc des bchste SMng- men
: m inc- tht- fmh
s.
III-U PUBLIC-as
ist-stockt sit ist Um
UND-MINI
Der er to gode Sidek ved Sta
dagsslolem fom vi her vil gsre op
masrksom pas-.
Den ene er, at den netop et
andagsfkole, en Stole pas
selve »Hei-texts Tag« og en Rote,
der holdes i det indviede GudshuS.
Terigennem bliver Bat-net vant
til at komme til Guds Hus paa
Herrens- Dag, og til i hvert Feld
for en Tkl at bonum famme Tag
pas en god Mesng
Den anden gode Side vied Zon
dagsskolem vi oilde pege paa, er, at
den er under Menighedeus
Lebt-Um scm det langt letter-e ladet
sig ger at faa ttoende Laster-ei
den end i en Skale, der csk under
Statens eller Kommunens THE-della
Jo, Ssndagsslolen er en velsigs
net Institution, blot den bliver be
nyttet, som vi lau benytte den.
Kan det foa des-Juden lade fig gss
re, at en Menighed kan holde et
Var Maancdekk Religionsfkolcs om
Sommer-ein san er dist jo en stot
Etstte for Eøndogsskolen
Ligncnde csr Tilsældch Ewot Pras
stksn oaocagcr fig at Ewle Die-Umons
skole For Vorn om Lerdagen
Endnu seen Bin-g fkal her omtales
- Imsiirnmndundervisnjagen og
.«di.!ss-Ejrnmtäonen, W mon vi osgsaa
net-, lwod vj Tom Ltudcrancre echt i
zidonfirmatimwn Treu-for de resokmers
Eis EmnsundP
Llcan Tusker todt-mem- Zamfnnds
»Um-Mr EIN-c cis-cr. pcpr iwrt et
Vracmtmi IF Vertretku 1 disrcis Eim
·D.m-:«I«5sick:, dek- qaar mbt Ist Mc
::;-,1?1(-di-:1. :·-i bar Imrt sen We 75
Procent
. Oxsxsrdan M i Tau sstnkxnsgxdo Est
—kn)idet fiq i Jon Sinn-Hund« der-»Im
Inangle ka Lolnixnimk msn cm
Tätig vcd v: ·--- gemtcsm Wir-innew
;«nde its-Entnan fmr Prmsten en bor
Iisj Leilrszded ti! at kaum de nnqr
,"1IXctmesk-kr, der er under-ON i Zon
.qus:-·kcs!·n, daadc 111 sig oq til Me
Ulrgbcdsem
VI er ika xwidcndc sin, at der
ssnljg Zra resormert Eide Unges
Iorscr. at der ikkc et Zakidhed : den
ZBckrndislfcs, fom di« unzu· Ved Knu
lEimmtioncsn c:5iwgger.
Misn stands et Licsblik og tasnL --—
bar Prasften do Mc gemusm et Aar-:
pcrfonqu Undewisning og Tat-noli
esn Gang om Ugen lmmt anderledesks
Lcsglighcd baadis til at nwddclcs do
unge grundig krsstelig Kisndfkab tu
til at paavirke bete-s Hin-km ou
Sind, end der kan fkc f« Eis-. zacn
nem nogle Tage-Es- »Revival'«!
Lsi san den unges Bwidftiwd ons,
at ban skmm en Gang »bar oflagt
den qodse Bettsanie for mange Wid
nek" —- —— mon det ikke fkulde virus
et«stætkt Middel til at Tassmcs den
kristne Jndflydelfe da danne en kri
stelig Karakter2
Kardinal stetem
og Dissens-.
Tcsr dar tun-et site-act en TM Tcl
spdm Toffel-nei- lerejt as M rtebrjtozs
»Ah-reitst as Mallnez, Bei-Juni Rom
Inn-stehe Tyskemiy at de nat-de arte
Sstcsret imm, men Der Innre Immer over
Tal Tuch at de i huekt Fald Ljuidx
zham indestamgt i hans eget Paladi
Este-bog den 22. Jan. osfentltggjorde
E»Ci)icag«o Tut-usw« en euchfkc Lucr
ssættcslse as de: Horai-two til del dol—
«z1iske FOU, fom Inskerne lagde Be
zflaq oaa og sdelagdc 1.J,»«» Ets
kemplaret as og Tot Uditedeslscn as
Ekwtlket de arkesterede imm. But-ni
söc Date-J i London dar Lage-: »Entw
Eright« Poa nwonte Ooekfasttelse Og
jaf dem kmvde ,.1ribune« faaet Lov
Ptil at vublcccre det i Amerika.
