Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 23, 1914)
As L. Bindi-c (W-) ' »Dette er de gamle Erindringer og de glemte Me lodien-I Hvem havde faa Ret?« spurgte Rottekongen med bitter Triumf de stattels svasrmerifke Fugle Og Fuglene knnde ille spare et Ord, for der var Sorg i Skoven som ved Stunden En enfom lille Fugl sad bedrovet hos sin fongne Mage og sang san rjrende en Klagesang, at alle de fmaa Sein-e maatte stemme i med, og Vemodstoner syldtc Skoven i Som mernattens StichedJ " Men i Stolemeiterens Stue steg i Halvmertet et Billede op af et eller endet stille Bands Dybder. Der var et Ansigt, ungt og fuldt af Hat-b, faa ingen Fattigi dom eller Modgang stulde wies-, at kunne steckte det. Og bog var der i dets frier Ungdomnielighed noget, der havde en flaaende Lighed med Stolemesterens Treks. Det syst-fes at se faa bedtøvet og niedlidende paa en sal met Still-eise, der var bleven gammet og grau paa en enfom O, og som nu satte-, at Verden var lebet fm den« og dens Liv hovde kun vasret en Kasde of fmaa og in tetsigcnde Hverdagsting. Oq alt, sont det san bedrsivet detpaa, san spandst det igen i Ratten Men der bieu uroliqe Tanker tilboge i Stolemeftekens Stue, shvor Billedet bar-de ftaaet. Da klang igen den glemte og forvildede gamle To ne, og den lød fein en Viiggefang for et trwt og bedro vet Hier-tu »Zw, mit gamle Vorn, fov ind! Natten ital dig Tæppet brede, Stier-neu med sit blege Zkin Vit i Dremme smutt dig lede — Sov, mit gmnlcs Born, sov iud!« Ude suser Nattens Vindl Hei-er du, lioad den dig lauer-? Den vil tysfe sra din Kind Hver en Taute, imar du sover — Ude suser Namens Bindi Zum en Sty sig ltfter let, Naar mod Ztiernen den sig fvingek, Hnert et Himb, der daled tem, Fam- i Drøtmne nne Vinger s Zoin en Sty sig lesfter let Zorn i Hat-et, Bugt vcd Vugt, Alle ttavle Velger ile, Skal din Længsel last-e smukt Dog i Hitnlens Faun at hvile — Ioni i Hauen Anat ved Virgt« Zon, mit ttastte Born, sov ind! Zkyen Haar cum Nattens Binden Haoet micmek Betgen blsdt, Himlen sluttcr alting inde — Sov, mit trastte Bam, sov indi« 1V. Gennetn Tause. Lasten slmna nng og diset over Limfjocdens Val ger, da sen sosnnnede liaesecn lidt fotvildet deri, tin den havde saht det iafte Land of Eiqte on oidste ikte tigtig, hvordan den var vendt og drejet i det. Men Momentlokkens Bonek ind, sent de plejede, nennent Tau gen med dekes deenwede Mana, og alt, scnn de eingede vak det, som Solen bkød feitende igennem on splittede den, til Sen ntter laa sikker on tndeliq i de vante Om givelser. Nogle Dinge var aaaede og Vavde ksrt ep i de stil le Bande, Tom det naturliqt nma sie, Imm- Luftningen konnner sra den devtegede Verden Den flerjidiqe Virt sonihed Penl allerede straks bavde begyndt at udfolde, blev fortfat med Held oq Dngngbed, stedse mere led Canet of almindelin Tisflntnina og Veundking im ljele Ven. Allerede for mange Aar fiden davde den jo leert at fwde sfizk over -l)acn, mens Von endnn sont en buttet og lovende Puppe davde slanet iine Folder paa denk Grund, on meaet meke Aas-sag hand- den jo nn til at file iia stelt on Invdret oq qlad ved at se bam oende tildnge fern en qlimrende og lnstigt flagrende Sommers sngl, chllwkket paa dens