Eu Hin-sie am ca Danks Inse.
Af L. Vuvdr.
l.
Hvotledks dkt vistr sich at Kristian iktc tilftraskfctigt
havdk faaet sin Villir.
»Quin- Fiddcr laue Unscka Muts-«
Ennlvdes lusgnndtc siristiane llnmsrmisning M LU
dmnrism Ton-nd nun cndnn var kknmncn km inm, at Oan
Hunde Umm findkonnnen rent. Moder Wurde Zunge
maalist nnsd Heu-der lädt pan den one Ezdcs on c: leiten
de Etnil over dcst ncnlme Ansszh on Trmwnis »Einn
koni änan derjnwd san fhnkt on lns1n1sndtgt, sont en
litt-e Mus- kan fmnms x sit Onl:
»Es Mchrsp Lemnns jmdcr lrllr Unsinn-I "LT:;!«.e!"
Nnnr dct inn- omsrst.1.1ct. islcjcde Moder m sc im
stolt og lnfkeljg eintritt-g, oq de as insndvis Vcnntdm
sank var til Zusde Rundscde nnsgct Furcsnjlnnwn og
fande, at disk Dur en Fornnnslsc n! sc fna nun c: Trcng
fom Risikan Og de var aladc over, nt fnadanne innms
og nyttigc Lasrdonnnc bleu Bat-net indpodcsdc allen-de
i en san nnq Aldcm tni Indan ch nnm txdng umn
dc8, om Monnesket skal laer at vandrc den Täktm un
nnd Nlnsdu :Uc’cn Icst aller-Umsnslsgins vod Ort Oelk
fnntcsti do allmcsvoh var, n: jngcn innde owns kund-etc
on nieer i!sre.—;s m Mem-re kaskdmn und We Eis-Nun
sein« on det par Imnlmsnldt at lkch XVI-up ::;, .n
Inm- ian »He-de til, xsfl jo bcdns Fern-and Zum MAX-»
des- Inmcf I":k ihm in equtchdstu desto nnsru Vgnaq Enndt
kmn : at knsnmjis don, Un dvfto inrigisru blcv tun : at
holde den i Ahn-nd os( slua den fast.
Jntet funde vcrrc met-e beroligende for all-c du«-.
der lmldt us Treuan th ønflede Zum cn stunk og tut-der
lig Fretntilr mett tsckr var dct doq en OptnntttrnHL sum
statlels Moder not kttnde trcenge til. Tlti llkjitjimz Zu
der var dsd kokt often at den lillc1 For lmvdo set Tagen-:
Los. og den Sorg, sont dert ltta lumde for lutm on for
hettdty maatte lmn bwre for dem Dogge to, for Hrestmn
bavde innen Ianle der-for, og det kunde man nottut-liq
vis heller ikle Tot-lange, at lmn slttldc hanc-. Nu lmode
ktun innen ktt holde as tm ulasdc fig over, innen at nn
slkenge lig for im spekulere pcm at gis-n- ljdt txl gude
med den Inn-le Fortune, ltendes Mond bavde esters
ladt sig « Flet innen ttdett tin Kristtan Hmn
del-for ni Ost glwdede fig over-, lmm ansttettgte lnsn Itzt
for tm spekulensde pnn at gsre til node med al en hob
belt Kasrliglnsds Lntlted Hun var san ged, den txt-re Mo
der, hun holst iaa nbesikiveligt as hom, og hun qlentte
siq selo sna ztnnslc Tor lmnss Skyld, at htm not kunde
sont-one on tmngc til den ltlle Optnttntring, der lau i
hatt-is Vetednjlligslted ltl at lage mod Lierdntmncm inm
lmtsde gttset lmnt.
Tet var dog et EpøtgssttmaL om Kristmn tlle ogs
san haodc five apakte Grunde del-sah oq om jlle diesse
Grunde gis tydeligiste ou For lmm, jo starre og flogen
ban blen. Nottsle mit skttlde man jo nemlig tot-mode, at
bang unge Will-e — - og at lmn lttwde en Villuy det niste
sig fnart hasvet over mka Tons-l -- - itle ktmde onst
bedke Form-tret end t dette gode gantle Hemmt-steh For
alle velupdmgne ftmm Dienstes Villjett Most der et
alltgevel en lille Viomstændiglted del-ded. som heller til-:
tsk lade-s udc as Ilsetkagtning del kommt-r ttemlig
san tut-get an Paa« kwent der Eaa igdn tandek over Mo
dets Lamme Tit nu Krtfttan virlelig var en opvakt
og vel hegt-met Treits, fna ltavde hatt vist alle-rede
tidlig last Maskle til dem- vigttge Punkt, og drt Osde
maner not hjulpet en hcl Tel til at ger lmm vel stemt
tot den vedtagne Anbrlnqelfc of hans Mitte Det tun·
de nentllg itlc godt undgaa hans Opntætksottthed, at
han i en tcnnnellg betydelig Grad made-de over Modets
Lonnne og til enltver Tld havdc lri Abgang til den.