f Kardinalens Hordebrev var en
.mod«:g Henvendelse til det belgkske
Prall om ikse at betragte Tyfkerne
Ifom der-es ketmcesfige Hei-rek, hvein
jde fcyldte Lydighed, ligesom Ærkes
;bi"skoppen beklagede Tyfkernes bar
zbariske Fremfart i Belgien —
HSom nævnt modiagde de tyite Myni’
jdigheder den fsrste Melding om
ssdardinalens Arrest Men saa fulgsJ
te der en officiel Newport til Paven
om Tysketnes ØdeIEggelfe as de:
15,000 Etsemplaret og am, at des
havde mulkteket Bogtrtykketen, fomj
hapde trykt Brevet. Tyftetne hin-i
dtede faa Metcier i at præsidere over T
et Mtde den 3. Jan» og den 4.
Jan. holdt de ham indespættet i sin
Bolig. De undetkastede ham For
hjt og fortangte af hom, at ban
yskulde tilbagekalde
I Hvad der interesse-ver og denne
Sag angmende et, at tkystsindede
Blade her i Amerika sorsvaret TU
fkernes Mrceden over for Cordinal
Marien idet de, uden enqanq at m
foneve beredet-, betragket Systeme
fom Behieknes kennesflge Odris
Tyfkerne skal bejragtes som Bei-l
gjcknes retmæssige Hmighed hour
Ior saa Ikke ogsaa heimste Russerne
»soIII ketmESIigc Dekret- i GalicienPI
:ja hvorfor san ikte betragte Jud-;
Hbrudstyve som retmcesfige Herrer I
Jdet Das-, IoIII de ved Vold hat be
IIIIasgtiget Iig? Jst-It vsed Krisens
I-lIItIIing, tue-net vi, Lan det ais
Inst» Ihm Belgierne fkal have Lov at
IIIIIrc sig Ie1v, eller de skal vcere Im
Idcr thst Herredsmnte. Lad os Ikke
lbcnytte Guds Okd om Lydighed imod
Arjgbedem ssr dct er afgjort, om
sVoldsherrerne et den af Gud must
Ikendte øvkighed.
Tak!
Im Bis-mer I Albert Lea, MIIIII..
»vor Icg ved Mk. P. Lotsen Inodthget
»Ist Vrev med eII Bankanvjsning paa
I872.50, »soIII en kastlig Etjndring
sum den TId, J vor iblandt os. VI
Ilmk Inst-n Pisa-Ist ska Tidem mch
Jst-mer Past. Kred. Prtrrsen IIsektil
sue-d I. Arn-Mc skrjvcs der
I Tot er Ifte sorfte Mang. fiden vi i
jzomaket 1898 sorle Albert Lea,
IIrTEIsnIIcrne der er kommen III-— cærligt
mode-. For de- gomle san vcl squ
sor dettis IIII Zwist IIacI trofast Kasr
ligbed man III IIka san LIIV til genas-m
«Tsk.« at sendi- Vcnncsrnc i Albert
Lea vor Tak. Ijjisrtcslig Tak. Vin
nett
ZU H lilTlPT BUT-« UOCI JOHan IIOTV
Kastlminstgmskn Da m den i vor
!Ettlling, starrt M Mr er ktsdltdendksJ
iml tut-re osti til nimm Rotte og Wir
:de. In Wer sitt solt- th dm ist- dist
Inogim der » oc« mdnu mier titsrt »Ja -
Idokebart Tot er det kastthy tak
nistnhaes, mass-nimmt- thtdcslmL Tom
csr bcxsarcst tmdci Tjdcsttirs Situade N
stoer Asftcmdc At scm Raide im
Distron til at vaer til lidt Reich-Inst
fc set disk stif, hatt sirttixr cisJ ttl at
nrbeidc jblandt, er Ent- mhmsr »Bist
rcsniss Pmssst dcsn Ttørstcs Ums-N mrft
Met- at Miso sit Rai-n i Linsen-:- Bot
mssn noar san Dorfe-: msim sagt Lux
til at give Fokkcst den Rande at ma
fkantns og anerkksndr Ilrbesjdsd der cr
aisgrt, vq väfcs dct mde bist skrølnsåiais
Nodskalu Herren imr brnzn da Her
kmåck dct Was-den nimm-U fu«-U
Kranic- ma stiften hu gfss du«-:
th kllwdc den dode most isdt tstfnijnx
lia VoaTanMts nka de Brust-Mk
der tmr slidt W fislv im : Jst-treu
og Wirkens Denk-im Jq kin Om- .«
til dem, der fiddet i tmnge Unsr
:s-:! bjdmms til at aørr disk» iidst
Time into strd Mi- Jq glndcs
Tot oil Uhu »in-du- dis mur
»H-csktens:s Prasstesolt". fis-m ask-sur
de gamlc i Time-den Tu- muten-:
Asløsnitig standest- jo til. LU Mc
mthderuc vil Wd dem- Etndrlag ja
fiktekt bcsrcsdes til at modtage end-us
tigcre Nat-des Foldc sra Herren
Ist var alædct min Familie ims
geh at Metiigheden book oi bar or
bcjdet, uozssordket er tmsd til at vxfe
saa sksnt ist EfsempeL Herren vol
figncs eder og hole- dcn form-Ich Kir
I.
