En Hiflacie out en Dkengs liillie.
Af L Baue
stirtiatJ
Tor vor nogct i bis-sie er on Zonen nimrincd de
Um FAM- dkk nickt imsvudc siristians leliictntelic og inlt
IIMIM Flillcdc lmiiI Einmis. Pan lnsiisde et linktigt o-.1
MIWP lde Bill mit emil-: :lniiqt ug sandt, at inin I wriin
dkn llsl lkks satt nd sont en Bimilsitiuiid, lnnio nun inw
de wrrist surlicrcdt Wa, tncn ziirkislizi imsiten sont en
behagt-litt og sorstatidig Mand, der nol soritod at lus
dsmtncI on Treitgs Ema-r oq Bin-d.
llndcr disnncs Lsocrmsjolfc our di· alle m- iqen lonis
men ind i Etnen, on lter ltleo dlst Fall-:- an noan Ins
bltflis at indi- iine Lini- Znnlis Moman on n:tde1«ik-,icndc
mit strijtimi
»Vcd Te mind, Rriic!« lsrød hatt dorthin no, sont
ottt lntn met ianmus inwdc stinkt en nn Zank-, »Q
skuldc lade Ton-:- Eeii ltliiscs LwI mxg nnsd Ost innnne 031
printe, lwordnn in to liindc lmnnio nd n- det nnsd inn
andcn. Im trat-, at lmn altfor lidt lnir ists-tust nt um sitt
VUM Un lnnde Iniins godt as at san den isn discl Dei merk
Hoc« inin ilal lnm lnwk Uov til nt jun den, ina iiidt dot
von now-n Munde ladet jin non-A
kllol onna-m slmisdtis striittnn irit at last-c ist intrtizit
Da tttteitntilfonit Bltk tnni Falls llniiqh nickt M unt
iuldlommvn iriinodmt, nalscnt on imnlidllint .n sc ic:
s-- der mir illil den iklsrtixsite :llittndiiitin as nsgspnsx lin
derfundighed at opdagc deri.
»Nati, inin listi. - innmtc Fmil In landl- Ektt Rund
fortrolint sozt uisiiinntnsndc tun Lntnss Flucht-. »Mir Du
Luft til at its-me Ist-tx- Onigt Jst Imr iin Ort-mi, on den
csr im nnd t:l at lioldis tut-i Most eilier ils-l du ina din
Villics — « del imr du mit er inm«
Unten tin sinitiitn serleliq sølti1 Iin Eristct ni den
lollisndv lldiint til nt Sau iin lsillils cllor Linn tut-do Litit
t:l nt islxins okt ist-XI de tksi Lin Trennlb nnillcn Person
del mir, de lmude cis-tust nt lage sit Friinsder Sinnli, cller
lmn lmvdo isn Falk-lic- nsJ sit dct L-. cis lilis aiidcrlodcik on
var lloncsit nt non- -1k!tsls:lliitilr til ilist Eis-l nuk
ci- dim nt ikm .1-n- sit Entninllis sit-Id- cn Bin-M ll NO
der lod til at Unsre temmclig natnklig.
lmi stillt-LI- chodksr mit- dct isnInanljnL nt Nr Hilf-l
csn Ztcsn «r21 ;n-nd-:"- stertcs nicd Kot nimmt-, ifn nidriq
bavdcs lnm lnrdet licmch at del isilde lnnncs inldc ina
littitwlt on lot i Orden. on lmn san nnsd en wrian Tal
ncttttnclmlwd km Zum Fall Tini lnndis links. da Do m
Ztnnd oftm- mlte alt-iu- innintln illc lade tin-n- ined
lidt natiikligt Nysztcrriqited at sinkt-up lnmrlcdcsss Imn
nn mich ine- iin im det, ttitnr itriitimi isirleliki loni Axt
ioklcmgle at faa lin Mille
»Natnkimvis visd at noldc mit Lm Ja mais Hain
koa don, Istin Tom-ishr- fmik »Ti- tror doa nisl iffin
iea vildcs aim- niims Emaasyrc saa flist ist EIN-nich at
jra skuldis give dem ist wins. soin iea ikkc aatck at hol
de. Dei er virkelig min Mening, at Drcngcsn inmiin
til at iaa fin Villie meinst merk-, end haii bat saact dan,
og at han vil knnnc lirre m Sich Tal detai«
Moder san paa kiam nie-d sinke Link, iam um iiiin
branndtr at unsre m ixllc Missianksc ani, at hat-. misd samt
fin aivorliais Mino iwk iaa ten Tiod oa aiarde lidt Nat
af Midi-, man Falk sog Ordet kam ag ordle uisiiligt:
» Eint Te- tni vaa mig, Fruc! Te liak aivist List-ek
Varn i mikic Hirndcm isa im km ai ausser Te ikic ou
tiatiaeke end jeg, at vi niaa saa m brav Drena adm-f
ham. Dei er nu enaana min Vesiillina oa min isilast
at ask-e andre Falk-I TIng til mincy fidisii im Hishi inqcn
hat«
ca Moder iaa tillidsinldt xsaa liam, laadc sin
Haand i hans oa reiste bori tin-d et merk iorbaabniugss
fuldt Hierw, end knm lustige bavde hast.