»Den-e Endl« meine Medetc »Hm jeq ltdt i min
Lamme, san als-der jeg mig jo tun del-over for Var-tells
Skyld og ter tm- ntin egen Den er haus, wettet mete,
end den tsk min, og book-for flulde han san ille have,
kjvad hanc ek?«
Mission var disk-sur endnn knn en nie-ist lnle Per
son, der trillede tundt paa Gnlvet, dn lian allerede inn
et unperan Vorn til at lade jin sinnnnst Sinn-d sinnt
te ned i kllkoderks Wnnnis on dnflc old um nied It Zinssc
Bwitsukker, en Kage eller andre lmnn Lieb-riet in
niedeniz Moder forfnlgie limn on tin-d dui iiirinins An
i:.n ni Wider-, sinn unt lnin mir snn lusnenn lnin inr
enlnnsr Pris- nt Midi- sin mlne Eienduin tiltingiu slnndte
Sinn jin in nimm Zimrnsiimalei oin Ensndmnsrirptnsn ved
nnsd en minnietende Mino at snsne in Unm- tkl Lin-:
lnsonsiicr Sinn blev tmnst pnn Zlødet da lnkkiisi on llap
Mk lldt Mk slll YOle soc imn tilg- fiel fim isd nd ist-d
det lnsle Forend lmn isndnn lmnde inldt in imm- Anr.
fandtecs der innen iiisiinere Mal-in i den Ziele Etnd til at
liste Nøqlen til Rossnsknfien nd as Moder-:- Ldnnne oi
nie-d en Ton nimodstaaclia inorfom Jvrinlnsd nnitmsnnc
sig for at ina den til at pack-le i Ellexilelnsll(s2, in der Intr
ie en stor Zelnbelnsrskelse til for ikkc cn nnie Hin til nt le
as et opkintinx Hier-te over Zum-t. nnar man Inn-de del
Held at Mc et nbeinnsrket Vidne del-til Tot var ilfe
mere end billigt on retiastdiqt, at lillcs steifem-L imnr
linn omfidek lnwde onndet en nipilonnnclin Im over
Nonlen on Nønlislnillet, dumme-des nnd san nur en
Portion Rost-iet, iom ban noaenlnnde hinde disk-klum
me, for linn san san sornajelia nd dervisd Elindet Da
nieset nsldrc vor han ier bleven, spran lian linnde nd
snndet, at Blumen var et nieilbakt Middel til at Wiss
fiq alt, lnmd man trifft-de on denn-rede on Pnnqen sad
Mode-s Lamme-. Og inden noaen vidsic et er dems
nnr bnn blenen en Pollets Drcna til en san nn Hin
Banne-L book liiildt Moder end vendte on dreiede den i
fin Lonnne Nu er Pungen imidlertid et eint Ind.
som alle volan on forstandiqe Falk et- eniqe oin, at
Sntnnfnre ikke list have detes Fing-e i, on dersor be
qyndtc Moder nansse vift at koste paaHovedet on sc lidt
betasnkella nd, dn Leaen vor kommen san vidt. Mrn
Million for-find at sætie lot-dank et Anstqt ov «- Ton
dant et indsmiqrende, overtnlende oq niniodlmacliv
stælmfk lille Anstat, at det innnliqt Innde ende ander
kedes, end det endte, neinlig at han for det nieste fik sink
Flyqre i Punqen med. Oq qik del site vaa den Monde.
