Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 3, 1915)
,.Yansheren," IT W- 00 OPBYGGELSTS m FOR DIE DANSKE kcLlc l W adsivet It M Laus-ts- kvhlishiøs sont-. Miit-. Nebraska AssketeM misuk Oumjsg i hvek Use. Pri- pr. Aargangt Ds For-kaute Statu- sLZcL cdlandest DAM Blsdet beste-les i PotqkmL MERMIS Zeinling. Ackressekonndring etc. mal Uadtsselse If Bickmg til Visier- lmlhold eures-ere DANISH LUTIL PUBL. liOleL Blüt-, Nebr Alle sichs-g til Blocke-to lnslhold — Icnesponda met-, Akkamllingvr og andre Ariikler --· senrles M stets Rest-knir A. M. ANDERE-EN. mail-. Nebr. Einede sc Ins-it Post onst-is as- sit-kund elus matten Mvektising files made- known upon tpplicstion. I kilkkklcle ok. It Bladet ikke stockt-gis kegelmikssigL besät-s man Mit-ge M de« stecklise Postkontoh Skulcle distte iklcss hjslpeu bkdsss man henwmje sig til »Dansks«k·sn"- Konto Natu- Lassprnp bomonsbsr Fig til Poll M svektekek i Blum-L ersten for at kjbe bog dem kllssk for at ksa Oplysning M det Insekt-»sle Ins-les de altick am itle, at de sag Avertiispmemtot i dens Zlud. Dei vil VII-re M zøngidig Swtte. Enker cfter Prussrer i den Tore Rede norsfe KIND imjikc nlnksrch Pensxonsriforcnsngcn Cam- sJW am Aarct Zammc Zum sank But-Floh fom oaa Nruxxd as Aldcronm cllcr Sygdom lmr maattet ncdlaszlgc de ress Ksaldszsgctnjnzl sonder er nu naaet til Liszt-»Hu Tot kosicr Jst-» at blch Mede as For-Annaler sog scdcn 83 : darin-( Minimum Engelske Als-user mark Js- Pala stjna. .,L«ondon Erstlich-« nur ijl »Ein Hers« Tor Alvor udtalt den Taute, at vizse Eventualixetcr oil fvtn Fslge as singen mullgojs rom ge U. Z. A. 111 at Ovcrtagc en Stags Ovetkpcrredømme over Pa lcestina, felo om Jødcrne ftulde komme til at genindtage dest bel lige Land som en Nation. Her er Nærinsg for mange Zpsekulationgs stundet, menet Bladet Den forste proteftantiske Mission blandt Jtalienere i New York be gyntdtes iflg. L. Sv.« of en lu theksk Missionsarbejdek i 1873. Den ffrste Gudstjeuefte holdtes i en Oel-der elleve Fod under Mulden-n Stkeetg Ovetflade. Der var eet Born i Smdagsskolem og ellwe Persona- deltog i Gudstjeneftem Den and-n Sindag var der 81 til Siede. Menigheden, som ftmntner fta denne Bkgyndelse bar nu en Simde til en Vcktdi af 850,000. Bitn af Fokæbdre, sont et for sat tiqe til selv at ttbe tilstkcktkelig Fi de til den-, vil ikke let-were behsve at strlte i Stocerne i New York. 24 Iquek i sdenne Stab aabnede den Is. Jan. Restauratimer for dqglig at give hungrige Bjtn et Maultid af sSmmebt-d, privat-net Fragt vg Ehokolade Et Hundredel Jäger ccf Muth-sen tillaverMai den og andre ældre Skokebtrn fer vem den. Læterne uddeler Fribilets tot til M, sont de ved er fattige, medens andre, lom bat Rand til at We, san deltage i Maaltidet for Roosevelts Frksdstsorrz Imad fkal der blive af den Nobisl-Fresdsvris, fom tilkendtes Præsidcsnt Nonsevelt for hans Mæqlinq mellism Ausland og Japan? stlqe Bestemmelfts af Roofevelt bleo den overdraget til en Kommission, fom skulde bruge den til at fremme industriel Fred. Men nu hat denne Kommission qivet Messe tilbaqe til Roosevelt, idet den ikke vidfte, bvorledes den stuf de anvende dem, og Kommissionen et opltft Hvad fkal der nu blink af Pengenek spsrger man. Moo sevelt vil not vide og give et foknufs tigt Mr paa dette Spirgsmaab Ambulancetjenefte ved Vækkelsess mtdett H0,000 Philadelphjanere, som kam-des om at indtaqe de 20,000 Gebet i Bilsly Sundays Tabernakel M et dee forleden gav de 125 Volittbetjente meke end not at be Gllt Quid-ins en Snes Minder waigekoquelMænd Ism im cis-eilig til Stabe, at de Billy Sunday og Unimrerne·Uni Laterne hat ifL »The- Luth.