Mcn næppc var bim dorte, Ist Ema satte sia lia»
over for Mistian og beanndte at Tritte ham ud paa en
Monde, der ikkc var fri for at kaldes lidt nniiaen. DE
fleste as as hol-dei- jo nok as ai kiqqe lidt indenfor bin
qudens Dire, ofi Falk fynieis flet Mc at vasre licwet
over denne lille Sktjbelighed.
»Ist-met mia nu lidt, Kriftian,"f bad han i m lot
kende Tone, .,om, hvokdau der scr iid i diii Moder-J
Sinn-. oci livokdan J levcdc deri)jcimiic!«
»Hast for Pokkcrk« twiiktc Krisiian ved iia sein.
»Hast er flog not! Han limmichr saa isstiildigt ou faa
gaak det til iidst los paa minc Sande-r alligemä Men
der alligrocst Men der or dani, disk er liac iaa kluge «
iirifiian liak oasaa gaact i Stolz-P
Nrnnctnmgt m men- «w1misr meu »arm«-J »H
blxllclig ndcrst ordlnap oa simkcdc lnu mod den itørsn
slortlusd us Forjigtighcd Fall todte imidlcsrtid jlle Mo
der, mcn lslcsv Dis-o at Tritte used csn Unholdenle mun
ogsaa smsd cn m-: msnlig Jlalnsnlzcd un IMMENle
der illc lundis msdot end bksruligc Flrijtinn og online-:
overlscsvlfc lmtn um, at dct flet og rct nat en nimldizx
Nysgcctiglwd, der Namde den Hohe Mand, oq lom
lmu ielv illo Hunde lnve noqet vjdcke mwd at tilfrists
stille. Hans Tungebxmnd losm» og hier lmn Eclo rig
tig vidste det, var lmn lslcpm liqksskm meddclfom og be
lchliC, iom lmn nvlia lmvde vasrct ordlnap og mut.
ysls Naturen haodcs im Ilristlan kigtiqnol en lnsl Del
Ijlbsjvlighcd til at swttc den lnsdsus Form-, lmn tundc.
