Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 30, 1914)
Fra stille Bande If L. Habt-. . (Fottfot.) ,,Vcd J Nut? Vcsd J Not?« sang de vincse Evaler og flsj op og ncd, nd og ind crf lutter Travlhcd »He er kommst en Frier til Elfcl" «T;j stillcl Ti stille-l« snarcde do forsmndigc Spur ve betasnffomt »Wie talc for højt om faadannc Ting, fsk de er afgjortcl Dct kommcr an paa, om nun tager hom!« »Im tror det! Jeg tror den« inmde Etuvducu kkrlont »Im san sdet hete, og jeg fotstaar mig den-aus« »Hookdan gik det da? Hvordnn aik det daW souer tc ou nyssgerrig Stabe og vix-pede fortvjvlvt med jin lange Svans, fordi den var kommen for sent til few at fe det. Den bavdc haft altfor tmvlt med at nomine Ty vekoster oppc fm Gilde-L »vat! Br(7vt!« ranbte Kragen on brnstcsde figvigs tiqt Inod hole fin stuns Krop. »Im san ogsnn dct holt-, og jcg forstnar Inig oqfna derpaa!« »Ist-or dn dig?« knrredc Skovducn ganka asrgcrs lig. »Jo, dn mcm nok tale med, for dct vor din anld. at dct gif, sont dct aik, og Me, fom dvt fknldic Im skal fortwllc im dcst bele. De- kom MacndcaonnmnSinnen, ou han andr ismisntitm, ou lnm Lde ingcnrjn.x, for der-es Hirt-tot var for Hulden Men de forstod Znnandcm og dist or det nimng as en Summa Te fmndscsde ved Kildein on den-s Links inadteck Mm ljzus mud ist tm lmn Mod til sin, are-b licnchs Hannd ou Unifkede san mitt, nt jcg vlcv blød unt Hier-tot dcrued: »Vi! du um«-. inin Kone?«« Vil du virus min stunk-Z-« ollcr snndnnt ungest. Erd-one knndc jc,1 Mc fau nøjc Don-, m dont konnncr dtst helle-r jkkis an paa, naar Mcningcn er der. Lu im kund-c se Und bende at Intn var lier ucd at span »Ju- —n, im vil!« eslch bund nun nn fnadan knn svnrct Misn san ftøj den foldfcdc Krone tntsd on first-kfksxiq »dann op iqcnnom Wissens uq begnndlcs at Wer les- pna sit Krone-maul, ou more fnt der km til for at ikmsnnno Kasrlighedcsm for den c-r san blu. Hnn troedc ncl ing tcns, dct var Wonne-sieh og dem knn nmn im- lmve til dener msd sandnnnc Tim, desrtil er do lnwrkon nstnls dino isllcsr onnsclcsndc not. Vorn- vnr lnm sont un Engl, ndcn at Linn lmvde sann Tid til at sonn- ut most-c Ord oq lmn snlqtc qnnske sinken-et cfnsr og bang mcd anlnw sLIn de: var Kraut-nd Eh)ld. for den or san flodset!« »Ist-g vildc jo bakc raube: Oumwak Mikro-al« .indm-ndtc Kmqm form-sich »Sei Var as lutter Del taaclsc!« Men den-J Undssnldnjnger dian den Mc det mind ste. Zcmfnart Fimlene mode hort, at den Um- anld i. at He Sonne nn nmatte qan omkrinq med et beklemt Hjertcn lwrende von al llvicskpedens Wink-, bleu de san forbitrede og nforsonlme, sont Inn saadnnne biide Stab ninger kan blive, Imak derei- Rølelfek untere-Js, oq den frk ifse Fled, sin- den Inn-de nun-net Marien og var krsbet i ijuL sont en nfekin Umne. Tot blen Enden tma dean Vimiqheds » Men tma den nnbne Ptadiz om del mnke Tra- ind He Evnne i en un og frennned Ver-den, der var fnld as drannnengtig Innqu ou two-r lmn ande ondt ved at finde sig fein iqen san kunde naspne san jin selv til nt tro, at Tilstanden virfelig var kommen over lmnss Lasbetz og den var det