san Miste Inn andre Midlm Moder holdt nn laa nfiqes
Mk si Fred og Ro, oq del hat-de Mistian not ondanet
—- M lloq var anqtenl Hændte det sia der-for virkelia
W« at bmi Uf- det fein en Pllgt mod sit Bin-n at
W Wt es Mc fis nWlla mod Smiqek oq
Miss- - M Ums-de Ulle Mission sie-MIqu sit
Wwdwoqfhkietvoldiomtpnl
TM tilde site-.- Havh at W
mewwkst
ste ulykkeliq, qlemte al sin Vesiemthed og bad Engstelig:
-Æ, Kristiam tysl Ti blot stille, og lud ingen h
ke nega, faa ital du faa, hvad du vill«
Og faa blev Kriftian stral-) kolig og flog sig tiltaals,
for urnnelig var han heller ikle
Saaledes var der itedfe et ssmult og behageligt For.
hold mellecn Kristian og Moders Lomme, og det kunde
jo maaste ogfaa not bldrage sit til, at den gade Dreng
fandt det ganske beweint at have jin Villie siddende der
og alsdkig gjorde nogen Jndvending Inod denne ers
ning. Saa vidste han alti«d, hvor den var at finde, naak
nan llavde Lysl til at faa den, den var saa nein at fonnne
til, og der var saadant et rarl, sammelt tendt Sied.
hvor han hnvde den samtnen tned en hel Tel andre Ting,
sent han ogsaa as og til gerne vilde have·
Men hvoraf det nn end kunde komme, saa blev
Fslgerne as denne lnllelige Overensslennnelfe mellekn
den niederljge Last-dont eg. Bat-new voksende lebøjeligi
heder dog ikle saa glasdelige, fotn man lnnde have haft
Aarsag til at ocnle Hund der lom nd deraf, bleo nein
lia anbenbarl en snml Foraarsdag, da lille Kriftian al
lerede var bleven en tennnelig flor Kristian eaa elleve
—-wlv Aal-, og Moder-, fulgt af sin haadefnlde Zen, der
eed denne Lejlighed hande taget en noget fnrmnlende
Mine paa, flod farnn en Mand, Tom lnln med Csllasde
lnlde have gjnet Oele fin Lonnned mdl)old for jfle at
have betteln-l at gassle l en snadan illnlednjnL
Der Var nemlig en Mand, sont nande faan set nn
derljge Jndsald at smnle paa alle de Trenge, um nn
dre icfe lnnde komme nd as del med, on sum lnsller ili
knnde lonnne nd as det nted andre. Der er san wann
Elags underlige Ting, Tom Fell sank Lnn til at samle
ma, en pna et on en anden naa et ander, en naa Frei-r
og en anden ena Flehen, en eaa Zunge da en anden
paa Zlnaastem lworfor slnlde der saa ålle unfan Unsre en,
sont kunde Enwe Lnst til at samle nnd nat-link- Trunk-.
Da efleksom der med Zlam at mle um er nnrtige Tren
ge not alle Beam- saa manglede dan aldrigEtIeInularer
til sin Zmnling, men bavde den bestandig nedt fes-fu«
net, en der sandl Tresmene, sont det gaar over-all, den-:
Vesmsrliglnsder eg Mlnsder. Retlerne nat i Alls-inde
ligned met-e grove end fine, de likfle om Forunddnaen on
nkdeädede un Estennjddanem femme Tjder, nted RisTpelt
at lale ent, enddalaa ": de date Elionensrmee Men .«n
Tllliddaaen en Ilslenelh naar de par Eri, nif del lsell Umn
lert käl. Jan lenede Monden. der imnlede naa Dcnk
eller derer- Lmrere med dem i Haar-den eller passinresc
Almen-link med dem, en nanr tiliidsl Vlstendnnnen nat
liest Her dem, sna fee de san daa Leebndfpna de ster«
Zeveilner.
Inn-an Mino Mund var dist. at Moder Jan den
inmiip Korsar-Ihm iiod iin et timqt Hiern- oq en law
TrismL iom Sinn twnkie vaa at iaa omimet i band Zum
Iiim
..-Idr.?ssalk!« beim-ihn- inm, oq dcst Var nimm rigtigt
Wunden-I Nam, nten dmnpd vor vgfna dot righku iorbi.