« aabnet en stor Bogladc i Philadelphia i Nærheden af Billy Zundays storc Tabernakel sog lagt Pland for Af holdelsc as Moder dver Akten i de rcs tre Kirkcr need saa frenkkngcsnde Taler iom Tr. Eljot jra Haward Universktct og andre ligncnde. Kam« pagnen inmd Eundayisksmen skulde endogsaa Tote-J i Pan-sen can Lan catctiAviS Eorudfjger Tau galt en Nationen omsnttcnde Ztrjd mellem de Evangeliske og Unjtarerne. »Ihr Lutl).«sfrivor »Im Enndaniismen b1.a.: »Die-dem de Elcftc as dem blandt Puls-Ich der underswtter Eun dan, finder komme Fejl oed Zun Idnncs grookorncdsc Udgydelser. Tom Jllnjtarcme got, saa tror de, sum shaxi gar angaaonde de Vigtige Lins Zpørgsmaai —s- Ennd og Rande Bod sag Forlpstking, Kräftj Guddom og Zorsoning, Tilvasrelfen as en pet sonlig chrvel sog Mengæächsc For de ndodfasrdige Tore-is Amor-net for a: tto Maledcszs Or Zkristuk Autoråtctci Tor it :r-:, Tom Unin rerne got-. sitt-dest- udcn ist- dris ten.« f x W Krisiendommeus Judflydetf i Samfundet. III. Udknfot Dienska Mennesfcx Uhr-et ist-: rot «::r:, VI der maa udcn Hat Lskckmnc uc : en større Ver-Dem Tom er 1 Jg Ost 5194 : Hm Lri den; Männeka er itkc bestem: t:1 .1: vix-re Cum-G tjlbagckkukken : en Ils kwg, hom- fra den Irrfclige Ver-Den Jesus-— dad til iin Fodct For jin Discipieh ikke at san Huld-: Lage dem nd as Vordem men ax de mem te blive bevaret Fra der ondc. Men iad us en Gang figc Hex kcm ud, at dettc Zpsrgsmaol Im Kri fwndomnwnsk Indklodelsc 1 Läcer der er renet til Krisme, Ijrteljgen levendc Kräme. Vi begnndte med at oegc zsaa for en Kröten at Vasre fig 7elv, hvok dem gaat csg staat, i Oele hang- Find og Omgængelfe. Dem gcrlder ogsaa i -chmmet. fom vi sidste skrev om, oære sig felv som Kristen i Hjemmet, altfaa ogiaa over for Bom: Hier-mer » Der ssler vi as forvisfet om, at en Kristen ikke fao -1et Lan sve Jnd flydelse psaa nagen enden Tom poa sit Barth og i det hele raget vaa Barnebjertet, der er Tom Bot-Unab tageligt for Jndtryt Men san uden ior Hiern metf Der vil det lille Menncfte, Bak net, mjde meget ander, der vil tve Jndflydelse og gjt Jndtryk oaa det. Saa kommer det for een Del an paa, om det i Hjemma hat faaet faa meget as Kristrndommem at der er begyndt en kristelig Katakterdans snelh som Lan være en Modvækt »mod, M Bei-den byder i modht Amicias Lad oö ftraks must-te os, at san fnart det lille Menneske Hammer uden for Himmeh kommet det bl. a. under andre Menneskers JndeWse og Paavitkning. Der er andre aneskek, fom Immer til ved Siden as Fort-liste ne at toge Del i Baums Opdtagels se —- vj tænker her forttinsvis pac Lasters Tisn almmdelxge Ekole 1111 ivi EW ikkc gaa ordere End ma, mcsn Eoruds fix-net- m Vorher Ecmr Lasten-, hij Jndflndelfe jkke Haar j modsat Net nim as den krjstelige Paavirknjng, det bar faaet : Ofemmet Men det er on nn Ver-den« «.-ller nye Dele as Werden, der gennem Ekolmanqotr N Undekvisningrn nahm-r sig Tor de: lille Mennefkes Mik, og dette er ret og godt. — kun mna vi buske paa. at som Sko letne er i dette Land, bliver disfes Paavirknina i bedfte Fald gnädig Der heb-ves- noqet ved Siden ai kwis den kristeligc Pacwirknina, Vor net bar faaet oq faar i sit-mutet ikke fkal tabe sh. Der maa kristeliq Unber visninq til ved Siden as Un dervisningen i de verdzlige Kund siabsfag. Poa fmnmc Tit-, fom Mennesket faar Begreb om Wink-Mc gesamte-fi fke, make-mutier