paa alt, lwad der email lmm slslv m lmng mnc For
hold, on dskfvr er dct jo nok nutliqt, at den Vesilkiucsliln
han san nf sit Hiern- uar not san toll-uralt, sum den
behtvcsdc at verte, nam- man ilulde holde sig site-nat til
Sandlycdisn Mm underligt not var der allm.sm-l,· at ja
omhyngelmski« Mkltians Tanlcr ocndtc tillmgc til den
venlige Volia hos hans Moder-on maatte Ewiks im old
lwer m Krug « lwer en lillc Tinq dcri - sur Full
vildc nu bar-:- IJJ imcrokdentlm Wie Bissled ja unsre
lmn bit-V Mdt ::i, »Ist ktgiigt at lusme innkvllc Der-»Im
M Wssk Uml TIWT sk- Ikdsckfl Quillt-, lynsr m Nrqu lrllk
Jtcdtsntnuslfv lmns Oft-m lzavde givcst baut, desto llnkcs
re hemmt-to bist at bljvcs hont, lwor lmnlt vix godt M l
Grunden altlammrn lmndc vom-t. Ja lustiges-e lmn bleo
ved at lortwllc om alle Himmels lmaa Ubewdcllghes
dek, desto met-e bamlth lladrende blev band Sie-»mus
indtil han, der san mangc Wange ivtiqt var ilyatct bort
fta det sammt Oft-m lom im ist Fængleh besayndtc at
lau en Ftlelse af, at det doq mcntllg var laute verno
bigt, pl han nu var icm lanqt bot-te lka del og ikke more
lunde glcsde flq ved det. Läge misd eet blcv hanc siebten
de W usilley og ban W i Ema med Msdsmc
ksde oq Einem glittlendr. Da han lsrfl var kommen
m Used ,M FOR qunfpe holdt op at lque —
hau Mc sit-del Mz og apum-klein oq bitt efter Wen
nu W ksg W Form-W fiel Md paa Mlltians
, IW oqs sägt-W
« ,
»Im Lan io not dire, at bei er et godt Hieni, du
has haft, Kristian, og din Moder maa have holdt meget
af dig. Men naar hnn nu kocnmet hjetn igen, jaa gaar
lzun ene i Stnekne og er bebt-weh fordi de er tomn1e,
og du er langt borte fka dem. Husk paa det,·min Trenn
hver Gang dn vil have din egcn Villiei«
Kristian fno vv nied et ivrigt Udtryk i Ansigtet og
var rede til at brvde nd i en Mastmdc bøjtideiige For
iiktinqer. tnen Falk vinkede afvwrgende med anmden
Da vedbiev:
»Im taaek itke imod nvget Løfte ai dia endnn,
Kristian Der er ingen Titm, jeg mindre kan ljde, end
at en Dkeng lover noaet, sont han ika er vix-— paa, at hnn
san holde, og hocrken dn eller jeg ved endnn, Ovnd dn
knn on vil holde. Gan du nn tun ud, og se dia vm, oa
gar dig bekendt med Lejiiql)eden, gnnskiy sont dn hnt
Luftl«
Tct Mr nitsim Vegmtdclfcth ng den Ums pude ifka
san ilde Kriitian gif, va lnsnae varede det itte, for et
iivcrt Evvx af den":?nnile Vennsgeifiy han nfvrvarende
var bleven et Vvtte sor, bande- tnbt iia i den Interes
fe, hvvnned han betraatede de nye Tit-HI, der Ekridt for
Etridt dntkede up ivr imns Ljne ug inidte k)mn, haivt
nted Acvsriaerriaved va nalvt Ined nimqaeiige Hinelsen Thi
det var ikke altina, der faa san ivvende nd, iain imn inn
te«3, det bavde set nd dient-ne
Zanledesz var nan iaen san nvgenlnnde kommen i
sinc- e,1ne, gvde nannte Finder-, da tmn standfede i den
stere, innitte Oave En Flut Trenae main-de vaa et stvrt
Zwist-, m det traf sia Taktik-diss, at Lasten-n, der arbei
dede nted dein, i chsbliktet var bat-te Trengen ined det
runde, qumvdige Anfth imvde kaitet jin Treje Da gra
vede nied en Zwei-, san Eveden Inmlede ned over non-Z
nildiae Kinder vg farvede baut-:- Etivrtensrnter ins-rie
ior Sian var altid liacs redebon til at beaaa en Dnmhed
og nrbejie im· to til Vedste for iine Kantine-raten Peter
lseimndlede fin Evade ivt va itødeeløft sont et Etnkte
Lege-roh imn tnn imvde taget i Hannden iar sin For
nøjeifeis Stola vg den iiile Fantnst fvinqesde sin med en
qlnvit Mine. iani ein han gravede state thker nd as
Hutten. on dvt var beteanende ivr binn. Saale-des arbei
dede Trenaene, end-ver ester ««in Natur og sine Napel-,
n o-: iiriikian Intede det ikte riatizL for non knnde ikke
ian naer at ivame sia fein vnt man virtelia vjlsde lmde
nain n.!«1et hattende der stde san iangt unser non-I
Etat-d Ja Vasrdiahed Hans Ante-mit ajvrde iinidlertid
en vrat Ende naa Tra-v1lnsden, akle Evaderne bslev staa
ende 7tsiie, va Trennt-liess Eine vendt sia inmd fiam sont
paa simnnmnda Hans Llc » det var Treuan med det
runde Ansith standfede midt i sin Joeiy instit-de fine
Arme vaa Haandtaaet as Znaden vq ndbrødt
»denn an ie, at dn ailiaevei er en nn Trenas«
Der var j Linn-J Ztennnc en Klang as dvb Tilstedss
bed over iaalcsdesz at have Taaet Net, for lmn var ikkc
ivrvasnt nsed at san Net, nien Kriftian stundte siq at
svare nted Zelvfslelfm
»Nimm im er her itte som en riatig Dretth saas
dort fan J andre-V
.«Le ksed oi txe1!« Soldt Peter ind. »Vi saqde dig
so Eine strafe-. at det nldriq knnde owns rjgtig fnt tned
dit Vil du nn tre eit» bebt-e en nnden Hauses-«
Am er tnns kun, For-di ietzt sele- oil met-e Her, on
1 den-mer itke .1t note andet, end lnmd jqu few osl!«
fmtede Kristian nted Vasrdmlted ndm nt lade sig til-re
its Zenojgktedem thi hon filte sig stwrk oed at tnnne
Ioke det ftore Ord og bog staa nrokteW Hast zum Land
bedens fikre Grund.