Staffel-J Moder stand-sede, iioidt Lommisrtørklædet
ior Tjnenc im brast i on bitieklia Grood
»Tai Tom kim zmiiiics roliq sied, Fruc!« bad Falk
»Da du, min lillcs Ven, du ssulde et Tieblik gaa »den
iok im is lidt von mini- Treiigcx Tot ist ilinkks Imme
jcsg link-, oq du vil maoske kunne have Fornøielsc as ni
qørc den-es Bekondtskab.«
Moder satte fig net-, villieløiz og ovetvasldet ai Ve«
vwmslscy nicsn Kristian stillt-de smndhaftig mod Guloct
on blev staaende nie-d sin Tukmulende Mine, iil Falk toa
imm ved Armen oa ist-te imm udcnfor, hvor ban iod
imm blive iiaacsnde i dm online Gangdsr og Dendte til
boge iar tavs at sei-tu- fiq ncd foran Moder m taalmoi
diqt venie paa den Bereining, bim bavde at give Vom
»Im hat en lille Formue cftcsr min Mand, Hi
Fam« begyndte hun. »Kriftian er mit weite Bam, oq
ieg liak imva at opdtage ham san godt, jeg hat tun
net. Im bar itsvet alt-ne for bunt, sidcn niiii Mond do
de, on im lim- lcrrt hom, fom man pleer at sägt-, at bans
Villic iad i imns Moder-S Lomme. Men jeg bar endnu
tun set Iiden Fragt derei. Hast var saanmsnd ikke ket
stor, da ban alle-rede havde en underlia Lyst til at kom
me i Last med alle de tasnkelige Gadcsdrcumy der var i
Nabolaget. Tet ved Gut-, det var ikke min Villic, iok
jeg forbsd hain det tidt not, men det iijalv im. in
Te san Mc tmnkis Tem, bvad for GadedrengesManrrisr
og Udtryk haii iik tmde
Ja -—— Folk fynies end-da not, at imn kundc tasnkc
iig det·
»Im-« ihntdtc W nng at yasms nam paa Hain-act 1
en Efach stakkcls Instink« oedblvv Moden-n, ,,iar im
tracsde ja, at der Inaasscs fnndts imldo ham vom sra u
flonnnc Kammeme kmn bavdc fnat-L Tat Ajordc de«
nn ich-, for W ital fiqc Tent, Or. Falk, Ulykkksn var.
at umcn as Laner i de Stolen im sam- fmm i, for
skod at nindcs !)ant, ou dcrfor kunde nan Issc lide den
m var ikkr til at avortale txl at qaa i Skala Tot var
Iaamasnd insllksr ifke nnsd min gndcs Vill·n-. Jfkcs ist-n
man manafoldigc Gange, naak ban laa og straktc sia
paa Zofavm faadc im til «l)am: .,K·riftian. du sknldc ja
aaa i Skala Kriftian!« Man tror De, at Var-net wildes-«
Nej -- Falk vilde gerne tro, at Bat-net IM- wide
»Saa vak dct nu ogsaa grummc ul)c-ldigt!« toa
Moder igen til Orde. »Ist fest De, Or. Falk! Eonnns
af de Stola-, han kom j, knndc ban for tin-get til, og
sotnmc kunde lnm for lidt til, oa saa Dagiedcs dct jo ikfc
ntcd Undervisnmgcsn Tat sorklaredc lnm mig qanfkc
ardckttliqt. Da saa alt del faadan, at ban ask nd af den
one Stole on ind i den andeu, og ttlsidt var der Mc en
rinan Stole-, disk nildc benoldc dann Te faqde, at lyan
satte hole Stolen paa den andcn Endo, og dct kunde de
ikke finde sia i. De klaaedc vom-, at lpan var Mein-r jar
alle de Qui-im der stete, at ban baade var davon oa
stinkt-da oa - — ja, Nnd vcd alt, knsad han var oa ajoks
do. Te bar aldria hier dts«Ln-shi1dtiiswr, sont do gier
dc mod den arme DrangP
Ok. Falk nnsntc doa nak jam, at ban nande lwrt
noaet lianendc fir.