egne Entsinnst-ten Det var med en levende Tilfkeddftillelfe, at ban den folgende Morgen ovdaqede itte mindre end» fein nmsgtiae Retter i fine Fælder sog i den ene tkoede med Bestenitded at snnne genkende den felosacnme, der havde bidt bam den foregoaende Dan. Den rene Glas de, han fslte betonte-, nenne ham faa nnldt oq fredeliqt at han sieblickelfa beqav sig til matten toq alle fine Dotter ned og lod de nicnldiae imaa Funke for Frem tiden ilyve, bvorfor de kærliqe Stabninnek sinndte stn at glemcne Sorg oq Nag, fvana sig op i den nnge Som mer-morgen og "cvidkede dam en tustndtunget Tat on Fkydesang. Pwprietasken udtalte, i Mckdsnstning til So ken, en saa vann Anerkendelse af fin Saus praktiske Anlæg on Bitte-Mk at Povl Osslte sia opiordret til end im sitt-re Aussensone-. Sksnt han nu stod alene, thi, underliqt not, syntes Ebfe plndfelig at have tobt sin Jn teresfe for Sagen var Pagen ikke gaaet tilEnde, spr he le Øen var omspændt med et Net Nottefælder, lworis mellem de ulykselige Dyt for rundt, sont om de fkulde gaa nd af detes gode Ständ. Til Lnkte for dem synted hans Venejstring for Sagen doq dermed allerede at be gyndte at tslnes, og da Pwprietasten sclv et Var Gan ge havde libet sine Ben fast i disse Fkrlder samt i en Wqu forandtet Tone fortanaj af PovL at han ftulde tnge det Snavs hort, fandunms Sen siq onsaa deri med , den stskite Sindsm vistnok for med desto smer Jver at kunne koste sig over andre oa nnete Jdtætter. So ren smilede Cusnst ved dette Udfald, as Retter-ne ande de friere, meu sanfte endnu bestandia af Ocevn t on » We mod shexe det nnge Danmart End-surrt- Vcsrsmmelle sknlch lmn doq made fom Lasqe Allen-de Ratten oftm- Rævciaqton da Fifcotu ren ais der Hul paa Sorens Natio, Ondfkabon kom nd, oa Sagen var klaret Sau hurtig oa lykkelig en Kur maatte nsdvendiavis give Oan Besolkninq den størstc Tillid til den unge Wes Pontia-heb og Held i sit Fug oq hvorfor Walde sie oafaa Provrieiasrens Stn vaske en udmætket Doktotf Fra den Stand var der Me en nammel Mund eklet aldrende Kom- voa Stoch sont like kam i sank-r om en eller enden Daarligded- de gik og sbat paa suden rigtiq at have tænxkt derover ist, og Doktoren var just Mond for at gøre noget ud deraf. Endte han ogsiaa i Regelen med en Tilladelfe til endnu en Stand at bruge Skolemeiterens Draaber fom et ufwldigt Husraad samt en Erklæring om at ville fe Tingene an i nogle Dage, Iaa var der dog en Hjcrtets Bederkvægclic i den sjensynlige Glæde og Interesse hvormed han hsrte paa den vidtløftige Bereming om Tilfcrldets Natur og Omftasndighodey en Aandonss Op lsftelfe i alle de lcvrde og ubegribelige Nimm-, lwormcd hcm forstod at fætte Smog paa Dingen, oa en stille Ny delse i alt dct VII-few lmn vidste at gøre af cht hele Skolemefterens Praksis beqyndtc anbentmrt at staa paa ssvage Fsdder, for han havde aldrig kunnet opdagc halvt san man-ge Daatligheder pna Den, nldrig tunnet gsre Tiendedelen san meget ud nf dem, lmn lmodc out-aged og book lmjt end Proprictasren skattcsde og agtede sin gamle Ven, faa kunde Von dog ikkc undcrtrykke et le nende Spur af faderlig Stolthed ved at se hanc saa fuldftændigt blive ovcrstraalet af hans egen, videnskasbes ligt uddannede Sen. Kun