»Der our som Vom-IN ndbred Peter med en Mi
ne. Tom non fette sig mimtiq flaoet oed Ton jtor en
Nonmsrtelse »Jet, fcm oed vi da, at du ikce et her som
en rtqtig Trensp fandan som Vi andre. Men san man
dn da unstnot ogsaa Unsre kommen m« noget meget ftort
Hockd er din Inder-, min Tranks-«
»Don madede over alle Wogean Durs« soarede
Kristian, nde af Stand til lasngere at Inodftua Fristeli
sen til at pmle en Zins-te »Don ejede fuo Garn-de i
Etten, men san dode han«
,,Znadan en plejer oi yer bog oes at kalde for en
Reste-ts« beinasrkede Peter roligt on blinkede til sine
Kommt-raten »Da dersom han hat en Tkem1, fao kal
der m tmm for Regterdrengen Tet man dn jo faa
mer«
En Fnisen im alte Trennt-ne belønnede Peter for
denne Vendinq, men Kristij bemtdte men at blive rød
isöooedet . .
,,.t"talder dn mig for en Regterdrenth« spttrgte hatt
Uter- « ,
»Im nei! Tet er jo dig sehn-der siger det!« spa
kede Peter. nonsse sekundret over en san ngrnndet Ve
Ftyldning. »Mein det er sanfte not Legit, hood du starr
det sendet jeqf itte nert til. Jeg tsoqter min Mundt«
Der sidste gjotde den gode Peter dog ikke fuldt
san steht, sont lmn lod ttc at meins, thi i det komme
sattede strjstmn en mit Besltttning, tm i et Spring
Ettltmg med ltøjre Fod tilbnge og ’oenftre jremad,
trnnnnede den lmjere Arm i Albuleddet, krumede Namen
on satte den med et Sirt ind i Rasse og Mund paa den
nbekymkede Peter. Angrebet com san nventet, at Peter
gtf tm Koncepterne og i Øjeblitfet todte den koldblodige
Fatning, lxan etlier hele Tiden san ltjkkelia Mode-Ve
voret Lg sen-nd han endnu havde faaet Tid til at
tmtte non nassende Fokholsderegler, stod Falk min intel
lem dein og gjorde enhver ojeblittelig Gengasldelfe unm
liq.
- x
»Es-It W Mo not hw em, wuer um umk- u-»
»Ja du aldria rigtig forstaar at nagte din Mund. Vil
du nu tro mig bedre en enden Maria«-«
, Zossmismaalct lød ikkc nuwst soritcllmt Hm det,
Pcnsr for jna Lieblktkks sjdisn few Tun-de vom-: til stri
slmu, H der Milcde et Znnl »in- Rnlsis Izu-den sum
innre-J at um«- mn. at sum lmndk iwrtst used ": Sancta
IHL Treu-Ism- iothad M Mut-J Ja lu man-et til Inw
nndm xncnis Peter itod km skslus ma jin Rasse tut-d en
tnivlmndcg Mine. Misn lidt ofter iidt pimnsdu der et
Entil from oafaa over baue :Ilnsigt, og der var ikkcs
gnmst to Licinntten soc-end lmn var Mit-um san vjdf, at
tmn tin-d ou qod Villic few kunde le med.