Pan Familie-s oa mue Beginn
Gdetö i Kristus kotbundne Brodes
L. J o h n s o n. »
Los Insekt-, Glis. i Jan. 1915.’
Z
Jeg tror not, at der pas Siedet
ligger et olvorliat og vigtig Spsmkv
maal og atmet-: et SpimsmaaL fom
den Somit-de Kirke maa tagc op
inan Det er: En ssmfundsmasD
ssig Ordning for gamle Pisa-stets og
»Præfteenkets Meld. En Drittel
fe of denne Sag i «Dst.« vilbe fik
kekt bli.ve til Sonn, meu detom vil
jeg lade andre dygtisgere Penneftrere
taae til Orde· Taf til Red. for
Spalten-m tot des-. L. J.
W
Et vi ikte modue nol?
For en Iid siden var vore Vrckster
lim- 1 Racjne famledc til et Mtde
med Nepkæsentantet im de herver
rende Ungdomsfokeninger til Ist-f
telfe of Missionsspsrggmaalet, og
kwad der lunde gstes for, at de un
ge kunde komme til at orbejde met-e
i Falleska Talen faldt blandt
andet paa Unqdomsforbundene oq
den-s Alt-beide og man begnndte scm
fmant at tale om, at vi cnoaske oed
at beamwe poa Samorbejde her i
Nacimy kunde give Stsdet til, at vi
inart fik et Ungdomsforbnnd i Wis
consin Krebs. Oel-til spat-ehe en as
vor-e Præfter. at Wisconsin MS var
ikke moden nok for et Ungdomsfor
bund«
Jeg har, ssden ieg bitte denae
Udtalelse, aaoet og gjvkt mig lelv
det Sptrgsmaolt Vom-for er vi Mc
modne not? Man Wisconsin Krebs »
ise er liaefao mode-I som de Kred
fe- lwor man alletede bar donnet et
Wut eller Wider mel) Wen
den-.
Ren sag er denne Danke kommen
Muth-Monsihetlslsemstn
Krebs M me fode noqle sten
W M, der W at
s— :
dejdet inden for en vis afmagltR -
me oq et bange for at arbcjde i Fack
lesfkab, felv naar det gcelder die
Ting, fom vil have Vetydning for
os baade for Tid og Eoighed. Hvis
dette er Tilfældet, ja faa pasTVt der
vist not, at vi ikke er modne not.
J Atlantic Kreds hat de et Ung
domsforbund som vi trok bringet
dem wegen Vclsignelsc llde i Pa
cific Kreds blev det ved Kredsnmdet
foteslaaet at der sknldc akbcjdcs den
til Opwtielfen as ist Unqdomssoks
bund.
J Illinois Kte anmodedcs de
losale Ungdomsfokminger nm at
scnde Reprwientantcr til Kredsmpoet
og om mutigt organifete cst fcellcs
Fotbtmd Tor demu- Kreds. Udfal
det bar im ikke Zwist-km dort eller
las-it om: men alligevel bin- man set.
at der bar vckkcst Interesse For Sa·
gen.