ofv. Sandheder. fkal det oafaa meddeleg Optysning om Krsstendommens hiostriske og etis sie SandhedeL Born-D man med andre Ord have kristrlig Undetviiniug, faa vel som del i Almueskolen faar Undetvisning i Mindelige void-Use Fug. Tit at meddele vote Bstn stifte kig Undewiining hat vi i dette M Mc des bchste SMng- men : m inc- tht- fmh s. III-U PUBLIC-as ist-stockt sit ist Um UND-MINI Der er to gode Sidek ved Sta dagsslolem fom vi her vil gsre op masrksom pas-. Den ene er, at den netop et andagsfkole, en Stole pas selve »Hei-texts Tag« og en Rote, der holdes i det indviede GudshuS. Terigennem bliver Bat-net vant til at komme til Guds Hus paa Herrens- Dag, og til i hvert Feld for en Tkl at bonum famme Tag pas en god Mesng Den anden gode Side vied Zon dagsskolem vi oilde pege paa, er, at den er under Menighedeus Lebt-Um scm det langt letter-e ladet sig ger at faa ttoende Laster-ei den end i en Skale, der csk under Statens eller Kommunens THE-della Jo, Ssndagsslolen er en velsigs net Institution, blot den bliver be nyttet, som vi lau benytte den. Kan det foa des-Juden lade fig gss re, at en Menighed kan holde et Var Maancdekk Religionsfkolcs om Sommer-ein san er dist jo en stot Etstte for Eøndogsskolen Ligncnde csr Tilsældch Ewot Pras stksn oaocagcr fig at Ewle Die-Umons skole For Vorn om Lerdagen Endnu seen Bin-g fkal her omtales - Imsiirnmndundervisnjagen og .«di.!ss-Ejrnmtäonen, W mon vi osgsaa net-, lwod vj Tom Ltudcrancre echt i zidonfirmatimwn Treu-for de resokmers Eis EmnsundP Llcan Tusker todt-mem- Zamfnnds »Um-Mr EIN-c cis-cr. pcpr iwrt et Vracmtmi IF Vertretku 1 disrcis Eim ·D.m-:«I«5sick:, dek- qaar mbt Ist Mc ::;-,1?1(-di-:1. :·-i bar Imrt sen We 75 Procent . Oxsxsrdan M i Tau sstnkxnsgxdo Est —kn)idet fiq i Jon Sinn-Hund« der-»Im Inangle ka Lolnixnimk msn cm Tätig vcd v: ·--- gemtcsm Wir-innew ;«nde its-Entnan fmr Prmsten en bor Iisj Leilrszded ti! at kaum de nnqr ,"1IXctmesk-kr, der er under-ON i Zon .qus:-·kcs!·n, daadc 111 sig oq til Me Ulrgbcdsem VI er ika xwidcndc sin, at der ssnljg Zra resormert Eide Unges Iorscr. at der ikkc et Zakidhed : den ZBckrndislfcs, fom di« unzu· Ved Knu lEimmtioncsn c:5iwgger. Misn stands et Licsblik og tasnL --— bar Prasften do Mc gemusm et Aar-: pcrfonqu Undewisning og Tat-noli esn Gang om Ugen lmmt anderledesks Lcsglighcd baadis til at nwddclcs do unge grundig krsstelig Kisndfkab tu til at paavirke bete-s Hin-km ou Sind, end der kan fkc f« Eis-. zacn nem nogle Tage-Es- »Revival'«! Lsi san den unges Bwidftiwd ons, at ban skmm en Gang »bar oflagt den qodse Bettsanie for mange Wid nek" —- —— mon det ikke fkulde virus et«stætkt Middel til at Tassmcs den kristne Jndflydelfe da danne en kri stelig Karakter2 Kardinal stetem og Dissens-. Tcsr dar tun-et site-act en TM Tcl spdm Toffel-nei- lerejt as M rtebrjtozs »Ah-reitst as Mallnez, Bei-Juni Rom Inn-stehe Tyskemiy at de nat-de arte Sstcsret imm, men Der Innre Immer over Tal Tuch at de i huekt Fald Ljuidx zham indestamgt i hans eget Paladi Este-bog den 22. Jan. osfentltggjorde E»Ci)icag«o Tut-usw« en euchfkc Lucr ssættcslse as de: Horai-two til del dol— «z1iske FOU, fom Inskerne lagde Be zflaq oaa og sdelagdc 1.J,»«» Ets kemplaret as og Tot Uditedeslscn as Ekwtlket de arkesterede imm. But-ni söc Date-J i London dar Lage-: »Entw Eright« Poa nwonte Ooekfasttelse Og jaf dem kmvde ,.1ribune« faaet Lov Ptil at vublcccre det i Amerika. f Kardinalens Hordebrev var en .mod«:g Henvendelse til det belgkske Prall om ikse at