»Mundlasdcrist tmk ikkks kamst non-et Stadt-. ou san
bar du jo inqen Nod, Peter-" sorthttc Falk eftor at lnwc
anders-tat ham km scndt vom dort mcri et opmnntrendr
lillc Puf. »Seid det nu vwrc alcsmt, Iris-mes, un iaa Lan
J holde up nwd Arbekdct for i Tag Tot or io Mart
stinkt fta Hatt-idem set jegl«
Denncs Eluming bortffermsde i en Fort den sit-fu«
Nest af Hisstomning. Drenqenc fik Spaderne paa Stut
deone, stilledc sig i Geleder oq morschen-de vort, jin-m
mende en munter Sang. Meu Kriftisan var blevct staa
ende hist Falk da fett-di dst passen-de igcn at sc lidt sur
MUW UV VI stsbsmget ned imod Jokdm
»Nun du nu Ic, det var gcdt, .at du ikte gav mig
noga Lifte ju, Kkijtiam jor faa havde du vijtnot alle
rede btudt del aus« bemærkede Falk, unsan Krijtian
ufortavet blev ved at je jurt ned imod Jordcn og int
tede en Migtanke om, at Falk alligevel allerede yavde
begynsdt at jætte Faslder for hans jrie Billio.
»Im vil give dig et godt Raad!« uedvleu Fall.
»Du jkal ifle vaer altjor ran til at prale for de andre
Drenge. For der er jor det jørjte altid en hel Dsel Løgn
i Praleri, og det hat du jelv itke godt af, og jor det
andct kan Drcngene ikle lidc det. Det ærgrcr dem, og
jaa blivcr de itte cljtvasrdige.«
»Da drilledc ungl« joaredc Krijtian mut.
»Ein oil jcg give dig et godt Rand endnul« be
nnrrkede Fall rdlig. »Du jkal aldrig lade dig drille
cllcr nf den Grund vaer for rajk til at jlaa til. For
det er for dct jørjte ikte videre kønt at je paa, og for det
andet vil jcg jige dig, at der imellem minc Drench er
noglc Fyre, sont jlaar njorjtammet haardt igen, Imar
de blivck iluaedkc Dct er lun et Rand, jisg giucr dig,
men du gør bedjt i at folge det. For Rejten kan du nu
gøch sum du uil — du hat jo din jrie Vilticl Nu vil
du vol not gna ind og jpijc til Ajtcn med de andre, og
jaa goa i Zeug og jove nd csjtcr Rojjeii?«
Forjhnct nnsd diisjc gode Rand trajkedc Krijtian af
stcd med jit miter Anjigh incn Falk jaa cjttsr lmni, idet
han gil, koste-de poa Hovedet og jagde vcd jig jelv:
»Tot er, jom jeg tasnlte. Den Dreng trasngter stian
til at jaa jin Villic, og hmi jkal jaa den!«
zisrijtian iiim jin Zidc handc iinidlortid ugian jine
Tanlut Hatt jijntcssy at derjom lmn jualcdiscs jknldc jøl
ge nlld de godc :liaad, Fall lnndo Inn dct Jndjnld at
giins dani, jun nildcs der illc lilnns tin-get Zorn-sicle ved
at ina iin Villny dg den ujlde Zion hanc-. Dujor bejlnts
tcdo Zmn i in stille Eind, iit Ijun iffts hinwer uilde vijg
non-un Endglied indn lrkruc iin klict dg jurlungc at jun
jin Villiiy nimr dzj ljimr dtst lcjjicdc linin
Menge Parm- nur altjaa i hjinndon eilige. Kri
jtinn var dmgct ind i jit nur Hjcni nnd-er un ligc jin
lnllelig Smnjtcmninu jom desti, der i jin Tid Herstede
i ljansii Modier Ztndt Mcn da Ilinsnlsønsien nor lasjt,
oq lmn iørfns Hang lna i ":n Esng inm den itdrc Zone
jtne incllcni di- minim- insnnnisdc Trisnzuh da ucsndtcs dans
Taufe ian tillmgc til disiis Ein-Dir List sum lmm for
at den Ein-Ilion ioni eng-am hide ljcrjkcst der, lude
dozj isasrdt nol imi trna Oq and jom don, der nn iiindt
Ztksd list-, m at dist lmvdis nasrdt jnldt jcm linke-lind dm
Følucsn di den liuiide Vasrcst, at lian cndnn limde lass-Je
jigs til at jodis der nicd et nbdlynirct Werte-. L,1 jaa
jon lian ind nnsd Kann-r pmi iiins Kinder dist var ikkc
dct vasrilc Imn kundi- inne gian
ll.