Naar man lasset saadnnne Ting
sta andre Krcdsc m ded. at Rot-bun
dcsne der er til Velsignclic soc Ung
dommen og End-Z Rigccs Frommen
saa kan man ikke auch end Inst-ge
Ovorfor er Wxijsconsin Krebs ika
kommst med i dcnnc Ungdmnsbcsvw
welch Er der ingcn 07 de lodeixdis
Mmtd i Krebsen, :qu bar Interesse
for den Sag? Ei Ungdemåsfothtnd
er dog for, at vi skuldc blivc more
mobile-, ja Tor at modne Ungdonmusn
ti! bedre Mmid og Knindet Zan
dcslizh Modeskkzcd cr, kwad oästmsns
get- :il. for a: Wiss Kirkc kan blmns
strcs mens, end den got-.
Manne vi lasgge oc- der qamlc
er von Zindcy Tom ihm-: »Hast
li,1kn-dm beqnndcr hiesinnwsm", sag
den kund-: bezumde i de Eokfkelliqcs
Jskksnjgbcsdor ozj Uxmdomcksiskeningen
bis-or de Indes-, san at vj kunde arbei
dc niere- i Irr-MADE skm -.s-äl ihr
ligbcdcsn oafaa sprech sig nd til an
dre, og ftsms Tinq vil ste. Jan vil
vi oqscm no! faa ist Unadomcsforbntid
i Wisconsin Krebs
En as de unm-.
Vetorusttigcns Ovarien
Er lenl C. :!«’. Inmko »Ver
dm—lrIm-n« Dzsurmr sont den«- -
Unscrtkl umsr denj- chkslis, Prer
z ksri«1-.«1.p
««..-I!" nan mrdndcr km l Tr.
c JE Elnrcllssk BUT-ex »Ver
dk·n-:-lr«usn«, mastkct man sum-t, at
man staat over-for en Mund, der dar
Rothtiidikalwr : nku Maal og Men
.:..«f.1-.« Hist tzl at stille Pro
x km Adl- dl’ls:- Hovedlltlict
san-J hllc EIN eilst disk-for paa
Ente Eli-der den Tankcflugt, sum
gsmsqcr den Eil-re .c-:ftorieskkivninq,
war den »in-um Mr amtlmclfendt
til unt oq overmslcndc og med et
Var Links-r fix-der tolrige Enkeltbes
der sammt-n til ist Hoch as flot Brind
mus.
Tr. Etat-cle- scr Lampen molk-m
England og Tofkland Tom Vordem
krigcns indes-ste- Kastmx og ban vil
tm offe, lwordan Modfastningcn
mellun die-si- w Lande jkkcs blot er of
olononsisf Art, mm meidet paa san
godt fom alle Lmraadek af engelik
og tyss Liv, og book-den denne Mod
sastning ska ssrft til sidst met-get den
Munde-, lwowaa bque Folk spart
at ask-e sig Jordan 14nderdanig. Da
da der fun er Sen Jord, staat Kam
pen nu onl, hvowidt engele eller
Mk Liv —- ligc sra dets fast-preisge
de Mande- al indvinde »Aber-ist« for
Mondens- til Tankelkvets kentralr
s— Skal del-erste vor Jord. Pol-vis
ningen as denne indte Stimmenbwna
indenfor hvert «enkelt Folf nd fka
diamelralt modsatte Grundanskuels
set om Menneskelivet er her star
peke og klarste gen-muser end»
del vel ftt er steck bethiemme.
.«.«".’
J do tre slapjtler »Kolon:jntcst
ask-As »Da-OelUmkreise-N IaI
,.Kapitalimeresler« stack Tr. Z. a1
vife, at »der Umrisse-« er ist aldrig
bvilende Arbejde for at hjmlpe do
bjwloclølcs oaa Rade-, laer dem at
styre siq lelv, lasre dem at slabis
Produlm indenfor LandeneMr(1-n
let, som England da atter engang j
Fremtiden kan ksbe as dem og de
dewed iqen bliver Englands Kun
den-, det famme Max-L England bar
for Sie ved fin Kapitalanernzuslfll
demdc England er, Tat Dr Z,
den floge, der bin-wer andres Trcm
sur denn-d Telv at vinde frem: er
den, der sendet den ndbntterige
Omvej gennem andres Niadom selv
at blive rig.