»Mein det værite vak,« fortfatte Mode-r med sasnkct
Hoch, ..at im nnsd dvt sannnc opdaaedc, at han baodc
bogyndt hemmt-list at qaa paa offcntliqc Vmasrtningsi
stedek og spille Piccard, war Ciaawr oa dritte davorle
Al. Oa er der noqet fom jea alle mine Daac bar vaI
rot bange for, Ida et det alt, hvad der sker hemmeliqt on
i Snnm, oa der-for synteg irg, at ieq endelia en Gang
maattc aribe til noget alvokliat derimod og værc bestemt
Oa der-for sagde iea ham ogsaa rent ud, at ban germ
en Gang any Uaen maatte indbyde nagle as sine Kam
mer-Mr, ca faa kunde de i al Still-ed ttqe betet Pbbe
og dtikke detes TOW vg Mlle bekes lklle Partt i bei
Im- Ciean Saadmme W wer jio Im en Gang med ,
M vor Ms Unsduu,.dg M Wie isq bog, at det ist
»M. MMbW-GMWM
denn lidt til Himmet, men det gjorde det nu ikte, des
værre. Han holdt sig mm oq mere ude. Somme Ti
der saa jeg Kam ikke i hele Dage og Nætter, og naar jeg
san i lange Tider haode gaaet i den djdeligste Angst for
hom, san kam han hjem og manglede enten sine Beger el
ler sin Beil eller noget lignende, og en Gang, tun De
tænte Den-, endogsaa fin Stätte Han ljavde gjort dem
i Penge, og noget itulde han jo ogsaa have at leve af,
naar han saadan flatkede om, det sorftaak fig. Men det
var tungt for en Moder-, tun De tro!«
Tet forstod Falk san godt, men kunde dog ikke til
tmgeholde en lille Mistante em, at Moder ogsaa selv
havde en Smule Etle deri.
»Ju- jeg ved godt, at jeg er soagl« tilslod Moder
med Tom-er i Øjnene »Halt er den eiteln-, jeg har,
og De Ved itte, book jeg holder af hnml Og hat jeg sejs
let, sna er jeg ogTaa bleven straffet detfor. Der hat
taget svasrt paa den Smule Formne, jeg har, og lom
baode han og jeg ftnlde leve af, men det ftulde jeg— end
dn have baaret, for jeg er ilke bange for min egen Styls
og vor Her-re søtger vel for l)am. Men De kan trentsr
Dem min Falter-dele da der en Dag kommer een op til
min sra Politjet on fortcelle min, at lmn var begunsdt
nt komme i Selskab med slemme Drenge, der baade stjal
on soirede for deres Tyoetoster. Endnu lmvde Kristin
Gnd viere lovet, dog ikke vasret med til noget rigtig
stemt, cnen han nilde runde mig til at fan ham bort fra
Byen san fnart fom mnligt. Se, det er den hele, W
ne Zandhed, bedsle HI. Fall, og saa vidste jeg i tnin
Nød itke nogen bedke at komme til end Tem, for jeg
lmr nltid l)ørt, at De er god mod Bernench og Krislian
knn san dnnrlig male Haardhed Lan klar lldt meget
as Lnn i jin Varndesnk og det er leg san bange for
endnn.'«
Moder san Mnsaldende non Falk, og denne jorsis
lrede Elende med er meqet beroliqende 3111i1,nt lmn virke
lin jlke didste nndet end at lmn famlede non fine Drenss
for at net-e dem an tneget god1, Tom lmn tnnde og for
Mk.
»qu Te lnn tm" dedlsleo Moder ivrig, »n: Ku
stinn l lllknnden elleris er en god Trcsim, nanr lmn lllol
jkte havde den nlytfoline Wir til nltid at anre, lnmd lmn
ikke sknlde neu-, on en tlon Trenn, naar lmn lslot nilde
brune sin Forftnnd lidt bedre men H«
Her standfede Moder igen on and sia til at grade
Tet nor et tnsrligt Moderhjerte, der tnltis gennem del
ntlure Forli-g una at nndftylde og forsvare lIendeI stot
lelis Trenq, men idet lmn selte, lwor vanffeliqt de: nor
line over for den lntre Virlellqbed ovgno lmn pludselig
Forfønet oq ovemno fig nforbelloldent til lin Vedrøvelfe
»Nun, lmn fnlnte don villigt med Dem her lvenl«
ntrede Falk trnltende, slønt der var et eqet lnnesnldl
an as Tviol over Inn-J Tom-. »Der er nllerede noget
og lover itke fna dnarligt.«
.illl", Nth Etttllede Moder søttderlnttst. »Von
trotz at tti er reist ttd for nt ltestme ett Onkel, ltatt ital
Ttst er ttetott Fortttittleliem ttt lttttt oeo ittttetttitttL og Lea
ltettrilter iste, ltttordntt jett skttl itm der itmt til ltmtt.