betragte Tyfkerne Ifom der-es ketmcesfige Hei-rek, hvein jde fcyldte Lydighed, ligesom Ærkes ;bi"skoppen beklagede Tyfkernes bar zbariske Fremfart i Belgien — HSom nævnt modiagde de tyite Myni’ jdigheder den fsrste Melding om ssdardinalens Arrest Men saa fulgsJ te der en officiel Newport til Paven om Tysketnes ØdeIEggelfe as de: 15,000 Etsemplaret og am, at des havde mulkteket Bogtrtykketen, fomj hapde trykt Brevet. Tyftetne hin-i dtede faa Metcier i at præsidere over T et Mtde den 3. Jan» og den 4. Jan. holdt de ham indespættet i sin Bolig. De undetkastede ham For hjt og fortangte af hom, at ban yskulde tilbagekalde I Hvad der interesse-ver og denne Sag angmende et, at tkystsindede Blade her i Amerika sorsvaret TU fkernes Mrceden over for Cordinal Marien idet de, uden enqanq at m foneve beredet-, betragket Systeme fom Behieknes kennesflge Odris Tyfkerne skal bejragtes som Bei-l gjcknes retmæssige Hmighed hour Ior saa Ikke ogsaa heimste Russerne »soIII ketmESIigc Dekret- i GalicienPI :ja hvorfor san ikte betragte Jud-; Hbrudstyve som retmcesfige Herrer I Jdet Das-, IoIII de ved Vold hat be IIIIasgtiget Iig? Jst-It vsed Krisens I-lIItIIing, tue-net vi, Lan det ais Inst» Ihm Belgierne fkal have Lov at IIIIIrc sig Ie1v, eller de skal vcere Im Idcr thst Herredsmnte. Lad os Ikke lbcnytte Guds Okd om Lydighed imod Arjgbedem ssr dct er afgjort, om sVoldsherrerne et den af Gud must Ikendte øvkighed. Tak! Im Bis-mer I Albert Lea, MIIIII.. »vor Icg ved Mk. P. Lotsen Inodthget »Ist Vrev med eII Bankanvjsning paa I872.50, »soIII en kastlig Etjndring sum den TId, J vor iblandt os. VI Ilmk Inst-n Pisa-Ist ska Tidem mch Jst-mer Past. Kred. Prtrrsen IIsektil sue-d I. Arn-Mc skrjvcs der I Tot er Ifte sorfte Mang. fiden vi i jzomaket 1898 sorle Albert Lea, IIrTEIsnIIcrne der er kommen III-— cærligt mode-. For de- gomle san vcl squ sor dettis IIII Zwist IIacI trofast Kasr ligbed man III IIka san LIIV til genas-m «Tsk.« at sendi- Vcnncsrnc i Albert Lea vor Tak. Ijjisrtcslig Tak. Vin nett ZU H lilTlPT BUT-« UOCI JOHan IIOTV Kastlminstgmskn Da m den i vor !Ettlling, starrt M Mr er ktsdltdendksJ iml tut-re osti til nimm Rotte og Wir :de. In Wer sitt solt- th dm ist- dist Inogim der » oc« mdnu mier titsrt »Ja - Idokebart Tot er det kastthy tak nistnhaes, mass-nimmt- thtdcslmL Tom csr bcxsarcst tmdci Tjdcsttirs Situade N stoer Asftcmdc At scm Raide im Distron til at vaer til lidt Reich-Inst fc set disk stif, hatt sirttixr cisJ ttl at nrbeidc jblandt, er Ent- mhmsr »Bist rcsniss Pmssst dcsn Ttørstcs Ums-N mrft Met- at Miso sit Rai-n i Linsen-:- Bot mssn noar san Dorfe-: msim sagt Lux til at give Fokkcst den Rande at ma fkantns og anerkksndr Ilrbesjdsd der cr aisgrt, vq väfcs dct mde bist skrølnsåiais Nodskalu Herren imr brnzn da Her kmåck dct Was-den nimm-U fu«-U Kranic- ma stiften hu gfss du«-: th kllwdc den dode most isdt tstfnijnx lia VoaTanMts nka de Brust-Mk der tmr slidt W fislv im : Jst-treu og Wirkens Denk-im Jq kin Om- .« til dem, der fiddet i tmnge Unsr :s-:! bjdmms til at aørr disk» iidst Time into strd Mi- Jq glndcs Tot oil Uhu »in-du- dis mur »H-csktens:s Prasstesolt". fis-m ask-sur de gamlc i Time-den Tu- muten-: Asløsnitig standest- jo til. LU Mc mthderuc vil Wd dem- Etndrlag ja fiktekt bcsrcsdes til at modtage end-us tigcre Nat-des Foldc sra Herren Ist var alædct min Familie ims geh at Metiigheden book oi bar or bcjdet, uozssordket er tmsd til at vxfe saa sksnt ist EfsempeL Herren vol figncs eder og hole- dcn form-Ich Kir I. Pan Familie-s oa mue Beginn Gdetö i Kristus kotbundne Brodes L. J o h n s o n. » Los Insekt-, Glis. i Jan. 1915.’ Z Jeg tror not, at der pas Siedet ligger et olvorliat og vigtig Spsmkv maal og atmet-: et SpimsmaaL fom den Somit-de Kirke maa tagc op inan Det er: En ssmfundsmasD ssig Ordning for gamle Pisa-stets og »Præfteenkets Meld. En Drittel fe of denne Sag i «Dst.« vilbe fik kekt bli.ve til Sonn, meu detom vil jeg lade andre dygtisgere Penneftrere taae til Orde· Taf til Red. for Spalten-m tot des-. L. J. W Et vi ikte modue nol? For en Iid siden var vore Vrckster lim- 1 Racjne famledc til et Mtde med Nepkæsentantet im de herver rende Ungdomsfokeninger til Ist-f telfe of Missionsspsrggmaalet, og kwad der lunde gstes for, at de un ge kunde komme til at orbejde met-e i Falleska Talen faldt blandt andet paa Unqdomsforbundene oq den-s Alt-beide og man begnndte scm fmant at tale om, at vi cnoaske oed at beamwe poa Samorbejde her i Nacimy kunde give Stsdet til, at vi inart fik et Ungdomsforbnnd i Wis consin Krebs. Oel-til spat-ehe en as vor-e Præfter. at Wisconsin MS var ikke moden nok for et Ungdomsfor bund« Jeg har, ssden ieg bitte denae Udtalelse, aaoet og gjvkt mig lelv det Sptrgsmaolt Vom-for er vi Mc modne not? Man Wisconsin Krebs » ise er liaefao mode-I som de Kred fe- lwor man alletede bar donnet et Wut eller Wider mel) Wen den-. Ren sag er denne Danke kommen Muth-Monsihetlslsemstn Krebs M me fode noqle sten W M, der W at s— : dejdet inden for en vis afmagltR - me oq et bange for at arbcjde i Fack lesfkab, felv naar det gcelder die Ting, fom vil have Vetydning for os baade for Tid og Eoighed. Hvis dette er Tilfældet, ja faa pasTVt der vist not, at vi ikke er modne not. J Atlantic Kreds hat de et Ung domsforbund som vi trok bringet dem wegen Vclsignelsc llde i Pa cific Kreds blev det ved Kredsnmdet foteslaaet at der sknldc akbcjdcs den til Opwtielfen as ist Unqdomssoks bund. J Illinois Kte anmodedcs de losale Ungdomsfokminger nm at scnde Reprwientantcr til Kredsmpoet og om mutigt organifete cst fcellcs Fotbtmd Tor demu- Kreds. Udfal det bar im ikke Zwist-km dort eller las-it om: men alligevel bin- man set. at der bar vckkcst Interesse For Sa· gen. Naar man lasset saadnnne Ting sta andre Krcdsc m ded. at Rot-bun dcsne der er til Velsignclic soc Ung dommen og End-Z Rigccs Frommen saa kan man ikke auch end Inst-ge Ovorfor er Wxijsconsin Krebs ika kommst med i dcnnc Ungdmnsbcsvw welch Er der ingcn 07 de lodeixdis Mmtd i Krebsen, :qu bar Interesse for den Sag? Ei Ungdemåsfothtnd er dog for, at vi skuldc blivc more mobile-, ja Tor at modne Ungdonmusn ti! bedre Mmid og Knindet Zan dcslizh Modeskkzcd cr, kwad oästmsns get- :il. for a: Wiss Kirkc kan blmns strcs mens, end den got-. Manne vi lasgge oc- der qamlc er von Zindcy Tom ihm-: »Hast li,1kn-dm beqnndcr hiesinnwsm", sag den kund-: bezumde i de Eokfkelliqcs Jskksnjgbcsdor ozj Uxmdomcksiskeningen bis-or de Indes-, san at vj kunde arbei dc niere- i Irr-MADE skm -.s-äl ihr ligbcdcsn oafaa sprech sig nd til an dre, og ftsms Tinq vil ste. Jan vil vi oqscm no! faa ist Unadomcsforbntid i Wisconsin Krebs En as de unm-. Vetorusttigcns Ovarien Er lenl C. :!«’. Inmko »Ver dm—lrIm-n« Dzsurmr sont den«- - Unscrtkl umsr denj- chkslis, Prer z ksri«1-.«1.p ««..-I!" nan mrdndcr km l Tr. c JE Elnrcllssk BUT-ex »Ver dk·n-:-lr«usn«, mastkct man sum-t, at man staat over-for en Mund, der dar Rothtiidikalwr : nku Maal og Men .:..«f.1-.