»Bei tysie« er dekltnod den di
rekte fra even, fta Berlin, ledede
Udbnnen af de Eane as Bei-den«
lwor qulland kan rat-de, det et:
med et Magtlptog san udelukke an
dre lra at viele. J Kolonilwret et
alt underlaat Eentraladeninisttatioi
nen, i Handelslivet tage- alt Sigte
vaa at W M Pater ind paa
Mmädemr. en direkte Saladpolittk
—- Wot den W. book Me
erkne et de M viwfaldende
—- i MWW en oft- of
Miso-I veiW Of Isr
- ,.»«F:aiä-;H-"«
winning afSi hjemmeværende Kapi
talisten« Formuer eller en Anbrin
gelfe af Kapiteln i Zinkens udens
rigske zoretagender.
Den-te pag det stets-lich og Sko
nomifke Omraade ofte for paavjste
Modiætning mellem engelsf og Mk
Umstaka Tr. S. nu gcnfindes holt
up gennem Folkenes aaudeligc Liv
og m Ins-g for de nmtsrjelle zum-«
cssct man dekoed blioe adlet vcd
somit-m at were en Kamp for dist
te fidste. Bisvifet ljekiok Eøgsr Fors.
at bringe i Kapitlet .,Kulturmodsasts
11mqek«. J England- Historie sta
Nrevfkaberncss og Jndioiderncs
Kam-v for at lmsodc den«-J Zelt-be
ftentmclfestet ovekfot, men samtädig
indenfoty Stamm op gcnnem Pu
rimncrsz og Judevcndeutch Kamm
mod Statskirken indtil Tcorvtikcsrnr
Adam Emitb oa Benttmm er Hoveds
Wien den samme: En isjncialdcndc
Zang- sor. at Sammenbold og Eisin
fmsndiglmä or ligebckottigede Grund
kmsftcr i den menncsfkcslich dcst cr:
dm Umrisse - ijl Mino dcx
samme, England Wer Hemmnis-n
; sjn Etraslnsu cstrr Nordens-umc
Fig-trinkt
Endnn ndsokljszwrc er Zum-J Lin
taics as »d» tnscc«. Contralnmgtens
alnd naronaane Missmnksomxwd
rimsrfor Enkdltstntcsrne Ilkiddcslaldes
ten Nonne-n gsnsjndmr Emn i den
tnskc Follcsiwl — nwisk »Um-sen
tmst i Martin Luther-J listige Aan
for, at ijvlcn sknldc tage Minnen
Hm lmtn, om lmn ikke stadtn var
Hart Nndis Mino klinnnin-1. »I» LI
tknsrsis ijl lan smnnus Wie-tm Tod«
sonst til 1 Fidste Jnftnniti at lmzucs sixs
Itlljd onst liit Sonst-Mc Adern-n blnnsr
Springer lot tjl Knntsäs Psigtlckny
han« for lnvisin Menncskist er .,cn
Etridiinmnn der l Panier u Plain
nLh sie-n rnstst til ztmnucn nnd Eine
Unk- Lidcnssalnsr on Tristisrsi :’l«·
dom- Tndonszi Evivrd i Inn-n Unsel
Llscinuwjtc Nun-r qttek Väknmrrl den
sit-re Ulythtttlinsnøkcslscu kdvt fix-:
krt nnsd den« Millwnck nn Uns-niest
sont ecn Fnlkcsmsl - hatt. der »und
Nod sog Zorn nennener Inst kn
tmorjfkc Jnunstatm sont den knist
Folkcfjasl snn bndcnde stille-da Nimm
Entwd«. Hon, der nttcr sortiasttcss t
Wcllnslnt ll »vor-c Tom-s kategori
sfc Jtnmsmtiv«, og sum i finc Taler
nor sinnst chlc drnnc Ztatsovfattisl
sc est for as san arelt Udtknk « nnsn
Iet paa denms anmrund mete- for
ftninsligt Karl Lin-sen on Geklmrd
Gran ltak msget pas Resultaten as
donnc Last-e i dct mode-me Inlklontx
men Etat-etc givcr Bidkaq til un
Judenfraijorsmaelle der ved at
Inodscrttes den cngclsfc Jdcvcsrdisn
bliver langt met-e flaacnde.