jo sandt. Jfke et Øjebljt i Forvejen havde hatt tcrnkt derpaa eller tkoet det muligt Dei var kommet gnnsie as tin selts, sont Blomften sprin ger nd uden at vide det, Imm- Solftraalen tnsser den. Jese et Dkd bewde lmn fanet til Svar, on non gforfwd Me, om det var Basienes Naslen euer hanss drjftiqe Bin, der bavde jaget hende paa Flnqt sont en opstræms met Hind. Og swlsomt var det at tienke paa, at de alle kuudc fidde faa roligt og ubeknmret omkkinq dann som om der slet ingentinn var paa Fast-de Jngen havde, saalænge thdelien varede, overgaaet Soren i hsjtidelig Holdning og grundigt Alvok, thi han vidste not, at han som Forkarl von Gast-den skyldte at give Tonen an on foregaa Motten med et godt Ets empei. Men da Maaltidet omfider var gonfke endt, sprang Povl ev og raubte med Livlighed: »Naa,'«’folk! Nu maa vi have en Sang med en Dans til, siden Musikka mangler. Lad os faa Haue daner, ten tenden- vi alle sonnnen!« Og rede sont altid til uden Jndvending at fyldeits Cis-e ethvert Krav, bang Stand og Stilling renede til hmn, reiste Soren sig siebliktelig, gis Kredsen med et Wende Mit en Gang rundt, ftknkte detpaa med et ind bydende Mk Armen ud inwd en rsdkindet Vine as et solidt Og godmodig Udfeende vsg førte l)ende, eiter at hun hovde fulgt Opfordringen, hen tin-der chvets lpvs rige Krone· Saaledes var de npdvendige, indledende Stridt gjort«, Poe om Pat- sluttede hole Flotte-I streds am Spreu og ihans lldkaakne, vg, tagende Eise ved Gesundem satte Pavl Runddanfen i Gang og sang for med et Hain-k, der nwiten var lige soa godt iom Musik: »Hanclil on Honolil dr- tmadus on Tau-IS »Am-Um »Halte-til var hendcs, og Haut-til var hanc-! »Par- Mors oq i Thyt« Oele Korct faldt fuldjtoncndc ind, og Danscn gis kundt med notgende Furt, mens Zangen stred frcmad, oq Sol-en og band Dame udsprte de Thon-gessen den fotMrem mcsd et Alvot, der stod i en fnukriq Modsasp nian til Jndi)oldet: ,,Hanelil, hcm brystcd sig »Mot- Spore uaa Veka »Kommet du sau? stmnnscr du inac ».(dsnclil, htm rystcd fia »Da var iM scnl »Kommet M pna Ina! Kommt-r lot pau Inn! o »He-neul, ban drejed sig »J driftiqe Spinn! ,,Godt—godt—-asodt! Godt——1w'ot——god1 ! .,Hjnelil, lmn nried sfia »Da tripr omkrincu »Smaat, knarrt smaatL :Smaat, fmsmh Wams »Von-stic, han dansede »Sk; rsd i sin Kam! »Kvkeliky——y! «G-nelil, hun fvanfede »Tai bog ester samt »Wlle—WcO-—Ml »das-Mk tm tot-the sisu Mt paa Tau: MHAHHOU III-M M its-t- se dou sitt stac x sog-Iw- usw-« T Kredien standsede pludselig og ftod stille fsom en Mur, mens Damen forsvandt, og Soten blev ftaaeude aleue tilbage med et polisk Udtryk af Betuttelfe, der klædte hans rolige Ansigt fortræsseligt og lsnnedes med en hier-stetig Latter rundt omkring -ha1n. Opmuntret as hans Held traadte et nyt Pat frem, og Soren trat sig tikbage. Men idet han gis forbi Hin Schne, standiede han og hvissede med et triumfercnde Smil over Anfig— tei: «Karlrn ou haus- K«a«rcste. sont vi talte ons, er end da blcvcn MS igc-n. S—kulmtcstcrcn hat snakket lwndc til Rette-, og han heb-mode ikkcs on Gang Bist-Iri« J sin mwckkcndc