Soren bevarcsde midt under den almindelige Begejstrings Rus- sin fasdvanlige, wr Iiae No, talte nf og til med Mistillid out det olicifode Lg on skred frenmd paa sin Vom-, sont um der aldkg var gaaet noqet nyt og straalende Los op over lmns ek skede Li. the slet laa blid var den Stiebnih den nnae weist— liae liaade med sine mere aandeliae »!Iestra-lielser, tlsi den sollelige Jordbnnd paa Øen niste sia bestandia me aet sein on niniodtaaeliix Han tnnde ligae wagen til lanat nd paa Ratten for at oneroeie, med lniille nimods itaaelige Ord lian stnlde trasnae ind til dens- Dnlider on vietle den til aandiat Lie, men naar det lom til Stut let, at haii lkitlde brnge dein, saa sloa der Filil for ham alliqeiiel Da fil lian ogsaa Munden paa Gang, saa stirrede alle diHse niaennennrasngeliae Ansiater faa tor liaesede paa dam, at lnmg Beaeistrina esedliltelia ait i sia seln inen, on den liøjeste Vifaldentr1na, lnin onnaaede at fremkalde, var, at det var maasle ille Løan altiams men. Ln det iemeliaite var, at toa saa Paul i det. sannne eret ior sine letters Lucan-tier, saa loni der Dlndselig Lin i de samme niaennemtrienaeliqe Ansigter, dereLs Line lnste, on deresz Taoszslied drast, sum den trevs ne Jord brister sor en nimoditaaeligt sremdrndende stil de. Den ene lttana eiter den anden ftea det skjulte Naa imod liam en i lsansz Werte-, en den ene Man-a eiter den andenajorde Ponl det dog nnniliat ior det at komme til lldbrnd ned ssi novernindeliae lssodmodiaslied da snldsnens diae llmdenlied om det. Vlllermesi var der aabenlmrt, at i ettseert Tiliaslde Proprietasren slet inan aandeliae Fremstridt giorde Tet var lizesrem interessant at lawe Mast-le til, l)vorle dees en eller anden Ytring ai den inrige nnge Fkiliedsk mand, der ansaa det iar sin Pliat eed enlioer nnilia Lei lialied sriinadiat at bnse iid med sine Ilnslnelfer. stadin bragte den aode Proprietasr til at sare op sont en Vrems ior derpaa, ilmlonimende sin Stilling oa sine Pliater som Viert, at dale ned iaen« da med en voldsoni An strenaelse iorliindre sia selu i at insrte som et Tor denoeir over sin lsiasst Zaaledegi tildraate l)an under Maaltiderne on de øvriae Zamlinasmintter sine Tage i en naibrnat Itamp mellein sin Hidsialied og sin gleiter Natur, indtil lnm lizsnede en Wohl«-, der insert Liedlit staat paa illipnet til at briste. La ier en Maan des Else iandt Or. Sonne den Trifft on Husvalelse, hatt sor lwer Dag, der gil, liedere og lcenaselssnldere hegte-rede, oa soin han not lnndi trasnae til under al sin Ivrige Mai-ganze Paar lntn talte med Povl, var lnin srimodigt oa venligt jin-Ide lommende sont altid, men saasnart lnin nendte sig om mod binn, blev det strats anderlede5. Siden liin stille lvtlelige Asten ved Sitranden var der kommen som en Sh) over hendes Versen sliae ooerfor han1, saa lsendes Øjne syntes at have ondt ved at løfte sig ftit op til «l1ain, oa hendes Tale lsd wunan iniod Imm- Han anede itke. at just bag denne Sky bøjede hendes Hierte sig iniod ham i sin rene og nsoesøgte Uskyldighed. Han oidste itle, hvor gerne hun lyttede til hans Tale, naar Povl, soin det var hans Vene, naar han var trin as sin rastltse Virtsomhed, ihat-de lænet sig tilbage cfor at