Dunkle-des Kristian fik lin Villic, indtil hau flk
not as den.
Ida-ice Morgen, da Tagen var i Fast-d nnsd at brys
de lronh og Lin og Tummel begnndte at rørc sig i Haar
den, mødtc Hans Olo for Falk nch den lmlu lament
ninaiifuldh halv lmjtideligc Mine, Ovurnusd Drengene
plejcsdc at bringe Eftcrrctningur om Eing, der ille var,
sont do fluch Unsre
»Falkl« tneldtc Klan. »Im skulde ljille og fige, at
den nyc Treng vil ikke staa op!«
»ja-L Hanszc le. « innre-de Falk, sont der lnmc sig
til, ag fulatc straf-: nnsd tmm on paa Zone-knickt
»V« dn virkclia ika staa op nted alle os andre,
Kristian?« spnkgtc han.
,,Dc hat io felv sagt, at jeg skuldc dnftc paa, hour
dan im bavdc bot l)jennnc!« klnnkedc Kriftjan i en
Tone, der mdnn ikkc var rigtia liklcr. »Da Moder Wer,
at jcg Lan ika taalc at flaa saa tidlig op, fordi jcn
volle-M
»Ur-Urian ital have sln Villic!« svarcdc Falk øjtss
blikkelia «Lad bam blivc liaacnde, til han selv faar
Last Iil at staa op. Men det strider mod Hufcts Orden,
lom jrg bar sagt l)am, maa over-holdes at nagen behal
der sine Klasder, naar ban blivek ligaendc ritt-r de an
dre-. Diet sendet dn nok, Hans Oliv oa dersar aør dn
bede i atchamc Kristians Vukser over i Wangen ljocs
mig. Naar dn horch han sorlanger dem, faa kan dn
straks give hant dem igen.«
Hans ch- Taa paa Falk nnsd et Par Hirn-, der var
endnn cngang saa store, sont de nlejcde at unsre, as For
baosclse over faa nalmindeligc Jndrønnnclscr, mm lmn
ajordty sont der uar hanl sagt, wa Wulst-me an nis, un
et Øjkvlik ester var Ktiftian alone paa Zool-sinan Mkd
et stille Velbohaa over ikke at have vift nagen nfornnfs
tin Z-vagl)cd, men hævdet fin Rot paa en mandig Man
de, ocndte ban fig om paa den andcn Side og fov blidn
1i,1t ind igen·
En stund var Haku-L da mm oaagncoe, ug Nu
en ljlle mageliq on hehr-selig Betasntningslid zum ji:
Leje veflnttede lJan højmodiqt at staa op og uise im
tmødelommcnde Og hertil bidrog det maoffe ogsaa sit
nt lmn lnsgnndte at føle en Tel Trang til at san nogul
at spise Defto wrgerligete maatte det del-for unsre lmtn
plndfvlig at lounnesi Junker om, at bon ingen Vnkser
lmvdcn Her var kwde Rand durc, tlyi liae med eet lmos
de lmu iaaet en liqe snn ist«-winselij Lnsl til at Hippe1
nd, sont lmn for lmude hast til at bliocn Han nalmedxs
Daten til den nasfle Stur, men den var ganer tout. Ad
ganqen stod ham fuldkommen nahen, hvorlien lmn vilde
goa, men han lunde dog ikke riatig faa fig til at benytte
den, sen-end Zum lmvde sauer nuijet ma Weitem-. Hatt
for til Phide nusn illr en Zjasl var at fe, thi For
middamsn var so Treu-genes- Zkoletid, Elolm lau ti!