Zindgistenming Muse-de Hv. Sonne imidlcsttid slct ikke den acchvnbarc Stikpillc. der indes holdtess i dsse Ord. Under almndelige Omsiændiqhedet kundc intct have bete-di hmn en behagt-tineroOvckraskclse end bot-, mibt i Limffordms Enfomhcd, at trasffe pcm Lxsvningek of hinc barnliut smukke Ekikkc fra en foun den poetiff Tit-, lwor Pjger on Karls under skasmtsomme og stenmingssfuldc Vetstslfange legede muntert med Zwet andre under Trascrncs bredsknggcdc Kronen Oa selo nu kundc lmn ikkc undladc at udtale sin Glædc drroner i et Par nnorkendendc Ord. »Den hat Jlolomestercn ogfaa qjort, for lnm kan Aste-, lwad det skol vwre!« lockre-de Fort-n ufortswet Attcr lad Hin Svane en Stund lcnn i Drønnnc oq stirrede paa den glade Klynge, pint of Uvishedens wels lcnde Villeder. løftet op til Ein-rni- oq sti)rtet nisd i Af grnndcm qcsnkaldcnde lia tin-d Sank- oa Angst lnnsr en Mino i Ellcss Anligt i liint bkslyndisrliqe Øieblil, indtil lmn fnltky nt dvt ika var til nt tcdlwldo lwnaere — lmn nmatte ftnrte fia i Vcsvwgcsllcsn ptm en cller nndisn Maa dv. Qg Lcilialnschn var stmks ned Haandem tbi ille let kunde der jo nich-Z est lmnlkisns Fornmnl end at støttc en faa and, qannncsl danfk Forlnflcllis, on inalnart disk-for Hanedanfcns Glcvdcr fnntcss ndtømte, fo«r lmn on som et Pil oa tilsbød at las-re Øens Vcsfollning at vasvc Pad mcl · Dist var nnchr Jud-vollen as donne, lidt indvillch Znnqlea rot interessant at iaqttnqe den nroklelige Kolds blodiqlnsd on Fatnich, lmormcd Form vidstc at bringe det hole i Fordirrinq, da lnsri find den san-nu- rødkindcsde Piav, der ondnn lom for var lmns Dann-« lmm trolia bi. Naak den enc- Var i eisn Takt, san knndcs nmn vasris Dis paa, at den anchn var i en nnden Takt, og at bmge Tak terne var Anle. Skulch de lade Ekntterncs goa, laa ils-i de loin est Pak nrcaerliae Fkillyttisr nd oa ind, indtil Trimdcncs ais ljelt i Styfken oq llnldc Tajct rullcss lam nien, lau sandte-Es Sotcsn oq lmns Dame ftedse sauledes indfiltredcs i det, at cht ikke var til at faa fra hinnndcn merk-. Or. Evanc sik lau trnvlt mod at gribe dc bristens de Traodc og ftoppe dem ind pcm alle nntligc Ztcdcsty at dkt virlclia on Stund nasitcsn lykkedes bam at glemntc sin pinisfnldcs Uvislnd tncsn lige nieset bjalo allt- lmniji An strasnaellen Povl undcsriløttedc lmtn qanflc oisl i Be gnndcllcn misd troiaft Joch tin-n san snart lmn nickt-fede, at Zagt-n alliqcsvrl var tobt, lfnndtc lmn fig, sont del dissnasrre sna oitcs iler i chnnc ninmlidcsliac Vordem at lloa fin maijde Parti, ftnrttsdelia mod henlynsløs Vogeistrinq niidt ind i Foroirkitmen oq lnnrredc dct beli- mndi i isn nimndlelia sniwisl-——altfantniisn til lnsmi nwlig Brode- oq Ærarelscs for ljans Ven. Da for at Hor sms Marktan lad Pkopricstasren liclc Tiden vao en Stnb og lo, san Taster-ne kom bunt i Øjncne, jo galt-re dcst ais, tnons Sake-n nIidt i den vildeste Uordcsn beme aedc fia ined et lldtrnk as volbcshaqeliq No og Solvtillid sont oni lpan lslte med sig lelv, at det var lnnn, der le disdc dct lnsle med fast og sittck Haand Tor var ikkc andct at Mrc end med m Kraftan strasnmslfc afbmdc Forsøact og forrilna at prøvc dct med: »Kom, koni, samt-n Unacrsmsnd!