Hatt er satt ttoldsonh ozt sea, det- er satt ltattqe for alt,
lwtto det- er ttoldsotttt!«
Ter ettr et Ildtrttk otter Falls Anstat, sottt ottt hatt
ettddct tkle blett stm overrasket over dettne sidste Lplyss
ttittg, sottt tttmt skttlde have trat-L tttett hatt Eil ilte Tid
til at soare, ior i det stttttttte lød der ttdettfor en ims
rostet Tale og Latttt, som lmmte Moder-:- stittder til at
bletttte tti Forskrttsktelsa
Her littvde der ttetttlig paa satttme Tjd ttdspttndet
sig ett attdett Santtale Krisiian lmvde ittdtctget sitt
Pladd i lilattgdørett ttted ett lteftattdig sttrtttttlende Mitte-.
sor rigttgttok otdste hatt til Moders Fortniolelse ingen
tittg, tttett l)tttt ltaode ett god Rasse og attede ttok, at der
var ilktler i Most-it J Maordett formt litt-it tttntlede der
sig itttidlertid, ior det var ttetop bete-J Fritid, en Flot
Trettge as alle Flugs, størte og tttittdre, iinere ott gro
vere, sirikaaktte og longstratte i Flæng. Ett landlig
Drettg ttted et rttttdt, godntodigt Attssigt over ett tret solid
Figur so’r nted utrasttelig Jvrighed stritt og tilbage patt
Legettladsett ott spare-de ingett Mose, ttten saa ttd til at
have dett Sirt-the altid ctt stttlle tmskke det tttttgeste st
den, ttted Hut-n paa Smtr ogooer sittttfJaallsikMgll,Udttt
og det forteste Stroa blottdt sitte sittttttttemteo En
attdett, med Httett ttmt Zttttr og over sitt slattte Person
et sisiiktt »Svittg, der tttittdede ottt en poleret ttttg Hoveds
stodsbeboer, slettikede skødesløst otctlkittzt med et polist
Zittil paa Attsigtet og en let hettkttstet Vetttasrtttitta hist
on lter og satt ttd, sont ottt det vat- l)attt, der retten-de
der hele ttted en let og elegattt Haattd Ett lille Fan
tost stät ettsottt ntidt t Flokkett frettt ost tillmge ttted ett
barst og krigekisk Mitte, ltttzmede ett Hang intellettt u
ltttrtttttjertigt i Lttstett otttktittg sitt ttted en thut og stand
sede tttt og do sor ttted ett vceldig Rost at itdslyttge ett
Del Ialetttttadet, der vidttede ottt ett ttlteamsttset Mytts
diglted og en ttbojelig Herskekvillic Mett naar hatt
iaaledes havde sttndet Lettelse for sitte Følelser, ntildttes
des hatt øjettsyttligt ett ltel Del, stm sig omkrittg med et
soktmjet Attsigt oq begyttdte igen ganske sredeligt sitt
Gang for lattgsotttt atltasvc sig til sitt sorrige Storle
og Haide. Det var tydeligt nok ett lille Fyr. der ltavde
met-et vattt til at leve sit eget Liv, ttanset as alle andre.
og ettsottt midt i Vrimlen at skabe sig sitte egne Glieder
og Irittmser, der lsveklen tom Veoden eller ttoget Men
neske del-.
Et Vroqet Inn komme W man-Deo no vor Mruuuski
Øjmy og unstet lmn iktc nur i syndorlxg godt Humor-.
kunde han Mo lade owns at folge dst tin-d Dutzend.