Tanko er nu dru, at de to Landt
nma tot-ne samtnen, naak dct enc:
Tyskland, vesd fin direkte Zalqispoi
litik taget Grunde-n bott under disn
kngelske Industri- on Arbeitseer
folkning, naar drt ved at asfmsms
visfc Deli- ns Moden Tor enge-til
Jnitiativ og oed de Rinde-inne dct
detinrnnem san sage til sin, skabck
m Zloadcn der hell san omflntns
England og direkte udbunqre Lan
det. Herved basmmes England :
Udsoldelsen og Anvendelsen as de
Fremgangsmaaden der er blmst
Udttvkket for det bedlte i Felsen on
naar det Tons et Værn mod Infks
land bar grebet til den mumien
lscins rann pm en Totdqsspmkimp
las bete det net-densomspasndrndcs4
’Jitslscskixttii, da er det en unatnkInL
nennt-M Udvel -—-« m Mk Tanti
onwlnntet paa engem Grund. Kri
gcsn siler nenne-m Dr· Staates
ZFreinftitling lom en natur-Hacke
Lssning as Problemet — thi en
aclsk Tonkeqang hverken mag ellen
kan blive Mk ndcsn at begaa en stir
re Fokbtydelle mod Mengesiehedem
end lelve Migen er.
Jo nuer nsan Imr Insit nf Tr.
Stank-, ffi nn-» Linn Inn- vix-the
mft osts ont den :ks"nrli«nslinc MONEY
njnn nnsllissn des to Lande frn Nod til
Tod« desto nndcrljmsns nerer don
mod ndftc Kapitel »30cjal Mndfnsti
nnm«, en Paaviijinjnq as, at Eng
land oa Tysklnnd vilde knnde drob
Sksdcs mere end det dobbelto Jndbnas
qcmntaL om den dort-ban- Jord blov
dmmst ind under Blova orl i«·
tisr goorqeiftiskc Primiva »Nun
dem- ske, vil di- i steht-link Sonn-r
btsjde kunne gjke den-s mpn Tilm
rclse kigere ved at bjaslvc onkmv III
at blive fis-etc Sna oil Kriwn
vaste blesven en Saga«.
T. P. D. Chri7tianf0n,
kund. mag. i ,,.dov(sdsmdcsn.«
W
Er Gab usikteguendeL
At væte mäckeqnende tun san-e
bat-de ondt oa gebt Den geistige er
nsfetegnendr. naak han miser paa
at san M i hver økh hcm mener at
habest-Hil- ngeogssots
fmeldghed M Man Mie
wsueudr. fm de W W W,
um de Use ihn-I, m Ober dm
alt, hvad der tilkommer dem. —
Men Wo den andcn Side set man
tit, at ogsaa Pligtfslelsen gsr ntjes
regnende: et dygtigt og paalideligt
Meinst-sie er tmjekegnende med ait
sit Arbede, saa at han ogfaa faar
de smaa Ting gjokt faa godt fom
muligt.
Tot kommer hist sont altid an Pan
Gen-Wattmde s-— lwad der er den
driocndc Kraft Egenkætliqheden
am- mwrmncndc i slet For-stand
mcn Nasrljajnsdcn ask nsjeregnende
i and Fsksmnd En god og awar
lig Moder er kmjekegnende met-Var
nencs Sonder: iwis en of dem be
gandot at fmaalnch ladet hun ikke
dette gcm imsmwm det gkove Sold,
men tagt-r dct nsje med sendet-It
nefop for-di buu elster dem.