« Hist tzl at stille Pro x km Adl- dl’ls:- Hovedlltlict san-J hllc EIN eilst disk-for paa Ente Eli-der den Tankcflugt, sum gsmsqcr den Eil-re .c-:ftorieskkivninq, war den »in-um Mr amtlmclfendt til unt oq overmslcndc og med et Var Links-r fix-der tolrige Enkeltbes der sammt-n til ist Hoch as flot Brind mus. Tr. Etat-cle- scr Lampen molk-m England og Tofkland Tom Vordem krigcns indes-ste- Kastmx og ban vil tm offe, lwordan Modfastningcn mellun die-si- w Lande jkkcs blot er of olononsisf Art, mm meidet paa san godt fom alle Lmraadek af engelik og tyss Liv, og book-den denne Mod sastning ska ssrft til sidst met-get den Munde-, lwowaa bque Folk spart at ask-e sig Jordan 14nderdanig. Da da der fun er Sen Jord, staat Kam pen nu onl, hvowidt engele eller Mk Liv —- ligc sra dets fast-preisge de Mande- al indvinde »Aber-ist« for Mondens- til Tankelkvets kentralr s— Skal del-erste vor Jord. Pol-vis ningen as denne indte Stimmenbwna indenfor hvert «enkelt Folf nd fka diamelralt modsatte Grundanskuels set om Menneskelivet er her star peke og klarste gen-muser end» del vel ftt er steck bethiemme. .«.«".’ J do tre slapjtler »Kolon:jntcst ask-As »Da-OelUmkreise-N IaI ,.Kapitalimeresler« stack Tr. Z. a1 vife, at »der Umrisse-« er ist aldrig bvilende Arbejde for at hjmlpe do bjwloclølcs oaa Rade-, laer dem at styre siq lelv, lasre dem at slabis Produlm indenfor LandeneMr(1-n let, som England da atter engang j Fremtiden kan ksbe as dem og de dewed iqen bliver Englands Kun den-, det famme Max-L England bar for Sie ved fin Kapitalanernzuslfll demdc England er, Tat Dr Z, den floge, der bin-wer andres Trcm sur denn-d Telv at vinde frem: er den, der sendet den ndbntterige Omvej gennem andres Niadom selv at blive rig. »Bei tysie« er dekltnod den di rekte fra even, fta Berlin, ledede Udbnnen af de Eane as Bei-den« lwor qulland kan rat-de, det et: med et Magtlptog san udelukke an dre lra at viele. J Kolonilwret et alt underlaat Eentraladeninisttatioi nen, i Handelslivet tage- alt Sigte vaa at W M Pater ind paa Mmädemr. en direkte Saladpolittk —- Wot den W. book Me erkne et de M viwfaldende —- i MWW en oft- of Miso-I veiW Of Isr - ,.»«F:aiä-;H-"« winning afSi hjemmeværende Kapi talisten« Formuer eller en Anbrin gelfe af Kapiteln i Zinkens udens rigske zoretagender. Den-te pag det stets-lich og Sko nomifke Omraade ofte for paavjste Modiætning mellem engelsf og Mk Umstaka Tr. S. nu gcnfindes holt up gennem Folkenes aaudeligc Liv og m Ins-g for de nmtsrjelle zum-« cssct man dekoed blioe adlet vcd somit-m at were en Kamp for dist te fidste. Bisvifet ljekiok Eøgsr Fors. at bringe i Kapitlet .,Kulturmodsasts 11mqek«. J England- Historie sta Nrevfkaberncss og Jndioiderncs Kam-v for at lmsodc den«-J Zelt-be ftentmclfestet ovekfot, men samtädig indenfoty Stamm op gcnnem Pu rimncrsz og Judevcndeutch Kamm mod Statskirken indtil Tcorvtikcsrnr Adam Emitb oa Benttmm er Hoveds Wien den samme: En isjncialdcndc Zang- sor. at Sammenbold og Eisin fmsndiglmä or ligebckottigede Grund kmsftcr i den menncsfkcslich dcst cr: dm Umrisse - ijl Mino dcx samme, England Wer Hemmnis-n ; sjn Etraslnsu cstrr Nordens-umc Fig-trinkt Endnn ndsokljszwrc er Zum-J Lin taics as »d» tnscc«. Contralnmgtens alnd naronaane Missmnksomxwd rimsrfor Enkdltstntcsrne Ilkiddcslaldes ten Nonne-n gsnsjndmr Emn i den tnskc Follcsiwl — nwisk »Um-sen tmst i Martin Luther-J listige Aan for, at ijvlcn sknldc tage Minnen Hm lmtn, om lmn ikke stadtn var Hart Nndis Mino klinnnin-1. »I» LI tknsrsis