« der baade var min dre indvkkcht oq udsprungcsn af on more poctifk Stern usw« Kun lädt ancdcs Hin vauy idet bcm saalcdes ro ste den, at den skulde berodc lmm en umdcslig starre Sfuffcslscs oa pludfelig faa Lege-n til at flaa over i Inter man Alvon Else var blcvcn valgt til Vorgens fsrftc Prinfessc og ffod med nvdslagne Øjncs midt i Krebseu ntcd den ubeldvanakc lillc Kuns, sum Lege-n fort-komd i sin Haand Villieløs havdc hun ladet sig fsrc derind og ftod dek, saa smlfomt fromme-d midt i al den muntre Las-m dcr lød otntring lecs, fom nat ljun langt, taugt dort-: im den. stm var i ist sortryllet Land, ilwor Stnqgeknc lege-de iorvirrcsndc omkring ljcndch og hun turb-I ikke lernte paa, kwad der smldc ftigc op as dem: Fryd eller Zaun-V Hoch ellcr Fortvivlelic. Og Hoand i Haanis bcgnndtc Kredit-n at glidc rundt om besude, monsts Same-n lsftcdc fia og blev msntcmetc ,,.m7m, kocn savrcs kluger-such Lin for miq dort udi Dunst-»F Der lsd faa sblidt og bildende-, at Taarcmc blasndcdu tnsnch Øjmy det var, fom hendcs Ojcrte sang lønligt med, sinnt ikke en Lyd kom over hendcs Lache-L Mcn i stiltiende Forftnacslse sprang Povl og Hin Sonne sont Prinfessens Beflere ind i Kredsen for at forhindrc So ken fra attcr at tagc Sagen i sin Fokkaomme Damit-, og Zangen lsd vidcre: »Den ene gjoer jeq en Inn-o, Den anden ferer jeg til min Vom!« Eil vrcendeude Purpurrødme san-l plndfelin ned over Ellesz Vlnsigh oq lum ftod forolkket tned smroen i den fkjasluende Damit-. Turde llmn raste Or. Sonne fin Haaud og føke hanc lyjem til sine Dkønmtecs og sit Werte-I Burgs- Et Øjeblil fløj en »Werqu Lussmfel efter at got-e det menuem lhendesti Eind, men i det smmne Nu var det llende, sont skttlde sl)un, nu midt i den luttende Flredky give Zvaret paa det hemmeliul lwiflede Sporn-J numl i Milde-is Ensomlyed, sum slnlde mm ume Eløret im sit Werte-J Wndum for alle Leu-I Liste. Wan de speidende vogtede cum ljende Cn nmszum llndseelfe for lsød lsende det, det var lnsnde ilte mnlmt at make det, hour gerne lmn wilde, eq med en Forwjvlelfens Bestemtsed strakte lnm pludseliq Kur-Den nd mod Or. Somit-, og lmn tog den. Pavl qreb hendes Hamm, ou kundt maatte lnm dank-, mean Zauan endte jublende og seiksglad: »Da der er Gliede ioa aldrlq Som, Da der ital Vrylluvpet stande;« Men He. Svane var ikke paa Bot-gest Hans Kin der brwndte, og Inn stod og kmmede Kurven i ·sin Mand lom om alle sbaade stoke Syner oq folkelige Forlysteller var forfvnndne deri, og 4Imn vilde Ikryste dem nd of den men. Saale-des stod than entmu, da Sausen var endt, Don-sen gis i Staa, og Paul flog ham paa Antheren og munter-i tobt-d · ,-Naa,teugikiopmgtdqtldlmaanen M mi« - -f, Hatt for op og saa sig fowirret omkring, men Else var sforsvundet og intet Steh at øjne. Da suncklede hans Øjne med en Jld, de aldrig sør havde hast, hatt saa paa Povl med et Mik, der sik selv denne ubekytttrede og hsjst umistasnksomme uuge Lcrqe til at studse, og dermed skyndte hatt sig at