den modsatte Eide nd inwa Knnwm N alle Vekme um«
der dersor san stille m Mut, sum um nldrm en sorsløjon
Drenq hade Iumlct sia pcm del-te Sied. Han lusthde sit
Stemme og raubte paa five Bukfety san det qenlød fra
alle Mtzrene, men der var ingen, sum liørte lmm, on in
gen Her spart-de s-- lmek Unter at lmve sit nt Dass
langt horte- Oxmd var der altfaa for slristinn at Mre
andet end at swtte siq paa Kanten of lin Zwa, vwre
arria i sont-del on med en bitter Tilstedkist llelse tmnkx
paa, lwok skmlkeliat lmn hde have Lust til at herv
ne siq lma enlwck, der hane Lod og Del i bans ubes
lmaelige Stillina. Det Hirn-de lmn oafaa asrliqt, meu
effeklmanden fom Uden gif, oa Sulten blev meke hilf
røflseh og den ene Hcvvnplan efter den anden gled iaens
nem bang Tanker og forfvandt lige faa frxmtesløs, som
den var kommen, qik bang Hat-me over til Vemod, og
Vemodm blev where oa dulden-, lndtil ban tIl fidft llges
frem brast i Taarer. Og lauledez blev han si-dden"de,
mens Sebmdeme alk, san lange, lom om de var Minut
l
W
ter, og det blev til Timekjiwkn Fortmmqkus W -
flog
Hen imod Middag stod Hans Ole imidlertid iges
for Falk og meldte:
»Im skal hilfe osg sige, at den m) Dreng er vred
og skaslder mig nd, fordi jcg jfto lJar givct ham hans
Bukfer!«
»Hm· du børt ham sorlange dem for nu, Hans
Ole?« spurgte Falk omhyggeligt.
»Jkke et Ordl« forsikrodc Hans Ole bestemt.
»Im lnn han heller ile boklage fig over, at du
ilkc bar gichf lmm dem!« vodblen Falk. «Men nu hat
du nltfan lmrt det?«
»Ja, lmn raubte og jin-O saa hele Guarden kunde
høre det!« jorsikrcde Hans Olr.
»Zum kommt-r du til at skynde dig at give ham
deutl« bemasrfcde Falk alvorligt. ,,Kristian flal have
si;: Villio!«
Ton Rathausele der malede fig i Hans Oles An
sjgt, da lmn imsn hin-te disse Ord, der forckom ham al
stride mod alle hanås Ersaringer, var overvkvldende nok,
mm da lmn indsoa, at han alligevel ikke vilde kunne
forsma det, lwormeget han faa fpekulerede der-over,
sna sknndto Cum sig at gcm og make-, lwad der var ham
sagt, for saalvdcs passe-de det fig nu for hum. Da ban
imisdlcrtid paa Vejen over Gaardcn msdte Peter-, kunde
kmn jkke burls sig for med en højtidelig Og hemmeligs
lnsdsisfuld Minc- at sige:
»Tu- or nogrst ved del tin-d lmm nlliqeveL du!
sum-J Inder madcdo manka links qodt over alle Kon
s,1-.sn—sr- Tut-l'«
Volk-r fnarisdo lim mod en lmm FUij der kunde
bemde Imde der skuldc owns, m rnstmde Pan Hovcdet
fknndto Hans Llc sig videre for at udrette sit Ærendet
oq ika vaskke Kristians Utaalmodigbed i en altfor far
lltj mMd.
»Nun, .(iriftian, sik du nu sovet saa meget, fom
du pilde?« spukqu Falk, da de kort efter msdtes ved
:!I-'sdd.mslmrdet.
mission havdc nok Lyst til at sigc nagt-t, mrn da
M Ilim til Ztnkkkm mægtcsdcs lmn dot nlligevel ikke,
U disk nnsdc kka stolto VliL innerde han suldt og fast
hanms Eurosat ssq m umde Falk, døde i Fødsclen over
Tor imnss roligc og sikre Vassm Næppe bade bnn hakt
Wangen of hundr- Stcmnkcs, før der var unget, sum un
insrlizst trustede Imns Mod nob, og ban vandrode flov
km stinkan iw sin Pludcx zlskon desto merc asrgrede
der imm j lmngi stille Eind, sissw more opsat gjorde det
Imin sum til Umons- at fastth sin Villie igcnmsm næfte
Nun-m og Middmssnmaltidot var dorsor mvppe begyndt.
for Hans Olo igen var nødt til at mtde for Falk.