ijl lan smnnus Wie-tm Tod« sonst til 1 Fidste Jnftnniti at lmzucs sixs Itlljd onst liit Sonst-Mc Adern-n blnnsr Springer lot tjl Knntsäs Psigtlckny han« for lnvisin Menncskist er .,cn Etridiinmnn der l Panier u Plain nLh sie-n rnstst til ztmnucn nnd Eine Unk- Lidcnssalnsr on Tristisrsi :’l«· dom- Tndonszi Evivrd i Inn-n Unsel Llscinuwjtc Nun-r qttek Väknmrrl den sit-re Ulythtttlinsnøkcslscu kdvt fix-: krt nnsd den« Millwnck nn Uns-niest sont ecn Fnlkcsmsl - hatt. der »und Nod sog Zorn nennener Inst kn tmorjfkc Jnunstatm sont den knist Folkcfjasl snn bndcnde stille-da Nimm Entwd«. Hon, der nttcr sortiasttcss t Wcllnslnt ll »vor-c Tom-s kategori sfc Jtnmsmtiv«, og sum i finc Taler nor sinnst chlc drnnc Ztatsovfattisl sc est for as san arelt Udtknk « nnsn Iet paa denms anmrund mete- for ftninsligt Karl Lin-sen on Geklmrd Gran ltak msget pas Resultaten as donnc Last-e i dct mode-me Inlklontx men Etat-etc givcr Bidkaq til un Judenfraijorsmaelle der ved at Inodscrttes den cngclsfc Jdcvcsrdisn bliver langt met-e flaacnde. Tanko er nu dru, at de to Landt nma tot-ne samtnen, naak dct enc: Tyskland, vesd fin direkte Zalqispoi litik taget Grunde-n bott under disn kngelske Industri- on Arbeitseer folkning, naar drt ved at asfmsms visfc Deli- ns Moden Tor enge-til Jnitiativ og oed de Rinde-inne dct detinrnnem san sage til sin, skabck m Zloadcn der hell san omflntns England og direkte udbunqre Lan det. Herved basmmes England : Udsoldelsen og Anvendelsen as de Fremgangsmaaden der er blmst Udttvkket for det bedlte i Felsen on naar det Tons et Værn mod Infks land bar grebet til den mumien lscins rann pm en Totdqsspmkimp las bete det net-densomspasndrndcs4 ’Jitslscskixttii, da er det en unatnkInL nennt-M Udvel -—-« m Mk Tanti onwlnntet paa engem Grund. Kri gcsn siler nenne-m Dr· Staates ZFreinftitling lom en natur-Hacke Lssning as Problemet — thi en aclsk Tonkeqang hverken mag ellen kan blive Mk ndcsn at begaa en stir re Fokbtydelle mod Mengesiehedem end lelve Migen er. Jo nuer nsan Imr Insit nf Tr. Stank-, ffi nn-» Linn Inn- vix-the mft osts ont den :ks"nrli«nslinc MONEY njnn nnsllissn des to Lande frn Nod til Tod« desto nndcrljmsns nerer don mod ndftc Kapitel »30cjal Mndfnsti nnm«, en Paaviijinjnq as, at Eng land oa Tysklnnd vilde knnde drob Sksdcs mere end det dobbelto Jndbnas qcmntaL om den dort-ban- Jord blov dmmst ind under Blova orl i«· tisr goorqeiftiskc Primiva »Nun dem- ske, vil di- i steht-link Sonn-r btsjde kunne gjke den-s mpn Tilm rclse kigere ved at bjaslvc onkmv III at blive fis-etc Sna oil Kriwn vaste blesven en Saga«. T. P. D. Chri7tianf0n, kund. mag. i ,,.dov(sdsmdcsn.« W Er Gab usikteguendeL At væte mäckeqnende tun san-e bat-de ondt oa gebt Den geistige er nsfetegnendr. naak han miser paa at san M i hver økh hcm mener at habest-Hil- ngeogssots fmeldghed M Man Mie wsueudr. fm de W W W, um de Use ihn-I, m Ober dm alt, hvad der tilkommer dem. — Men Wo den andcn Side set man tit, at ogsaa Pligtfslelsen gsr ntjes regnende: et dygtigt og paalideligt Meinst-sie er tmjekegnende med ait sit Arbede, saa at han ogfaa faar de smaa Ting gjokt faa godt fom muligt. Tot kommer hist sont altid an Pan Gen-Wattmde s-— lwad der er den driocndc Kraft Egenkætliqheden am- mwrmncndc i slet For-stand mcn Nasrljajnsdcn ask nsjeregnende i and Fsksmnd En god og awar lig Moder er kmjekegnende met-Var nencs Sonder: iwis en of dem be gandot at fmaalnch ladet hun ikke dette gcm imsmwm det gkove Sold, men tagt-r dct nsje