over lade sin aandeliqere Ven Orden oa de alle tre sad sam men i et godt og sredeligt Øjeblit. Blii da var det. lom om Vaandet atter drast, der ellers lamniede He. Evanes Lunge-, og han talte oarmt on indekliat om den Folcets Rigdonh der shavde liaget gemt oq aslemt i Aarlmndkeder og nn sknlde grade-J on iaen, oni de sinaa og de ringe, der sknlde med ind til Livets Las on Was de, am Tro sog Kasrliglled, der stulde fnlde et inwakt Fell oa get-e det stasrkt og lusteliat Oa Elle lnttede til med nedllaane Øjne og rsdmende Kinder og syntes, at Ver-den blev videke og smnkteke ointring heade. Hen des Liv fik en bsjere Flngt, og en dnbere Lcenasel inlds te liendes Brust, — men han forstod det ikte Oq lian ioritod iste, at lian sbleu Ksilden til den ist-ste, stille Strid i hendes klare, roliae Lin. Heer Gang en rast og ubesindig Ytkina af He. Soane laldte en Uvejrsky srem paa Prsevrietcerens Anslgt oq tmnede et betyniret Alvor l hans Huftrug milde Trieb maatte lnm nassten ssle sln Deltaaelfe soc den nnge Ugerningss mand isonc et liemmeligt Forrwderi mod sine gamle, trasaste Venner ioa Beskyttere Hitarledes disse striden de Felelser skiilde lade sig sorene oq sorsone, beareb lnm ikle, og sliun indlaa, at hun plndselia var kommen i den mest sortvivlede Stilling, der vistnok fandtes i Verden — lnm vidste io tun saa lidt ani, bead Verden aav. Zaa bedksoet sknnde hun ved saadanne Lesligbeder le nd. at Skolemesteren, naar han var til Stede, standte sia at liste sia hen til hende sor at lade sin Haand glide trestende ozi beroliaende lien over liendes Lotter, sorn den bavde gier: i saa rnanaen en barnlia Som· Da man aey en ged Gang asbrød da liaan venliqe Ztenmie, slønt stedle til Or. Evanes Ærarelse. de mmdommeliae Uds talelser oa ledte Talen sorsonende hen paa mindre tild ne Genstande Else snntes, at lnm aldriss sar sliasvde forstaaet lom nn, ljvor god oa rar Stolemesteren var, men hun saa iste, ihvordan han Dag sor Dag listede sig mere oa mere stille omtrina oa saa assasldigere nd, oa det saa heller inqen as de andre, tlii de hat-de allesam men laa trat-It med alt det nve oa bevcenende til at tm lke rigtlg vaa noget saa sammelt oa tilvant Doa var der en relig og altld userandret Stil-selig der stun dom saa elter ham med et sindlat, Marktemt Bltk eg syst-de betten-thust wa wettet —- ea det var Sei-ens. Mcn knwr Doq vandrcdc Hin Sonne- nd Ilion ndj Limfiordksn on span- mcd fpwndt Lasnafcsl eftck Elfcs Kors, man sfcmdt det Me· Saale-des tandt omsider den ckaagcfulde Morgen op over Hen, nie-n innen drsmte mn andetY end at det, der gemte siq Ema Tat-gen, var Inder Sslsiin og Glædr. Dhi Hibjergningen var endt, og faa var det en gammel SM, at Proprietæren gjorde Gilde i Kratikoven for hele Øens Bef·olkning, sbaade ftore og smaa, og faa Ibltev der spist og drukket, fanget Skaaler og dawiet til slangt ud Paa den lyfe Sommernat, mens Skolemesteren spillede Violincn dektil, faa længe shans gamle Fingre mægtede at holde paa But-m thi dette var ogsaa en af hans man ge En1bodsforretuinger. Han plejede at siddc der som en Inder- der spillcr til Dans sor sine Vørm og der var ikkc et iblandt de ssol«bra-ndte, veirbidte Ansigter, der ikke vilde have