Interesse og jdct lmn ajorde det, vcndte ofterlmanden
hang- nnturlims Høifind til-baute Det nat- ittc, fordi
ban eqcsntlia var fundcsrlig frassen i Valgct af jin Om:
mum, mcn hakt holdt uok as nt riso im Werk-gelb nam
dot kuudc sü- ndcn alt for ftor Ulojqulusd , ou hor, lnmr
lmn havdc en Flka Iwrfarnc Dreano Hm Muth for fig
frembød der si.·1, sittlde man inne-J, en nuer end almins
delig within Leimle disrtiL Lkdt cjtor lidt tout der
del-for en størrc ou flørre Sikkerbcd i lmns Holdni11g, ou
beut-:- Vlik bcsqundtc med rolig Foraqt at alidc hen over
Furfamlinqen foran lmm. Men Drenacsne paa dercs
dec kundc naturligvis hell-or ikke las-me virre blinde for
cn Ting af den Interesse Tom en nbekendt Dresm i
Ganqdømh ou de Var ikke fenc til at jage detes For
boldsrealcr dcrefter. Forst flentcsrodc en Drenq lang
fomt og link-sum tilfasldigt from as Skarcn ou ncrrmcde
fiq Dsren qcsnnom en kake underline Buqtninger, ind
til bam endelia blev ftaacnde liae over for chü oa ftirre
de strft paa Kriftian Nok en Drenq fulgte cfter, nøiaa
tig paa samme Maadc, og sauledes blev det ved, indtil
bete Flokken stod i en Halvkreds foran hom, mens han
felv ukokkelig fttrrede nd over den Tom en Sing, der stod
langt· neben under ham ca ikke kom ham det mindste
bed. Da DIW used bei runde Unfht imidlertid
:
sandt, at alle passende Forbetedeliet sogledes W M
brsd han pludselig Tavshedm oq spurqtu
»Er du en ny Dreng?« ,
Kristicm saa paa ham med et stort Blik og wagst-:
»J- hvad for en Rendeiten hat vi To drukket DUSW
»Du er nok ikke født i Guar. Du kunde W
ttænge til at blive eu Smule konfirmeret2« sparede
Drengen, som med Rette filte sig saurer over at faci et
faa uhøfligt Svar paa et venskabeligt og indbydeiide
ZpørgsmaaL
,,Hvem ital oel saa koniirmcsre mig?« fpurgte Kri
stian beendigt »Der er vismok ikke dig, der kanl«
»Nam, saa det tror du ilke!« udbrød Drengen, sdybt
lrasutet over en saa fornasrmelig Mangel paa Tiltro til
tJans Eimer. »Du kan jo komme lidt hernd, saa ital
du sein innige Men du tør naturligvis ikke, for du et
vol same-is ilke vant til at faa Progl.«
»He-g er iiisiiiok lige iaa vont til at faa PrygL fom
du er, og inaafke Iidt tili« svarede Kristian med Stolts
l)ed, fast bestemt Paa itke at give efter for ham i noget
Punkt, sur lmn saa flatt, at limis Modstander fvækkedc
fig ved more og more at overlade sig til fin Vrede.
»Kin et Øjelilik udenfor, saa kan vi jo prøve pas
det, d11!« opsordrede det runde Ansigt med bestandiq
uofceiide Jurighcd
,,Tal, jeg stmir godt uok, yvor jeg staatl« svarede
skriitimi iued wirkende Noliglied og luftede sig med
øjensimligt Weibchan 1 iin Naiigdøn Hatt sorstod godt
at det unt et F1«ifted, sum ingeii af de andre Drenge
nirde deinem-, nq ielte iixi tmnde ilolt og liirdret oed at
vix-re den rentiert-Eine Beiidder dem-. Men iige faa svkst
sont diese Trenge med Interesse og Velvillie plejede at
online derei- Rasfker iur eniiiier ni) Kenntniss-oh ligc san
Dist surlmmte de m mode-:- pim tige Vetingelser og vils
De ifle finde sig i en Treng, der gjorde Mino til at se
dein over Hut-Oder siriftimiizs Jldsikrd Halte derfor en al
nscirliq :lIi’i-:—liiiligeiie i lieie zusehiem og Biengen med
den fiiiizie Likine timede ifke iasngere nied at tage sig as
Engelt, nie-i bennerkede i en Tpndig Tom-:
»T« lim: viimok ikke nasret nogen rigtig aktigDrenE
iiden du jnndmi er bleven stiller ou dagin en Dørl«
Bei lmvde Krismian et liøjt Sind og var bestemt
Jan at vise siki wiig Og overlegen, men bis-se spydige
Ler gil« ham dog til Hiertch og noget rød i Hovedec
sont-edi- limi:
»Der er innen, sont inn- noget at sige over mig
ber. Jeg sinnr, lmor jeq Dil, og ieg gear, book jeg vi·li«
»Ein nn kenn Sandhedenc« fornmnedc Drengen
nden at lade sin sorsmrre as noqen Jndfigelfcr «Rigti3
arti-g lmr dn jo ikke owed iiden dn er nødt til at blive
ftnnende den« -
Der Prnsq as Velbel)ag, hvormed Kristian nylig
Hunde luftet jin i jin Dei-, tat-te sig med en forbavfende
Hnrtiqlnsd, ug hons Holdning begyndte at blive ufiiks
ker osg nrolig. Pan den ene Side maatte det jo ærgre en
ten-fast Natur ind i Sjmlen nt sknlle anies som en, der
var ist i Gnsbcflokkem netop som man følte med fis
sein, nt man vor ftiilet paa en udmærket Plads, og pas
den anden Zide var det under de nasrooerende Omftæns
diqlnsder en ijkker Stilling, som ikke bnrde opgives udeu
den unsit lindendc Nødvendighed. Foreløbig indskrænkes
de Kristinn sig dersor til i en bidsig Tine at spare:
»Hold Mund, Gadedreng!«
Men med en pirrende Halsstnrrighed hol-di den
iiffige Dreng fast ved den ubehagelige Vending, sont
det var lnkkedcs bam at give Sagen.