salde ind i Saugt-n og styrte sig i Le gen paany med en Joch sont gjaldt dct Lin eller Dsød. »Mi» Sorg skal hatt ikke se! Jngett ntaa sc elltsr vidc denk« var den Dankt-, der bruste igennem hom, og Tattktsrttc brmttdte bog hatts Øjtttz tttenss de lysttn Dtst var, sont en m) Anttd var saret i l)am, saadatt sang ou legt-de ou fle hatt ttf Sie-d. Qg slwcr Gang det var sorbi, bcgyttdtc hatt igcn tnvd seheragtig Hast, indttl Øcns skikkeligc og sindigo Vesolsknittg begmtdtc at blivts gttnskc sortttmltst dewcsd, og Soretts ttsorstyrreliztc An sigt stod lige part Rippet til at komme ttd tts sitte Folder Povl stirredts forluwstst paa baut, tlti snaledcszs htwde han aldrig sør set tslltsr tasnkt sig Mitliglwdtsn txt at kunnt kotmtte til at so sitt stille, sølolsossttldts Vett. Mut vhvesr Gang hatt sortroligt og qodntndiqt beroliqcnde vilde not-r« me sitt til baut, flmttttttsde dtsr sltam sra hans Øjnc en For bitrclstsns Jld j Mode, disk fjk hmn til farbløsfet at imst ke sig tilbage ou stjrrc tsttdttu more sorttttdret paa »hat1t. Hatt fttnde sltst ifke lttsqribc bunt. Mcn Elscs lmode jnnth det nødvendigt over Hals og Hovisd at sknndp fig dort for at lcwe Wunschan Et Pen af Piavrne der snlgte ofter for at staa bende bi, sendte lmn øjeblikkrliq tubung Hnn Uilde ikke bot-we dem et Øjcsblik of Forttgjcslfen i Dag, knm knndc sna godt, paa stod hnn nwften Ined Hoftighed, bei-arge dct altsannnen alone, on det Aiordc bun. Og Jldcn blnsfedc op under benka ivriae Hasnder, og Kjedlcn beqyndtc at snnrre, on Tontncn flog op i den klare- Socnn1crlnft, mcn Elfe var bcsdrøvct on saa betnnqet um sit nerfarne, smkkels Hiertm at lnm vidste nwppcs solt-, bvad bnn gjordec Nu forstod sinnt først for Alver, at lnm lyoldt of den nnqe frennmsde, sum nun aldriq knndcs holde af nogen andeu, oa nn hnvdc lmn sclv nødt bam fm sin. san vidste ika on kunde aldria fcm at vidcs, book arme kntn bande mkt lmnt fin Hat-nd ou fnlqt kmm til Landct med den gold ne Vorg, oq at det just var, fordi lmn faa gerne vilde, at bnn ikkc bavdcs vovet at aørcs det. Da lnsndes Taatcr trilledc ncd i Wunsche-h sont lnm kam-dis, thi lmn følte at lmn var nlnkkclia og havdc ikkc et encste Hiertc at bwlde fia til oa botro sin Sorg. Havdo Stolemcftercn Vwrct der, saa fnntrs bun, at bnn knnde have tagt sit Horn-d paa bans anlder oq fortalt nenn, lwor san-use løs bedrøvet bnn nor blcsvem men nu nat der inqcm slet innen, bnn tnrdc tnlcs til. anen as de andre knnde jo lidc den, bnn snmedc for, oq ingen forstod bnm nden bun. III-elende blen lmn stddende, meqet lasngem end det var nødvendiat for Pnnfrbens Skyld, tbi nun farstod Me, bvorfm bun fkulde faa Mod og Stnrke til inen at trasde frent for dem alle. Men da lntn omsider kam med den danmende Balle i Snsndernky Ined blnsfende Kinder og LTjne, der snntes lidt nngrelme af den nede Dann-, da klang anel on Lnftiqbed bende i Møde med en nnderlig skierende Latin, on Danwen anqreb bendes Ler endnu en lille Smnle mere, da bnn faa He Spane ined als dende Ansigt tinnle siq lnftigst af dem alle. ,,Det var aodL dn korn, Elfe!