sasnket fig med Skamfuldhed over en swcrsomhelst llskcjcslsey san lcenge hans Anfigt lystc fin Frcsd over Festen og vicdc Den ind til al god og uskyldig Glade . Hele Dann-en iForoeien lnavde Madam Brns oa Eise lnast travlt i Komm-L Proprietasren inavde stridt sin Dann oa isipist sit Vrød i sit Ansigts Sved, Pool bar-de nndnnwrlet sia paa nnnanzne Maader og i Zasrdeletslned as laat snnntte Picener paa, at slnan ingenlunde over sin Videnslaln lnaode glemt saa nneget som en Tøddel as sin nannte Fasrdiatned i at køre oven paa Høstla-I, selo Or. Sonne bavde sat sine lnøjere Jnteresser til Side og be ilittet sig paa at tjene sin Del as Gildet, og saaledes snnntes alting bekedt paa det bedste. Da steg i den tids linne Morgen-stund Rygtet op ai Taaaenn og lnoiskede onn, at Skalennesteren var bleven sna, og det fløj som en Vind nd over Len. Og det var, som der saldt et Slag on rannte denn alle med Bestyrtelse. Tlni aldrig lnaode lnan vieret snna, saalcenae nogenn knnnde "lnnste, nnen i et Nu iorstod de, lnvad det Vilde sine at nnndnnere lnnnn tun en ennesne Dag. Det vilde jo sizne det sannnnne sonn snt staa raadnild i tnnsende snnaa Forleaennslneder, lnnor lnan havde onst-et deres Hinan og Stotte, det samme som at staa ene i saa nnnannaen en lille Som, lnmnr lnan lnaude onst-et deres Nester on Ven, on det selosannnnne sonn, at Festens liilæs de talnte sin Musik, on det nnna nnere ennd een Mande. Det var Toren der ins-est havde braqt Vndstabeh on iaa Minnnttek ester, at det lnavde lydt, stod Madam Vrns, Proprietnsren on Else lnos Skolennnesterenn. »Du tonnner nil at naa derned, nnin Trennu, on se, lnvad der ennentlig en- nnaa Fasrde!« sande Proprietneren nned et lnetnnnret Ansigt da lnan lort eiter var konnnnet tillmge »Moder- bliver naturliavis hos iham, og saa iaar Else at lnesøme Nildet, innig det elleriis stal lnoldes, nnen stor Fornojelfe lnlioer det nn nun-inne til for nogen af ov-.« En soaq Forlnirrinq nnalede sig ved dennnnl Opfer drinq paa Tottorens Ansiat, on nnderliat nok saa tnan nd, sonn onnn lnan befandt sin i en lille Knibe, .lnvoras lnan lnjertelia gerne nilde snnntte nd. Der var innidlertid itle andet sor end at ann, on det gjorde lnann dersotc Rede i det lille Hns laa Ztolennnesteren nned luste de Linne, Nnnlerne i ljans Ansigt saa skarpe og dybe nd on der var tonnnnet Zlaplned over de venelige Trank, der plesede at spille i linliq Deltagelse sor alt og alle. Med et lidt sortalnt Ansiat satte Povl sin ved Sonnen, aas benbart nnvis onn, lnvad lnan sknlde sige eller andre-. No get lnurde der so imidlertid aøres, lnoorfor lnan greb Sko lemestekens Haand og begyndte bettencksomt at føle lnans Puls. Men da slog Stolemesteren Øjnene op, snnilede venlig til lnann nned det aninnle Udtrnl oa saade nned en Stennnne, der knn var lidt svaqere end ellers: «-D-et hat ikte noget at bennde, lille Povl Jeg bleo tnn lidt svinnnnel, da jeg vilde staa op, on nnn et jeg en Snnnle nnat og synes, seg knnde lnave Lyst til at sove lidt. Naar tun de statkels Folst havde en Spillennand til den-es Duns, saa var det hele slet inngen Ting. Det er sokbi, saasnart jeg hat hvilet mig lidt.