»Lad os goa!« henvendte han fig til sine Kamme
roter i en Tone af henfynsfuld Velvillie. «Ellers We
vi gerne gaa ben og lokke bam fra Pladsen af, fis-m
ban er snt paa, oa det var Zynd.«
Et stcerkt Vifald hilfte hems Forslag, og leende
over alle Aniiater giorde fiele Flokken i en Fort omkking
on begnndte nok san iomøfet at drage bott. eDristian blev
et Sieblik fmaende on itirrede efter dem, rsdere og ri
dere i Anssiqtet, for det var en unentet Mantvre as
Fiendem oa den forvirrede bam lieu-, idet den kom. Men
hurtig vandt ban sin Eilandsiicervcvrelse tjlbage, for ftem
as sin Fasstnina og raabte:
,,-Goldt! Jeg fkal vise ier allesmnmen, at jeg ma
gelia tør goo, bvor ieq vil!«
»Bliv stnaende! Vliv dog bare staaendc!« raubte
III-engem idet ban vendte sig og lod, sum om han for
ffrwfket vinkede lmni fra iiq. »Du Eliver jo ulykkelig,
Dei-um lmisks dn nam- fra din Plads. Du nma da ikkk
komme og sinc, at der er mig, der hat lokket dig til
det!«
»Tnkhooed!« masbte Kriitinn, ude of sia selv over
en fandan Vedlmsngen ved en tawbelig Forestilling.
,,Ærtekarl!« mabte Drengene tilbage i enstems
ncint Kor.
.,(Ilndcdrcimo!« brøledo Kristimx inlod dem of fins«
Lungers fulde Mant.
.,«.chlckongc!« brølcsdo Dresngcne tiltmgc, og et
usmndfeligt Hurm dmd from og syldtc Goal-dein Men
liar saa hurtig, Tom dvt var komme-L begyndte dct igen
at dule. Til Kristjansz Forbavselse blcv der pludselig
stille formt nam, og Trengmc syntcs saa smaat at tabe
del-ess- lrigerske HoldninzL Mcn da han vendtc sig em
stod Falk formt baut, oq lmns Mosdcsrg Anfigt tittede
asngstcsligt ou bckymtet frcm fra Gange-n
mLwad or der pcm Rausch Dumch spurgte Falk.
»Er strndcn komme-n i Lande-t, fide-n J er faa tapre?«
,.Vi fang blot til Imm, ot ban still-de blive staa
t-nd(-, hvor lmn var sat, for faadan Var Skikken herl«
spart-de den ordførende Dmm mod en dudiq Mine. »Mot!
laa løb lmn offer os og Tkasldtc os Ird, saa ban sendet
vistnok endnu ikkcs Skikken bet«
»Er-f er rimeliqt not, Peter, siden han er frem
nusd!« indrønmwch Falk mod en liac saa alvorlig og
cvrlmr Mitw. »Da dersnr er dcst lønt nf dis, at du vil tagt
dig nf lmm oa lier lmm Skik. Du flal have Tak, fordi
du mai-r san arti-It mod Trommel-a for du ved noL at
dct mir saodnnt et qodt Jndtrnk oa sornøjer mig san
man-t« «
Vcsd donnr Ros bloo Peter, den ordrappe M,
tavs on undfcelia, trok fig sindiqt tilbage med en nagst
flov Mino oa forsvandt langlomt, fnlgt af hele Flokkem
»Hm- nogeti of dem gjort dig Juristerei-, min
Trmg?««
»Di- drillede smigl« fvaredc Ktistran med brudl «
Stennne, oq faa fargeligt Var hans Overlegmhed delet- ,
at sum aav sortabt og brast i Grund
»Nao, det er ikke ver at tage sig usw« Uin
Falk Imm. »Du set io nd til at være en dygbg .
der ikke heb-ver at bryde dig om en Smule Grill-Es N
laabannc Rief
I