« knabte Povl bende i Msde »Vi kan vikkelig tmsnne til lidt at stnrke os paa fnr Enane er bieven san ltystiq. at ban er nasr ved at feette Øen paa den anden Ende og tage Veiret fra os allesammen l« Der gik et Stik gennem Elses Hjerte ved at bote, kwor alad oa lystia«11a11 bavde vasret, mens nun bavde fiddet faa bedrøvet oa Itlnfkelin, aq daa hjalp det Ebende paa sin Viisks til at trasde friete oa kaskkere ind i Kred sen, end lnm for et Sieblss fiden knnde sbave tiltroet sig fett-. J on for sia var dette virkeliq oafaa en heldia Om ftasndinhed, tbi aod Rik og Levemaade paa Øen for drede, at nu sknldealles Øjne voate i Tavsbed paa ben de, Inen bnn fkcenkede den duftende og dampende Drik op i alle Slags Glas og Koppety og ikke mindre krcwes de Sagen, naak den stulde udfskes, fom den but-de, og faaledes, fom Madam Vrus under almindeligt Bifald i mange Aar bavde udspkt den, en fuldstkendig Sindsro oq Anndsovetlegenbed For faa Minutter fiden bavde bnn med Hierteanast teenkt paa, bvotledes knm fkulde slippe over denne Forritill·na, og doa maatte den nd -boldes, om faa Hjettet br dte i Livet paa en imens. Nu knnde det gutes, oa nn blev det virkelig faa noaeni lnnde aiort, sum det fkulde Da da var Tiden konnnen for For-en til at mede frent on sastte Kronen paa Quinldelsen as fine Pliqtek ved at ndbrinae Tagen-I Skaaler tned den Sikkerbed oq Frimodiahed, fam knn et natnrlint Anlceq i Forbindelfg med en manneaarin Speise qivetc Mutiqnis qav det doq anfaa bang-s Heldnina en viss Styx-Te ag Faftbed, at det ftedfe stete naa een on den samme, nel overnefede Mande, idet han, underftøttet as et qodt indnvet Kot-, bennndtet JOHN sfnl owns Or. Provricmsr Vrusz til Æns!« lwonsfnsr lmn fortinttc nnsd :l!c’udannn:sn oq pxm sammt Mande qik over til Eskolisnnsfusrcsik Mm da den sidst nimm te Zkkml dismus Mann Var blvvm indlcdot pau fasdvun lin Mande, da lød der et Hin-m san vasldigt, at dot gav Genlnd lmmt jnd under Zkonens Kronen Da da spilles de der cst anil lnsn over Sman Anstat. Grolan nf en plndfcsliu Vmcsjftri1m, rrv lmn sum nf vsit Ouncd og raubte sanfte udcn for Neqclcm »Don cr en Videnfkabsnmnd, og vi satte-J lmm i Dag. Han skal lvvcsk« Et jublcsndc Bis-old lsjlstc disums nuonttst lnsldigrs Tale, nicn i nlmsndiq Vmcistrinq lud Inn-n siq im nøjo del-mod, man suitmcde Hut-n rundt over sum-bot okk mabtet »Stmdhod og Lnkkcs m mmmcs qlado Lemsaarl Da slmn skal levc notk en Gang! Hatt skul leve!« Dist EftortrnL der litt-v laut Wa dcst sidstcs »skal«« tog Stcsnmismrn tin-d Etorm Der lød et Hurra nmä Propritstasrrns Rost i Spidson, san nasldiqt i fin Kraft oq faa uforbcboldent i sin Hiertcliabcsd, at selv Or. Soo ne, trods sin Opbidsclsc blcsv are-bot og bcvcvqct deraf oq stomte i med. Da da ban san fia omkring, da tindrcs di- det i bvcrt ct Zie. oa der ftod en san oprigtia chak qclse skrcvot i kwrrt of disfc jasvncy roliue An«figter, at ban fisk en uvillkaarlia Forncsmmclfe of, at det var en Folkelmkdeft, fom dct maatte være vcerd at ofre sit Liv for, om dct end skcte i ckldriq san megen Ydmnabed sog Rings-ed