Nud er Kækligbed: dekaf kan vi
vidcs, at Gud ck nsjetcgncnde Og
fasklig er ban kmjcrogncndc mcd
vorc Emich Han ded, hvad Spuk-,
ok, og lwad Zynd fskcr til. Et lille
Zum-. fmn korfsmmeå san vikke
Vlodsomtstnmg og dormennem DI
dcn1 km M smnnw fkor attct og at
ter j dct acmdcligp Liv. Nam- et
ringt Wonneer est kommen i Ulyka
er Aal-sagen oftcs csn oaudislig Wod
fomiftkainq, der kan Tores tilde-ge til
m lille Sond, som i mendelscn
blev sorsømt
Man-als lsmcscs Lsckcnmsjker er og
bljrw zjnetflc isksixdcsnde out fand Kri
stcsndonh for-di de ille bar faaet Tat
zum dem-, m Inst-M serdi Gud er
Kaskliubcsd csr lmn Hier-beläs! Miete-q
nondp »Ich al Egsxtd Vi Vcd allv
lat furng i al Inst-JOHN er Bus-xfc
Fflnbct om Wind-:- tlkcukxsis : Jequ KL
;s·tu-:—- Wind or tunde .--.1 lmrntlpj"
lim, »so-r Rad-er Uhr-disk siq Ved .1t
klmme tifgimk del Or ozx bljxsek
Hand-! ils-CI san uirkspsrfmass U for
lpnssksiti danke tmka cviak Zunde
...7 Mr nlnlleliqfns Munde as
Hans-Hemiku Memwslvr. der til-um,
.1: nur ssknd er madh bemder Det,
It un :ll2- Lun- dct km nsjc misd
Enku « m : Txlhd tsi domku »Und-s
:ll.1.1dp" taacr Dr dst ikksllvr Elle Telv
fmx wie uns-d Etmdisix Mudci Barm
lncrtjqkwd bläwr Zur Mu, lmad man
laldcr LllcsbmdslmnnImsktiaksed oq
»der-ed fanlaldte Krisnsndom blmek
li lim- de onndikssorladt og qlædcsi
lis. -
le vj do finde den cmtc Fristen
»d0m. san lad osJ Tursmxy at End er
insirrmnende mod ol Sond, nctop
lsotdi lmn er Kasrlmlwd Knn ad
chanr ch san ni selv bmnnde at
flplivc nøjcsrmncsndc mcd Sond, M sog
kämiesdgsä Zmdc den
A Schock i »Ehrb- Stisst.« )
W—
»Tyfklsud vil ttælbiude Eins-IM
Ten her-mu- emnsllke Videnssabss
Inland, Kemilcsren Zir William Ram.
Fan, der bl. a. ck blcsvet belttmet
based tlkobclmasmimk og fom et Med
ilem af de flesze stoke Landes Ala
demirr oq mdmfkabolige Institutes-.
ludlendtc muiddcslbakt eftet Krisens
Janndelfc et Womit-TO lwori ban
udtaltc Haabet om« at England pil
dc lade mskc med at slutte lig til
Domain-. ·
Gan lmr nu fonds »Von-s« et
aabksnt Vrm hvori ban llriver:
»Den Æstndrinq. jeg sum-r for
Tyslland, og ilcrt for dets Jndfatä
i Civililatiomsm sclv om detg Frem
ganqsmaade adssillek fia fta vor,
Ordnule til en Falk-Ue as Afsm
nnat bot ask dem-Ha Vkua as Ein
Jndslndplcs 1 Dankt-us Vol-den og
tmsdcsk Restasrdiabcden under Fid
det ved at tvitme en net-trat SM
til at tide Kkigmg Rasdstkk ; ,
As de femme Grunde-. lom M
mig til at undeksktivcs mit Manisest,
paastaak im nu, at Inllland stack
at lmslbinde Europa, oq at det et
nsdvendigt med rtlmert Nil-del at
give Mit-nd imod bett- soff-CI
anen Faldmaanr i Februar
Mai-ed
TH «er Dis-ais Hastan Iilfasldr,
m M : Lobi-: as ern og san-me Maa
xnsh Zsl sxr Ruldmaanc to Manard og
sisns Tidstcs Gang notcredks i Mai
TIthsh 1912, vil i Aar indtræffe
--«.«- wuer end to Monat-, nemlikL
I-;,:."-.- i Januar m i Marts Maa
n(-d.
Den saakaldtc snnodisscs Manne-d
Um Fuldmaane til Fuldnmamd
Number Tom bekendt over nsfaatiat
29,53 Dann, oa da den fidstr Mild
maane i 1914 indtraf den 2. Decem
ber M. 7,21 Eftanniddaa, faldt
fjrfte Fuldmaane i 1915 altfaa d
i. Januar M. 1,20 Estean
hvorefter den fslqende Fuldmaane
indtkaadte den Zi. Januar M. 5,41
Momen. Medens Januar Maaned
fauledes fik to Fttldmaanek, vil bei
i Februar llcst Mc blive Fulldmaane,
TM den tredke Fuldmaane first ind
trcksser den s. Mai-is M. 7,53 M
ist- sg da den fis-de Full-staune
W maa komme den si. Nat-is
s. Glis Men, bar aftkasa oqsaa
kam M do M.