»Im skulde hilse og sich at den ny Dreng vil
ikkis imsc Fl(1-sk!« lød bank- Mcldinkx »He-m siger, at
Don-J Moder sigcm at lsan maa ikkch for han kan ikke
taale det.«
«Kristjuu skal baka sin Villie!« svarede Falk med -
Isfursmrrcljg Ro. »Um sna straks lsans Mad bott, for
dn nod nol", at dcst sur Insots Orden-I Skuld ikke gaar
un, at sdcsn vliuer staaende vragct oq uden at blive spist.«
Endmt ungmm stirredc Hans Ole med siue runde, .
fnrlnwsksdc Lsno nun Falk, mcn i Overensstemmelse med
sin sasdvnnljms Tilbøscliglwd til at lsswlpe paa en Kam
nnsmt, sik lmn nludssclig en lniz Jdkn
,,3tnl jeg spise det for hom? Jeg tænker nok, jeg
kan!« spurgte han.
»Der skal du hanc Tat sor, Hans Ole?« sparedx
Falk. »Juki komme-r vj so stet Mc i Forlegenhed der
med.«
Hans Ole vcndte sig om oq gik for at udsøre As
talcn mcd et mission fifsigt Smil out-r Ansigtet, for uu
bcgnudtc lmn at forstaa, at dest var Løjer. som det var
vasrdt at ver mcd til. Og weben-s Kristian sad toms
hasndct vcd Vordct med ophcdet Ansigt og sulten Mave,
dct em- Øscblik bittertx fortrydende, at han hat-de for
langt at san sin Villic, og dct nndcst full-kommen be
stcsmt paa at lmsmus iig ucd at forlongc den igen næste
Gang, form-rede Hans Olcs siu dobbclte Portion Flwfk
nie-d et roliat Velbcbaq, som knn Sindets Ligevcegt og
en god.301nvittigl)cd kan give.
Tot Var ikko til at andre sig over, at Kristian var
i un noavt pirrcslia Etm1111i1m, do Middugsmaaltidet vat
mdt, oq Trvnsusne slokkcch i Haar-den og begytrdte at
hunle si,1, som do Neiva Med Nnggcn mod ct Træ ltfs
tedc Lmn stcslt sit ancd ou san med dyb Foraat ned pas
dot Oelk-, misdtsnid Inst og Krwnkolsc kappedes om at
mmvo lmm i Limst san-I- Ole satte sig derimod mes et
skinuondv Anmut liqcs over Tor kmnt pan on- Basnh og det
riqksliau Llckmltid lmn lmndis Insd1, fnntos at strutte ham
nd as laws hanc: Kinder m svorw den Mmgrige Kri
sticm
»Nm1, Hans O1e!« vcmærcooe Peter-, wer qan
standscde fin Ilentrcnsdc Gang Eoran l)am. »Du fer nd
som om du Imde spist for to i Dag. Dct er da vel al
driq nmligt, at der er now-m fom du hat spist Moden
sm, for dct var ikkc kønt «
»Im kan da vol ifka qøre !or,« indvondte Hans
Ihn ,at on knn Unsre san dum, at bnn ikke gider have
Fltl’!f!«
Mker oq more fomzuoliat stirrech Kriftian ud i
Luftcsm nItsn Peter fnarode i en alnorligt dadlendc
Tone:
»Du skal da ogsaa altid vme san fpybig. Vil du
nu lade Kristion være i Frei-! Du vil maaske ogfaa g-·
re din til af at du bar gnaet med to Par Bukfer i
Fomriddagl«
,,.511ad or det for en Junk?« indvendte Hans Dle
iqm »Im bar in da ikfo arme-i mcd to Var Vukfcr 7
Furmisddnq l«
«Naada!« forcboldt Peter tmm lsebroidende »Im
f.««1 diq da ikkks splv i Mumcirs acm nd as Sovofmcsn med
cst Pnr paa Amom- og et ande over Armen Kalder
du nmafkc ikkcs hist for to Var PukferW
Begae Hans Oles Mundviaer forlwnqcsdc fig opad
med et Udtrnk as kostelia Fornøjelsr, men von Kristians
Anfiat lquwdtc et chsr øionftmliut at tmka op. J dej
snnnncs kom den lillo antnft marschortsnde med sin Tab-!
tmnliao drabelige Mine.
»Bist var Rot, Andreas-P mabtv Vom- ownmx
trendo til ham »Lad os so lwordan du bwrer dig ad
nmns du vil lmvc din Willst-»
GottsætteU
q