« »Na bell« svarede den unge Liege, øjensynnlig lette »Saa kunne vi so se det an et Pak Dage eller tre. Og innidlertid tnnde Te jio intøve at taae et Par as Stole mesterenns — jeg nnener, Dei-es egne Draaber. Det er et uskyldigt Dust-nnd on —— jeg nnener, Stabe kann det i etknsvert Tilsaslde ikle anste. Det er,« nedblev lnan i en belierende Tonne, nendende siq til sin Moder oq Else, »ester al Sandsynlinlned lnnn en Entnan sieberagtikn Mat -«l)ed, der let indtrceder, naar nnnan eiter en lned Sommer dag ist-holder sig ior meaet i den køliae Astenlnnit, on som slnar sin Nod i en deprinneret Mannenirksomhed Jen lnar selv enn Sinn-et detai, for ieg tan sonnnne Tider over saa sonnnderlia nnnat, naar sen aaar i Seng onn Astennen, men det lnak itke nnoaet at sinne, sor det er iovbi lcenge sank seg vaagnet onn Momenten Lad »dann tun sove, san skal vi snart saa tnam paa Benene igenl« Med disse er tlappede lnan tasrligt opnnuntkende sin nannle Laster paa Haanden on sao sig atter onnkrinn som en Mand. der knar- oiit sin sit Kald og sin Stillinn votsenn, lnverester lnan oa Eise sorlod Entset, nnenss lnanss Moder blev siddennde stille ned Senaen Jnnidlertid lnavde st. Srnane staaet ventende ndenior, oa meins lnann stod der, var den enne Stiftelse ester den anden kommen listende Inn-d asnnftelint fpøknende Ansiater. indtil en Flol lnande samlet siq onntria lnann. Paa Pole Fortla rinn onn, at der innen Fare var vaa Zierde og at det kun var en lille Upasseliaslned der belnsvede No oa Stil tned, stiltes Flotten ad inen Iliae san stille, som den var kommen· Men enn bavlnovedet lille Krobat nned neide knsmiule Haar brennende til alle iSider ned om et iltert nndsseende Ansigt stial sig til at blive tilbage, satte Mun den til Deren oa taabte as alle Krcester med isvria, skønt lnalv dampet -Stemnne: ,,-S-kolemestekl Stolemester l« Ved saaledes at se sine Anordninger aabenbart soli ve trodsede, flsj Doktoren harnnsuld tilbaae, tog Synde— ten i Ratten og fette ham straalende bort, idet lnan spurgte bann, om lnan agtede med srit Forsast at taae Livet as sin eaen nannle Lasrenr. «Nei!« sinnrede Drenaen lnulkende »Wenn fein tonnn til at slaas nned Niels Besten-into i Guar, da sen nan- i Skole, oq jea vilde knnn siae til Stolennnesterenn, at lnon lan lide paa, iea stal aldtin net-e det nnerel« Elle bøjede sia ned over slnann, strøn vennligt det stride Haar bokt soa tyssede lnann -paa Panndenn, idet lnun lovede bann, at lnun bestennt sknlde siae Stolennesteren det, lworpaa Trennen aav sin tilsreds oa snlate sagt nnodia med. Men der var noaet i hele den lille See-ne sonn slonlint ten-te Gr. Soones Hier-te og Hierbe, at on saaklnans Tau-let oendte sin kann-liest on deltaaende mod Billedet as den soge, gannle Mond baa det sattisne Hase-? Vægne «Vi tmsnaer mtmfsfe til ct lillcs Fernusntl« lød Polle Forklurina til Proprictcvrcsm da ban iaon var kommen bicsm »Da kunbo vi fao give do porifmlttskcs Vom-goler i Underlivet et lillc Sknb udcn at ansvcsndc alt for dra stiskc Midler, faa vilde vi vasxe sovmpaa mod det sam mel« En san klar oq ntvetndia querrklcvrinq kundo na turlkqvis ikke andet end faul-kunnten berolige han« Fa der og bringe ham til at erklcere, at ledet sinlde hol des alligevel. Midt inde i den purlede