Det gsik imidlertisd Soren Mc bedre end manqe an dre begavede Natura-, der iske heb at shokde inde i det rette Mel-lik, naar Stanningon a tmuktest J sin natur lkge DIE-de bei Talent fom Mk, hcm sag W W - os- m ich. ssi dass sie Ise W i Stand til at udbringe de fslgeude Skaaler uden Sil- T føjelser: ban bragte Elfe en M for nydelig Bei-W , erklcerede om Pov"l, at han var Preprietoerens egen S og gid han aldrig maatte sblive andet, og smsiede til M He. Smne et Levebrød og en Kwreste, inden Aar-et M omme. Men lmor uskyldigt sog almindeligt end des Ønfke ellers kunde synes at være, saa var det ilde aw bragt under de nuværende Omsftænsdiglyeder. Povl havdt allerede med et polisk Smil rakt sit Glas from mod fis Ven, men He Svane stødte del heftigt og fjendtligt til Side, sprung bed i Anfigtet op og udbrød: »Im tnkker og drikker Skaalen med for min Knec ligbed, Tkømmen i mit Hier-te og Stjernen for alt mit Hanst Jeg elsker den frisfe, unge Frihed, der hat spredi fin Mai nd over mit Fell, anden Brud faar jeg ist oq misker sen nldrig, for hun er trofost og lkuffer ikss jin Beile-e Gib hun maa vokfe og blomstre paa denn lille Ø sum over Oele vort elskede Fædrelandl Gid hun nmn bøje de lsovmodiqe og rejse de ydmyqel Gid hmt sum en meldiqt fukende Foraarsvind man vejre bort boer Sturms nf anmmel Fordom og Slendtian, gid hun sont en rensende Tordenkeqn maa falde ned over os og drcss be lmert Spur af Fortidens Søvnighed i Luften omtktins os, qid lnm man komme som Solstraale med Lys os Vorn-m used Tro ou Kasrliqbed til os alle —- saa hat im minder den eneste Brud, feg elfker og brydet mis om!« Tot var med en mørk oa alødende Jld, at Hin Svas ne lmldt denne Iardentale, men faare furfkellig var Birk niiwn, den awde paa hanc- Tillmrere Medeas- de fle ste stimsde bemttcde Uaa ilwerandre uden at kunne for staa, lmad det stutde detnde, betragtede Euren den unge Taler used et sindiqt, udfordrende Smil, sum om has nat fursmd, det dar en Medbejler, men ingenlunde fryg· rede Kmnpea Men Else bøjede sit Dom-d med et u-be· ffrjneljat Udrmf as Emerte og Angst, og trods alt sit lem Eind fnnde Povl ikfe lade vwre at fkotte ængsteligt til sin Faden Ansiat. Og det var.ikke uden Grund, thi der var ingen, paa boem Talen gjbrde et mere øfensyns ligt Jndtruk end paa den gode Proprietær. Alt, sont den ffred sremad, blev hans Lim- ftore og stim-, da hans Anfjat fvnlmede i nekflende FarvespiL indtil det havde antaaet et asngsteliqt, qenmsmskinnende Skcer, der truede med en EVnengninxL Sande Madam Brus- vasret til Stede for at lange sin blide, stilfasrdige Haand paa hanc Arm, san Var lldsbruddet masaske blevet forebygget, met Ins knude itmen Maat i Ver-den fordindre bam fra, end nu iør det sidste Ord riatigt var ndtalt, at fare frem mod den ildsnlde Taler oa ndbryde med en Stemme, der dik rede af Harme: ,,11ndfknld, III-. Smdentt Jea kender Gwsrfrihedens Lom-, oq inuen Mond i Landet agter dem bøjere end jeg men naar Te, fom min sGasft, ikke undser Dem ved ei komme her oa lige frem prcrdike Oprør og Lovltsihs blandt mine Falk, faa aaar det for vidt!