med sendet-It nefop for-di buu elster dem. Nud er Kækligbed: dekaf kan vi vidcs, at Gud ck nsjetcgncnde Og fasklig er ban kmjcrogncndc mcd vorc Emich Han ded, hvad Spuk-, ok, og lwad Zynd fskcr til. Et lille Zum-. fmn korfsmmeå san vikke Vlodsomtstnmg og dormennem DI dcn1 km M smnnw fkor attct og at ter j dct acmdcligp Liv. Nam- et ringt Wonneer est kommen i Ulyka er Aal-sagen oftcs csn oaudislig Wod fomiftkainq, der kan Tores tilde-ge til m lille Sond, som i mendelscn blev sorsømt Man-als lsmcscs Lsckcnmsjker er og bljrw zjnetflc isksixdcsnde out fand Kri stcsndonh for-di de ille bar faaet Tat zum dem-, m Inst-M serdi Gud er Kaskliubcsd csr lmn Hier-beläs! Miete-q nondp »Ich al Egsxtd Vi Vcd allv lat furng i al Inst-JOHN er Bus-xfc Fflnbct om Wind-:- tlkcukxsis : Jequ KL ;s·tu-:—- Wind or tunde .--.1 lmrntlpj" lim, »so-r Rad-er Uhr-disk siq Ved .1t klmme tifgimk del Or ozx bljxsek Hand-! ils-CI san uirkspsrfmass U for lpnssksiti danke tmka cviak Zunde ...7 Mr nlnlleliqfns Munde as Hans-Hemiku Memwslvr. der til-um, .1: nur ssknd er madh bemder Det, It un :ll2- Lun- dct km nsjc misd Enku « m : Txlhd tsi domku »Und-s :ll.1.1dp" taacr Dr dst ikksllvr Elle Telv fmx wie uns-d Etmdisix Mudci Barm lncrtjqkwd bläwr Zur Mu, lmad man laldcr LllcsbmdslmnnImsktiaksed oq »der-ed fanlaldte Krisnsndom blmek li lim- de onndikssorladt og qlædcsi lis. - le vj do finde den cmtc Fristen »d0m. san lad osJ Tursmxy at End er insirrmnende mod ol Sond, nctop lsotdi lmn er Kasrlmlwd Knn ad chanr ch san ni selv bmnnde at flplivc nøjcsrmncsndc mcd Sond, M sog kämiesdgsä Zmdc den A Schock i »Ehrb- Stisst.« ) W— »Tyfklsud vil ttælbiude Eins-IM Ten her-mu- emnsllke Videnssabss Inland, Kemilcsren Zir William Ram. Fan, der bl. a. ck blcsvet belttmet based tlkobclmasmimk og fom et Med ilem af de flesze stoke Landes Ala demirr oq mdmfkabolige Institutes-. ludlendtc muiddcslbakt eftet Krisens Janndelfc et Womit-TO lwori ban udtaltc Haabet om« at England pil dc lade mskc med at slutte lig til Domain-. · Gan lmr nu fonds »Von-s« et aabksnt Vrm hvori ban llriver: »Den Æstndrinq. jeg sum-r for Tyslland, og ilcrt for dets Jndfatä i Civililatiomsm sclv om detg Frem ganqsmaade adssillek fia fta vor, Ordnule til en Falk-Ue as Afsm nnat bot ask dem-Ha Vkua as Ein Jndslndplcs 1 Dankt-us Vol-den og tmsdcsk Restasrdiabcden under Fid det ved at tvitme en net-trat SM til at tide Kkigmg Rasdstkk ; , As de femme Grunde-. lom M mig til at undeksktivcs mit Manisest, paastaak im nu, at Inllland stack at lmslbinde Europa, oq at det et nsdvendigt med rtlmert Nil-del at give Mit-nd imod bett- soff-CI anen Faldmaanr i Februar Mai-ed TH «er Dis-ais Hastan Iilfasldr, m M : Lobi-: as ern og san-me Maa xnsh Zsl sxr Ruldmaanc to Manard og sisns Tidstcs Gang notcredks i Mai TIthsh 1912, vil i Aar indtræffe --«.«- wuer end to Monat-, nemlikL I-;,:."-.- i Januar m i Marts Maa n(-d. Den saakaldtc snnodisscs Manne-d Um Fuldmaane til Fuldnmamd Number Tom bekendt over nsfaatiat 29,53 Dann, oa da den fidstr Mild maane i 1914 indtraf den 2. Decem ber M. 7,21 Eftanniddaa, faldt fjrfte Fuldmaane i 1915 altfaa d i. Januar M. 1,20 Estean hvorefter den fslqende Fuldmaane indtkaadte den Zi. Januar M. 5,41 Momen. Medens Januar Maaned fauledes fik to Fttldmaanek, vil bei i Februar llcst Mc blive Fulldmaane, TM den tredke Fuldmaane first ind trcksser den s. Mai-is M. 7,53 M ist- sg da den fis-de Full-staune W maa komme den si. Nat-is s. Glis Men, bar aftkasa oqsaa kam M do M.