Kstatfkoso var der en an den Plads med Læ soc alle Binde og Skygge for alle paatrængende Straaler, og midt paa Pladsen se i ei Tra-, det kankeste og l-vrigste, som here-Essen eavse u opvsse Der plejede Festerne at staa med Dans nndek Træets sbrede Krone i den milde Sommerasten, og der sknlde den ogsaa denne Gang staa, om end uden Still og Musik, saa dog med Solskin eg godt Hemmt-. Stole mesteren shavde det meget bedre, hed det, og vilde i sit scedvanlige Jver sur Opsnldelsen as ssine Kaldspligtee endelig lmve sonst-et dernd med sin Violin, men den sam nittialsedsssnlde Doktor, der holdt as at tage selv det lettesle Ti«lfcelde alvorligt, haede zpaa det bestemteste for budt lsam det, og det sandt Øen vbaade sornustigt oq videnstabeligt, og Madam Brus var ester Bestemmels sen bleuet lsos lsam for at vaage over, at Lægens For skrift nøsagtig bleo snlqt. Disse gode Efterretninger var sont en befriende Lustning sløjne llsen sover Stemningen, da der var glade Smil og sorvetntninasfnlde Minet i de trolssertige Ansigter, der samledes til den simpltz lsjemlige Fest. Oa ssknlde noan knnne erstatte Madammens til nante, Inoderlige Slikkelse som Verkünde saa maatte del nnasqtelig vcere Else Det var, som en sorhøjet Skjns lsed meldede up as en lsennneliq Kilde indensor og ged sig i spillende Vølger nd over slsendes jomsrnelige SM kelse, mens hnn travl og yndefnld sbeveegede sig mellem store nq sinaa, aantle oq unge, med Smil i Øjet og Naser uaa ständen. Det var sont et Villede paa Somme ren selv at se lnsnde nced en lmqnende Knrn i l)ner.L)aand alide sra Nrnppe til Gruppe sor med en stiwlmsk lille Mine at neje for Manidene eller med et indtagende Ztnil at nitke sortroljat til stinderne og ligesom over talende bnde dein sin sristende Gaver. skønt ingen Overs tnlelse her sknlde synesJ at viere tkødvettdin. Og det var en Foruøselse at lasnne Masrte tisl den lsøjtideliae Til tmznsholdenhed lmormed Kninderne langsnmt og sirligt tilegnede sig lwert e Stoffe, lsnn bød dem, eller det arnndine Alver, der malede sig i Mcendenes Ansigter, naar de tned Wagen as Oaanden viskede sig om Munden, førend de nmdtnge Ermessen, lnm havde skænket dem, som oin de, aman Venner oa Bekendte, som de allesannnen var, dug selte, lmorledess Otnstantdiaslsederne her træves de saa messen Anstand sent Innligt Cn bel lille Gar-ne rina as Rallinaer lredsede alle Vegne ntrwttelia rundt um Folderne i nendesz lnnde, ranlt slnttende Kjole og ventede med bald leende, Oaln leenqselshtlde Ansigter paa, at lnni med et Klap paa Kintjtzn og et spøgende Ord stnlde stikte dem en Sigtemelmad i Munden, hvad nun easaa slittiat gjorde, som om bnn madede Zugle atmet-. Øjeblikkets Stenmina greb Hr. Svane med de sejrende og overvældende Magd Han syntes, at has saa ind i et Glintt as sine Drømmes Land, ca Else var Dronning L Landet Oq scelsomt nok havde han sundet dette Wimt ved en besleden Fest paa en ensom og aandb sattia Ø, tlji det var ekle blot lsos Else, han sandt det. san bavde en Fornemmelse as det gennem hele denne Klnnae as stasrke, trosaste og nsknldiat glade Ansigtet ——-« det bebøvede knn det lebende Ords Maat for at lif tes til Klarbed oa bøjere Innern Men det lebende Ord var