« Angrebet kam faa uventet og overvasldeude, at Or 311ane, midt i fin Heftighed, tabte Fatningen og spade stammende: »Gr. Proprietæri Jeg mente kun at have udtali noule ganffe almiudelige Frihedstanker, fmn vi allesam men kunde viere enige oml« »Nei, nigselig er vi ikke enigel« taabte Pro prjetasrem flippende Hidfiabeden løs i hele fin Ubændigi bed. »Nun book De vil med Deres Frihedt Vi vs sbveeken eje eller have den her paa vor gabe, gern-mel dags LU« sit-. Einme stud, som om lmn ikle var rigtig vts paa, om lmn var vorigen eller drømte Den bluslende Jld døde pcm lnms Anfigt, og bleg og tavs lod ban fing Ter lebe rnndt i Kredsen Oa sda de til sidft bang dvæs lende ved Elfes Stiklelfe, der stod med bortvendt Aafyn, da nur det, sont der biwede om hansks Zæber en STIM lnin ikke laanere knnde Ilieberskcy og Tnarerne brød frei i dem-Z Øjne Men i faimine Øjeblisk vendte lmn sig hur tigt om on iorsvandt i Kratfkoven Proprietæten faa ef ter lmm on benmidte med heftige Skridt at gaa frem es All-age, medens Sveden i store Perler stod paa shans Ansiqt — « det var, sum om Hidsigbeden flog nd og lidi efter lidt sordmnpede igennem dem. ,,La«d limn lebe den Grønfkollingl Mig et det lige nieqet, lmor ln1n er!« ndbrød kmn i, bvad ban oistnasl tret-de, vor en Mnnilen, men i Virkeligheden var en tem melia ludelig Tone, tbi han havde endnu fuld Damp op pe. — - Jngen lnmde niodsogt ham i nntnge Aar, og im vovede saadnn en balv Dreng at gøre det. Er Minnt eller to gik han videre paa litt Verse-Iet gnng, ftandsede derpaa, san sig ontkring oq vedblev mev lanqsontt dalende chendtktaft: »Heut« blev hqn den ai? Det gaak dog uist alliges vel ikke an in lade tmin lebe saadan. Dg det kan j gerne va-re, at han ikle hat ment det faa slemt W som drin fagde det!« Linmsonintere og langionnnere bleu Butten i hans Vandriim, lng Trask glattedes og antog et lidt bekom ret Anstren, mens- lmn i en »ersten spitgfaskdixt Tone ntrede2 ,,.L)vad var del egentlig, lmn fande? Roms det kom iner til Ztykket, var det vel i Grunden ikke andet end noaet Slndde1·, fein det aldriq havde været verdt at bryde fig onl. Der var ogsaa asrgerligb at deer ilke var ber. Hør, Povl oa Elsse, gør ntia den Tjeneste at le at imi iat paa lnnn, og snak lidt kiodt for haml J san ju gerne finis, at det er saadant et lille Ansiald, jeg hat en Mann jun-Nenn on det er da ingen Logik Fortcrl hom, at W er few Aal i Hain-det, nciar det er f«ot«bil« Inseln-d sowdmodighed og en Snmle lunefuld Spol over lin egen Taarligbed malede fig ved disse Ord i snnrriq Fortnrring paa Proprsietasrens Anlgt, men W der lnn lnwde ventet paa denne Opfordring, fmn has vidste, inaatte komme, var «borte, spt et enefte Ord kun de føies til, og Elle fulgte sham Men Or. Schne var fotsvunden lau spart-Xb fest oin ban var lnnken i Juden Den lille Skov blev gest· . nemløgt Ebemde paa Krydg og pas Wer-, men »der M ikke Spor af ham at finde. Der blev M Hm W - Navn til alle Kandel-, tue-n der sum intet Mr. pp gsz til Gast-dem men han var der HQW M udspvekiøm,i»dmdemtaw" - ««