bestandig ilke til at saa Esat i. Dei skulde aldric slaa sesl, at lwer Gang han med Sindet suldt as ophsjes de Følelser satte siq bos en eller anden Gruppe for at beqvnde en formdlende Samtale, saa gil Munden efeblikkelia i Staa baade paa bam og de andre, niederis Povl med tset mest straalende Ansigt veevede op adStdls per og ned ad Vasgae om lntter Ubetndeligheder og liges gsnldiae Ding, saa Munden stod ikke stille et Øjeblkk hnerken spaa lsam eller sbans Omaivelser. Han var til at cerare sig over. - Da endnn met-e var det til at let-are sig over at P. lnmrledes lmn pan smnnie Tid sbovde et forunderlsigt Greb pna bestandiqt at flnme rnndt om Elle-, rcekke ben de en liinslpende Haund ved enlwer lille Ting, lmn hav de at gere, oq bebtendigt give det Idseende af, at ban var liende 11nndvasrliq. Or. Svane slmvde inderlig gerne fnlqt lmns EfsempeL men lwer Gang slmn blot tænkts Dem at Here-det, vfelte ban, at ban sblev Iblodrzød i An siqtet og tdq sin skeitet og nnatnrliq nd —- det var ham nmnliqt at gøre det. san vilde arm i Dies-den for shenda om det krievedes, men vife shensde en enefte of disse ind tngende Jnmatienesler, fom Povl ydede faa let og be lirendint sum en Tina, der fnldt of fia felv, det formali ede lmn ikke Oq fault-des sad lmn midt i Feste-us Glie de, beteiqet nf den sont inqen ckf de andre, med Hjertet inld as slønliq Strid, oq doq tilfvneladende den meft ndeltaaende of dem alle. Tet um- lagtenss en as de venlige Alter i Lundem der oiiisider iølte Medlidenhed med lmm da befluttede at føre licnn lmns Inskers Maal i Mede. Lasnnere nede i Matten last fkiult of Zinnabnske, sprang en Kilde, og da Travllnsden begnndte at standse, oq alle Ansigterne at sfe lselnmelig tiliredstillede nd, da nor det natur-list nt Elfe knnde ønsse en Miq Drik of dens klare Bil aer, oa ot bun, beerende en lille Kunde i Haandem for— fvnndt hen iniod den. Allen sprgede sbehcendig for, at Povl inst i det Lieblik var for befkceftiget paa andre Punkter til at let-We Masrke dertiL men He Svanei Øine, der slet ikke lmvde andet at beflille end at fslge liende, lwor lmn qik on flod, funde lntn ikke un a. J smnnieØielslik var det, slnn en bennnelia Stetttmezkisskede -til lnnn. at nn eller aldrig nmatte 'Leilig-l)eden Stil-M on sprend shan selv rigtig vidfte det, havde han reift lig on fulqt liende med Iblnslende Kinder og sbasvende Und felialied over lpele sit Ver-sen Hvad lmn vilde vidste shan lieller ifke riatia. Det flod nklnrt for Lham, at shan but de nribe Kunden nf ljendesks Hasndek flyve ska en Vind med yden til Kildem komme tilbage flmIe sont en Vind med den til Kildem komme tilbaqe med smmne Letbed oq Ourtiqbed oa vom-rette hende den med et fiorbindtligt Smil — men omf Thau knndt flippe af Sted del-med, det vor det store sSptrgsmaal Jngcn Incvrkedc, at de fovaandt, og ingen vidsig riqtiq, at do bavdo vasret bortch da de illc mongc Mi« mittcr tsftvr kont tilbach, bun lidt forlld med kmjt wh nusndks Kinder ou bølmsndc Amst, han m Smule bas isftor nusd spwndt ou nroliat Anstat. Mon i de ais-IM anke unt den klare, fmilcnde Milde bovde Fuglene III , tue-get, faa meaet at fortælle, at be næsten var Mdt M at widro i thdon spaa hverandre Mk-« E
